MARITIME KOMPETENCECENTRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARITIME KOMPETENCECENTRE"

Transkript

1 MARITIME KOMPETENCECENTRE RAPPORT FRA SEMINAR 5. MARTS 2008 Skibsbevaringsfonden

2 DATABLAD Titel: Maritime kompetencecentre Undertitel: Rapport fra seminar 5. marts 2008 Forfatter: Tom Rasmussen og John Walsted Serietitel og nr.: Faglig rapport nr Udgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN Udgivelsesår: September 2008 Redaktion og layout: Korrektur: Fotos, nye: Tom Rasmussen Ole Vistrup SBF/Tom Rasmussen Fotos, historiske: Forsideillustration: Motorgalease Karoline Svane af Rudkøbing. Stråkøl lægges under den ny køl, Hobro Værft oktober (Foto: SBF/TR) Gengivelse af dele eller hele rapporten tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Maritime kompetencecentre Vejen frem for bevaringen af de maritime håndværk? INDLEDNING Baggrunden for, at emnet værnecentre i det hele taget er et tema i Skibsbevaringsfondens virke, er den permanente situation, de bevaringsværdige skibe befinder sig i, nemlig at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at sætte dem istand. Kulturarven er med andre ord i fare. Derudover er en uønsket udvikling i gang i værftsbranchen, en udvikling, Skibsbevaringsfonden forudser i sin rapport Vision og strategi I afsnittet Den maritime kulturarv, forudser fonden, at der i de kommende år vil kunne opstå problemer ved at det ikke længere er muligt for værfterne at holde ved lige kundskaberne omkring de maritime håndværk, håndværk, der skal sikre, at de bevaringsværdige skibes vedligehold og istandsættelse bliver varetaget efter anerkendte, kulturhistoriske retningslinier. I Skibsbevaringsfondens visionsplan formuleres følgende målsætning: (..) Fonden vil [derfor] klargøre sin holdning til etablering af særlige museumshavne og værnecentre, som det allerede kendes i vore nabolande. Videre heder det, at: I de kommende fem år vil Skibsbevaringsfonden arbejde for at: ( ) vurdere mulighederne for etablering af f.eks. to kompetencecentre for fartøjsbevaring i Danmark. Skibsbevaringsfonden har vinteren udarbejdet et problemnotat, der belyser dagens situation og den formodede udvikling. Blandt andet forsøger notatet at definere begrebet værnecenter ud fra bl.a. indhold og funktion. Problemstillingerne er formuleret i forhold til fondens erfaringer fra de nærmere et hundrede restaureringsopdrag, der er blevet finansieret ved lån i fonden, og som har været gennemført ved en hel række træskibsværfter og bådebyggerier. For at få begrebet belyst på bredeste vis, besluttede fondens bestyrelse i 2007 at arrangere et endags-seminar med maritime kompetencecentre som tema. Seminaret blev afholdt i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København, den 5. marts Seminarets hovedformål var at lade alle de parter, der efter Skibsbevaringsfondens mening naturligt arbejder med begrebet skibsbevaring, komme til orde så tidligt som muligt i den proces, der til sidst skal give fonden mulighed til at formulere sin egen holdning til spørgsmålet. Der var således inviteret repræsentanter for Træskibs Sammenslutningen, Center for Bygningsbevaring, Raadvad og Havnsø Værft til at beskrive deres respektive synspunkter. Fra Norge var inviteret Norsk Handverksutvikling, Hardanger Fartøyvernsenter for at informere om henholdsvis bevaring af truede håndværk og erfaringer fra snart tyve år med statslig anerkendte skibsbevaringscentre. 3

4 Formanden for Skibsbevaringsfonden, museumsdirektør Hans Jeppesen, ønsker de knap 100 tilmeldte vel mødt til seminaret, der blev holdt i Bygningskulturens Hus, Borgergade 11 i København. Foto: SBF/Jes Kroman I god tid inden seminaret var det ovenfor nævnte problemnotat, som Skibsbevaringsfondens seminarindlæg byggede på, blevet udsendt til alle seminardeltagerne. (Notatet kan læses på fondens hjemmeside KORT OM INDLÆGGENE Der skal ikke her fremlægges et omfattende referat af de forskellige indlæg. Blot gives der smagsprøver, og læseren henvises i stedet til bilagene til sidst i rapporten, hvor man vil finde indlægsholdernes PowerPoint-præsentationer og/eller manuskripter. Så kan læseren selv danne sig sit eget indtryk af foredragsholdernes intentioner og holdninger. ARKITEKT POUL ERIK CLAUSEN, formand for Træskibs Sammenslutningen, med ca. 800 medlemmer og ca. 350 skibe i ryggen, talte om Gamle skibe i en trængt situation. Han pegede på, at kort afstand fra hjemhavnen til beddingen eller værftet er et centralt punkt i skibsejerens hverdag. Hvis afstanden er for stor og dermed uoverskuelig, forfalder skibet, underforstået: Der er et stærkt behov for bevaring af de små, lokale beddinger. Mange TS-medlemmer skal, af økonomiske årsager, selv gøre det meste af vedligeholdsarbejdet. Han oplyste desuden, at mange TSA-medlemmer ikke har egen bil, og det kan gøre rejser til og fra en fjern bedding til en relativt uoverskuelig opgave. Paul Erik Clausen mente i øvrigt, at der, til trods for at antallet mindre fiskekuttere er blevet voldsomt reduceret gennem de seneste år, fremdeles er eksistensgrundlag for et antal beddinger og værfter. Som eksempler nævnte han beddingerne i Gilleleje og i Odden Havn. 4

5 I arbejdet for bevaring af de traditionelle håndværk knyttet til skibene pegede Poul Erik Clausen på Vikingeskibsmuseets og Fregatten Jyllands værfter som aktuelle udklækningssteder for lærlinge. Han foreslog, at nedlagte beddinger, slæbesteder, centre opbygget om naturskoler, produktionsskoler o.l., også bør kunne anvendes som vedligeholdspladser for træskibe, hvor ildsjæle gennem dannelsen af f.eks. lokale kystkulturcentre medvirker til at holde maritime traditioner levende. Bona Gratia får ny bundmaling på Horsens havns gamle bedding foråret (Foto: SBF/TR) ARKITEKT SØREN VADSTRUP, CENTER FOR BYGNINGSBEVARING, RAADVAD, redegjorde for centrets arbejde med bevaring af gamle danske håndværk knyttet til, i hovedsag, bygningsbevaring. Vadstrup var i en årrække knyttet til daværende Vikingeskibshallen i Roskilde, og hans arbejde i dag bygger bl.a. på erfaringer høstet i arbejdet med bygning af vikingeskibskopier. Vadstrup pointerede, at det er afgørende for et godt restaureringsresultat, at håndværkerne har erfaring i, og interesse for at arbejde med de gamle teknikker. Han pegede bl.a. på en analyse helt tilbage i 1996, der afdækkede store mangler i datidens viden om god og dårlig håndværkspraksis og traditionelle materialer egenskaber. Der var stor uenighed mellem de eksisterende videns-centre om viden og anbefalinger, og der blev afdækket et stort behov for efteruddannelse af håndværkere. Et vigtigt element i enhver restaureringssammenhæng var, efter Søren Vadstrups mening, en restaurerings-kodex, der formulerer et sæt enkle og klare restaurerings-principper til hjælp for bygningsejere, håndværkere og rådgivere. Der skal forskning til for at skaffe sig viden om god og dårlig praksis, tværfaglig erfaringsudveksling, informationsmaterialer, informationskampagner, kurser og undervisning. Og ikke mindst er der efter hans mening behov for et nationalt videnscenter for håndværk og bygningsbevaring. ATLE OVE MARTINUSSEN, SPECIALRÅDGIVER I NORSK HANDVERKSUDVIKLING, orienterede om den statsfinansierede institution, der i efterhånden mange år har arbejdet målrettet med dokumentation og videreføring af små og truede håndværk i Norge. Arbejdsmodellen indebærer, at institutionen inviterer en gammel/ældre håndværker en informant til et samarbejde med en ung håndværker med mesteruddannelse i samme eller et nærtbeslægtet fag, til at arbejde sammen i en periode i et mester/lærling-forhold. På denne måde kan man opnå en overlevering fra 5

6 gammel til ung det, Martinussen kalder for handlingsbåren kundskab, underforstået den udgave af håndværket, således som den aldrende udøver praktiserer eller på et tidspunkt har praktiseret det. Hele forløbet bliver dokumenteret med foto, video, skitser og lyd. Hen ved to hundrede projekter er blevet gennemført indtil nu. Dokumentationsmaterialet er tilgængeligt for studier og forskning, og oplysninger om et stort antal håndværkere er aflejret i en delvist søgbar håndværkerdatabase (http://www.maihaugen.no/default.aspx?id=327 ). ÅSMUND KRISTIANSEN, VÆRFTSFORMAND ved Hardanger Fartøyvernsenter (Norge), beskrev modellen for etablering, finansiering og drift af de tre statslig anerkendte centre for skibsbevaring: De to, centrene i Hardanger og i Gratangen (i Troms fylke, Nord-Norge) arbejder med træskibe, rigning, rebslagning og glødehovedmotorer, mens det tredje, der ligger ved Kristiansand, har nittede stålskibe og dampmaskiner som speciale. Kristiansen gjorde en pointe af de ringvirkninger, denne model har skabt siden det første center blev etableret i 1999 (eks): Naboværfter udvikler sig parallelt med centrene, og samarbejde opstår; centrenes etablering har ført til øgede statstilskud til skibsbevaring (32 mio. i 2008), hvoraf ca. halvparten bliver tjent af de private værfter; skibsejerne vælger selv hvor, de vil have sit fartøj istandsat. SKIBSTØMRER FRANCK STEINBECK, der er indehaver af Havnsø Værft, var i sit indlæg enig med arrangøren i, at det faldende antal små værfter og beddinger er egnet til bekymring. Men han var ikke enig i, at dette vil kunne føre til tab af håndværkskundskab og faglige færdigheder. Der er på landsplan et stort antal personer (han skønnede ca. 300), som arbejder aktivt med skibstømrerarbejde på højt fagligt plan, var hans indtryk. Han mente, faget er levedygtigt i endnu 30 år uden fald i indsigt og kunnen. Steinbeck var afvisende til de mulige modeller, arrangøren havde skitseret til centre for bevaring af håndværket. Derimod kunne han godt ønske sig et teoretisk videns-center, hvor håndværkerne kunne henvende sig for at få at vide mere om specielle emner eller problemstillinger. TOM RASMUSSEN, SKIBSHISTORISK KONSULENT i Skibsbevaringsfonden, redegjorde for baggrunden for fondens ønske om at sætte fokus på de maritime håndværks fremtid. Det er fondens erfaring, at mange skibstømrere, specielt de unge, ikke længere får anledning til at erhverve sig de traditionelle kundskaber, når mange ældre udøvere vælger at lukke forretningen og således træder ud af erhvervet. Denne udvikling kan bringe restaurering af bevaringsværdige skibe på højt fagligt niveau i fare, hvorfor det efter fondens mening er nødvendigt at rette fokus mod situationen og, sammen med branchens udøvere og skibsejerne, se på mulighederne for tiltag, der kan modvirke en udvikling i uheldig retning. DEBATTEN De mange indlæg medførte, at der kun var en halv time til rådighed til den efterfølgende debat. Med så mange deltagere, ganske nøjagtigt 100, blev det svært få gang i en reel diskussion. Her skal derfor refereres essensen i de korte indlæg, der afrundede seminaret. ATLE OVE MARTINUSSEN: - At etablere et netværk er vigtigt, når kundskab skal bevares. Del kundskaben! Handlingsbåren kundskab kan blive en motor i regional udvikling. 6

7 HANS JEPPESEN: Hvad vil TS med Træskibsfonden? Herefter fulgte en dialog mellem Poul Erik Clausen og Hans Jeppesen om dette emne. FLEMMING WALSTED: Er der ved at opstå indbyrdes kappestrid mellem fond og forening om hvem der skal forestå vedligeholdelse af træskibsflåden? HANS JEPPESEN: Forsøger blot at indlede og sætte gang i debatten KÅRE MADSEN (Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri): Replik til Poul Erik Clausens redegørelse om at bruge midler fra Træskibenes Fond til opkøb af lukkede beddinger: Poul Erik Clausen er måske ikke helt klar over hvad, det koster at drive en bedding. Man skal tænke sig meget nøje om, inden der kastes penge i det, sagde han og foreslog dem at f.eks. indkøbe en kran i stedet. Derefter replik til modellerne for et eller flere kompetencecentre: At give støtte til etablering og drift af et antal centre vil påvirke [negativt] de almindelige værfters inspiration til at arbejde med bevaring af traditionel håndværkskundskab i fremtiden. Opfordrede til, at Skibsbevaringsfonden og skibsejerne møder værfterne og drøfter mulige samarbejdsformer. Han henviste ligeledes til et fiskerierhvervs-projekt, der handler om opsamling af viden og metodebrug og ikke mindst vidensdeling inden for udstyr, materialer og håndværk. Denne vidensbank kunne være et eksempel til efterfølgelse. Vidensdeling er godt konkurrence på metoder er passé, mente Kåre Madsen. JAKOB JENSEN (skonnert Fulton): - Det er væsentligt, at skibsejerne giver værfterne nøjagtige projekt- eller opgavebeskrivelser, så de kan give tilbud som er i overensstemmelse med vore ønsker for arbejdet. Et dialogcenter ville være til gavn i den sammenhæng. HENRIK TRAUGOTT-OLSEN (galease Aventura): - Henviste til, at der er et samarbejde i gang mellem fiskernes lav på Fyn om at skaffe penge til bevaring af beddinger og værfter. Han Efterlyste statistik over hvilke værfter der har udført arbejde for fonden og i hvilket omfang. ASK NANSEN (sejlskibsmatros?) I sejlskibsbranchen arbejder personer og flere er under uddannelse. Pengene ligger i handelsflåden, mens de gode arbejder ligger i småskibene. Det ville være en fordel for de unge at lære sømandshåndværket i de små skibe, da det giver selvstændighed. TOMMY P. CHRISTENSEN (konsulent): Hvordan forholder det sig med aldersfordelingen blandt håndværkere? Er det et problem med tilgang af nye kræfter? HANS PETER WARMING (ejer af Vito) til Steen Sabinsky: Holland er et godt eksempel på at der kan skabes indtjening i småskibene. OLE VISTRUP (næstformand i Skibsbevaringsfonden) bragte debatten tilbage på sporet: Er der en fremtid for bevaringscentre i Danmark? GERT LYKKE JENSEN (skibstømrer, Fiskeri- og Søfartsmuseet): Det vil være en fordel med sådanne centre. Bragte Esbjerg ind som eksempel på et sted hvor skibstømrererhvervet er borte som følge af strukturomlægningerne i fiskeriet og hvor grundlaget for værft og håndværk dermed er svundet. (UKENDT): Levebrødet for værfterne forsvinder med eventuelle centres fremkomst. Træk i stedet på samme hammel og skaf midler sammen til brug for vidensdeling, til gavn for alle FLEMMING WALSTED: Dokumentation af metoder og håndværk er vigtig det ses med al tydelighed af erfaringerne fra de norske centre og ligeså her i landet. 7

8 OLE VISTRUP: Fonden tager gerne initiativ til medvirken ved indsamling af viden. FRANK STEINBECK stillede sig til rådighed til indsamling af viden om tilbageværende virksomheder. THORVALD WALSTED: Brug Dansk Industri til opsamling af viden om de eksisterende virksomheder og deres kompetencer. GERT LYKKE JENSEN: Et bevaringscenter i en eller anden form er sandsynligvis den bedste måde at bevare håndværkstraditionerne på. ERIK KROMAN (museumsleder Marstal søfartsmuseum): At skaffe penge til skibe eller centre handler også om synlighed Bonavista til eksempel. Sådanne projekter gør søfart og sejlads synligt og standser dermed den tiltagende maritime analfabetisme RAFAELLO BARTOLINI (bådebygger): Nutidens uddannelser peger mod moderne tider der mangler kompetencer inden for traditionel bådebygning. POUL ERIK CLAUSEN efterlyste oversigt over antallet af håndværkere og lærlinge vi skal have puslepladser hvor de lokale skibstømrere kan arbejde for kunder i lokalområderne. Derefter blev der givet forskellige bud på antal (helt op til 50) af tilgående lærlinge årligt. OLE VISTRUP: Glædeligt at høre hvis der virkelig er tale om op til 50 nye lærlinge årligt. Generelt taler man i dag om, at fag, der ikke kan levere mindst 20 nyuddannede pr. år, er uddøende fag. ALICE BREINDAHL SØRENSEN (charterskib Havet) spurgte Søren Vadstrup om eventuelle erfaringer fra hans verden om konkurrenceforvridning i forhold til deres arbejde på Center for Bygningsbevaring Raadvad. HANS JEPPESEN afrundede debatten med godt begyndt er halvt fuldendt. VEJEN VIDERE Rapporten er sendt ud til seminardeltagerne pr. som en PDF-fil. De brancheorganisationer og interesseorganisationer, der var repræsenteret ved seminaret, bliver i et følgebrev opfordret til at diskutere seminarets tema og problemstillinger og eventuelt selv komme med et bud på mulige veje at gå, for at de traditionelle, faglige færdigheder kan blive bevaret og videreført i fremtiden. Skibsbevaringsfonden vil i løbet af vinteren 2008/2009, som en opfølgning af seminaret, invitere repræsentanter for branchen og maritime interesseorganisationer til et møde. Formålet med dette er at få temaet vendt i en mindre kreds for, om muligt, at kunne enes om at arbejde videre i retning af nogle fælles mål. 8

9 SKIBSBEVARINGSFONDEN Jyllandskontoret Vorsøvej 14, Søvind, 8700 Horsens Tlf Søvind, februar 2008 Kære seminardeltager Værne- og kompetencecentre en løsning for morgendagens skibsbevaring? Hermed følger det endelige program for seminaret Maritime kompetencecentre. Skibsbevaringsfonden har taget initiativ til dette seminar for i samarbejde med interessenter på området at afdække perspektiver og muligheder for morgendagens skibsbevaring. Når emnet værnecentre eller kompetencecentre i det hele taget er et tema, skyldes det den permanente situation de bevaringsværdige skibe befinder sig i, nemlig at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at sætte dem i stand. Derudover er en uønsket udvikling i gang i værftsbranchen, en udvikling, Skibsbevaringsfonden forudser i sin rapport Vision og strategi I afsnittet Den maritime kulturarv forventer Fonden, at der i de kommende år vil kunne opstå problemer ved at værfterne ikke længere kan varetage de maritime håndværk knyttet til traditionelle skibes vedligehold og istandsættelse. Den maritime kulturarvs ypperste vidensbyrd, fartøjerne, er således i fare for at forsvinde. Det er en naturlig del af Skibsbevaringsfondens arbejde, at Fonden ser frem og forsøger at trække nogle linjer op for fremtidens bevaringsarbejde. Fonden er en central aktør, når morgendagens bevaringspolitik bliver sat til debat. Og en debat er nødvendig for at kunne identificere de mange problemstillinger, der ligger indbygget i arbejdet med de bevaringsværdige skibe. Situationen for de bevaringsværdige skibes fremtid, herunder den kvalificerede vedligeholdelse og istandsættelse, kræver indsats på flere områder. Det handler ikke kun om at finde argumenter for en eventuel oprettelse af et eller flere kompetencecentre, ej heller hvilke lokaliseringer, der i givet fald skal peges på. Det handler lige så meget om at etablere et samarbejde med erhvervets udøvere, skibsejerne, eksisterende kulturmiljøer, private initiativer, turismeerhvervet, forskningsmiljøer osv., og desuden lokal og central forvaltning, for sammen at finde frem til udgangspunkter for morgendagens bevaringspolitik og -praksis. Det er Skibsbevaringsfondens håb, at seminaret kan bidrage til at fokusere på de muligheder for løsninger, der kan findes gennem samarbejde med de maritime aktører, og vi ønsker seminardeltagerne hjertelig velkommen onsdag den 5. marts 2008 fra kl. 10 til kl. 16 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København. Med venlig hilsen Tom Rasmussen Skibshistorisk konsulent

10 MARITIME KOMPETENCECENTRE I DANMARK SEMINARPROGRAM Registrering Velkommen. Introduktion til emnet Hans Jeppesen, formand, Skibsbevaringsfonden 1. DEL. BEVARING AF HÅNDVÆRKET Gamle skibe i en trængt situation Poul-Erik Clausen, arkitekt, formand for Træskibs Sammenslutningen Bevaring af gamle danske håndværk Søren Vadstrup, arkitekt, Center for Bygningsbevaring Vern og videreføring av tradisjonelle håndverk i Norge Atle Ove Martinussen, specialrådgiver, Norsk Handverksutvikling Opsummering, diskussion Frokost 2. DEL. KOMPETENCECENTRE Et fartøyvernsenter i praksis Åsmund Kristiansen, afd.leder, Hardanger Fartøyvernsenter, Norge Skibsværfterne og fremtiden Frank Steinbeck, skibstømrer, indehaver af Havnsø Værft Maritime kompetencecentre i Danmark? Tom Rasmussen, konsulent, Skibsbevaringsfonden Opsummering Pause Paneldiskussion Seminaret slutter

11 TS KULTURARV Gamle skibe i en trængt situation En trængt situation for et TS-medlem: 1. Kommer skibets ejer i en trængt situation forfalder skibet hurtigt. 2. Er afstanden fra hjemhavnen og til beddingen / værftet, hvor professionelt skibsarbejde udføres for stor og dermed uoverskuelig, forfalder skibet. 3. En TS skibsejer er mennesker, hvor det af økonomiske årsager er nødvendigt at udføre den største del af skibets vedligeholdelse selv.

12 TS KULTURARV Uoverskuelighed Vedligeholdelsen af vore både er vigtig. * Springer vi over, kan det få overskuelige konsekvenser. * En skibsejer, der skal betale en beddingstur af beskattet kroner, vil gerne lave så meget som muligt selv.

13 TS KULTURARV Udflagning Grundlaget for træskibsværfterne s eksistens indskrænkes.

14 TS KULTURARV

15 TS KULTURARV Værfter og bedding Gilleleje: Eksistensgrundlaget for bevarelse af værft- og bedding er der.

16 TS KULTURARV Værfter og bedding Odden Havn: Erhvervsudøvere Træskibsejere

17 TS KULTURARV Værfter og bedding Holbæk: Eksistensgrundlaget for værftets overlevelse findes ikke mere. Områdets beliggenhed gør det værdigfuldt Kulturelt Økonomisk

18 TS KULTURARV Kompetencer Vikingemuseet i Roskilde Fregatten Jylland i Ebeltoft Begge steder i dag udføres skibshåndværket og begge steder bør være udklægningssteder af læringe.

19 TS KULTURARV Foreninger DFÆL SME TS

20 TS KULTURARV TræskibsSammenslutningen ca. 800 medlemmer ca. 350 skibe ca. 300 skibe mellem fod

21 TS KULTURARV Afstande kan være uoverskuelige LØGSTØR LEMVIG HOBRO ÅRHUS HUNDESTED MIDDELFART KORSØR KØBENHAVN ÅBENRÅ RUDKØBING VORDINGBORG

22 TS KULTURARV Træskibsfonden Lillebælt Værft lokale ildsjæle der arbejdede på at skabe grobund for at beddingen, der var på vej til at blive nedlagt, kunne vil blive opretholdt for skibsejere.

23 TS KULTURARV Puslepladser Opbygget over ildsjæle som vigtige personer. Lokale kystkulturcentre. Centre opbygget over naturskoler, produktionsskoler mv. Ebeltoft Strynø Århus Holbæk Rudkøbing Hobro Skive

24 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. BEVARELSE AF HÅNDVÆRK Bevarelse af danske bygningshåndværk Restaureringsarkitekt 1978 Restaureringsarkitekt på privat tegnestue Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen RAADVAD, Nordisk Center til bevarelse af Center for Bygningsbevaring Andet: Rekonstruktion og bygning af vikingeskibs-kopier bl.a. ROAR EGE og HELGE ASK for Vikingeskibshallen i Roskilde

25 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

26 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

27 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

28

29 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

30 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK og bygningskultur

31 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

32 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

33 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

34 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

35 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Analyse i 1996 Der i mange tilfælde mangler dokumenteret viden om god og dårlig praksis. Der er samtidig stor uenighed om nye og ældre materialers egenskaber Der eksisterer også stor uenighed mellem de eksisterende officielle viden-centre om viden, anbefalinger, hvilket afspejler sig i mange ukoordinerede informationsmaterialer. Der er heller ingen koordineret videnindsamlng eller erfaringsopsamling. Derudover mangler der slagkraftig, landsdækkende informationer til relevante målgrupper: Husejere, håndværkere, rådgivere og andre interesserede, der formidler det, man trods alt ved. Der er endvidere behov for omstilling og efteruddannelse af en stor mængde danske bygningshåndværkere, især i forhold til de næsten glemte traditionelle byggematerialer og metoder. Reparation er i praksis et nyt håndværk, der skal læres forfra. I forhold til at vedligeholdelse og istandsættelse af eksisterende ældre bygninger i dag optager mel-lem 60 og 70 % af aktiviteterne i Byggebranchen og nybyggeriet kun repræsenterer cirka %, er det et problem at den faglige grunduddannelse af håndværkerlærlinge på de Tekniske skoler, ikke afspejler dette faktum.

36 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Analyse 1996 En særlig problematik i forhold til bevarelsen af dansk bygningskultur udgør: Bevarelse af de små bygningshåndværksfag, med fra udøvere Den fortsatte produktion af en række traditionelle byggematerialer, knyttet til ældre byggeskik Herunder genanvendelse af brugte byggematerialer Bevarelse af de regionale forskelligheder i dansk bygningskultur Ændring af lovgivning, der fremmer udskiftning, voldsom ombygning, nedrivning eller ukvalificerede, billige løsninger. Formuleringen af et sæt enkle og klare overordnede principper for restaurering, ombygning, tilføjelser og reduktioner. Der mangler samtidig praktiske hjælpeværktøjer de kan lette overgangen fra dårlig praksis til god praksis, for de husejere, der ønsker at følge de anbefalede råd og vejledning.

37 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Hvad skal der til? Restaurerings-kodex Der må formuleres et sæt enkle og klare bygningsrstaurerings-principper, som kan hjælpe husejere, håndværkere og rådgivere med at skabe en klar linie i den måde de vedligeholder og istandsætter ældre huse. Forskning Der må skaffes sikker viden om god og dårlig praksis gennem forskning, videnindsamling, erfaringsudveksling og dokumentation Informationsmaterialer Der må fremstilles klare og forståelige informationsmaterialer der formidler denne viden på flere forskellige niveauer og i flere forskellige medier: Trykte, film, internet, udstillinger m.fl. Informations-kampagner Der må informeres landsdækkende, slagkraftigt og bredt til relevante målgrupper: Husejere, håndværkere, rådgivere og andre interesserede. Kurser og undervisning Der må udvikles og gennemføres kursusprogrammer for hånd-værkere, rådgivere m.fl. i vedligeholdelse og istandsættelse af ældre huse, der bygger på den ovennævnte viden og forskning, og er tilrettelagt på flere forskellige niveauer og af kort og lang varig-hed.

38 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Et nationalt Viden-Center En sådan opgave kræver at der findes et Nationalt Viden-Center for hånd-værk og bygningsbevaring, etableret som et samarbejde mellem relevante ministerier, organisationer, viden-centre m.v., der kan sikre: At de involverede parter arbejder efter de samme restaurerings-holdninger At den eksisterende viden, erfaringer og aktiviteter i landet koordineres At der gennemføres et dansk og internationalt forsknings-samarbejde om udvikling af ny viden At der foretages enslydende information-aktiviteter på en slagkraftig måde At der afholdes kurser og seminarer for byggebranchen, med den nyeste viden At der tages initiativer til at ændre uheldig lovgivning. Hjælp til husejerne For at lette overgangen fra dårlig praksis til god praksis, skal der udvikles en række lettilgængelige hjæl-pe-værktøjer til de husejere, håndværkere og rådgivere, der ønsker at følge de anbefalede råd og vejledninger. Tværfaglig erfaringsudveksling For at forankre, implementere og fortsat diskutere og udvikle viden og kompetencer indenfor bygningsbevaringsområdet skal der oprettes tværfaglige fora, gerne på nordisk plan, hvor myndigheder, styrelser, forskere, undervisere, rådgivere, hånd-værkere, materialeproducenter og andre brugere mødes, udveksler erfaringer og søsætter nye fælles projekter.

39 Center for Bygningsbevaring RAADVAD EU-projektet Bedre Bygningsbevaring Forskning formidling - forankring Øget forskning og koordinering af forskning Etablering af en Viden-Portal om bygningsbevaring på internettet med bl.a. Tekniske Anvisninger, Håndværker-Database, Materiale-Database, Kursus-Database Formidling af den brede bygningsbevaring gennem landsdækkende kampagner Etablering af fire Regionale Viden-Centre Etablering af en Besøgsudstilling i Raadvad Afholdelse af to Landsudstillinger i København om Håndværk og Bygningsbevaring Hjælp til husejerne i form af 10 praktiske hjælpe-redskaber Etablering af en 6-måneders Restaurerings-efteruddannelse for håndværkere Etablering af Raadvad s Bygningssyn en uvildig tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for ældre huse, udført af tværfagligt uddannede håndværkere Etablering af et Nationalt Viden-Center for Håndværk og Bygningsbevaring.

40 Nænsom Bygningsbevaring Nænsomhed og respekt Gør så lidt som muligt. Man skal først og fremmest bevare og beskytte bygningens oprindelige og originale dele, bl.a. ved at gå så nænsomt som muligt til værks overfor bygningen. Man bør altid foretrække reparation frem for udskiftning. Nye elementer skal om muligt kunne fjernes igen. Bevar slid og patina Gamle huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid og patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Der bør altid foregå en dyb faglig, men helt uvildig vurdering af materialernes tilstand og istandsættelsesbehov. Materialernes naturlige vedligeholdelses-signaler må ikke misforstås som udskiftnings-signaler, som det ofte sker. Brug de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksmetoder Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse skal som hovedregel ske med de samme slags byggematerialer og håndværksmetoder, som bygningen blev opført med. De spiller bedst sammen med de eksisterende materialer og dernæst repræsenterer de meget lange erfaringer. Sammenspillet mellem materialerne, den konstruktion, de indgår i og måden, arbejdet udføres på er meget vigtig ved ældre bygninger. Foretræk kvalitet frem for kortsigtet økonomi Gør det rigtigt - fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres på den mest optimale måde og af de dygtigste fagfolk med størst mulig erfaring og kompetence på området, bl.a. i at arbejde struktureret-, effektivt og kvalitativt. Skab arkitektonisk helhed Indgrebene skal skabe en arkitektonisk helhed - både i detaljen og totalt.

41 Retablering/ Bevaringsmæssig forbedring Kilderækkefølge ved retablering 1 Husets alder. 2 Gamle billeder. 3 Spor i bygningen. 4 Egnstraditioner. 5 Tidsnøgle, f.eks. for vinduer, døre, paneler, stuk Håndværksmæssige principper 1 Enkelhed, prunkløshed og stilfuld stilfærdighed 2 Spil sammen med de eksisterende elementer 3 Følg den oprindelige udførelse uden kompromisser 4 Anvend de traditionelle, ægte og ærlige materialer 5 Skab arkitektonisk helhed

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Smedejern og essesmedning

Smedejern og essesmedning Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager

Læs mere

R A P P O R T for 2 0 1 4

R A P P O R T for 2 0 1 4 Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt A: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R A P P O R T for 2

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger

Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger Passion for malerfaget Vi har en lang erfaring inden for malerfaget som historisk går tilbage til etableringen af Flügger i 1783. Vi har siden

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Nænsom Bygningsbevaring. Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad

Nænsom Bygningsbevaring. Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad Nænsom Bygningsbevaring Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad Bevar husets sjæl Barnet og badevandet Barnet og badevandet Det er de originale materialer, de særlige detaljer, samt sliddet

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Søren Vadstrup. Restaureringsarkitekt m.a.a.

Søren Vadstrup. Restaureringsarkitekt m.a.a. Søren Vadstrup Restaureringsarkitekt m.a.a. 1976 1987 Privat restaureringstegnestue Restaureringsprojekter i Danmark, Grønland og Island 1987 1989 Miljøministeriet, Planstyrelsens Bygningsrestaureringskontor

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

Hvor lægger vi snittet?

Hvor lægger vi snittet? Hvor lægger vi snittet? Oplæg til diskussioner på tre planer: Det bevaringspolitiske plan Hvordan udvælger vi den faste kulturarv som vil gerne vil bevare? Hvilken epoke fokuserer vi på? Hvad gør vi med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering Juni 2006 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring ligger i Raadvad I den gamle knivfabrik,

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ACCISSEBODEN KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier BYFORNYELSE Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier November 2006 1 Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Udgivet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring

ANVISNINGER til Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Standardiseret tilstandsundersøgelse For at hjælpe husejere med at bedømme gamle

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

R a p p o r t f o r 2 0 1 1

R a p p o r t f o r 2 0 1 1 Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt A: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R a p p o r t f o r

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ DU HAR BRUG FOR Dansk Træ Et forum af danske virksomheder Landsforeningen Dansk Træ udspringer af Danske Entreprenørers Træsektion og er i dag en del af Dansk Byggeri. Foreningen består af ca. 60 virksomheder

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE Hvis man er ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at ødelægge de arkitektoniske

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter

MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter MALEMATERIALER I Oversigt over malingstyper, egenskaber og produkter Dette Informationsblad handler om en række malematerialer, der anbefales til maling og overfladebehandling, indvendigt og udvendigt

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN? IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN? GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN? Har du en god idé? Og har du lyst til at tage springet og starte selvstændig virksomhed? Eller er du allerede i gang og

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole

Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Analyse- og Værdisætnings-Metoden til historisk forankret og helheds-indpasset nybyggeri, restaurering og transformation af bygninger

Læs mere

Museumspolitiske synspunkter 2014

Museumspolitiske synspunkter 2014 Museumspolitiske synspunkter 2014 Deltagere Fra Kunst på på ODM s byens årsmøde hegn, Marmorkirken på Nyborg Strand et remix i 2010. af C.W. Eckersberg og Cornelis Cornelisz van Haarlem Foto: Thorkild

Læs mere