Teknisk anvisning for marin overvågning

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder Jakob Strand Danmarks Miljøundersøgelser Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter 6.1-1

2 Datablad Serietitel: Titel: Forfatter: Institution, afdeling: Udgiver: URL: Tekniske anvisninger Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder. NOVANA Jakob Strand Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, Det Marine Fagdatacenter Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsesår: 2006 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Christian A. Jensen, Århus Amt; Lars Anker Angantyr, Frederiksborg Amt; Mads Nedergaard, Ringkjøbing Amt Det Marine Fagdatacenter Strand, J. 2006: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder. NOVANA. ver Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU s Marine Fagdatacenter. 44 s. (elektronisk) Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Emneord: Layout: Illustrationer: Internet-version: Fiskeundersøgelser, fisk, NOVANA, teknisk anvisning Anne van Acker Tegninger af garn: Aqua-Bio ved Lars Anker Angantyr Anvisningen findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside under Det Marine Fagdatacenter/Tekniske anvisninger Del6/TA04_6_1_Fiskeundersoegelser_15_03_06.pdf 6.1-2

3 Indhold 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder Forord Introduktion Formål med fiskeundersøgelse i kystnære områder Succeskriterier Planlægning af fiskeundersøgelse Det lovmæssige grundlag vedr. indsamling Registrering af undersøgelsesområdet Praktisk udførelse af standardundersøgelser i kystnæreområder Krav til undersøgelsesområdet Redskabsvalg og indsats Metode og feltprocedure Tidsmæssig placering Registrering og håndtering af fangsten Databehandling Ressourceforbrug Kvalitetskontrol De prioriterede marine fiskearter i NATURA De prioriterede marine fiskearter i NATURA Registrering af NATURA 2000 fiskearter Udtagning af vævsprøver til prøvebank Beskrivelse af redskaber Ny-nordisk-norm garn (modificeret, 12+2) Yngel-ruse Yngel-trawl (Johansen yngeltrawl) Referencer Bilag 1 Fangstskema til Ny-nordisk-norm garn (12+2) Bilag 2 Forslag til supplerende specialundersøgelser Forslag til supplerende specialundersøgelser Undersøgelser af fiskenes gonader Undersøgelser af fiskeæg og larver Undersøgelser af fiskeyngel Undersøgelser af fiskenes føde Undersøgelse af fiskenes indhold af miljøfarlige stoffer samt biologiske effekter Samarbejde med lokale fiskere Bilag 3 NATURA 2000-områder med NOVANA-overvågning af kystnære fisk Bilag 4 Skema til NOVANA-registrering af marine fiskearter, der indgår i NATURA

4 [tom side] 6.1-4

5 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder Forord Denne tekniske anvisning er beregnet for fiskeundersøgelser i kystnære marine områder i det nationale overvågningsprogram NOVANA. Anvisningen tager udgangspunkt i en standardiseret beskrivelse for områdeundersøgelser, som indgår i en teknisk vejledning for fiskeundersøgelser i kystnære marine områder udarbejdet i 2002 af en række amter i samarbejde med DFU, konsulenter m.fl. (Ringkjøbing Amt m.fl. 2002). Beskrivelsen af metoder og redskaber er heri baseret på et udredningsarbejde, hvor erfaringer med forskellige redskaber brugt ved fiskeundersøgelser i meget forskellige kystnære marine områder, hvad angår størrelse, dybdeforhold, beliggenhed mv., blevet sammenholdt og vurderet både i forhold til informationsværdi og resurseforbrug. Det konkrete valg af metoder og redskaber, der indgår i denne tekniske anvisning for fiskeundersøgelser i NOVANA-programmet, er fremkommet på baggrund af efterfølgende anbefalinger fra en mindre arbejdsgruppe bestående af Det Marine Fagdatacenter og tre amter, henholdsvis Frederiksborg Amt, Ringkjøbing Amt og Århus Amt, i

6 6.1.1 Introduktion Et af de overordnede elementer i den marine del af det nationale overvågningsprogram NOVANA er tilvejebringelse af information om marin biodiversitet for de mest betydende grupper af organismer, herunder fisk, og habitater i udvalgte kystnære områder i Danmark. I NOVANA-programmet skal beskrivelsen af marin biodiversitet bidrage til overvågning af beskyttede marine naturtyper i syv repræsentative kystnære områder, der alle indgår som marine habitatområder (NATU- RA 2000) i Danmark, der er udpeget i forbindelse med EU s habitatdirektiv. De marine fiskeundersøgelser er i NOVANA programsat i perioden med en frekvens på hvert 6. år i følgende syv områder: Løgstør Bredning, Ringkøbing Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Roskilde fjord. I henhold til habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de nævnte naturtyper og arter. En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når bl.a. bevaringsstatus for de arter, der er karakteristisk for den pågældende naturtype, er gunstig. For de prioriterede arter er en gunstig bevaringsstatus bl.a. sikret, når bestandsudviklingen på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestand. I udpegningsgrundlaget for de marine NATURA 2000-områder i Danmark findes der bl.a. følgende delelementer: 8 marine naturtyper, hvoraf 6 har tilknyttet fisk som et vigtigt element: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Støre lavvandede bugte og vige (1160) og Rev (1170). 5 marine fiskearter med tilknytning til grænsen mellem marine og ferske vande; havlampret (Petronmyzon marinus), flodlampret (Lampetra fluviatilis), stavsild (Alosa fallax), majsild (Alosa alosa) og snæbel (Coregonus oxyrhynchus), se også afsnit For de pågældende NOVANA-områder vil det blive forsøgt at opnå en foreløbig vurdering af forekomst af arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. En vurdering af udviklingen forudsætter en mere vidensbaseret overvågning. Resultaterne fra overvågningsprogrammet kan derfor kun bidrage med informationer om en tilstandsbeskrivelse for de under NA- TURA 2000 udpegede naturtyper og arter. En standardisering af redskabsvalg og metode gør det muligt umiddelbart at sammenligne resultaterne af de respektive fiskeundersøgelser på 6.1-6

7 tværs af geografiske områder. Dette vil sikre opbygningen af et referencegrundlag, som er det væsentligste grundlag for en kvalificeret vurdering af resultaterne af en fiskeundersøgelse. Af denne grund er samme redskabsvalg og årstidsmæssige placering foreslået til de respektive undersøgelsesprogrammer. Det nuværende kendskab til fiskebestandenes sammensætning, udbredelse og betydning i vore kystnære marine områder er i dag meget begrænset. Det er visionen med nærværende undersøgelsesprogrammer med tiden at få kortlagt og beskrevet fiskefaunaen og få belyst fiskenes betydning for de lavvandede marine områders økologi. Derfor anbefales det også, at NOVANA-undersøgelserne så vidt muligt koordineres med andre undersøgelser af fiskefaunaen i kystnære marine områder, herunder undersøgelser udført i regi af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), som fx undersøgelser af fladfiskeynglens rekruttering i lavvandede kystnære områder og fangstregistreringer hos kystfiskere (nøglefiskere). For rekvisition af DFU-data kan der tages kontakt til Josianne Støttrup, Afd. for Havøkologi og Akvakultur (HØK), Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Kavalergården 6, 2920 Charlottenlund

8 6.1.2 Formål med fiskeundersøgelse i kystnære områder NOVANA-overvågningen har to delmål: a) Gennem en standardundersøgelse (områdeundersøgelse) at få belyst fiskesamfundets struktur ud fra artssammensætning og størrelses- og vægtfordelinger samt fiskesamfundets generelle karakter, dvs. dominerende arter og lign. ved at give en kvalitativ beskrivelse af fiskefaunaen i et afgrænset større sammenhængende geografisk område eksempelvis en fjord. Dette skal bidrage til en kortlægning og til at følge udviklingen i forekomst og udbredelse af fisk i fjorde og andre kystnære marine områder fordelt på forskellige biotoper med henblik på at kunne redegøre for arter og biotopers status og bevaringstilstand, og relatere denne til såvel naturlige miljøfaktorer som menneskelige aktiviteter. b) At få en foreløbig vurdering af om de i NATURA 2000 prioriterede marine fiskearter, henholdsvis havlampret, flodlampret, stavsild, majsild og snæbel, forekommer i de pågældende kystnære områder, hvor de indgår i udpegningsgrundlaget, samt bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank som med tiden kan anvendes til genetiske analyser, der kan indgå i vurderinger af forekomst af lokale populationer. Hvis der ønskes en mere detaljeret beskrivelse af fordeling og forekomst af fiskefaunaen inden for et område, kan der fx suppleres med afgrænsede biotop- eller lokalitetsundersøgelser. Der kan også suppleres med specialundersøgelser af fx fiskenes alder, gonader, æg og larver, føde, sygdomme, koncentrationer og effekter af miljøfarlige stoffer m.m., se også Bilag 2 for flere detaljer. Mht. en mere kvantitativ vurdering af lokale populationer for de i NA- TURA 2000 prioriterede marine fiskearter bør der med tiden også sigtes mod en koordination med overvågningsaktiviteter i tilstødende ferskvandsmiljøer Succeskriterier Standardundersøgelsen (områdeundersøgelser) er målrettede undersøgelser af større sammenhængende, geografisk afgrænsede områder, som fjorde eller velafgrænsede dele af fjorde, bugter og lignende. Formålet med undersøgelserne er primært at tilvejebringe en kvalitativ beskrivelse af fiskefaunaen mht. antallet af arter og dominansforhold i fiskefaunaen Succeskriterierne er: 1) en fastlæggelse af dominansforholdene hos fiskefaunaen 2) en registrering af 90% af de på undersøgelsestidspunktet tilstedeværende arter 3) en foreløbig vurdering af eventuel forekomst af de i NATURA 2000 prioriterede marine fiskearter (se afsnit 6.1.5) i de pågældende områ

9 der, og bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank, som med tiden kan bruges til analyser af genetisk variation mellem populationer

10 6.1.3 Planlægning af fiskeundersøgelse Det lovmæssige grundlag vedr. indsamling Der findes en række love og bekendtgørelser omkring fiskeri i saltvand om bl.a. mindstemål, fredningstider og forskellige reguleringer af fiskeriet. I god tid, dvs. mere end to måneder før fiskeundersøgelsen, skal der søges om dispensation fra den relevante lovgivning. Ansøgningen sendes til: Fiskeridirektoratet Stormgade København K fd@fd.dk med angivelse af fiskeriets tidsmæssige og stedmæssige placering og indhold og med behørig begrundelse herfor. Forberedelser Foruden at ansøge om dispensation fra lovgivningen anbefales det, at der forud for feltarbejdet ved fiskeundersøgelsen gøres en række andreforberedelser. De lokale fiskere og andre brugere af området skal adviseres, og havnefogederne i de relevante havne skal kontaktes med henblik på midlertidig havneplads. Havnefogeden kan endvidere oftest være behjælpelig med at anvise et passende område, hvor redskaberne kan renses og fangsten registreres. Herudover skal udstyret naturligvis anskaffes eller checkes. Især skal oversigtsgarnene bestilles i god tid, idet leveringstiden kan være temmelig lang, dvs. flere måneder. Bemandingen skal desuden planlægges i god tid. Husk her at medregne eventuelle overliggerdage i tilfælde af hårdt vejr Registrering af undersøgelsesområdet Forud for eller i forbindelse med en fiskeundersøgelse skal en række forhold omkring undersøgelsesområdet om muligt klarlægges. Dette omfatter registreringer af fysiske forhold, areal og dybde, bundforhold og vegetationsforhold. Registrering af forholdene på fangststedet indbefatter for hver redskabssætning/trawltræk registrering af: Områdenavn Dato Feltnummer (stations ID) Start- og slutposition (UTM-koordinat og UTM-zone) for både faste redskaber som garn og ruser samt for trawltræk Dybder ved start- og slutposition

11 Vandtemperatur, vindstyrke og - retning, strømforhold Biotopforhold (dækningsgrader) Naturtype i henhold til udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder (jf. Redskabstype. Geografisk beliggenhed opgives foruden ved feltnummeret ved position (UTM-koordinat og UTM-zone), mens dybdeforholdene kan registreres ved ekkolodning ved start- og slutposition, eller ved lodskud i forbindelse med fiskeriet, hvor også vejrforhold og strømforhold kan måles eller skønnes. Herudover bør man desuden måle temperatur, iltindhold i bundvandet, salinitet, sigtedybde og eventuelt redoxforhold i sediment på udvalgte stationer inden for undersøgelsesområdet. Biotopen på fangststedet beskrives ud fra skøn over procentvise dækningsgrader af bundsubstrat og vegetationsforhold gjort i forbindelse med fiskeriet inden for en radius af 25 m eventuelt suppleret med analyse af flyfoto. Biotopen kan evt. beskrives med en kode som anført i tabel Tabel Forslag til registreringsniveau og koder for bundsubstrat og vegetation samt karakterisering i henhold til NATURA 2000 naturtyper. Angives som skønnet procentvise dækningsgrad. Kode Biotop Ingen vegetation Ålegræs/ havgræs Makroalger Søsalat/ trådalger Andet A Sten B Grus C Sand D Ler E Blød bund F Muslingebanke G Andet NATURA 2000 naturtype Ofte vil bund- og vegetationsforholdene være blandede, som fx på de eksponerede kysters leopard-bund, hvor bunden består af sand uden vegetation afvekslende med områder med sten med bevoksninger af tang. Ved blandede biotopforhold kan koderne for bundsubstrat og vegetation angives med koden for de dominerende forhold efterfulgt af koden for de subdominerende forhold. En registrering af biotopforholdene med den før omtalte leopardbund kan således noteres C0/A2. Derudover skal de enkelte delområder klassificeres i forhold til de 6 marine naturtyper under NATURA 2000, der indbefatter en økologi, hvori fisk er væsentlige elementer (

12 Naturtype 1110: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (til 20 meters dybde). Hertil regnes vegetation af ålegræs, børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålsalger. Naturtype 1130: Flodmundinger omfatter de nedre, udvidede dele af store åer, hvor påvirkningen af ferskvand er stor. Bundfæstede alger og rodhæftet vegetation indgår typisk. Naturtype: 1140: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe. Naturtype 1150: Kystlaguner og strandsøer. Naturtype 1160: Støre lavvandede bugte og vige, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor sedimentet består af forskelligt substrat. Bundfæstede alger og rodhæftet vegetation indgår typisk. Naturtype 1170: Rev

13 6.1.4 Praktisk udførelse af standardundersøgelser i kystnæreområder Krav til undersøgelsesområdet Der stilles ingen særlige krav til området udover en veldefineret geografisk afgrænsning. I store og meget heterogene eller dybe områder, som fx flere af de jyske østvendte fjorde, vil en række tilpasninger eller begrænsninger dog kunne være nødvendige. I sådanne områder kan det oftest være nødvendigt at opdele området i mindre delområder, som undersøges separat med det foreslåede undersøgelsesprogram. Et skematisk eksempel er vist i figur De enkelte delområder skal repræsentere de forskellige marine naturtyper, hvis de udgør minimum 20% af det samlede område, se også Bilag 3. Ringkøbing Fjord 1997 Antal arter 30 Ringkøbing Fjord 1999 Antal arter BG FG STR 5 BG FG YR Antal sætninger Antal sætninger Figur Antal registrerede arter i bundstående oversigtsgarn (BG), flydegarn (FG) og yngelruser (YR) ved fiskeundersøgelse i Ringkøbing Fjord 1997 og 1999 som funktion af fangstindsatsen. Fra Ringkjøbing Amt m.fl. (2002) Redskabsvalg og indsats Undersøgelserne udføres som udgangspunkt med både garn (bundstående gællenet, Ny-Nordisk-norm, modificeret 12+2) og yngelruser (dobbelte kasteruser) med minimum 40 sætninger af begge redskaber i området. Hvis området består af større sammenhængende lavvandede områder (>20% af det samlede befiskede areal) med sandbund uden sten eller vegetation, bør der anvendes Johansen yngeltrawl (maks. 12 træk) i stedet for et tilsvarende antal sætninger med garn og ruser. For detaljeret beskrivelse af dimensioner og brug af redskaber se afsnit Tabel Antal sætninger/træk af redskaber forbundet med standardundersøgelser. Garn Yngelruser Evt. yngeltrawl Minimum antal sætninger/træk

14 De anbefalede minimumsantal af sætninger af garn og ruser er fremkommet på baggrund af et tidligere udredningsarbejde (Rinkjøbing Amt m.fl. 2002), hvor det vurderes, at dette antal sætninger er nødvendigt for at opnå en registrering af ca. 90% af de på undersøgelsestidspunktet tilstedeværende arter Metode og feltprocedure Det valgte undersøgelsesområde inddeles på et søkort i 40 lige store felter svarende til antallet af garn og yngelruser, se figur Figur Eksempel på standardundersøgelse mht. placering af redskaber og delområder ved fiskeundersøgelse i den nordlige del af Roskilde Fjord, august Fra Ringkjøbing Amt m.fl. (2002). Felterne kan være kvadratiske, men ofte vil heksagonale felter bedre kunne tilpasses områdets form. GPS-koordinaterne for midten af hvert felt noteres. Området kan eventuelt inddeles i et antal delområder fastlagt i forhold til salinitetsgradient eller geografisk beliggenhed. I midten i hvert felt sættes ét garn og én yngelruse. Garn og ruser sættes om eftermiddagen (kl. 15:00-18:00) og røgtes den efterfølgende morgen. Det tilstræbes, at alle redskaber fisker i 16 timer. Om muligt registreres bund- og vegetationsforhold i hvert felt

15 Rummer kyststrækningen mere end 20% lavvandede (<4 m) områder med sand- eller lerbund uden vegetation og sten, kan der evt. i stedet for foretages et standardtræk med yngeltrawl på 300 m parallelt med kystlinien midt i hvert af 12 felter udvalgt, så dækningen af området bliver størst mulig. Såfremt der sejles en anden distance, minimum 150 m, skal fangstdata omregnes til et standardtræk på 300 m ved rapporteringen. Trawltrækkene foretages i tidsrummet kl. 8:00-16: Tidsmæssig placering Undersøgelserne udføres inden for perioden 15. juli september. Det bør tilstræbes, at undersøgelsesperioden for den enkelte fiskeundersøgelse er så kort som muligt (2-3 uger) Registrering og håndtering af fangsten Registrering af fangsten Fangsten i de respektive redskaber holdes adskilt, og for hvert af de enkelte net registreres følgende: Områdenavn, vandtemperatur, vindstyrke og -retning, redskabstype, redskabsnr., UTM-koordinat, UTM-zone, dato og klokkeslet, start- og slutdybder, fiskeriindsats (orientering i forhold til kysten, træklængde mv.) Desuden noteres særlige observationer, som kan have betydning for fangsten såsom tilklokning af garnet med grøde eller vandmænd, garnet snoet eller drevet, trawlet revet eller med hold i bunden, mv. Fangsten opgøres i to grupper hhv. for garnmaskerne 5-55 mm og for mm efter nedenstående kriterier. For hver art måles totallængden fra snudespids til halespids til nærmeste lavere halve cm og registreres på et måleskema. Fangsten opgøres pr. garn/ruse/trawl. Arter, som ikke kan bestemmes i felten, hjemtages og bestemmes i laboratoriet. Hver art deles i fisk < 10 cm og 10 cm. For hver art måles sammenhørende værdier af totallængde i mm og vægt til 0,1 g for mindst 5 fisk pr. halve cm-klasse. Fiskene skal være hele og friske. Udover fiskene registreres desuden for hver ruse og trawl fangsten af arter, antal og samlet vægt af: Krabber Rejer Andet Ved registreringen af fangsten af krabber kan det være vanskeligt, at få registreret fangsten i både vægt og antal, da krabberne kan være knuste

16 eller mangle kløer og ben. Efter en grundig registrering af krabbernes middelvægt i de respektive redskabstyper kan registreringen begrænses til enten antallet eller vægten. Forslag til registreringsskema er givet i Bilag 1. Feltmodulet i databasen FiskBase kan også benyttes til at registrere fangsten. Registrering af fugle (inklusive evt. ringmærker) og havpattedyr indberettes til DMU Kalø. Udtagning af delprøver Ved store fangster kan det være nødvendigt at begrænse registreringen til delprøver. Dette vil især være tilfældet ved trawlfiskeri, hvor fangsten ofte skal tælles i tusinder. I tilfælde af at enkelte arter eller størrelser optræder i meget lavt antal i fangsten, mens andre arter er overrepræsenteret, udtages kun stikprøver af de hyppigst forekommende arter og/eller størrelser. a) Arter og/eller størrelse, der optræder med meget lav hyppighed i fangsten, sorteres fra og vejes artsvist. b) Den resterende del af fangsten, dvs. de dominerende arter og størrelser, oparbejdes ved at udtage tre delprøver af ca. 10% af totalfangstens vægt. Hver af arterne fra de tre delprøver pooles og vejes. Hele delprøven eller en repræsentativ del af delprøven måles, tælles og vejes for at fastlægge fiskenes længdefordeling og middelvægt. Antallet af fisk tilhørende hver art, der skal måles, kan bestemmes ud fra følgende retningslinier i tabel Tabel Antal længdemålinger på individfisk i delprøver i forhold til antal af længdeklasser. Antal af længdeklasser Antal længdemålinger * > * hvis der er en ensartet længdefordeling, kan der nøjes med at oparbejde 50 stk. pr. sætning. Hvis fiskene indenfor en given art optræder med to eller flere klart adskilte størrelsesgrupper, registreres grupperne særskilt efter ovenstående retningslinier. Antallet af fisk tilhørende de respektive arter i de tre delprøver beregnes ved at dividere den samlede vægt af den pågældende fiskeart i delprøven med middelvægten for arten. c) Den totale vægt af alle arter i alle tre delprøver estimeres ved at addere vægten fra de tre delprøver. d) Den totale vægt og det totale antal for hver enkelt art estimeres ved, at øge delprøvevægten for en given art med forholdet imellem den totale fangstvægt (inklusive bifangst) og den samlede vægt af de tre delprøver (inklusive bifangst)

17 e) Alle total- og delprøvevægte og antal noteres i artsskemaet Databehandling I forbindelse med fiskeundersøgelsen registreres nummerering af det enkelte garn/ruse/trawl, de tilhørende UTM-koordinater for start- og slutposition. For fangsten kræves følgende registreringer/beregninger: En artsliste over de fangede fisk (opdelt på både garn, ruser og evt. yngeltrawl samt totalt) og opgjort for hele området, naturtyper og eventuelt delområder. Middelfangstantal og middelvægt pr. redskab (CPUE-værdier) (opdelt på både garn, ruser og evt. yngeltrawl samt totalt) og opgjort for hele området, delområder og naturtyper. Længdefordeling pr. art på alle fisk til nærmeste lavere halve cm. Længde og vægtfrekvensfordelinger samt konditioner for alle arter. Middellængde og middelvægt pr. art og pr. delområde. Antal individer og vægt pr. art pr. net henholdsvis 10 og < 10 cm. Antallet af fiskearter Antallet af registrerede fiskearter opgives både for hvert redskab og samlet for alle de anvendte redskaber. Derudover opgives artsantallet for hvert delområde samt hvert NATURA 2000 naturtype. Artsantallet opgives både som det samlede antal registrerede arter pr. redskab og som det gennemsnitlige antal registrerede arter pr. indsats for hvert redskab. For gennemsnittet beregnes standardafvigelsen og evt. 95% konfidensgrænser. Det teoretiske antal fangbare arter kan beregnes for hvert redskab gennem et Wallford-plot efter registrering af de mest almindelige arter, dvs.: (1) xn +1 = xn a + b hvor x n er antallet af arter efter den n te indsats og a og b er konstanter, som kan fastlægges gennem lineær regression. Det teoretisk maksimale antal fangbare arter (x maks ) kan herefter udregnes som: (2) x maks. b = (1 a)

18 For at udligne den naturlige variation vil det ofte være nødvendigt at foretage en gentagen ( gange) sortering af rækkefølgen af sætningerne/trækkene, og udføre beregningerne på middeltal for antallet af arter efter den n te indsats. Område/biotop: Artsantal Total Middel STD x maks. Bundstående garn Yngelruse Yngeltrawl Alle Relativ tæthed og artsfordeling Den relative tæthed af de respektive arter beregnes som middelfangsten pr. redskab, her benævnt CPUE-værdier (Catch Per Unit Effort). Beregningerne foretages både i antal og vægt for hvert redskab og for hver habitat-/naturtype og delområde og samlet for hele området. Desuden beregnes artens antalsmæssige og vægtmæssige andel af fangsten i det pågældende redskab. Art: Område/biotop: Antal Vægt (g) CPUE STD % CPUE STD % Bundstående garn Pelagisk garn Yngelruse Yngeltrawl pr. 300 m TV3 trawl pr. 30 min. Størrelsesfordeling De enkelte arters middelvægt og middellængde beregnes for de respektive redskaber. Beregningerne foretages for hver habitat-/naturtype og delområde og samlet for hele området

19 Art: Område/biotop: Bundstående garn Middelvægt (g) STD Middellængde STD Yngelruse Yngeltrawl Et længde-frekvensdiagram med fangsten i antal pr. redskab pr halve cm præsenteres som stabelsøjlediagram som vist i figur Antal pr.bundstående garn, flydegarn og ruse Flydegarn Bunstående garn Ruse ½ - cm klasse Figur Længdefordelingen af sild i bundstående garn, overfladegarn og ruser i Roskilde Fjord, august Fra Ringkjøbing Amt m.fl. (2002). Længde/vægt relationer og kondition Længde vægt: Forholdet mellem fiskenes længde og vægt beregnes efter: Vægt = a Længde b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af logtransformerede værdier. Konstanterne a og b opgives med standardafvigelsen og med længde-range (L min og L maks )

20 Område/biotop: a STD b STD L min L maks. Art 1 Art 2 Art 3 Art n Kondition: Konditionsfaktorer for de registrerede fisk hos de respektive arter beregnes som: k i = 100 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk Ressourceforbrug Udover indkøb og vedligehold af redskaber omfatter standard-/områdeundersøgelser en arbejdsindsats svarende til 4-6 mand i 5-10 dage. I det følgende er ressourceforbruget skønnet pr. indsats, dvs. fiskeri, røgtning og registrering af fangsten pr. sætning eller pr. træk. Da bundstående garn og ruser altid sættes sammen, er en sætning af ét garn og én ruse samlet til en indsats. Ressourceforbruget kan opdeles i udgifter til materialer omfattende mindre indkøb, brændstof og afskrivning af både og redskaber samt i tidsforbrug. Ressourceforbruget vil i et betydeligt omfang afhænge af forholdene. Placeringen af undersøgelsesområdet i forhold til mulige havnepladser vil påvirke brændstofforbrug og sejltid, mens antallet af krabber i meget høj grad vil være bestemmende for tidsforbruget ved rensningen af garnene og for garnenes slitage. Hertil kommer, at mandskabets rutine er meget afgørende for tidsforbruget, både ved sætning, røgtning og rensning af de respektive redskaber, ved trawlfiskeri og ved registrering af fangsten. Endelig vil vejrforholdene være afgørende for undersøgelsens forløb, ikke kun på de mere eksponerede kyster, hvor hårdt vejr kan medføre overliggerdage, men også på mere beskyttede lokaliteter, hvor blæsevejr ofte medfører drivende grøde og tilklokkede garn. Ressourceforbruget kan derfor kun angives som et groft skøn dækkende mellem bedst mulige forhold og værst tænkelige forhold, se tabel

21 Tabel Skønnet ressourceforbrug pr. indsats ved brug af de respektive redskaber. Ressourceforbrug pr. indsats Timeforbrug Driftsudgifter (kr.) Bundstående garn + ruse Yngeltrawl Foruden ovennævnte forbrug skal der afsættes ressourcer til planlægning, forberedelser, klargøring og oprydning mv. Mht. garn, så vurderes det, at Ny-Nordisk-norm (modificeret 12+2) koster ca kr. (ekskl. moms), og at de kan genbruges ca. 5 gange. Dvs. ved 40 sætninger skal man regne med ca. 8 garn samt 5 i reserve Kvalitetskontrol Det forudsættes, at laboratorier/institutioner, der udfører kvalitative og kvantitative opgørelser af fiskene, følger denne tekniske anvisning. Desuden forudsættes det, at de deltager i de af fagdatacentret eventuelt arrangerede interkalibreringer

22 6.1.5 De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000 Formålet med overvågningen af de prioriterede marine fiskearter i NA- TURA 2000 er at få en foreløbig vurdering af eventuel forekomst i de pågældende områder, samt bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank, som med tiden kan anvendes til genetiske analyser til vurdering af bl.a. forekomst af lokalepopulationer. Følgende fiskearter indgår i udpegningsgrundlaget for marine NATURA 2000-områder i Danmark ( Natura2000/Arter_habitat/Natura_2000_fisk.htm). Der skal gøres opmærksom på, at kun i tre af syv NOVANA-områder indgår marine fisk som habitatarter i udpegningsgrundlaget under NATURA 2000 i Danmark, men viden om disse arters forekomst i også andre områder er særdeles ønskede. Eventuelt kan undersøgelser i marine områder koordineres med overvågning af fiskefauna i ferskvand. Fiskearter (område nr.): Havlampret (4, 14, 16, 58, 62, 78) Flodlampret (14, 58, 62, 78) Stavsild (14, 28, 29, 55, 58, 62, 78) Majsild (62) Snæbel (78) Stør (uddød) NATURA 2000 NOVANA-områder Figur NOVANA-områder ( ) samt habitatområder (område nr.), hvor de i EF habitatdirektivet prioriterede fiskearter indgår i udpegningsgrundlaget under NATURA De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000 I Danmark forekommer der blandt de prioriterede arter kun 5 marine fiskearter med tilknytning til grænsen mellem marine og ferske vande: havlampret (Petronmyzon marinus), flodlampret (Lampetra fluviatilis), stavsild (Alosa fallax), majsild (Alosa alosa) og snæbel (Coregonus oxyrhynchus). Stør anses i dag som værende uddød

23 Havlampret (Petromyzon marinus, artskode 1095) og Flodlampret (Lampetra fluviatilis, artskode 1099): Lampretter lever i havet som ådselsæder eller ved at suge sig fast på andre fisk og æde af dem. En rigelig forekomst af egnede fødeemner er derfor et vigtigt krav til levestedet. Havlampretten bliver kønsmoden efter den har levet i havet 3-4 år, og når det sker, vandrer den op i større vandløb for at gyde. Man skal være opmærksom på, at lampretter dør efter gydning, så voksne fisk kan formentlig kun fanges som opgang i maj. Stavsild (Alosa fallax, artskode 1103) og Majsild (Alosa alosa, artskode 1102): Stavsild og majsild bliver også under en samlet betegnelse kaldet for stamsild. Majsild lever som stimefisk i havet nær kysten. I forsommeren vandrer de kønsmodne majsild op i større vandløb for at gyde. Yngelen vandrer om efteråret ud i saltvand. Stavsild er kønsmoden i en alder af 3-4 år, hvor de trækker op i flodmundinger og gyder i den nedre del af disse på sandet eller gruset bund med en jævn strøm. Optrækket sker, når vandtemperaturen er mellem 10,6-12,3 C i perioden maj - august. Æggene er mellem 1,5-3 mm og klækkes efter 4 til 6 dage. Efter 6 måneder er fisken mellem mm. Efter 3 år mm og udvokset 60 cm efter 8-10 år. Fangst kan sandsynligvis ske med Heltgarn 46 mm knude til knude. Stavsild fanges jævnligt langs de danske kyster, og siden 1970 er stavsild registreret i bl.a. Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Randers Fjord. Majsild lever som stimefisk i havet nær kysten. I forsommeren vandrer de kønsmodne majsild op i større vandløb for at gyde. Yngelen vandrer om efteråret ud i saltvand. I de senere år er arten kun registreret i bifangster i Ringkøbing Fjord samt et enkelt eksemplar fra Randers Fjord. Snæbel (Coregonus oxyrhynchus, artskode 1113): Snæblen lever og vokser op i Vadehavet, men om efteråret søger den op i de større vandløb for at gyde. Arten gyder i de nedre og mellemste dele af vandløbene. Tidligere var Nordsø-snæblen udbredt i hele Vadehavet, men i dag findes den kun i den danske del samt i få danske vandløb, der udmunder i Vadehavet. Stør (uddød)

24 Registrering af NATURA 2000 fiskearter Udover registrering af en eventuel forekomst af disse arter i forbindelse med standardundersøgelsen (som beskrevet i afsnit og 6.1.4) kan der tages kontakt til lokale kystfiskere og sportsfiskere for at få supplerende viden om deres eventuelle forekomst i området. For at få en sikker artsidentifikation bør eventuelle registreringer kvalitetssikres, hvorfor eksemplarer af de pågældende arter skal indsamles eller fotograferes som dokumentation. Ved registrering af fund og evt. udtagning af prøver er det vigtigt at oplysninger om sted, dato, redskab og forskellige mål for fisken noteres. Oplysninger noteres i skema i Bilag 4. Følgende oplysninger registreres for hvert individ: Art, prøve ID. nr. Indsamlingssted, position, dato, år, vandtemperatur, salinitet Fangstredskab: Type, antal redskaber sat i alt, dimension (længde, højde), maskestørrelse Navn og telefonnr. på person, der har udført indsamlingen Individoplysninger: Længde (cm), vægt (g), køn, reproduktiv status Udtagning af vævsprøver til prøvebank Udtagning og opbevaring af vævsprøver til efterfølgende DNA-analyse til bestemmelse af genetiske stammer af habitatarter er meget let. Fra hver fisk afklippes en flig af en finne svarende til spidsen af en lillefingernegl, som konserveres i sprit (96%) i et 1,5 ml plastik Eppendorfrør. Det er vigtigt, at rørene markeres med alle oplysninger om den enkelte fisk og stationsoplysninger. Prøver til vævsprøvebank fremsendes til: Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej Roskilde Att:: Jakob Strand, mrk: "NATURA 2000 fisk" Tlf , jak@dmu.dk Herfra kan også materialer til opbevaring og konservering rekvireres

25 6.1.6 Beskrivelse af redskaber Ny-nordisk-norm garn (modificeret, 12+2) Ny-nordisk-norm garn er et gællenet, og svarer til et biologisk oversigtsgarn. Ny-nordisk-norm garn består af 14 forskellige maskestørrelser fra 5-85 mm (tabel 6.1.5). Maskestørrelsen er geometrisk stigende med en faktor ca. 1,25. Maskestørrelserne fra 5-55 mm er først stratificeret i tre størrelsesgrupper, inden for hver størrelsesgruppe er maskerne herefter fordelt tilfældigt over hele nettet. Rækkefølgen af sektioner er den samme i alle net. Af hensyn til de danske fiskearter suppleres garnene med to større maskestørrelser, 68 og 85 mm, som monteres før 43 mm masken. Nettet knyttes af en transparent nylon-line. For tråddiameter se tabel Hvert net er 35 m langt og 1,5 m dybt. Den enkelte maskesektion er 2,5 m lang og 1,5 m dyb. Nettet monteres på en flydeline (6 g/m) og en synkeline (ca. 10 g/m i vand). De flydende net monteres på en flydeline (33 g/m) og en synkeline (ca. 10 g/m). Tabel Maskestørrelsesfordeling (knude til knude) og linediameter i modificeret Nynordisk-norm gællenet. I det originale Ny-Nordisk-norm gællenet indgår maske nr Maske nr. Maskestørrelse (mm) Linediameter (mm) , , ,2 4 19,5 0,15 5 6,25 0, , , ,1 9 12,5 0, , ,5 0, , , ,16 Figur Illustration af Ny-nordisk-norm garn. (Tegning: Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)

26 Erfaringer Der er erfaringer med undersøgelser med biologiske oversigtsgarn især i mange søer, men de er også anvendt af amter til fiskeundersøgelser i en række kystnære marine områder, fx i Ringkøbing Fjord, Mariager Fjord, Nivå Bugt 1997, Hornbæk Bugt 1998, Roskilde Fjord 1999, Omø Stålgrund og Rødsand 1999, Kikhavn 2000, Roskilde Fjord Syd 2000, Køge Bugt 2001 og Isefjord Ny-nordisk-norm garn er allerede benyttet i danske søer. Heraf er der bl.a. i Kimmerslev Sø, Sct. Jørgens Sø, Gurresø, Stilling Solbjerg Sø, Søbygård Sø, Væng Sø og Torup Sø både fisket med NNN-garn og biologiske oversigtsgarn (samtidigt), hvilket kvalificerer omregningsfaktorer imellem de to garntyper. Tilsvarende sammenlignende undersøgelser er blevet foretaget i en række søer i Sverige, hvor omregningsfaktorer imellem de to garntyper findes for en række arter Yngel-ruse Dobbelt kasteruse med 8 m rad (mellemstykke) og 3 kalve (tragte). Diameter i den største ring 55 cm (monteret med odderrist). Maskestørrelse (halvmasker) er 8 mm i raden og henholdsvis 8, 8 og 5 mm i kalvene (mindste maskestørrelse længst væk fra raden). Praktisk brug Sætning Før sætningen sikres, at ruserne ikke er snoede, og ruserne placeres i passende baljer. I de fleste tilfælde vil ruser blive sat i forbindelse med bundstående garn. I så fald monteres et anker med flag i den ene ende, som ved garnfiskeriet, og den anden ende bindes til på garnets lodline. Fiskes alene med ruser, monteres et anker og flag i hver ende, som ved sætningen af bundstående garn. Ruserne mærkes ligesom garnene for senere identifikation. Husk at lukke ruserne i enden fx ved at binde en knude. Ved afmærkningen gælder samme regler som ved garnsætning. Røgtning og rensning Ved røgtningen opsamles ruserne i baljer. Rensningen af ruser er simpel. Fangsten rystes ned i bageste kalv, ruserne åbnes, og indholdet rystes ned i en spand af passende størrelse med lidt vand i bunden. Krabber og rejer mv. sorteres fra (brug kraftige gummihandsker og pas også her på fjæsinger!), og fangsten af fisk anbringes i en spand med vand i bunden, mens krabber og rejer anbringes i en anden spand. Erfaringer Bl.a. brugt ved marine undersøgelser i Frederiksborg Amt, Ringkjøbing Amt, Roskilde Amt og i Mariager Fjord

27 Figur Special-ruse (yngel-ruse). (Tegning: Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr) Yngel-trawl (Johansen yngeltrawl) Lille trawl udviklet til fangst af mindre fladfisk og fladfiskeyngel. Trawlet er 10,7 m langt i udstrakt tilstand, heraf udgør armene 4 m. Højde ca. 1 m. Maskestørrelse er fra 5 mm i posen til 10 mm i armene. På hver af armene er monteret 4 kg bly. Skovlene er udført i vandfast krydsfiner og jern. Hver skovl måler 845 x 495 mm og vejer 14 kg. Til fiskeriet anvendes en linelængde på 30 m. Der benyttes ikke mellemliner. Mellem armene benyttes en tynd kæde på 4,1 m. Praktisk brug Fiskeriet kan foregå fra gummibåd eller tilsvarende mindre fartøj med lille dybgang. Vindhastigheder under 5-7 m/s er påkrævet, da trawlet i søgang kan løfte sig fra bunden

28 Figur Yngel-trawl. (Tegning: Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr) Fiskeriet Redskabets line fastgøres med karabinhager på bådens agterende. Fiskeriet udføres ved at trawlposen (husk at binde!) og herefter trawlarmene smides i vandet på vindsiden af båden eller agterud. Skovlene fires ud og lægges adskilte fra trawlet og fra hinanden på bunden. Der sejles nu langsomt fremad til linerne er strakte (pas på at holde hænder og fødder klar af liner og trawl klar af skruen!). Når linerne spiles fra hinanden under sejlads, fisker redskabet. Der trawles med et standardtræk med en længde på ca. 300 m og med en hastighed på 2,7 km/t (ca. 1,5 knob). Hastigheden, som kan registreres på en GPS-navigator, holdes konstant under fiskeriet. Falder hastigheden betydeligt, er det tegn på, at posen er ved at være fuld. Sker dette, stoppes fiskeriet og posen bjerges, før det bliver umuligt. Fyldes posen af sediment, gopler eller tang, kan dele af trawlet periodisk løftes fra bunden. En sådan fangst er derfor ikke repræsentativ og bør kasseres. Skal fiskeriet ske på helt lavt vand, kan trawlet trækkes manuelt ved vadning. I så fald anvendes 100 m liner. Såfremt der sejles en anden distance, minimum 150 m, skal fangstdata omregnes til et standardtræk på 300 m ved rapporteringen. Trawltrækkene foretages i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Røgtning og rensning Fangsten tømmes i bakker, spande eller baljer afhængig af størrelsen. Pas på fjæsinger skjult i fangsten! Bifangst af krabber, rejer og vandmænd mv. frasorteres (dette skal ske straks - før krabberne spiser af fiskene). Fisk og bifangst placeres i hver sin passende balje, spand eller lignende og prøven mærkes med entydig ID

29 Artsbestemmelse 0-gruppe fladfiskeyngel artsbestemmes ud fra de samme karakterer som adulte fisk. Hos meget små fisk (< 20 mm) findes karaktererne ikke. Disse artsbestemmes ved at tælle antallet af hale- og gatfinnestråler. Følgende fiskearter med tilhørende finnestråleantal opgives: Art Halefinne-stråler Gatfinne-stråler Rødspætte Ising Skrubbe Pighvar Slethvar Ifølge Russel, F.R.S Erfaringer Brugt af Fiskeøkologisk Laboratorium ved marine undersøgelser for Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i Roskilde Fjord og Isefjord Referencer Ringkjøbing Amt, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Fiskeøkologisk Laboratorium, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Skov og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bio/consult 2002: Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder. 1. udgave af teknisk vejledning, marts 2002, Ringkøbing Amt, 81 s. Russel, F.R.S. 1976: The eggs and planktonic stages of Brittish marine fishes. Academic Press, London, UK, 524 pp

30 [tom side]

31 Bilag 1 Fangstskema til Ny-nordisk-norm garn (12+2) Fangstskema til brug ved fiskeundersøgelser med Ny-nordisk-norm garn. Der kræves en opgørelse for maskestørrelserne mm samt resten af garnet. Område: Garnnr.: Garntype: flydende synkende pelagisk UTM-koordinat: UTM-zone: Garnretning (grader): Dato: Net sat kl.: Net indsamlet kl.: Vindretning: Maks. dybde: Min. dybde: Vandtemperatur Vindstyrke: Fiskeart: maskestr. maskestr. maskestr. maskestr. Str. cm 5-55 mm mm 5-55 mm mm 5-55 mm mm 5-55 mm mm > 24 Totalvægt < 10 cm Totalvægt 10 cm Art mm Ekskl mm Kommentar:

32 Bilag 2 Forslag til supplerende specialundersøgelser Hvis der ønskes en mere detaljeret beskrivelse af fordeling og forekomst af fiskefaunaen samt eventuelle ydre presfaktorer inden for et undersøgelsesområde, kan der yderligere suppleres med specialundersøgelser af fiskenes alder, fysiologi, reproduktion, sygdomme, koncentrationer og effekter af miljøfarlige stoffer m.m Forslag til supplerende specialundersøgelser Undersøgelser af fiskenes gonader Formål I forbindelse med fiskeundersøgelser kan det være relevant at afgøre, om fiskene har nået et udviklingstrin, hvor de er i stand til at gyde, og hvis dette er tilfælde, hvor i reproduktionscyclus fisken befinder sig. Dette har til eksempel relevans i forbindelse med en bedømmelse af om et område benyttes til gydning for bestemte fiskearter, se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002). Bestemmelsen af fiskens udviklingstrin er ligeledes en vigtig information eftersom fiskens kønsmodning har en effekt på længde-vægt relationen (egentligt konditionsfaktoren). I den forbindelse kan det være relevant at bestemme fiskenes gonadosomatiske indeks (GSI), der er ratioen mellem gonadernes vægt og fiskens samlede vægt. Det gonade-somatiske indeks kan herefter sammenholdes med gonadernes udviklingstrin opdelt efter et antal niveauer. Prøvetagning Fisken skal undersøges frisk. Fisken vejes og vægten bestemmes til nærmeste tiendedel gram. Herefter sprættes fiskens bug op, og gonadernes udviklingstrin klassificeres. Gonaderne udtages af fisken og vægten af gonaderne bestemmes ligeledes til nærmeste tiendedel gram. Det er forholdsvis tidskrævende at bestemme gonade indeks på fisk, og det kan derfor overvejes at udtage delprøver af forskellige størrelsesklasser inden for en art. Bestemmelse af gonade-somatisk indeks 1. Gonado-somatisk indeks (GSI): Det gonado-somatiske indeks kan udregnes efter formlen: GSI (%) = gonadevægt (g)/somatisk vægt (g) *100 Somatisk vægt er kropsvægten uden indvolde. 2. Gonade-udviklings-indeks (GUI):

33 Gonadeindekset klassificeres som gonadernes udviklingstrin, og klassificeringen kan variere efter formål og art. Gonadeindekset kan både klassificeres for hanner og hunner. Herunder vises et eksempel på et gonadeindeks for hvilling, hvor gonadeindekset bygger på ovariernes makroskopiske karakterer. 1. Juvenil - ovarierne små, uudviklede, klare eller glasagtige i grå/pink. 2. Underudvikling - ovarierne små, uigennemsigtige, lyst gule, de individuelle oocytter kan ikke adskilles. 3. Udviklet - ovarierne relativt store, opsvulmede, gul-orange, de individuelle oocytter kan skelnes. 4. Gydemoden eller med løberogn - ovarierne store, orange, klare, hydrerede oocytter synlige mellem uigennemsigtige oocytter. Oocytter kan være ovulerede. 5. Under gendannelse eller hvilende - ovarier små eller mellemstore, sennepsgul/ orange/gul. Mere slappe end de foregående stadier, med granulært udseende Undersøgelser af fiskeæg og larver Formål Formålet med at skulle overvåge fiskeæg og -larver i de danske kystnære farvande er først og fremmest at opnå mere viden om de indre danske farvandes potentiale som gydeområde for fisk og opvækstområde for fiskelarver, se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002). Større planktonorganismer såsom fiskelarver, krebsdyr, salper, halesalper, smågopler og ephyra-stadier af storgopler indgår i det pelagiske økosystem både som bytte og som græssere. Overvågningen af større planktonorganismer kan derfor bidrage til en væsentlig større viden om det pelagiske økosystem. Prøvetagning Tidspunkt: Prøvetagningsprogrammet planlægges under hensyntagen til lokale forhold, samt hvilke fiskearter der skal moniteres. Eftersom de fleste fiskearter har en forholdsvis kort gydesæson, anbefales prøvetagninger med korte intervaller omkring det formodede gydningstidspunkt. De omtrentlige gydetider hos nogle udvalgte fiskearter fra de danske farvande fremgår af tabel

34 Tabel Eksempler på formodet gydesæson hos udvalgte fiskearter i danske farvande (Kilde: Muus 1998, ( Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med pelagiske æg og pelagiske larver Torsk Brisling Ising Skrubbe Rødspætte Hvilling Pighvar Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med bentiske æg og pelagiske larver Sild Plettet tobiskonge Sand kutling Alm. ulk Kysttobis Tabellen skal opfattes som en ledesnor, da gydetiden vil variere med lokalitet og år. For eksempel er der hos nogle arter megen forskel på gydetiden i Kattegat og Østersøen, og gydningstidspunktet er i mange tilfælde temperaturafhængig. Gydetiden hos relevante arter kan findes på Prøvetagning udføres bedst om natten, hvor fangsteffektiviteten overfor fiskeynglen er størst. Der benyttes ringtrawl (modificeret WP2) eller Bongo-net med flowmeter eller et MIK-net (figur 6.1.8). Der anvendes en maskevidde på μm. Ved horisontale træk monteres flyder og lod på nettet, så ringen står lodret og samtidigt maksimalt kan sænkes ned til en ønsket dybde. Der bør tages hensyn til en evt. halo- eller thermoklin på prøvetagningsstedet. Trækhastigheden afpasses efter, hvad man ønsker at monitere. Ønskes der opsamlet fiskeæg, bør der trækkes med en hastighed på omtrent 1-2 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene er intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1-2 knob vil en del af de største pelagiske fiskelarver dog kunne undslippe trawlet. Varighed af et træk: 5-15 min. afhængig af tætheden af større planktonorganismer i området. Det tilstræbes, at den filtrerede mængde vandvolume er minimum 100 m 3. Æg- og larvenet ( yngel-net ) Afhængigt af prøvetagningsfartøj og lokalitet vil der kunne benyttes ringtrawl (modificeret WP2), Bongo-net eller et MIK-net. Et WP2-net er en enkelt ring forsynet med et langt planktonnet (normalt et 4 m langt net til en ring på 60 cm i diameter). Ringen er forsynet med 3 øjer, hvortil der er hæftet træksnor. Et Bongo-net har to ringe, der er svejset sammen, og træksnoren er derefter fastgjort mellem de to ringe. Bongo-nettet kan derefter forsynes med to net, evt. med forskellige maskevidder, fx 300 μm og 500 μm

35 Et MIK-net (Methot Isaac Kidd) er et ring-net med en diameter på 2 m til fangst af pelagiske fiskelarver. 13 m lang pose forstærket med nylonremme. Posen er lavet af 1,6 mm bændler. Hanefod foran nettet 10 m. I midten af ringen monteres der et flowmeter, uanset om det er et Bongonet eller et ringtrawl. Ved horisontale træk kan der monteres flyder og lod på nettet, så ringen står lodret og samtidigt maksimalt kan sænkes ned til en ønsket dybde. Ved praktisk brug kan der både foretages horisontale og vertikale træk. Eksisterer der en halo- eller thermoklin på prøvetagningsstedet, kan det således være relevant med et vertikalt træk. Undersøgelsen foretages bedst om natten, hvor fangsteffektiviteten af større fiskelarver er højst. Trækhastigheden afpasses efter, hvad man ønsker at monitere. Ønskes der opsamlet fiskeæg, bør der trækkes med en hastighed på omtrent 1-2 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene er intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1-2 knob vil en del af de største pelagiske fiskelarver dog kunne undslippe trawlet. Prøverne opsamles i en passende beholder og konserveres straks efter prøvetagningen med sprit, glutaraldehyd eller lugol. WP2-net Bongo-net MIK-net Figur Forskellige typer af æg- og larvenet ( yngel-net ). (Tegning: Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)

36 Registrering og oparbejdning Dato, lokalitet, tid, trækdybde og varighed af trækket noteres ved hver prøvetagning, ligesom strømmålerens omdrejningstal noteres før og efter trækket. Ved hver prøvetagning bør temperatur, salinitet og ilt måles, og fyto- og zooplankton biomassen om muligt vurderes. Prøverne bør konserveres straks efter prøvetagningen. Som konserveringsmiddel kan benyttes sprit, glutaraldehyd eller lugol. Man bør dog være opmærksom på at spritfiksering af fiskelarver til dels ændrer pigmenteringen, der er en del af bestemmelsesgrundlaget, og bestemmelsen af visse fiskeæg kræver levende æg. Identifikationen af fiskelarver og æg samt gopler udføres ved hjælp af stereolup og lysmikroskopi. Den kvantitative oparbejdning af konserverede og levende prøver af smågopler, fiskelarver og fiskeæg samt andet større mesozooplankton foretages ved anvendelse af stereolup. Hele prøven oparbejdes for fiskeæg og fiskelarver. Ved store tætheder kan der dog udtages repræsentative delprøver. Tætheden af æg, larver og gopler beregnes for hver station ud fra fangsten og det filtrerede vandvolumen. For beregninger over græsningsrater mv. og relevante referencer henvises til Ringkjøbing Amt m.fl. (2002) Undersøgelser af fiskeyngel Der kan både foretages undersøgelser af den pelagiske fiskeyngel og af den bundlevende yngel, typisk yngel af fladfisk i det bundlevende stadium. Sidstnævnte undersøgelse er identisk med undersøgelsen med yngeltrawl, som beskrevet i standardprogrammet for lavvandede områder med betydelige områder med sand- eller lerbund uden sten og vegetation. Nærmere beskrivelse af redskab og praktisk brug er givet i afsnit 6.1.6; se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).. I det følgende er derfor fokuseret på undersøgelser af den pelagiske yngel. Formål Formålet med undersøgelserne er at bestemme artssammensætningen og den relative tæthed af den pelagiske fiskeyngel. Prøvetagning Undersøgelsen foretages med et standard Hoop-net. En detaljeret beskrivelse af metoden er givet i Lauridsen m.fl Undersøgelsen udføres i de mørke timer, hvilket i sensommeren vil sige i tidsrummet kl. 23:00-02:00. Husk kraftige lygter, evt. pandelamper. Undersøgelsen udføres absolut bedst i stille vejr, dvs. vindhastigheder under 6 m/s. Undersøgelsesområdet inddeles som ved standardundersøgelserne i felter. I hvert af felterne med vanddybde over 3 m foretages et træk centralt i feltet, maksimalt 500 m eller fra kant til kant. Nettet, monteret med et flowmeter, placeres i stævnen af en passende båd og anbringes i 0,5 m s dybde og fremføres med en hastighed på 2 knob. Position, distance og hastighed kan aflæses ved hjælp af en GPS-navigator. Flowmeteret aflæses før og efter trækket. Fangsten opsamles i et passende glas med låg til senere udsortering, og feltnr. dato, tidspunkt og vejrlig