Konklusion. Side 86. Ørbæk Rapporten Syddansk Universitet

Transkript

1 Konklusion Det sociale og kulturelle er ikke nødvendigvis områder, man traditionelt anser for at være vigtige, når snakken falder på økonomisk udvikling. Konflikter mellem forskellige interesser spredes mellem mange forskellige beslutningstagere. Det store problem er, hvordan man får udviklingen til at balancere med bevaringen af vigtige historiske og sociale kvaliteter ved kommunen. Ørbæk Kommune er ikke alene om at stå ansigt til ansigt med sådanne vanskeligheder. Økonomisk udvikling, urbanisering og modernisering er nøgleaktiviteter, som Ørbæk Kommune har til fælles med mange andre danske kommuner. Selv om denne undersøgelse er direkte møntet på Ørbæk Kommune, er det alligevel håbet, at andre kommuner kan få glæde af resultaterne, således at beslutningstagerne kan spare tid, energi og penge ved at anvende de redskaber, som lægges frem i rapporten. Udvikling eller bevaring? Det svære valg Det er de færreste, der har en negativ vurdering af deres egen egns historie og sociale liv. Der er i hvert fald altid områder, man er særlig glad for eller synes at have et specielt forhold til. Det er imidlertid ikke altid, man fortæller andre om det. Denne undersøgelse har søgt at kaste lys over de områder, som værdsættes af initiativrige personer i Ørbæk Kommune. Der er ikke kun tale om økonomiske, praktiske og nyttige betragtninger, men også om de mere sociale aspekter ved at organisere sig på landet. Det vi har lært af undersøgelsen, er, at forhandlinger og kompromisser er nødvendige for at samle alle involverede, hvis man ønsker at fremme udviklingen i et landdistrikt. Det betyder, at politikere, regionale, amtslige og nationale beslutningstagere, Side 86

2 erhvervsliv og kulturelle institutioner skal inddrages. Det er naturligvis en trættende og tidkrævende proces at sætte så mange parter sammen, og mange søger da også at undgå det. Dette skyldes blandt andet, at forhistorien driller, hvilket der er mange eksempler på i Ørbæk Kommune. Selv når en konflikt tilsyneladende er blevet løst, kan de samme spændinger genopstå, når nye projekter skal søsættes. F.eks. kan gamle kontroverser dukke op, når man ønsker at bygge en golfbane eller andre faciliteter, som kræver jordarealer. På baggrund af undersøgelsens interviews og analyser foreslås følgende: Satsning på lokal mobilisering Man bør aktivt støtte muligheden for, at forskellige grupper kan mødes med engagement og kreativitet. Det kræver naturligvis evner til forhandling, men frem for alt tålmodighed. Hertil kommer en mere grundlæggende forståelse for de politiske fraktioner eller relationer, som synes at eksistere i kommunen. Undersøgelsen peger på nogle af de dialektiske relationer, som påvirker dagsordenen, men en mere tilbundsgående undersøgelse ville kunne skabe større klarhed og dermed bedre fokusering. I Ørbæk eksisterer der betydelige forskelle mellem de enkelte landsbyer. De udviklingsinitiativer, som iværksættes fra centralt hold dvs. fra rådhus og erhvervsråd, bør derfor ikke generalisere bredt, idet passiv modstand eller direkte negative reaktioner kan blive konsekvensen, når der skal implementeres nye aktiviteter. På den baggrund bør erhvervs- og lokalfremmeaktiviteter i særlig grad tage udgangspunkt i en mere lokal forankring, dvs. i planlægning og mobilisering ud fra stedets forudsætninger. Det betyder, at indsatsstrategierne bør være i overensstemmelse med leve- og handlemåder i de forskellige egne i kommunen. Derfor synes lokalkommunale initiativer næppe i sig selv at være nok, hvis man vil harmonere med de måder, man fungerer på i området. Udover kommune og erhvervsråd må initiativrige nøglepersoner både fra de lokale virksomheder og blandt borgerne træde til som centrale aktører. Satsning på en kulturbaseret udviklingspolitik Man skal ikke af den grund glorificere en naiv form for lokalsamfund, hvor den fremherskende forestilling bygger på samfundet som det autentiske, eller hvor man ser sig frelst af det lokale islæt og den lokale kultur. Tværtimod skal den kulturbaserede udviklingspolitik ikke kun sikre bevarelse, men også understøtte de forskelle, som Side 87

3 udgør elementerne i helheden. Eller sagt på en anden måde: Forskelle og ligheder skal afbalanceres. I stedet for at betragte den lokale kultur som et sted, hvor vi henter vores identitet, kan den ses som en fællesnævner eller et værdigrundlag, hvor det sociale fællesskab justeres løbende, så der opstår en indre harmoni. Der er altså tale om en foranderlig kulturel identitet, der kan reflektere sin egen dynamik og samtidig ændre sin struktur. Til det formål er opstillet en værdimodel, der bygger på forskelle i brugen og forbruget af en kommune. At sikre velfærdsniveauet for individet (borgeren eller den selvstændige erhvervsdrivende) er ingen simpel sag, men kræver kendskab til, hvordan en række systemer hænger sammen. Figuren nedenfor giver overblik over denne kompleksitet. Indsatsen kan derfor ikke reduceres til et enkelt område som f.eks. det økonomiske, men må forstås i en sammenhæng, der primært har social karakter. Side 88

4 Individuelle ressourcer Færdigheds- og kundskabs ressourcer Fysiske ressourcer Psykiske ressourcer Familierelationer Fritidsrelationer Individets velfærdsniveau Bolig- og lokalsamfundsmiljø Arbejdsmiljø Økonomiskmiljø Arbejdsrelationer Relationer til samfund som helhed Rekreativt miljø Trafik- og øvrigt kommunikationsmiljø Sociale relationer eller det sociale netværk Placering i og samspil med det fysiske, økologiske og økonomiske miljø Figur 12: Levevilkår i velfærdsstaten Kilde: Hansen, E.J. (1980). Levevilkår i velfærdsstaten. København. Side 89

5 Om implementering af strategier Den vanskelige opgave består i, at der ikke er for stor forskel mellem de strategier, man opstiller, og de reelle forandrings- og udviklingsprocesser, der er resultatet af ens anstrengelser. Ønsker man at gøre Ørbæk Kommune til et bosætningsområde, behøver det ikke at være i konflikt med indsatsen over for erhvervsudviklingen. Det, man skal gøre sig klart, er, at et landdistrikts image ligesom en virksomheds image ikke kun er et spørgsmål om smart informationsmateriale. Det skabes gennem en kompleks proces. Om en sådan proces har Ollivettis rådgiver, Riccardo Musatti, engang sagt følgende: En virksomheds image skabes ikke kun af dens produkter, af reklame, industrielle relationer og hvad der er sommetider arbitrært er kaldt public relations. Et image skal ikke være et forvrænget spejlbillede, heller ikke et velkommenheds symbol, men det totale udtryk for et komplekst hele. Det skal ikke styres udad i kun én retning: Det skal være utvetydig klart, kohærent og forståeligt både for en forvirret og fjern offentlighed og for dem, hvis liv og arbejde er intimt forbundet med virksomheden. Ganske kort: Vi tror på en stil, der ikke kun er visuelt æstetisk, men først og fremmest social og etisk (Hefting 1990, s. 14). Hvis Riccardo Musattis udsagn omkring en virksomheds image overføres på et landdistrikt, så vanskeliggøres en egentlig styring af et image. Dette skyldes blandt andet, at strategisk planlægning består af flere aktiviteter, nemlig erkendelse, beslutning og handling (Ansoff 1987). Strategiudformningen, der vedrører beslutningsaktiviteter, udføres ofte af beslutningstagere som for eksempel kommunale embedsmænd, erhvervsrådgivere etc., der ofte er isolerede i forhold til de omgivelser, som strategierne skal anvendes på. Struktur og udviklingsstrategier, der udstikkes fra centralt hold, er ofte generelle og mangler ofte fleksibilitet og opbakning. De komplicerede processer der leder til skabelsen af et image skal kort beskrives i det følgende. I figur 12 er opstillet en model der søger at redegøre for sammenhængen mellem et landdistrikts kultur, identitet og image samt de strategiske som relevante beslutningstagere i Ørbæk Kommune bør implementere. Side 90

6 Kontekstuelpåvirkning Ikke planlagt komm. Analyser Kultur Identitet Image Socialpsykologiske aspekter Planlagt komm. Målrettet komm. Spejling Autokommunikation (omdømme) Image/ holdnings undersøgelser Aktivitetsinitiativer Organisering/drømme Mål og positionering Legitimering og forankring Landdistriktsstrategier Figur 13: Centrale elementer i udviklingssystemet Modellen søger at synliggøre de centrale elementer i et udviklingssystem og rummer tre centrale begreber: kultur, identitet og image. Kulturen er et åbent system, der kan siges at være det grundlæggende program, som styrer forventninger og opfattelser blandt dens medlemmer. Der er tale om de værdier og normer, som ligger til grund for medlemmernes adfærd og identitet. Kulturen er derimod ikke statisk, men i konstant forandring. Nogle aspekter skal fremhæves, fordi de tilsammen udgør det grundlæggende ved kulturen; for eksempel har forandringer i omgivelserne betydning for medlemmernes adfærd. I modellen kaldes dette for kontekstuel påvirkning. Det kunne for eksempel vedrøre adgangen til teknologi, begrænsninger i økonomi eller lovgivningsmæssige foranstaltninger, tilflytninger til kommunen etc. (2) den sociale struktur. (3) ideologi. Identitet kan siges at være den totalitet af måder, hvorpå en kommune præsenterer sig selv og er synlig over for omverdenen. Identitet har meget med tilhørsforhold at gøre, hvilket knytter sig til naboskab, identifikation og deltagelse. Det er specielt visuelle tegn eller vartegn, som bevirker, at borgerne forankres i det lokale. Man kan tale om genveje Side 91

7 til fællesskabsfølelsen. Et eksempel på et sådant tegn er kommunens våbenskjold. Det ti ens udseende gule kirkeklokker på blå baggrund fortæller en historie om fællesskab, lighed og sogne (landsbyer). Den retoriske strategi er repetition. En identitet er en system af forandringer og har mere at gøre med, hvad man ikke er, end hvad man er. Et image afhænger af, hvordan individer og grupper i omverdenen opfatter et områdes identitet. Det er derfor ikke overraskende, at et landdistrikt kan have flere forskellige images på én gang, alt afhængig af antallet af individer og grupper samt af faktorer, som virker forstyrrende på kommunikationen. Landdistriktsstrategierne kan målrettes kulturen og identiteten. Analyser er en slags selvrefleksion, der fokuserer og styrker identiteten. Analyser som nærværende fremlægger centrale elementer og sætter dem i relation til hinanden. Samtidig lades andet ude af syne, ikke bevidst, men på grund af kompleksiteten. Der er ingen tvivl om, at fremtidens ældre vil kræve en større og mere personlig indsats, end vi er vant til (Bouchet 2003a; Bouchet and Christensen 2003). Det, som synes at have været gældende, men er i forandring, er, at ældre i den daglige pleje næsten udelukkende har haft krav på det biologisk nødvendige i forbindelse med personlig hygiejne, mad og drikke, indtagelse af medicin m.m., altså at de mest basale menneskelige behov er blevet tilgodeset. Men meget tyder på, at ældre bliver mere mobile, lever længere og har flere penge til deres rådighed, end man har set tidligere. Den ekstra tid, den forbedrede økonomi og det bedre helbred skal nydes. Formentlig vil ældre således kræve flere og anderledes oplevelser end tidligere. Ønsker man at beholde de mobile og velhavende ældre, bør der tages initiativer, som søger at tilgodese denne gruppes behov. Dertil kommer, at når samfundet oplever opbrud i normer og værdier, og befolkningen splittes op i kultur- og generationskløfter, vil problemet omkring fokus på, hvad der er vigtigt, blive aktuelt. For at imødekomme udviklingen bør kommunen tilrettelægge en ældrepolitik. Ørbæk kommune har et fortrin, men må udvikle og forbedre selv samme force. Det er indlysende, at Ørbæk Kommune vil have interesse i, at borgere fra de omkringliggende områder bosætter sig i kommunen samtidig med, at de bevarer tilknytningen til arbejdsgivere uden for kommunen. I den forbindelse må man gøre sig nogle overvejelser over, hvor tilflyttere i givet fald vil kunne komme fra. En Side 92

8 tommelfingerregel er som bekendt, at den distance, som kan tilbagelægges på en time, i store træk definerer den radius, som den daglige pendling begrænser sig til (Hawley 1986; Wilson and Schulz 1978). Med en sådan regel bliver det klart, at området ikke kun bør interessere sig for borgerne i de omkringliggende kommuner, men også opfatte Østdanmark København som muligt rekrutteringsområde. Dette skyldes den faste forbindelse over Storebælt og de regelmæssige togafgange fra Nyborg. Det er slet ikke utænkeligt, at særlige grupper fra hovedstadsområdet vil kunne have interesse i Ørbæk Kommune, specielt når de daglige leveomkostninger tages i betragtning. Det vil i givet fald komme an på kommunens ambitionsniveau i forbindelse med at investere i udbudsog informationsmateriale til disse potentielle områder. Se også foran i rapport vores lille oversigt af undersøgelsens resultater (side 5-8). Side 93

9 Bibliografi Ansoff, H. Igor "The emerging paradigm of strategic behaviour." Strategic Management Journal 8: Bouchet, Dominique "Samfundets holdes i live af mennesker." Pp in Kulturforståelse, edited by Knud Rendtorff and Niels Thomassen. Aarhus: Systime. Bouchet, Dominique. 2003a. "Alderdommen i socialpsykologisk perspektiv. Eller hvorfor og hvordan alderdommen vil forandres." Pp in Sidste kapitel. Psykologi og pædagogik i ældreplejen, edited by Tove Svejgaard. Copenhagen: Frydenlund. Bouchet, Dominique. 2003b. For Simmel. Om de indbyrdes relationer mellem sociale forandringer, informationsteknologien og by-udviklingen hundrede år efter Georg Simmel banebrydende sociologiske analyser. Copenhagen: Billedkunstskolernes forlag. Bouchet, Dominique, and Frants Jørgen Christensen Skal vi pleje, som vi plejer? Aarhus: Afveje. Floch, Jean-Marie "The contribution of structural semiotics to the design of a hypermarket." International Journal of Research in Marketing N 4: Floch, Jean-Marie Sémiotique, marketing et communication. Sous les signes, les stratégies. Paris: Presses Universitaires de France. Floch, Jean-Marie Identités visuelles. Paris: Presses Universitaires de France. Frederiksen, Birte Kloch "Ferdinand Tönnies: Længslen efter fællesskab." Pp in Tradition og fornyelse en problemorienteret teorihistorie for sociologien, edited by Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden, and Søren Kristiansen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Glaser, B., and Anselm Strauss The discovery of grounded theory: Strategies for qualitative research. Chicago: Aldine. Greimas, Algirdas Julien, and Joseph Courtès Sémiotik: Sprogteoretisk ordbog. Dansk redaktion: Per Aage Brandt og Ole Davidsen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Hawley, Amos H Human ecology: A theoretical essay. Chicago: University of Chicago Press. Hefting, P Operatie bedrijfsstijl. The Hague: Netherlands. Rosnay, Joël de. 1975a. Le macroscope vers une vision globale. Paris: Seuil. Rosnay, Joël de. 1975b. The macroscope. A new world scientific system. New York & London: Harper & Row. Schiefloe, Per Morten "Sosial nettverk." in Perspektiver på sosialt nettverk, edited by L Fyrand. Oslo: Oslo Universitetsforlaget. Simmel, Georg Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. Copenhagen: Samlerens Bogklub. Tönnies, Ferdinand (1887). "Theorie der Gemeinschaft." Pp in Gemeinschaft und Gesellschaft. Grundbegriffe der reinen Soziologie, edited by Ferdinand Tönnies. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Wilson, Robert A., and David A. Schulz Urban sociology. Englewood Cliffs: Prentice-Hall. Side 94

10 Listen af figurer Figur 1: Basale og udvidede behov...64 Figur 2: Typer vedrørende væremåder...67 Figur 3: Projekttyper...69 Figur 4: Rolle i forhold til vision...70 Figur 5: Vision i forhold til grupperelation...71 Figur 6: Grupperelation i forhold til indstilling...71 Figur 7: Rollen i forhold til systemet...72 Figur 9: Værdimodel appliceret på det lokale fællesskab...75 Figur 10: Citateksempler på positioner i værdimodellen...79 Figur 11: En fællesskabstypologi med forventninger...81 Figur 12: Levevilkår i velfærdsstaten...89 Figur 13: Centrale elementer i udviklingssystemet...91 Side 95

11 Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED RAPPORTEN... 2 MEDVIRKENDE TIL RAPPORTENS TILBLIVELSE... 4 FREMLÆGGELSEN AF UNDERSØGELSEN... 4 EN LILLE OVERSIGT AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 UNDERSØGELSENS TEORETISKE OG METODISKE LEDETRÅD... 9 OM DEN SOCIOLOGISKE TILGANG OM UDVIKLINGENS AKTØRER FÆLLESSKABET I ET KULTURPERSPEKTIV ANALYSEDESIGNET Om dataindsamling Om interviewene Om undersøgelsesdeltagerne Om interviewguiden ANALYSEN ANALYSENS FØRSTE DEL: INSTRUMENTEL BRUG AF ØRBÆK KOMMUNE Det nødvendige Det offentlige Transporten Oplevelsen DE SOCIALPSYKOLOGISKE ASPEKTER VED ØRBÆK KOMMUNE Naboskabet Identifikationen Deltagelsen OPSUMMERING PÅ ANALYSENS FØRSTE DEL ANALYSENS ANDEN DEL: FORSKELLENE I OPFATTELSER STRATEGIER FOR UDVIKLING AF ØRBÆK KOMMUNE OM EVNEN TIL AT KUNNE SE NUANCER En fællesskabstypologi KONKLUSION UDVIKLING ELLER BEVARING? DET SVÆRE VALG OM IMPLEMENTERING AF STRATEGIER BIBLIOGRAFI LISTEN AF FIGURER Side 96