Selvevaluering Selvevaluering af Baunehøj Efterskoles strategiske arbejde i 2017 i henhold til skolens værdigrundlag.
|
|
- Knud Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 7. december Selvevaluering Selvevaluering af Baunehøj Efterskoles strategiske arbejde i i henhold til skolens værdigrundlag. Skolens bestyrelse skal i henhold til loven og skolens vedtægter hvert andet år godkende en plan for selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af værdigrundlaget. Vores værdigrundlag er Baunehøj Efterskole er en historisk-poetisk skole, der arbejder ud fra et grundtvigsk livssyn. I 2016 besluttede skolebestyrelsen, at selvevalueringen skal tage udgangspunkt i Strategi 2018 nærmere betegnet strategiens tre pejlemærker 1. Den fortællende skole: Oplysning for livet 2. Den faglige skole: Forberedelse til ungdomsuddannelse 3. Den fælles skole: Dannelse til fællesskab gennem handling og forskellighed Denne plan er retfærdiggjort i og med, at Strategi 2018 skal ses som en praktisk udmøntning af værdigrundlaget. Eller, igen mere præcist, den praktiske udmøntning af værdigrundlaget, som skolens folkelige bagland og medarbejdere syntes bedst i 2013, da strategien blev udformet og vedtaget. Da formålet med selvevalueringen er at undersøge, hvorvidt og hvordan skolen i lever op til sit værdigrundlag, skal det bemærkes at denne rapport ikke er en evaluering af Strategi 2018 i sin helhed, men af hvorledes strategiarbejdet i har bidraget til at skolen lever op til sit værdigrundlag. Vi vil løbende vende tilbage til denne sammenhæng mellem strategi og værdigrundlag. Form og metode Hverken loven eller Undervisningsministeriets anbefalinger lægger op til en særlig form eller metode for selvevaluering med henblik på værdigrundlaget. I planen fra december 2016 er metoden i korte vendinger skitseret således: 1. Den fortællende skole: Spørg eleverne 2. Den faglige skole: Spørg lærere og elever 3. Den fælles skole: Beskriv tiltag og den nuværende situation Vi har derfor stillet nuværende og tidligere elever en række spørgsmål til strategiens første og andet pejlemærke, lærerne er desuden blevet spurgt til det 1
2 Den 7. december andet, mens forstanderen, der også har forfattet rapporten, efter samtaler med elever og medarbejdere har evalueret det tredje pejlemærke. Fokus for evalueringen har været i hvor høj vi grad lever op til vores værdigrundlag gennem arbejdet med de tre pejlemærker. 1. Den fortællende efterskole: Oplysning for livet Som det helt centrale element i en grundtvigsk efterskole og ikke mindst en historisk-poetisk skole, står fortællingen. Og fortællingen lærernes og elevernes evner til fortælle har været helt fremme i forreste række i det strategiske arbejde siden 2013 og ikke mindst i. Et iøjefaldende nyt initiativ er navngivningen af og fortællingerne ved vores 8 gravhøje på grunden: Tinghøj, der fortæller om folket og demokratiet på Baunehøj, I Danmark og i verden; Lyshøj, der fortæller om Prometheus der stjal ilden fra guderne til menneskene og om oplysningen i den europæiske og danske tradition; Frejas høj der fortæller om frugtbarhed, kærlighed og venskab, Yggdrasils høj der fortæller om tiden og historien og visdommen, der ifølge den nordiske mytologi er indlejret i dette livets træ; Elverhøj der fortæller om det gådefulde og det farlige i livet i almindelighed og efterskolelivet i særdeleshed, Gerda Müllers Høj der fortæller om skolens historie som husholdningsskole og håndens dannelse; Guldhøj som fortæller med Grundtvigs ord - at Guld betyder glæde/og glædelig er hver en dag/der leves til Guds velbehag/om end vi måtte græde, men også at ikke alt hvad der skinner, er guld og at man har brug for sit fulde nærvær for at kende forskel på det ægte og falske guld; og endelig Alle Heltes Høj hvor vi mindes og fejrer vores helte - levende og døde, personlige og fælles helte. Dette er imidlertid ikke skriftet til at gøre rede for højenes brug i fortællingen, eller for alle de andre aktiviteter, der har med fortællingen at gøre. Vi har lavet en undersøgelse blandt de to seneste årgange af elever om hvordan de oplever skolens fortælling og i hvor høj grad vi lever op til det. 58 elever har svaret. Spørgsmål og svar undersøgelse af tidligere elevers oplevelse af fortællingen på Baunehøj Efterskole. Følgende spørgsmål handler om, hvorvidt du har oplevet Baunehøj Efterskole, som et sted, hvor de store meningsgivende temaer sættes på dagsordenen og diskuteres fordomsfrit og respektfuldt. Derudover handler om din forståelse af skolens værdier. 1. I hvor høj grad oplever du, at vi på Baunehøj Efterskole taler sammen om hvad der skal til for at skabe gode fællesskaber? Eleverne svarer: 89,95 % i gennemsnit 2
3 Den 7. december 2. I hvor høj grad oplever du, at vi taler sammen om det gode liv, fx om følelser, ungdomsproblemer, fremtidsdrømme? Eleverne svarer: 76,14 % i gennemsnit. 3. I hvor høj grad oplever du, at vi taler sammen om livets store spørgsmål fx inden for etik, moral og religion? Eleverne svarer: 63,4 % i gennemsnit. 4. I hvilke fællesskaber på Baunehøj Efterskole oplever du, at du deltog i gode samtaler om ovenstående emner? 55,74 % af eleverne svarer: I samtaler med dine nærmeste venner. 1,64 af eleverne svarer: I det praktiske arbejde. 37,7 % af eleverne svarer: I det store fællesskab (medborgerskab, morgensang o.l.). Andre steder? En elev svarer: Jeg diskuterede det med mine venner efter de store samlinger. Jeg snakkede også med lærerne personligt om ovenstående. Det var nogle meget givende samtaler. Ud over det, så talte jeg nok meget med mig selv om det, altså inde i hovedet. Det var et fantastisk tidspunkt i mit liv, hvor jeg reflekterede meget over sådan nogle ting. En anden elev svarer: Jeg talte generelt godt med alle. Hvis man ikke var super god e venner i forvejen kunne man jo bliver det. En tredje elev svarer: [ ] disse spørgsmål blev diskuteret stort set overalt. En fjerde elev svarer: Særligt Bjørns danskhold. 5. Værdigrundlaget for skolen er: "Baunehøj Efterskole er en historisk-poetisk skole, der arbejder ud fra et grundtvigsk livssyn". Hvor ofte i løbet af dit skoleår, har du oplevet at det har været tydeligt? Eleverne svarer: 69,46 % i gennemsnit. 6. Hvilket af Baunehøj Efterskoles dannelsesmål forbinder du med "dannelse til fællesskab"? Åndens dannelse Håndens dannelse 3
4 Den 7. december Hjertets dannelse 47,54 af eleverne svarer rigtigt på spørgsmålet (det rigtige svar er Hjertets dannelse). 7. Hvilket af Baunehøj Efterskoles dannelsesmål er særligt i fokus i faget Jord til bord? Åndens dannelse Håndens dannelse Hjertets dannelse 86,89 af eleverne svarer rigtigt på spørgsmålet (det rigtige svar er Håndens dannelse). 8. Hvilken af Baunehøj Efterskoles kerneværdier forbinder du med dette udsagn: "Når vi på Baunehøj insisterer på, at alle skal blive gode til noget de ikke kunne i forvejen, er det for at vi skal opleve nye sider af os selv og at vi skal blive menneskeligt rigere" Dygtighed Troværdighed Ligeværdighed Gådefuldhed 63,3 % af eleverne svarer rigtigt på spørgsmålet (det rigtige svar er Dygtighed). 9. I hvor høj grad synes du, at følgende udsagn om ligeværdighed, afspejler virkeligheden på Baunehøj Efterskole? "Alle har ret til at deltage i glæden og lykken, alle har gyldig billet til fællesskabet og det er hver enkeltes pligt at tage vare på og bidrage til fællesskabet." Eleverne svarer: 85,04 % i gennemsnit Delkonklusion, pejlemærke 1 Der er ingen tvivl om at vi arbejder rigtig meget med fortællinger og taler om værdier på Baunehøj Efterskole. De tidligere elever finder da også generelt at vi gør det i tilstrækkeligt omfang. Det afgørende vil imidlertid altid være i hvor høj grad vi handler efter værdier. Det handler i høj grad og ordentlighed og nysgerrighed fra medarbejdernes side. Og en evne til at forklare sammenhængen mellem vores værdier og handlinger i hverdagen og når det spidser til i konflikter mellem elever og medarbejdere. 4
5 Den 7. december 2. Den faglige skole: Forberedelse til ungdomsuddannelse. Hvorfor er høj faglighed og et fokus på elevernes overgang til ungdomsuddannelse en udmøntning af et værdigrundlag, der betoner at vi er en historisk-poetisk skole, der arbejder ud fra et grundtvigsk livssyn? Det korte svar er, at vi også ifølge værdigrundlaget bare er en efterskole og som sådan skal stå mål med den undervisning og vejledning der tilbydes i folkeskolen. Det lidt længere svar er, at den grundtvigske skole, skal være en skole for livet og at skolen dermed skal bringe eleverne videre også efter efterskolen. Måden vi forstår det historiskpoetiske er, at eleverne både skal kunne sætte sig ind i et stof det historiske og omsætte stoffet i handling og udtryk det poetiske. Det er sandt at eleverne har brug for gode sociale og personlige kompetencer, men det er lige så sandt og vigtigt, at de er ilde stedt uden faglige kompetencer i sprog og matematik. Hvis man skal skære det rigtigt hårdt op, så er det en udfordring for efterskoleformen som helhed, hvis mange vælger 10. klasse på efterskole som et slapperår. Det er det, fordi såvel magtfulde interesseorganisationer som politikere heri ser det bekræftet, at de penge der bruges på efterskolernes 10. klasse kunne være brugt mere målrettet og effektivt andre steder i uddannelsessystemet. For Baunehøj er det særligt en udfordring, fordi vi mener, at det grundtvigske kommer til udtryk i et trefoldigt dannelsessyn: det gælder ikke bare håndens og hjertets dannelse det gælder også åndens dannelse! Derfor gav det rigtig meget mening i 2013 at lade det ene af strategiens 3 pejlemærker være faglighed og overgang til ungdomsuddannelse og en indforstået målsætning har da også været at løfte de boglige fags anseelse i elevernes øjne, sådan at som det formuleres i Strategi 2018: Alle elever der søger skolen, er motiverede for og indstillede på at dygtiggøre sig også i de boglige fag. Skolen søges blandt andet på grund af den boglige undervisnings høje kvalitet. Hvordan motivation måles og sammenlignes over tid, ligger uden for denne rapports forudsætninger, men jeg har spurgt et udvalg af lærere om, hvordan de boglige fag og vejledningsindsatsen har udviklet sig i løbet af de seneste 4 år og i hvor høj grad de mener det er lykkes at brande skolen som en skole med høj faglighed og fokus på overgang til ungdomsuddannelserne. Jeg har endvidere inddraget elevernes svar fra den årlige trivselsmåling i foråret. Udvikling i de boglige fag og uddannelsesvejledningen Det gennemgående svar fra lærerne er, at de boglige fag generelt er rykket tættere på kernen af efterskolen: Vi gør mere ud af at vise den faglige efterskole frem i forbindelse med Åbent Hus-arrangementer, vi har indført en årlig faglig projektuge med fokus på uddannelse og job, vi har sat mere tid af til de skriftlige 5
6 Den 7. december opgaver i løbet af året og vi har systematiseret og prioriteret undervisningen af de fagligt udfordrede elever. Som det vigtigste har vi et veluddannet og opdateret korps af lærere, som år efter år træfsikkert og rutineret fører elever til afgangsprøver med rigtig gode resultater. Dette er fastholdt og udbygget gennem en prioriteret indsats i form af rekruttering og videreuddannelse. Også vejledningsindsatsen er blevet prioriteret gennem uddannelse og nye tiltag. Vi har i afholdt en række orienteringsaftener og arrangementer med henblik på at inspirere eleverne i deres uddannelsesvalg, ligesom at vi har haft samarbejde med ungdomsuddannelser, uddannelsesvejledernetværk og lokale virksomheder. Elevernes indstilling og motivation Oplevelsen i forhold til elevernes holdning til de boglige fag og deres overgang til ungdomsuddannelse er, at dette ikke har rykket sig markant. Billedet er fortsat, at kun cirka en fjerdedel af eleverne kommer med et udtalt behov for at blive klar til en ungdomsuddannelse. Paradoksalt nok udtaler mellem 75 og 80 procent af tidligere elever, at de bliver mere klar til ungdomsuddannelse, hvad enten det var et mål for dem da de startede eller ej. Denne tendens bekræftes i landsdækkende målinger af tidligere efterskoleelevers frafald på ungdomsuddannelserne. Og selv om en stor del af eleverne kommer til skolen uden særlig motivation for de boglige fag, er det tydeligt, at en mindre gruppe til gengæld kommer med et klart ønske om at hæve deres faglige niveau for at kunne komme ind på og/eller overkomme en bestemt ungdomsuddannelse. Endvidere har vi oplevet en stigning i antallet af elever med andre end isoleret faglige udfordringer, fx angst, depression, stress, autisme og psyko-emotionelle vanskeligheder. Delkonklusion, pejlemærke 2 Pejlemærket har i høj grad været med til at holde den ønskede balance, sådan at skolen også søges med henblik på faglig udvikling og overgang til ungdomsuddannelse. Pejlemærket har været med til at fastholde og udbygge den ordentlighed og professionalitet, der forventes af såvel den faglige undervisning som af vejledningsindsatsen på en kvalitetsefterskole. 3. Den fælles skole: Dannelse til fællesskab gennem handling og forskellighed Strategiens tredje pejlemærke var i 2013 ikke mindst et forsøg på at handle på det dilemma, der består mellem på den ene side at bevare skolens særegne ånd, som er udtrykt i vores værdigrundlag og på den anden side gennem en skarp og tidssvarende profilering at bevare den tiltrækning af elever, som er den økonomiske forudsætning for skolens beståen. Udfordringen var og er stadig til en vis grad, at de unge og deres forældre i stigende grad syntes at tilvælge skoler med stærkt specialiserede linjer og at de brede, almene efterskoler tilsvarende havde og har svært ved at overleve i konkurrencen. De eksklusive, interesseorienterede syntes og synes at klare sig bedre end de inklusive, 6
7 Den 7. december medborgerskabsorienterede efterskoler. En af de muligheder vi drøftede frem mod vedtagelsen af Strategi 2018, var at lave deciderede linjer i stedet som i dag linjefag. Vi talte om at skære ned til tre linjer og gøre dem mere tydelige og specialiserede for at leve op til de unges ønsker om at tage på efterskole for at dyrke en bestemt interesse. Med Strategi 2018 valgte vi i stedet at sælge skolen på det den er: en fællesskabsorienteret medborgerskabsskole. Og i stedet for at specialisere yderligere, ville vi vende specialiseringen på hovedet og trække medborgerskabet ind i linjefagene. Det kan udtrykkes i credoet: talent forpligter eller at man skal dygtiggøre sig i noget bestemt for at kun bidrage til fællesskabet. Konkret skulle det være sådan, at eleverne brugte deres linjefag til at gøre noget for andre Håndværk og Design laver møbler til skolen, Kokamok laver folkekøkken, hesteeleverne lærer de andre elever at ride, forfattereleverne laver valgfag i kreativ skrivning, Friluftsliv arrangerer orienteringsløb for hele skolen og for elever fra andre skoler, musikeleverne arrangerer åben scene og underviser i begynderguitar mm. Dilemmaet mellem på den ene side at dyrke sig selv og sine egne interesser og på den anden side at have blik for det fælles bedste er i centrum ikke kun for den moderne efterskoleelev men for det moderne menneske og det er da heller ikke noget som kun angår linjefagene det rækker ind i alt hvad vi gør. Håndteringen af det er selve rygraden af den holdnings- og værdibaserede skole vi ønsker at skabe. Der skal ikke her gøres rede for det lange træk og de mange forskellige initiativer, der er sat i værk fra 2013 til i dag, men jeg vil give et billede måske et øjebliksbillede af hvordan vi håndterer det dilemma i. Det vigtigste er selvfølgelig alle de ting vi har holdt fast i at du stadig vælger skolen før du vælger linjefaget, at du ikke har adgang til din mobiltelefon de første 12 uger af skoleåret, at vi bakker op om hinanden ved at møde rettidigt og respektfuldt op til hinandens morgensange, synger med i koret, hilser på og taler med alle vi møder på vores vej gennem skoledagen, skaber en god stemning ved spisebordet til alle måltider, gør os umage med at løse vores fælles praktiske opgaver som madlavning og rengøring. Det er alle disse ting i hverdagen der gør en forskel. Noget andet markant ved er de utroligt mange fællesarrangementer både på og uden for skolen, som vores elever deltager i og som er med til at give dem oplevelsen af at være i stærkt fællesskab. Fælleskoret har været mere i vælten end nogensinde før og vi har formået at blive en synlig del af lokalmiljøet med optrædener i Kulhuse og Jægerspris. Højskolearrangementer, der følger fagenes fire fællestemaer natur, identitet, globalt medborgerskab og samfundskritik til 7
8 Den 7. december dørs, sangaftener med og uden gæster og mange andre fælles begivenheder er også med til at skabe den fælles referenceramme, som gør at alle baunehøjelever har en oplevelse af at være en del af en årgang og ikke blot tilfældige enkeltforbrugere i det samme indkøbscenter. For skoleåret vil jeg fremhæve et enkelt eksempel, der på det fineste illustrerer vores ambition om at skabe rammer for, at eleverne i kraft af deres individuelle talent kan skabe noget for andre, der får betydning for det store fællesskab. To dygtige musikelever tog fat i Kristian Damgård og fik lov til at starte et valgfag i kor. Med nogen hjælp fra Kristian men først og fremmest på deres eget initiativ og i kraft af deres egen store arbejdsindsats fik de indøvet 3 firstemmige satser ind med 20 elever. Det var en stor oplevelse både for eleverne og for de mange tilhørere, der i løbet foråret og sommeren fik lejlighed til at høre dem. Og det var et stærkt indslag i skolens samlede kor-program på Baunehøj on Tour og ved lignende arrangementer. Et andet eksempel er en fantastisk pakistansk aften, hvor vores enlige pakistanske elev fik trukket en gruppe af elever samt en flok af venner og bekendte fra hans netværk af pakistanere i Danmark ind i organiseringen af et rollespilsbryllup, som endte med at blive en af årets bedste fester. Desuden blev året, hvor Baunehøj Efterskole indtog sin naturlige plads på Folkemødet i Allinge. Tyve elever repræsenterede skolen og lavede blandt andet forumteater med De Radikales Morten Østergaard og Enhedslistens Jakob Sølvhøj. I skoleåret -18 har to af skolens nyeste lærere, Ronja Røskva Andersen og Kirstine Kolling Hansen taget ansvaret for at tilføre ny energi til elevernes folkestyre. Fællesmødet er blevet til et Bauneting og de ugentlige fællesmøder køres i dag af Baunerådet, som er et udvalg af elever valgt i husgrupperne. Tilgangen er at lærerne giver en ramme blandt andet er der nogle faste mødepunkter og ritualer, som giver møderne et distinkt særpræg som eleverne overtager og tager ansvaret for, sådan at de kan tage deres egne møder, træffe deres beslutninger og iværksætte handlinger og aktiviteter uden lærernes umiddelbare indblanding. Ofte må medarbejdere trækkes på banen for at virkeliggøre Baunetingets ønsker hvis regler skal laves om, hvis planer skal ændres eller hvis penge skal bruges men sådan er virkeligheden både på en efterskole og de fleste andre steder i samfundet. Desuden sætter Baunetinget projekter i søen som kører helt uafhængigt af medarbejderne. Delkonklusion, pejlemærke 3 har været et godt år for fællesskabet på Baunehøj Efterskole, blandt andet fordi vi arbejder målrettet, strategisk med at udvikle det. Både på det vigtige plan der handler om ligeværdighed i dagligdagen og på det plan, hvor eleverne udvikles 8
9 Den 7. december og udfordres til at blive aktive og samvittighedsfulde medborgere, har vi fastholdt gamle dyder og taget nye skridt til at holde dannelsen til folkestyre og ligeværdighed vital. Afsluttende bemærkninger Værdigrundlaget Baunehøj Efterskole er en historisk-poetisk skole, der arbejder ud fra et grundtvigsk livssyn. er fra Det holdes alene aktuelt og i live ved at skolens bagland og medarbejdere herunder især skolens ledelse sætter det i spil, til diskussion og ind i mellem, som denne rapport er et udtryk for, evaluerer om det rent faktisk trækker ud i praksis og i bevidstheden hos dem det hele drejer sig om eleverne. Rapportens forfatter, som også er skolens forstander, mener at det med denne rapport er godtgjort, at det faktisk er tilfældet at værdigrundlaget lever og har det godt både i teori, praksis og bevidsthed. Om det kunne leve bedre, anderledes, mere eller om det måske ovenikøbet er for meget af det gode vil jeg overlade til skolens engagerede bagland, medarbejdere og elever at vurdere. Ulrik Goos Iversen 9
Baunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereI hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?
Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mere12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:
Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEFTERSKOLEUGE FOR UNGE
EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 26. juni - 2. juli 2016 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereOrdet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!
Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole
af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereEFTERSKOLEUGE FOR UNGE
EFTERSKOLEUGE FOR UNGE 29. juni - 5 juli 2014 Efterskoleuge Tag på Baunehøj en uge og mærk fællesskabets forunderlige sus. Ugen er til dig som er 14-16 år og her kan du prøve, hvordan det er at gå på efterskole.
Læs mererdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.
væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereEvaluering af skoleåret 2014/2015
Evaluering af skoleåret 2014/2015 Kære elev på Baunehøj Efterskole Vi har valgt i år at evaluere inden for 6 kategorier 1. Personlig udvikling og trivsel 2. Fagene - de boglige, fællesfag, linjefag og
Læs mereFå en lærerig oplevelse for livet
Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereEvaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?
Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereTilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018
Tilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018 Skole: Graabjergvej 22, 5656 Ryslinge Skolekode: 477005 Tilsynsførende: Jette Olsen Tilsynsdatoer: 23/11, 24/11, 6/2, 7/2 Tilsyn i fag og
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2016-2017 Udgave: April 2017 Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt August: I forbindelse med skolestart Marts/April: Op til påskeferien Oktober: Op til
Læs mereSelvevaluering 2015/16
Selvevaluering /6 Introduktion Krav til skolens selvevaluering En selvevaluering er en evaluering af skolens virksomhed med udgangspunkt i værdigrundlaget. En efterskole skal formulere sit værdigrundlag,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereSkoleåret 2017/18 ÅRETS SELVEVALUERING. Efterskolen Solgården
Skoleåret 2017/18 ÅRETS SELVEVALUERING Efterskolen Solgården Indholdsfortegnelse Forside... 1 Evaluering af værdiggrundlaget årets selvevaluering... 2 Spørgeskemaets udformning.... 4 Arbejde med årets
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereHou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
24. oktober 2007/sen Version 1.1 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2007 Fokus på tillid, ansvar og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været rettet mod forældretilfredshed
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereEvaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012
Evaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012 Forældre drøfter væsentlige forhold i relation til skolefællesskab og kerneværdier. Evaluatorer: JD, TØ Baggrund: Skolens værdigrundlag er et historisk
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereDen åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Læs mereVVE Indholds- og aktivitetsplan
VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,
Læs mereÅrsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017
Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 811007 Skolens navn: Klim Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Inger Lund Gregersen 2. Angivelse
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBrøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.
Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Borris SFO Krudthuset Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereTilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013
Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om
Læs mereHvordan skaffer vi nye medlemmer og - lige så vigtigt - fastholder vore medlemmer?
Hvordan skaffer vi nye medlemmer og - lige så vigtigt - fastholder vore medlemmer? Karen Skaaning 40 år Kirsten Poulsen 30 år Hanne Kock 30 år Laila Nesjan 20 år 4 gæve kvinder. Skrevet af Else Nørgård,
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL
DEN PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereReferat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30
Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:
Læs mereHou Maritime Idrætsefterskole (HMI)
7. december 2008/sen Version 1.0 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2008 Fokus på individualisme, fællesskab og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været
Læs mere