Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg."

Transkript

1 Kapitel 1 Forord Nærværende bachelorprojekt Undersøgelser af saltes nedbrydning af natursten er resultatet af et projektarbejde gennemført i perioden fra 1. februar 2008 til 26. juni 2008 på DTU Byg ved Danmarks Tekniske Universitet. Bachelorprojektet er indleveret som led i opfyldelsen af kravene for opnåelse af bachelorgraden i Byggeteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten repræsenterer 20 ECTS point. Projektet er udarbejdet i fællesskab, og der kan dermed ikke differentieres mellem projektdeltagernes bidrag til rapporten. Udover nærværende rapport består bachelorprojektet af: Bilagsrapport, som indeholder uddybende baggrundsmateriale samt udførlig beskrivelse af samtlige udførte forsøg. Billedkatalog, som indeholder billeder af naturstenenes udvikling gennem udførte Spandforsøg der ikke er medtaget i rapporten. CD-rom, som indeholder dels alle de rå data som ikke er medtaget i bilagsrapporten, dels en samling af bachelorprojektet. Vi vil gerne rette en stor tak til vores vejleder, lektor Kurt Kielsgaard Hansen (DTU Byg) for hans store hjælpsomhed og engagement gennem hele projektets forløb. Ligeledes rettes en tak til vores medvejledere Bent Grelk (Rambøll) og Poul Klenz Larsen for deres vejledning og store indsigt inden for området. Herudover er vi meget taknemmelige for, at følgende personer fra DTU Byg har hjulpet med forskellige praktiske dele af projektet: Ebba Cederberg Schnell, laborant, DTU Byg Erik Christensen, ingeniørassistent i betonstøberiet, DTU Byg Christian Peter Rasmussen, elektronikteknikker, DTU Byg Staffan Svensson, lektor, DTU Byg 1

2 KAPITEL 1. FORORD DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej Bygning Kgs. Lyngby Danmark Ricardo Antonio Barbosa s Sidsel Juhlin s

3 Kapitel 2 Sammenfatning Bachelorprojektet er baseret på laboratorieforsøgene frosttest efter DIN og spandforsøg. Som målemetoder hertil er benyttet resonansfrekvens- og ultralydsmåling, mikroskopi samt bøjetrækforsøg efter EN Disse laboratorieforsøg udføres med henblik på at vurdere forskellige saltes eventuelle nedbrydning af projektets anvendte natursten. Laboratorieforsøgene udføres på følgende natursten: Bateig Azul (kalksten), Bulgarsk Wratza (kalksten), Gotlandsk sandsten, Gotlandsk sandsten-amalienborg, Basalt (vulkansksten) og Basalt2 (minder om en tufsten). Frosttest: I frosttesten fryses de udvalgte naturstenstyper hvorefter halvdelen af disse optøs i 1% natriumkloridopløsning. Tilsvarende optøs den anden halvdel i demineraliseret vand. Til vurdering af naturstenenes holdbarhed over for denne frost-tø påvirkning, tages disse ud af frost-tø forløbet efter hver femte cyklus. De ikke-destruktive målemetoder, resonansfrekvens- og ultralydsmåling, benyttes herefter til at vurdere prøvelegemernes skadesgrad. Efter 30 cykler måles prøvelegemernes trækstyrke ved et bøjetrækforsøg efter EN Resultatet af bøjetrækforsøget sammenlignes efterfølgende med de ikke-destruktive måleresultater. Det konkluderes af frosttest DIN , at nogle naturstenstyper påvirket af 1% natriumklorid-opløsning havde markant flere skader end de tilsvarende naturstenstyper, som blev påvirket af demineraliseret vand. Derudover har der været en klar tendens til, at naturstenstyper med en høj vandmætningsgrad har været mere sårbare over for frost-tø påvirkninger. Den ikke-destruktive målemetode ultralyd viste som udgangspunkt brugbare resultater, da disse har understøttet resonansfrekvens- og brudstyrkemålingerne. Der har kun været problemer med Bateig, da ultralydsmålingerne ligesom resonansfrekvensmålingerne ikke registrerede de skader, der var opstået midt i stenen langs lagdelingen. Resonansfrekvensmålingerne kan som udgangspunkt godt detektere skader. Der findes dog så mange faktorer, der påvirker målingerne, at denne målemetode ikke kan anbefales som eneste målemetode. Spandforsøg: Med spandforsøget ønskes at undersøge, hvordan tre forskellige salte hhv. natriumklorid, natriumsulfat og natriumkarbonat angriber de i projektet anvendte natursten. Spandforsøget foregår således, at hver naturstenstype neddyppes i en spand med hhv. 14% natriumkloridopløsning, 14% natriumkarbonat-opløsning og 14% natriumsulfat-opløsning. Spanden lukkes tæt, hvormed der opstår en høj luftfugtighed nede i spanden. Omkring halvdelen af prøvelegemet er nu nede i spanden, mens resten af prøvelegemet stikker op over spandlåget i en luftfugtighed, der svarer til det klima, spanden er placeret i. Forsøget gennemføres ved hjælp af to identiske sæt spande, hvor den ene halvdel placeres 3

4 KAPITEL 2. SAMMENFATNING i normalt klima (ca. 50% RF), mens den anden halvdel sættes i varierende klima (mellem 50% og 80% RF). Når prøvelegemet sættes i vand, begynder den kapillære opsugning. Prøvelegemerne suger væske op, og når luftfugtigheden falder på vej op gennem prøvelegemet, vil vandet fordampe, og der vil opstå krystallisation. Sker krystallisationen inde i naturstensprøverne, vil der med tiden ske saltspringninger, h- vis stenens trækstyrke ikke er tilstrækkelig høj. Sker krystallisationen derimod uden på naturstensprøven, kan saltet blot skrabes af, og stenen mister ikke styrke. Efter spandforsøgets udførelse kan det konkluderes, at de natursten, der har været påvirket af et normalt klima, hvor den relative luftfugtighed var på ca. 50%, generelt har været mest udsat for krystallisation. Dette skyldes sandsynligvis, at den relative fugtighed ligger under saltes krystallisationspunkt. Dermed vil saltene ofte krystalliseres ved denne klimapåvirkning. I det varierede klima er der i nogle tilfælde observeret anderledes skader end ved det normale klima. Altså kan et varierende klima være mest ødelæggende for nogle naturstenstyper, og det normale klima være mest skadeligt for andre. Natriumsulfat og natriumkarbonat er i dette projekt blevet observeret til at være de mest skadende salte for de anvendte natursten. Dette skyldes sandsynligvis, at disse salte ekspanderer, når de reagerer med vand. Natriumsulfat opnår en volumenforøgelse på 320%, når saltet bindes til 10 vandmolekyler. Volumenforøgelsen ved natriumkarbonat er 260%. Naturstensprøverne, der blev påvirket af natriumklorid-opløsning, har taget mindst skade. Dette var forventet, da natriumklorid ikke ekspanderer på samme måde som natriumsulfat og natriumkarbonat. For at teste om natriumklorid-opløsningen blev suget op i stenen, blev der lavet en mikroanalyse af to natriumklorid-påvirkede stenprøver. Resultatet heraf viste, at der var masser af salt i stenene, og derfor kunne dette ikke svare på den manglende skadesgrad. 4

5 Kapitel 3 Abstract The Bachelor thesis is based on laboratory experiments with a frost test and bucket test. The following measuring methods are used: resonance frequency and ultrasonic waves, a tensile strength test after EN 12372, and microscopy. These laboratory experiments are carried out to assess the various salt decomposition of the natural stones tested in the project. The laboratory experiments are performed in the following natural stone: Bateig Azul (limestone), Bulgarian Wratza (limestone), Gotlandsk sandstone, Gotlandsk sandstone-amalienborg, Basalt (a volcanic stone) and Basalt2 (like a tufstone). Frost test: In the frost test the selected natural stones are frozen. Half of the stones thaw out in 1% sodium chloride solution. The other half is thawed in demineralised water. In order to assess the natural stones sustainability to this frost-thaw effects, they are taken out of frost-thaw process after each five cycles. The non-destructive methods of measurement resonance frequency and ultrasonic measurement are then used to assess the degree of damage to the specimens degree of damage. After 30 cycles the specimens tensile strength are measured in a tensile strength test after EN The result of the tensile strength test is compared to the non-destructive measurements. The conclusion of the frost test after DIN is that some specimens affected by 1% sodium chloride solution had significantly more damage than the corresponding specimen affected by demineralised water. In addition, there was a clear tendency that specimens with high saturation were more vulnerable to frost-thaw effects. The non-destructive measurement ultrasound produced useful results as they supported resonance frequency and tensile strength measurement. There were only problems with Bateig since ultrasonic measurement and resonance frequency did not register the damage that had occurred in the middle of the stone along the stratification. The resonance frequency is able to detect damage. However, so many factors affect the measurements that resonance frequency cannot be recommended as the only method of measurement. Bucket test: The aim of the bucket test was to examine how three different salts, respectively sodium chloride, sodium sulphate and sodium carbonate, attack the natural stones used in the project. In the bucket test each natural stone type is immersed in a bucket containing respectively; a 14% sodium chloride solution, a 14% sodium carbonate solution and a 14% sodium sulphate solution. The bucket cover was closed which generated a high humidity. About half of the specimen is inside the bucket, while the rest protrudes above the bucket cover in a level of humidity which represents the climate that the bucket is placed in. The experiment is conducted in two identical sets of buckets, half of them being placed in 5

6 KAPITEL 3. ABSTRACT normal climate (about 50% RF), while the other half is placed in a varying climate (between 50% and 80% RF). When the specimen is immersed in water the capillarity absorption starts. The specimens absorbs liquid, and when the humidity moves up through the specimen, the water evaporates, and crystallisation takes place. If the crystallisation occurs inside the natural stone, damage will occur over time and stone tensile strength will fall. On the other hand, crystallisation occurs on the outside of the specimen the natural stone will not lose significant tensile strength. Having performed the bucket test it can be concluded that the natural stones affected by a normal climate in which the relative humidity was approximately 50% generally were most prone to crystallisation. This is probably due to the relative humidity being below the salt crystallisation point. In this climate the salts will often crystallize. In the varied climate, damages different to those in the normal climate were in some cases observed. This indicates that while a variable climate can be most devastating for some specimens, a normal climate can be most harmful to others. In this project sodium sulphate and sodium carbonate have been observed to be the most damaging salts for the selected natural stone. This is probably because these salts expand when responding to water. Sodium sulphate achieves a volume of 320% when the salt is bound to 10 water molecules. Sodium carbonate achieves a volume of 260%. The specimens that were placed in a sodium chloride solution were the least damaged. This was as expected since sodium chloride does not expand in the same way as sodium sulphate and sodium carbonate. To test whether the sodium chloride solution was absorbed by the stone a microanalysis was made of two sodium chloride affected specimens. The result showed that there was plenty of salt in the stones, and therefore this could not explain the lack of damage. 6

7 Indhold 1 Forord 1 2 Sammenfatning 3 3 Abstract 5 4 Indledning 9 5 Problemformulering 12 6 Materialer og metoder Naturstens dannelse Bjergarter Anvendte natursten Bateig Azul Bulgarsk Wratza Gotlandsk sandsten Basalt Basalt2 (Tufsten) Grundlæggende forsøg Frosttest efter DIN Ultralyd Resonansfrekvens Bøjetrækforsøg efter EN Spandforsøg Opsugning Ophobet salt

8 INDHOLD INDHOLD Fasediagrammer og krystallisering Volumenændring ved krystallisation Overmættede opløsninger Krystallisation i højden Varierende klima Krystalisationspunkt Laboratorieforsøg Planlægning og udsavning af prøver Grundlæggende forsøg Porøsitet og densitet Kapillarsugning Vandmætningsgrad Frosttest efter DIN Ultralyd Resonansfrekvens Bøjetrækforsøg Spandforsøg Fast klima Varierende klima Mikroskopi, FEI - Quanta Diskussion 72 9 Konklusion Forslag til kommende projekter Litteraturliste 80 8

9 Kapitel 4 Indledning Oprindeligt blev natursten anvendt som bærende vægge og søjler i tidligere tiders konstruktioner, bl.a. kan nævnes grækernes kæmpe bygningsværker udelukkende opbygget af natursten som f.eks. marmor. I nyere tid er man gået over til i stedet at anvende tynde plader (3-6 cm eller tyndere) af natursten som facadebeklædning. Disse tynde plader af natursten hænges uden på bærende vægge af mursten, beton og/ eller stål mv. som klimaskærm. Problemet med benyttelse af natursten som facadebeklædning er, at man de seneste år er begyndt at observere en stigning i antallet af skader på disse [Grelk et. al, 2000]. Natursten kan skades og miste styrke på mange måder, når disse befinder sig i naturen. Nedenfor er listet en række udvalgte eksempler herpå: Temperaturcykler i forbindelse med fugt, herunder frost-tø cykler. Vand kan ophobes i porer og være medvirkende til revnedannelse, afskalning og dermed styrkeforringelse under temperaturcykler. Saltpåvirkning i form af salt fra det omgivende miljø som havsalt og tø-salt. Et salt er opbygget af ionbindinger, som oftest består af en positiv ladet metalion (kation) og en negativt ladet ikke-metalisk ion (anion). Anioner kan være sammensat af flere atomer som f.eks. SO4 2, hvor kun enkelte kationer består af flere atomer. Projektets salte kan deles i følgende par af kationer og anioner: Na + + Cl NaCl 2Na + + SO 2 4 Na 2 SO 4, 2Na + + CO 2 3 Na 2 CO 3 Saltes ph-værdi er som oftest 7 og dermed neutral i fast form. Nogle salte danner syre eller base, når de opløses i vand. Her kan nævnes Na 2 CO 3, der bliver en stærk base ved opløsning i vand [kemibrug]. En anden af saltes egenskaber er, at saltes ioner er i stand til at transporterer ladninger i vandig opløsning. Ligeledes kan opløste salte lede strøm, da en smeltning resulterer i, at iongitteret bliver 9

10 KAPITEL 4. INDLEDNING brudt, og derved opstår der frie ioner, som er i stand til at lede strøm [kemi]. I nærværende projekt benyttes begrebet en mættet saltopløsning. Dette betyder, at opløsningen er i kemisk ligevægt mellem ionerne i opløsningen og de ikke opløste saltkorn, dvs. når en opløsning ikke kan binde flere saltkrystaller. Forurening i form af sur nedbør. Sulfat er en anion, der gør stor skade på de fleste sten og bygningsmaterialer. Sulfaten kan komme i kontakt med bygningsmaterialer ved syreregn. Syreregn er den syreholdige nedbør, der dannes fra en kombination af vand og forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer, kul og olie, der afgiver svovldioxid til atmosfæren. Svovldioxiden kan omdannes til svovltrioxid ved oxidation i atmosfæren og igen videre til syreregn. Dannelsen af sur nedbør er illustreret i figur Figur 4.0.1: Dannelsen af sur nedbør (ref. Bent Grelk) Svovlsyren i luften kan reagerer med kalken (CaCO 3 ) i bygningsmaterialer og danne gips. Problemet er, at denne belægning af gips kan give synlige skader i form af revner, misfarvninger, krumninger og forvitring af overfladen. Disse skader kan også forekomme uden tilstedeværelsen af gips, men gipsen fremskynder processen væsentligt [Winkler, 1994]. Hvis skader i natursten på en facade bliver for omfattende, kan det i værste fald være nødvendigt at udskifte hele facaden. Da en udskiftning er meget dyr, er det derfor teknisk og økonomisk interessant at vide mere om de forskellige former for nedbrydning af de forskellige typer natursten. I nærværende projekt ønskes det at undersøge hvilken betydning salt har på natursten, både i form af frost-tø påvirkninger samt saltpåvirkning i normalt og varieret klima. Der ønskes at finde ud af hvordan 10

11 KAPITEL 4. INDLEDNING tre forskellige salte NaCl, Na 2 SO 4 samt Na 2 CO 3 angriber de i projektet anvente natursten, og hvilken betydning et varieret klima har. En mikroanalyse af stenenes grundstofsammensætning skal belyse, i hvor stor grad der er salt i stenens indre. Ydermere ønskes det at undersøge nedbrydningen ved frostpåvirkninger for de anvendte natursten med optøningsfase i hhv. 1% NaCl og demineraliseret vand. Gennem cykler af frost-tø påvirkninger ønskes det undersøgt om der forefindes en regelmæssig nedbrydning. Til at måle denne eventuelle nedbrydning vil der blive benyttet to ikke-destruktive målemetoder; resonansfrekvens og ultralyd. Efter 30 cykler foretages en bøjetræktest for at finde de anvendte naturstens trækstyrke og derved at undersøge, om disse stemmer overens med de ikke-destruktive målinger. Rapporten rundes af med en diskussion samt en opsamlende konklusion. Det skal bemærkes, at samtlige afsnit er beskrevet, diskuteret og illustreret mere omfattende i Bilagsrapporten, og ligeledes kan samtlige mødereferater findes her. Yderligere kan billeder fra Spandforsøget findes i Billedkataloget. 11

12 Kapitel 5 Problemformulering Dansk titel Undersøgelser af saltes nedbrydning af natursten. Engelsk titel Investigation of salt deterioration of natural stone. Formål Formålet med bachelor projektet er at vurdere de anvendte naturstenstype modstandsdygtighed overfor salte. Det ønskes at lave et projekt baseret på laboratorieforsøg hvor her kan nævnes: frosttest, ultralydsmålinger, resonansfrekvensmålinger, spandforsøg og mikroskopi. Baggrund Med øget anvendelse af natursten som facadebeklædning ses der i stigende grad problemer vedrørende disse. Naturstens holdbarhed afhænger af dennes struktur og det omgivne miljø. De problemer, der opstår ved naturstensfacader, er som følge af frost, saltpåvirkninger, fugtændringer og temperaturen. Problemerne forekommer som revner, afskallinger og misfarvninger på naturstensfacaden. Det er dyrt at udskifte en naturstensfacade, der kun har været ophængt i få år. Der fokuseres derfor i nærværende bachelorprojekt, på forskellige saltes angreb på natursten, så dette i fremtiden kan minimeres eller undgås. Indhold Ønsket med nærværende bachelorprojekt er at opbygge rapporten, så det er nemt for læseren at få et overblik over de udførte forsøg samt hvilke natursten der undersøges. Projektet vil derfor blive inddelt i følgende afsnit: Et beskrivende afsnit, hvor målet er at give en gennemgang af de i projektet anvendte naturstenstyper. Dernæst undersøges de grundlæggende egenskaber for de anvendte natursten. Her kan nævnes: Porøsitet og densitet Opsugningsevnen (kapillarsugning) Vandmætningsgrad 12

13 KAPITEL 5. PROBLEMFORMULERING I bachelorprojektet bestræbes der på at undersøge de anvendte naturstenstypers modstandsdygtighed overfor salte. Naturstenen udsættes for følgende nedbrydningsmekanismer: Frostpåvirkninger efter DIN for natursten påvirket af henholdsvis demineraliseret vand og NaCl opløsning. Saltpåvirkninger af henholdsvis: natriumklorid (NaCl), natriumsulfat (Na 2 SO 4 ) og natriumkarbonat (Na 2 CO 3 ). Der undersøges her hvor stor en betydning den relative fugtighed har for et evt. skadesomfang, og hvilket salt naturstenene er mest sårbar overfor. For at klarlægge i hvilket omfang naturstenene er skadet efter frostpåvirkninger, benyttes af følgende ikke-destruktive målemetoder: Resonansfrekvensmålinger Ultralydsmålinger Til at evt. understøtte de ovenstående ikke-destruktive målemetoder benyttes der følgende destruktive prøvningsmetode: Bøjetrækforsøg efter EN Ud fra de fundne målemetoder diskuteres dels målemetodernes anvendelighed, dels de anvendte naturstenstypers modstandsdygtighed overfor frost - og saltpåvirkning. Undersøgelserne udføres på DTU Byg. 13

14 Kapitel 6 Materialer og metoder I afsnittet materialer og metoder gennemgås teorien for projektets forsøg. Indledningsvis beskrives hvordan natursten dannes, samt en beskrivelse af de i projektet anvendte natursten: Basalt, Basalt2 (Tuf), Bateig Azul, Gotlandsk sandsten, Gotlandsk sandsten-amalienborg, og Bulgarsk Wratza. 6.1 Naturstens dannelse Natursten går under den geologiske betegnelse Bjergarter. Geologer kalder alle typer af aflejringer for bjergarter, hvor de fleste ingeniører kalder mange af de løse aflejringer for jord Bjergarter Bjergarter er dannet af mineraler, der igen er kommet af grundstoffer. En Bjergart er en stentype og ikke, som navnet hentyder til, en form for bjerg. Stenmassen er opbygget af et regelmæssigt geometrisk gitter af atomer og består dermed af en blanding af forskellige mineralkorn. Den traditionelle geologiske opdeling af bjergarterne er følgende 3 hovedgrupper som vil blive gennemgået nedenfor: 1. Magmatiske bjergarter 2. Sedimentære bjergarter 3. Metamorfe bjergarter Magmatiske bjergarter Magmatiske bjergarter er dannet ved afkøling af smeltet magma som kommer fra jordens indre. Når magmatiske bjergarter skal inddeles gøres dette bl.a. efter kornstørrelse, farver og kemisk sammensætning. Hovedmassen af magmatiske bjergarter er kemiske forbindelser, som indeholder silicium(si), ilt(o) og normalt et eller flere metaller. Disse kemiske forbindelser kaldes for silikater. 14

15 6.1. NATURSTENS DANNELSE KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER De magmatiske bjergarter inddeles oftest i plutoniske(fra underverdens gud, Pluton), vulkanske og gangbjergarter: Plutoniske bjergarter Plutoniske bjergarter er opstået, når magma er størknet ved store dybder. Da de plutoniske bjergarter har haft lang tid til at krystallisere er denne bjergart grovkornet(over 3 mm) og dermed grovkrystalliske. I afkølingsprocessen sker der en sammentrækning i materialet som oftest bevirker, at der opstår en form for lag inddeling af stenmaterialet. Af Plutoniske bjergarter kan nævnes Granit Vulkansk bjergarter Denne vulkanske bjergart er størknet efter at den har nået jordoverfladen. Derfor er den blevet finkrystaliseret(finkornet), og har undertiden huller efter gasudslip. Idet den vulkanske bjergart afkøles, er der tilbøjelighed til, at der vinkelret på afkølingskontakten kan opstå søjledannelse. Søjlebasalt er et godt eksempel på dette. Af vulkanske bjergarter kan nævnes vulkansk basalt. Gangbjergart Gangbjergarten er dannet på vej op mod overfladen, og er derved en mellemting mellem den finkornede vulkanske bjergart og den grovkornede Plutoniske bjergart. Denne mellemgruppe er udkrystalliseret som gange eller mindre legemer adskilt fra et dybtliggende magmakammer. Sedimentære bjergarter Sedimentære bjergarter eller blot sedimenter, er nedbrydninger af klipper og bjerge(magmatiske bjergarter). Nedbrydningsprodukterne transporteres af vand, vind eller is og afrundes herunder. Under transporten bliver stenene sorteret efter størrelse og aflejres som løse lagdelte bjergarter såkaldte mekaniske sedimenter, med de ældste lag nederst og de yngste øverst. Ved vandets sortering bliver det tunge materiale oftest afsat for sig selv, og danner såkaldte tungsandsforekomster, der oftest indeholder mineraler med har økonomisk betydning som f.eks. guld. Med tiden sammenkittes sten og ler til faste bjergarter ved at vand siver gennem og afsætter bindemiddel mellem kornene dette kaldes diagenese. Dette gælder f.eks. sand der hærder til sandsten. Man inddeler sedimenterne i fire grupper: 1. De klassiske sedimenter består af korn, som inddeles efter en kornstørrelsesskala. 2. Organiske sedimenter indeholder mere eller mindre findelte plante- eller dyremateriale. Tørv og gytje er almindelige eksempler på organiske sedimenter. 3. Karbonatsedimenter er bjergarter med tydelig dominans af karbonat. 15

16 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER 4. Evaporitter(indampningsbjergarter) er en slags kemiske sedimenter, som styres af et tørt klima. Metamorfe bjergarter At en bjergart er metamorf betyder, at denne er resultatet af en omdannelse (metamorfe eller forvitring) fra et oprindeligt bjergartsmateriale under ændrede tryk- og temperaturforhold, dog uden at materialet smelter. Metamorfe bjergarter dannes af magmatiske- eller sedimentærebjergarter. Metamorfen bjergarter dannes ved temperaturer over 200 o C og indtil materialets smeltepunkt er nået. Med en normal geotermisk gradient på ca. 30 o C pr. kilometers dybde, foregår denne metamorfose i en dybde af godt 5 kilometer og nedefter i jordskorpen. Normalt inddeles metamorfen i tre hovedområder: 1. Regionalmetamorfose: Denne sker når trykket og temperaturen stiger samtidig. Det kan f.eks. opstå i foldningszoner ved en bjergdannelse. Her opstår materialer som Skifer og gnejs 2. Kontaktmetamorfose: Denne metamorfose opstår ved store temperaturstigninger. Opvarmningen kan f.eks. være forårsaget af magma. Den store varmepåvirkning kan resulterer i en krystallisation af de tilstedeværende mineraler. Bliver en kalksten udsat for kontakt med metamorfe omdannes denne til marmor. 3. Dynamometamorfose: Dynamometamorfose er den mest sjældne af de tre bjergarter, denne findes når der opstår store tryk. [Dam et al., 2008], [Villumsen et al. 2002], [Jessen, 1988] 6.2 Anvendte natursten Der findes utallige naturstenstyper i verden. I det følgende beskrives de fem udvalgte naturstenstyper, det benyttes under projektets forsøg. Aktuelle problemer vedrørende disse sten samt deres forskellige egenskaber har været begrundelse til valget af disse Bateig Azul Bateig Azul (i nærværende projekt blot betegnet Bateig) er en sedimentær bjergart. Den i projektet anvendte Bateig er fra Alicante i Spanien, og er geologisk set en kalksten. Bateig har været anvendt i Danmark til bla. bygningsfacader, som f.eks. Den Sorte Diamants tilbygning Fisken. Anvendelse af Bateig til Fisken, var dog langt fra en succes, idet Bateigs egenskaber ikke stemte overens med de påvirkninger den blev udsat for, og man måtte senere udskifte naturstenene på facaden. 16

17 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Figur 6.2.1: Øverste: Stenbrud i Alicante, Spanien [Foto: Bent Grelk] - Nederste: Den Sorte Diamant, Fisken [Foto: Ditte, Susanne og Helle] Kalksten er en sedimentær bjergart, der hovedsagelig består af calciumkarbonat (CaCO 3 ) i form af mineralet calcit. Visse typer kalksten kan bestå helt eller delvist af dolomit (CaMg(CO 3 ) 2 ). Kalksten er enten af organisk eller kemisk oprindelse, aflejringer af materialer er opstået ved kemisk udfældning af kalk eller ved biologiske processer. [Eionet] Ved en sådan biologisk proces, opbygges kalkhylstre af mange planktonarter. Disse små kalkskaller synker til havets bund, når organismerne dør, og danner meget tykke lag af kalkslam. Ved at kontinentalpladerne forskydes, kommer det tykke kalkslam under tryk, således at slammet omdannes til forskellige kalksten. Mange kalksten indeholder derfor fossiler, skaller eller rester fra koralrev [Wikipedia K]. Den kemiske formel for kalksten er den samme som for kalk, så længe man ser bort fra urenheder i form af kalciumkarbonat(caco 3 ). Den kemiske formel viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren, som opstår når kuldioxid opløses i vand. Kulsyre er dermed én af de mest almindelige syrer i naturen. Da kalcium også er meget udbredt, forventes det at kulsyrens forvitring af stenarterne skaber store mængder af kalk, som kan skade kalksten. Kalksten kan indeholde ler, men indholdet udgør som regel altid mindre end 5 %. Kalksten er forholdsvis sårbart overfor regnvand. Dette skyldes at regnvandet ved transport gennem luften optager en lille mængde af kuldioxid fra luften. Kuldioxid omdannes til kulsyre (svag syre), som calcit er sårbar overfor. Geology,[Findstone] I tabel ses de tekniske data for Bateig. 17

18 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Tabel 6.2.1: Tekniske data for Bateig. [Incom], [Graniteland] Navn Bateig Azul Oprindelse Spanien, Alicante Bjergart (geologisk betegnelse) Kalksten Mineraler Calcit Porøsitet 17 % Vandabsorption 5,2% Densitet ca kg/m 3 Bygninger Den Sorte Diamant, Fisken Bulgarsk Wratza Bulgarsk Wratza (i nærværende projekt blot betegnet Wratza) er geologisk set en kalksten. Den anvendte Wratza er, som navnet viser, fra et stenbrud i Bulgarien. Wratza anvendes i fliser, bordplader og facader. I Danmark er Wratza anvendt i mange bygninger, her kan nævnes Lyngby Kulturhus og Den Jyske Sparekasse i Grinsted. Figur 6.2.2: Øverste: Stenbrud i Bulgarien [Foto: Bent Grelk] - Nederste: Til ventre: Lyngby Kulturhus [Natursten.com] - Til højre: Den Jyske Sparekasse, Grinsted [Natursten.com] Wratza er som Bateig en kalksten, men det ses tydeligt, at disse ikke har samme opbygning og egenskaber. Ved at mærke på Wratzaen, føles denne mindre porøse og dermed mere kompakt end Bateig. Det skal dog nævnes, at vandabsorption for Wratza og Bateig oftest er den samme. Det er derfor vigtigt at undersøge hver stentype, inden denne benyttes til facader eller lignende, da betegnelsen kalksten ikke er 18

