Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal)

Transkript

1 Dato: 30/06/16 Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design (Aal) Studienævn for Arkitektur og Design School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Kandidatuddannelsen i Industrielt Design er i virkeligheden to uddannelser, og kan gennemføres som enten en cand.polyt.- eller cand.tech. 1 -uddannelse. De to uddannelsesvarianter er ens;; det der adskiller dem, er, at cand.polyt.-uddannelsen typisk fyldes op med studerende fra studienævnets egen Bacheloruddannelse i Arkitektur og Design, mens studerende fra andre universiteter i ind- og udland følger cand.tech.-uddannelsen. Kandidatuddannelsen/-erne fokuserer på en integreret proces med koncept-design, konstruktion og produktudvikling. Æstetiske kompetencer og kreativitet i designudviklingsprocessen er kombineret med viden om produktudvikling, ergonomi, materialer, miljø, design-management og økonomi. Mange studenterprojekter vil blive løst i et tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. Uddannelsen er internationalt orienteret, og tiltrækker både danske og internationale studerende. Af hensyn til det internationale miljø foregår undervisningen på engelsk. Uddannelsernes studieordninger: Studieordning for civilingeniør, cand.scient.techn. i industrielt design 2013 Studieordning for civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design Frem til titelændringen i 2014 var cand.tech.-uddannelsens betegnelse cand.scient.tech. 2

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 2, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 3. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. 2 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 3 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Opsummering: Civilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i industrielt design... 7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsernes opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?

6 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag 1 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag 2 Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN

7 Opsummering: Civilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i industrielt design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0.1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0.1: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1 Udfordringer vedr. bemanding pga. øget optag? Afsnit Frafald (cand.polyt. i 2012;; og cand.tech. i 2014) / gennemførelse Afsnit 1.2 og Employability -tiltag for at mindske ledigheden bland nye kandidater både cand.polyt. og cand.tech. Afsnit 6.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Cand.polyt. og cand.tech. i Industrielt Design må på baggrund af vurderingerne under de 8 kvalitetsområder vurderes som uddannelser med kun få og små problemer bortset fra især ét punkt: Udsigterne for kandidaterne til at komme hurtigt i relevant beskæftigelse. Det er da også i lyset heraf, at iværksættelsen og planlægningen af en række employability -tiltag for at mindske ledigheden blandt nye kandidater (både cand.polyt. og cand.tech.) skal ses. At uddannelsernes problemer i øvrigt er få og små skal formentlig ses i lyset af, at der siden 2011 i kølvandet på turnusakkrediteringen er gennemført flere større og mindre revisioner af studieordningerne. Revisionerne har i hovedsagen taget sigte på at tydeliggøre og styrke uddannelsernes civilingeniørfokus / teknisk videnskabelige fokus. Udover ovennævnte må det mere fremadrettet og strategisk anføres som en ambition at fastholde kandidatuddannelsernes fagfelt inden for civilingeniørområdet hhv. det teknisk videnskabelige område henset til beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kandidater;; men uden at uddannelserne mister deres identitet som en hybrid, der rækker fra det solide tekniske til også at bibringe kandidaterne væsentlige designmæssige kompetencer. En anden strategisk ambition er at fastholde begge uddannelser, men også at tydeliggøre rollefordelingen mellem cand.polyt.- hhv. cand.tech.-uddannelsen. Cand.polyt.-uddannelsen ønskes i al væsentlighed forbeholdt (retskravs)bachelorerne i arkitektur og design af hensyn til at værne om civilingeniørtitlen. På grund af dimensionering optager retskravsbachelorerne alligevel automatisk langt hovedparten af pladserne på cand.polyt. i industrielt design. For også at sikre et internationalt studentermiljø af en vis størrelse og en international orientering på uddannelsen er det derfor samtidig et ønske at fastholde en cand.tech.-uddannelse i industrielt design af en vis størrelse. Erfaringsmæssigt er studentergrupper med 75-80% egne (retskravs)bachelorer og 20-25% udefrakommende studerende et godt mix. 7

8 Uddannelsernes opbygning Industrial Design (cand.scient.techn.) 1. til 4. semester (fra studieordning fra 2013) Semester Module ECTS Assessment Exam C Integrated Design Theory and Methodology 5 Pass/Fail Internal 1 st C Advanced Integrated Design: Pre-phase 5 7-point scale Internal C Component Construction 5 Pass/Fail Internal C Production and Economy 5 Pass/Fail Internal P Corporate Product Development 10 7-point scale Internal C Advanced Integrated Design: Business Development 5 7-point scale Internal 2 nd C Process Technology and Material Characteristics: Flexible Automation 5 Pass/Fail Internal C Technology and Form 5 7-point scale Internal P Sector Product Development 15 7-point scale External a or/and C Project, Design and Construction Management 5 Pass/Fail Internal b or/and C Advanced Simulation Methods: Process Management 5 Pass/Fail Internal A or c or/and C Advanced Simulation Methods: Technology Interaction 5 Pass/Fail Internal d and C Advanced Simulation Methods: Ergonomic Design and Simulation Interaction 5 Pass/Fail Internal 3 rd e P Engineering in the Design Field: Value, Method and Approach 20 7-point scale Internal B or C Project, Design and Construction Management in Industrial Design 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 25 7-point scale Internal C or P/C Study at another university 30 Transfer of credits Transfer of credits D P Long Master s Thesis point scale External 8

9 Semester Module ECTS Assessment Exam 4th P Master s Thesis 30 7-point scale External Total 120 ECTS Industrial Design (cand.polyt.) 1. til 4. semester (fra studieordning fra 2013) Semester Module ECTS Assessment Exam C Advanced Integrated Design: Pre-phase 5 7-point scale Internal 1 st C Component Construction 5 Pass/Fail Internal C Production and Economy 5 Pass/Fail Internal P Corporate Product Development 15 7-point scale Internal C Advanced Integrated Design: Business Development 5 7-point scale Internal 2 nd C Process Technology and Material Characteristics: Flexible Automation 5 Pass/Fail Internal C Technology and Form 5 7-point scale Internal P Sector Product Development 15 7-point scale External a or/and C Project Management in Industrial Design Engineering and Research 5 Pass/Fail Internal b or/and C Advanced Simulation Methods: Process Management 5 Pass/Fail Internal 3 rd A or c or/and C Advanced Simulation Methods: Technology Interaction 5 Pass/Fail Internal d and C Advanced Simulation Methods: Ergonomic Design and Simulation Interaction 5 Pass/Fail Internal e P Engineering in the Design Field: Value, Method and Approach 20 7-point scale Internal B C Project Management in Industrial Design Engineering and Research 5 Pass/Fail Internal 9

10 Semester Module ECTS Assessment Exam or P Academic Internship 25 7-point scale Internal C or P/C Study at another university 30 Transfer of credits Transfer of credits D P Long Master s Thesis point scale External 4th P Master s Thesis 30 7-point scale External Total 120 ECTS 10

11 1. Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i industrielt design (Aal) Kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design har, jf. Tabel 1.1A, haft et stigende optag og et optag i 2014/15, der er markant højere end tidligere startårgange. Tabel 1.1A Kandidatoptag på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design, AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen har studienævnet angivet, at der er udfordringer med bemandingen ved det øgede optag, idet der ikke er ansat flere. Man har fundet løsninger omkring eksamensperioden ved blandt andet at finde interne censorer fra lignende fagmiljøer. På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev det nævnt, at der bør være opmærksomhed på bemandingssituationen for hhv. kandidatuddannelserne i arkitektur og kandidatuddannelserne i industrielt design. Studienævnsformanden fortalte, at der allerede er fokus på at håndtere bemandingssituationen på uddannelserne. Der blev ikke på mødet diskuteret specifikke tiltag, men i det følgende redegøres der for, hvordan der konkret arbejdes med at sikre bemandingssituationen på uddannelsen og om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse hermed. Studieleder og Studienævnsformand er løbende i dialog med Institutleder for Arkitektur og Medieteknologi. Cand.tech. i industrielt design (Aal) Cand.tech. i industrielt design har, jf. Tabel 1.1B, haft et stabilt, men lavt, optag i de opgjorte år. 4 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

