STAMSILD I RANDERS FJORD

Transkript

1 STAMSILD I RANDERS FJORD 2003 JANUAR 2004 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Titel: Udgiver: STAMSILD I RANDERS FJORD 2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår: 2004 Udarbejdet af: Århus Amt i samarbejde med: Peter Clausager Rasmussen Redaktion: Layout: Emneord: Christian A. Jensen Peter Clausager Rasmussen Stamsild, majsild, stavsild, Randers Fjord ISBN: elekronisk Oplag: Fotos: Denne rapport findes kun som digital udgave, kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside: Steen Bay Andersen (Majsild, Randers Fjord) Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljøkontoret på telefon: (Christian A. Jensen). 2

3 Stamsild i Randers Fjord

4 INDHOLD 1. Indledning 5 2. Formål 5 3. Metoder 5 4. Resultater Fiskeriintensitet Artsbestemmelse 4.3 Samlede fangst 4.4 Fangsttidspunkt og lokalitet 4.5 Længde og vægt 4.6 Maveindhold 4.7 Alder 4.8 Gydestatus 5. Diskussion 7 6. Konklusion 8 7. Referencer 8 BILAG 9 4

5 1. Indledning Stamsildene, stavsild (Alosa fallax) og majsild (Alosa alosa) er i EU s habitatsdirektiv udpeget som særligt opmærksomhedskrævende arter hvis udbredelse og hyppighed i Gudenå - systemet ønskes nærmere belyst. Der er få muligheder for at opnå kendskab til stamsildene i selve Gudenåen, hvor der ikke bliver fisket med redskaber, som kan fange stamsild. Derimod bliver der lejlighedsvis fanget både stavsild og majsild i ålebundgarnene i Randers Fjord. Der bliver formentlig ikke fanget stamsild i andre redskaber, så det blev besluttet at undersøge fangsten i ålebundgarnene. 2. Formål A. At vurdere den samlede fangst af stavsild og majsild i ålebundgarnene i Randers Fjord. B. At vurdere stamsildenes udbredelse (rumligt og tidsligt) i fjorden. C. At bestemme stamsildenes længde og aldersfordeling. D. At undersøge fiskenes kønsfordeling og gydestatus. E. At belyse fiskenes fødevalg. 3. Metoder Næsten alle erhvervs og bierhvervsfiskere (deres fiskeri udgjorde mere end 95 % af det samlede bundgarnsfiskeri i fjorden) blev anmodet om at holde øje med stamsild i fangsten. Fiskerne blev også bedt om fangstdato og fangststed. For at få registreret så mange fisk som muligt blev der udlovet en dusør på 200 kr. pr. stamsild og den samlede dusør var 5000 kr. Fiskeriintensiteten blev opgjort ved at registrere antallet af ålebundgarn i fjorden (telefoniske samtaler med fiskerne og observationer fra bredden). Fiskenes totallængde blev målt til nærmeste millimeter og vægten blev bestemt med 2 g s nøjagtighed. Fiskene blev artsbestemt ved at tælle antallet af gællegitterstave på 1. gællebue. Fiskenes gydestatus blev undersøgt ved at veje gonaderne og bestemme det gonadosomatiske index, GSI (%) = gonadevægt (g) / kropsvægt (g) * 100. Maveindholdet blev vejet (vådvægt) og fødeemnerne blev artsbestemt med stereolup. 4. Resultater 4. 1 Fiskeriintensitet Der blev fisket med følgende antal ålebundgarn i 2003: 1. juni : 2 stk. 15. juni : 4 stk. 15. juli : 6 stk. 18. aug : 29 stk. 9. sept : 39 stk. 25. okt : 39 stk. De første bundgarn blev opstillet i slutningen af maj. Redskaberne var fordelt med 4 stk. ved Udbyhøj og resten på strækningen mellem Holbækgård og Uggelhuse. 5

6 4. 2 Artsbestemmelse Fiskerne indleverede 25 stamsild. En stor del af fiskene var mere eller mindre fortæret af de krabber, som også var fanget i ruserne. Af de værst medtagne fisk var der kun hoved, rygrad og hale tilbage, men alle havde intakte gæller og kunne artsbestemmes. Antallet af gællegitterstave på 1. gællebue varierede mellem 38 og 43 stk. (gns.: 41). Alle fisk blev artsbestemt som stavsild Samlede fangst De fem bundgarnsfiskere opgav følgende fangst for hele sæsonen: 1. fisker: 15 stk. 2. fisker: stk. 3. fisker: stk. 4. fisker: 5 stk. 5. fisker: 0 stk. I alt : stk. Desuden oplyste en fisker, at han i begyndelsen af september fangede en snes, ca. 10 cm lange stamsild i et bundgarn ved Udbyhøj. Fiskene blev ikke registreret Fangsttidspunkt og lokalitet Kun to fiskere registrerede fangsttidspunktet. Af 20 fisk blev 5 fanget i august, 13 i september og 2 i oktober. De øvrige fiskere oplyste at hovedparten af fiskene blev fanget i september. Alle fisk blev fanget på strækningen mellem Udbyhøj og Mellerup og ingen i det forholdsvis store antal bundgarn ved Uggelhuse Længde og vægt Syv fisk var så velbevarede at vægten kunne bestemmes. Fiskene vejede g med 582 g som gennemsnit (bilag). Totallængden varierede mellem 34,9 cm og 46,3 cm med gennemsnit på 40,8 cm Maveindhold Hos 7 af fiskene var maven bortædt af krabber. Af de resterende 18 fisk havde 8 helt tomme maver, mens hver af de øvrige havde et maveindhold på 2-16 g. Fisk var det dominerende fødeemne og blev fundet i 8 af 10 stavsild. Sildefisk (brisling eller sild) på 3-7 cm udgjorde hovedparten af maveindholdet og i een af maverne blev der identificeret mindst 17 stk. I en enkelt stavsild var der 2 smelt på 5-6 cm s længde. Invertebrater udgjorde en ringe del af føden. I tre maver var der roskilderejer (1-3 stk.) på op til 5 cm` s længde, mens der i en enkelt mave blev der fundet 1 stk. Gammarus og 1 stk. Corophium Alder Det viste sig at være meget vanskeligt at aldersbestemme fiskene på skællene. Aldersbestemmelsen blev opgivet. Fra Ringkøbing Fjord blev en fisk på 40,3 cm bedømt til at være 6 år gammel (Fiskeriøkologisk Laboratorium 1999) Gydestatus Det gonadosomatiske index var på ca. 1 % (gennemsnit). Æggene var ikke synlige. Det var ikke muligt at bestemme fiskenes køn. 6

7 5. Diskussion I 1890 erne blev der foretaget omfattende undersøgelser af stamsild i Elben (Ehrenbaum 1894). Her gives et kort gennemgang af vigtige resultater. I Elben blev stavsildenes gydepladser fundet ved overgangen mellem brakvand og ferskvand, mens majsilden vandrede længere op i vandsystemet. De gydemodne stavsild var cm lange. Gydningen foregik i sidste halvdel af maj (om natten) i beskyttede vige i vandløbet. Æggene sank til bunds men var ikke klæbende og kunne fanges i et larvedriftnet sammen med store mængder plantemateriale. De 4-6 mm lange larver klækkes efter få dage og er mm før de er helt metamorfoserede. Følgende fangster i driftnet og småmaskede ruser viser, at larverne og ynglen er hurtigt voksende; 4. juni: mm, 24. juni: mm, 6. juli: mm, 13. juli: mm, 30. juli: mm, 15. august: mm og oktober: mm. Ynglen blev fanget i nærheden af de lokaliteter, hvor der også blev observeret gydende fisk, så en del af årsynglen forbliver i ferskvand til langt ind i efteråret. Ehrenbaum mener dog også, at en del af larverne/ynglen vandrer til havet i løbet af sommeren sammen med de udgydte fisk. I 2002 fiskede jeg med et larvedriftnet ved Udbyhøj i Randers Fjord (Clausager Rasmussen 2003). Der blev fanget larver af brislinger på op til mm, men stort set ingen som var større. De talrige stimer af brislingeyngel, som blev observeret i området, lod sig ikke fange i nettet. Hvis larver/yngel af stamsild er større end mm, når de vandrer ud af Randers Fjord, har der været ringe mulighed for at fange dem i det pågældende driftnet. For at have mulighed for at fange larver/yngel i driftnet bør der fiskes i nærheden af de formodede gydepladser, hvor der eventuelt kan være små larver. Med kendskab til beliggenheden af gydepladserne i Elben ville gydepladserne i Gudenå systemet eventuelt kunne findes i deltaområdet opstrøms Randers, i Tjæreby Bredning eller i den nederste del af Alling Å. I disse områder kan larverne eftersøges i den første tid. Det er uvist om de ca. 10 cm lange stamsild, der angiveligt blev fanget i et bundgarn ved Udbyhøj, var årsyngel eller ældre fisk. Det kan tilføjes, at der i midten af 1990 erne blev fanget op til 50 stk. stamsild af denne størrelse pr. fiskedøgn i bundgarn i Vadehavet (Vadehavsundersøgelsen). Begge observationer tyder på, at stamsildene enten gyder i danske vandløb eller i vandløb i vore nabolande. Bundgarnsfiskerne oplyste, at de i alt fangede stamsild i Der er formentlig blevet overset et vist antal fisk, så det skønnes, at den samlede fangst var på fisk. Længden viser, at fiskene var kønsmodne. Redskabernes effektivitet kendes ikke, men der har været et ikke ubetydeligt antal stavsild i den yderste og midterste del af Randers Fjord i Da der udelukkende blev indleveret stavsild, er der sandsynligvis ikke blevet fanget majsild. I 1991 blev der fisket med ca. 3 gange så mange ålebundgarn som i 2003, men under fangstkontrollen af 20 % af det samlede fiskeri blev der hverken registreret stavsild eller majsild (Clausager Rasmussen 1992), så stavsildene har været mere talrige i 2003 end i Det skal bemærkes, at jeg i juli eller august 1991 fik indleveret en majsild (Alosa alosa) fra et ålebundgarn i den midterste del af fjorden. Den ca. 60 cm lange og ikke gydemodne hunfisk (Frank Jensen, pers. medd.) opbevares på Naturhistorisk Museum i Århus. I slutningen af maj, medens stamsildene formodes at vandre til vandløbene for at gyde, blev der kun fisket med et par ålebundgarn i Randers Fjord (mod stk. i begyndelsen af 1990 erne) så mulighederne for at registrere gydemodne stamsild har været ringe. 7

8 Det kan tilføjes, at jeg i maj 2003 fangede en gydemoden stavsild (løse æg som fyldte hele bughulen ud) på vestkysten af Skallingen. I midten af 1990 erne var der i Gudenå ved Randers opstillet en armruse til fangst af opvandrende laksefisk (Lakseprojektet, Brusgård). I 1996 var armrusen i drift fra 23. maj og fangsteffektiviteten af laksefisk (> 40 cm) var på ca. 33 %. Rusen var fremstillet med en maskestørrelse, som også kunne tilbageholde større eksemplarer af stamsild. Der blev ikke fanget stamsild i redskabet (Jens Pedersen, pers. medd.). På gydemodne hunfisk vil det gonadosomatiske indes ofte være på 20 %. Som nævnt havde stavsildene fra Randers Fjord et index på ca. 1 %, så gonaderne var enten hvilende eller under gendannelse. Ifølge Ehrenbaum vandrer udlegene fisk tilbage til havet i løbet af sommeren, så stavsildene fra Randers Fjord kan være nedfaldsfisk fra gydepladser i Gudenå systemet, men kan også være tilfældige gæster fra Kattegat. Under trawlfiskeri efter industrifisk og sild i Kattegat bliver der ofte fanget stamsild som bifangst (erhvervsfisker Jens Olsen, pers. medd.). Da stamsildene fanges på alle tidspunkter af året vil der her være mulighed for at registrere eventuelle gydemodne fisk. Desuden kan forholdet mellem hyppigheden af stavsild og majsild belyses. For mere end hundrede år siden var stamsild almindelige i Skals Å og der blev også fanget stamsild i laksegårdene i den nedre del af Gudenå (Frank Jensen, pers. medd). 6. Konklusion Det er uvist, om der stadig findes en gydebestand af stamsild i Gudenå systemet. Undersøgelserne kan eventuelt fortsættes ved at eftersøge larverne i de nedre dele af Gudenå og Alling Å. Desuden vil kendskabet til stamsildene kunne øges ved at undersøge bifangster fra trawlfiskeriet i Kattegat. 7. Referencer: 1. Clausager Rasmussen, P. (1992). Fiskeri og laksefisk Randers Fjord ISSN IFF-rapport 6: 75 p. 2. Clausager Rasmussen, P. (2003). Fiskelarver i Randers Fjord, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt (1997). Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet. - DFU-rapport nr Ehrenbaum, E. (1894). Beitrage zur Naturgeschichte einiger Elbfische. Wiss. Meeresuntersuch. Helgoland, N.F., 2, Fiskeriøkologisk Laboratorium (1999). Ringkøbing Fjord. Fiskebestanden Rapport til Ringkjøbing Amtskommune. 8

9 Bilag Stavsild fra ålebundgarn i Randers Fjord, Totallgd. Forklgd. Skæl- Maveindhold Antal Gonade Nr. Lokalitet cm cm Vægt, g prøve vægt, g Byttedyr stave vægt, g 1 Udbyhøj 39,8 35, stk. sildefi sk, 1 stk. reje Udbyhøj 40,6 36,6? stk. sildefi sk, 2 stk. rejer Holbæk-Mellerup 42,6 37,8? - maven ædt 42? 4 Holbæk-Mellerup 34,9?? - maven ædt 40? 5 Holbæk-Mellerup 37,9 33,2? - maven ædt 40? 6 Holbæk-Mellerup 41,3?? - maven ædt 43? 7 Holbæk-Mellerup 44,4?? + tom Holbæk-Mellerup 38,2 34,1? - < 2 1 stk.gammarus, 1 stk. Corophium Holbæk-Mellerup 38,2 34, stk. rejer Holbæk-Mellerup??? - maven ædt 38? 11 Holbæk-Mellerup 34,3 29,8? - maven ædt 38? 12 Holbæk-Mellerup 42,1 38,0? stk. smelt 41? 13 Holbæk-Mellerup 42,2 37, tom Holbæk-Mellerup 35,8 33,0? - tom 39? 15 Holbæk-Mellerup 41,1 36,2? - maven ædt 42? 16 Holbæk-Mellerup 44,0 40,3? - 6 opløste sildefi sk Holbæk-Mellerup 40,2 35,9? - 16 opløste sildefi sk Holbæk-Mellerup 39,9 34,8? stk. sildefi sk Holbæk-Mellerup 46,0 40,8? + tom Holbæk-Mellerup 46,3 41, < 2 opløste sildefi sk Holbæk-Mellerup 39,6 35, opløste sildefi sk 42 < 2 22 Holbæk-Mellerup 42,1 36,3? - tom Holbæk-Mellerup 39,8 34,2? + tom Holbæk-Mellerup 42,5 37, tom Holbæk-Mellerup 45,4 39, tom 42 8