19 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER ensbetydende med samme egenskaber. I tabel 6.2.2, ses de tekniske data for Bulgarsk Wratza. Tabel 6.2.2: Tekniske data for Bulgarsk Wratza. [ W - test report : Bent Grelk] Navn Bulgarsk Wratza Oprindelse Wratza, Bulgarien Bjergart (geologisk betegnelse) Kalksten Mineraler Calcit Porøsitet 10,3 % Densitet ca kg/m 3 Vandabsorption 5-6% Bygninger Lyngby Kulturhus Gotlandsk sandsten Gotlandsk sandsten (i nærværende projekt også betegnet Gotland) er en kalkbunden, finkornet sandsten, som geologisk set er en sedimentær bjergart. Den anvendte Gotlandske sandsten er fra et stenbrud på Gotland i Sverige. Sandsten hører til gruppen sedimentære bjergarter bestående af sandkorn med kornstørrelse mellem 0,0625 mm og 2 mm, og indeholder hovedsageligt grundelementerne, feldspat og kvarts. Sandsten dannes, hvor sandet aflejredes på havbund eller flodbund for millioner af år siden. Sandet sammenpresses under stort tryk, ofte hævet op over landjorden, og sammenholdes af forskellige bindemidler, tilført af nedsivende vand, som f.eks. kalk/kalcit/kalkspat, kisel/silikat, ler eller limonit/jernspat. Der findes fire typer sandsten: De kiselbundne, kalkbundne, jernbundne og lerbundne, hvor de lerbundne er svagest og mindst holdbare, de kiselbundne er de stærkeste og de kalkbundne ligger midt imellem. Sandsten kan ligeledes beskrives ud fra deres farve, da det er sandet eller bindemidlet der giver stenen deres farve, som grå, gul, hvid eller rød. Det er netop farven der gør at denne type natursten er meget smuk. Sandstens gullige eller rødlige farve skyldes ofte jernforbindelser i bindemidlet. Sandsten har i mange århundreder været anvendt til bygningsdekorationer, ikke kun på grund af dennes smukke farver, men også af den grund at sandsten er meget lette at bearbejde. Sandsten har desværre ikke en særlig god holdbarhed. 19

20 6.2. ANVENDTE NATURSTEN KAPITEL 6. MATERIALER OG METODER Figur 6.2.3: Vase fra Dehns Palæ i København. Malet med blyhvidt linoliemaling, har sandsten været bevaret i 250 år. [BygBevaring1] Forvitring af sandsten slutter, når bindemidlet i stenen er udvasket, og stenen igen er omdannet til sand. Den kalkbundne sandsten er meget eksponeret for nedbrydning, der skyldes sur nedbør (se nærmere om sur nedbør i indledningen). Det har ikke været muligt at finde tekniske data for Gotlandsk sandsten, kun for den brede betegnelse sandsten derfor laves ikke en tabel men henvises til afsnit densitet og porøsitet. [Padedesign] [BygBevaring1] [BygBevaring2][ Geology ][Wikipedia S] I nærværende projekt benyttes der to typer gotlandsk sandsten. Den første sten er modtaget direkte fra et stenbrud, hvorimod den anden type har været udsat for naturens påvirkninger gennem mange år, da denne har været en del af facaden på Frederik den 9. palæ -Amalienborg (denne betegnes i nærværende projektet som Gotland2-Amalienborg) Basalt Basalt er en magmatisk bjergart bestående af størknet magma. Hvis magmaen størkner hurtigt er der blevet dannet en finkornet basalt, og en langsom størkning resulterer oftest i en grovkornet gabbro. Basalt består af en mængde silikater, her kan bl.a. nævnes: Olivin, pyroxen, amfibol og anorthit (Ca-rig feldspat). Basalt er den hyppigst forekommende bjergart på jordens overflade, og findes som oftes på havbunden under de sedimentære aflejringer. Normalt anvendes basalt som underlag til vejbelægning og som skærver under togspor. I Danmark er basalt, under betegnelsen Black Diamond endvidere benyttet som gulve og facader, f.eks. i Lyngby Kulturhus og Holbæk seminarium[wikipedia B]. Basalt forekommer også under betegnelsen Olivingabbro [ref. Bent Grelk]. 20

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt

Frost og beton. Lidt historik. DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger. Marianne Tange Hasholt DBF-arrangement: Vinterforanstaltninger Frost og beton Marianne Tange Hasholt Lidt historik SBI anvisning nr. 2 Foreløbig vejledning i betonstøbning om vinteren 1948 Interesse i at overvinde hindringer

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Helle Foged Christensen Project director, Geo. Side 2

Helle Foged Christensen Project director, Geo. Side 2 Helle Foged Christensen Project director, Geo Side 2 Side 3 Kalk og kridt geotekniske parametre Inddeling i lag geologiske beskrivelsesmetoder - vælg den rigtige til formålet Udtagning af prøver intakte

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage * Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere