Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg."

Transkript

1 Kapitel 1 Forord Nærværende bachelorprojekt Undersøgelser af saltes nedbrydning af natursten er resultatet af et projektarbejde gennemført i perioden fra 1. februar 2008 til 26. juni 2008 på DTU Byg ved Danmarks Tekniske Universitet. Bachelorprojektet er indleveret som led i opfyldelsen af kravene for opnåelse af bachelorgraden i Byggeteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten repræsenterer 20 ECTS point. Projektet er udarbejdet i fællesskab, og der kan dermed ikke differentieres mellem projektdeltagernes bidrag til rapporten. Udover nærværende rapport består bachelorprojektet af: Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg. Billedkatalog, som indeholder billeder af naturstenenes udvikling gennem udførte Spandforsøg der ikke er medtaget i rapporten. CD-rom, som indeholder dels alle de rå data som ikke er medtaget i bilagsrapporten, dels en samling af bachelorprojektet. Vi vil gerne rette en stor tak til vores vejleder, lektor Kurt Kielsgaard Hansen (DTU Byg) for hans store hjælpsomhed og engagement gennem hele projektets forløb. Ligeledes rettes en tak til vores medvejledere Bent Grelk (Rambøll) og Poul Klenz Larsen for deres vejledning og store indsigt inden for området. Herudover er vi meget taknemmelige for, at følgende personer fra DTU Byg har hjulpet med forskellige praktiske dele af projektet: Ebba Cederberg Schnell, laborant, DTU Byg Erik Christensen, ingeniørassistent i betonstøberiet, DTU Byg Christian Peter Rasmussen, elektronikteknikker, DTU Byg Staffan Svensson, lektor, DTU Byg 1

2 KAPITEL 1. FORORD DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej Bygning Kgs. Lyngby Danmark Ricardo Antonio Barbosa s Sidsel Juhlin s

3 Kapitel 2 Sammenfatning Bachelorprojektet er baseret på laboratorieforsøgene frosttest efter DIN og spandforsøg. Som målemetoder hertil er benyttet resonansfrekvens- og ultralydsmåling, mikroskopi samt bøjetrækforsøg efter EN Disse laboratorieforsøg udføres med henblik på at vurdere forskellige saltes eventuelle nedbrydning af projektets anvendte natursten. Laboratorieforsøgene udføres på følgende natursten: Bateig Azul (kalksten), Bulgarsk Wratza (kalksten), Gotlandsk sandsten, Gotlandsk sandsten-amalienborg, Basalt (vulkansksten) og Basalt2 (minder om en tufsten). Frosttest: I frosttesten fryses de udvalgte naturstenstyper hvorefter halvdelen af disse optøs i 1% natriumkloridopløsning. Tilsvarende optøs den anden halvdel i demineraliseret vand. Til vurdering af naturstenenes holdbarhed over for denne frost-tø påvirkning, tages disse ud af frost-tø forløbet efter hver femte cyklus. De ikke-destruktive målemetoder, resonansfrekvens- og ultralydsmåling, benyttes herefter til at vurdere prøvelegemernes skadesgrad. Efter 30 cykler måles prøvelegemernes trækstyrke ved et bøjetrækforsøg efter EN Resultatet af bøjetrækforsøget sammenlignes efterfølgende med de ikke-destruktive måleresultater. Det konkluderes af frosttest DIN , at nogle naturstenstyper påvirket af 1% natriumklorid-opløsning havde markant flere skader end de tilsvarende naturstenstyper, som blev påvirket af demineraliseret vand. Derudover har der været en klar tendens til, at naturstenstyper med en høj vandmætningsgrad har været mere sårbare over for frost-tø påvirkninger. Den ikke-destruktive målemetode ultralyd viste som udgangspunkt brugbare resultater, da disse har understøttet resonansfrekvens- og brudstyrkemålingerne. Der har kun været problemer med Bateig, da ultralydsmålingerne ligesom resonansfrekvensmålingerne ikke registrerede de skader, der var opstået midt i stenen langs lagdelingen. Resonansfrekvensmålingerne kan som udgangspunkt godt detektere skader. Der findes dog så mange faktorer, der påvirker målingerne, at denne målemetode ikke kan anbefales som eneste målemetode. Spandforsøg: Med spandforsøget ønskes at undersøge, hvordan tre forskellige salte hhv. natriumklorid, natriumsulfat og natriumkarbonat angriber de i projektet anvendte natursten. Spandforsøget foregår således, at hver naturstenstype neddyppes i en spand med hhv. 14% natriumkloridopløsning, 14% natriumkarbonat-opløsning og 14% natriumsulfat-opløsning. Spanden lukkes tæt, hvormed der opstår en høj luftfugtighed nede i spanden. Omkring halvdelen af prøvelegemet er nu nede i spanden, mens resten af prøvelegemet stikker op over spandlåget i en luftfugtighed, der svarer til det klima, spanden er placeret i. Forsøget gennemføres ved hjælp af to identiske sæt spande, hvor den ene halvdel placeres 3

