Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandmanden. Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88"

Transkript

1 Brandmanden Brandfolkenes Organisation nr.3 / Juni 2010 / årgang 88

2 Leder INDHOLD: Side 3: Klubberne Side 4: Bizart sammenhold Af: Jesper Bronée Formand Brandfolkenes Organisation Brandfolkenes Organisation er nu optaget i 3F! Som de fleste er bekendt med, er BO nu optaget i Chaufførernes Fagforening, som er en afdeling under 3F. Vi har igennem længere tid nærmet os hinanden, men nu er vi på plads, og dermed går vi sammen med CF i gang med at arbejde for, at vi som medarbejdere på vores arbejdspladser igen bliver respekteret og accepteret af vores arbejdsgivere. Vi har netop overstået valget af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, og vi er nu i gang med at anmelde disse, således at de kan opnå den beskyttelse, som de fortjener. Jeg synes det er skuffende, når vores arbejdsgivere har ligget under for en enkelt fagforenings pres, og har gjort som man fik beordret af denne, ved at klasseopdele medarbejderne i rigtige og forkerte medarbejdere efter hvilken fagforening de havde valgt. Nu skal vi se fremad, og det gør vi kun ved at slås for vores rettigheder, slås for at være respekteret og anerkendt, og det har vi nu et fagforbund i ryggen til at hjælpe med. Velkommen i 3F. FORSIDEN Fotograf: Kenneth Meyer Storbranden i Dehns Palæ på Bredgade 54 tæt på Amalienborg Slot stod på i et helt døgn og var særdeles kompliceret blandt andet på grund af en speciel tagkonstruktion med mange hulrum, hvor ilden havde fridt løb til at brede sig i det skjulte. Der var en del sammenstyrtninger af taget og etager i ejendommen under selve indsatsen og der var en del tæt på hændelser, hvor brandfolk nemy kunne have miste livet. Stort set alle de københavnske køretøjer var på et eller andet tidspunkt indvolveret i ildløsen og pionerafdelingens nye kranvogn I1 viste sit værd ved at fjerne en hel del matriale fra det sammenstyrtede tag og forhindrede formegentlig derved yderligere sammenstyrtning af denne del af bygningen. Københavns Brandvæsen har indledt en kuglegravning af hele hændelsesforløbet ved denne ildløs, for at blive endnu klogere på lignende indsatser i fremtiden til gavn for mandskab, borgere og alle andre, der bliver berørt af en ildløs som denne. Side 6: Billeder fra Dehns Palæ Side 7: Nyt medlemstilbud Midten: De Grå Sider Side 10: Eksamensopgave: 12 Side 15: Seniornyt Udgivet af: Brandfolkenes Organisation Svanevej København NV Telefon: Åbnings og tlf. tider i Brandfolkenes Organisation: Mandag: Åbent kl Tlf og Tirsdag: Lukket Lukket Onsdag: Åbent kl Tlf og Torsdag: Åbent kl Tlf og samt kl Fredag: Åbent kl Tlf Sagsbehandler Bo A. Jensen komtaktes efter aftale: Mandag: Kl Onsdag: Kl Torsdag: Kl Trykker: KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Fotograf: Kenneth Meyer Udkommer til: Alle medlemmer af Brandfolkenes Organisation, herunder Brandfolkenes Seniorklub. Statslige, kommunale og private beredskaber i hele Danmark. Politiet. Politikere. Abonnenter. ww Løssalg kr. 50,00 Årsabonnement kr. 198,00 2

3 KLUBBERNE Brandmesterrepresentant Tillidsmand for brandmestrene i Vestegnens brandvæsen: Mads Bak Petersen 48 Telefon: Thule air base Formand: Knud Pedersen Mobil Dk: Brandfolkenes klub Frederiksberg BKF Formand: Flemming Jørgensen 5113 Telefon: Den faste klub Tårnby Formand: Brandmester Jan Jørgensen 04 Telefon: Brandfolkenes klub Vestegnen Formand: Brian Scheil 62 Telefon: Brandfolkenes klub København BKK Konstitueret formand: Johnny Jensen 265 Telefon: Vi blev på et bestyrelses møde enige om at konstituere undertegnet som formand i BKK, da Lars Ousen ønskede at takke af for denne gang. Ærgerligt, for som jeg før har skrevet og sagt, har det været rart at sidde sammen med Lars i bestyrelsen. Han gik med det kollegaerne bad ham om uden at skele til egne personlige interesser og det koster for dem, der har haft næsen så langt fremme i fagforeningsarbejdet. Specielt de sidste par år og jeg ved hvad jeg taler om, så det er helt ok og på sin plads at takke af når man ikke længere har energien. Lars har lovet mig, at han nok skal være der hvis jeg har brug et godt råd eller hvis han kan hjælpe en kollega som bisidder, hvilket for den person der får brug for dette er en rigtig god støtte. Der vil i det næste nummer af Brandmanden og formentlig også på brandfolkenes hjemmeside komme en artikel hvor Lars runder sin tid som formand af. Lars du skal hermed havde en stor tak for din indsats gennem årene. Nye folk, nye skikke. Ja, og belært af små års erfaring som fagligt engageret har jeg selvfølgelig en ide om hvordan jeg mener man også kan gøre tingene. Man skal være ærlig over for den opgave man stiller os. Altså at gå med det mandat man giver BKK. Det er der ikke noget nyt i. Men det er vigtigt for mig at pointere dette, især med alle de ukorrekte informationer og skjulte dagsor- 3

4 KLUBBERNE dener der har været med til at sende os og brandvæsnet der ud hvor vi er i dag. Jeg mener, at den tillid der er alfa og omega både for den enkelte og for helheden til en hver tid skal komme i første række. Personligt har jeg i alle de mange samtaler jeg har haft med jer, holdt mig til de fakta som både jeg og i selv har været i besiddelse af, så rygtedannelser ikke tager overhånd. Og der vil jeg bede jer om, at være mere kritiske når i høre noget, for jeg har godt nok skulle bruge meget tid på fortælle jer hvordan det rent faktisk hang sammen og det er nu engang svært at få folk til at ændre opfattelse når de først har fået en anden historie ind i hovedet. Skulle i frem over have spørgsmål eller hører noget som i mener ikke lyder helt rigtigt, så ring til mig. Det vil være sådan fremover, at 1 til 2 gange om ugen vil jeg være på kontoret ude på Svanevej sammen med drengene fra BO. Dette vil gøre det nemmere og hurtigere for jer, hvis i har nogle spørgsmål som involverer BO. Så er jeg i huset og vi kan forhåbentlig løse jeres problem og dermed hjælpe jer hurtigere og forhåbentlig der igennem stoppe nogle af rygterne inden fjeren bliver til 5 høns. Ellers er der min mobiltelefon eller mulighed for, at komme forbi på 3. rode st.t. Jeg vil da lige til sidst men ikke mindst, sige hej til Jacob. Det er rart at se dig igen efter du forlod os som Inspektør og vendte tilbage som chef. Jeg håber, at du kan bevare den store respekt som jeg personligt har for dig og jeg fornemmer brandsvendene og ambulancefolkene ditto og at vi kan få stabiliseret et fornuftigt samarbejde. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Brandfolkenes Klub København er klar til at indgå i et konstruktiv og fremad rettet samarbejde, hvilket set med min lidt over 31 års ansættelse i brandvæsnet kun kan komme alle til gode. I vil kunne følge med i hvad der sker her i bladet og på Brandfolkenes hjemmeside. Vi ses og høres ved. Med kammeratlige hilsner Johnny Lindholt Jensen. 265 BIZART SAMMENHOLD Retorik Af: Sagsbehandler Bo A. Jensen Hvis man har fulgt med i forbundsformand Dennis Kristensens udtalelser gennem det sidste 3/4 år, når han har udtalt sig om bruddet mellem FOA og Brandfolkenes Organisation, er det lidt pudsigt at notere sig, at der her ca. 11 måneder efter bruddet, er sket en ændring af retorikken, når Dennis Kristensen omtaler Brandfolkenes Organisation. Nu har Brandfolkenes Organisation ikke længere meldt sig ud af FOA næh, nu har Brandfolkenes Organisation forladt FOA. Umiddelbart lyder det som en fuldstændig ligegyldig ændring men for os som kender Dennis Kristensen fra tiden før han blev forbundsformand, er der tale om en indrømmelse af ret store dimensioner fra den kant. Ikke blot bekræfter det jo det vi gang på gang har skrevet, at det var FOA 1 som opsagde samarbejdet med Brandfolkenes Organisation men det svækker også FOAs argumenter, i den grænsesag FOA har rejst i LO mod 3F - for det har jo aldrig været en skam at gå, når man er blevet smidt ud. Særbehandling Det er ingen hemmelighed, at FOA siden bruddet med Brandfolkenes Organisation og desværre med ret stort held 4

5 blandt de ansatte, især i Københavns Brandvæsen har haft det helt store PR-maskineri i gang, for at hverve medlemmer fra Brandfolkenes Organisation. Noget af det som Brandfolkenes Organisation i længst tid arbejdede på i FOA-regi, var repræsentation fra samtlige brandvæsner, på brandfolkenes faggruppelandsmøder desværre forgæves, idet FOA og den centrale sektor henholdte sig til, at der ifølge forbundslovene kun kunne deltage en fra hver afdeling. I praksis betød det, at alle landets brandvæsner havde mulighed for repræsentation undtagen i Storkøbenhavn, hvor seks brandvæsner måtte deles om en repræsentant på trods af, at man samlet repræsenterede ca % at samtlige FOAs brandfolk. På FOAs sidste faggruppelandsmøde var det pludselig muligt, at stille med to repræsentanter fra hver brandstation i Københavns Brandvæsen forbundslove eller ej man skal jo særbehandle brandfolkene lige pt., mens man prøver at hverve medlemmer. Mere særbehandling Hidtil har FOAs holdning været, at hvis en faggruppe ønskede et fagblad, måtte de selv stå for det og selv betale i mine øjne en yderst rimelig holdning. Imidlertid har et nyt fagblad for brandfolk set dagens lys for nu, hvor brandfolkene skal særbehandles i hvervningens hellige navn har FOA doneret et fagblad til faggruppen, hvor alle udgifter betales af FOA. I det første nummer af dette fagblad har man kunne læse, at Dennis Kristensen forestiller sig, at brand- og ambulanceområdet skal have en central placering ved overenskomstfornyelsen i Det er selvfølgelig i sig selv ganske positivt og noget faggruppen skal være glade for jeg frygter blot, at FOA vil finde deres gamle ønskeseddel frem, og tilbyde lønstigninger finansieret af en sammenskrivning af landsoverenskomsten og København/Frederiksberg overenskomsten en sammenskrivning som vil betyde, at man i København og på Frederiksberg kommer til at gå 87 døgnvagter i stedet for de 84 døgnvagter, som man kender det i dag. Brandfolkenes Organisation har kæmpet imod dette, siden FOA første gang bragte det i spil i starten af 90 erne men lad os nu se, om FOA ikke graver forslaget frem igen, når de nu er sluppet af med det problem. Sammenhold På bagsiden af sidste nummer af det omtalte fagblad, kan man læse slagordene: Sammenhold og resultater går hånd i hånd og nederst på siden opfordrer KbaK til, at melde sig ind i FOA/KbaK for fællesskabet og resultaternes skyld. Det lyder jo som en rigtig god ide hvis man bare lige ikke kommer til at tænke lidt på det forløb der har været mellem FOA/FOA 1 og Brandfolkenes Organisation for ganske nylig. Indtil FOA/FOA 1 opsagde samarbejdsaftalen, var alle brandfolk i Storkøbenhavn medlem i Brandfolkenes Organisation organisationsprocenten var utrolig tæt på 100 % - så sammenhold kunne man vel med rette kalde det dengang. Efter FOA/FOA 1 opsagde samarbejdsaftalen, er der en lille gruppe, som har meldt sig helt ud af fagbevægelsen, en gruppe er i 3F og en gruppe er i FOA/FOA 1. FOA 1 har så oven i købet delt faggruppen endnu en gang så her er der nu både mestergruppen, basisgruppen og ambulancegruppen. Hvis det er denne opsplitning i mange grupperinger man i KbaK kalder sammenhold så syntes jeg, at man har en meget bizar holdning til, hvad sammenhold er helt på linje med FOA og FOA 1s bizarre fortolkning af begrebet demokrati. 5

6 BRANDEN I DEHNS PALÆ 6

7 NYT MEDLEMSTILBUD Trafikfunktionærernes Samarbejdende Klubber har sin oprindelse helt tilbage til TSK er en sammenslutning af flere lokale klubber i det gamle HT område. Den 1. maj 2010 blev det muligt for brand og redningsfolk at blive medlem af TSK, så nu har du mulighed for at få del i de goder som TSK kan tilbyde. Fra klubbens start har formålet været at hjælpe hinanden til en bedre hverdag, -specielt udenfor det daglige arbejde. Det rent faglige tager organisationerne sig af. TSK er en klub som går ind i det sjove, det sociale og det festlige. Tilsammen prøver vi at skabe kvalitet i fritiden blandt fagfæller. Dette fællesskab betyder også, at vi kan opnå en række økonomiske fordele for klubbens medlemmer. TSK er en KLUB og går ikke ind i det faglige. Det månedlige kontingent er 60,- kr. hvoraf de 10,- kr. sættes ind på den spærrede driftsfondskonto. Det opsparede beløb udbetales til medlemmet ved udmeldelse fra klubben, eller ved overgang til efterløn eller pension. TSK tilbyder: 3% på indlånskonto 4% på driftsfondskonto (spærret konto) 10% på forbrugslån op til ,- kr. Udflugter for dig og din familie Juletræsfester Forsikringer i samarbejde med Tryg Billån i samarbejde med Arbejdernes Landsbank Derudover har vi kontakt til forskellige foreninger (Sport, lystfiskeri m.m.) Besøg os på Svanevej 22, 2.sal eller ring og få tilsendt indmeldelsesfolder. Telefon: Åbningstider: Hverdage & Undtaget torsdag hvor der er lukket. Se også vores hjemmeside: 7

8 »DE GRÅ Jeg har i mange år været tro mod min arbejdsgiver, jeg har respekteret arbejdspladsens værdier og målsætninger, men jeg har efterhånden svært ved at se, hvad min arbejdsplads gør for sine medarbejdere. Jeg er medlem af den fagforening, som jeg altid har været medlem af, og det vil jeg ikke ændre på. I mere end 20 år har en håndfuld kollegaer brugt deres fritid på at slås for goder til mig og alle andre, som har bakket op om BO, for at vi skulle have ordnede forhold at arbejde under. Men når jeg i dag oplever unge kollegaer, som ikke er tjenestemænd, komme og fortælle, at de bliver truet til at være medlem af FOA af vores arbejdsgiver, så bliver jeg bekymret for vores fremtid. Er det virkelig måden at være arbejdsgiver på? Hvor længe skal vi finde os i dette? I 2006 demonstrerede vi imod den manglende ytringsfrihed i brandvæsenet er det blevet bedre siden? Jeg ønsker desværre at være anonym, da jeg selv føler mig kuet af det pres, som der lægges på medlemmerne af den forkerte fagforening! Med ønsket om en god sommer til mine fagforeningskollegaer. Hermed en stor tak, til alle der var med til at gøre min sidste vagt, den 12-05, til en rigtig god dag. Jeg takker også for de mange fine gaver og kort, det var virkelig noget der lunede. En særlig tak til mine holdskammerater på 4. rode Fælledvej, der ydede en kæmpe indsats i forbindelse med min afgang. Jeg vil komme til at savne jer, men går med glæde. Pas nu godt på jer selv og hinanden. Med Kammeratlig Hilsen OBC 303 Poul-Erik Af: 198 Torben Kristiansen Tanker i snor: Du kan lide frugt du kan lide måne jeg elsker citron måne, tre af mine ord til dig derefter alene med min bog kun siderne logrer mod mine knoer i stilhed de udløser tanker i snor INDLÆG TIL»DE GRÅ SIDER«MAILES TIL : BO s hjemmeside: Problemer med Alkohol? -Her kan du få hjælp Har du problemer med alkohol kan du ringe til Ano (AA) på tfl Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det e gøre noget ved det! 8

9 SIDER«Jeg vil hermed sige tak til brandfolkenes seniorklub for opmærksomheden ved min halvfjerds års fødselsdag. Den skal smage skal den!! Hilsen og taktfast fodslav Forhenv.569. Kjeld Thomas Larsen HUSK... -hvis du er udsat for en arbejdsskade, så skal denne anmeldes til din arbejdsgiver! NÅR du gør dette, så bør du sikre dig, at din fagforening får besked om denne arbejdsskade, således at vi kan få denne registreret! Desværre vil din arbejdsgiver ikke længere automatisk videregive din anmeldelse, og derfor skal vi præcisere, at ansvaret for anmeldelse til BO er din egen! Tak. I forbindelse med Jan Hellstrøm 784 s bisættelse den 23 april, vil jeg gerne takke Københavns Brandvæsen, Vesterbros 3. rode, Vesterbros Brandstation og Christianshavns Brandstation for opmærksomheden og deltagelse på dagen. Det var en god støtte denne dag for mig, samt en værdig afslutning for Jan. Med venlig hilsen Pia Hellstrøm BRANDMANDEN DEADLINE FOR INDLÆG UDKOMMER I UGE nyme Alkoholikere Internettet: r en skam ikke at 01. august oktober 41/ december februar 07 9

10 EKSAMENSOPGAVE: 12 Som lovet i sidste nummer, bringer Brandmanden her første halvdel af den afsluttende opgave fra 3 redder elever fra Københavns Brandvæsen. Opgaven danner grundlag for en 45 min. lang mundtlig eksamination, hvor eksaminanden forsvarer opgaven og sensorer går i dybden og udspørger eksaminanden. Efter endt eksamen, gives en samlet karakter og for vores dygtige redder elever endte det med topkarakteren 12 og eleverne kan herefter kalde sig ambulanceassistenter. Meget flot Dette hold af redder elever er færdiguddannede til oktober i år men desværre kan Københavns Brandvæsen ikke garantere ansættelse i brandvæsnet herefter, på trods af, at en del har ytret ønske om at blive i brandvæsnet. Også selv om det kun måtte være i sygetransport tjenesten. Det resulterer desværre i, at en del af disse reddere helt forlader branchen og søger nye veje. Ærgerligt. Ikke kun lokalt, men for hele branchen. Det er næsten som, at smide guld på gaden. Redaktøren Problembaggrund: Af: Tim Poulsen, Jens Tvarnø og Kenneth Hutters Vi har i vores gruppe valgt, at arbejde ud fra emnet Vold mod ambulancepersonel. Dette er et problem, som længe har været til stede i ambulancetjenesten, og som man aldrig vil komme helt til bunds i, da der altid vil kunne opstå konflikter. Vores hensigt med denne opgave er, at finde viden og information om, hvordan man kan mindske konflikterne med borgere i Københavnsområdet. Dels for at arbejdsmiljøet bliver bedre og mere sikkert, men også for, at patienter får den nødvendige behandling til tiden. Vi har i tjenesten selv, og ved at snakke med ældre kollegaer, erfaret at vold mod ambulancepersonel er et stigende problem i Københavns Brandvæsen. Det kan være fysisk vold, som stenkast mod ambulancen, aggressive patienter, pårørende og tilskuere, spyt på ambulancepersonellet, konflikter som udvikler sig til vold, mm.. Det kan også være verbalt som trusler på livet, trusler på familie, skældsord, hån af ambulancepersonalet, tilråb fra tilskuere, mm.. Vi vælger at dele grupperne op i to kategorier: Uromagere på gadeplan: Etniske grupper, autonome, unge mennesker i bylivet som er påvirket af alkohol eller stoffer, unge mennesker som ikke kan gebærde sig socialt. Dette bliver synligt gjort i følgende episode. Case 1. Ambulancen bliver kaldt til meldingen Kode 52, knivlæsion. Klokken lørdag nat, ankommer ambulancer til et diskotek i indre by. Meldingen lyder på knivlæsion, politi på stedet. Stemningen er opkørt og intens. På jorden ligger en ung mand. Han råber at han er blevet stukket med en kniv. Rundt om ham står fire opkørte venner, samt to politibetjente. Den unge mands venner udviser truende adfærd over for ambulancepersonalet. Vennerne virker berusede og/eller stof påvirkede. De forstår ikke hvorfor ambulancen først kommer nu, det er jo 7 minutter siden det er sket, råber de. Ambulancepersonalet beder vennerne om at trække lidt til side, for at få arbejdsplads. Den ene ven bliver mere truende i adfærden, og forstår ikke situationens alvor. Ambulancepersonalet vurdere, at de vil starte behandlingen af patienten på gaden. Vennerne står i baggrunden og råber, Hvorfor tager i ham ikke ind i bilen og kører? Stemningen bliver mere og mere anspændt. Vennerne er nu så truende og frustrerede, at politiet må holde dem væk med magt, fra redderne. De beslutter sig nu for at tage patienten ind i bilen og komme væk fra skadestedet. Situationen udvikler sig ikke yderligere. Men for ambulance personalet er dette en ubehagelig situation, der desværre ikke er enestående. Patientgrupper som kan være udad reagerende: Demente, misbrugere, psykisk syge, påvirkede patienter, unge eller ældre i by livet, diabetikere. Det bliver synligt gjort i følgende episode. Case 2. Ambulancen bliver kaldt til meldingen Kode 74, insulinshock. Redderne ankommer til et rækkehus i Københavnsområdet, hvor de bliver taget imod af opkørte og stressede familiemedlemmer. De fortæller at deres far ligger på gulvet, med fråder om munden og ikke kan få vejret ordentligt. Patienten er kendt diabetiker. Han ligger rigtigt nok på gulvet med fråder om munden, han stønner og pruster, vrider sig og er ukontaktbar. Redderne starter behandlingen omgående, og bliver mødt af en meget aggressiv adfærd af patienten. 10

11 Hans blodsukker ligger på 1,2 hvilket er meget kritisk. Patienten reagerer meget voldsomt ved mødet af redderne. Han begynder at sparke, slå, spytte, bide, nikke skaller og råbe uhæmmet. Da behandleren ikke kunne anlægge I.V-adgang, bliver lægen kaldt. Men ved returmelding er lægen ikke ledig. Behandleren må selv anlægge I.V-adgang, hvilket er vanskeligt med en aggressiv patient. Tre personaler må immobilisere patienten, så det er muligt at give den virkende medicin. Dette er meget hektisk for både patienten som føler sig overmandet, for redderne som skal holde hovedet koldt og yde den nødvendige behandling, og for de pårørende som er opkørte over hele situationen. Efter 7 minutters kamp for at give patienten den nødvendige behandling, lykkedes det. Ikke længe efter bliver situationen vendt, til en normaliseret adfærd hos patienten. Situationen er gået fra at være uhensigtsmæssig, til en rolig og afslappet stemning. Patienten køres på hospitalet, og turen er vellykket for alle parter. Det har selvfølgelig en indvirkning på personalets arbejdsmiljø og psykiske tilstand, når man som redder tager på arbejde, og møder disse konflikter. Det er derfor vigtigt, at kunne håndtere og løse sådanne konflikter, på en hensynsfuld måde. Vi vil forsøge at finde viden til, at kunne forbedre og forebygge, de konflikter der måtte komme, mellem personale og patient/uromagere. Proceduren for indberetningen af utilsigtede hændelser er for besværlig. Derfor tror vi, det langt fra alt, som bliver indberettet. Ud fra overstående, vælger vi i gruppen, at tage udgangspunkt i sukkersygepatienten og uromagerne på gadeplan (unge mennesker i bylivet, alkohol påvirkede). Problemformulering: Hvordan kan vi håndtere og forebygge aggressive og truende adfærd hos personer og patienter i Københavns Brandvæsens ambulancetjeneste? Definition: Håndterer og forebygge: Hvordan vi kommunikativt handler i situationen. Aggressiv og truende: Verbalt og kropsligt overskrider grænsen for almindeligt adfærd. Personer: Personer/pårørende/tilskuere. Metode: Vi vil læse en masse litteratur, samt bruge internettet til at få indsigt i forskellige kommunikationsformer, håndtering af patienter som har tendens til en udadreagerende adfærd, konflikthåndtering, psykologi, nødværge, nødret og voldspolitikken i Københavns Brandvæsen. Vi har tænkt os, at søge viden hos politiet (Station City), da vi ved, at der foregår et stort tværfagligt samarbejde med politistyrken ved større indsatser, skuddramaer, knivstik, trafikuheld, osv.. Vi mener, at politiet er en vigtig kilde at tale med, for at få specifikke informationer omkring samarbejdet mellem Politi og Københavns Brandvæsen. Vi vil i gruppen kontakte ambulancechef, Jes Øksnebjerg fra Københavns Brandvæsen. Vi vil have klare retningslinjer omkring samarbejdet mellem Politi og Brandvæsen, og om retningslinjerne er klare for begge parter. Vi vil forhøre os om nødværge, nødret og 119, samt brugen af disse. Om voldspolitikken i Københavns Brandvæsen, behandling af voldssager (utilsigtede hændelser), om hvad man i Københavns Brandvæsen mener om problemet, og om man kan mærke frustration hos personalet grundet volden. Vi vil kontakte Falck, som stort set sidder på resten af ambulancekørslen i Danmark, og få en ide om hvordan situationen vedrørende vold, ser ud i resten af Danmark, set i forhold til København. Databehandling, analyse: Registrerede utilsigtede hændelser vedr. vold, trusler m.m. i Københavns Brandvæsen. I Utilsigtede hændelser. I Utilsigtede hændelser. I Utilsigtede hændelser. I Københavns Brandvæsen køres der årligt akut ambulanceture. I de fleste tilfælde er der tale om, at mandskabet bliver skubbet, sparket, slået eller spyttet på. Der er også de tilfælde hvor patienterne har nikket skaller, og et tilfælde hvor en patient har pudset en hund på mandskabet. Derudover er der tilfælde hvor pårørende til patienten er voldelige. Forklaringerne/årsagerne fra Forhindrede et selvmordforsøg og blev angrebet. Brosten kastet mod ambulance. Flaske kastet mod mandskab. Pga. lavt blodsukker var pt. aggressiv. Ukendt mand sparker om slår på ambulance. Danskere med anden etnisk baggrund er næsten ikke at finde i statistikken. Men vi ved fra samtaler med ældre kollegaer, at disse 11

12 grupper oftest samles ved ulykker på gader, eksempelvis trafikulykker. Her optræder de ofte til gene for mandskabet, dog uden at mandskabet føler sig direkte truet. Vi ved også fra ældre kollegaer, at ambulancemandskabet ofte befinder sig i indsatser, hvor lunten er meget kort, fra patientens eller pårørendes side. Her skal mandskabet bruge mange resurser og sociale kompetencer på at navigere i det anspændte miljø. Som tidligere beskrevet, har vi forsøgt og indsamle statistik fra Falck. Dette er desværre ikke muligt, da Falck ikke fører statistik. Voldspolitik i Københavns brandvæsen: Hovedpunkter for voldspolitik i Københavns Brandvæsen. Grundlag: I Københavns Brandvæsen vil man ikke acceptere nogen form for vold og trusler mod de ansatte Man anser vold og trusler for at være et fælles problem og et fælles ansvar Man taler åbent om vold og trusler Man kan regne med hinandens opbakning og forståelse Man har et system, hvor man kan hjælpe og støtte kollegaer, der har været udsat for vold og trusler Man vil arbejde målrettet med at forbygge vold og trusler Man vil registrere vold og trusler mod brandvæsenets ansatte Københavns Brandvæsen har som overordnet mål og strategi at være en attraktiv, velfungerende og god arbejdsplads. Dette opnås bl.a. ved at sikre en høj medarbejdertrivsel, og ved at medarbejderen føler sig tryk ved at gå på arbejde. Vold og trusler kan opstå som en del af en arbejdssituation og hænge sammen med en lang række forhold, som medarbejderen kun har ringe indflydelse på. Derfor opfattes vold og trusler mod den enkelte ansat, som vold og trusler mod Københavns Brandvæsen. Den ansattes sikkerhed har den højeste prioritet. Det ville i den yderste konsekvens medføre, at den ansatte af hensyn til egen sikkerhed må afbryde den arbejdsopgave, som er ved at blive løst, når vold og trusler opstår. Københavns Brandvæsenet viser forståelse for, at den ansatte i konkrete situationer kan handle i lovlig nødværge. Københavns Brandvæsenet har den indstilling, at vold og trusler mod ansatte i brandvæsenet altid skal politianmeldes. Interviewet med Jes Øksnebjerg, Københavns Brandvæsen: Tirsdag d havde vi aftalt et møde med Jes Øksnebjerg, fra Københavns Brandvæsen. Jes Øksnebjerg arbejder til dagligt på Hovedbrandstationen, hvor han fungere som ambulancechef. Han behandler til dagligt alle utilsigtede hændelser, og har været med til at udarbejde voldspolitikken i Københavns Brandvæsen. Under interviewet kom vi ind på, om samarbejdet mellem politi og brandvæsen fungerer optimalt. Ifølge Jes Øksnebjerg fungere samarbejdet i store træk som det skal. Vi kom ind på vold i ambulance tjenesten, og om hvorvidt den er stigende eller ej. Her viste Jes Øksnebjerg os nogen statistikker fra år Vi ville selvfølgelig også gerne, have haft fra før år 2006 og efter år 2008, men dette var ikke muligt, da man først begyndte at lave statistik fra Og grundet det turbulente udbud af ambulancetjenesten år 2009, var dette desværre heller ikke muligt. Ud fra statistikkerne i , kunne vi se en lille stigning, men ikke af den store betydning. Vi spurgte også hvad grunden kunne værre til denne lille stigning. Det mente Jes Øksnebjerg hovedsageligt var fordi, at mandskabet var blevet bedre til, at indberette utilsigtet hændelser, set i forhold, til før i tiden. Han mente dog ikke, at alle var lige gode til at indberette utilsigtede hændelser, som han gerne så. Jes mener, at der er forskel på hvordan vold bliver opfattet, da det er et individuelt spørgsmål, og forskelligt fra person til person hvordan vold opfattes. Vi spurgte også ind til, hvor de fleste voldsepisoder fandt sted. Til det svarede Jes, at man ikke kunne udpensle steder i hverdagene, da det sker hvor som helst, og når som helst. Men i weekenderne er det hovedsaligt i indre København (cityområdet), om natten når folk er beruset m.m. Vi spurgte også til forebyggelse af vold i ambulancetjenesten. Jes fortalte, at man allerede nu i Københavns Brandvæsen har været med til fredags bøn og holdt foredrag om, hvad brandmændenes opgaver består i, og at mandskabet kommer for at hjælpe folk i nød. Folk fra Brandvæsnet har også kontakt til SSP medarbejdere, som er en gruppe frivillige voksne, der hjælper de unge mennesker i belastede kvarter. Så er der åbent hus en gang årligt på Rådhuspladsen, hvor alle er velkommen til at komme og se de forskellige udrykningskøretøjer, forskelligt materiel m.m. Til sidst i interviewet talte vi om, hvorvidt pressen er med til at gøre problemet større end det i virkeligheden er. Det ville mente Jes Øksnebjerg, godt kunne have en stor betydning. Pressen er kendt for at fremhæve hændelser, især med folk med anden et- 12

13 nisk baggrund. Hvis man i virkeligheden kigger på statistikkerne, vedr. utilsigtede hændelser, er det faktisk en meget lille procentdel, som bliver begået af folk med en anden etnisk baggrund. Interview med Kenneth West Jensen, Københavns Politi: Torsdag d havde vi aftalt et møde med Kenneth West Jensen, fra Københavns Politi. Kenneth arbejder til dagligt på Station city, hvor han fungerer som kriminalbetjent og efterforsker. Kenneth han har 15 års erfaring i politiet. Vores ide med interviewet var, at se tingene fra en anden side, end med Brandvæsenets/vores øjne. Og hører politiets mening, omkring samarbejdet mellem dem og brandvæsnet. Kenneth mente at samarbejdet fungerer godt, uanset hvilket type skadested der er tale om. Ved en stor færdselsulykke er der som regel kun de tilskadekomne at tage sig af, så det er forholdsvist nemt at gå til, mente han. På et skadested hvor der er våben indblandet, ved f.eks. skudepisoder eller knivvold, er der derimod en masse ting der skal være styr på. Alt skal være i orden, inden skadestedet er sikret, og derefter kan ambulancen og læge kører frem til patienten. I forbindelse med de mange skudepisoder, der har ramt København det sidste års tid, har der været et par uheldige episoder. I en episode, havde politiet sikret skadestedet, imens ambulancen holdt og ventet på kontaktpunktet som aftalt. Det uheldige var, at en pårørende til den skudramte kunne se ambulancen om hjørnet, hvilket ikke er så hensigtsmæssigt. Dette er selvfølgelig til stor frustration for de pårørende, da de selvfølgelig ikke kan forstå, hvorfor ambulancen ikke bare kommer frem til patienten. Dette var det eneste problem Kenneth kunne pege på. Det har selvfølgelig været oppe på møder mellem Politi og Brandvæsen, og skulle gerne være rettet, så ambulancen nu mødes med politiet et sted, hvor pårørende ikke kan se den. Vi spurgte Kenneth, hvor i København volden en størst, og om der er nogle dage man er mere udsat end andre, hvis man kommer som privat person. Tit hører man jo i medierne, at på Nørrebro og i Tingbjerg står det meget skidt til. Men faktisk sker langt de fleste volds episoder i indre by, fredag og lørdag nat, typisk i tidsrummet mellem og 04.00, netop i det tidsrum hvor diskoteker lukker, og folk er på vej hjem. Som tjenestemand (politi og reddere) er der ingen egentlige dage, hvor eller hvornår overfaldene sker hyppigst. I weekenden har man selvfølgelig fulde og stofpåvirkede mennesker, at skulle forholde sig til. Hvorimod det mere er de somatisk syge i hverdagen, (psykisksyge, diabetikere og vrede personer ). I medierne fremhæves de etniske grupper tit som ballademagere. Men ifølge Kenneth er det ikke virkeligheden, og statistisk set, forholder det sig heller ikke sådan. Etniske grupper og danskere, er nogen lunde lige gode om det, når det gælder vold mod tjenestemænd i funktion. For personale der arbejder om aftenen og natten, gælder de samme paragrafer som for tjenestemand i funktion. Det vil sige, at lige meget om det er D.S.B ansatte, personale i 7-11 (døgn åben kiosk), taxa chauffører, dørmænd, ambulance folk, brandmænd, politi, osv. Alle er de beskyttet af 119, funktionærloven. Det vil sige, at genere man eller forhindre disse ansatte, i at udfører deres arbejde, straffes det med fængsel i op til 1 ½ år. Til slut sagde vi, tak til Kenneth. Han var meget velforberedt og det var meget lærerigt at snakke med ham. Lovgivning (Analyse): Straffelovens nødværge 13 og nødret 14 straffelovens, kap.14 ( 119). Straffelovens Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. Straffelovens En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Straffeloven kap kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling. Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. 13

14 Årsager til voldeligt adfærd: Psykologi Når mennesker ser en ulykke, som i case 1, sker der noget i os mennesker. Det er forskelligt hvordan vi reagere når vi bliver bange, og forskelligt hvordan vi giver udtryk for vores følelser og frustrationer. Ideen med psykologikapitlet, er at give en ide om, hvorfor nogle mennesker reagere som de gør, eksempelvis som i case 1. Chokfasen: Chokfasen kaldes tidsrummet lige efter at krisen er opstået. Den kan vare fra et kort øjeblik, til flere døgn, og kendetegnes ved at den kriseramte søger at fornægte og dermed lægge afstand til det skete, fordi de forsvarsmekanismer, som vedkommende normalt benytter sig af ikke er tilstrækkelige til at han/hun kan rumme det skete. Traumatisk krise: Er der derimod tale om en alvorlig trussel mod vedkommendes sociale, fysiske eller psykiske tryghed og velfærd, er der tale om en traumatisk krise Den traumatiske krise kendetegnet ved at være akut, dvs. den slår ned som lynet fra en klar himmel. Der kan være tale om et menneske som har været udsat for en katastrofe, f. eks en bilulykke, synet af et knivstik (som i case 1) eller anden pludselig begivenhed. Forsvarsmekanisme: En af forsvarsmekanismerne er forskydning, som vil sige, at en forbudt impuls i stedet forskydes og knyttes til et andet objekt eller en anden situation, som er mere acceptabel. F.eks. som da de unge mænd i case 1, lader deres frustrationer gå ud over ambulance mandskabet. Angst: Angst er en livsvigtig beskyttelsesfunktion. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst. Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer at der reelt kan ske noget farligt. Psykoanalyse blev opfundet af Sigmund Freud for ca. 150 år siden. Det var oprindeligt en metode til at forstå sjæleligt syge mennesker (Freud brugte det bl.a. på sin egen datter), men redskaberne og teorierne har fundet stor anvendelse i forklaring for mange ting i almindelige menneskers liv. Den viser mange ting, om hvordan børn udvikler sig, og hvilken rolle voksne spiller i den sammenhæng. 10% af al aktivitet er bevidst, 90% er ubevidst og kan ikke kontrolleres. Det/Id: Ønsker, drifter, Energien. Bliver dannet i spædbarnsfasen. Er ubevidst. Vi mærker det i form af forskellige behov: fx sult, tryghed, kontakt, aktivitet, beundring, seksualitet, magt. De kan alle føres tilbage til Seksualdriften (begær om nydelse) og Aggressiondriften (behovet for at hævde sig, og ødelægge). Seksualdriften giver anledning til nervøse sygdomme såsom tvangstanker. Jeg/Ego: Ordnede, fornuftige, rationelle del af personligheden. Fungerer som styrer til de 2 andre, og griber ind i dem begge og løser konflikter. Bliver dannet lige efter spædbarnsfasen Overjeg/Superego: Dømmende, samvittigheden, tanker, normer. Bliver dannet gennem opdragelse og indflydelse af personer der omgiver personen. De 10 bud er grundlæggende morale der skaber Overjeget. Et for stort Overjeg vil undertrykke alle behov, og det ender med at mennesket får en neurose (nervøs lidelse). Behovene vil prøve at gøre sig gældende igen og igen og igen. Anden og sidste del af denne eksamens opgave får du mulighed for at læse i næste nummer af Brandmanden, der udkommer medio august. Redaktøren 14

15 SENIORNYT Så blev det endelig sommer, selv om vejret godt nok ligner noget andet, nå pyt, det skal nok gå alt sammen alligevel. Der er ingen aktiviteter i sommerperioden ud over seniorklubbens sommerudflugt, og om den kan jeg i skrivende stund ikke fortælle noget, da den foregår den 1. juni på Gerlev Kro i Jægerspris. Rigtig god sommer. Fødselsdage i juli og august: 10/ Jens Chr. Holm Hansen Gartnervang 20, 3. th Roskilde 80 år. 16/ Erik Schmidt Hansen Bogfinkevej Hillerød 75 år. 17/ Henry Thomsen Platinvænget 4, 4652 Hårlev 85 år. Mary Lassen Sonnerupvej 16, Brønshøj 90 år. Dødsfald: 603 Overbrandmester Poul Erik Karlsson født den 29/ døde den 31/ Husk! Hvis I flytter adresse, så er det vigtigt, at vi får adresseændringen, ring eller send besked til kassereren Bent Wenneberg, eller mail til Får I adresse, eller ændres denne, så send den til formanden Sven Præst Sven Præst 15

16 Formand: Medieansvarlig. Jesper Bronée Faglig sekratær for arbeldsmiljø: Bjarne Petersen Redaktør: Sagsbehandler Annoncer. Arbejdsskader Tommy Kjær Bo A Jensen Tlf: Sekretær: Administration og abonnement. Sanne Henriksen Tlf:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet Børn og Kultur Sag 15/20159 Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet November 2015 Formål Formålet med disse retningslinjer er at sætte fokus på magtanvendelse inden for dagtilbudsområdet.

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge

Magtanvendelse overfor børn og unge Magtanvendelse overfor børn og unge Retningslinier vedrørende registrering og indberetning af magtanvendelser overfor børn og unge. Retningslinierne beskriver hvordan og hvornår magtanvendelse overfor

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Referat Faggruppelandsmøde

Referat Faggruppelandsmøde Referat Faggruppelandsmøde 5.-6. maj 2015 Tirsdag den 5. maj 2015 1. Velkomst og præsentation kl. 10.00 10.20 Faggruppegruppeformand Jørgen Smedegaard bød velkommen til faggruppelandsmødet. 2. Valg af

Læs mere