Jagten på international anerkendelse
|
|
- Bodil Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse Jagten på international anerkendelse Skråplan. Danske universiteter satser på at markere sig på de internationale ranglister Det er en nødvendig marekdsføring på det voldsomt ekspanderende globale uddannelsesmarked - Men det er en farlig strategi, fordi listerne er useriøse, advarer eksperter - I stedet bør man lave en nordisk eller europæisk pendant, der kan udfordre de eksisterende målinger I denne uge bliver verdens universiteter målt igen, når magasinet Times Higher Education Supplement udsender sin top-200 over uddannelsesinstitutioner verden over. Dermed får danske universiteter bevis for, om de er blandt den internationale elite af uddannelsesinstitutioner. Universiteterne herhjemme følger nemlig i stigende grad den globale tendens med benchmarking af forskning og uddannelse. Det fremgår tydeligt af universiteternes udviklingskontrakter, hvor der i år i langt højere grad end tidligere lægges vægt på sammenligninger med andre universiteter og publiceringer og citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter kritierier for at blive optaget på de internationale ranglister. Danske universiteter bliver nødt til at se på de internationale parametre, man bruger til at ranke universiteter med, hvis vi vil være med i den internationale konkurrence. Jens Oddershede, næstformand, Rektorkollegiet En god placering på listerne er af stor betydning for universiteterne. Ranglisterne fungerer nemlig som en væsentlig del af markedsføringen på det globale uddannelsesmarked, der ekspanderer voldsomt i disse år. En ny rapport fra det franske statsministerium forudsiger således, at antallet af studerende, som læser i et andet land end deres hjemland, vil stige fra knap 2 millioner i 2002 til det dobbelte eller tredobbelte i På Aarhus Universitet lægger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen ikke skjul på, at en god ranking gør det nemmere at tiltrække folk udefra: Listerne er en fordel, når udenlandsk personale eller kommende studerende skal vælge universitet. Når man kigger ud i universet, ser man jo også de stærkest blinkende stjerner først. På ranglisterne fra Shanghai Universitet og Times Higher Education Supplement er Aarhus Universitet placeret blandt de 150 bedste universiteter i verden. Men de internationale ranglister og deres kriterier giver ikke et retvisende billede og kan på sigt være skadelige for universiteterne, lyder det nu fra en stribe forskere, som beskæftiger sig med forskningsevaluering og -ledelse. De anser listerne for at være useriøse og mener, at de hviler på et metodisk usagligt grundlag. Til de overordnede kritikpunkter af listerne hører, at de sammenligner private universiteter med offentlige, og at de fokuserer for meget på kvantitet frem for kvalitet. Den her form for kvantificering af forskning vil på lang sigt skade kvaliteten. Der sættes nogle mekanismer i gang, som betyder, at en forsker får en klar interesse i at publicere 5-15 artikler af tyndere karakter i stedet for at publicere en vigtig bog. Der sker simpelthen en skævvridning af den seriøse, faglige og saglige debat om universiteternes evne til at skabe innovation, forskning og kvalitativ undervisning. Jens Christian Skou havde aldrig fået nobelprisen under de her præmisser, mener Lars Bo Kaspersen, lektor ved International Center for Business and Politics ved CBS. I stedet peger evalueringseksperterne på, at man bør skabe et nordisk eller europæisk alternativ, der tager udgangspunkt i de medvirkende landes universitetsmiljøer. Først og fremmest at størstedelen af universiteterne er offentligt finansierede. En EU-rangliste ville være et fordelagtigt alternativ til den engelske og kinesiske liste, mener Hanne Foss Hansen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Der ville være en større grad af rimelighed og nytteværdi af en ranking, som rent faktisk sammenlignede institutio- Nr oktober
2 ner, der er sammenlignelige. Det vil sige, som arbejder under samme præmisser med de samme ressourcer og i nogenlunde ens uddannelsessystemer og -kulturer, siger hun. Men for at markere sig på et marked i rivende udvikling er uddannelsesinstitutionerne tvunget til at gå efter de globale pejlemærker, vurderer Mohamed Harfi, projektleder på den franske rapport om det globale uddannelsesmarked. Selvom disse lister har metodiske svagheder, afspejler de trods alt de universiteter, der findes i et land. Og så længe der ikke findes andre lister på internationalt niveau, vil Shanghai-listen være den, man refererer til. Vi må acceptere listerne, som de er, og indrette os efter det. Derfor er det ikke længere kun vigtigt at være et kvalitetsuniversitet, men også at kommunikere sin værdi til omverdenen, siger Mohamed Harfi til Ugebrevet. Herhjemme opfordrer Rektorkollegiets næstformand, rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, da også sine kolleger til fortsat at jagte en høj international profil på det globale uddannelsesmarked. Disse ranglister er kommet for at blive. Derfor bliver danske universiteter nødt til at se på de internationale parametre, man bruger til at ranke universiteter med, hvis vi vil være med i den internationale konkurrence om både forskningsmidler, studerende, undervisere og forskere. The Times Higher Education Supplement List Hvem er de: Times Higher Education Supplement er en selvstændig ugentlig udgivelse om uddannelse. Indtil i tirsdags var virksomheden en del af Times-mediegruppen, men er nu købt af et private equity-firma, som hedder Exponent. Man kan både abonnere og købe magasinet, en enkelt udgave koster 1,40 pund, altså godt 15 kr. Ranglisten er en del af næste uges udgave. Hvem udarbejder den: Først bliver vurderingerne fra akademikere verden over indhentet af det London-baserede rekrutteringsfirma QS. Det er også QS, der undersøger, hvor mange ressourcer der bruges på lærere i forhold til antallet af studerende. Desuden tjekker QS, via universiteternes hjemmesider og nationale registre, hvor stor andelen af udenlandske studerende og videnskabeligt personale er. Dernæst måles det, hvor mange gange hver videnskabelig medarbejder er citeret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Det sker ved at trække data ud fra et indeks over artikler og andre tekster fra flere end tidsskrifter om biologi, kemi, datalogi, økonomi og lignende såkaldt hårde discipliner. Databasen produceres af den amerikanske virksomhed Thomson Scientific. Hvem bruger den: Brugerne af ranglisten er universiteter, forskningsråd og private virksomheder, som har behov for at holde sig orienteret om, hvem der ligger bedst i feltet på det internationale marked. Ingen vej udenom I løbet af de seneste par år er der kommet flere internationale målinger af universiteter til. Flere aktører, typisk universiteter, aviser og tidsskrifter, melder sig med hver sit bud på, hvem der har de bedste uddannelser og forskningsmiljøer. Blandt de seneste skud på stammen hører listen fra Financial Times, som startede i 2001, og Shanghai University, der udkom første gang i Listen fra Times Higher Education Supplement udgives kun for anden gang i år. Se også tekstboks. Listernes primære funktion er at brande universiteterne udadtil. Herhjemme følger universiteterne udviklingen tæt. For RUC, Københavns, Aarhus og Syddansk Universitets vedkommende sker det helt konkret ved at satse på listernes benchmark-kriterier i forhold til f.eks. det videnskabelige personales publikationer. Det viser et kig på de udviklingskontrakter, som hvert enkelt universitet indgår med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. På CBS er man også i gang med de indledende manøvrer til en liste over tidsskrifter, som det videnskabelige personale skal sigte efter at publicere i. I sin kontrakt for i år fremfører Aarhus Universitet f.eks., at man vil opstille en liste over tidsskrifter eller typer af tidsskrifter, som det er særligt fagligt attraktivt at publicere i. Desuden skal der opstilles mål for, hvor stor vækst der skal være i antal af publikationer i disse tidsskrifter mellem 2006 og Efterfølgende skal der så sammenlignes med relevante fagområder i udlandet. Det jyske universitet anser ranglisterne for at være et nyttigt instrument for uddannelsesinstitutionerne: De kan bruges som en pejling på, hvor man omtrent er. Det er jo ikke så meget anderledes end andre former for ranglister eller benchmarking, som eksempelvis landenes konkurrenceevne, siger rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen. På Københavns Universitet arbejder man også på at opstille en strategi for dels de typer af tidsskrifter, som forskerne bør prioritere, når de skriver artikler, dels hvor mange artikler der skal skrives. På Institut for Statskundskab i København tildeles midlerne allerede nu efter, hvor meget og hvor der er publiceret. Hos Rektorkollegiet er der fuld opbakning til universiteternes gloabliseringsstrategier. Holdningen er, at universiteterne er tvunget til at score højt på listerne: Vi er nødt til at forholde os til de internationale standarder. Der kommer flere og flere lister. Vi må acceptere, at vi lever i en globaliseret verden, hvor nogle vælger nogle betingelser, som så er rankings. Dem må vi leve med og udnytte på bedste måde. At sige, at disse rankings ikke gælder for os, fordi deres metoder er meget enstrengede, er en forkert tilgang, vurderer næstformand Jens Oddershede. 6 Nr oktober 2005
3 De udskældte målinger Verdens 5 mest kendte internationale ranglister over universiteter og handelshøjskoler Liste: Academic Ranking of World Universities, Rangerer 500 universiteter verden over i forhold til hinanden. 10 pct.: Nobelpris- eller Fieldsmedaljevindere blandt dimittender 20 pct.: Nobelpris- eller Fieldsmedaljevindere blandt ansat videnskabeligt personale 20 pct.: Antal forskere, der tilhører gruppen af verdens mest citerede forskere inden for deres felt 40 pct.: Artikler publiceret i udvalgte anerkendte tidsskrifter 10 pct.: Det samlede antal points bliver divideret med antallet af fuldtidsansat videnskabeligt personale Danske placeringer: Københavns Universitet ligger på 57.-pladsen, Aarhus Universitet ligger på pladsen, DTU ligger på pladsen, Syddansk Universitet ligger på pladsen, og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole er på pladsen. The Times Higher Education Supplement Liste: World University Rankings, Rangerer 200 universiteter verden over. 50 pct.: Vurdering af universiteter fra videnskabsfolk fordelt på 88 lande 20 pct.: Antal citationer per videnskabelig medarbejder i udvalgte, anerkendte tidsskrifter 20 pct.: Antal studerende per fastansat lærer, hovedsageligt lektorer eller professorer, men også adjunkter. Dvs. hvor mange ressourcer der er afsat til lærerstaben i forhold til antallet af studerende på en årgang 5 pct.: Antal af udenlandske studerende 5 pct.: Antal udenlandske videnskabelige medarbejdere Danske placeringer: Københavns Universitet er placeret som nummer 63, Aarhus Universitet er nummer 127, og DTU er 145. Liste: 2004 B-School Profiles and Rankings. Rangerer de 10 bedste MBA-uddannelser i verden uden de amerikanske og de 30 bedste i USA. Omtrent halvdelen af indplaceringen på listen er baseret på bedømmelsen fra tidligere MBA-studerende. Til denne liste fik tidligere studerende fra 61 topskoler tilsendt et spørgeskema, (63 pct.) svarede. På listen var der i alt 39 spørgsmål, et af dem lød: "Hvordan vurderer du fakultetet og administrationens lydhørhed over for studerendes bekymringer og meninger?" Den sidste halvdel baseres på svar fra firmaer, der rekrutterer MBA-studerende. Ud af de 350, som fik tilsendt et spørgeskema, svarede 259 (74 pct.). Virksomhederne blev bedt om at lave en liste på de tyve bedste skoler, baseret på kvaliteten af dimittenderne og virksomhedens erfaringer med dem. Hver skoles samlede pointtal blev divideret med det antal af virksomheder, som rekrutterede folk fra den uddannelse For at finde en skoles samlede resultat kombineres de to pointtal på en sådan måde, at virksomhedernes mening som regel vejer en anelse tungere end dimittendernes. Danske placeringer: Ingen. Institute of Higher Education, Shanghai Jiao Tong Unversity Liste: Financial Times MBA Rangerer de bedste 100 MBA-uddannelser i verden. 20 pct.: Den gennemsnitlige løn i dag reguleret for lønvariationer mellem industrisektorer 20 pct.: Den procentuelle lønstigning fra påbegyndelsen af MBA-graden til tre år efter dimission 10 pct.: Antallet af publikationer i 40 udvalgte internationale akademiske og praktiske tidsskrifter, i forhold til fakultetets størrelse 6 pct.: Graden af international mobilitet baseret på bevægelsen af arbejdskraft blandt tidligere studerende fra dimission og til i dag 5 pct.: Procent af fakultetet, som besidder en doktorgrad De resterende procentpoint fordeles på emner som antallet af internationale studerende og personalemedlemmer, antal kvindelige studerende og personalemedlemmer og vurderinger af handelshøjskolerne fra tidligere studerende. Danske placeringer: Ingen. BusinessWeek Financial Times London School of Economics, v. professor Simon Hix Liste: A Global Ranking of Political Science Departments, Rangerer 200 instutter for statskundskab verden over. Antal artikler, som institutionens forskere har fået publiceret i 63 udvalgte internationale, engelsksprogede tidsskrifter over 5-årig periode Antallet af disse artikler ganges nu med den "effekt-score", som gælder for de tidsskrifter, artiklerne er bragt i Det samlede antal publicerede artikler deles nu med størrelsen på det fakultet, som det pågældende statskundskabsinstitut hører under Antallet af de publicerede artikler, ganget med tidsskriftets "effekt-score", deles med størrelsen af fakultetet Danske placeringer: Aarhus Universitet ligger på plads nummer 78, Københavns Universitet ligger på 155.-pladsen. Figur 1: De mest kritiserede ranglister er fra Shanghai-universitetet og Times Higher Education Supplement. Kilde: Mandag Morgen. Nr oktober
4 Forkert og farlig strategi Men den strategi er ikke vejen frem, vurderer flere eksperter. De erkender, at de danske universiteter ikke kan ignorere internationale målinger. Men samtidig pointerer de, at de eksisterende måleredskaber simpelthen ikke er gode nok. Målingerne er på en gang både usaglige og uretfærdige over for de præmisser, som er udgangspunktet for f.eks. danske universiteter. Samtidig er der metodiske problemer. Eksperterne mener, at de internationale ranglister er baseret på en serie kriterier, som ikke i sig selv kan udgøre en parameter for, om et universitet er af høj kvalitet eller ej. Et af hovedkritikpunkterne går på, at listerne sammenligner æbler og pærer, fordi både private og offentlige universiteter bliver målt på de samme præmisser. De universiteter, der scorer højt igen og igen, er de store og rige amerikanske universiteter og gamle klassiske engelske universiteter. Det er klart, at der er nogle helt andre ressourcer og produktionsbetingelser på steder som Stanford, Harvard og Oxford, end dem, vi har på danske universiteter, forklarer Hanne Foss Hansen. Mens Københavns Universitet f.eks. har et årligt budget på omtrent fire milliarder kr., har Harvard University ca. 16 milliarder kr.at gøre godt med. Københavns Universitet har til gengæld ca studerende, hvor det amerikanske universitet kun har Ranglisterne er interessante, fordi de kommer i medierne. Ingen universitetsleder kan ignorere, at aviserne skriver om en rangliste. Christian Thune, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut En anden væsentlig anke går på, at der hovedsageligt måles kvantitet frem for kvalitet. For eksempel er et af kriterierne i Shanghai-målingen, hvor mange forskere man har ansat, som hører til de mest citerede inden for deres felt. Et andet kriterium er antallet af Nobelprisvindere per universitet. Jo nyere pris, jo flere point får universitetet. Men ikke desto mindre går listen helt tilbage til det stiller selvsagt yngre universiteter som f.eks. Aalborg eller RUC i en dårligere udgangsposition. Desuden fokuserer både Shanghai- og Times Higher-listen primært på de naturvidenskabelige grene, mens de samfundsfaglige discipliner er underrepræsenteret. F.eks. gives der flest Nobelpriser til naturvidenskabelige grene, ligesom Fieldsmedaljen uddeles til matematikere. Samtidig er hovedparten af de tidsskrifter, forskerne bør prøve at blive citeret i, rettet mod naturvidenskaben. I forbindelse med Times Higher Education Supplementmålingen er det også et væsentligt kritikpunkt, at halvdelen af det tildelte pointtal baseres på vurderingen fra et panel af videnskabelige personalemedlemmer verden over. Derfor er resultaterne af målingerne generelt ikke holdbare, mener Lars Bo Kaspersen: Før man har brugt tilstrækkelig tid og fornuft på at skabe nogle metoder, der kan tage højde for et kvalitetsaspekt, vil målingerne være direkte skadelige for systemet. Skævvrider systemet Lars Bo Kaspersens store modstand mod ranglisterne bunder bl.a. i de erfaringer, man har gjort sig på området i England. Her har regelmæssige nationale vurderinger og kulturen i retning af benchmarking af forskning og uddannelse været en ulykke for landets højere uddannelsesinstitutioner, vurderer lektoren, som i en årrække selv har opholdt sig i det engelske forskningsmiljø. Det har været helt fatalt og skævvrider systemet fuldstændigt. Placeringen på listerne afgør de fremtidige bevillinger, så derfor foretager man alle mulige krumspring for at få en god placering. Det har meget uheldige konsekvenser for miljøet. For eksempel i forhold til mængden af citationer, som er en parameter på listerne. Her agerer man ligesom i professionel fodbold: Når man når til det punkt, hvor man ved, at rankingen kommer, skynder man sig at ansætte forskere med høj publikationsrate for at lokke tallet op. Det tragiske er, at man kan finde et mindre institut, som er fantastisk velfungerende, men hvis de ikke prioriterer at ansætte folk, der har publiceret meget, risikerer de at lukke. Den form for konsekvenser får evalueringseksperterne til at pege på, at der generelt er et stort misforhold mellem, hvad målingerne viser, og den betydning de tillægges af forskellige aktører på området. Jeg er bange for, at dominerende politiske kræfter reagerer på rankingkulturen, ligesom de gør på Pisa-undersøgelser. Når OECD kommer med positive meldinger, klapper alle i hænderne og er begejstrede. Hvis vi står skidt, er vi bekymrede, mener Finn Hansson, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Der er ingen tvivl om, at disse systemer har stor opmærksomhedsskabende effekt, så på den måde er den opmærksomhed, de skaber, langt mere intensiv, end den bæredygtighed, disse mål har ud fra en metodisk vurdering, anfører Hanne Foss Hansen. En stor del af opmærksomheden skyldes bl.a. mediernes interesse for målingerne, vurderer Christian Thune, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, som også er skarp modstander af målingerne. Ranglisterne er interessante, fordi de kommer i medierne. Ingen universitetsleder kan ig- 8 Nr oktober 2005
5
6 norere, at aviserne skriver om en rangliste. Men der stilles for få spørgsmål til seriøsiteten og især til om højt rangeret forskning nødvendigvis er ensbetydende med god undervisning. Det er vel det sidste, der interesserer den uddannelsessøgende, siger Christian Thune. I stedet for ranglisterne bør man fokusere på at sikre kvaliteten på uddannelserne, mener Christian Tune, der indtil for nylig var præsident for den europæiske sammenslutning af kvalitetssikringsinstitutter for videregående uddannelser, ENQA (The European Association for Quality Assurance in Higher Education). Han henviser til, at ENQA har udarbejdet standarder for, hvordan man sikrer kvaliteten på de højere uddannelsesinstitutioner. Standarderne har tilslutning fra 45 lande. Det her rykker over hele Europa. Og i og med, at man får et støt stigende antal eksterne evalueringer, der bruger den samme referenceramme, kommer der stor gennemskuelighed ud af det, siger Christian Thune. Han håber, at de eksterne evalueringer kan fjerne behovet for de ranglister, som det internationale marked hungrer efter. Nordisk rangliste Men en reel rangliste bør være det mål, man går efter, mener andre. Det drejer sig om enten at spille spillet eller selv opfinde et nyt sæt spilleregler, lyder vurderingen. Og med et validt alternativ til de internationale lister, har lande som Danmark stadig mulighed for at markedsføre sig internationalt. Spørgsmålet er så, i hvilket regi og på hvilke præmisser en eventuel fremtidig rangliste skal baseres. Én fremgangsmetode kunne være at udvide det nordiske samarbejde omkring statistikker fra OECD på bestemte områder. Forslaget kommer fra forsker ved Norsk Institutt for studier av forskning og utdanning og Senter for innovasjonsforskning (NIFU STEP), Gunnar Sivertsen. Det ville give et fælles grundlag for at sammenligne visse dele af universiteterne, argumenterer han. Her i Norden har vi behov for at sammenligne de højere uddannelser på de indikatorer, vi selv mener, er vigtige. Vi har et statistiksamarbejde inden for OECD, men vi kan udvikle bedre indikatorer for videnskabelige publikationer og for bidrag til innovation i erhvervslivet. For eksempel har vi en god fælles statistik for, hvor mange studerende vi har, og hvor mange midler vi har fået bevilget. Men vi har ingen god fælles statistik for, hvad der kommer ud af det i forhold til bl.a. publikationer. Derfor ville det være fordelagtigt med bedre indikatorer for forskning, uddannelse og innovation, siger Gunnar Sivertsen og henviser til, at man i Norge har etableret et fælles system for måling af videnskabelig publicering i alle fag ved institutioner med højere uddannelse. Også lektor Finn Hansson fra CBS tror på den nordiske model: De fælles kulturhistoriske særtræk gør også, at vi på mange måder ligner hinanden. En opgave for EU Men skal det være en rangliste, der virkelig slår igennem og får pondus, bør den være på EU-niveau, vurderer Lars Bo Kaspersen. En EU-rangliste skulle tage højde for medlemslandenes præmisser. Det vil sige, at budgetterne er mindre end på de store private amerikanske universiteter som f.eks. Stanford og Harvard, og at midlerne kommer fra de offentlige kasser. Kriterierne for en sådan ranking skulle hovedsageligt fokusere på kvaliteten. Det kan være inden for pædagogisk udvikling, dynamik, undervisningskvalitet, hvilke kvalifikationer kandidaterne har, når de er færdige, f.eks. samarbejdsevner, lysten til at være entreprenør og lignende, foreslår Lars Bo Kaspersen. En anden vigtig pointe i forbindelse med den europæiske målestok og i særdeleshed med publikationsindekset ville være at tage højde for både nationale og europæisk baserede tidsskrifter, understreger han. Hvis noget af skelsættende værdi publiceres på nationalsproget, som vitterligt bliver dagsordensættende for en ny debat, der har politiske konsekvenser, så er gennemslagskraften langt større end en artikel, der ender på en støvet bibliotekshylde. Som eksempel på, at samfundsdebatten kan være af afgørende betydning for vækst og udvikling, peger Lars Bo Kaspersen på Danmark og Finland: Det interessante er jo, at i disse år er det den danske og finske samfundsmodel, man søger til og ser som et laboratorium. Men den væsentligste innovation, der er foregået i disse lande, er jo ikke blevet formidlet i amerikanske forskningstidsskrifter, tværtimod er den lige så meget blevet til på baggrund af forskning, som er blevet omsat til virkelighed. Også Hanne Foss Hansen vurderer, at en ranking i EUregi kunne være et oplagt alternativ til de eksisterende målinger. Hun så gerne, at en sådan måling dækkede hele opgavefladen, det vil sige både forskning og uddannelse. Væsentlige indikatorer skulle være evalueringer fra dimittender nogle år efter endt uddannelse, eller det kunne være vurderingen fra aftagerne på arbejdsmarkedet. Ligesom den skulle indeholde delmålinger helt ned på institutniveau. Solveig Gram Jensen sgj@mm.dk Referencer - Det franske planlægningskontor (Commissariat général du Plan): Etudiants et chercheurs à l horizon 2020 : Enjeux de la mobilité internationale et attractivité de la France, Nr oktober 2005
Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs mere* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i
Læs mereKU s praksis for anvendelse af rankings FORSKNING & INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 98, d. 28. jan. 2019 Pkt. 7. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 14. JANUAR 2019 Vedr. KU s praksis for anvendelse af rankings FORSKNING & INNOVATION
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereMaster i udlandet. University College Nordjylland
Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mere1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)
Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereAarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas
Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,
Læs mere1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber
1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.
Læs mereAnalyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet
UDDANNELSE OG FORSKNING Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet Flere af de små naturvidenskabelige forskningsinstitutioner har svært ved at følge med de store - Forskerne får optaget
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereOne-Stop-Science-Shop
One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereHver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister
Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister i Italien Af Morten Olsen Tirsdag den 27. juni 2017 Nye tal viser, at det er sværere end nogensinde for danske virksomheder
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereNaturvidenskab ved AU
Naturvidenskab ved AU Erik Meineche Schmidt Årsfest den 3. juni 2005 NF s bidrag til AU s udviklingskontrakt Det naturvidenskabelige Fakultet stræber efter at være blandt de bedste Science-fakulteter på
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereManglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks
Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN
AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse
Læs mereFlere højtuddannede søger til udlandet
Uddannelse Flere højtuddannede søger til udlandet Udve. De unge er blevet globaliseringsbevidste og orienterer sig mere og mere internationalt - To ud af tre blandt fremtidens højtuddannede har planer
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereVelfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereVedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt
Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud
Læs mereREKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009
REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereArbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger
Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereSTATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd
STATUS PÅ DATALOGIFORSKNING OG -UDDANNELSE Professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, KU Næstformand i ATV s Digitale Vismænd 1 Den digitale verden 2 Digitalisering og lidt tal IKT-sektoren omsætter
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereMøde i Økonomisk Instituts aftagerpanel STUDIEADMINISTRATIONEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET ØKONOMISK INSTITUT Aftagerpanelet ved Økonomisk Institut MØDEREFERAT 29. AUGUST 2016 Forum Møde i Økonomisk Instituts aftagerpanel STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt 25-08-2016
Læs mereAkkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?
CBS Impact Topmøde 16. november 2017 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde afrunder vores 100 års jubilæum og peger
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mere25 tekster om udviklingen af Danish Design
25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede
Læs mereDer bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.
Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30
Læs mereHvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense
PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereBeretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan
Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereFacebook er elsket af narcisisster
Facebook er elsket af narcisisster Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 20. oktober 2008 kl. 04:00 Din profil på internetsiden Facebook fortæller om, hvor narcissistisk du er. Spørgsmålet er, om Facebook
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereKOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00
KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice
ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.
Læs mereKalundborg fem år frem Kristjan Jespersen
Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Bliv klogere på, hvad forskeren mener om Symbiosen Kristjan Jespersen er lektor i Bæredygtig Innovation og Iværksætteri ved Copenhagen Business School (CBS). Han
Læs mereHVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?
NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereStudiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport
Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet
Læs mere