4 KAPITEL 2. SAMMENFATNING i normalt klima (ca. 50% RF), mens den anden halvdel sættes i varierende klima (mellem 50% og 80% RF). Når prøvelegemet sættes i vand, begynder den kapillære opsugning. Prøvelegemerne suger væske op, og når luftfugtigheden falder på vej op gennem prøvelegemet, vil vandet fordampe, og der vil opstå krystallisation. Sker krystallisationen inde i naturstensprøverne, vil der med tiden ske saltspringninger, h- vis stenens trækstyrke ikke er tilstrækkelig høj. Sker krystallisationen derimod uden på naturstensprøven, kan saltet blot skrabes af, og stenen mister ikke styrke. Efter spandforsøgets udførelse kan det konkluderes, at de natursten, der har været påvirket af et normalt klima, hvor den relative luftfugtighed var på ca. 50%, generelt har været mest udsat for krystallisation. Dette skyldes sandsynligvis, at den relative fugtighed ligger under saltes krystallisationspunkt. Dermed vil saltene ofte krystalliseres ved denne klimapåvirkning. I det varierede klima er der i nogle tilfælde observeret anderledes skader end ved det normale klima. Altså kan et varierende klima være mest ødelæggende for nogle naturstenstyper, og det normale klima være mest skadeligt for andre. Natriumsulfat og natriumkarbonat er i dette projekt blevet observeret til at være de mest skadende salte for de anvendte natursten. Dette skyldes sandsynligvis, at disse salte ekspanderer, når de reagerer med vand. Natriumsulfat opnår en volumenforøgelse på 320%, når saltet bindes til 10 vandmolekyler. Volumenforøgelsen ved natriumkarbonat er 260%. Naturstensprøverne, der blev påvirket af natriumklorid-opløsning, har taget mindst skade. Dette var forventet, da natriumklorid ikke ekspanderer på samme måde som natriumsulfat og natriumkarbonat. For at teste om natriumklorid-opløsningen blev suget op i stenen, blev der lavet en mikroanalyse af to natriumklorid-påvirkede stenprøver. Resultatet heraf viste, at der var masser af salt i stenene, og derfor kunne dette ikke svare på den manglende skadesgrad. 4

5 Kapitel 3 Abstract The Bachelor thesis is based on laboratory experiments with a frost test and bucket test. The following measuring methods are used: resonance frequency and ultrasonic waves, a tensile strength test after EN 12372, and microscopy. These laboratory experiments are carried out to assess the various salt decomposition of the natural stones tested in the project. The laboratory experiments are performed in the following natural stone: Bateig Azul (limestone), Bulgarian Wratza (limestone), Gotlandsk sandstone, Gotlandsk sandstone-amalienborg, Basalt (a volcanic stone) and Basalt2 (like a tufstone). Frost test: In the frost test the selected natural stones are frozen. Half of the stones thaw out in 1% sodium chloride solution. The other half is thawed in demineralised water. In order to assess the natural stones sustainability to this frost-thaw effects, they are taken out of frost-thaw process after each five cycles. The non-destructive methods of measurement resonance frequency and ultrasonic measurement are then used to assess the degree of damage to the specimens degree of damage. After 30 cycles the specimens tensile strength are measured in a tensile strength test after EN The result of the tensile strength test is compared to the non-destructive measurements. The conclusion of the frost test after DIN is that some specimens affected by 1% sodium chloride solution had significantly more damage than the corresponding specimen affected by demineralised water. In addition, there was a clear tendency that specimens with high saturation were more vulnerable to frost-thaw effects. The non-destructive measurement ultrasound produced useful results as they supported resonance frequency and tensile strength measurement. There were only problems with Bateig since ultrasonic measurement and resonance frequency did not register the damage that had occurred in the middle of the stone along the stratification. The resonance frequency is able to detect damage. However, so many factors affect the measurements that resonance frequency cannot be recommended as the only method of measurement. Bucket test: The aim of the bucket test was to examine how three different salts, respectively sodium chloride, sodium sulphate and sodium carbonate, attack the natural stones used in the project. In the bucket test each natural stone type is immersed in a bucket containing respectively; a 14% sodium chloride solution, a 14% sodium carbonate solution and a 14% sodium sulphate solution. The bucket cover was closed which generated a high humidity. About half of the specimen is inside the bucket, while the rest protrudes above the bucket cover in a level of humidity which represents the climate that the bucket is placed in. The experiment is conducted in two identical sets of buckets, half of them being placed in 5

