Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. juni 2012 Sag nr. 35 Emne: Strategiske uddannelsessatsninger Regional praktikpladsenhed og Jobs med uddannelsesperspektiv 4 bilag

2 Sag 1 Bilag 1 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Projektbeskrivelse for: Jobs med Uddannelsesperspektiv Projektbeskrivelse Bilag: - Kommunikationsplan for jobs med uddannelsesperspektiv Enhed: KRU - Uddannelse og Kommunesamarbejde Indhold 1. Baggrund og rammer Projektets målsætning og formål Leverancer Succeskriterier baseline og effekter Målgruppe Virksomheder inddragelse og rekruttering Uddannelsesmodel overvejelser Milepæle Organisation Økonomi udkast til ramme Risici Kommunikationsstrategi Afrapportering og evaluering af 18

3 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 1. Baggrund og rammer Region Hovedstanden ønsker at samarbejde med kommuner og uddannelsespolitiske aktører om tværgående initiativer, der kan sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. I regionens budget for 2012 er partierne blevet enige om at der igangsættes et regionalt forsøgsprojekt: Unge i jobs med uddannelsesperspektiv om udvikling af nye uddannelsestilbud til unge, som mangler kompetence og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Initiativet har til formål at udvikle og afprøve en fleksibel uddannelsesmodel, der med udgangspunkt i praksiserhvervede kompetencer kan motivere unge fra nye målgrupper til at tilegne sig en erhvervsuddannelse. Initiativet relaterer sig til én af regionens tre uddannelsespolitiske indsatsområder Sammenhæng i uddannelserne. 1 Regionen prioriterer Jobs med Uddannelsesperspektiv for at sætte dagsorden og synliggøre regionens politik ved at involvere sig markant i det strategiske udviklingsarbejde. Regionens unge i tal Blandt Region Hovedstadens unge er ca. 19 % af de årige i 2011 uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse (Uni-C og egne beregninger). Det svarer til knap ca unge, som endnu ikke er blevet motiveret eller på andre måder i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet ligger lidt under 19 %. I løbet af de sidste fem år er gruppen uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse kun blevet ca. 3,5 % mindre end for fem år siden. I hovedstadsregionen er der færre og færre unge, som vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er dalet med 11% de sidste fem år (Uni-C og egne beregninger). Samtidig er gennemsnitsalderen for de elever, som vælger at begynde en erhvervsuddannelse væsentligt højere end for ex. de gymnasiale uddannelser. Det skyldes bl.a. at der er mange unge på erhvervsuddannelserne, der mister motivationen og foretager omvalg altså starter på en uddannelsesretning for senere at stoppe og starte på en ny uddannelse. På erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen er 33 % af eleverne omvalgselever heraf kommer de fleste fra gymnasiale uddannelser. Og ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har erhvervsuddannelserne et frafald på 46 %. Samlet set peger det i retning af, at samfundet står 1 Hentet fra den kommende regionale udviklingsplan. 2 af 18

4 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv overfor store udfordringer med at motivere de unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Udfordringerne er nogle steder mere udtalte end andre og blandt de kommuner, som vil være drivende i projektet, er andelen af unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse væsentligt større end i resten af hovedstadsregionen 2. Faktisk er andelen af unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse blandt de deltagende kommuner steget med ca. 10 procent de sidste fem år der er således ca unge uden igangværende eller afsluttet ungdomsuddannelse. Konsekvenser af manglende ungdomsuddannelse Samfundet har store udgifter til de unge, som ikke gennemfører en uddannelse og herudover går regionen glip af vækst. Personer uden en ungdomsuddannelse har 12 gange større risiko for at ende på kontanthjælp eller førtidspension sammenlignet med personer med en ungdomsuddannelse 3. Yderligere er personer med en ungdomsuddannelse tilknyttet arbejdsmarkedet ca. 10 år længere end personer uden også fratrukket uddannelsesperioden. Utilstrækkeligt og usammenhængende De hidtidige bestræbelser på at sammensætte fleksible uddannelsesmodeller har ikke været tilstrækkelige til at motivere den differentierede ungemålgruppe. Samtidig kan det konstateres, at der fortsat findes udfordringer for at skabe smidigt og sammenhængende samarbejde mellem den kommunale beskæftigelsesindsats og erhvervsuddannelserne. Erfaringer med den frie ungdomsuddannelse, EGU, mesterlærerordninger, produktionsskoler mm. viser, at der er behov for ungdomsuddannelsesforløb, der kan tilpasses individuelt og modsvare den enkelte unges kompetencer. Samtidig er der behov for at tænke på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, så de arbejdsmarkedsnære uddannelser tilpasses målgrupperne. Der er behov for en fleksibel uddannelsesmodel, der er tilstrækkeligt attraktiv for de unge, for virksomhederne og for jobcentrene. Hvor er mulighederne? Der er unge, der efter grundskolen vælger at få et ufaglært arbejde. En del af disse unge vil gerne uddanne sig, men er ikke motiverede for at skulle på skolebænken. De kan formodentlig motiveres til at starte i uddannelse, hvis uddannelsen kan tages på arbejdspladsen, eller hvis deres erhvervserfaring kan meriteres ind i uddannelsen, så de reelt har kortere tid på skolebænken. Ligeledes kan der være virksomheder, som har ufaglærte arbejdspladser, som sagtens kunne indeholde uddannelsesaspekter. Her er der altså dels en mulighed for, at nogle unge kan fanges op og starte på en erhvervsuddannelse, og dels at der er virksomheder, som med de rette incitamenter kan se forde- 2 Region Hovedstadens opgørelse over restgruppen og udvikling de sidste 5 år. (Uni C og egne beregninger). 3 Ugebrevet A4, 18. maj af 18

5 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv len i at udvikle uddannelsesperspektiverne på arbejdspladsen i stedet for at fortsætte med ufaglærte jobs. 2. Projektets målsætning og formål Projektet har til overordnet til formål at skabe et alternativ til en formel ungdomsuddannelse gennem dokumenteret kompetenceopbygning i jobs, til den gruppe af unge, som ikke er motiveret til at gennemføre en formel ungdomsuddannelse på skolebænken. Konkret består projektets overordnede formål af følgende delmål: 1. At udvikle og afprøve en fleksibel jobuddannelsesmodel som et alternativ til en formel ungdomsuddannelse, som med udgangspunkt i joberhvervede praksiskompetencer, kan motivere unge fra nye målgrupper til at tage en erhvervsuddannelse 2. At skabe et evidensbaseret vidensgrundlag om ungemålgruppens tilegnede erhvervskompetencer ved at inddrage forskningen aktivt i udvikling, afprøvning og evaluering og at praktikerne integrerer denne viden i deres arbejde med de unge 3. At sætte en ny uddannelsespolitisk dagsorden med fokus på på praksiskompetencer og fleksible job-uddannelsesmodeller målrettet unge, som er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse 3. Leverancer For at indfri ovennævnte formål, navigerer projektet efter følgende, konkrete leverancer, som søges indfriet gennem projektets aktiviteter inden de forankres efter tre år. Nyt værktøj til at dokumentere kompetencer For at opnå det første af ovenstående delmål bliver der udviklet et nyt værktøj, som gør det muligt at opstille og dokumentere læringsmål for ufaglært arbejde bl.a. med henblik på anerkendelse og meritering af personlige, sociale og faglige kompetencer - fx ved brug af et pointsystem. Det skal kunne forberede og de unge til at påbegynde og dygtiggøre dem til at gennemføre en erhvervsuddannelse, men det skal også udgøre en helt ny praksisorienteret ungdomsuddannelse. Værktøjet bygger oven på eksisterende forskning og gode erfaringer med bl.a. realkompetencevurderinger, ny mesterlære og Open College Network (OCN). Et af perspektiverne for det nye værktøj til at dokumentere kompetencer er udbredelse til andre formelle og uformelle uddannelser. Jf. milepælsplanen vil værktøjet blive justeret 3 gange inden afslutning af projektet. 4 af 18

6 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Udviklet ny jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv Ligeledes for at opnå det første af ovenstående delmål bliver der er udviklet en ny fleksibel uddannelsesmodel, der med udgangspunkt i et tæt samarbejde sikrer, at unge, virksomheder, jobcentre og erhvervsskoler, konverterer ufaglært arbejde til jobs med uddannelsesperspektiv til gavn for unge, der ikke er minded til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Virksomhedernes engagement er særlig vigtigt for at der bliver oprettet jobs med uddannelsesperspektiv, særligt set i lyset af krise og pres for at oprette ordinære praktikpladser. Derfor involveres virksomhederne gennem deres organisationer i udviklingen og justeringen af jobuddannelsesmodellen. Samtidig skal der koordineres med det praktikpladsopsøgende arbejde og det kan overvejes at tilbyde en særlig virksomhedsservice og. Jf. milepælsplanen vil jobuddannelsesmodellen blive justeret 3 gange inden afslutning af projektet. Afprøvet og integreret uddannelsesmodel Det første delmål opfyldes endeligt, når der ved afslutningen af projektet 300 unge og 200 virksomheder, som anvender den udviklede model for jobs med uddannelsesperspektiv. Det estimeres, at 50 unge vil være jobs med uddannelsesperspektiv i 30 virksomheder ved afslutningen af fase 1. Samtidig er der gennemført kompetenceudviklingsforløb for nødvendige medarbejdere på hhv. jobcentre, UU-centre, erhvervsskoler og virksomheder, som i deres dagligdag har integreret deres nye viden i arbejdet med at rekruttere, opstille og anerkende kompetencer samt at støtte op om den enkelte unge i jobs med uddannelsesperspektiv. Aktionsforskning har dokumenteret effekter For at opnå det andet delmål er der ved afslutning af projektet forskningsbaseret evidens for effekterne af den fleksible jobuddannelsesmodel og et dokumenteret vidensgrundlag for perspektiverne ved spredning af modellen geografisk og til andre målgrupper og uddannelser. Forskningen har været inddraget aktivt i udvikling, afprøvning og evaluering af jobs med uddannelsesperspektiv. Samtidig er den nye viden kommunikeret som forskning, til praktikere og beslutningstagere. Ny uddannelsespolitisk dagsorden er sat for praksiskompetencer Det tredje delmål opnås ved, at Region Hovedstaden, kommunerne og skolerne i projektets forskellige faser har været med til at sætte en ny uddannelsespolitisk dagsorden både lokalt, regionalt og nationalt. Et centralt budskab, som er leveret er, at der er behov for større anerkendelse og integration af de kompetencer og den uddannelse, som man kan få i erhvervslivet. Der skal være et alternativ til de mange unge, som ikke er motiveret til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Budskabet vil i løbet af projektet være kommunikeret til praktikere såvel som beslutningstagere. 5 af 18

7 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 4. Succeskriterier baseline og effekter Projektledelsen udarbejder i samarbejde med interessenterne en baseline for projektet med støtte fra forskningen. Allerede nu kan vi pege på de vigtigste baselineindikatorer og succeskriterier for projektet, som skal være opnået efter projektets tre år: Andelen af unge uden igangværende eller afsluttet kompetencegivende ungdomsuddannelse falder fra 20,8 % til 15 % for de involverede kommuner Andelen af unge på kontanthjælp i de deltagende kommuner falder med 15 % De unges holdning, motivation og syn på uddannelse ændres positivt, idet de har oplevet anerkendelse, engagement og læring på en ny måde Samfundsøkonomisk cost benefit analyse (return on investment) dokumenterer hvordan og i hvor høj grad jobs med uddannelsesperspektiv er en god samfundsøkonomisk investering Opnår projektet disse effekter, vil det have bidraget væsentligt til at nå regionens målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Succeskriterierne drøftes og fastsættes endeligt af partnerskabskredsen. 5. Målgruppe Projektet favner for så vidt alle unge, der har gennemført grundskolen og til og med de unge ufaglærte. Fokus er på de unge, som ikke synes motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder et fokus på de unge, som er i risiko for ikke at starte eller gennemføre en ungdomsuddannelse, men som er blevet vurderet uddannelsesparate til at have evnerne til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Målgruppen omfatter således ikke i første omgang de unge, som af personlige eller sociale grunde ikke vurderes parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen udgøres af unge med afsluttet grundskole og indtil de bliver 20 år. Dvs.: Unge med frafaldshistorik og risiko for flere frafald (ofte under 18 år) Unge på kontanthjælp (ofte over 18 år) Unge i ufaglærte jobs (over og under 18 år) Målgruppen beskrives og analyseres yderligere i opstarten med støtte fra forskningen for at introducere fælles sproglig forståelse og målrette indsatsen, uddannelsesmodellen og rekruttering til jobs med uddannelsesperspektiv. Definitionen af målgruppen har stor indflydelse på, hvorfra de unge rekrutteres. Med ovenstående definition vil det være muligt at rekruttere unge fra vej- 6 af 18

8 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv ledningen i UU-centrene, fra møder om arbejdsløshed i jobcentret, fra frafaldstruede unge og direkte fra virksomhederne, som har unge i ufaglært arbejde. I den indledende analyse kortlægges målgruppen og det analyseres, hvordan jobs med uddannelsesperspektiv kan motivere til afklaring og mere uddannelse for de unge (SU, afstand, osv.). I analysen overvejes herudover rekrutteringsmuligheder og behov for voksenkontakt. 6. Virksomheder inddragelse og rekruttering Projektet henvender sig for så vidt til alle virksomheder, som har lyst til at oprette jobs med uddannelsesperspektiv og støtte op om projektets målsætninger. Nogle virksomheder vil dog have svært ved at oprette jobs med uddannelsesperspektiv på grund af krisen og det politiske pres, der ligger på at virksomhederne i stedet skaber ordinære praktikpladser. Dette gælder måske i særlig høj grad for de mindre virksomheder. Derfor inddrages virksomhederne via deres organisationer i udviklingen og justeringen af jobuddannelsesmodellen for jobs med uddannelsesperspektiv. Modellen skal være tilstrækkelig rummelig til, at den kan tilpasses til i enkelte virksomheder. I første omgang rekrutteres iblandt større virksomheder, som måske endda i forvejen har forskellige interne uddannelsestilbud. Herudover forventes større virksomheder at være mere tilbøjelige til at kunne oprette jobs med uddannelsesperspektiv og mere opmærksomme på at profilere sig som socialt ansvarlige. For at øge virksomhedernes engagement kan der søges puljer og fonde til medfinansiering af virksomhedernes omkostninger ved at deltage i projektet. Der gennemføres en indledende analyse for at finde frem til virksomhedernes motivation for at oprette jobs med uddannelsesperspektiv, samt for at sikre udviklingen af solide modeller og efterfølgende for at kunne målrette rekrutteringsarbejdet overfor virksomhederne. 7. Uddannelsesmodel overvejelser I opstarten af projektet fastlægges en arbejdsmodel for den nye fleksible uddannelsesmodel - jobs med uddannelsesperspektiv. Denne model etableres på baggrund af en analyse og justeres på baggrund af de første erfaringer, som opnås i projektet. Modellen skal kunne motivere ungemålgruppen til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Enten ved at uddannelsen gennemføres i virksomheden, eller ved at den unge bliver motiveret til at gennemføre resterende elementer på skolen. Dette peger i retningen af, at jobs med uddannelsesperspektiv kan variere i længde og at unge gennemfører forløbene afhængig af behov og muligheder. 7 af 18

9 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Jobs med uddannelsesperspektiv kunne påbegyndes ved, at den unge får tilbudt et job med uddannelsestilbud fra en virksomhed selv, fra en jobcenterkonsulent eller fra en UU-vejleder. Herefter benyttes det nye værktøj til at at dokumentere formelle og uformelle kompetencer, som den unge opnår. Kort fortalt handler det om at give de unge en læreproces med mulighed for at bevise, hvad de lærer, skridt for skridt. Der tildeles point for opnåede de opnåede kompetencer (faglige, personlige og sociale). Til enhver tid kan man fremvise de konkrete beviser for de unges læring og udskrive dokumentation herfor. UU-konsulenter og erhvervsuddannelseskonsulenter kunne være ansvarlige for opstilling af læringsmål og opfølgende dokumentation af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. For at jobs med uddannelsesperspektiv bliver et nyt, attraktivt og bæredygtigt uddannelsestilbud skal uddannelsesmodellen adskille sig fra andre eksisterende muligheder. Kort fortalt adskiller jobs med uddannelsesperspektiv sig fra et ordinært grundforløb ved primært at foregå i en virksomhed. Samtidig kunne jobs med uddannelsesperspektiv adskille sig fra ny mesterlære ved at rumme større fokus på at de unge også tilegner sig de personlige og sociale kompetencer, som en erhvervsuddannelse kræver. Herved bliver jobs med uddannelsesperspektiv mere forberedende og afklarende end ny mesterlære. Samtidig adskiller jobs med uddannelsesperspektiv sig fra EGU en, traineeforløb og produktionsskoleforløb ved i udgangspunktet at gælde alle brancher og have til formål at medvirke til at den unge gennemfører en ordinær erhvervsuddannelse. Indholdet af regeringens fleksuddannelse er endnu ukendt og projektet igangsættes velvidende at der kommer et udspil, hvor snitflader og god synergi skal sikres. Forskellene tydeliggøres i den indledende analyse af uddannelsesmodellen. Figuren nedenfor giver et overblik over sammenhænge mellem jobs med uddannelsesperspektiv og andre uddannelsesmodeller. Figur med bud på sammenhænge mellem jobs med uddannelsesperspektiv og andre uddannelsesmodeller 8 af 18

10 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Finansieringen af de unges jobs med uddannelsesperspektiv findes i samarbejdet mellem UU-center, jobcenter, virksomhed, kommune, erhvervsskole og regionen. Det kan overvejes at inddrage medfinansiering i form af kontanthjælp, løntilskud, længere virksomhedspraktikker, offentlige mentorordninger, taxametertilskud, ordinær løn osv. Finansieringen af den enkelte unges job med uddannelsesperspektiv er afhængig af om den unge er fyldt 18 og variere afhængig af den unges behov for støtte (mentor, misbrugskonsulent, socialrådgiver eller andet). Det indledende anlysearbejde vil anvise forskellige finansieringsmodeller. 8. Milepæle Projektets metode trinvis Projektet opstartes trin for trin med udgangspunkt i udvikling af jobs med uddannelsesperspektiv indenfor enkelte brancher og erhvervsuddannelsesindgange. De første trin tages i samarbejde med enkelte kommuner og uddannelsesinstitutioner, men spredes hurtigt efter opstart til flere samarbejdspartnere i regionen. Efter de første trin i udrulningen revideres modellerne i samarbejde med samarbejdspartnerne og advisory boardet. Således er det hensigten, at den model, som udbredes bliver mere og mere bæredygtig efterhånden, som den udbredes i regionen. Det er målsætningen, at jobs med uddannelsesperspektiv herved kan spredes til alle de deltagende kommuner og skoler. Spredningen forankres i kommunernes jobcentre og UU-centre. Den trinvise opstart og spredning kan illustreres ved nedenstående figur og milepælsplan: Figur: Oversigt over projektets udrulning 9 af 18

11 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Opdelingen i trin afspejler sig i organiseringen af projektet, idet der kobles flere og flere parter til projektet. Milepælsplan Milepælsplanen for projektet tager udgangspunkt i, at projektet udvikles og spredes trinvis. Dette er integreret og indeholdt i milepælsplanen. Indsatsområderne i milepælsplanen er identificeret på baggrund af delmålene. Figur over projektets fem indsatsområder: 10 af 18

12 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Milepælsplan for jobs med uddannelsesperspektiv Uge fase modeller godkendes Igangsættelse af 2. fase 2. fase modeller godkendes Politiske anbefalinger Indsatsområde 1: Udvikling af kompetencedokumentationsværktøj for jobs med uddannelsesperspektiv 4. Kompetence-model 7. Kursusforløb 15. Revideret model 20. Endelig model Indsatsområde 2: Udvikling af jobuddannelsesmodel for jobs med uddannel- 5. Job-udd.- model 16. Revideret model 21. Endelig model Indsatsområde 3: Uddannelsesmodel afprøves og integreres 1. Org. opstartencinkumentation 8. Kompe- 9. Rekrutter- 10. Do- 12. Org. opstart 17. Kompe- tence- 18. Rekruttering 19. Do- kumenta- Indsatsområde 4: Aktionsforskning 3. BaselineA 11. Analyse af erfar- 14. BaselineB 22. Analyse af effekter Indsatsområde 5: Ny uddannelsespolitisk dagsorden 2. Opstartsanalyser 6. Opstartskonference 11 af Midtvejskonference 23. Slutseminar

13 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Milepæle udkast til proces Milepælene er nedenfor opstillet i fem faser for projektet. Aktiviteter og tidsplan konkretiseres. FASE 1 (april september) ugerne 18-36: 1. Opstart og organisering (Herunder aftaler med partnere: DPU, kommuner og EUD) 2. Gennemført de indledende analyser af virksomheders motivation, de unges motivation og uddannelsesmodel 3. Opstillet baseline og målgruppen analyseret for pilotkommunerne 4. Udviklet arbejdsmodel for værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv 5. Mulige finansieringsmodeller afdækket og udviklet arbejdsmodel for jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv FASE 2 (september december) ugerne 36-52: 6. Hvem har sagt, at uddannelse skal foregå på skolebænken? - Opstartskonference og offentliggørelse af arbejdsmodel for værktøj til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodel, samt forskningsanalyse heraf 7. Kursusforløb for konsulenter udviklet og tilrettelagt 8. Det nødvendige antal konsulenter har påbegyndt kompetenceudvikling og certificering i brug af værkktøj til at dokumentere kompetencer unge og 35 virksomheder rekrutteret til jobs med uddannelsesperspektiv FASE 3A (jan. juli) ugerne 1-25: 10. Gennemført første dokumentation af kompetencer for 50 unge i 30 virksomheder i gang med jobs med uddannelsesperspektiv 11. Erfaringer er opsamlet, analyseret ud fra bl.a. et cost benefit (return on investment) og kommunikeret via seminar FASE 3B (jan. juli) ugerne 1-25: 12. Organisering og opstart i nye kommuner 13. Resultater med en praksisuddannelse - Midtvejskonference med resultater af jobs med uddannelsesperspektiv 14. Opstillet baseline og målgruppen analyseret for samtlige kommuner 15. Færdigudviklet endeligt værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv 16. Færdigudviklet endelig jobuddannelsemodel for jobs med uddannelsesperspektiv 12 af 18

14 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv FASE 4 (august 2013 juni 2014) ugerne 27-25: 17. Det nødvendige antal konsulenter har påbegyndt kompetenceudvikling og certificering i brug af værktøj til at dokumentere kompetencer unge og 200 virksomheder er rekrutteret FASE 5 (august 2014 maj 2015) ugerne 27-20: 19. Gennemført dokumentation af kompetencer for 300 unge og 200 virksomheder i gang med jobs med uddannelsesperspektiv 20. Endeligt værktøj til at dokumentere kompetencer er beskrevet 21. Endelig jobuddannelsemodel er beskrevet 22. Erfaringer of effekter er indsamlet og analyseret ud fra bl.a. et cost benefit (return on investment) 23. Endelige resultater er kommunikeret bl.a. via slutseminar Det er herefter forventningen, at jobs med uddannelsesperspektiv og projektets resultater er integreret i det fremadrettede arbejde med de unge. 9. Organisation Projektets organisatoriske struktur kan illustreres ved følgende diagram: Figur 1: Organiseringen af projektet Partnerskabsgruppe Partnerskabsgruppen består af repræsentanter for projektets partnere, som er jobcentre, kommuner, UU-centre og erhvervsskoler. Partnerskabsgruppen ud- 13 af 18

15 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv stikker projektets retning, men træffer ikke detaljerede beslutninger. Møder i partnerskabsgruppen sætter mål for projektet og deler viden mellem partnere. Styregruppe Den mere detaljerede styring af projektet varetages af en styregruppe, der opererer som et forretningsudvalg for partnerskabsgruppen. Styregruppen følger projektet tæt og koordinerer politiske spørgsmål, samt begivenheder, som kræver ledelsesmæssige beslutninger. Styregruppemedlemmerne er udpeget af partnerskabsgruppen og kunne bestå af: 1. Anne Holm Sjøberg (Region Hovedstaden) 2. Kommune 1(Jobcenterrepræsentant) 3. Kommune 2 (Børne- og Ungeforvaltning) 4. UU-center 5. Erhvervsskole 1 (geografisk og faglig repræsentativ) 6. Erhvervsskole 2 (geografisk og faglig repræsentativ) Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper, som vil få ansvaret for udvikling og gennemførsel af aktiviteterne på tværs af kommuner, skoler osv. Arbejdsgrupperne inddrages i forbindelse med opstilling af baseline for projektet og succeskriterier for de enkelte aktiviteter. Advisory board Samtidig etableres et advisory board, som løbende kvalificerer projektaktiviteterne. Deltagerne i boardet inviteres ud fra kriterier om deres indsigt i området. Det er fx forskere, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesregionen, Danske Erhvervsskoler samt arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter. Projektledelse Regionen har pr. 1. januar 2012 ansat en projektleder, som får ansvar for at lede og koordinere aktiviteterne. Projektlederen refererer til styregruppen. Arbejdsgrupper og rolle- og ansvarsfordeling Der etableres arbejdsgrupper til udrulning af de fem indsatsområder. Arbejdsgrupperne organiseres på tværs af kommunegrænser og institutioner. De vigtigste deltagere i arbejdsgrupperne er jobcentre, erhvervsskolerne, kommuner og UU erne. Deres overordnede ansvar er: Jobcentrenes opgaver og ansvar: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med erhvervsskoler, UU-centre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at unge på kontanthjælp og i ufaglært jobs får et job med uddannelsesperspektiv. 14 af 18

16 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 3. Rekruttering og understøttelse af, at virksomheder opretter Jobs med uddannelsesperspektiv. 4. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 5. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf Erhvervsskolernes opgaver og ansvar er: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med jobcentre, UU-centre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at virksomheder konverterer til Jobs med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 4. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf Kommunernes opgaver og ansvar er: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med jobcentre, erhvervsskolerne og UU-centrene. 2. Understøtte at virksomheder laver Jobs med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og ansvar: 1. Deltage i udvikling, udbredelse og forankring af Jobs med uddannelsesperspektiv-modellen i samarbejde med erhvervsskoler, jobcentre og børne/unge-forvaltningerne. 2. Rekruttering og understøttelse af, at unge frafaldne og frafaldstruede unge får et job med uddannelsesperspektiv. 3. Understøtte unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling i jobs med uddannelsesperspektiv 4. Udvikling af fælles dataindsamling og deltagelse i analyse heraf 10. Økonomi udkast til ramme Regionsrådet afsatte i 2012-budgettet 12 mio. kr. til gennemførsel af projektet over tre år. En del af midlerne afsættes til udvikling af modeller, justering og analyse for at skabe en bæredygtig model. Resten af midlerne knyttes til afprøvning af modellen i det tværgående samarbejde mellem partnerne. På baggrund af regionsrådets godkendelse af projektbeskrivelsen igangsættes de indledende analyser, organisering og opstart. Det endelige aktivitetsbudget og finansieringsbudget præsenteres for udvalget for fremtidens uddannelse og forskning efter styregruppens og partnernes endelige godkendelse. Budgettet fastlægges med udgangspunkt i antallet af unge i jobs med uddannelsesperspektiv. 15 af 18

17 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Udkast til overordnet aktivitetsbudget for jobs med uddannelsesperspektiv Region Jobcenter UU EUD Eksterne indkøb Total Total Kroner kr kr kr kr kr kr. Subtotal timer Projektledelse, organisation og administration kr kr kr kr. Projektleder fuld tid tre år (ex overhead***) Studentermedhjælper 15 timer om ugen (½ projektledertimeløn ex overhead***) Projektmedarbejdere, administration 1 dag per uge (ex overhead***) Indkøb af udstyr kr kr. Mødehold, lokaleleje og fortæring kr kr. Hovedaktiviteter kr kr kr kr kr Udvikling af værktøj til at dokumentere kompetencer for jobs med uddannelsesperspektiv kr kr kr kr kr. Udvikling af jobuddannelsesmodel for jobs med uddannelsesperspektiv kr kr kr kr kr. Uddannelsesmodel afprøves og integreres kr kr kr kr kr. Aktionsforskning kr kr kr kr kr. Kommunikation, formidling og presse kr kr kr kr. 16 af 18

18 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv 11. Risici Jobs med uddannelsesperspektiv indeholder en del risici, fordi strukturerne i projektet for en stor dels vedkommende endnu er ukendte - eksempelvis værktøjet til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodellen. På den anden side er kravene til netop disse to leverancer forholdsvist kendte på forhånd: De skal kunne dokumentere de unges kompetencer opnået på arbejdspladsen og understøtte brugen heraf. Der findes en række udfordringer ved gennemførslen af et udviklingsprojekt med mange involverede interessenter og faktorer. Værktøjet til at dokumentere kompetencer og jobuddannelsesmodellen kan vise sig besværlige og omkostningstunge for virksomheder, erhvervsskoler og jobcentre. Og finanskrisen gør det endnu sværere for virksomhederne at afsætte ressourcer til arbejdet. Samtidig kan modellerne vise sig ikke at være attraktive for de rette unge i målgruppen. Enten tiltrækkes og visiteres for svage unge, som ikke kan udnytte uddannelsesperspektivet. Eller også udnytter stærke unge en ny og attraktiv model. Disse risici imødekommes bl.a. ved at gennemføre indledende analyser af målgruppens og virksomhedernes behov samt analyse af muligheder og rammer for uddannelsesmodellen. Analyserne vil danne et solidt vidensgrundlag for værktøjet og modellen. Samtidig inddrages partnerne i kvalificeringen, så enkelte justeringer af værktøjet og modellen let sikrer brugbarhed og effektivitet. En anden udfordring drejer sig om manglende opbakning. Det kan eksempelvis være fra faglige udvalg, skolerne, kommunerne eller ministerier. Nogle aktører vil kunne stille spørgsmål om regionen har nogen rolle at spille på det uddannelsespolitiske område. Ovennævnte risici peger i retning af et behov for en god kommunikation. God kommunikation kan virke forebyggende og afbødende. 12. Kommunikationsstrategi Projektets kommunikationsstrategi har dels til formål at skabe opmærksomhed om projektet, dels at lave en videndeling, som sikrer et fornuftigt kommunikationsflow i projektet. Samtidig skal kommunikationen mindske risici. Projektet sætter fokus på et område, som har stor bevågenhed. Derfor bør der være mulighed for at skabe opmærksomhed om projektet både centralt og lokalt. For at få pressens opmærksomhed kan der være behov for at kommunikere projektets resultater tydeligt og inddrage forskningsresultater. 17 af 18

19 Projektbeskrivelse Jobs med Uddannelsesperspektiv Det er hensigten, at projektets delresultater skal kommunikeres ud løbende til de interessenter, der er med i projektet, og til de interessenter, som senere hen kan have interesse i projektets nyskabelser. Det kan fx være ministerielle embedsmænd, erhvervsskoleledere og direktører i kommunerne. Der kan fx etableres konferencer med resultater fra projektet, og nyhedsbreve, der løbende holder abonnenterne opdaterede. Der vil internt i deltagergruppen være behov for videndelingstiltag, der sikrer, at fx arbejdsgrupper kan have et øje på, der foregår andre steder i projektet. En samlet kommunikationsplan godkendes af styregruppen tre måneder efter, at projektbeskrivelsen er godkendt. Udkast til kommunikationsplan i bilag Afrapportering og evaluering Projektet følges ved hjælp af statusrapporter, samt interne undersøgelser og evalueringer. Der udarbejdes en kort statusrapport om projektets tilstand til hvert af styregruppens møder. Formålet med oversigtsrapporterne er at give styregruppen og partnergruppen en fornemmelse af projektets fremdrift. På styregruppens foranledning kan der gennemføres mindre interne undersøgelser. Formålet med interne undersøgelser er dels at give styregruppen et redskab til at vurdere projektets udvikling og succes, dels at have et stærkt redskab i arbejdet for at sprede gode erfaringer med udviklingsprocesserne. Herudover skal der gennemføres midtvejs- og slutevalueringer, som foretages af ekstern evaluator eller tilknyttet følgeforskergruppe. Evalueringerne skal: 1. Vurdere de enkelte aktiviteter, således at det kan afgøres, hvilke dele af projektet, der ikke er blevet gennemført som forventet, eller ikke giver de forventede resultater, herunder årsagerne til det. 2. Dokumentere effekterne af de enkelte aktiviteter 3. Vurdere, om projektets delmål er opnået 4. Vurdere, om projektets ressourceforbrug på både kort og lang sigt står mål med effekterne i forhold til parametre som forventet større vækst og evt. besparelser i andre offentlige kasser. (Et tillempet bud på ROI Return On Investment) Relevante medlemmer af advisory boardet inddrages i arbejdet med at opstille succeskriterier for projektets enkelte dele. En samlet evalueringsplan godkendes af styregruppen senest tre måneder efter, at projektbeskrivelsen er godkendt. 18 af 18

20 Koncern Kommunikation Dato: KOMMUNIKATIONSPLAN FOR: Projektet Jobs med uddannelsesperspektiv 1. BAGGRUND Regionsrådet har besluttet at igangsætte et regionalt udviklingsprojekt Unge i jobs med uddannelsesperspektiv. Projektet, der gennemføres i samarbejde med kommuner, erhvervsskoler og andre uddannelsespolitiske aktører, skal udvikle en fleksibel uddannelsesmodel med udgangspunkt i de praktiske kompetencer, som de unge opnår i erhvervslivet. Det treårige projekt Jobs med uddannelsesperspektiv er forankret i KRU. Nærværende kommunikationsplan er udarbejdet af Kommunikationsafdelingen i tæt samarbejde med KRU. Projektet udspringer af et væsentligt samfundsproblem: Tusindvis af unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, og erhvervsuddannelsernes frafald er på næsten 50 procent. De hidtidige erfaringer peger på behovet for et uddannelsesforløb, der kan tilpasses individuelt. Projektet vil skabe et alternativ til en formel ungdomsuddannelse gennem kompetenceopbygning i job. Den fleksible uddannelsesmodel skal være attraktiv for både unge, virksomheder og jobcentre. Hensigten er at konvertere ufaglært arbejde til jobs med uddannelsesperspektiv målrettet årige, der ikke er minded til at tage en traditionel ungdomsuddannelse. Dermed kan de unge uddanne sig i virksomhederne. Det skal motivere de unge til at tage en erhvervsuddannelse projektet vil således bygge bro til de nuværende ungdomsuddannelser. Kommunikation af projektet Kommunikationen spiller en vigtig rolle i projektet. En af udfordringerne er, at der deltager mange aktører i projektet med vidt forskellige interesser. En målrettet kommunikationsindsats skal sætte behovet for en fælles løsning på dagsordenen. Dermed skal kommunikationen medvirke til inddragelsen af de relevante interessenter, der skal komme med input og senere bidrage til implementeringen. Kommunikationen skal således forpligte nøgleinteressenterne. Presse- og kommunikationsindsatsen skal synliggøre Region Hovedstadens indsats, når det gælder ungdomsuddannelse herunder behovet for samarbejde mellem region, kommuner og uddannelsessteder om den fælles udfordring: Unge uden en ungdomsuddannelse skal tilbage på uddannelsessporet. Kommunikationsindsatsen skal skabe opmærksomhed om projektet samt

YOUNG SKILLS. Klædt på til en erhvervsuddannelse. Forslag til en projektbeskrivelse

YOUNG SKILLS. Klædt på til en erhvervsuddannelse. Forslag til en projektbeskrivelse YOUNG SKILLS Klædt på til en erhvervsuddannelse Forslag til en projektbeskrivelse Udviklet af Region Hovedstaden i samarbejde med 7 kommuner og 5 erhvervsskoler 1 Indhold YOUNG SKILLS... 1 1. Baggrund...

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:

Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf: Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer

Læs mere

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Beskæftigelseschef Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: rukomuddarb@regionsjaelland.dk eller pr. post til Region

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 1 Beskæftigelsespolitisk konference 20. april 2009 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Implementering af ungepakken

Implementering af ungepakken ( PROJEKTBESKRIVELSE) I N V ITATION TIL PROJEKT Implementering af ungepakken 1. Baggrund for projektet I de senere år har der været et stærkt fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 95-pct.

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere