Gruppe A: Kommunikation mellem kommune og borgere:

Transkript

1 Idekatalog til strategien for borgerinddragelsespolitik, samlet ved landdistriktsforum 2010/offentligt høringsmøde om politik for borgerinddragelse den 15. november 2010 Følgende ideer er modtaget fra 8 forskellige grupper. En stor tak til alle de mange fremmødte (80 personer tilmeldt til arrangementet) for deres mange og konstruktive input. Eventuelle supplerende bemærkninger skal rettes til referenten, landdistriktscoach Rikke Brandt Broegaard, rbb@lag-bornholm.dk Gruppe A: Kommunikation mellem kommune og borgere: For sent ud i forhold til hvornår borgere får noget konkret at tage stilling til. Gerne lidt langsigtede planer, ud tidligere Borgerne vil på banen lidt før. Send gerne mail ud til kontaktpersoner. Modsætning mellem tidlig inddragelse og politisk afklaring Elektroniske borgerpaneler kan være en indgang. Borgerforeningerne kan være en indgang. Måske kan f. eks. Kommuneplaner sendes ud med læsevejledning, eller politikerne kan formidle ændringer på borgermøder. Benyt gerne andre former for kommunikation men ikke for mange mails, og ingen vedhæftninger. Der skal ske en fordøjet formidling, så det relevante kan drøftes for de forskellige områder. Omdrejningstiden er for lang på årlige møder snarere ad-hoc møder. Udvikling: Foreningerne kan være bærende, og netværk af foreninger kan danne grundlag for udvikling. Der skal være indhold i ønsket om medspil fra borgerne. De gode eksempler kan udbredes. Der skal være samspil mellem kommune og borgere en eller to tovholdere i kommunen kan være hjælpere for lignende udvikling. Mere landdistriktscoach, mere områdefornyelse. Indgang for borgernes ideer f.eks. i form af borger-postkasse En person/personer som kan facilitere borgere og foreninger med udviklingspotentiale. Relevante politikområder: Det sociale område og skoleområdet egner sig ikke [til borgerinddragelse] alle ønsker at beholde sine institutioner. Torv, legepladser, cykelstier og den slags egner sig rigtig godt. Busdrift er vigtig lokale indspark er relevante. Kulturområdet og teknikområdet er vigtigst for de små nærområder. Placering af demokratigruppesekretariat: Det skal ligge centralt (i forhold til busforbindelser og p-pladser); i hovedstaden. Lettilgængeligt. Det kan have til opgave at facilitere borgergrupperne med udvikling. Det kan ligge sammen med Teknik eller hos Kultur, eller hos borgmesteren eller i Borgerservice. Være både elektronisk og fysisk kontor. Idekatalog Landdistriktsforum 2010 Side 1

2 Eksempler på god borgerinddragelse: Østermarie (bortset fra de første år af Mulighedernes land) Sidegevinster det er der altid når mennesker mødes Ren luksus at sidde med 3 arkitekter og få sine ideer bearbejdet. Udvikling af havnefronten i Allinge. Evaluering: En gang om året. Kan borgerpanelet bruges til løbende evaluering og til løbende at få nye input? Hvordan kan evaluering og opfølgning gøres enkel og fleksibel så det ikke bliver for bureaukratisk? Kortere processer er ønskelige. Gruppe B: Organisation: Elektronisk borgerpanel er fint; bredt udsnit af befolkningen, repræsentativt, a la Gallupundersøgelse. Lokale møder er utrolig vigtige! De skal bevares. Udviklingsplanmøder det ser vi positivt på; skal ske på lokalt niveau, lokalt initiativ. Dialogmøderne kunne annonceres samlet (for hele øen, hele året) så kan folk selv vælge, hvor de føler at de har størst tilhørsforhold. Evalueringsskema sendes til alle deltagerne i dialogmøderne, som samles i demokratigruppen, og derefter går til embedsværket/ kommunalbestyrelsen. Dagsorden til alle møder på alle niveauer og de skal ud i god tid. Der skal indkaldes til møder i god tid. Punkter til dagsordenerne indkaldes før møderne. Demokratiudvalgets sekretariat skal placeres under borgmesteren. Distriktsinddelingen Ikke så glade for distrikter mere OMRÅDER; Indkalder til et antal møder i et antal områder borgerne vælger selv hvor de synes, de hører til. Eksempler på borgerinddragelse: Dårlig: Rådhusene rundt omkring. Men også mange gode eksempler: Lokal møder med embedsværket! Især T&M stor glæde af at der er peget på personer i embedsværket, der følger op Gruppe C Borgerpanel bekymring hvis det kun er elektronisk kommunikation; forbigår mange. Distrikter til dialogmøder ikke helt nok. Også gerne emne-opdeling; fx skoler, byplanlægning osv. Ikke alle er interesserede i det samme Organisation (forslag side 4): Foreninger, borgere og andre Hvad er andre?? Idekatalog Landdistriktsforum 2010 Side 2

3 Borgerforeninger kunne nedsætte ad-hoc-grupper for at repræsentere videst muligt Gruppe D: System der SIKRER tidlig involvering af medborgerne (tidligt i processen) o Top-down: Hvad er politikernes visioner for den kommende periode, mens det stadig er på skitseplan. o Bottum up Udvælge områder (dvs. emner) hvor der kan foregå inddragelse (og udelukke de emner der ikke egner sig til debat) Definere hvad borgerpanelet er og dets rolle. Hvordan sammensættes dette? Sikre dialogmøder for ALLE, største bredde, og skal placeres forskellige steder hver gang, så vi får flest mulige mennesker med. Situationsbestemte områder [ distrikter], eventuelt emneopdeling [af dialogmøder] Dialogmøderne skal lægges nye steder hver gang for at trække nye mennesker til. Information fra politikerne på dialogmøderne om tanker om nyt / visioner. Åbne møder for alle, hvor ideer kan fødes. De kan eventuelt gribes af borgerforeningen, som medspiller til kommunen. Gruppe E: Kommunikation og drage bedre nytte af borgernes ressourcer: Indkalde forslag til hovedområder før budgetseminar således at borgernes input kommer før og kan tages med i beslutningsprocessen Helhedstænkning - fx v/skolelukning, også effekt på resten af lokalsamfundet. Ordentlig tilbagemelding til borgerne fra kommunen, når borgerne har kommet med ideer /forslag Konkretisering af borgerne / borgerforeningernes rolle o Formidlingsorgan? o Mulige deltagere i evalueringsproces? Særlige politikområder: Byudvikling / lokalplanlægning Energiplanlægning Skoler og dagtilbud Ældreområdet Sekretariat for demokratigruppe: Demokratigruppesekretariat: Placering på Ullasvej. Eksempler på god borgerinddragelse: Gode dialogmøder omkring kulturhuse Idekatalog Landdistriktsforum 2010 Side 3

4 Historien om bibliotekerne, der skal spare og gør det samtidig med at øge service (ubemandede biblioteker). Gruppe F: I alle dagsordner hver gang der holdes møde, bør der tages stilling til høringer i de enkelte sager. Idébank opfordre borgerne til at komme med forslag til forbedringer ved henvendelse til BRK. forandringsbank Det skal ikke være en brok bank, men et konstruktivt dialogforum. Over tid, og når borgerne får forståelse af værdien af et sådant tiltag, tror gruppen på at det kan gennemføres med succes. Politikere, embedsmænd og borgere. Bedre samspil. Brug gerne , som borgerne kan bruge til konstruktive forslag til forbedringer, eller ændringer i forhold de observerer men også anden kommunikation, kan bruges. For at sikrer en løbende god dialog Sikre de nødvendige personalemæssige ressourcer til gennemførelse af politikken [om borgerinddragelse]. Kan evt. ske ved omprioritering. Det må forventes at der kommer et træk på det administrative system, når de frivillige borgere fanger ideen med Borgerinddragelse og oplever at det virker. Flere borgermøder måske mini-møder, om specielle emner. Indkaldes via pressen. Projektmøder, eksempelvis plejehjemssagerne. Det behøver ikke være med politikere, men det kan også være embedsmænd der i detaljer redegør for en sag, eller et projekt Udviklingsplaner for de små samfund: Spørg borgerne, inden planer udformes! Strategi [for politik om borgerinddragelse] uden borgerinddragelse er ikke vejen frem Strategien skal min i offentlig høring. Der kunne også dannes en følgegruppe med repræsentation af udvalgte borgere. Der skal være en vis og rød tråd og sammenhæng i de planer de forskellige sektorudvalg producerer Specielle områder der skal sikres ved borgerinddragelse: o Grøn ø o Job o Uddannelse o I alle plansammenhæng Lokale netværk o Samle sammenlignelige bysamfund i netværk på øen, og her kunne de årlige møder afholdes. En større forståelse for beliggenhed af de forskellige institutioner, eller lukning af nogle, fremadrettet Borgerforeninger i et netværk med udenøs foreninger / borgergrupper, der er sammenlignelige, i struktur og størrelse Hvor skal vi hen på Bornholm forslag til tema til borgermøder. Hvis dette kunne praktiseres vil der være et medejerskab fra borgere på en langsigtet plan for Bornholm. Tidlig involvering i plejesager, skolesager osv. Sekretariat kunne være en forsker (udvikler) + en studerende. En studerende vil være et frisk input, men nye idéer og en innovativ tilgang. Placering skal være Rønne, tæt på Borgmesteren Idekatalog Landdistriktsforum 2010 Side 4

5 Gruppe G: Bruge borgerinddragelsespolitik aktivt. Klare kommandoveje: LAG-Bornholm, Vækstforum- BusinessCenter Bornholm, Lokale udviklingsplaner (fremtidsværksteder) BRK bedes svare på alle henvendelser Elektronisk brevveksling med kommunen. Læserbreve tages alvorligt. Projektudviklingskontor et forslag til overvejelse for BRK Politikområderne der er særlig vigtige at inddrage borgerne i: o Bornholm som GMO-fri zone Gruppe H: Indbyde med brev/spørgeskema hvor man kan tilkendegive interesseområder så man vil kunne blive hørt om det man har interesse for. Indbyde (ved brev) til at melde ind på givne områder, f. eks. Skole, forsyning, fortovskanter o.a. så kan man melde sig til brugergrupper som høres. Tidlig inddragelse Borgerforeninger kan med støtte fra BRK afholde møder i lokalsamfundet. Spørgeskemaer ud til alle, hvor man kan krydse af hvad man er interesseret i. Borgerforeningerne skal høres og det skal sikres at relevante personer med interesse i sagen også høres. Er der kendte projekter f.eks. fra forsyningen, så skal andre instanser høres så der kan samordnes. Også hvis foreninger i et område får ideer. Tidlig åbenhed! Brainstorm-møder a la Bolsterbjerg seminaret [i forprojektet til Mulighedernes Land]; dette vil kunne give et stort idé-katalog [i forbindelse med strategi for politikken om borgerinddragelse] Formulering af hvordan man får svar der kan bruges, så det ikke stritter i alle retninger Uklarhed om målgruppen Interesserede kan stille op til valg, og de med flest stemmer vælges ind Skole / / de relevante parter skal involveres Borgerpanel a la Gallup! Ideen med skoledistrikts-opdelingen ikke altid optimal. Åbne høringer (Lovkrav) + indbudte høringer (f.eks. skolebestyrelser omkring skoler, o.l.) Idekatalog Landdistriktsforum 2010 Side 5