6 KAPITEL 3. ABSTRACT normal climate (about 50% RF), while the other half is placed in a varying climate (between 50% and 80% RF). When the specimen is immersed in water the capillarity absorption starts. The specimens absorbs liquid, and when the humidity moves up through the specimen, the water evaporates, and crystallisation takes place. If the crystallisation occurs inside the natural stone, damage will occur over time and stone tensile strength will fall. On the other hand, crystallisation occurs on the outside of the specimen the natural stone will not lose significant tensile strength. Having performed the bucket test it can be concluded that the natural stones affected by a normal climate in which the relative humidity was approximately 50% generally were most prone to crystallisation. This is probably due to the relative humidity being below the salt crystallisation point. In this climate the salts will often crystallize. In the varied climate, damages different to those in the normal climate were in some cases observed. This indicates that while a variable climate can be most devastating for some specimens, a normal climate can be most harmful to others. In this project sodium sulphate and sodium carbonate have been observed to be the most damaging salts for the selected natural stone. This is probably because these salts expand when responding to water. Sodium sulphate achieves a volume of 320% when the salt is bound to 10 water molecules. Sodium carbonate achieves a volume of 260%. The specimens that were placed in a sodium chloride solution were the least damaged. This was as expected since sodium chloride does not expand in the same way as sodium sulphate and sodium carbonate. To test whether the sodium chloride solution was absorbed by the stone a microanalysis was made of two sodium chloride affected specimens. The result showed that there was plenty of salt in the stones, and therefore this could not explain the lack of damage. 6

7 Indhold 1 Forord 1 2 Sammenfatning 3 3 Abstract 5 4 Indledning 9 5 Problemformulering 12 6 Materialer og metoder Naturstens dannelse Bjergarter Anvendte natursten Bateig Azul Bulgarsk Wratza Gotlandsk sandsten Basalt Basalt2 (Tufsten) Grundlæggende forsøg Frosttest efter DIN Ultralyd Resonansfrekvens Bøjetrækforsøg efter EN Spandforsøg Opsugning Ophobet salt

8 INDHOLD INDHOLD Fasediagrammer og krystallisering Volumenændring ved krystallisation Overmættede opløsninger Krystallisation i højden Varierende klima Krystalisationspunkt Laboratorieforsøg Planlægning og udsavning af prøver Grundlæggende forsøg Porøsitet og densitet Kapillarsugning Vandmætningsgrad Frosttest efter DIN Ultralyd Resonansfrekvens Bøjetrækforsøg Spandforsøg Fast klima Varierende klima Mikroskopi, FEI - Quanta Diskussion 72 9 Konklusion Forslag til kommende projekter Litteraturliste 80 8

9 Kapitel 4 Indledning Oprindeligt blev natursten anvendt som bærende vægge og søjler i tidligere tiders konstruktioner, bl.a. kan nævnes grækernes kæmpe bygningsværker udelukkende opbygget af natursten som f.eks. marmor. I nyere tid er man gået over til i stedet at anvende tynde plader (3-6 cm eller tyndere) af natursten som facadebeklædning. Disse tynde plader af natursten hænges uden på bærende vægge af mursten, beton og/ eller stål mv. som klimaskærm. Problemet med benyttelse af natursten som facadebeklædning er, at man de seneste år er begyndt at observere en stigning i antallet af skader på disse [Grelk et. al, 2000]. Natursten kan skades og miste styrke på mange måder, når disse befinder sig i naturen. Nedenfor er listet en række udvalgte eksempler herpå: Temperaturcykler i forbindelse med fugt, herunder frost-tø cykler. Vand kan ophobes i porer og være medvirkende til revnedannelse, afskalning og dermed styrkeforringelse under temperaturcykler. Saltpåvirkning i form af salt fra det omgivende miljø som havsalt og tø-salt. Et salt er opbygget af ionbindinger, som oftest består af en positiv ladet metalion (kation) og en negativt ladet ikke-metalisk ion (anion). Anioner kan være sammensat af flere atomer som f.eks. SO4 2, hvor kun enkelte kationer består af flere atomer. Projektets salte kan deles i følgende par af kationer og anioner: Na + + Cl NaCl 2Na + + SO 2 4 Na 2 SO 4, 2Na + + CO 2 3 Na 2 CO 3 Saltes ph-værdi er som oftest 7 og dermed neutral i fast form. Nogle salte danner syre eller base, når de opløses i vand. Her kan nævnes Na 2 CO 3, der bliver en stærk base ved opløsning i vand [kemibrug]. En anden af saltes egenskaber er, at saltes ioner er i stand til at transporterer ladninger i vandig opløsning. Ligeledes kan opløste salte lede strøm, da en smeltning resulterer i, at iongitteret bliver 9

10 KAPITEL 4. INDLEDNING brudt, og derved opstår der frie ioner, som er i stand til at lede strøm [kemi]. I nærværende projekt benyttes begrebet en mættet saltopløsning. Dette betyder, at opløsningen er i kemisk ligevægt mellem ionerne i opløsningen og de ikke opløste saltkorn, dvs. når en opløsning ikke kan binde flere saltkrystaller. Forurening i form af sur nedbør. Sulfat er en anion, der gør stor skade på de fleste sten og bygningsmaterialer. Sulfaten kan komme i kontakt med bygningsmaterialer ved syreregn. Syreregn er den syreholdige nedbør, der dannes fra en kombination af vand og forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer, kul og olie, der afgiver svovldioxid til atmosfæren. Svovldioxiden kan omdannes til svovltrioxid ved oxidation i atmosfæren og igen videre til syreregn. Dannelsen af sur nedbør er illustreret i figur Figur 4.0.1: Dannelsen af sur nedbør (ref. Bent Grelk) Svovlsyren i luften kan reagerer med kalken (CaCO 3 ) i bygningsmaterialer og danne gips. Problemet er, at denne belægning af gips kan give synlige skader i form af revner, misfarvninger, krumninger og forvitring af overfladen. Disse skader kan også forekomme uden tilstedeværelsen af gips, men gipsen fremskynder processen væsentligt [Winkler, 1994]. Hvis skader i natursten på en facade bliver for omfattende, kan det i værste fald være nødvendigt at udskifte hele facaden. Da en udskiftning er meget dyr, er det derfor teknisk og økonomisk interessant at vide mere om de forskellige former for nedbrydning af de forskellige typer natursten. I nærværende projekt ønskes det at undersøge hvilken betydning salt har på natursten, både i form af frost-tø påvirkninger samt saltpåvirkning i normalt og varieret klima. Der ønskes at finde ud af hvordan 10

11 KAPITEL 4. INDLEDNING tre forskellige salte NaCl, Na 2 SO 4 samt Na 2 CO 3 angriber de i projektet anvente natursten, og hvilken betydning et varieret klima har. En mikroanalyse af stenenes grundstofsammensætning skal belyse, i hvor stor grad der er salt i stenens indre. Ydermere ønskes det at undersøge nedbrydningen ved frostpåvirkninger for de anvendte natursten med optøningsfase i hhv. 1% NaCl og demineraliseret vand. Gennem cykler af frost-tø påvirkninger ønskes det undersøgt om der forefindes en regelmæssig nedbrydning. Til at måle denne eventuelle nedbrydning vil der blive benyttet to ikke-destruktive målemetoder; resonansfrekvens og ultralyd. Efter 30 cykler foretages en bøjetræktest for at finde de anvendte naturstens trækstyrke og derved at undersøge, om disse stemmer overens med de ikke-destruktive målinger. Rapporten rundes af med en diskussion samt en opsamlende konklusion. Det skal bemærkes, at samtlige afsnit er beskrevet, diskuteret og illustreret mere omfattende i Bilagsrapporten, og ligeledes kan samtlige mødereferater findes her. Yderligere kan billeder fra Spandforsøget findes i Billedkataloget. 11

12 Kapitel 5 Problemformulering Dansk titel Undersøgelser af saltes nedbrydning af natursten. Engelsk titel Investigation of salt deterioration of natural stone. Formål Formålet med bachelor projektet er at vurdere de anvendte naturstenstype modstandsdygtighed overfor salte. Det ønskes at lave et projekt baseret på laboratorieforsøg hvor her kan nævnes: frosttest, ultralydsmålinger, resonansfrekvensmålinger, spandforsøg og mikroskopi. Baggrund Med øget anvendelse af natursten som facadebeklædning ses der i stigende grad problemer vedrørende disse. Naturstens holdbarhed afhænger af dennes struktur og det omgivne miljø. De problemer, der opstår ved naturstensfacader, er som følge af frost, saltpåvirkninger, fugtændringer og temperaturen. Problemerne forekommer som revner, afskallinger og misfarvninger på naturstensfacaden. Det er dyrt at udskifte en naturstensfacade, der kun har været ophængt i få år. Der fokuseres derfor i nærværende bachelorprojekt, på forskellige saltes angreb på natursten, så dette i fremtiden kan minimeres eller undgås. Indhold Ønsket med nærværende bachelorprojekt er at opbygge rapporten, så det er nemt for læseren at få et overblik over de udførte forsøg samt hvilke natursten der undersøges. Projektet vil derfor blive inddelt i følgende afsnit: Et beskrivende afsnit, hvor målet er at give en gennemgang af de i projektet anvendte naturstenstyper. Dernæst undersøges de grundlæggende egenskaber for de anvendte natursten. Her kan nævnes: Porøsitet og densitet Opsugningsevnen (kapillarsugning) Vandmætningsgrad 12

13 KAPITEL 5. PROBLEMFORMULERING I bachelorprojektet bestræbes der på at undersøge de anvendte naturstenstypers modstandsdygtighed overfor salte. Naturstenen udsættes for følgende nedbrydningsmekanismer: Frostpåvirkninger efter DIN for natursten påvirket af henholdsvis demineraliseret vand og NaCl opløsning. Saltpåvirkninger af henholdsvis: natriumklorid (NaCl), natriumsulfat (Na 2 SO 4 ) og natriumkarbonat (Na 2 CO 3 ). Der undersøges her hvor stor en betydning den relative fugtighed har for et evt. skadesomfang, og hvilket salt naturstenene er mest sårbar overfor. For at klarlægge i hvilket omfang naturstenene er skadet efter frostpåvirkninger, benyttes af følgende ikke-destruktive målemetoder: Resonansfrekvensmålinger Ultralydsmålinger Til at evt. understøtte de ovenstående ikke-destruktive målemetoder benyttes der følgende destruktive prøvningsmetode: Bøjetrækforsøg efter EN Ud fra de fundne målemetoder diskuteres dels målemetodernes anvendelighed, dels de anvendte naturstenstypers modstandsdygtighed overfor frost - og saltpåvirkning. Undersøgelserne udføres på DTU Byg. 13

14 Kapitel 6 Materialer og metoder I afsnittet materialer og metoder gennemgås teorien for projektets forsøg. Indledningsvis beskrives hvordan natursten dannes, samt en beskrivelse af de i projektet anvendte natursten: Basalt, Basalt2 (Tuf), Bateig Azul, Gotlandsk sandsten, Gotlandsk sandsten-amalienborg, og Bulgarsk Wratza. 6.1 Naturstens dannelse Natursten går under den geologiske betegnelse Bjergarter. Geologer kalder alle typer af aflejringer for bjergarter, hvor de fleste ingeniører kalder mange af de løse aflejringer for jord Bjergarter Bjergarter er dannet af mineraler, der igen er kommet af grundstoffer. En Bjergart er en stentype og ikke, som navnet hentyder til, en form for bjerg. Stenmassen er opbygget af et regelmæssigt geometrisk gitter af atomer og består dermed af en blanding af forskellige mineralkorn. Den traditionelle geologiske opdeling af bjergarterne er følgende 3 hovedgrupper som vil blive gennemgået nedenfor: 1. Magmatiske bjergarter 2. Sedimentære bjergarter 3. Metamorfe bjergarter Magmatiske bjergarter Magmatiske bjergarter er dannet ved afkøling af smeltet magma som kommer fra jordens indre. Når magmatiske bjergarter skal inddeles gøres dette bl.a. efter kornstørrelse, farver og kemisk sammensætning. Hovedmassen af magmatiske bjergarter er kemiske forbindelser, som indeholder silicium(si), ilt(o) og normalt et eller flere metaller. Disse kemiske forbindelser kaldes for silikater. 14

15 6.1. NATURSTENS DANNELSE KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER De magmatiske bjergarter inddeles oftest i plutoniske(fra underverdens gud, Pluton), vulkanske og gangbjergarter: Plutoniske bjergarter Plutoniske bjergarter er opstået, når magma er størknet ved store dybder. Da de plutoniske bjergarter har haft lang tid til at krystallisere er denne bjergart grovkornet(over 3 mm) og dermed grovkrystalliske. I afkølingsprocessen sker der en sammentrækning i materialet som oftest bevirker, at der opstår en form for lag inddeling af stenmaterialet. Af Plutoniske bjergarter kan nævnes Granit Vulkansk bjergarter Denne vulkanske bjergart er størknet efter at den har nået jordoverfladen. Derfor er den blevet finkrystaliseret(finkornet), og har undertiden huller efter gasudslip. Idet den vulkanske bjergart afkøles, er der tilbøjelighed til, at der vinkelret på afkølingskontakten kan opstå søjledannelse. Søjlebasalt er et godt eksempel på dette. Af vulkanske bjergarter kan nævnes vulkansk basalt. Gangbjergart Gangbjergarten er dannet på vej op mod overfladen, og er derved en mellemting mellem den finkornede vulkanske bjergart og den grovkornede Plutoniske bjergart. Denne mellemgruppe er udkrystalliseret som gange eller mindre legemer adskilt fra et dybtliggende magmakammer. Sedimentære bjergarter Sedimentære bjergarter eller blot sedimenter, er nedbrydninger af klipper og bjerge(magmatiske bjergarter). Nedbrydningsprodukterne transporteres af vand, vind eller is og afrundes herunder. Under transporten bliver stenene sorteret efter størrelse og aflejres som løse lagdelte bjergarter såkaldte mekaniske sedimenter, med de ældste lag nederst og de yngste øverst. Ved vandets sortering bliver det tunge materiale oftest afsat for sig selv, og danner såkaldte tungsandsforekomster, der oftest indeholder mineraler med har økonomisk betydning som f.eks. guld. Med tiden sammenkittes sten og ler til faste bjergarter ved at vand siver gennem og afsætter bindemiddel mellem kornene dette kaldes diagenese. Dette gælder f.eks. sand der hærder til sandsten. Man inddeler sedimenterne i fire grupper: 1. De klassiske sedimenter består af korn, som inddeles efter en kornstørrelsesskala. 2. Organiske sedimenter indeholder mere eller mindre findelte plante- eller dyremateriale. Tørv og gytje er almindelige eksempler på organiske sedimenter. 3. Karbonatsedimenter er bjergarter med tydelig dominans af karbonat. 15

16 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER 4. Evaporitter(indampningsbjergarter) er en slags kemiske sedimenter, som styres af et tørt klima. Metamorfe bjergarter At en bjergart er metamorf betyder, at denne er resultatet af en omdannelse (metamorfe eller forvitring) fra et oprindeligt bjergartsmateriale under ændrede tryk- og temperaturforhold, dog uden at materialet smelter. Metamorfe bjergarter dannes af magmatiske- eller sedimentærebjergarter. Metamorfen bjergarter dannes ved temperaturer over 200 o C og indtil materialets smeltepunkt er nået. Med en normal geotermisk gradient på ca. 30 o C pr. kilometers dybde, foregår denne metamorfose i en dybde af godt 5 kilometer og nedefter i jordskorpen. Normalt inddeles metamorfen i tre hovedområder: 1. Regionalmetamorfose: Denne sker når trykket og temperaturen stiger samtidig. Det kan f.eks. opstå i foldningszoner ved en bjergdannelse. Her opstår materialer som Skifer og gnejs 2. Kontaktmetamorfose: Denne metamorfose opstår ved store temperaturstigninger. Opvarmningen kan f.eks. være forårsaget af magma. Den store varmepåvirkning kan resulterer i en krystallisation af de tilstedeværende mineraler. Bliver en kalksten udsat for kontakt med metamorfe omdannes denne til marmor. 3. Dynamometamorfose: Dynamometamorfose er den mest sjældne af de tre bjergarter, denne findes når der opstår store tryk. [Dam et al., 2008], [Villumsen et al. 2002], [Jessen, 1988] 6.2 Anvendte natursten Der findes utallige naturstenstyper i verden. I det følgende beskrives de fem udvalgte naturstenstyper, det benyttes under projektets forsøg. Aktuelle problemer vedrørende disse sten samt deres forskellige egenskaber har været begrundelse til valget af disse Bateig Azul Bateig Azul (i nærværende projekt blot betegnet Bateig) er en sedimentær bjergart. Den i projektet anvendte Bateig er fra Alicante i Spanien, og er geologisk set en kalksten. Bateig har været anvendt i Danmark til bla. bygningsfacader, som f.eks. Den Sorte Diamants tilbygning Fisken. Anvendelse af Bateig til Fisken, var dog langt fra en succes, idet Bateigs egenskaber ikke stemte overens med de påvirkninger den blev udsat for, og man måtte senere udskifte naturstenene på facaden. 16

17 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Figur 6.2.1: Øverste: Stenbrud i Alicante, Spanien [Foto: Bent Grelk] - Nederste: Den Sorte Diamant, Fisken [Foto: Ditte, Susanne og Helle] Kalksten er en sedimentær bjergart, der hovedsagelig består af calciumkarbonat (CaCO 3 ) i form af mineralet calcit. Visse typer kalksten kan bestå helt eller delvist af dolomit (CaMg(CO 3 ) 2 ). Kalksten er enten af organisk eller kemisk oprindelse, aflejringer af materialer er opstået ved kemisk udfældning af kalk eller ved biologiske processer. [Eionet] Ved en sådan biologisk proces, opbygges kalkhylstre af mange planktonarter. Disse små kalkskaller synker til havets bund, når organismerne dør, og danner meget tykke lag af kalkslam. Ved at kontinentalpladerne forskydes, kommer det tykke kalkslam under tryk, således at slammet omdannes til forskellige kalksten. Mange kalksten indeholder derfor fossiler, skaller eller rester fra koralrev [Wikipedia K]. Den kemiske formel for kalksten er den samme som for kalk, så længe man ser bort fra urenheder i form af kalciumkarbonat(caco 3 ). Den kemiske formel viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren, som opstår når kuldioxid opløses i vand. Kulsyre er dermed én af de mest almindelige syrer i naturen. Da kalcium også er meget udbredt, forventes det at kulsyrens forvitring af stenarterne skaber store mængder af kalk, som kan skade kalksten. Kalksten kan indeholde ler, men indholdet udgør som regel altid mindre end 5 %. Kalksten er forholdsvis sårbart overfor regnvand. Dette skyldes at regnvandet ved transport gennem luften optager en lille mængde af kuldioxid fra luften. Kuldioxid omdannes til kulsyre (svag syre), som calcit er sårbar overfor. Geology,[Findstone] I tabel ses de tekniske data for Bateig. 17

18 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Tabel 6.2.1: Tekniske data for Bateig. [Incom], [Graniteland] Navn Bateig Azul Oprindelse Spanien, Alicante Bjergart (geologisk betegnelse) Kalksten Mineraler Calcit Porøsitet 17 % Vandabsorption 5,2% Densitet ca kg/m 3 Bygninger Den Sorte Diamant, Fisken Bulgarsk Wratza Bulgarsk Wratza (i nærværende projekt blot betegnet Wratza) er geologisk set en kalksten. Den anvendte Wratza er, som navnet viser, fra et stenbrud i Bulgarien. Wratza anvendes i fliser, bordplader og facader. I Danmark er Wratza anvendt i mange bygninger, her kan nævnes Lyngby Kulturhus og Den Jyske Sparekasse i Grinsted. Figur 6.2.2: Øverste: Stenbrud i Bulgarien [Foto: Bent Grelk] - Nederste: Til ventre: Lyngby Kulturhus [Natursten.com] - Til højre: Den Jyske Sparekasse, Grinsted [Natursten.com] Wratza er som Bateig en kalksten, men det ses tydeligt, at disse ikke har samme opbygning og egenskaber. Ved at mærke på Wratzaen, føles denne mindre porøse og dermed mere kompakt end Bateig. Det skal dog nævnes, at vandabsorption for Wratza og Bateig oftest er den samme. Det er derfor vigtigt at undersøge hver stentype, inden denne benyttes til facader eller lignende, da betegnelsen kalksten ikke er 18

19 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER ensbetydende med samme egenskaber. I tabel 6.2.2, ses de tekniske data for Bulgarsk Wratza. Tabel 6.2.2: Tekniske data for Bulgarsk Wratza. [ W - test report : Bent Grelk] Navn Bulgarsk Wratza Oprindelse Wratza, Bulgarien Bjergart (geologisk betegnelse) Kalksten Mineraler Calcit Porøsitet 10,3 % Densitet ca kg/m 3 Vandabsorption 5-6% Bygninger Lyngby Kulturhus Gotlandsk sandsten Gotlandsk sandsten (i nærværende projekt også betegnet Gotland) er en kalkbunden, finkornet sandsten, som geologisk set er en sedimentær bjergart. Den anvendte Gotlandske sandsten er fra et stenbrud på Gotland i Sverige. Sandsten hører til gruppen sedimentære bjergarter bestående af sandkorn med kornstørrelse mellem 0,0625 mm og 2 mm, og indeholder hovedsageligt grundelementerne, feldspat og kvarts. Sandsten dannes, hvor sandet aflejredes på havbund eller flodbund for millioner af år siden. Sandet sammenpresses under stort tryk, ofte hævet op over landjorden, og sammenholdes af forskellige bindemidler, tilført af nedsivende vand, som f.eks. kalk/kalcit/kalkspat, kisel/silikat, ler eller limonit/jernspat. Der findes fire typer sandsten: De kiselbundne, kalkbundne, jernbundne og lerbundne, hvor de lerbundne er svagest og mindst holdbare, de kiselbundne er de stærkeste og de kalkbundne ligger midt imellem. Sandsten kan ligeledes beskrives ud fra deres farve, da det er sandet eller bindemidlet der giver stenen deres farve, som grå, gul, hvid eller rød. Det er netop farven der gør at denne type natursten er meget smuk. Sandstens gullige eller rødlige farve skyldes ofte jernforbindelser i bindemidlet. Sandsten har i mange århundreder været anvendt til bygningsdekorationer, ikke kun på grund af dennes smukke farver, men også af den grund at sandsten er meget lette at bearbejde. Sandsten har desværre ikke en særlig god holdbarhed. 19

20 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Figur 6.2.3: Vase fra Dehns Palæ i København. Malet med blyhvidt linoliemaling, har sandsten været bevaret i 250 år. [BygBevaring1] Forvitring af sandsten slutter, når bindemidlet i stenen er udvasket, og stenen igen er omdannet til sand. Den kalkbundne sandsten er meget eksponeret for nedbrydning, der skyldes sur nedbør (se nærmere om sur nedbør i indledningen). Det har ikke været muligt at finde tekniske data for Gotlandsk sandsten, kun for den brede betegnelse sandsten derfor laves ikke en tabel men henvises til afsnit densitet og porøsitet. [Padedesign] [BygBevaring1] [BygBevaring2][ Geology ][Wikipedia S] I nærværende projekt benyttes der to typer gotlandsk sandsten. Den første sten er modtaget direkte fra et stenbrud, hvorimod den anden type har været udsat for naturens påvirkninger gennem mange år, da denne har været en del af facaden på Frederik den 9. palæ -Amalienborg (denne betegnes i nærværende projektet som Gotland2-Amalienborg) Basalt Basalt er en magmatisk bjergart bestående af størknet magma. Hvis magmaen størkner hurtigt er der blevet dannet en finkornet basalt, og en langsom størkning resulterer oftest i en grovkornet gabbro. Basalt består af en mængde silikater, her kan bl.a. nævnes: Olivin, pyroxen, amfibol og anorthit (Ca-rig feldspat). Basalt er den hyppigst forekommende bjergart på jordens overflade, og findes som oftes på havbunden under de sedimentære aflejringer. Normalt anvendes basalt som underlag til vejbelægning og som skærver under togspor. I Danmark er basalt, under betegnelsen Black Diamond endvidere benyttet som gulve og facader, f.eks. i Lyngby Kulturhus og Holbæk seminarium[wikipedia B]. Basalt forekommer også under betegnelsen Olivingabbro [ref. Bent Grelk]. 20

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber

Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber Realdania Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber 2006-2009 Final version Dato 2009-02-27

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING

Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Stengulve VEDLIGEHOLD - RENGØRING Iduna A/S producent af gode sæbe i Danmark og Tyskland- Jeg hedder Dich Schach Jensen JEG HAR MANGE ÅRS ERFARING, SET UTALLIGE MULIGE OG UMULIGE LØSNINGER. DET EFTERFØLGENDE

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

Natursten i det danske byggeri, Anvisning nr. 6: Drift og vedligehold af gulve og belægninger

Natursten i det danske byggeri, Anvisning nr. 6: Drift og vedligehold af gulve og belægninger Natursten i det danske byggeri, Anvisning nr. 6: Drift og vedligehold af gulve og belægninger 27-02-2009 Drift og vedligehold af gulve og belægninger Side 1(35) Realdania Natursten i det danske byggeri

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Anvendelses-teknisk-datablad

Anvendelses-teknisk-datablad Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

noraplan - monteringsvejledning

noraplan - monteringsvejledning noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere