Referat af Landdistriktsforum 2010 / Høringsmøde om politik for borgerinddragelse

Transkript

1 Referat af Landdistriktsforum 2010 / Høringsmøde om politik for borgerinddragelse Sognegården i Østermarie, mandag den 15. november 2010 kl. 16:30 til 21:00. I alt 80 tilmeldte. Årets landdistriktsforum blev indledt af Jørgen Hammer, formand for LAG-Bornholm (den lokale aktionsgruppe) og for BBS (de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke). Han fortalte om befolkningstilbagegangen, som er et vilkår for udkantsområder og stiller store udfordringer til såvel lokalsamfunds levekraft, erhvervsliv som politikere. Det er i dette lys, at borgerinddragelse spiller en helt speciel rolle. Vi skal igennem en krympning i vores samfund, og hvis hele denne proces ikke skal præges af negativitet og slagsmål, skal der dialog og tidlig inddragelse af borgerne til, fastslog Jørgen Hammer. Dialog, fordi det faldende børnetal og den store stigning i ældre borgere nødvendigvis må medføre ændringer på skoleområdet og i ældreplejen. Det er ikke politikernes skyld. Tidlig inddragelse, fordi det er vigtigt at skabe en forståelse i befolkningen for hvad der venter os. Og fordi der er kompetente mennesker i lokalsamfundene, som har gode ideer til hvordan man kan håndtere den udfordrende situation. Tidlig inddragelse skaber mulighed for, at borgernes ideer kommer med på et tidspunkt, hvor nye ideer og forslag ikke medfører en ny sagsbehandlingstid og derfor måske møder modstand i embedsværket. Måske kan tidlig inddragelse og dialog også være med til at gøre det lettere at sluge nedskæringer. Jørgen Hammer værdsatte at Kommunalbestyrelsen har lyttet til anbefalingerne fra bl.a. sidste års Landdistriktsforum og fra BBS møde i foråret om borgerinddragelse. Han nævnte dog også at BBS gerne ser, at borgerforeningernes/bytingenes særlige rolle som en forening, der interesserer sig for lokalsamfundets ve og vel på tværs af sektorielle interesser, som ellers præger andre foreninger. Mht. evalueringen noterede han at BBS anbefaler en fortløbende proces, der tillader tidlige diskussioner og tidlige justeringer. Aftenens gæstetaler, Jan Høst Schmidt, Chef for Europa-kommissionens repræsentation i Danmark, fortalte om landdistriktsudvikling set i et EU-perspektiv. Han kom ind på den debat der er om prioriteringer i EUmidlerne, på fordelingen af midler mellem strukturfondene og landdistriktsfondene, og fordelingen af midlerne indenfor landdistriktsfonden i Danmark, hvor 20 % går til at forbedre de generelle levevilkår og skabelse af arbejdspladser på landet. Det er disse midler, der kan ansøges om gennem de lokale aktionsgrupper. Vedrørende fremtiden slog Jan Høst Schmidt fast, at der trods mange åbne spørgsmål om EU's landbrugspolitik er opbakning til Landdistriktspolitikken og brugen og LAGerne med den borgerinddragelse der er i denne struktur. Borgmester Winnie Grosbøll præsenterede aftenens hovedtema, nemlig den politik for borgerinddragelse der er sendt i høring fra Kommunalbestyrelsen, og som aftenens møde også fungerede som offentligt høringsmøde for. I sin indledning bemærkede hun, at hun så det som meget positivt, at der var så mange fremmødte, og altså så stor interesse for at diskutere borgerinddragelse. Herefter slog hun fast, at det er en svær tid for kommunen, med den det markant høje fald i befolkningstal og det laveste befolkningstal i 100 år. Hun forklarede at BRK har set nærmere på hvorfor der er dette dramatiske fald i befolkningstal? Svaret er at fraflytningerne ligger stabilt, men at tilflytningen de sidste 2 år har været rekordlav. Det er dog ikke et særligt Bornholms fænomen det samme ser man, hvis man kigger på andre udkantsområder i Danmark. Derfor er det nærliggende at tro, at de store konjunkturer spiller ind og kan derfor også give håb om, at tallene nok skal stabilisere sig på et mindre årligt fald. I denne situation er borgerinddragelse mere relevant end nogen sinde før. Det faldende befolkningstal betyder et reduceret budget for BRK ligesom det har Referat fra Landdistriktsforum 15.november Side 1

2 betydning for fordeling, strukturer for livet her på øen. Hvordan skaber vi det liv på øen, i lokalsamfundene, som vi ønsker at have, spurgte Borgmesteren. Borgmesteren pointerede at borgerinddragelse ikke er noget nyt. Der er allerede udstrakt inddragelse gennem især brugerbestyrelser og lovbefalede høringsprocesser. Man kan derfor se borger-aspektet eller det lokale demokrati, som politikforslaget især handler om, som det 3. ben i sammenhængen, et supplement til de to andre søjler. Det er ikke et udtryk for et ønske om at udvikle et parallel demokrati til Kommunalbestyrelsen. Her er udelukkende tale om et supplement, så vi sammen Kommune, embedsværk og borgere kan udnytte de ressourcer der er ude i lokalsamfundene på et tidligt tidspunkt, i en konstruktiv dialog. Borgmesteren slog fast at politikken udstikker nogle bærende principper, overordnede mål og nogle konkrete politiske tiltag. Hvem, hvad, hvordan og hvornår vil så blive konkretiseret senere, efter at politikken er vedtaget og det er bl.a. det, der er mulighed for at komme med tidlige input til i aftenens gruppearbejde. De bærende principper går bl.a. ud på at inddrage på et tidligere tidspunkt, før sagen kommer på et dagsordenspunkt. Hvordan går vi så lige det? Hvem og hvornår? Borgmesteren slog fast, at politik for borgerinddragelse ikke er en facitliste men noget vi skal finde ud af sammen, og så udvikle det der virker. Den nuværende kommunalbestyrelsen skal evaluere det, for det er den der har sat det i værk, og forhåbentlig kan den give nogle anbefalinger på baggrund af evalueringen. Måske kan det være fornuftigt med en årlig status. Metoder og målgruppe skal tilpasses den konkrete sag og den kontekst borgerinddragelsen indgår i men dialog og information skal ikke KVÆLE borgerne. Hvis vi drukner folk med information, bliver det kun en snes af de mest dedikerede borgere, der orker at deltage. Tidlig inddragelse det skal vi afdække og afprøve i samarbejde. Hvornår er det tidligt nok? Dialog mellem aktørerne i processen må skulle afklare dette. Her er ingen facitlister. Det er vigtigt at holde sig for øje at formålet med den tidlige inddragelse er at øge kvalificeringen i BRKs sagsbehandling. Forventningsafstemning til proces og til rolle er vigtig. Og en fælles platform og forståelse er især vigtig i en tid, hvor der venter os mange svære beslutninger. Målet er, at borgere, politikere og embedsværket (som i praksis er bannerførere for politikken i dagligdagen) arbejder samme og løbende udvikler dialog og det lokale demokrati. Der er forskellige typer af borgerinddragelse. Høringer af brugere; høringer af borgere men også elektroniske borgerpaneler, der måske kan bruges til at tage temperaturen ; og man kan forestille sig brug af lokale fremtidsværksteder. BRK har afsat kr. over de næste 2 år til at afprøve nye metoder til borgerinddragelse. Foruden den overordnede kommunale planlægning (kommuneplanen) taler politik om borgerinddragelse også om lokale udviklingsplaner, hvor lokalsamfund får lov til at definere indenfor rammerne af den overordnede planlægning. De lokale udviklingsplaner vil få bistand fra sekretariatet og fokusere på styrkerne i lokalsamfundet og hvordan vi åbner dem. Med hensyn til et katalog over metoder til borgerinddragelse er vi allerede godt på vej - det er landdistriktscoachen i gang med at udvikle. Om den videre proces forventede borgmesteren af politikken bliver endeligt vedtaget i december, og at der herefter bliver udarbejdet en strategi (i starten af 2011) hvem gør hvad og hvordan gør vi det. Her vil hovedaktørerne også blive inddraget: borgere, embedsværk og politikere. Her er tale om et 3-årigt Referat fra Landdistriktsforum 15.november Side 2

3 forsøgsprojekt gerne i samarbejde med LAG-Bornholm og gerne med støtte fra LAG-Bornholm? Endelig skal projektet evalueres måske skal der justeres, og så må vi se om vi ønsker at det skal blive en permanent ordning. De konkrete politiske tiltag indeholder dannelsen af en demokratigruppen; afholdelse af 4 årlige dialogmøder lokalt, og 1 årligt ødækkende møde, samt assistance til udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. Det er en udfordring med begrænsede ressourcer at sikre en passende organisation, så det ikke kun bliver papir og snak! Herefter fulgte debat, venligt og sikkert ledet af Niels Chresten Andersen, Europe-Direct, BRK. Spørgsmål/forslag Borgerforeninger/byråd vælger 7 personer fra hvert af de gamle sogne (21) => borgerråd, som rådgiver kommunen. Hvordan udvælges medlemmer til borgerpaneler? Hvad er deres kompetencer? Vil der være høring om konkretiseringen af politik for borgerinddragelse (strategien)? Oplæg OK men kan man få taget alle i ed; politikere, befolkning, embedsværk? På dette års generalforsamling i BBS kom der stor frustration og utilfredshed til udtryk over at Borgerforeningerne retter henvendelse til BRK, men at der ikke reageres på disse henvendelser. Ofte er der for kort tid til at reagere, når noget kommer til høring i brugerråd eller borgerforeninger. Der blev nævnt konkrete eksempler på at beslutninger reelt tages mens noget er i høring! Savner visioner hvad vil I? Gode input i politikken til at snakke sammen men savner noget mere om handling. EU og LAG de motiverer til handling ved at kunne give en pose penge. Det er helt fraværende i politikken om borgerinddragelse. Kunne man medfinansiere gennem frivillige timer? Hvordan får vi noget til at ske? Embedsmændene kan ikke løfte det, for der er ikke midler Kunne borgerne få adgang til en fond med midler til at gennemføre nogle af deres ideer? Det kunne være én pulje, lige som erhvervsfremmemidlerne bare til at fremme Borgmesterens svar Tror ikke på Sogneråd det ville netop være en slags parallel-demokrati Bredt, repræsentativt borgerpanel på øen. Indbydes fx med halve års mellemrum. Skal give os et billede af, om Kommunalbestyrelsens visioner holder i den virkelige verden. Her er tale om et elektronisk borgerpanel. Pga. bredden, vil det give et andet billede end det man får hvis man læser DRs hjemmeside og Bornholms tidendes læserbreve. Der er ikke planer om en høringsperiode om strategien ikke formelt, i hvert fald. Men i de etårige statusrapporter kunne der evalueres og tilpasses, justeres måske af et borgerråd?? Det er vigtigt, at der nu kommer et KLART SIGNAL fra politisk hold. Når først det signal er der, vil medarbejderne også gå i den retning. Der vil da sikkert altid være smuttere i alle systemer, men der er altså også mange steder, hvor tingene fungerer fint. Og ellers: lad os i samarbejder finde ud af hvad der ikke virker og gøre noget ved det i den treenighed jeg nævnte før. Vi har visioner, vi er ambitiøse. Og det er komplekst at styre en kommune! God idé med en pose penge til udvikling i lokalsamfund. Skal det være en borgerpulje, lokale pulje hvordan skal pengene fordeles? Vi kunne godt overveje at frigive nogle midler til dette nok små men altså at koble en lille pose penge på de lokale udviklingsplaner Ofte er den slags en god investering, der betaler sig mange gange ind! Referat fra Landdistriktsforum 15.november Side 3

4 attraktive levevilkår i lokalsamfundene. Projekter i fremtiden vil nok i højere og højere grad have fælles ejerskab (privat og offentligt samarbejde). Fx at borgergrupper rejser midler til investeringer, men at kommunen må give en driftsgaranti eller de sidste midler for at projektet kan gennemføres. Hvordan sikrer vi at kommunen kan hjælpe, og at det gøres klart, hvordan ejerskabet håndteres i sådanne situationer? Borgerforeningernes NAVN mangler i politikken. Nogen det er bestemte mennesker her på øen. Politikken bør give rettigheder til borgerforeningerne der skal også sættes grænser på deres kompetencer. Og hvad er det for nogle distrikter, der tales om? Hvad er det for rettigheder og pligter borgerforeningerne har? Forskellige metoder til borgerinddragelse. Hvad med et sted som Rønne, der ikke har en samlende lokalforening? Borgerinddragelse er mange ting, på flere planer. Hvordan sikrer vi de sårbare målgrupper? Et forslag kunne være en borger guide et bindeled mellem borgere og politikere/embedsværk. Udmærket oplæg til politik. Men de distrikter der nævnes, de er for stationære. Foreslår 5 årlige, lokale dialogmøder: øst, nord, midt, vest og Rønne. Forslag om at lægge midler ud til lokalsamfund har været foreslået i KB. Fx at Det Maritime Hasle har penge et godt eksempel, ville være godt at andre lokalsamfund også havde midler til lokal udvikling. Model for hvordan midler lægges ud, hvordan de skal fordeles savnes input inviteres! Nu skal politikken udmøntes i en strategi--- men de borgere, der skal have medindflydelse, hvordan skal de udvælges??? Borgerpanel står løsrevet fra resten af teksten. Bør udbygges og forklares mere. Område-afgrænsning: Svært. Måske skal man ikke binde sig til bestemte distrikter, men justere ind efter hvad der giver mening i den konkrete sammenhæng; afhængigt af om det lige er skoler eller et andet tema, der skal diskuteres. Kan distrikter ikke ændre sig fra et år til et andet? Lokale udviklingsplaner skal tage hensyn til den overordnede planlægning Mht. ejerskab det vil WG lige have lov til at tænke mere over. Relevant indvending. Det har stødt nogen at vi ikke har skrevet Borgerforeningerne ind i politikken det er ikke fordi vi ikke ser borgerforeningerne som ÉN af hovedaktørerne i dette arbejde. Det gør vi. Det er også derfor vi har indskrevet så mange gode råd og anbefalinger fra jeres stormøder. MEN, det er svært, fordi borgerinddragelse retter sig mod alle borgere; ikke kun dem der er organiserede. Hvis vi tildeler borgerforeningerne HOVEDROLLEN får vi ikke de uorganiserede med, og dem der ikke råber så meget op. Ofte er det faktisk svært at få folk til at komme med input, når man indbyder netop til TIDLIG inddragelse. Elektroniske borgerpaneler er at supplement til andre metoder Vi kan spørge og få svar. Ja, nej. Hvordan inddrage dem, vi normalt ikke når? Det kunne være børnefamilier og svage grupper. Kunne det være gennem de elektroniske borgerpaneler? Ikke sikker på at en borger-ambassadør er svaret på bedre service for borgeren Borgerservice fungerer rigtig godt! Åben overfor at diskutere snittet mht. distrikter. God ide. Det må vi se på. Distrikter: Åben for at diskutere snittet. Mht. at variere på grænserne fra år til år.. måske men kan vi arbejde med det i praksis? Lad os evaluere hvert år! Referat fra Landdistriktsforum 15.november Side 4

5 Udvælge geografisk, så det passer til debatten. Mht. de lokale udviklingsplaner: Der tilbydes faglig hjælp men det skal ikke være en plan for et helt delområde det skal være for det LOKALE område. Vi må acceptere nedskæringer på områder, der lever på lånt tid for at frigive midler til UDVIKLING. Kommuneplanen var fx for optimistisk i sit grundlag befolkningen er allerede faldet under hvad den antog. Vi må analysere Hvor lander vi og så diskutere hvordan vi så indretter os på det allerede nu. Kommuneplanen kunnen være en lakmusprøve på borgerinddragelse. Farlig debat at udpege områder til ikke levedygtige det kan blive selv-opfyldende. Og verden er foranderlig, vi kan blive overraskede over udviklingen. I de næste årtier vil der komme mange ledige jobs på Bornholm hvad vil det betyde for tilflytningen? Efter en bornholmsk buffet, der blev serveret i Mariehuset, var det blevet tid til at præsentere partnerskabsprojektet mellem Bornholms Regionskommune og Realdania, Mulighedernes Land, hvor der netop arbejdes intenst med borgerinddragelse i udviklingsprojekter der tager udgangspunkt i lokalområders styrker. Steffen Gerdes, Østermarie Borgerforening, præsenterede projektet Østermarie nye bymidte ; Morten Bach Jørgensen (BRK), Irene Dunker (Klemensker Borgerforening) og Henning Nielsen (Østerlars Borgerforening) præsenterede Ud på landet, der handler om stisystemer i og omkring Klemensker og Østerlars. Herefter præsenterede Anne Sofia Poulsen, Teknik og Miljø, de fire resterende projekter i Mulighedernes Land, hhv. Sandvig Strandpromenade, Havnebad i Hasle, Hammerhavn og Ringebakkerne. Herefter var der en times gruppearbejde om input til strategien for politikken for borgerinddragelse og fremlæggelse af gruppernes arbejde. Resultatet af gruppearbejdet er samlet i det vedhæftede idekatalog, som vil blive brugt af den arbejdsgruppe, der skal arbejde med at formulere et oplæg til strategi for politikken. Borgmesteren rundede aftenen af med at sige tak for de mange input! Hun slog fast at hun gerne svarer på læserbreve ;-) og nævnte i den forbindelse åbenhedspolitikken i BRK vi er en af de mest åbne kommuner i hele Danmark. Offentlighedskommissionen det er noget vi allerede gør! Så borgerne kan få fat i informationer fra BRK (Bilag, post, referater, dagsordener). Vi tror måske det bare er hverdag men det er ganske godt, og på forkant i forhold til resten af DK. Men måske mangler kommunikationen mellem de to led? Med hensyn ti de Lokale Udviklingsplaner slog hun fast: Dem laver I! I lokalsamfundet, hvis der er interesse for det! Distrikter for dialogmøder det er en praktisk inddeling men møderne er åbne for alle! Så man kan sagtes definere sit eget tilhørsforhold! Til allersidst sluttede hun af med at opfordre alle til at fokus på alle de ressourcer vi har på Bornholm trods krisetider! Referat fra Landdistriktsforum 15.november Side 5