Overvågningsnotat 2010

Transkript

1 Overvågningsnotat BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region. hovedudfordringer: Lav vækst ligger fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner. Værdiskabelsen kan kun i begrænset omfang øges via større beskæftigelse. Det solide vækstspor kan derfor kun findes gennem øget produktivitet Ledighed har især ramt den ufaglærte arbejdskraft, og bliver de ikke opkvalificerede vil mange af dem ikke finde arbejde igen. Fremskrivninger viser, at efterspørgslen efter personer med faglært og videregående vil vokse, mens behovet for ufaglært arbejdskraft falder markant Hver sjette unge syddansker tager ingen efter grundskolen. Som i de øvrige regioner tager for få en, men s situation på sområdet forværres af, at for få af de unge vi leverer til de videregående sinstitutioner i bl.a. Århus og København vender tilbage til regionen Indledning Både i Region og i det øvrige Danmark er væksten blevet stærkt svækket i kølvandet på den finansielle krise, og det er skabt stor usikkerhed om udviklingen på længere sigt. På kort sigt giver konjunkturmålinger fra Danmarks Statistik og fra Region s Vækstbarometer imidlertid grund til forsigtig optimisme. Nedenfor beskrives udviklingen i vækst, produktivitet og velstand i Region og øvrige regioner frem til og med 28. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen. 1 Årlig vækst gennemsnitlig vækst i bruttoværditilvækst 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5% 1. Værdiskabelse i Region Syddansk vækst Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Region og i Region, jf. figur 1. Målt på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) ligger Region lavt blandt regionerne. Syddansk produktivitet Den lave vækst skyldes i høj grad, at Region er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Men ser man på arbejdsproduktiviteten (målt som værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime) overgås regionen kun af, hvis produktivitet afviger markant positivt fra resten af landet jf. figur 2 og 3.,% 2 Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet afvigelse fra landsgennemsnittet 28-15,% -1,% -5,%,% 5,% 1,% 15,% juni Side 1

2 overvågningsnotat Den lave vækst skyldes altså ikke lav produktivitet, men i høj grad en branchesammensætning med mange virksomheder i brancher med lav vækst. Væksten i Region vil på sigt være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget). Derimod er mulighederne for at øge værdiskabelsen gennem øget beskæftigelse begrænsede. Selv om ledigheden er vokset ligger den stadig på et relativt lavt niveau, og ledigheden har i stor udstrækning ramt den ufaglærte arbejdskraft (se figur 7). Samtidig bliver der færre og færre personer i den erhvervsaktive alder. Syddansk indkomst og velstand Regionale forskelle i værdiskabelse har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det bedre at betragte den disponible indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. 3 arbejdsproduktivitet bruttoværditilvækst pr. arbejdstime kr. pr. arbejdstime Regionale Indkomster borgernes disponible indkomst (kr.) 28 Figur 4 viser, at borgerne i Region har en relativ lav disponibel indkomst. Forskellen vil antageligt udjævnes betydeligt, hvis der blev korrigeret for husleje forskelle og sammenlignet rådighedsbeløb Vendepunkt - År efter krisen? Nationalt De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst vendte tilbage midt i. Men tallene viser også, at rutscheturen med negativ vækst var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler reelt røg tilbage til 24-niveau, jf. figur 5. Mens vi nærmede os toppen af højkonjunkturen i 28 og beskæftigelsen stadig var stigende, begyndte produktiviteten (BVT pr. beskæftiget) at falde allerede i begyndelsen af 26. Det er normalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men denne gang faldt produktiviteten reelt. 5 Bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og produktivitet tal for hele landet, 2K1 K Indeks 2K1=1 BVT Beskæftigelse BVT pr beskæftiget Trods den økonomiske krise og det store fald i beskæftigelsen, er det alligevel de seneste produktivitetsmålinger i 2. halvår, der tænder det største lys og giver forhåbninger om en fremtid tilbage på vækstssporet. Kombinationen faldende beskæftigelse og beskedne, men positive Side 2 Strategi & Analyse

3 væksttal giver en stærk produktivitetsvækst i 2. halvår. Det indhenter noget af det, der blev tabt i årene forud og giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark. Regionalt På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en periode på fire år med konstant faldende ledighed, hvor vi i fik 3. færre ledige, er der det seneste halvandet år blevet 18. flere ledige i regionen, jf. figur 6. 6 FuldtidsLedige i syddanmark marts 21 til marts Set med historiske briller var perioden frem til midten af 28, hvor ledigheden røg fuldkommen i bund helt unik og uden fortilfælde. Stigningen i ledigheden og især det nuværende niveau er derfor ikke ekstraordinært. Men krisen har ramt skævt i og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft jf. figur 7. Fra sommeren 28 til begyndelsen af er antallet af ledige blandt 3F-medlemmer mere end seksdoblet og vokset til over 9. fuldtidsledige. 7 Syddanske fuldtidsledige fordelt på A-kasser marts 26 til marts Faglig Fælles a-kasse (3F) Antal ledige (antal 1) ½ års fald = 3. færre ledige ½ års stigning = 18. flere ledige Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Metalarbejdere Træ-Industri-Byg (TIB) Byggefagenes a-kasse Ingeniører (IAK) 8. 1 Akademikere (AAK) Datakilde: Danmarks Statistik Datakilde: Danmarks Statistik REgion s Vækstbarometer vækst- og joboptimismen på vej tilbage Krisen mærkes stadig hos de syddanske virksomheder men færre virksomheder har problemer med eksporten, får afbestillinger eller oplever at ordrebogen tømmes. Samlet set gode tegn på, at kunderne er på vej tilbage. Alligevel er der stadig forsigtighed omkring investeringer og ansættelser. Udvikling i krisetegn har virksomheden pga. krisen været berørt af? ( ja-svar) 34% 51% Afskedigelser 49% 49% 48% 25% Udskudte investeringer 41% 44% 45% 45% Men med kunderne på vej tilbage og en stigende optimisme hos virksomhederne omkring omsætning og beskæftigelse er der håb om, at antallet af kriserelaterede afskedigelser og udskudte investeringer vil falde inden for kort tid. April Eksport vanskeligere Maj April Kunder har afbestilt varer Maj REgion s Vækstbarometer forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte 49% 49% 5% 38% 31% 24% 24% 21% 17% 11% 15 April Maj April Maj Indikator for omsætning og beskæftigelse Omsætning Antal ansatte 56% Odrebeholdning mindre 63% 63% 51% 38% Ringere adgang til lån og kredit % 23% 23% 22% 18% Indekset går fra -1, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/færre ansatte over, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal ansatte til +1, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte. April Maj April Maj juni Side 3

4 overvågningsnotat 3. Uddannelse Ung, ufaglært og uden job Mere end hver sjette (16 pct.) af 28 årgangen får ikke en kompetencegivende (figur 8). Med de stadig stigende krav til arbejdskraften er vurderingen, at godt halvdelen af denne gruppe vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (kilde: Mandag Morgen). 8 UDDANNELSESPROFIL Uden kompetencegivende 16% 16% 16% Uden ungdoms Erhvervskompetencegivende 16% 77% 76% Studiekompetencegivende Med ungdoms 2% 16% 19% 8% 16% 81% 16% 7% 8% Fire ud af fem elever der afsluttede deres folkeskole i 28 vil i løbet af 25 år gennemføre en ungdoms(figur 8). Det er en lille forbedring i forhold til målingen for 27 årgangen, men der er stadig langt til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdoms. Ubalance nettoeksport af kloge hoveder Alle regioner er stort set lige gode eller lige dårlige til at få unge til at gennemføre en ungdoms. De store regionale forskelle kommer først i næste led i ssystemet. Mange unge i Region tager deres videregående r i Århus og København (figur 9). Problemet er, at for få vender tilbage. Efter endt slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. Figur 1 illustrerer problemet tydeligt. Mere end fire ud af ti af de unge der flytter fra regionen får en mellemlang eller lang videregående. Det samme gælder kun for hver femte af dem som bliver i regionen og hver tredje, som kommer til regionen udefra. Grundskole 1% 16% 1% region syddanmark 16% hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, Hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 28, vil komme igennem ssystemet i de efterfølgende 25 år. Datakilde: Undervisningsministeriet 9 til og Fra flyttemønstre, FlyTningeR Til og FRa over 2 1 til 2 1 til 1-1 til -1-1 til -5 under -5 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til regionen. orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra regionen i perioden Uddannelsesbalance Fortsat i regionen Tilflyttere Fraflyttere Ikke-erhvervskomp. udd Erh.-udd. + KVU MVU + LVU I alt - pct Samlet antal Tabellen viser sniveauet for de unge, der forlod grundskolen 1991 fordelt på 3 grupper: de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region og var bosat i regionen i 25 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden region end Region, men var bosat i Region i 25 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region, men ikke var bosat i regionen i 25 Kilde: TrendEduc for Region Side 4 Strategi & Analyse

5 4. Iværksætteri Nye virksomheder I 27 udgjorde de nyetablerede virksomheder lidt under 1 pct. af det samlede antal virksomheder i Region. Etableringsraten i regionen har været stigende fra 23 til 26, og niveauet er blevet holdt uændret i 27. Alligevel er stadig blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder (figur 11). Vækstiværksættere Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere (figur 12). er her helt i front med en høj andel store vækstiværksættere. 11 Etableringsrater andel nye virksomheder i pct. af samtlige virksomheder Vækstiværksættere Kilde: Danmarks Statistik Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering. De nye virksomheder skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 2 pct. i de efterfølgende tre år. Tilsvarende betegnes virksomheder med 1 eller flere ansatte store vækstiværksættere jf. den internationale definition. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 5. Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for Region s konkurrenceevne. Både i globaliseringsstrategien og i de regionale erhvervsudviklingsstrategier er det en vigtig målsætning at øge virksomhedernes innovationskraft. og nye teknologier De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten blandt virksomhederne i Region er relativ høj. Det gælder især procesinnovation og markedsføringsinnovation jf. figur 13. I Region er der flere virksomheder, der er innovative omkring nyudvikling af deres organisation og indenfor markedsføring end i relation til produkt- og procesudvikling. Et mønster som ses i de fleste regioner. 13 Andel Innovative Virksomheder fordelt på innovationstype Produkt Proces Organisatorisk Markedsføring Kilde: Danmarks Statistik juni Side 5