MARITIME KOMPETENCECENTRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARITIME KOMPETENCECENTRE"

Transkript

1 MARITIME KOMPETENCECENTRE RAPPORT FRA SEMINAR 5. MARTS 2008 Skibsbevaringsfonden

2 DATABLAD Titel: Maritime kompetencecentre Undertitel: Rapport fra seminar 5. marts 2008 Forfatter: Tom Rasmussen og John Walsted Serietitel og nr.: Faglig rapport nr Udgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN Udgivelsesår: September 2008 Redaktion og layout: Korrektur: Fotos, nye: Tom Rasmussen Ole Vistrup SBF/Tom Rasmussen Fotos, historiske: Forsideillustration: Motorgalease Karoline Svane af Rudkøbing. Stråkøl lægges under den ny køl, Hobro Værft oktober (Foto: SBF/TR) Gengivelse af dele eller hele rapporten tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Maritime kompetencecentre Vejen frem for bevaringen af de maritime håndværk? INDLEDNING Baggrunden for, at emnet værnecentre i det hele taget er et tema i Skibsbevaringsfondens virke, er den permanente situation, de bevaringsværdige skibe befinder sig i, nemlig at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at sætte dem istand. Kulturarven er med andre ord i fare. Derudover er en uønsket udvikling i gang i værftsbranchen, en udvikling, Skibsbevaringsfonden forudser i sin rapport Vision og strategi I afsnittet Den maritime kulturarv, forudser fonden, at der i de kommende år vil kunne opstå problemer ved at det ikke længere er muligt for værfterne at holde ved lige kundskaberne omkring de maritime håndværk, håndværk, der skal sikre, at de bevaringsværdige skibes vedligehold og istandsættelse bliver varetaget efter anerkendte, kulturhistoriske retningslinier. I Skibsbevaringsfondens visionsplan formuleres følgende målsætning: (..) Fonden vil [derfor] klargøre sin holdning til etablering af særlige museumshavne og værnecentre, som det allerede kendes i vore nabolande. Videre heder det, at: I de kommende fem år vil Skibsbevaringsfonden arbejde for at: ( ) vurdere mulighederne for etablering af f.eks. to kompetencecentre for fartøjsbevaring i Danmark. Skibsbevaringsfonden har vinteren udarbejdet et problemnotat, der belyser dagens situation og den formodede udvikling. Blandt andet forsøger notatet at definere begrebet værnecenter ud fra bl.a. indhold og funktion. Problemstillingerne er formuleret i forhold til fondens erfaringer fra de nærmere et hundrede restaureringsopdrag, der er blevet finansieret ved lån i fonden, og som har været gennemført ved en hel række træskibsværfter og bådebyggerier. For at få begrebet belyst på bredeste vis, besluttede fondens bestyrelse i 2007 at arrangere et endags-seminar med maritime kompetencecentre som tema. Seminaret blev afholdt i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København, den 5. marts Seminarets hovedformål var at lade alle de parter, der efter Skibsbevaringsfondens mening naturligt arbejder med begrebet skibsbevaring, komme til orde så tidligt som muligt i den proces, der til sidst skal give fonden mulighed til at formulere sin egen holdning til spørgsmålet. Der var således inviteret repræsentanter for Træskibs Sammenslutningen, Center for Bygningsbevaring, Raadvad og Havnsø Værft til at beskrive deres respektive synspunkter. Fra Norge var inviteret Norsk Handverksutvikling, Hardanger Fartøyvernsenter for at informere om henholdsvis bevaring af truede håndværk og erfaringer fra snart tyve år med statslig anerkendte skibsbevaringscentre. 3

4 Formanden for Skibsbevaringsfonden, museumsdirektør Hans Jeppesen, ønsker de knap 100 tilmeldte vel mødt til seminaret, der blev holdt i Bygningskulturens Hus, Borgergade 11 i København. Foto: SBF/Jes Kroman I god tid inden seminaret var det ovenfor nævnte problemnotat, som Skibsbevaringsfondens seminarindlæg byggede på, blevet udsendt til alle seminardeltagerne. (Notatet kan læses på fondens hjemmeside KORT OM INDLÆGGENE Der skal ikke her fremlægges et omfattende referat af de forskellige indlæg. Blot gives der smagsprøver, og læseren henvises i stedet til bilagene til sidst i rapporten, hvor man vil finde indlægsholdernes PowerPoint-præsentationer og/eller manuskripter. Så kan læseren selv danne sig sit eget indtryk af foredragsholdernes intentioner og holdninger. ARKITEKT POUL ERIK CLAUSEN, formand for Træskibs Sammenslutningen, med ca. 800 medlemmer og ca. 350 skibe i ryggen, talte om Gamle skibe i en trængt situation. Han pegede på, at kort afstand fra hjemhavnen til beddingen eller værftet er et centralt punkt i skibsejerens hverdag. Hvis afstanden er for stor og dermed uoverskuelig, forfalder skibet, underforstået: Der er et stærkt behov for bevaring af de små, lokale beddinger. Mange TS-medlemmer skal, af økonomiske årsager, selv gøre det meste af vedligeholdsarbejdet. Han oplyste desuden, at mange TSA-medlemmer ikke har egen bil, og det kan gøre rejser til og fra en fjern bedding til en relativt uoverskuelig opgave. Paul Erik Clausen mente i øvrigt, at der, til trods for at antallet mindre fiskekuttere er blevet voldsomt reduceret gennem de seneste år, fremdeles er eksistensgrundlag for et antal beddinger og værfter. Som eksempler nævnte han beddingerne i Gilleleje og i Odden Havn. 4

5 I arbejdet for bevaring af de traditionelle håndværk knyttet til skibene pegede Poul Erik Clausen på Vikingeskibsmuseets og Fregatten Jyllands værfter som aktuelle udklækningssteder for lærlinge. Han foreslog, at nedlagte beddinger, slæbesteder, centre opbygget om naturskoler, produktionsskoler o.l., også bør kunne anvendes som vedligeholdspladser for træskibe, hvor ildsjæle gennem dannelsen af f.eks. lokale kystkulturcentre medvirker til at holde maritime traditioner levende. Bona Gratia får ny bundmaling på Horsens havns gamle bedding foråret (Foto: SBF/TR) ARKITEKT SØREN VADSTRUP, CENTER FOR BYGNINGSBEVARING, RAADVAD, redegjorde for centrets arbejde med bevaring af gamle danske håndværk knyttet til, i hovedsag, bygningsbevaring. Vadstrup var i en årrække knyttet til daværende Vikingeskibshallen i Roskilde, og hans arbejde i dag bygger bl.a. på erfaringer høstet i arbejdet med bygning af vikingeskibskopier. Vadstrup pointerede, at det er afgørende for et godt restaureringsresultat, at håndværkerne har erfaring i, og interesse for at arbejde med de gamle teknikker. Han pegede bl.a. på en analyse helt tilbage i 1996, der afdækkede store mangler i datidens viden om god og dårlig håndværkspraksis og traditionelle materialer egenskaber. Der var stor uenighed mellem de eksisterende videns-centre om viden og anbefalinger, og der blev afdækket et stort behov for efteruddannelse af håndværkere. Et vigtigt element i enhver restaureringssammenhæng var, efter Søren Vadstrups mening, en restaurerings-kodex, der formulerer et sæt enkle og klare restaurerings-principper til hjælp for bygningsejere, håndværkere og rådgivere. Der skal forskning til for at skaffe sig viden om god og dårlig praksis, tværfaglig erfaringsudveksling, informationsmaterialer, informationskampagner, kurser og undervisning. Og ikke mindst er der efter hans mening behov for et nationalt videnscenter for håndværk og bygningsbevaring. ATLE OVE MARTINUSSEN, SPECIALRÅDGIVER I NORSK HANDVERKSUDVIKLING, orienterede om den statsfinansierede institution, der i efterhånden mange år har arbejdet målrettet med dokumentation og videreføring af små og truede håndværk i Norge. Arbejdsmodellen indebærer, at institutionen inviterer en gammel/ældre håndværker en informant til et samarbejde med en ung håndværker med mesteruddannelse i samme eller et nærtbeslægtet fag, til at arbejde sammen i en periode i et mester/lærling-forhold. På denne måde kan man opnå en overlevering fra 5

6 gammel til ung det, Martinussen kalder for handlingsbåren kundskab, underforstået den udgave af håndværket, således som den aldrende udøver praktiserer eller på et tidspunkt har praktiseret det. Hele forløbet bliver dokumenteret med foto, video, skitser og lyd. Hen ved to hundrede projekter er blevet gennemført indtil nu. Dokumentationsmaterialet er tilgængeligt for studier og forskning, og oplysninger om et stort antal håndværkere er aflejret i en delvist søgbar håndværkerdatabase (http://www.maihaugen.no/default.aspx?id=327 ). ÅSMUND KRISTIANSEN, VÆRFTSFORMAND ved Hardanger Fartøyvernsenter (Norge), beskrev modellen for etablering, finansiering og drift af de tre statslig anerkendte centre for skibsbevaring: De to, centrene i Hardanger og i Gratangen (i Troms fylke, Nord-Norge) arbejder med træskibe, rigning, rebslagning og glødehovedmotorer, mens det tredje, der ligger ved Kristiansand, har nittede stålskibe og dampmaskiner som speciale. Kristiansen gjorde en pointe af de ringvirkninger, denne model har skabt siden det første center blev etableret i 1999 (eks): Naboværfter udvikler sig parallelt med centrene, og samarbejde opstår; centrenes etablering har ført til øgede statstilskud til skibsbevaring (32 mio. i 2008), hvoraf ca. halvparten bliver tjent af de private værfter; skibsejerne vælger selv hvor, de vil have sit fartøj istandsat. SKIBSTØMRER FRANCK STEINBECK, der er indehaver af Havnsø Værft, var i sit indlæg enig med arrangøren i, at det faldende antal små værfter og beddinger er egnet til bekymring. Men han var ikke enig i, at dette vil kunne føre til tab af håndværkskundskab og faglige færdigheder. Der er på landsplan et stort antal personer (han skønnede ca. 300), som arbejder aktivt med skibstømrerarbejde på højt fagligt plan, var hans indtryk. Han mente, faget er levedygtigt i endnu 30 år uden fald i indsigt og kunnen. Steinbeck var afvisende til de mulige modeller, arrangøren havde skitseret til centre for bevaring af håndværket. Derimod kunne han godt ønske sig et teoretisk videns-center, hvor håndværkerne kunne henvende sig for at få at vide mere om specielle emner eller problemstillinger. TOM RASMUSSEN, SKIBSHISTORISK KONSULENT i Skibsbevaringsfonden, redegjorde for baggrunden for fondens ønske om at sætte fokus på de maritime håndværks fremtid. Det er fondens erfaring, at mange skibstømrere, specielt de unge, ikke længere får anledning til at erhverve sig de traditionelle kundskaber, når mange ældre udøvere vælger at lukke forretningen og således træder ud af erhvervet. Denne udvikling kan bringe restaurering af bevaringsværdige skibe på højt fagligt niveau i fare, hvorfor det efter fondens mening er nødvendigt at rette fokus mod situationen og, sammen med branchens udøvere og skibsejerne, se på mulighederne for tiltag, der kan modvirke en udvikling i uheldig retning. DEBATTEN De mange indlæg medførte, at der kun var en halv time til rådighed til den efterfølgende debat. Med så mange deltagere, ganske nøjagtigt 100, blev det svært få gang i en reel diskussion. Her skal derfor refereres essensen i de korte indlæg, der afrundede seminaret. ATLE OVE MARTINUSSEN: - At etablere et netværk er vigtigt, når kundskab skal bevares. Del kundskaben! Handlingsbåren kundskab kan blive en motor i regional udvikling. 6

7 HANS JEPPESEN: Hvad vil TS med Træskibsfonden? Herefter fulgte en dialog mellem Poul Erik Clausen og Hans Jeppesen om dette emne. FLEMMING WALSTED: Er der ved at opstå indbyrdes kappestrid mellem fond og forening om hvem der skal forestå vedligeholdelse af træskibsflåden? HANS JEPPESEN: Forsøger blot at indlede og sætte gang i debatten KÅRE MADSEN (Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri): Replik til Poul Erik Clausens redegørelse om at bruge midler fra Træskibenes Fond til opkøb af lukkede beddinger: Poul Erik Clausen er måske ikke helt klar over hvad, det koster at drive en bedding. Man skal tænke sig meget nøje om, inden der kastes penge i det, sagde han og foreslog dem at f.eks. indkøbe en kran i stedet. Derefter replik til modellerne for et eller flere kompetencecentre: At give støtte til etablering og drift af et antal centre vil påvirke [negativt] de almindelige værfters inspiration til at arbejde med bevaring af traditionel håndværkskundskab i fremtiden. Opfordrede til, at Skibsbevaringsfonden og skibsejerne møder værfterne og drøfter mulige samarbejdsformer. Han henviste ligeledes til et fiskerierhvervs-projekt, der handler om opsamling af viden og metodebrug og ikke mindst vidensdeling inden for udstyr, materialer og håndværk. Denne vidensbank kunne være et eksempel til efterfølgelse. Vidensdeling er godt konkurrence på metoder er passé, mente Kåre Madsen. JAKOB JENSEN (skonnert Fulton): - Det er væsentligt, at skibsejerne giver værfterne nøjagtige projekt- eller opgavebeskrivelser, så de kan give tilbud som er i overensstemmelse med vore ønsker for arbejdet. Et dialogcenter ville være til gavn i den sammenhæng. HENRIK TRAUGOTT-OLSEN (galease Aventura): - Henviste til, at der er et samarbejde i gang mellem fiskernes lav på Fyn om at skaffe penge til bevaring af beddinger og værfter. Han Efterlyste statistik over hvilke værfter der har udført arbejde for fonden og i hvilket omfang. ASK NANSEN (sejlskibsmatros?) I sejlskibsbranchen arbejder personer og flere er under uddannelse. Pengene ligger i handelsflåden, mens de gode arbejder ligger i småskibene. Det ville være en fordel for de unge at lære sømandshåndværket i de små skibe, da det giver selvstændighed. TOMMY P. CHRISTENSEN (konsulent): Hvordan forholder det sig med aldersfordelingen blandt håndværkere? Er det et problem med tilgang af nye kræfter? HANS PETER WARMING (ejer af Vito) til Steen Sabinsky: Holland er et godt eksempel på at der kan skabes indtjening i småskibene. OLE VISTRUP (næstformand i Skibsbevaringsfonden) bragte debatten tilbage på sporet: Er der en fremtid for bevaringscentre i Danmark? GERT LYKKE JENSEN (skibstømrer, Fiskeri- og Søfartsmuseet): Det vil være en fordel med sådanne centre. Bragte Esbjerg ind som eksempel på et sted hvor skibstømrererhvervet er borte som følge af strukturomlægningerne i fiskeriet og hvor grundlaget for værft og håndværk dermed er svundet. (UKENDT): Levebrødet for værfterne forsvinder med eventuelle centres fremkomst. Træk i stedet på samme hammel og skaf midler sammen til brug for vidensdeling, til gavn for alle FLEMMING WALSTED: Dokumentation af metoder og håndværk er vigtig det ses med al tydelighed af erfaringerne fra de norske centre og ligeså her i landet. 7

8 OLE VISTRUP: Fonden tager gerne initiativ til medvirken ved indsamling af viden. FRANK STEINBECK stillede sig til rådighed til indsamling af viden om tilbageværende virksomheder. THORVALD WALSTED: Brug Dansk Industri til opsamling af viden om de eksisterende virksomheder og deres kompetencer. GERT LYKKE JENSEN: Et bevaringscenter i en eller anden form er sandsynligvis den bedste måde at bevare håndværkstraditionerne på. ERIK KROMAN (museumsleder Marstal søfartsmuseum): At skaffe penge til skibe eller centre handler også om synlighed Bonavista til eksempel. Sådanne projekter gør søfart og sejlads synligt og standser dermed den tiltagende maritime analfabetisme RAFAELLO BARTOLINI (bådebygger): Nutidens uddannelser peger mod moderne tider der mangler kompetencer inden for traditionel bådebygning. POUL ERIK CLAUSEN efterlyste oversigt over antallet af håndværkere og lærlinge vi skal have puslepladser hvor de lokale skibstømrere kan arbejde for kunder i lokalområderne. Derefter blev der givet forskellige bud på antal (helt op til 50) af tilgående lærlinge årligt. OLE VISTRUP: Glædeligt at høre hvis der virkelig er tale om op til 50 nye lærlinge årligt. Generelt taler man i dag om, at fag, der ikke kan levere mindst 20 nyuddannede pr. år, er uddøende fag. ALICE BREINDAHL SØRENSEN (charterskib Havet) spurgte Søren Vadstrup om eventuelle erfaringer fra hans verden om konkurrenceforvridning i forhold til deres arbejde på Center for Bygningsbevaring Raadvad. HANS JEPPESEN afrundede debatten med godt begyndt er halvt fuldendt. VEJEN VIDERE Rapporten er sendt ud til seminardeltagerne pr. som en PDF-fil. De brancheorganisationer og interesseorganisationer, der var repræsenteret ved seminaret, bliver i et følgebrev opfordret til at diskutere seminarets tema og problemstillinger og eventuelt selv komme med et bud på mulige veje at gå, for at de traditionelle, faglige færdigheder kan blive bevaret og videreført i fremtiden. Skibsbevaringsfonden vil i løbet af vinteren 2008/2009, som en opfølgning af seminaret, invitere repræsentanter for branchen og maritime interesseorganisationer til et møde. Formålet med dette er at få temaet vendt i en mindre kreds for, om muligt, at kunne enes om at arbejde videre i retning af nogle fælles mål. 8

9 SKIBSBEVARINGSFONDEN Jyllandskontoret Vorsøvej 14, Søvind, 8700 Horsens Tlf Søvind, februar 2008 Kære seminardeltager Værne- og kompetencecentre en løsning for morgendagens skibsbevaring? Hermed følger det endelige program for seminaret Maritime kompetencecentre. Skibsbevaringsfonden har taget initiativ til dette seminar for i samarbejde med interessenter på området at afdække perspektiver og muligheder for morgendagens skibsbevaring. Når emnet værnecentre eller kompetencecentre i det hele taget er et tema, skyldes det den permanente situation de bevaringsværdige skibe befinder sig i, nemlig at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at sætte dem i stand. Derudover er en uønsket udvikling i gang i værftsbranchen, en udvikling, Skibsbevaringsfonden forudser i sin rapport Vision og strategi I afsnittet Den maritime kulturarv forventer Fonden, at der i de kommende år vil kunne opstå problemer ved at værfterne ikke længere kan varetage de maritime håndværk knyttet til traditionelle skibes vedligehold og istandsættelse. Den maritime kulturarvs ypperste vidensbyrd, fartøjerne, er således i fare for at forsvinde. Det er en naturlig del af Skibsbevaringsfondens arbejde, at Fonden ser frem og forsøger at trække nogle linjer op for fremtidens bevaringsarbejde. Fonden er en central aktør, når morgendagens bevaringspolitik bliver sat til debat. Og en debat er nødvendig for at kunne identificere de mange problemstillinger, der ligger indbygget i arbejdet med de bevaringsværdige skibe. Situationen for de bevaringsværdige skibes fremtid, herunder den kvalificerede vedligeholdelse og istandsættelse, kræver indsats på flere områder. Det handler ikke kun om at finde argumenter for en eventuel oprettelse af et eller flere kompetencecentre, ej heller hvilke lokaliseringer, der i givet fald skal peges på. Det handler lige så meget om at etablere et samarbejde med erhvervets udøvere, skibsejerne, eksisterende kulturmiljøer, private initiativer, turismeerhvervet, forskningsmiljøer osv., og desuden lokal og central forvaltning, for sammen at finde frem til udgangspunkter for morgendagens bevaringspolitik og -praksis. Det er Skibsbevaringsfondens håb, at seminaret kan bidrage til at fokusere på de muligheder for løsninger, der kan findes gennem samarbejde med de maritime aktører, og vi ønsker seminardeltagerne hjertelig velkommen onsdag den 5. marts 2008 fra kl. 10 til kl. 16 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København. Med venlig hilsen Tom Rasmussen Skibshistorisk konsulent

10 MARITIME KOMPETENCECENTRE I DANMARK SEMINARPROGRAM Registrering Velkommen. Introduktion til emnet Hans Jeppesen, formand, Skibsbevaringsfonden 1. DEL. BEVARING AF HÅNDVÆRKET Gamle skibe i en trængt situation Poul-Erik Clausen, arkitekt, formand for Træskibs Sammenslutningen Bevaring af gamle danske håndværk Søren Vadstrup, arkitekt, Center for Bygningsbevaring Vern og videreføring av tradisjonelle håndverk i Norge Atle Ove Martinussen, specialrådgiver, Norsk Handverksutvikling Opsummering, diskussion Frokost 2. DEL. KOMPETENCECENTRE Et fartøyvernsenter i praksis Åsmund Kristiansen, afd.leder, Hardanger Fartøyvernsenter, Norge Skibsværfterne og fremtiden Frank Steinbeck, skibstømrer, indehaver af Havnsø Værft Maritime kompetencecentre i Danmark? Tom Rasmussen, konsulent, Skibsbevaringsfonden Opsummering Pause Paneldiskussion Seminaret slutter

11 TS KULTURARV Gamle skibe i en trængt situation En trængt situation for et TS-medlem: 1. Kommer skibets ejer i en trængt situation forfalder skibet hurtigt. 2. Er afstanden fra hjemhavnen og til beddingen / værftet, hvor professionelt skibsarbejde udføres for stor og dermed uoverskuelig, forfalder skibet. 3. En TS skibsejer er mennesker, hvor det af økonomiske årsager er nødvendigt at udføre den største del af skibets vedligeholdelse selv.

12 TS KULTURARV Uoverskuelighed Vedligeholdelsen af vore både er vigtig. * Springer vi over, kan det få overskuelige konsekvenser. * En skibsejer, der skal betale en beddingstur af beskattet kroner, vil gerne lave så meget som muligt selv.

13 TS KULTURARV Udflagning Grundlaget for træskibsværfterne s eksistens indskrænkes.

14 TS KULTURARV

15 TS KULTURARV Værfter og bedding Gilleleje: Eksistensgrundlaget for bevarelse af værft- og bedding er der.

16 TS KULTURARV Værfter og bedding Odden Havn: Erhvervsudøvere Træskibsejere

17 TS KULTURARV Værfter og bedding Holbæk: Eksistensgrundlaget for værftets overlevelse findes ikke mere. Områdets beliggenhed gør det værdigfuldt Kulturelt Økonomisk

18 TS KULTURARV Kompetencer Vikingemuseet i Roskilde Fregatten Jylland i Ebeltoft Begge steder i dag udføres skibshåndværket og begge steder bør være udklægningssteder af læringe.

19 TS KULTURARV Foreninger DFÆL SME TS

20 TS KULTURARV TræskibsSammenslutningen ca. 800 medlemmer ca. 350 skibe ca. 300 skibe mellem fod

21 TS KULTURARV Afstande kan være uoverskuelige LØGSTØR LEMVIG HOBRO ÅRHUS HUNDESTED MIDDELFART KORSØR KØBENHAVN ÅBENRÅ RUDKØBING VORDINGBORG

22 TS KULTURARV Træskibsfonden Lillebælt Værft lokale ildsjæle der arbejdede på at skabe grobund for at beddingen, der var på vej til at blive nedlagt, kunne vil blive opretholdt for skibsejere.

23 TS KULTURARV Puslepladser Opbygget over ildsjæle som vigtige personer. Lokale kystkulturcentre. Centre opbygget over naturskoler, produktionsskoler mv. Ebeltoft Strynø Århus Holbæk Rudkøbing Hobro Skive

24 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. BEVARELSE AF HÅNDVÆRK Bevarelse af danske bygningshåndværk Restaureringsarkitekt 1978 Restaureringsarkitekt på privat tegnestue Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen RAADVAD, Nordisk Center til bevarelse af Center for Bygningsbevaring Andet: Rekonstruktion og bygning af vikingeskibs-kopier bl.a. ROAR EGE og HELGE ASK for Vikingeskibshallen i Roskilde

25 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

26 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

27 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

28

29 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK

30 Center for Bygningsbevaring RAADVAD BEVARELSE AF HÅNDVÆRK og bygningskultur

31 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

32 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

33 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

34 Center for Bygningsbevaring RAADVAD

35 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Analyse i 1996 Der i mange tilfælde mangler dokumenteret viden om god og dårlig praksis. Der er samtidig stor uenighed om nye og ældre materialers egenskaber Der eksisterer også stor uenighed mellem de eksisterende officielle viden-centre om viden, anbefalinger, hvilket afspejler sig i mange ukoordinerede informationsmaterialer. Der er heller ingen koordineret videnindsamlng eller erfaringsopsamling. Derudover mangler der slagkraftig, landsdækkende informationer til relevante målgrupper: Husejere, håndværkere, rådgivere og andre interesserede, der formidler det, man trods alt ved. Der er endvidere behov for omstilling og efteruddannelse af en stor mængde danske bygningshåndværkere, især i forhold til de næsten glemte traditionelle byggematerialer og metoder. Reparation er i praksis et nyt håndværk, der skal læres forfra. I forhold til at vedligeholdelse og istandsættelse af eksisterende ældre bygninger i dag optager mel-lem 60 og 70 % af aktiviteterne i Byggebranchen og nybyggeriet kun repræsenterer cirka %, er det et problem at den faglige grunduddannelse af håndværkerlærlinge på de Tekniske skoler, ikke afspejler dette faktum.

36 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Analyse 1996 En særlig problematik i forhold til bevarelsen af dansk bygningskultur udgør: Bevarelse af de små bygningshåndværksfag, med fra udøvere Den fortsatte produktion af en række traditionelle byggematerialer, knyttet til ældre byggeskik Herunder genanvendelse af brugte byggematerialer Bevarelse af de regionale forskelligheder i dansk bygningskultur Ændring af lovgivning, der fremmer udskiftning, voldsom ombygning, nedrivning eller ukvalificerede, billige løsninger. Formuleringen af et sæt enkle og klare overordnede principper for restaurering, ombygning, tilføjelser og reduktioner. Der mangler samtidig praktiske hjælpeværktøjer de kan lette overgangen fra dårlig praksis til god praksis, for de husejere, der ønsker at følge de anbefalede råd og vejledning.

37 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Hvad skal der til? Restaurerings-kodex Der må formuleres et sæt enkle og klare bygningsrstaurerings-principper, som kan hjælpe husejere, håndværkere og rådgivere med at skabe en klar linie i den måde de vedligeholder og istandsætter ældre huse. Forskning Der må skaffes sikker viden om god og dårlig praksis gennem forskning, videnindsamling, erfaringsudveksling og dokumentation Informationsmaterialer Der må fremstilles klare og forståelige informationsmaterialer der formidler denne viden på flere forskellige niveauer og i flere forskellige medier: Trykte, film, internet, udstillinger m.fl. Informations-kampagner Der må informeres landsdækkende, slagkraftigt og bredt til relevante målgrupper: Husejere, håndværkere, rådgivere og andre interesserede. Kurser og undervisning Der må udvikles og gennemføres kursusprogrammer for hånd-værkere, rådgivere m.fl. i vedligeholdelse og istandsættelse af ældre huse, der bygger på den ovennævnte viden og forskning, og er tilrettelagt på flere forskellige niveauer og af kort og lang varig-hed.

38 Center for Bygningsbevaring RAADVAD Et nationalt Viden-Center En sådan opgave kræver at der findes et Nationalt Viden-Center for hånd-værk og bygningsbevaring, etableret som et samarbejde mellem relevante ministerier, organisationer, viden-centre m.v., der kan sikre: At de involverede parter arbejder efter de samme restaurerings-holdninger At den eksisterende viden, erfaringer og aktiviteter i landet koordineres At der gennemføres et dansk og internationalt forsknings-samarbejde om udvikling af ny viden At der foretages enslydende information-aktiviteter på en slagkraftig måde At der afholdes kurser og seminarer for byggebranchen, med den nyeste viden At der tages initiativer til at ændre uheldig lovgivning. Hjælp til husejerne For at lette overgangen fra dårlig praksis til god praksis, skal der udvikles en række lettilgængelige hjæl-pe-værktøjer til de husejere, håndværkere og rådgivere, der ønsker at følge de anbefalede råd og vejledninger. Tværfaglig erfaringsudveksling For at forankre, implementere og fortsat diskutere og udvikle viden og kompetencer indenfor bygningsbevaringsområdet skal der oprettes tværfaglige fora, gerne på nordisk plan, hvor myndigheder, styrelser, forskere, undervisere, rådgivere, hånd-værkere, materialeproducenter og andre brugere mødes, udveksler erfaringer og søsætter nye fælles projekter.

39 Center for Bygningsbevaring RAADVAD EU-projektet Bedre Bygningsbevaring Forskning formidling - forankring Øget forskning og koordinering af forskning Etablering af en Viden-Portal om bygningsbevaring på internettet med bl.a. Tekniske Anvisninger, Håndværker-Database, Materiale-Database, Kursus-Database Formidling af den brede bygningsbevaring gennem landsdækkende kampagner Etablering af fire Regionale Viden-Centre Etablering af en Besøgsudstilling i Raadvad Afholdelse af to Landsudstillinger i København om Håndværk og Bygningsbevaring Hjælp til husejerne i form af 10 praktiske hjælpe-redskaber Etablering af en 6-måneders Restaurerings-efteruddannelse for håndværkere Etablering af Raadvad s Bygningssyn en uvildig tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for ældre huse, udført af tværfagligt uddannede håndværkere Etablering af et Nationalt Viden-Center for Håndværk og Bygningsbevaring.

40 Nænsom Bygningsbevaring Nænsomhed og respekt Gør så lidt som muligt. Man skal først og fremmest bevare og beskytte bygningens oprindelige og originale dele, bl.a. ved at gå så nænsomt som muligt til værks overfor bygningen. Man bør altid foretrække reparation frem for udskiftning. Nye elementer skal om muligt kunne fjernes igen. Bevar slid og patina Gamle huse må godt se gamle ud. Man bør skelne mellem naturlig nedbrydning, slid og patina og forceret nedbrydning, skader og nedslidning. Der bør altid foregå en dyb faglig, men helt uvildig vurdering af materialernes tilstand og istandsættelsesbehov. Materialernes naturlige vedligeholdelses-signaler må ikke misforstås som udskiftnings-signaler, som det ofte sker. Brug de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksmetoder Byg på erfaring. Vedligeholdelse og istandsættelse skal som hovedregel ske med de samme slags byggematerialer og håndværksmetoder, som bygningen blev opført med. De spiller bedst sammen med de eksisterende materialer og dernæst repræsenterer de meget lange erfaringer. Sammenspillet mellem materialerne, den konstruktion, de indgår i og måden, arbejdet udføres på er meget vigtig ved ældre bygninger. Foretræk kvalitet frem for kortsigtet økonomi Gør det rigtigt - fra starten. Vedligeholdelse og istandsættelse bør altid udføres på den mest optimale måde og af de dygtigste fagfolk med størst mulig erfaring og kompetence på området, bl.a. i at arbejde struktureret-, effektivt og kvalitativt. Skab arkitektonisk helhed Indgrebene skal skabe en arkitektonisk helhed - både i detaljen og totalt.

41 Retablering/ Bevaringsmæssig forbedring Kilderækkefølge ved retablering 1 Husets alder. 2 Gamle billeder. 3 Spor i bygningen. 4 Egnstraditioner. 5 Tidsnøgle, f.eks. for vinduer, døre, paneler, stuk Håndværksmæssige principper 1 Enkelhed, prunkløshed og stilfuld stilfærdighed 2 Spil sammen med de eksisterende elementer 3 Følg den oprindelige udførelse uden kompromisser 4 Anvend de traditionelle, ægte og ærlige materialer 5 Skab arkitektonisk helhed

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

Nænsom Bygningsbevaring. Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad

Nænsom Bygningsbevaring. Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad Nænsom Bygningsbevaring Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i Raadvad Bevar husets sjæl Barnet og badevandet Barnet og badevandet Det er de originale materialer, de særlige detaljer, samt sliddet

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS.

Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Case 3: Eksempel på bygningsrenovering Af Mario Jensen, Bygningskonstruktør Qarsoq Tegnestue ApS Opponent Thomas Riis Arkitekt MAA, RIIS ApS. Bygningen B-7 Ny herrnhutsbygning opført (1747-48) som missionshus

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring

Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering. Juni 2006. Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Specialeuddannelse i nænsom bygningsrestaurering Juni 2006 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, DK 2800 Lyngby Center for Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring ligger i Raadvad I den gamle knivfabrik,

Læs mere

Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger

Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger Bevaringskoncept til fredede og bevarings- værdige bygninger Passion for malerfaget Vi har en lang erfaring inden for malerfaget som historisk går tilbage til etableringen af Flügger i 1783. Vi har siden

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring

ANVISNINGER til Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Standardiseret tilstandsundersøgelse For at hjælpe husejere med at bedømme gamle

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

R a p p o r t f o r 2 0 1 1

R a p p o r t f o r 2 0 1 1 Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt A: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R a p p o r t f o r

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Da rederiet ØK i 1912 søsatte verdens første dieseldrevne

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Mød fremtidens Restaureringshåndværkere

Mød fremtidens Restaureringshåndværkere Restaurering. Gammelt håndværk og viden om restaurering er på vej i glemmebogen, og konsekvenserne for de historiske bygninger er uoverskuelige. Ny efteruddannelse sætter fokus på restaurering. Rapport

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

100 år mere til dine vinduer

100 år mere til dine vinduer 100 år mere til dine vinduer Tværfaglig synergi ml. glarmester-, snedker-, maler- og smedesvende, der hvert år giver 8.000 vinduer 100 år mere at leve i Byggeriets Vinduesrenovering ApS er de eneste i

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

R E S U L T A T E R. Forskningsemner. Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015

R E S U L T A T E R. Forskningsemner. Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojektet: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R E S U L T A T E R

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Lejligheder i ældre ejendomme er oprindeligt indrettet i den samme stil som det hus, de ligger i. side 1

Lejligheder i ældre ejendomme er oprindeligt indrettet i den samme stil som det hus, de ligger i. side 1 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring Indvendig istandsættelse af LEJLIGHEDER af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 En indvendig istandsættelse af en lejlighed

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold:

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold: Hejrevangens Boligselskab c/o Boligkontoret Danmark Holger Danskes Vej 91, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Projektleder Per Bager Vedr.: Hejrevangens Boligselskab afd. 6 og 5 11. februar 2014 I fortsættelse

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation

J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk. Tegnestue præsentation Restaurerings arkitekter m.a.a. - Medlem af DanskeArk Tegnestue præsentation November 2008 J ø r g e n O v e r b y s T e g n e s t u e A / S Adresse: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Slotsvej 46 DK-6510 Gram

Læs mere

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel)

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2008 Konklusion Tilstanden af vinduerne år tre efter malerbehandlingen, kan læses i koderne på

Læs mere

Re sign Old Hjem sjæl Bliv klogere på ildsjælene

Re sign Old Hjem sjæl Bliv klogere på ildsjælene Re sign - til dig, der vil bygge om og forny med respekt for husets sjæl OldNews Side 16 - er great news når det gælder materialer Side 19 Hjem med sjæl Side 15 Bliv dit klogere gamle på hus Tæt på ildsjælene

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Udvikling på et solidt fundament Vi har udviklet os meget hos Jönsson a/s igennem vores lange historie og især i de senere år er det

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ

DU HAR BRUG FOR. Dansk Træ DU HAR BRUG FOR Dansk Træ Et forum af danske virksomheder Landsforeningen Dansk Træ udspringer af Danske Entreprenørers Træsektion og er i dag en del af Dansk Byggeri. Foreningen består af ca. 60 virksomheder

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Å R S M Ø D E 2 0 0 7

Å R S M Ø D E 2 0 0 7 NORDISK FORUM FÖR BYGGNADSKALK RAKENNUSKALKIN POHJOISMAINEN FORUMI Å R S M Ø D E 2 0 0 7 Greenwich, England 14. 16. september 2007 The annual meeting for the Nordic Building Limes Forum 2007 is held in

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. A. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde. B. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper sen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne lede, kom vi næsten

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008

Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008 Ibstrupparken III Velkommen til Generalforsamling 2008 Generalforsamling 2008 1.Valg af dirigent og referent 2.Bestyrelsens beretning 3.Fremlæggelse af årsrapport 4.Vedligeholdelsesplan 5.Forslag fra bestyrelsen

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Danske Naturister. www.naturister.dk

Danske Naturister. www.naturister.dk Referat fra DNs generalforsamling lørdag den 4. februar 2006. Generalforsamlingen blev afholdt i Vesterbro Kulturhus. Der var 31 personligt fremmødte medlemmer til generalforsamlingen. Ad. 1. Valg af dirigent

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

KLITGÅRDE HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse

KLITGÅRDE HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse KLITGÅRDE i HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse Den vestjyske byggeskik / 2 Murede og pudsede facader / 5 Tækkede tage / 9 Belægninger / 12 Smedejern / 14 Nye

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

Lærevejledning Tagfod og energioptimering

Lærevejledning Tagfod og energioptimering Lærevejledning Tagfod og energioptimering På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen.

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere