Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. juni 2012 Sag nr. 35 Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv 4 bilag

2 Sag 1 Bilag 1 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Projektbeskrivelse for: Jobs med Uddannelsesperspektiv Projektbeskrivelse Bilag: - Kommunikationsplan for jobs med uddannelsesperspektiv Enhed: KRU - Uddannelse og Kommunesamarbejde Indhold 1. Baggrund og rammer Projektets målsætning og formål Leverancer Succeskriterier baseline og effekter Målgruppe Virksomheder inddragelse og rekruttering Uddannelsesmodel overvejelser Milepæle Organisation Økonomi udkast til ramme Risici Kommunikationsstrategi Afrapportering og evaluering af 18

3 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 1. Baggrund og rammer Region Hovedstanden ønsker at samarbejde med kommuner og uddannelsespolitiske aktører om tværgående initiativer, der kan sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. I regionens budget for 2012 er partierne blevet enige om at der igangsættes et regionalt forsøgsprojekt: Unge i jobs med uddannelsesperspektiv om udvikling af nye uddannelsestilbud til unge, som mangler kompetence og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Initiativet har til formål at udvikle og afprøve en fleksibel uddannelsesmodel, der med udgangspunkt i praksiserhvervede kompetencer kan motivere unge fra nye målgrupper til at tilegne sig en erhvervsuddannelse. Initiativet relaterer sig til én af regionens tre uddannelsespolitiske indsatsområder Sammenhæng i uddannelserne. 1 Regionen prioriterer Jobs med Uddannelsesperspektiv for at sætte dagsorden og synliggøre regionens politik ved at involvere sig markant i det strategiske udviklingsarbejde. Regionens unge i tal Blandt Region Hovedstadens unge er ca. 19 % af de årige i 2011 uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse (Uni-C og egne beregninger). Det svarer til knap ca unge, som endnu ikke er blevet motiveret eller på andre måder i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet ligger lidt under 19 %. I løbet af de sidste fem år er gruppen uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse kun blevet ca. 3,5 % mindre end for fem år siden. I hovedstadsregionen er der færre og færre unge, som vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er dalet med 11% de sidste fem år (Uni-C og egne beregninger). Samtidig er gennemsnitsalderen for de elever, som vælger at begynde en erhvervsuddannelse væsentligt højere end for ex. de gymnasiale uddannelser. Det skyldes bl.a. at der er mange unge på erhvervsuddannelserne, der mister motivationen og foretager omvalg altså starter på en uddannelsesretning for senere at stoppe og starte på en ny uddannelse. På erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen er 33 % af eleverne omvalgselever heraf kommer de fleste fra gymnasiale uddannelser. Og ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har erhvervsuddannelserne et frafald på 46 %. Samlet set peger det i retning af, at samfundet står 1 Hentet fra den kommende regionale udviklingsplan. 2 af 18

4 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv overfor store udfordringer med at motivere de unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Udfordringerne er nogle steder mere udtalte end andre og blandt de kommuner, som vil være drivende i projektet, er andelen af unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse væsentligt større end i resten af hovedstadsregionen 2. Faktisk er andelen af unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse blandt de deltagende kommuner steget med ca. 10 procent de sidste fem år der er således ca unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse. Konsekvenser af manglende ungdomsuddannelse Samfundet har store udgifter til de unge, som ikke gennemfører en uddannelse og herudover går regionen glip af vækst. Personer uden en ungdomsuddannelse har 12 gange større risiko for at ende på kontanthjælp eller førtidspension sammenlignet med personer med en ungdomsuddannelse 3. Yderligere er personer med en ungdomsuddannelse tilknyttet arbejdsmarkedet ca. 10 år længere end personer uden også fratrukket uddannelsesperioden. Utilstrækkeligt og usammenhængende De hidtidige bestræbelser på at sammensætte fleksible uddannelsesmodeller har ikke været tilstrækkelige til at motivere den differentierede ungemålgruppe. Samtidig kan det konstateres, at der fortsat findes udfordringer for at skabe smidigt og sammenhængende samarbejde mellem den kommunale beskæftigelsesindsats og erhvervsuddannelserne. Erfaringer med den frie ungdomsuddannelse, EGU, mesterlærerordninger, produktionsskoler mm. viser, at der er behov for ungdomsuddannelsesforløb, der kan tilpasses individuelt og modsvare den enkelte unges kompetencer. Samtidig er der behov for at tænke på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, så de arbejdsmarkedsnære uddannelser tilpasses målgrupperne. Der er behov for en fleksibel uddannelsesmodel, der er tilstrækkeligt attraktiv for de unge, for virksomhederne og for jobcentrene. Hvor er mulighederne? Der er unge, der efter grundskolen vælger at få et ufaglært arbejde. En del af disse unge vil gerne uddanne sig, men er ikke motiverede for at skulle på skolebænken. De kan formodentlig motiveres til at starte i uddannelse, hvis uddannelsen kan tages på arbejdspladsen, eller hvis deres erhvervserfaring kan meriteres ind i uddannelsen, så de reelt har kortere tid på skolebænken. Ligeledes kan der være virksomheder, som har ufaglærte arbejdspladser, som sagtens kunne indeholde uddannelsesaspekter. Her er der altså dels en mulighed for, at nogle unge kan fanges op og starte på en erhvervsuddannelse, og dels at der er virksomheder, som med de rette incitamenter kan se forde- 2 Region Hovedstadens opgørelse over restgruppen og udvikling de sidste 5 år. (Uni C og egne beregninger). 3 Ugebrevet A4, 18. maj af 18

5 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv len i at udvikle uddannelsesperspektiverne på arbejdspladsen i stedet for at fortsætte med ufaglærte jobs. 2. Projektets målsætning og formål Projektet har til overordnet til formål at skabe et alternativ til en formel ungdomsuddannelse gennem dokumenteret kompetenceopbygning i jobs, til den gruppe af unge, som ikke er motiveret til at gennemføre en formel ungdomsuddannelse på skolebænken. Konkret består projektets overordnede formål af følgende delmål: 1. At udvikle og afprøve en fleksibel jobuddannelsesmodel som et alternativ til en formel ungdomsuddannelse, som med udgangspunkt i joberhvervede praksiskompetencer, kan motivere unge fra nye målgrupper til at tage en erhvervsuddannelse 2. At skabe et evidensbaseret vidensgrundlag om ungemålgruppens tilegnede erhvervskompetencer ved at inddrage forskningen aktivt i udvikling, afprøvning og evaluering og at praktikerne integrerer denne viden i deres arbejde med de unge 3. At sætte en ny uddannelsespolitisk dagsorden med fokus på på praksiskompetencer og fleksible job-uddannelsesmodeller målrettet unge, som er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse 3. Leverancer For at indfri ovennævnte formål, navigerer projektet efter følgende, konkrete leverancer, som søges indfriet gennem projektets aktiviteter inden de forankres efter tre år. Nyt værktøj til at dokumentere kompetencer For at opnå det første af ovenstående delmål bliver der udviklet et nyt værktøj, som gør det muligt at opstille og dokumentere læringsmål for ufaglært arbejde bl.a. med henblik på anerkendelse og meritering af personlige, sociale og faglige kompetencer - fx ved brug af et pointsystem. Det skal kunne forberede og de unge til at påbegynde og dygtiggøre dem til at gennemføre en erhvervsuddannelse, men det skal også udgøre en helt ny praksisorienteret ungdomsuddannelse. Værktøjet bygger oven på eksisterende forskning og gode erfaringer med bl.a. realkompetencevurderinger, ny mesterlære og Open College Network (OCN). Et af perspektiverne for det nye værktøj til at dokumentere kompetencer er udbredelse til andre formelle og uformelle uddannelser. Jf. milepælsplanen vil værktøjet blive justeret 3 gange inden afslutning af projektet. 4 af 18

6 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Udviklet ny jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv Ligeledes for at opnå det første af ovenstående delmål bliver der er udviklet en ny fleksibel uddannelsesmodel, der med udgangspunkt i et tæt samarbejde sikrer, at unge, virksomheder, jobcentre og erhvervsskoler, konverterer ufaglært arbejde til jobs med uddannelsesperspektiv til gavn for unge, der ikke er minded til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Virksomhedernes engagement er særlig vigtigt for at der bliver oprettet jobs med uddannelsesperspektiv, særligt set i lyset af krise og pres for at oprette ordinære praktikpladser. Derfor involveres virksomhederne gennem deres organisationer i udviklingen og justeringen af jobuddannelsesmodellen. Samtidig skal der koordineres med det praktikpladsopsøgende arbejde og det kan overvejes at tilbyde en særlig virksomhedsservice og. Jf. milepælsplanen vil jobuddannelsesmodellen blive justeret 3 gange inden afslutning af projektet. Afprøvet og integreret uddannelsesmodel Det første delmål opfyldes endeligt, når der ved afslutningen af projektet 300 unge og 200 virksomheder, som anvender den udviklede model for jobs med uddannelsesperspektiv. Det estimeres, at 50 unge vil være jobs med uddannelsesperspektiv i 30 virksomheder ved afslutningen af fase 1. Samtidig er der gennemført kompetenceudviklingsforløb for nødvendige medarbejdere på hhv. jobcentre, UU-centre, erhvervsskoler og virksomheder, som i deres dagligdag har integreret deres nye viden i arbejdet med at rekruttere, opstille og anerkende kompetencer samt at støtte op om den enkelte unge i jobs med uddannelsesperspektiv. Aktionsforskning har dokumenteret effekter For at opnå det andet delmål er der ved afslutning af projektet forskningsbaseret evidens for effekterne af den fleksible jobuddannelsesmodel og et dokumenteret vidensgrundlag for perspektiverne ved spredning af modellen geografisk og til andre målgrupper og uddannelser. Forskningen har været inddraget aktivt i udvikling, afprøvning og evaluering af jobs med uddannelsesperspektiv. Samtidig er den nye viden kommunikeret som forskning, til praktikere og beslutningstagere. Ny uddannelsespolitisk dagsorden er sat for praksiskompetencer Det tredje delmål opnås ved, at Region Hovedstaden, kommunerne og skolerne i projektets forskellige faser har været med til at sætte en ny uddannelsespolitisk dagsorden både lokalt, regionalt og nationalt. Et centralt budskab, som er leveret er, at der er behov for større anerkendelse og integration af de kompetencer og den uddannelse, som man kan få i erhvervslivet. Der skal være et alternativ til de mange unge, som ikke er motiveret til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Budskabet vil i løbet af projektet være kommunikeret til praktikere såvel som beslutningstagere. 5 af 18

7 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 4. Succeskriterier baseline og effekter Projektledelsen udarbejder i samarbejde med interessenterne en baseline for projektet med støtte fra forskningen. Allerede nu kan vi pege på de vigtigste baselineindikatorer og succeskriterier for projektet, som skal være opnået efter projektets tre år: Andelen af unge uden igangværende eller afsluttet kompetencegivende ungdomsuddannelse falder fra 20,8 % til 15 % for de involverede kommuner Andelen af unge på kontanthjælp i de deltagende kommuner falder med 15 % De unges holdning, motivation og syn på uddannelse ændres positivt, idet de har oplevet anerkendelse, engagement og læring på en ny måde Samfundsøkonomisk cost benefit analyse (return on investment) dokumenterer hvordan og i hvor høj grad jobs med uddannelsesperspektiv er en god samfundsøkonomisk investering Opnår projektet disse effekter, vil det have bidraget væsentligt til at nå regionens målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Succeskriterierne drøftes og fastsættes endeligt af partnerskabskredsen. 5. Målgruppe Projektet favner for så vidt alle unge, der har gennemført grundskolen og til og med de unge ufaglærte. Fokus er på de unge, som ikke synes motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder et fokus på de unge, som er i risiko for ikke at starte eller gennemføre en ungdomsuddannelse, men som er blevet vurderet uddannelsesparate til at have evnerne til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Målgruppen omfatter således ikke i første omgang de unge, som af personlige eller sociale grunde ikke vurderes parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen udgøres af unge med afsluttet grundskole og indtil de bliver 20 år. Dvs.: Unge med frafaldshistorik og risiko for flere frafald (ofte under 18 år) Unge på kontanthjælp (ofte over 18 år) Unge i ufaglærte jobs (over og under 18 år) Målgruppen beskrives og analyseres yderligere i opstarten med støtte fra forskningen for at introducere fælles sproglig forståelse og målrette indsatsen, uddannelsesmodellen og rekruttering til jobs med uddannelsesperspektiv. Definitionen af målgruppen har stor indflydelse på, hvorfra de unge rekrutteres. Med ovenstående definition vil det være muligt at rekruttere unge fra vej- 6 af 18

8 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv ledningen i UU-centrene, fra møder om arbejdsløshed i jobcentret, fra frafaldstruede unge og direkte fra virksomhederne, som har unge i ufaglært arbejde. I den indledende analyse kortlægges målgruppen og det analyseres, hvordan jobs med uddannelsesperspektiv kan motivere til afklaring og mere uddannelse for de unge (SU, afstand, osv.). I analysen overvejes herudover rekrutteringsmuligheder og behov for voksenkontakt. 6. Virksomheder inddragelse og rekruttering Projektet henvender sig for så vidt til alle virksomheder, som har lyst til at oprette jobs med uddannelsesperspektiv og støtte op om projektets målsætninger. Nogle virksomheder vil dog have svært ved at oprette jobs med uddannelsesperspektiv på grund af krisen og det politiske pres, der ligger på at virksomhederne i stedet skaber ordinære praktikpladser. Dette gælder måske i særlig høj grad for de mindre virksomheder. Derfor inddrages virksomhederne via deres organisationer i udviklingen og justeringen af jobuddannelsesmodellen for jobs med uddannelsesperspektiv. Modellen skal være tilstrækkelig rummelig til, at den kan tilpasses til i enkelte virksomheder. I første omgang rekrutteres iblandt større virksomheder, som måske endda i forvejen har forskellige interne uddannelsestilbud. Herudover forventes større virksomheder at være mere tilbøjelige til at kunne oprette jobs med uddannelsesperspektiv og mere opmærksomme på at profilere sig som socialt ansvarlige. For at øge virksomhedernes engagement kan der søges puljer og fonde til medfinansiering af virksomhedernes omkostninger ved at deltage i projektet. Der gennemføres en indledende analyse for at finde frem til virksomhedernes motivation for at oprette jobs med uddannelsesperspektiv, samt for at sikre udviklingen af solide modeller og efterfølgende for at kunne målrette rekrutteringsarbejdet overfor virksomhederne. 7. Uddannelsesmodel overvejelser I opstarten af projektet fastlægges en arbejdsmodel for den nye fleksible uddannelsesmodel - jobs med uddannelsesperspektiv. Denne model etableres på baggrund af en analyse og justeres på baggrund af de første erfaringer, som opnås i projektet. Modellen skal kunne motivere ungemålgruppen til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Enten ved at uddannelsen gennemføres i virksomheden, eller ved at den unge bliver motiveret til at gennemføre resterende elementer på skolen. Dette peger i retningen af, at jobs med uddannelsesperspektiv kan variere i længde og at unge gennemfører forløbene afhængig af behov og muligheder. 7 af 18

9 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Jobs med uddannelsesperspektiv kunne påbegyndes ved, at den unge får tilbudt et job med uddannelsestilbud fra en virksomhed selv, fra en jobcenterkonsulent eller fra en UU-vejleder. Herefter benyttes det nye værktøj til at at dokumentere formelle og uformelle kompetencer, som den unge opnår. Kort fortalt handler det om at give de unge en læreproces med mulighed for at bevise, hvad de lærer, skridt for skridt. Der tildeles point for opnåede de opnåede kompetencer (faglige, personlige og sociale). Til enhver tid kan man fremvise de konkrete beviser for de unges læring og udskrive dokumentation herfor. UU-konsulenter og erhvervsuddannelseskonsulenter kunne være ansvarlige for opstilling af læringsmål og opfølgende dokumentation af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. For at jobs med uddannelsesperspektiv bliver et nyt, attraktivt og bæredygtigt uddannelsestilbud skal uddannelsesmodellen adskille sig fra andre eksisterende muligheder. Kort fortalt adskiller jobs med uddannelsesperspektiv sig fra et ordinært grundforløb ved primært at foregå i en virksomhed. Samtidig kunne jobs med uddannelsesperspektiv adskille sig fra ny mesterlære ved at rumme større fokus på at de unge også tilegner sig de personlige og sociale kompetencer, som en erhvervsuddannelse kræver. Herved bliver jobs med uddannelsesperspektiv mere forberedende og afklarende end ny mesterlære. Samtidig adskiller jobs med uddannelsesperspektiv sig fra EGU en, traineeforløb og produktionsskoleforløb ved i udgangspunktet at gælde alle brancher og have til formål at medvirke til at den unge gennemfører en ordinær erhvervsuddannelse. Indholdet af regeringens fleksuddannelse er endnu ukendt og projektet igangsættes velvidende at der kommer et udspil, hvor snitflader og god synergi skal sikres. Forskellene tydeliggøres i den indledende analyse af uddannelsesmodellen. Figuren nedenfor giver et overblik over sammenhænge mellem jobs med uddannelsesperspektiv og andre uddannelsesmodeller. Figur med bud på sammenhænge mellem jobs med uddannelsesperspektiv og andre uddannelsesmodeller 8 af 18

10 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Finansieringen af de unges jobs med uddannelsesperspektiv findes i samarbejdet mellem UU-center, jobcenter, virksomhed, kommune, erhvervsskole og regionen. Det kan overvejes at inddrage medfinansiering i form af kontanthjælp, løntilskud, længere virksomhedspraktikker, offentlige mentorordninger, taxametertilskud, ordinær løn osv. Finansieringen af den enkelte unges job med uddannelsesperspektiv er afhængig af om den unge er fyldt 18 og variere afhængig af den unges behov for støtte (mentor, misbrugskonsulent, socialrådgiver eller andet). Det indledende anlysearbejde vil anvise forskellige finansieringsmodeller. 8. Milepæle Projektets metode trinvis Projektet opstartes trin for trin med udgangspunkt i udvikling af jobs med uddannelsesperspektiv indenfor enkelte brancher og erhvervsuddannelsesindgange. De første trin tages i samarbejde med enkelte kommuner og uddannelsesinstitutioner, men spredes hurtigt efter opstart til flere samarbejdspartnere i regionen. Efter de første trin i udrulningen revideres modellerne i samarbejde med samarbejdspartnerne og advisory boardet. Således er det hensigten, at den model, som udbredes bliver mere og mere bæredygtig efterhånden, som den udbredes i regionen. Det er målsætningen, at jobs med uddannelsesperspektiv herved kan spredes til alle de deltagende kommuner og skoler. Spredningen forankres i kommunernes jobcentre og UU-centre. Den trinvise opstart og spredning kan illustreres ved nedenstående figur og milepælsplan: Figur: Oversigt over projektets udrulning 9 af 18

11 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Opdelingen i trin afspejler sig i organiseringen af projektet, idet der kobles flere og flere parter til projektet. Milepælsplan Milepælsplanen for projektet tager udgangspunkt i, at projektet udvikles og spredes trinvis. Dette er integreret og indeholdt i milepælsplanen. Indsatsområderne i milepælsplanen er identificeret på baggrund af delmålene. Figur over projektets fem indsatsområder: 10 af 18

12 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Milepælsplan for jobs med uddannelsesperspektiv Uge fase modeller godkendes Igangsættelse af 2. fase 2. fase modeller godkendes Politiske anbefalinger Indsatsområde 1: Udvikling af kompetencedokumentationsværktøj for jobs med uddannelsesperspektiv 4. Kompetence-model 7. Kursusforløb 15. Revideret model 20. Endelig model Indsatsområde 2: Udvikling af jobuddannelsesmodel for jobs med uddannel- 5. Job-udd.- model 16. Revideret model 21. Endelig model Indsatsområde 3: Uddannelsesmodel afprøves og integreres 1. Org. opstartencinkumentation 8. Kompe- 9. Rekrutter- 10. Do- 12. Org. opstart 17. Kompe- tence- 18. Rekruttering 19. Do- kumenta- Indsatsområde 4: Aktionsforskning 3. BaselineA 11. Analyse af erfar- 14. BaselineB 22. Analyse af effekter Indsatsområde 5: Ny uddannelsespolitisk dagsorden 2. Opstartsanalyser 6. Opstartskonference 11 af Midtvejskonference 23. Slutseminar

13 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Milepæle udkast til proces Milepælene er nedenfor opstillet i fem faser for projektet. Aktiviteter og tidsplan konkretiseres. FASE 1 (april september) ugerne 18-36: 1. Opstart og organisering (Herunder aftaler med partnere: DPU, kommuner og EUD) 2. Gennemført de indledende analyser af virksomheders motivation, de unges motivation og uddannelsesmodel 3. Opstillet baseline og målgruppen analyseret for pilotkommunerne 4. Udviklet arbejdsmodel for værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv 5. Mulige finansieringsmodeller afdækket og udviklet arbejdsmodel for jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv FASE 2 (september december) ugerne 36-52: 6. Hvem har sagt, at uddannelse skal foregå på skolebænken? - Opstartskonference og offentliggørelse af arbejdsmodel for værktøj til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodel, samt forskningsanalyse heraf 7. Kursusforløb for konsulenter udviklet og tilrettelagt 8. Det nødvendige antal konsulenter har påbegyndt kompetenceudvikling og certificering i brug af værkktøj til at dokumentere kompetencer unge og 35 virksomheder rekrutteret til jobs med uddannelsesperspektiv FASE 3A (jan. juli) ugerne 1-25: 10. Gennemført første dokumentation af kompetencer for 50 unge i 30 virksomheder i gang med jobs med uddannelsesperspektiv 11. Erfaringer er opsamlet, analyseret ud fra bl.a. et cost benefit (return on investment) og kommunikeret via seminar FASE 3B (jan. juli) ugerne 1-25: 12. Organisering og opstart i nye kommuner 13. Resultater med en praksisuddannelse - Midtvejskonference med resultater af jobs med uddannelsesperspektiv 14. Opstillet baseline og målgruppen analyseret for samtlige kommuner 15. Færdigudviklet endeligt værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv 16. Færdigudviklet endelig jobuddannelsemodel for jobs med uddannelsesperspektiv 12 af 18

14 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv FASE 4 (august 2013 juni 2014) ugerne 27-25: 17. Det nødvendige antal konsulenter har påbegyndt kompetenceudvikling og certificering i brug af værktøj til at dokumentere kompetencer unge og 200 virksomheder er rekrutteret FASE 5 (august 2014 maj 2015) ugerne 27-20: 19. Gennemført dokumentation af kompetencer for 300 unge og 200 virksomheder i gang med jobs med uddannelsesperspektiv 20. Endeligt værktøj til at dokumentere kompetencer er beskrevet 21. Endelig jobuddannelsemodel er beskrevet 22. Erfaringer of effekter er indsamlet og analyseret ud fra bl.a. et cost benefit (return on investment) 23. Endelige resultater er kommunikeret bl.a. via slutseminar Det er herefter forventningen, at jobs med uddannelsesperspektiv og projektets resultater er integreret i det fremadrettede arbejde med de unge. 9. Organisation Projektets organisatoriske struktur kan illustreres ved følgende diagram: Figur 1: Organiseringen af projektet Partnerskabsgruppe Partnerskabsgruppen består af repræsentanter for projektets partnere, som er jobcentre, kommuner, UU-centre og erhvervsskoler. Partnerskabsgruppen ud- 13 af 18

15 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv stikker projektets retning, men træffer ikke detaljerede beslutninger. Møder i partnerskabsgruppen sætter mål for projektet og deler viden mellem partnere. Styregruppe Den mere detaljerede styring af projektet varetages af en styregruppe, der opererer som et forretningsudvalg for partnerskabsgruppen. Styregruppen følger projektet tæt og koordinerer politiske spørgsmål, samt begivenheder, som kræver ledelsesmæssige beslutninger. Styregruppemedlemmerne er udpeget af partnerskabsgruppen og kunne bestå af: 1. Anne Holm Sjøberg (Region Hovedstaden) 2. Kommune 1(Jobcenterrepræsentant) 3. Kommune 2 (Børne- og Ungeforvaltning) 4. UU-center 5. Erhvervsskole 1 (geografisk og faglig repræsentativ) 6. Erhvervsskole 2 (geografisk og faglig repræsentativ) Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper, som vil få ansvaret for udvikling og gennemførsel af aktiviteterne på tværs af kommuner, skoler osv. Arbejdsgrupperne inddrages i forbindelse med opstilling af baseline for projektet og succeskriterier for de enkelte aktiviteter. Advisory board Samtidig etableres et advisory board, som løbende kvalificerer projektaktiviteterne. Deltagerne i boardet inviteres ud fra kriterier om deres indsigt i området. Det er fx forskere, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesregionen, Danske Erhvervsskoler samt arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter. Projektledelse Regionen har pr. 1. januar 2012 ansat en projektleder, som får ansvar for at lede og koordinere aktiviteterne. Projektlederen refererer til styregruppen. Arbejdsgrupper og rolle- og ansvarsfordeling Der etableres arbejdsgrupper til udrulning af de fem indsatsområder. Arbejdsgrupperne organiseres på tværs af kommunegrænser og institutioner. De vigtigste deltagere i arbejdsgrupperne er jobcentre, erhvervsskolerne, kommuner og UU erne. Deres overordnede ansvar er: Jobcentrenes opgaver og ansvar: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med erhvervsskoler, UU-centre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at unge på kontanthjælp og i ufaglært jobs får et job med uddannelsesperspektiv. 14 af 18

16 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 3. Rekruttering og understøttelse af, at virksomheder opretter Jobs med uddannelsesperspektiv. 4. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 5. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf Erhvervsskolernes opgaver og ansvar er: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med jobcentre, UU-centre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at virksomheder konverterer til Jobs med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 4. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf Kommunernes opgaver og ansvar er: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med jobcentre, erhvervsskolerne og UU-centrene. 2. Understøtte at virksomheder laver Jobs med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og ansvar: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med erhvervsskoler, jobcentre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at unge frafaldne og frafaldstruede unge får et job med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 4. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf 10. Økonomi udkast til ramme Regionsrådet afsatte i 2012-budgettet 12 mio. kr. til gennemførsel af projektet over tre år. En del af midlerne afsættes til udvikling af modeller, justering og analyse for at skabe en bæredygtig model. Resten af midlerne knyttes til afprøvning af modellen i det tværgående samarbejde mellem partnerne. På baggrund af regionsrådets godkendelse af projektbeskrivelsen igangsættes de indledende analyser, organisering og opstart. Det endelige aktivitetsbudget og finansieringsbudget præsenteres for udvalget for fremtidens uddannelse og forskning efter styregruppens og partnernes endelige godkendelse. Budgettet fastlægges med udgangspunkt i antallet af unge i jobs med uddannelsesperspektiv. 15 af 18

17 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Udkast til overordnet aktivitetsbudget for jobs med uddannelsesperspektiv Region Jobcenter UU EUD Eksterne indkøb Total Total Kroner kr kr kr kr kr kr. Subtotal timer Projektledelse, organisation og administration kr kr kr kr. Projektleder fuld tid tre år (ex overhead***) Studentermedhjælper 15 timer om ugen (½ projektledertimeløn ex overhead***) Projektmedarbejdere, administration 1 dag per uge (ex overhead***) Indkøb af udstyr kr kr. Mødehold, lokaleleje og fortæring kr kr. Hovedaktiviteter kr kr kr kr kr Udvikling af værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv kr kr kr kr kr. Udvikling af jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv kr kr kr kr kr. Uddannelsesmodel afprøves og integreres kr kr kr kr kr. Aktionsforskning kr kr kr kr kr. Kommunikation, formidling og presse kr kr kr kr. 16 af 18

18 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 11. Risici Jobs med uddannelsesperspektiv indeholder en del risici, fordi strukturerne i projektet for en stor dels vedkommende endnu er ukendte - eksempelvis værktøjet til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodellen. På den anden side er kravene til netop disse to leverancer forholdsvist kendte på forhånd: De skal kunne dokumentere de unges kompetencer opnået på arbejdspladsen og understøtte brugen heraf. Der findes en række udfordringer ved gennemførslen af et udviklingsprojekt med mange involverede interessenter og faktorer. Værktøjet til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodellen kan vise sig besværlige og omkostningstunge for virksomheder, erhvervsskoler og jobcentre. Og finanskrisen gør det endnu sværere for virksomhederne at afsætte ressourcer til arbejdet. Samtidig kan modellerne vise sig ikke at være attraktive for de rette unge i målgruppen. Enten tiltrækkes og visiteres for svage unge, som ikke kan udnytte uddannelsesperspektivet. Eller også udnytter stærke unge en ny og attraktiv model. Disse risici imødekommes bl.a. ved at gennemføre indledende analyser af målgruppens og virksomhedernes behov samt analyse af muligheder og rammer for uddannelsesmodellen. Analyserne vil danne et solidt vidensgrundlag for værktøjet og modellen. Samtidig inddrages partnerne i kvalificeringen, så enkelte justeringer af værktøjet og modellen let sikrer brugbarhed og effektivitet. En anden udfordring drejer sig om manglende opbakning. Det kan eksempelvis være fra faglige udvalg, skolerne, kommunerne eller ministerier. Nogle aktører vil kunne stille spørgsmål om regionen har nogen rolle at spille på det uddannelsespolitiske område. Ovennævnte risici peger i retning af et behov for en god kommunikation. God kommunikation kan virke forebyggende og afbødende. 12. Kommunikationsstrategi Projektets kommunikationsstrategi har dels til formål at skabe opmærksomhed om projektet, dels at lave en videndeling, som sikrer et fornuftigt kommunikationsflow i projektet. Samtidig skal kommunikationen mindske risici. Projektet sætter fokus på et område, som har stor bevågenhed. Derfor bør der være mulighed for at skabe opmærksomhed om projektet både centralt og lokalt. For at få pressens opmærksomhed kan der være behov for at kommunikere projektets resultater tydeligt og inddrage forskningsresultater. 17 af 18

19 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Det er hensigten, at projektets delresultater skal kommunikeres ud løbende til de interessenter, der er med i projektet, og til de interessenter, som senere hen kan have interesse i projektets nyskabelser. Det kan fx være ministerielle embedsmænd, erhvervsskoleledere og direktører i kommunerne. Der kan fx etableres konferencer med resultater fra projektet, og nyhedsbreve, der løbende holder abonnenterne opdaterede. Der vil internt i deltagergruppen være behov for videndelingstiltag, der sikrer, at fx arbejdsgrupper kan have et øje på, der foregår andre steder i projektet. En samlet kommunikationsplan godkendes af styregruppen tre måneder efter, at projektbeskrivelsen er godkendt. Udkast til kommunikationsplan i bilag Afrapportering og evaluering Projektet følges ved hjælp af statusrapporter, samt interne undersøgelser og evalueringer. Der udarbejdes en kort statusrapport om projektets tilstand til hvert af styregruppens møder. Formålet med oversigtsrapporterne er at give styregruppen og partnergruppen en fornemmelse af projektets fremdrift. På styregruppens foranledning kan der gennemføres mindre interne undersøgelser. Formålet med interne undersøgelser er dels at give styregruppen et redskab til at vurdere projektets udvikling og succes, dels at have et stærkt redskab i arbejdet for at sprede gode erfaringer med udviklingsprocesserne. Herudover skal der gennemføres midtvejs- og slutevalueringer, som foretages af ekstern evaluator eller tilknyttet følgeforskergruppe. Evalueringerne skal: 1. Vurdere de enkelte aktiviteter, således at det kan afgøres, hvilke dele af projektet, der ikke er blevet gennemført som forventet, eller ikke giver de forventede resultater, herunder årsagerne til det. 2. Dokumentere effekterne af de enkelte aktiviteter 3. Vurdere, om projektets delmål er opnået 4. Vurdere, om projektets ressourceforbrug på både kort og lang sigt står mål med effekterne i forhold til parametre som forventet større vækst og evt. besparelser i andre offentlige kasser. (Et tillempet bud på ROI Return On Investment) Relevante medlemmer af advisory boardet inddrages i arbejdet med at opstille succeskriterier for projektets enkelte dele. En samlet evalueringsplan godkendes af styregruppen senest tre måneder efter, at projektbeskrivelsen er godkendt. 18 af 18

20 Koncern Kommunikation Dato: KOMMUNIKATIONSPLAN FOR: Projektet Jobs med uddannelsesperspektiv 1. BAGGRUND Regionsrådet har besluttet at igangsætte et regionalt udviklingsprojekt Unge i jobs med uddannelsesperspektiv. Projektet, der gennemføres i samarbejde med kommuner, erhvervsskoler og andre uddannelsespolitiske aktører, skal udvikle en fleksibel uddannelsesmodel med udgangspunkt i de praktiske kompetencer, som de unge opnår i erhvervslivet. Det treårige projekt Jobs med uddannelsesperspektiv er forankret i KRU. Nærværende kommunikationsplan er udarbejdet af Kommunikationsafdelingen i tæt samarbejde med KRU. Projektet udspringer af et væsentligt samfundsproblem: Tusindvis af unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, og erhvervsuddannelsernes frafald er på næsten 50 procent. De hidtidige erfaringer peger på behovet for et uddannelsesforløb, der kan tilpasses individuelt. Projektet vil skabe et alternativ til en formel ungdomsuddannelse gennem kompetenceopbygning i job. Den fleksible uddannelsesmodel skal være attraktiv for både unge, virksomheder og jobcentre. Hensigten er at konvertere ufaglært arbejde til jobs med uddannelsesperspektiv målrettet årige, der ikke er minded til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Dermed kan de unge uddanne sig i virksomhederne. Det skal motivere de unge til at tage en erhvervsuddannelse projektet vil således bygge bro til de nuværende ungdomsuddannelser. Kommunikation af projektet Kommunikationen spiller en vigtig rolle i projektet. En af udfordringerne er, at der deltager mange aktører i projektet med vidt forskellige interesser. En målrettet kommunikationsindsats skal sætte behovet for en fælles løsning på dagsordenen. Dermed skal kommunikationen medvirke til inddragelsen af de relevante interessenter, der skal komme med input og senere bidrage til implementeringen. Kommunikationen skal således forpligte nøgleinteressenterne. Presse- og kommunikationsindsatsen skal synliggøre Region Hovedstadens indsats, når det gælder ungdomsuddannelse herunder behovet for samarbejde mellem region, kommuner og uddannelsessteder om den fælles udfordring: Unge uden en ungdomsuddannelse skal tilbage på uddannelsessporet. Kommunikationsindsatsen skal skabe opmærksomhed om projektet samt

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere