Flere højtuddannede søger til udlandet

Transkript

1 Uddannelse Flere højtuddannede søger til udlandet Udve. De unge er blevet globaliseringsbevidste og orienterer sig mere og mere internationalt - To ud af tre blandt fremtidens højtuddannede har planer om at studere uden for Danmark - Hver fjerde foretrækker en karriere i udlandet - Internationale erfaringer opleves i stigende grad som et must - Eksperter forudser anden internationaliseringsbølge blandt akademikere Truslen om, at Danmark i de kommende år vil komme til at opleve et regulært brain drain, er måske rykket nærmere. En ny undersøgelse blandt de studerende ved landets 12 universiteter viser, at ca. hver fjerde foretrækker en karriere i udlandet. En stor del flirter formentlig blot med tanken. Men tallet er så højt, at hvis bare halvdelen fører drømmen ud i livet, vil det alvorligt rokke ved de økonomiske forudsætninger for fremtidens danske videnssamfund. Analysen, der tegner et miniportræt af den kommende generation af højtuddannede, viser, at de studerende orienterer sig stadigt mere internationalt, både når det gælder studie- og karriereforløb. Når de skal træffe valget mellem Danmark og udlandet, er det ikke hæderkronede danske velfærdsinstitutioner som en folkeskole til deres børn og et socialt sikkerhedsnet til dem selv, der er udslagsgivende. For dem er det snarere et spørgsmål om, hvor de kan få den bedste faglige og personlige udvikling, de bedste karrieremuligheder - kort sagt: Hvor de bedst kan realisere sig selv. De studerendes udlængsel sætter sig især tydelige spor i de tanker, de gør sig om deres uddannelsesforløb. To ud af tre oplyser, at de har gennemført eller overvejer at gennemføre et ophold ved et universitet i udlandet. Se figur 1. Tallene skal formentlig tages med et gran salt. Ifølge den seneste opgørelse fra 2002 er det kun godt 10 pct. af en universitetsårgang, der rent faktisk drager til udlandet for at læse. Men en prognose fra den australske uddannelsesorganisation IDP forudser, at antallet af udlandssøgende studerende på verdensplan vil blive femdoblet frem til Der kan således meget vel være tale om den anden bølge af studerende, der vil til udlandet for at læse. Den første begyndte for ca. ti år siden, hvor stipendiebaserede udvekslingsprogrammer som Sokrates satte gang i udviklingen på såvel europæisk som dansk niveau. Vi er ved et nyt sted, hvor der vil - eller i hvert fald bør - ske et ryk. Det er der to årsager til. For det første er alle blevet meget mere bevidste om globaliseringen. For ti år siden kunne folk slet ikke forstå, hvad globalisering og internationaliseringen af uddannelserne indebar. Den forståelse vil blive styrket i de kommende år. For det andet skal man absolut ikke underkende, at der via lovgivningen er gennemført nogle ændringer - og lagt op til endnu flere - der for alvor kan sætte skub i udviklingen, siger Benny Dylander. Han er tidligere direktør i Cirius, en styrelse under Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser. Benny Dylander peger bl.a. på, at man i øjeblikket arbejder med planer, der skal gøre det muligt for danske studerende at tage deres taxameterpenge med sig til udlandet. Det vil øge valgfriheden for de studerende, der ikke længere Om undersøgelsen Ugebrevets analyse bygger bl.a. på en rundspørge blandt studerende ved landets lange videregående uddannelser. Rundspørgen baserer sig på et bredt udsnit af de forskellige studieretninger på landets 12 universiteter. Den er ikke repræsentativ, men kan på grund af sin geografiske og uddannelsesmæssige spredning betragtes som en pålidelig strømpil. Rundspørgen er foretaget af Mandag Morgen i samarbejde med rekrutterings- og kommunikationsvirksomheden Moment A/S. Moment har etableret sig som en kontaktflade mellem erhvervslivet på den ene side og både studerende og færdiguddannede kandidater på den anden. Virksomheden har med sine databaser adgang til mere end studerende, hvilket giver kendskab til målgruppen samt mulighed for at gennemføre specifikke analyser af studerendes holdninger og forventninger. Se også Ugebrevet nr. 4, Nr april 2005