12 Tabel 1.1B Kandidatoptag på cand.tech. i arkitektur, AAL Studieår Ekstern Intern Total 11/ / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der optages få på uddannelsen hvert år, og på den baggrund redegøres der i det følgende kort for, om optaget ligger på rette niveau, samt om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med det lave optag. Fagmiljøet har det fint med, at optaget ikke er større. Det er svært at finde bachelorer med den tværfaglige profil, som er nødvendig for at kunne læse kandidat i Industriel Design. Der har været nogle uheldige optag, så fagmiljøet ønsker ikke at justere adgangskrav i en mere lempelig retning. Det lille optag er ikke umiddelbart noget problem, da de samlæser med cand.polyt. Skulle der ske ændringer mht. samlæsningsmulighederne, skal det overvejes, om det kan betale sig at fortsætte med at udbyde cand.tech. i Industrielt Design. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.2A ligger frafaldet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design i startårgang 2012 over fakultetets 2015-grænseværdi for frafald, der er fastsat til 13 % for kandidatuddannelser. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.2A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,3% 26 86,7% 1 3,3% 3 10,0% ,7% 27 90,0% 3 10,0% 0 0,0% ,0% 23 92,0% 2 8,0% 0 0,0% ,0% 19 79,2% 4 16,7% 1 4,2% ,8% 21 77,8% 3 11,1% 3 11,1% ,0% 0 0,0% 1 3,4% 28 96,6% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 39 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år;; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år;; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 12

13 På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens frafald skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten. I det følgende redegøres der således kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald Det er en generel opfattelsen, at nogle studerende først meget sent i uddannelsen (dvs. efter bacheloruddannelsen) erkender, at de ikke er tilstrækkeligt studieegnede eller ikke har tilstrækkelig interesse for faget. I dialogen med frafaldstruede studerende allerede på bacheloruddannelsen, har studienævnet fokus på at spørge ind til netop dette for at hjælpe dem med at reflektere over deres situation tidligere i deres uddannelse og gerne allerede på bacheloren. I fagmiljøet er dette også blevet diskuteret. Det er ikke en oplevelse, at der konkret skal ændres noget i uddannelsens studieordning. Men det er erkendelsen, at det kan være nyttigt med en mere håndfast kvalitetssikring af de studerende i f. m. eksamener på bacheloruddannelsen (dvs. en bedre håndhævelse af studieordningens læringsmål, så de studerende ikke får lov at komme videre på uddannelsen, med mindre de med sikkerhed kan opfylde læringsmålene). Årsagen til, at frafaldet ligger over grænseværdien specifikt i 2012, kendes ikke, men i forbindelse med revision af studieordningen i 2011 blev der foretaget et ekstra tjek af studerende på den tidligere studieordning med hængepartier;; måske dette først resulterede i udmeldelser i Betragtes tallene for 2013 og tendensen for 2014 vurderes frafaldet til at være i god udvikling. Cand.tech. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.2B ligger frafaldet på cand.tech. i industrielt design i startår 2014 over fakultetets 2015-grænseværdi for frafald, der er fastsat til 13 % for kandidatuddannelser. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.2B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i industrielt design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,3% 1 33,3% 0 0,0% 2 66,7% ,0% 0 0,0% 2 33,3% 4 66,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens frafald skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten. I det følgende redegøres der således kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald. Der er ikke behov for at gennemføre yderligere tiltag. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 6 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? 6 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 13

14 Cand.polyt. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.3A ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design på normeret tid + 1 år i startårgang 2012 og 2013 under fakultetets grænseværdi for gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.3A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,3% 26 86,7% 1 3,3% 3 10,0% ,7% 27 90,0% 3 10,0% 0 0,0% ,0% 23 92,0% 2 8,0% 0 0,0% ,0% 19 79,2% 4 16,7% 1 4,2% ,8% 21 77,8% 3 11,1% 3 11,1% ,0% 0 0,0% 1 3,4% 28 96,6% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 39 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens frafald skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten. I det følgende redegøres der således kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald. Årsagen til, at gennemførsel for år 2012 ikke overholder grænseværdien, kendes ikke. Da tal for 2013 stadig er foreløbige tal vil SNF ikke forholde sig til dette år. Cand.tech. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.3B ligger andelen af studerende, der har gennemført cand.tech. i industrielt design på normeret tid + 1 år i startårgang 2012 indenfor fakultetets grænseværdi for gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.3B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i industrielt design, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,3% 1 33,3% 0 0,0% 2 66,7% ,0% 0 0,0% 2 33,3% 4 66,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens gennemførsel i selvevalueringsrapporten. 14

15 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 7 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.4A ligger effektiviteten for kandidatuddannelsen i (cand.polyt.) i industrielt design i alle de opgjorte år over fakultetets 2015-grænseværdi på 0,80. Tabel 1.4A Effektivitet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i industrielt design, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 11/12 55, ,88 12/13 44, ,88 13/14 45, ,87 14/15 51, ,97 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Cand.tech. i industrielt design (Aal) Jf. Tabel 1.4B ligger effektiviteten for cand.tech. i industrielt design i alle de opgjorte år over fakultetets grænseværdi på 0,80. Tabel 1.4B Effektivitet på cand.tech. i industrielt design, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 12/13 2,92 3 0,97 13/14 6,92 7 0,99 14/15 6,08 7 0,87 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej. 7 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 15

16 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Kandidaten bygger typisk ovenpå bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design (med speciale i Industrielt Design). Den viden, samt de færdigheder og kompetencer, som bachelor uddannelsens faglige elementer giver, er som udgangspunkt på et grundlæggende niveau kandidaten i Industrielt Design bygger ovenpå med et (mere) avanceret niveau i langt de fleste fagelementer, herunder mere komplekse og større forventninger til projektmodulerne. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kompetenceprofilens fokus på systematisk udvikling af innovative løsningsforslag til produkter og services, der integrerer design, teknologi og forretning øges progressivt gennem de 4 semestre, især i projektmodulerne. Her opøves kompetencerne i projekter med stigende kompleksitet fra samarbejde med en enkelt virksomhed på 1. semester til en entreprenant netværksorienteret tilgang for en specifik sektor på 2. semester. På 3. semester er der flere valgmuligheder for et individuelt forløb, hvor den mest gængse er et praktikprojektforløb, kombineret med et mindre forskningsprojekt i samarbejde med en forsker, hvorved praksiserfaring og vidensudvikling kombineres. På 4. semester demonstreres den fulde kompleksitet ved et selvstændigt defineret og styret projekt, der skal integrere design, teknologi og forretning på et højt og innovativt niveau. Kurserne i Advanced Integrated Design er den akademisk, metodiske opbygning af fagfeltets spændvidde med vægt på integration af designproces og værdiskabelse i de tidlige faser af innovation. Kurserne Component Construction, Economy & Production og Technology & Form understøtter primært integration af design, teknologi og forretningsstrategi i forskellige kombinationer, der giver et bredt orienteret fundament af kompetencer til aktivt brug i forslagsstillelse og syntese. Se i øvrigt uddannelsens opbygning i under afsnittet Opsummering. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ikke relevant Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Ingen input fra censorformanden vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. 16

17 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 8 - og semesterevalueringerne 9, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været input, som har krævet større ændringer. Der har været mindre og løbende tilbagemeldinger fra undervisnings- og uddannelsesevalueringer, som de enkelte koordinatorer og kursusansvarlige har håndteret indenfor gældende studieordning. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Evalueringer af udenlandsophold foregår gennem løbende diskussioner og dermed evaluering heraf i ADAC, som fanger og udveksler vedr. problematiske udlandsophold. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 10 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Ingen input fra dimittender som bør overvejes i tilrettelæggelse og/eller videreudvikling af uddannelsen. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterkoordinator udfylder et skema det såkaldte Bilag 6 på skolens hjemmeside ( med en opsummering på baggrund af både den kvalitative evaluering fra styregruppemøer og den mere kvantitative undervisnings- og uddannelsesevalueringen (i SurveyXact), som efterfølgende drøftes i Studienævnet. P.t. er der ikke input, der giver anledning til større justeringer af tilrettelæggelse eller videreudvikling, blot mindre justeringer som der tages med i planlægningen næste gang semestret kører. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 17

18 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterevaluering ligger i kategorien tilfredsstillende eller neutralt. 18

19 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Industrial Design (cand.scient.techn.) 1. til 4. semester (fra studieordning fra 2013) Semester Modul Forskningsmiljøer 1 Integrated Design Theory and Methodology Industriel Design Urban Design Arkitektur 1 Advanced Integrated Design: Prephase Industriel Design 1 Component Construction Industriel Design 1 Production and Economy Robotics and Automation 1 Corporate Product Development Industriel Design Materials Engineering and Science 2 Advanced Integrated Design: Business Development Industriel Design Robotics and Automation 2 Process Technology and Material Characteristics: Flexible Automation Robotics and Automation 2 Technology and Form Industriel Design Robotics and Automation 2 Sector Product Development Industriel Design Robotics and Automation 3 Project Management in Industrial Design Engineering and Research Industriel Design 3 Academic Internship Industriel Design 19

20 4 Master s Thesis Industriel Design Industrial Design (cand.polyt.) 1. til 4. semester (fra studieordning fra 2013) Semester Modul Forskningsmiljøer 1 Advanced Integrated Design: Prephase Industriel Design 1 Component Construction Industriel Design 1 Production and Economy Robotics and Automation 1 Corporate Product Development Industriel Design Materials Engineering and Science 2 Advanced Integrated Design: Business Development Industriel Design Robotics and Automation 2 Process Technology and Material Characteristics: Flexible Automation Robotics and Automation 2 Technology and Form Industriel Design Robotics and Automation 2 Sector Product Development Industriel Design Robotics and Automation 3 Project Management in Industrial Design Engineering and Research Industriel Design 3 Academic Internship Industriel Design 4 Master s Thesis Industriel Design 20

21 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Tabel 4.2A: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 11 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Arkitektur (15 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Industriel Design (12 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. 21

22 Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Urban design (20 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Robotics and Automation (23 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag

23 Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Materials Engineering and Science (14 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Instituttets publiceringsstrategi understøtter, at publicering i Peer reviewed tidsskrifter prioriteres højt. Dette oplagt for at opnå en god udbredelse og kommunikation af forskningsresultater, men også af hensyn til at dokumentere kvaliteten i arbejdet. Jf. nedenstående opgørelse bemærkes det, at alle grupper har et betydeligt antal publikationer indenfor denne kategori. Instituttets måltal for en velfungerende forsker er at der minimum publiceres en tidsskriftsartikel pr 2. år. Dette opfyldes mål opfyldes i udstrakt grad. En samlet vurdering af publiceringsaktiviteten målt i BFI point viser en aktivitet på ca. 2 BFI point pr. videnskabelig medarbejder, hvilket er på fuldt højde med fakultets og universitets gennemsnit. Her skal det bemærkes, at instituttet understøtter at forskning og publicering sker i samarbejde med andre miljøer hvor dette er naturligt. Samlet set vurderes det således, at instituttet leverer forskningsbaseret undervisning på et rimeligt niveau til alle uddannelser, hvor vi er involveret. Instituttet deltager i flere sammenhænge i opbygning i forbindelse med nye uddannelser, herunder også på campus CPH. Her lægges der vægt på en parallel opbygning og udbygning af studietiltag samt tilknyttede forskningsområder. 23

24 Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi Forskning ved institut for Arkitektur og Medieteknologi er organiseret dels ved instituttets sektioner for arkitektur, urban design, industriel design og medieteknologi og gennem tværgående grupper. Instituttet har et rådgivende forskningsudvalg der monitorerer forskningsperformance, antal BFI point og ekstern omsætning af de enkelte forskningsgrupper og arbejder med strategi for instituttets forskningsfokus. Alle grupper ligger fuldt på højde med andre miljøer ved det tekniske naturlig videnskabelige fakultet og instituttet bidrager positivt til at gøre Aalborg Universitet til det eneste miljø i Danmark, der er på QS ranging liste indenfor arkitektur og det byggede miljø. Det rådgivende forskningsudvalg arrangerer årligt forskningsdage for hhv. adjunkter og postdocs, professor og lektor gruppen og samlede workshops for alle videnskabelige ansatte. Der er mødepligt til de afholdte workshops, der blandt andet har inkluderet vurdering af instituttets forskningsprofil ved besøg af den daværende direktør for grundforskningsfonden Thomas Sinkjær. Ved den seneste forskningsdag var fokus på samfundsnytten af instituttets forsknings deltog tidligere rektor for SDU Jens Oddershede og professor Ibo van de Poel fra TUDelf. Således arbejdes der kontinuerligt og målrettet med udvikling af instituttets forskningshøjde, profil og fokus, for at sikre relevant forskningsdækning af den leverede undervisning. Studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering Det er på baggrund af ovenstående studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering, at uddannelsens bagvedliggende miljø er et aktivt forskningsmiljø, der bedriver relevant forskning i forhold til uddannelsens profil. Der er heller ikke i hverken studenterevalueringer eller i dialogen med censorer og aftagere indikationer på andet, end at det bagvedliggende forskningsmiljø samlet set leverer god og relevant forskningsbaseret undervisning. Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet, må uddannelser under det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi). Universitetets grænseværdi er fastsat dels på baggrund af fakultetets faktiske ratio i en række år og dels ved at sammenholde denne med den senest opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan, som i 2014 lå på 6,3 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, pdf). Hvis ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat, der fremadrettet vil påvirke VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. 24

25 Cand.polyt. og cand.tech. i industrielt design, AAL Tabel 4.3A: opgørelse over undervisningsaktiviteter for kandidatuddannelsen cand.polyt. i industrielt design, AAL Antal VIP-årsværk 2,21 Antal VIP-undervisere 19 Antal DVIP-årsværk 12 0,09 Antal DVIP-undervisere 1 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 24,56 Antal ressourceudløsende studerende 13 Studerende/VIP-ratio (personer) 53 2,79 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 23,98 Tabel 4.3A: opgørelse over undervisningsaktiviteter for kandidatuddannelsen cand.tech. i industrielt design, AAL Antal VIP-årsværk 0,30 Antal VIP-undervisere 19 Antal DVIP-årsværk 14 0,01 Antal DVIP-undervisere 1 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 30 Antal ressourceudløsende studerende DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 13 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/ DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 25

26 Studerende/VIP-ratio (personer) 0,37 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 23,33 15 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/15. 26

27 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Bidrag for Institut for Mekanik og Produktion: Institut for Mekanik og Produktion (MTECH) leverer undervisning til følgende studienævn: Studienævn for Industri og global forretningsudvikling (SES) Studienævn for Byggeri og Anlæg (SES) Studienævn for Arkitektur og Design (SADP) Studienævnet for Planlægning og Geografi (SADP) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (SMH) Instituttet er organiseret i faggrupper. I forhold til undervisningsaktiviteter sker planlægningen i følgende grupper: Konstruktion og materialer Biomekanik Virksomhedsteknologi Virksomhedssystemer MTECH har i 2015 indført en politik for kompetenceudvikling af VIP og DVIP, som er formuleret med udgangspunkt i AAU s Politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling (dokument af november 2014 revideret januar 2015). Som beskrevet i AAU s politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling sikrer instituttet, at adjunkter, fastansatte lektorer og professorer i både Aalborg og København regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling. Ledere og arbejdere på AAU, undtagen deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og studentermedhjælpere, skal deltage i MUS-samtaler. På MTECH varetages alle MUS-samtalerne pt. af institutleder, men fremadrettet er det ønskværdigt at uddelegere nogle af samtalerne. MTECH står overfor en kommende organisatorisk omstrukturering, hvorfor nogle initiativer foreløbig er sat på hold. Til de årlige MUS-samtaler drøftes undervisningsopgaver og -kompetencer. Planer for pædagogisk kompetenceudvikling aftales med medarbejderen bl.a. med udgangspunkt i den enkelte undervisers portfolio/cv. Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser kan anvendes til at identificere konkrete behov hos den enkelte underviser samt give eksempler på god undervisning. Det er pt. under implementering, at alle fastansatte VIP har en undervisningsportfolio. Desuden sikres det på MTECH, at alle fastansatte VIP skal have introduktion til problembaseret læring (PBL) på Aalborg Universitet. Det er derfor obligatorisk for nyansatte at deltage i et PBL-kursus, hvis de ikke i forvejen har grundig erfaring med PBL. Instituttets fuldtids fastansatte lektorer og professorer har ligeledes gennemført adjunktpædagogikum, eller hvad der svarer hertil. Underviserne deltager i Pædagogisk Dag på AAU, som udbydes fra centralt hold. Det efterstræbes, at der ved alle kurser er tilknyttet to undervisere for at understøtte sparring vedr. både faglige og pædagogiske områder. Hvis der er ønske blandt undervisere om yderligere opkvalificering inden for det pædagogiske område, understøtter institutterne gerne dette ønske. Instituttet har undervisere ansat i både Aalborg og København. For at understøtte vidensdeling og fagligt fællesskab efterstræbes det, at underviserne også underviser på det campus, hvor de ikke er primært tilknyttet. Desuden sørges der for at blande erfarne og nye undervisere med henblik på at sikre vidensdeling. 27

28 På MTECH i Aalborg er en lang række nuværende DVIP tidligere Ph.d.-ansatte, som under Ph.d.-ansættelsen fik solide kompetencer inden for både forskning, undervisning og PBL. De benyttede DVIP er brugt gennem flere år, og undervisningen er som udgangspunkt planlagt af VIP. Institutleder vurderer på denne baggrund, at DVIP ligeledes har tilpas pædagogiske formidlingsevner til de givne opgaver. Undervisningen leveres både på engelsk og dansk, og instituttet tilbyder engelsk undervisning til ansatte, hvis der er behov for sproglige suppleringskurser. Udenlandske undervisere tilbydes også gratis danskundervisning i samarbejde med Aalborg Kommune. Der samarbejdes og videndeles med flere andre AAU fagmiljøer bl.a. Industrielt Design, Bæredygtigt Design, Byggeledelse og Matematik. Desuden samarbejdes der med det centrale PBL-undervisningscenter. Der arbejdes ligeledes på, at der internt på instituttet skal afholdes en pædagogisk dag, hvor underviserne skal præsenteres yderligere for hinandens fagområder. Der efterspørges tættere samarbejde med centralt hold vedr. IT-baseret undervisning. Det ville være ønskværdigt, hvis en central vidensbase kunne afklare, hvordan læring maksimeres via de værktøjer, der allerede findes på AAU. Nuværende studerende udgør en anden profil end tidligere, og instituttet ønsker støtte til at imødekomme nyere krav til IT-baseret undervisning. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi: Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg universitet Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge Adjunktpædagogikumet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske model. Alle nyansatte der ikke har kendskab til PBL modellen gennemgår 2 dages kurset Basic course with focus on Problem Based Learning, AAU-model, inden de deltager i vejledning af studerende. Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i Undervisningens Dag og de informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab. Instituttet afholder årligt en undervisningsdag, hvor alle undervisere har mødepligt. Programmet for sammensættes af interne og eksterne oplægsholdere med efterfølgende diskussion. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Bidrag for Institut for Mekanik og Produktion: MTECH har et godt samarbejde med både skoleleder og studienævnsformand. I samspil med både skoleleder og studienævnsformand følges løbende op på undervisningsevalueringer, hvorefter der handles på eventuelle uhensigtsmæssigheder. Desuden giver de kvalitative input fra semesterkoordinatorerne et godt indblik i eventuelle udfordringer på semesteret både med henblik på faglighed og pædagogiske aspekter. Kompetenceudvikling af den enkelte VIP vil som minimum blive adresseret under MUS-samtaler og derudover løbende, hvis det vurderes nødvendigt. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi: Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportefolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I portefolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer. Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er specielt mange klager over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompetencer. 28