2

3 Hver fjerde højtuddannet vil til udlandet "Du bedes anføre, om du er mest enig med A eller mest enig med B, også selv om du måske ikke er helt enig med nogen af parterne." Jeg vil helst skabe en karriere i udlandet, når jeg afslutter mine studier 26,8 Pct. 73,2 Jeg vil helst skabe en karriere i Danmark, når jeg afslutter mine studier. "Har du allerede gennemført, eller planlægger du at gennemføre studier ved et internationalt universitet?" Nej 34,6 Figur 1: De studerendes store interesse for at læse i udlandet er et godt tegn. Til gengæld er det problematisk mange, der ønsker at blive i udlandet efter deres studier. 19,4 Pct. vil være afhængige af, om deres universitet har en udvekslingsaftale med det pågældende udenlandske universitet. Samtidig bliver de unges mindset i højere og højere grad stillet ind på, at de skal tænke og agere globalt. Når alle i det omgivende samfund taler om det, giver det jo også den studerende en indre bevidsthed om, at man er nødt til at tage springet, siger Benny Dylander. Globaliseringen er blevet virkelig Der er mange årsager til, at danske studerende i dag ønsker at gøre et udlandsophold til en del af deres uddannelse. Undersøgelsen tegner et interessant billede af, hvilke konkrete motiver der ligger bag de studerendes overvejelser: Ønsket kommer indefra. Når man taler om internationalisering og globalisering i den offentlige debat, handler perspektivet ofte om, at globaliseringen sætter Danmark under pres. Sådan oplever de studerende det ikke. Direkte adspurgt om den primære årsag til at gennemføre et semester eller to i udlandet, svarer henved halvdelen, at det vil være godt for deres personlige udvikling. Der er altså en klar forventning om, at et internationalt ophold kan sætte nogle nye - internationale - perspektiver på 46,0 Måske Ja deres studier og tilværelse i øvrigt. Det er ikke et pres udefra, der vækker udlængslen: Kun omkring hver femte peger på, at man primært bør tage til udlandet, fordi det pynter på ens CV. Faglig udvikling er en vigtig årsag. En relativt stor andel af de studerende betragter udenlandske studier som en nødvendig del af deres faglige udvikling. For ca. en tredjedel er det den primære årsag til at tage afsted. Hver fjerde peger på, at den offentlige forskning inden for deres felt er så dårlig, at de nødvendigvis må tage til udlandet, hvis de skal forbedre deres faglige forudsætninger. Kritikken er stærkest blandt de ældre studerende, der typisk har specialiseret sig mest inden for deres fag. Landet betyder mere end universitetet. Det er ikke nødvendigvis særligt konkrete overvejelser, der ligger bag de studerendes ønske om udlandsophold. Således peger halvdelen af de udlandssøgende på, at det er tanken om at læse i udlandet, der er tiltrækkende. For hver tredje er det et specifikt land, der trækker. Kun lidt over hver tiende peger på et konkret universitet, dets faciliteter eller undervisere som det konkrete udgangspunkt for deres overvejelser. Se figur 2. Det sidste kan synes paradoksalt i lyset af mange studerendes forestillinger om, at et udlandsophold vil få stor betydning for deres faglige udvikling. Studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, finder det dog ikke mærkeligt, at de studerende ikke er mere præcise i deres bevæggrunde: For mange af dem, der tager på et studieophold i udlandet, går land og sprog langt forud for faglighed. De tager først og fremmest afsted for at få et studieophold på deres CV - og måske også fordi et udlandsophold i sig selv er spændende. Mange af dem, der tager af sted, gør det på et tidspunkt i deres uddannelse, hvor de ikke er stærkt specialiserede endnu, siger han til Ugebrevet. Internationale erfaringer er nødvendige At de danske studerende er mere optaget af bestemte lande end bestemte universiteter, er også tankevækkende af en anden grund. Man må nemlig antage, at udenlandske studerende gør sig nogenlunde samme tanker. Og skal Danmark opbygge et internationalt orienteret uddannelsesmiljø, er det jo ikke nok, at danske studerende tager til udlandet - det er tilsvarende, at Danmark formår at trække udenlandske studerende den anden vej. Meget tyder dermed på, at man ville stå bedre i kampen om de internationale studerende, hvis man satsede mere på at profilere Danmark som uddannelsesnation frem for at 26 Nr april 2005

4 De unge rejser efter personlig udvikling "Hvad er efter din mening den primære årsag til at gennemføre studier ved et internationalt universitet?" for min personlige udvikling for min faglige udvikling for mit CV, når jeg efter uddannelse skal søge job "Her følger to udsagn om de forskningsmæssige forudsætninger for din faglige udvikling. Du bedes anføre, om du er mest enig med A eller mest enig med B." Den offentlige forskning inden for mit felt er så god, at jeg ikke behøver tage til udlandet for at forbedre mine faglige forudsætninger 21,9 73,6 Pct. 26,4 30,2 47,9 Pct. N= "Hvad var/er din konkrete motivation til at søge et udlandsophold?" Tanken om at læse i udlandet tiltrækker Det pågældende land tiltrækker Det pågældende universitet tiltrækker Det pågældende fakultet/ institut tiltrækker Ved ikke De pågældende undervisere/ professorer tiltrækker 7,7 Den offentlige forskning inden for mit felt er så dårlig, at jeg nødvendigvis må tage til udlandet for at forbedre mine faglige forudsætninger Figur 2: Hver fjerde mener, at de nødvendigvis må tage til udlandet, hvis de vil forbedre sig fagligt. For hovedparten er det dog blot tanken om et udlandsophold, der trækker. 1,0 0,7 35,7 49,4 Pct. N= markedsføre de enkelte uddannelsesinstitutioner. I dag er der ikke nogen samlet strategi for de danske uddannelsers markedsføring i udlandet. Se også artiklen på side 18. Benny Dylander er varm fortaler for et samarbejde omkring markedsføringen. Han mener ikke, man kan undervurdere betydningen af at trække udenlandske studerende til landet. Ud over de mulige fordele for universiteternes 5,5 økonomi peger han på en række andre vigtige årsager: De udenlandske studerende vil naturligvis kun vælge Danmark, hvis vi har gode uddannelser at byde på. Flere udenlandske studerende betyder, at niveauet for undervisningen bliver presset op - til stor gavn for de danske studerende. Men det betyder også, at de danske studerende får et tilskud udefra, hvis de i det daglige færdes sammen med udlændingene. De får på den måde åbnet øjnene for en større verden, siger Benny Dylander. Det samme gælder de danske studerende, der rejser ud: Vi har brug for en arbejdsstyrke, som ikke er lukket for det globale, som ikke er provinsiel, og som forstår, at der er en global måde at leve på og gøre ting på. Det er den kompetence, man først og fremmest får som dansk studerende i udlandet. Generelt tror jeg ikke, at det faglige tilskud nødvendigvis er større end det, de får i Danmark. Det væsentligste er, at de oplever, at tingene kan gøres på en anden måde, end de er vant til, siger Benny Dylander. Han vurderer, at det først og fremmest er evnen til at kunne navigere i internationale sammenhænge, som fremtidens elite får brug for på et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked. En tilsvarende udlægning kommer fra ungeforskeren Carsten Yndigegn, der er lektor ved Syddansk Universitet: Indtil nu har det især været på oplevelsesplanet, at de unge har orienteret sig mod udlandet, bl.a. ved at tage på dannelsesrejser. Det nye er, at globaliseringen - og den heraf følgende udvidelse af arbejdsmarkedet - har ændret vilkårene. For at begå sig på dette arbejdsmarked skal man kunne orientere og bevæge sig internationalt, og den erkendelse er de mest veluddannede unge i dag nået frem til, siger han. At flytte eller ikke flytte Det overrasker ikke Carsten Yndigegn, at mere end hver fjerde vil foretrække en karriere i udlandet efter studietiden. Han bemærker dog, at der endnu ikke er sket en markant stigning i antallet af veluddannede danskere, der på mere permanent basis siger farvel til deres hjemland. Ifølge Velfærdskommissionens rapport fra begyndelsen af marts udvandrer hvert år omkring danske statsborgere. Men ca. 3 ud af 4 vender hjem inden for 6 år - og andelen er ikke nævneværdigt højere blandt de højest uddannede. Velfærdskommissionen advarer dog om, at netop de højtuddannede vil blive mere og mere tilbøjelige til at udvandre. Den privatøkonomiske fristelse, der ligger i at tage en lang skattefinansieret uddannelse for derefter at flytte til et land med høj løn og lav skat, kan være ganske stor, som det hedder i rapporten. Den peger også på et andet motiv til øget udvandring: I takt med at flere og flere danskere studerer i udlandet, vil der være flere og flere, der finder deres partnere uden for landets grænser. Nr april

5 Familie og venner holder dem hjemme Faktorer, der har betydning for, at du vil bo og arbejde i Danmark. Hvor er det, at jeg kommer til at bo i nærheden af mine forældre, søskende og venner? at mine børn kommer til at gå i en dansk skole?... at jeg er økonomisk sikret gennem dagpenge, hvis jeg skulle miste mit arbejde?...at jeg føler mig mest tryg ved at blive i Danmark, fordi jeg kan begå mig i samfundet, og fordi jeg taler sproget? Meget Vigtigt i nogen grad Ikke så Slet ikke Ved ikke "Her følger to udsagn om dit forhold til velfærdsstaten. Du bedes anføre, om du er mest enig med A eller mest enig med B, også selv om du måske ikke er helt enig med nogen af parterne." Jeg foretrækker at betale mindre i skat, også selvom det betyder forringelser af velfærdssamfundet. 26,1 Pct. 73,9 Jeg foretrækker at betale en høj skat, fordi jeg derved bidrager til at opretholde velfærdssamfundet. Ugebrevet har samtidig bedt de studerende, der ønsker at blive i landet, pege på, hvilke forhold der får dem til at fravælge en karriere i udlandet. Svarene viser bl.a., at: Sociale netværk er afgørende... Mere end noget andet er det familie og venner, der kan få de veluddannede unge til at fravælge en udenlandsk karriere. Fire ud af ti siger, at dét er aldeles afgørende for deres valg. Mere end otte ud af ti ser det som et argument for at blive i landet. mens sprog og kultur er mindre. Dette har imidlertid intet at gøre med tilknytningen til det danske. I hvert fald afviser to ud af tre studerende argumentet om, at det er mest trygt at blive i Danmark, fordi de her kan begå sig i samfundet og taler dansk. Betydningen af velfærd er overvurderet... Muligheden for at sende børnene i en dansk folkeskole fremhæves ofte af udlandsdanskere som en begrundelse for at vende hjem. Men når det gælder de studerende, er det kun omkring hver anden. Lidt flere peger på vigtigheden af et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de skulle blive arbejdsløse.... men opbakningen til velfærdsstaten er intakt. Trods de studerendes internationale orientering - og udsigten til lønninger over gennemsnittet - er der stor opbakning til velfærdssamfundet. Tre ud af fire studerende er villige til at betale en høj skat for at opretholde velfærdsgoder. Andelen, der vil acceptere velfærdsforringelser for at betale mindre i skat, er i øvrigt størst blandt studerende på de erhvervsøkonomiske uddannelser. Se figur 3. Carsten Yndigegn peger ligesom Velfærdskommissionen på, at udvandringen blandt de højtuddannede er et fænomen, der har alle forudsætninger for at udvikle sig. På Institut for Grænseregionsforskning under SDU har han beskæftiget sig indgående med national kontra europæisk identitet. Og netop spørgsmålet om de unges nationale tilhørsforhold kan i sidste ende blive afgørende for deres valg, mener han. Det er typisk de primære netværk - familien og omgangskredsen - der binder de unge mest. Men hvis det viser sig, at de unge bliver bedre og bedre i stand til at håndtere både en national og en overnational identitet, kan de flytte sig meget. Og de vil formentlig også gøre det, siger han. Figur 3: Det er familien og omgangskredsen, snarere end velfærdsgoder og dansk kultur, der afholder de veluddannede unge fra at slå sig ned i et andet land. Poul Anders Pedersen pap@mm.dk Reference: - Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts Nr april 2005