Tønder Kommune Risikobaseret Dimensionering

Transkript

1 Tønder Kommune Risikobaseret Dimensionering

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Geografisk karakteristik Typer af erhverv og industri Bebyggelsens karakteristik Infrastruktur Andre forhold Udrykningsstatistik Udrykninger fordelt på år Alarmer med udgangspunkt i picklisten (årligt gennemsnit ) Udrykninger fordelt på måned Udrykninger fordelt på døgntime ( ) De enkelte brandstationers udrykninger Udrykninger til brande Brande pr indbyggere Geografisk fordeling af brande Udrykninger til redning Udrykninger til miljø Assistancer modtaget Risikoidentifikation og risikoanalyse Antallet af brande pr. indbygger Udrykninger til Automatiske Brandalarmanlæg Responstider og samtidighed Samtidighed Anvendelse af frivilligt brandmandskab Stormflod og oversvømmelser Vandforsyning til brandslukning Indsatsleder Eftersyn o.lign Oplæg til serviceniveau Overordnede mål for beredskabet i Tønder Kommune: Forebyggelse og planlægning Lovpligtige opgaver, herunder Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Lejlighedstilladelser Fyrværkeri Brandteknisk Rådgivning Beredskabsplanlægning Mødeplaner Frivillige opgaver, herunder Kampagner og informationsindsats Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse Indsatsberedskab Antallet af brandstationer Teknisk indsatsledelse Brandmandskab, holdledere og indsatsledere Køretøjer og materiel Afgangs- og responstider Udrykningens sammensætning og bemanding Håndtering af samtidige hændelser Assistancemuligheder... 40

3 3.3.9 Mødeplaner Vandforsyning Andre ressourcer Vagtcentral og kommunikationsmateriel Konklusioner på det afhjælpende beredskab Bilag 1: Risikoidentifikation Bilag 2: Scenarie- og kapacitetsanalyse for Redningsopgaver Bilag 3: Udrykningsplan Bilag 4: Sluknings- og assistanceaftaler Bilag 5: Efteruddannelse af holdledere... 62

4 1 Indledning Planen for dimensionering af kommunens redningsberedskab skal revideres mindst en gang i hver valgperiode jf. bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunal dimensionering. Tønder kommune udarbejdede den første udgave i Denne blev vedtaget primo Siden vedtagelsen har kommunen overtaget det fulde ansvar for alle redningsopgaver samt for drukneulykker. Udgangspunktet for denne revision og analyse er den tidligere vedtagne dimensioneringsplan. Der er ikke sket væsentlige ændringer i kommunens risikoprofil. En anden vigtig forudsætning for analysearbejdet er, at der ikke er politisk ønske om at ændre de overordnede rammer for serviceniveauet. Revisionen er derfor målrettet til: Opdatering af risikoprofil. Analyse af beredskabet vedrørende redning. Analyse af beredskabet over stormflod og oversvømmelser. Analyse af sammenhæng mellem beredskabet og uddannelse Analyse af forebyggelsesindsatsen. Revisionen følger Beredskabsstyrelsen vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab udgivet i Jf. 4 i dimensioneringsbekendtgørelsen skal planen efter behandling i Beredskabskommissionen sendes til Beredskabsstyrelsen, der udarbejder en udtalelse. Herefter skal planen vedtages af kommunalbestyrelsen. 2.1 Risikoprofil Beliggenhed og udstrækning Tønder er kommune er beliggende i det vestlige Sønderjylland. Mod syd er grænsen til Tyskland, mod vest Vadehavet mod nord Esbjerg kommune mod øst henholdsvis Haderslev og Aabenraa kommuner. I kommunen findes der flere plantager og moseområder, hvor der kan være risiko for større naturbrand. Specielt på Rømø og Hønning plantage skal man være opmærksom på dette forhold. I kommunen forekommer en del lejlighedsarrangementer såsom Tønder Festival, Klostermærken samt en række andre byfester, hvor der mange mennesker forsamlet. I kommunen er placeret en række kulturværdier som f.eks. Løgumkloster Kirke, Tønder Kunstmuseum, Højer Mølle, Slotsgaden i Møgeltønder og Schackenborg Slot Geografisk karakteristik Antallet af indbyggere i Tønder kommune er ca Heraf bor 32% af indbyggerne på landet, 23% af bor i landsbyer ( ) og 45% af indbyggerne bor i bysamfund ( ).

5 De største byer er: Tønder 8020 Toftlund 3748 Skærbæk 3431 Løgumkloster 3318 Agerskov 2314 Bredebro 2003 Højer 1436 Tabel Tønder Kommune dækker ca km 2 og dermed arealmæssigt Danmarks femte største kommune. I kommunen ligger Rømø på 129 km 2. Øen er forbundet til fastlandet med 9 km vejdæmning. På øen er der ca. 660 fastboende. Øen er et stort turistmål om sommeren. Der er 2 millioner personovernatninger på Rømø primært i sommerhuse, men også på campingpladser og hoteller. Herudover kommer der mange endags turister pga. stranden. På varme sommerdage kan der komme op til ca endags turister. Kommunen kan generelt karakteriseres som en landkommune. Der er 3600 landbrugsejendomme heraf ca. 800 bedrifter med husdyrhold Typer af erhverv og industri Generelt kan det siges, at der ikke er placeret særligt farlige virksomheder (virksomheder omfattet det såkaldte SEVESO direktiv) i Tønder Kommune. Det er alene slagteriet i Skærbæk, der omfattet grundet ammoniakoplag i forbindelse med køleanlæg. Idenfor de kommende år forventes der at blive etableret en ny SEVESO virksomhed i landzone i form af et større biogasanlæg. Til gengæld er der en lang række mellemstore og mindre virksomheder, der især er placeret ved centerbyerne (Bredebro, Højer, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder). Ved Tønder og i Skærbæk er de største industri- og lagerbygninger placeret - her tænkes især på virksomhederne Ecco, Hartmann, Hydro, Velux, Danish Crown Bebyggelsens karakteristik Tønder kommune er som nævnt en udpræget landkommune. Det præger også bebyggelsens art. Det betyder, at der er relativt meget landbrugsbyggeri og enfamilie huse (parcelhuse). F.eks. er der jf. Danmarks Statistik ca. 3 gange så meget areal landbrugsbygninger pr. indbygger i Tønder end i resten af landet. Næsten det samme forhold gælder for parcelhuse, hvorimod der til gengæld er langt færre etageejendomme. Areal pr. indbygger Type Tønder kommune Landsplan Parcelhuse 112 m 2 46 m 2 Etageejendom 8 m 2 20 m 2 Landbrugsejendom 96 m 2 33 m 2 Tabel (kilde: Danmarks statistik) Infrastruktur Der er en række forskellige infrastrukturelle objekter i kommunen. Her tænkes f.eks. på veje, jernbane, flyveplads, havn, el- og gastransmission og vandforsyning. Der er dog heller ikke her tale om særligt risikofyldte objekter som f.eks. motorvej, jernbaneknudepunkt, naturgaslager

6 eller lignende i kommunen. På den nordlige del af Rømø er der et militært område, der anvendes til øvelse med forsvarets fly. ÅDT for hovedvej 11 nord for Tønder er 9.000, hovedvej 25 ved Toftlund er I perioden har brandvæsenet været tilkaldt til 99 trafikuheld med personskade (ca. 16 pr. år). Der er en jernbanestrækning fra grænsen via Tønder til Esbjerg. Jernbanen er enkeltsporet og ikke elektrificeret. Øvrig kollektiv trafik er med bus. Rømø havn rummer i fiskeri, lystbådehavn og servicering af offshore vindmølleparker. Herudover er der færgedrift til øen Sild Befolkningstæthed og sammensætning Tønder kommune er udfordret for så vidt angår befolkningstallet. Prognosen for de kommende år viser, at tendensen med fraflytning fra kommunen fortsætter. I 2020 forventes, at befolkningstallet vil være ca Ydermere er tendensen, at andelen af ældre i befolkningen forøges og at der bliver færre yngre mennesker. Der er ingen tvivl om, at det for Tønder kommune er den største udfordring. For brandvæsenet præger befolkningsudviklingen og sammensætningen også udviklingsarbejdet. Færre borgere i kommunen betyder alt andet lige mindre skatte grundlag og dermed også færre bevillinger og driftsmidler til brandvæsenet. Det lavere befolkningsgrundlag medfører ligeledes også, at rekrutteringsgrundlaget til brandvæsenet er mindre, hvilket naturligvis er ekstra relevant, når beredskabet er baseret på et relativ stort frivilligt brandmandskab. Endelig er tendenserne i befolkningsudviklingen også interessant i forhold til forebyggelsesindsatsen Andre forhold Kommunen er eksponeret for samme niveau af vanskelige vejrforhold som den øvrige del af Danmark. Derudover er stormflod og decideret oversvømmelse af området bag digerne i forbindelse med en orkan, traditionelt en risiko for en stor del af kommunen, særligt omkring Ballum og på Rømø. Herudover er terrænet beskyttet mod oversvømmelse fra de større vandløb ved hjælp af ådiger. Det gælder specielt for Vidåen, der bl.a. har trace i og omkring Tønder by. Hele kyststrækningen i Tønder Kommune indgår i Nationalpark Vadehavet. Vadehavet syd for grænsen er udpeget til en del af verdensnaturarven. Der er tale om særlig følsom natur med særdeles vanskelige indsatsforhold i tilfælde af kystnær eller strandforurening. En indsats vil ydermere kompliceres såfremt en evt. forurening er grænseoverskridende, idet kendskabet til de forskellige myndigheder kompetencer og materiel på tværs af grænsen er begrænset.

7 2.2 Udrykningsstatistik Udrykninger fordelt på år Total Reel Blind Falsk Figur Udrykninger fordelt på de enkelte år. Kilde: statistikbank.brs.dk Af figur kan det ses, at antallet af årlige udrykninger ligger i intervallet mellem Der er en faldende tendens i de reelle alarmer med 2008 og 2010 som undtagelse. Der er en stigende tendens i antallet blinde alarmer. Den første version af dimensioneringen af beredskabet tog udgangspunkt i relativt begrænset statistisk materiale, der blev omsat i estimerede udrykninger i den nuværende pickliste. Som det kan ses af figur er udrykningsprofilen fra sidste planperiode sammenlignet med denne nogenlunde ens. Det kan derfor konkluderes, at de data, der blev anvendt til dimensioneringen har været anvendelige, og at der på den baggrund ikke er behov for yderligere at verificere dimensioneringen.

8 2.2.2 Alarmer med udgangspunkt i picklisten (årligt gennemsnit ) ABA alarmer Bygningsbrande Forureninger Naturbrande Redningsopgaver Indsatsledereftersyn Transportmidler Containerbrande Skorstensbrande Landbrugsredskaber Naturgas o.lign. Elinstallationer Kilde: statistikbank.brs.dk, RBD 2006 Figur 2.2.2, Alarmtyper fordelt på de enkelte år, sammenholdt med forventningen fra den risikobaserede dimensionering i Der er dog nogle udsving, der efterfølgende skal vurderes. 1. ABA alarmer. Disse fremgik ikke eksplicit af forrige dimensionering. Antallet af udrykninger til ABA alarmer udgør ca. 1/3 af samtlige alarmer. Disse alarmer behandles derfor særskilt i det efterfølgende. 2. Bygningsbrande. Bygningsbrande er oftest de mest omkostningsfulde og risikofyldte, hvorfor disse skal analyseres nærmere. 3. Redning. I forhold til den foregående plan kan det ses, at antallet af udrykninger til redningsindsatser er markant større, hvorfor dette forhold ligeledes analyseres nærmere 4. Udkald til indsatsleder. Disse fremgik heller ikke eksplicit af forrige plan for dimensionering. Det vurderes, at der er en stigning i denne kategori, hvorfor dette ligeledes skal undersøges nærmere Udrykninger fordelt på måned GNS ( ) HØJ ( ) LAV ( ) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur Fordelingen af udrykninger hen over året. Kilde: statistikbank.brs.dk Statistikken viser en tendens til sæsonvise udsving i april (tidlige naturbrande), juli, august, september (tørke og høstbrande), samt december (øget anvendelse af åben ild).

9 2.2.4 Udrykninger fordelt på døgntime ( ) Blinde og falske Reelle Total Figur Fordelingen af udrykninger hen over døgnet. Kilde: statistikbank.brs.dk Statistikken viser tydeligt at antallet af brande er størst i de vågne timer og derfor også et stykke af vejen kan henføres til daglig aktivitet. Det kan således også forventes at der i dagtimerne er mest behov for brandvæsenets indsats. Derfor er det vigtigt, at det sikres, at beredskabet i dagtimerne er funktionelt De enkelte brandstationers udrykninger Gns. ( ) 20 0 Tønder Løgumkloster Skærbæk Bredebro Visby Toftlund Agerskov Rømø Højer Øster Højst Bedsted Figur Brandstationernes gennemsnitlige udrykningstal for perioden Kilde: odin.dk Grafikken viser de enkelte brandstationers gennemsnitlige årlige aktivitetsniveau. Det højeste aktivitetsniveau er i Tønder, fulgt af Løgumkloster og Skærbæk. De laveste aktivitetsniveauer er hjælpestationerne Øster Højst og Bedsted. Erfaringsmæssigt er antallet af udrykninger for stationerne passende forstået på den måde, at det kan være kritisk, hvis et frivilligt brandværn skal køre til for mange udrykninger. Det kan medføre, at der ikke kan skaffes mandskab nok. Omvendt må en station heller ikke anvendes for lidt, idet en af de vigtigste motivationsfaktorer for en brandmand, naturligvis er at deltage i reelle udrykninger.

10 2.2.6 Udrykninger til brande ABA alarmer Bygningsbrande Naturbrande Indsatsledereftersyn Transportmidler Containerbrande Skorstensbrande Landbrugsredskaber Naturgas o.lign. Elinstallationer Kilde: statistikbank.brs.dk Figur Fordelingen af udrykninger til brande, baseret på meldingen Villa/parcelhus Landbrugsejendom Industribygning Institution Ubeboede bygninger Etageejendomme Mindre bygningsbrande Butikker Sommerhuse Figur Fordelingen af udrykninger til bygningsbrande, baseret på meldingen. GNS ( ) Figur viser udrykningerne til forskellige kategorier brande og viser fordelingen af bygningsbrandene.

11 2.2.7 Brande pr indbyggere Nationalt Tønder Kommune Kilde: statistikbank.brs.dk Figur Sammenligning af brande pr indbyggere, mellem Tønder og Danmark. Det ses at der er signifikant flere brande pr indbyggere i Tønder Kommune, end landsgennemsnittet. Forholdet vil derfor blive analyseret nærmere i kapitel Geografisk fordeling af brande Figur Byzone (10min udrykninger) Landzone (15 min udrykninger) Der er anvendt data for perioden 2007 til 2012 Kilde: gis.odin.dk Grafikken viser alle brande i Tønder Kommune i perioden 2007 til Brande er generelt koncentreret i byerne, mens brande udenfor byerne er jævnt spredt.

12 2.2.9 Udrykninger til redning Trafikulykker Redning ved brand Vejret Højde-dybderedning Redning i/på vand Sammenstyrtninger Ulykker med tog/fly/skibe Løst før ankomst Figur Redningsindsatser fordelt på klassifikation. Kilde: odin.dk Den hyppigste redningsindsats er trafikulykker med fastklemte. Den næst hyppigste hændelse er redning ved brand, der dækker over opgaver hvor der enten er reddet personer ud af bygninger eller ydet førstehjælp til personer, der har reddet sig selv eller på anden vis har indåndet røg. Betegnelsen vejret dækker over indsatser i forbindelse med usædvanlige vejrsituationer, fx indsatser ved stormflod. Figur Geografisk fordeling af redningsindsatser i perioden 2007 til 2012 Kilde: gis.odin.dk Grafikken viser udrykninger til redning i perioden 2007 til Redningsindsatserne koncentrerer sig om hoved- og bivejsnettet.

13 Udrykninger til miljø Lækage fra køretøj Oprydning efter trafikuheld Uheld under transport Uheld under omladning Uheld under produktion Andet og ukendt Figur Miljøindsatser baseret på klassifikation. Kilde: statistikbank.brs.dk Køretøjer u3500kg Køretøjer 03500kg Bløde trafikanter Landbrug Industri Tankstationer Andet og ukendt Figur Miljøindsatser baseret på udslipskilde. Kilde: statistikbank.brs.dk Det ses at den typiske forurening kommer fra trafikken, enten i form af en lækage fra et køretøj eller oprydning efter et trafikuheld. En anden relativ stor kilde til forureninger er i landbruget. Uheld med kemikalier, der kræver indsats i kemikalieindsatsdragter forekommer sjældent.

14 Kilde: gis.odin.dk Figur Geografisk fordeling af miljøindsatser i perioden 2007 til 2012 Det kan ses, at de fleste forureningsuheld koncentreres omkring vejnettet Assistancer modtaget Årlige assistancer ( ) Intern assistance 28,33 Mellemkommunal bistand 2,66 BRSSJ (niveau 2) 1,33 BRSSJ (niveau 3) 4,33 BRSMJ (niveau 3) 0,33 Forsvaret 0,33 Kilde: statistikbank.brs.dk, BRS, BRSSJ Tabel Optælling af modtaget assistance i perioden fra 2007 til 2012 Ud af 2014 relevante udrykninger i perioden er der tilkaldt assistance i alt 228 tilfælde. Det er primært intern assistance fra egne stationer i alt 172 gange svarende til 8,5%. Denne type assistance dækker over tilkald af enheder til opgaver hvor indsatslederen er tilkaldt alene (ISL-Eftersyn), assistance af enheder med specialmateriel, fx vandforsyningsenheder, eller tilkald af hele slukningstog. I samme periode er der 56 gange svarende til 2,8%, tilkaldt ekstern assistance. Dette er assistance i form af mellemkommunal assistance eller fra niveau 2/3 beredskabet primært fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev og i sjældne tilfælde også fra Forsvaret (crashtendere ved naturbrande).

15 2.3 Risikoidentifikation og risikoanalyse I dimensioneringsplanen fra 2006 blev der gennemført en risikoidentifikation. Ud fra denne blev der udarbejdet 85 forskellige scenarie- og kapacitetsanalyser. Oversigten kan ses i bilag 1 og selve analyserne kan findes i bilag i 4 i den risikobaserede dimensionering fra Der er ikke umiddelbart kommet nye risici til, eller sket ændringer i risikoprofilen, der har betydning for dimensioneringen ligesom der ikke i denne planperiode skal ændres markant i organiseringen og serviceniveauet af beredskabet. Derfor vil analysen alene omfatte forhold som i det følgende vil blive behandlet og analyseret nærmere. 1. Redning. Siden udarbejdelse af sidste analyse er der sket ændringer af ansvarsfordelingen. Dette skal derfor behandles nærmere. 2. Badesikkerhed. Siden udarbejdelse af sidste analyse er der sket ændringer af ansvarsfordelingen. Dette skal derfor behandles nærmere. 3. Antallet af brande pr. indbygger er markant højere i Tønder kommune end på landsplan. Dette forhold skal undersøges nærmere 4. ABA alarmer. Antallet er ABA-alarmeringer til reelle såvel som blinde alarmer er stigende. Dette skal derfor analyseres nærmere 5. Analyse af forventelige responstider og samtidighed. 6. Analyse af fastholdelse og rekruttering af frivilligt brandmandskab 7. Analyse af beredskabet over stormflod og oversvømmelser. 8. Analyse af vandforsyningsstrategi. 9. Analyse af indsatsleder eftersyn Redning Af Indenrigs- og sundhedsministeriets og Forsvarsministeriets fællesskrivelser om Placering af ansvaret for sværere frigørelsesopgaver ved trafikuheld med fastklemte, dateret hhv. 26. marts 2007 og 16. januar 2008, placeres ansvaret for løsningen af disse opgaver entydigt ved kommunerne. Kommunerne har siden 1. juli 2008 således haft det fulde og helt dække den tekniske frigørelse ved færdselsuheld, arbejdsulykker og andre ulykker hvor de(n) tilskadekomne er fastklemt. I forbindelse med implementeringen af opgaven udarbejdedes relevante scenarie- og kapacitetsanalyser. Der er lavet analyser for: - Færdselsuheld med fastklemte for bil, lastbil og bus, både med og uden brand(fare). - Færdselsuheld med bil i vand - Færdselsuheld med > 5 tilskadekomne - Redning med fastklemt i maskine - Redning med > 5 tilskadekomne - Redning drukneulykke - Redning sammenstyrtning - Redning i bygning, jord/sandskred, mast, silo/brønd og på skrænt. - Togulykke passager og gods - Flyulykke passager og militær. Disse kan ses i bilag 2. På baggrund af disse vedtog kommunen serviceoplæg og som konsekvens heraf indkøbtes nyt materiel. Serviceniveauet beskrives i kapitel 3.

16 2.3.2 Badesikkerhed Tønder Kommune har badestrande af høj kvalitet på Rømø, samt enkelte steder på fastlandet. Derudover er der større vandløb, fx Vidå og Brede Å, samt større søer, herunder Rudbøl Sø og Nørresø, mindre rekreative søer og grusgrave. Drukneulykker på havet håndteres af forsvarets JRCC, der bl.a. disponerer Flyvevåbnets Redningshelikopter i Skrydstrup, samt Søværnets Kystredningstjeneste på Rømø. Kystredningstjenesten er beliggende i Havneby og råder over en hurtig LRB, samt et terrængående køretøj med en let redningsbåd, der kan søsættes overalt. Drukneulykker i åer, søer o.lign. håndteres af brandvæsenet. Brandvæsenet råder over personlige værnemidler til arbejde i vand, samt Mayday Hansaboard til is- og overfladeredning på to stationer. Derudover kan der tilkaldes både fra Søværnets kystredningstjeneste, Tyskland, Beredskabsstyrelsen i Haderslev, samt dykkere fra Flensborg Brandvæsen Antallet af brande pr. indbygger Nationalt Tønder Kommune Figur Brande pr indbyggere. Som det ses af figur er der markant flere udrykninger til brande pr indbyggere i Tønder kommune end i resten af landet. Det er naturligvis interessant, og forholdet vil derfor blive undersøgt nærmere i dette afsnit. Målet med denne analyse er dels at finde en forklaring på denne divergens, dels at komme med anbefalinger til evt. forebyggende indsatser. Indledningsvist er det undersøgt inden for hvilke typer udrykninger Tønder kommune ligger over gennemsnittet.

17 Udrykningstyper pr indbyggere, hvor Tønder Kommune ligger over landsgennemsnittet Nationalt Tønder Kommune ABA alarmer Bygningsbrande Naturbrande Skorstensbrande Trnasportmidler Forureninger Færdselsuheld Kilde: statistikbank.brs.dk Figur Udvalgte typer af brande (pr indbyggere) hvor Tønder Kommune ligger over landsgennemsnittet. Som det kan ses har Tønder kommune relativt flere udrykninger end landsgennemsnittet på en række udrykningstyper når sammenligningsgrundlaget er indbyggertallet. Af disse vil kategorierne bygningsbrande og naturbrande blive undersøgt nærmere. Forureninger, transportmidler og færdselsuheld er kun marginalt højere. Desuden vil uheldsfrekvensen ved disse hændelsestyper være afhængig af andre faktorer fx antal km vejstrækning. Naturbrande Antallet af naturbrande pr. indbygger er ca. 50% højere i Tønder kommune end landsgennemsnittet. Det højere antal af naturbrande pr. indbygger skyldes formentlig, at andre forhold end alene indbygger antallet har relevans. Helt naturligt er der sikkert også en proportionalitet med arealet. Her er det sådan, at der ca. 5 gange mere areal pr indbygger i Tønder kommune end landsgennemsnittet. Ud fra den betragtning kan det derfor ikke konkluderes, at indbyggere og gæster i Tønder kommune har en mere risikobetonet adfærd end andre steder. Analyseres udrykningsstatistikken nærmere kan det ses, at naturbrande primært er relateret til landbrug (høstbrande) og til skov/klit/skråning. Sidstnævnte brande er typisk stigende i tørre perioder. Det er også i disse perioder, at den største risiko (konsekvens) ved naturbrande er tilstede. Dels på Rømø, hvor der er større plantagearealer med sommerhuse, dels i Hønning plantage. Anbefalingen er derfor, at den forebyggende indsats fokuseres på at forebygge høstbrande og på sæsonbetonede naturbrande. Samt at der er særligt fokus på informationskampagner i særligt tørre perioder. Disse forhold integreres i Tønder kommunes forebyggelsesplan. Bygningsbrande I Tønder kommune er der 17 bygningsbrande pr indbyggere mod 11 på landsplan Nationalt Tønder Kommune Villa/rækkehus Landbrugsejendom Industribygning Institution Ubeboede bygninger Etageejendomme Kilde: statistikbank.brs.dk

18 Figur Udvalgte typer af bygningsbrande (pr indbyggere) hvor Tønder Kommune ligger over landsgennemsnittet. Når antallet af bygningsbrande analyseres nærmere ses det, at antallet af såvel brande i villa/parcelhuse, landbrugsejendomme, industribygning og institution er markant højere i Tønder kommune end landsgennemsnittet. Landbrugsejendomme Brandene i landbrugsejendommene kan forklares med, at Tønder er en udbredt landkommune og derfor har flere brande i landbrugsejendomme pr. indbygger alene af den grund, at der er flere landbrug pr. indbygger i Tønder kommune end i resten af landet. Fra Danmarks statistik oplyses det, at pr. indbygger på landsplan er der ca. 33 m2 landbrugsbygninger (stuehus og avls- og driftsbygninger). I Tønder er dette tal ca. 96 m2 pr. indbygger. Hvis det antages, at der er proportionalitet i antallet af brande pr. indbygger og arealet pr. indbygger så er svarer brandhyppigheden til landsgennemsnittet. Selvom der altså ikke er relativt flere brande i denne kategori, viser statistikken, at brandvæsenet med fordel kan målrette en forebyggelsesindsats overfor bygningsbrande i landbruget. Industribygninger Der er markant flere brande i industribygninger pr indbyggere i Tønder end på landsplan. Jf. Danmarks statistik er der ca. dobbelt så meget industriareal (fabrikker, værksteder og lign) pr. indbygger i Tønder kommune end landsgennemsnittet. Dette er formentlig en del af forklaringen på at der er flere udrykninger pr. indbygger i denne kategori. Heruvover har vi enkelte fremstillingsvirksomheder, der er gennemgående i statistikkerne. I perioden har der været 54 udrykninger (incl reelle ABA-alarmer) til en enkelt virksomhed. En forebyggelsesindsats overfor brande i denne kategori kan derfor med fordel målrettes denne specifikke virksomhed. Institution På dette område ligger Tønder kommune også væsentligt over landsgennemsnittet (2 pr indbyggere mod 1 pr indbyggere.). Dette kan ligeledes til dels forklares ud fra en arealmæssige betragtning, idet der jf. Danmarks statistik er der ca. knap dobbelt så meget areal institution (undervisning, forskning og lign) end landsgennemsnittet. Da der er flere brande i denne kategori kan brandvæsenet med fordel målrette forebyggelsesarbejdet mod brande i institutioner. Villa/Parcelhus I Tønder er der ca. dobbelt så mange parcelhus/villa brande pr. indbygger end landsgennemsnittet. Også i denne kategori er den åbenlyse forklaring på den relativt høje antal brande i parcelhuse, at der er flere parcelhuse pr. indbygger end i resten af landet. Hvis man igen sammenholder med antallet m2 parcelhus pr. indbygger kan det ses, at der på landsplan er ca. 45 m2 parcelhus/rækkehus pr. indbygger og dette tal i Tønder er ca. 112 m2. Derfor er det nærliggende at konkludere, at risikoen for at der opstår brand i et parcelhus i Tønder kommune er stort set den samme som i resten af landet. Da der er markant flere parcelhuse i Tønder kommune end landsgennemsnittet og dermed også flere brande, er det oplagt at anvende forebyggende ressourcer på en generel forebyggelse af disse brande. Dette kan kombineres med viden om den demografiske udvikling, hvor der er en øget andel af ældre borgere i kommunen Udrykninger til Automatiske Brandalarmanlæg

19 Reel alarm Blind alarm ABA anlæg Blind alarm pr detektorer (nationalt) Kilde: statistikbank.brs.dk, statistisk årsberetning Figur Antallet af ABA anlæg, Reelle alarmer og blinde alarmer i Tønder Kommune Det kan ses, at det samlede antal af udrykninger til ABA-anlæg er steget i perioden. I 2008 var der 85 ABA alarmer og i 2012 var der 100 alarmer en stigning på ca. 18%. Til gengæld er antallet af ABA anlæg steget i endnu højere grad i samme periode. I 2007 var der 58 anlæg og i anlæg svarende til en stigning på 63%. Af disse tal kan det ses, at antallet af blinde alarmer pr. anlæg er konstant (lidt faldende), hvilket svarer til landstendensen. Det er dog en udfordring, at ca. 20 % af samtlige udrykninger er til blinde alarmer. Derfor dette forhold blive behandlet nærmere i forebyggelsesafsnittet Responstider og samtidighed Kilde: gis.odin.dk Figur Teoretiske responstider med udgangspunkt i ODIN GIS-modul. Ved en defineret fast afgangstid på 5 minutter repræsenterer de grønne områder en teoretisk forventet responstid på op til 10 minutter, mens de gule flader har en teoretisk forventet responstid på op til 15 minutter. Responstiden er beregnet med udgangspunkt i 80% fremkommelighed, dvs. 64 km/t i byzone og 80 km/t i landzone. Traditionelt har reponstidskravet været opgjort efter princippet maksimalt 10 minutter i byområder, 15 minutter ved spredt bebyggelse og i princippet ingen krav i områder uden bebyggelse. Tolkningen af disse områder har ikke været entydigt på landsplan. Brandvæsenets indsats skal primært sikre 2 forhold: Redde liv og sikre værdier. For så vidt angår værdisikringen er der en svensk undersøgelse ( tidsfaktorens betydelse vid räddningsinsatser udgivet af Rädningsverket), der viser, at ved fx brand vil en forøgelse af responstiden på 5 minutter have en omkostning på ca svenske kr. pr. bygningsbrand. Inden for de første 15 minutter er der ligefremproportionalitet i omkostningen.

20 Det skal forstås på den måde, at 1 minut forøgelse af responstiden medfører en forøget omkostning på skr. pr. bygningsbrand. I Tønder vil en forøgelse af den gennemsnitlige responstid med 1 minut til bygningsbrand dermed føre en samlet samfundsøkonomisk udgift på ca skr. Tilsvarende gør sig gældende inden for de øvrige udrykningstyper blot med andre værdier. Undersøgelsen er naturligvis tilpasset svenske forhold, og kan derfor ikke uden videre anvendes ukritisk på danske forhold. Men da det danske og svenske samfund på mange områder ligner hinanden, må det antages, at størrelsesordenen på de absolutte tal er sammenlignelige. Derfor synes det relevant, at den gennemsnitlige responstid anvendes som et servicemål. I Tønder kommune har den gennemsnitslige responstid de seneste år været 8 minutter og 43 sekunder. Landsgennemsnittet er 7 minutter og 56 sekunder. Her skal det dog bemærkes, at dette inkluderer byer med 1 minutsberedskab. Desuden er Tønder kommune arealmæssigt en stor kommune. Sammenlignes med andre kommuner, der arealmæssigt er store og alene har deltidsberedskab er Tønder kommunes responstid lav. Dette skyldes naturligvis, at vi har et stort antal brandstationer sammenlignet med andre kommuner, i tabet Thisted Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skje.. Varde Kommune Viborg Kommune Tønder Kommune Aalborg Kommune Vejle Kommune Thisted Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Varde Kommune Viborg Kommune Tønder Kommune Aalborg Kommune Vejle Kommune Kilde: statistikbank.brs.dk Figur Sammenligning af gennemsnitlig responstid for geografisk store kommuner (over 1.000km 2 ). De tre kommuner mærket med orange benytter bl.a. 1 minuts udrykning. Af hensyn til at redde liv kan det være relevant, at der indføres et maksimalt tidskrav. Der er ikke nogle nationale standarder. Der er heller ikke identificeret en sammenhæng mellem brandvæsenets responstid og antallet af branddøde. Så den maksimale responstid må nuværende tidspunkt blive empirisk bestemt. Derfor tages udgangspunkt i den nuværende struktur. Her er det almindeligt accepteret, at hvis brandvæsenet normalt er fremme inden for hhv. 10 minutter i bymæssig bebyggelse og 15 minutter udenfor byerne, så er det tilfredsstillende. Samtidighed Ved gennemgang af ODIN data, leveret af Beredskabsstyrelsen, er der identificeret 7 hændelser ud af 2402 afsendte autosprøjter i perioden hvor en autosprøjte er blevet sendt til en ny opgave inden den er hjemme fra en igangværende opgave. Dette vurderes at være en begrænset forekomst af samtidighed. Det er altid muligt at sende et andet slukningstog, omend det er med en længere responstid. Ved en gennemgang af ODIN data, leveret af Beredskabsstyrelsen, er der identificeret 80 hændelser ud af 1401 relevante opgaver, hvor vagthavende indsatsleder er rekvireret til en ny opgave inden denne er hjemme fra en igangværende opgave. Det vurderes at samtidighed ikke udgør et problem for varetagelsen af indsatser. Ved samtidige hændelser kan den tekniske ledelse varetages af en holdleder, der altid har

21 mulighed for at komme i kontakt med vagthavende indsatsleder. I dagtimerne kan der ofte afsendes en vagtfri indsatsleder fra administrationen. Ved større indsatser kan der, døgnet rundt, tilkaldes en vagtfri indsatsleder, trods at der ikke er en fast bagvagt. Det kan være nødvendigt at tilkalde en indsatsleder fra en nabokommune Anvendelse af frivilligt brandmandskab. Tønder Brandvæsen operative beredskab består primært af frivillige. For at sikre denne struktur er det naturligvis vigtigt at holde fokus på at de enkelte brandværn har en tilstrækkelig bemanding. Det gælder derfor om: - At det enkelte brandværn har nok medlemmer. - At det enkelte brandværn har et passende antal holdledere - At det enkelte brandværn har tilstrækkeligt mandskab i nærheden af brandstationen i dagtimerne (se figur 2.2.4). - At der er en god aldersfordeling i de enkelte brandværn. Erfaringen for så vidt angår smertegrænsen for at et frivilligt brandværn kan opfylde sine kontraktmæssige forpligtigelse vedr. bemanding er, at en hjælpestation, der skal møde med HL og 3, som minimum skal være 3 holdledere og 9 brandmænd. En station, der skal stille HL + 5 mand, skal som minimum være 3 holdledere og 15 brandmænd. Bruttoantallet af holdledere bør derfor være mindst 33 og der bør være mindst 141 brandmænd. Af figur kan det ses, at der fordelt på 11 brandstationer er ca. 60 holdleder og 190 brandmænd. Samlet set er antallet fint. Det kan også ses, at antallet af såvel brandmænd og holdledere har været nogenlunde konstant, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, idet der er en naturlig afgang pga. alder og andre faktorer. I kapitel 3 er antallet fordelt på de enkelte stationer angivet Indsatsleder e Holdledere Brandmænd Frivillige Kilde: Statistikbank.brs.dk Figur Personel i Tønder Brandvæsen De seneste år har Tønder Brandvæsen haft fokus på rekruttering. Dette gøres på følgende måde: - I Beredskabschefens årlige dialogmøde med de enkelte brandværns bestyrelser drøftes behovet for rekruttering og den årlige indsats evalueres. - Der er fokus på, at anvende brandmænd, der arbejder i fremmed slukningsdistrikt på den station, hvor brandmændene befinder sig i dagtimerne. - Anvender bliv brandmand nu kampagnen i rekrutteringsindsatsen. Herunder har enkelte stationer deltaget i de landsdækkende åbent hus arrangementer. Det er brandværnenes erfaring, at kampagnen ikke giver udbytte her og nu, men muligvis er med til at synliggøre behovet. Ikke mindst er hjemmesiden god til at give information til evt. nye brandmænd om uddannelse ligesom kampagnen har forsynet brandværnene med professionelt informationsmateriale.

22 - Aktivt medvirke til information af værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen om mulighederne for en fremtid i det kommunale beredskab. - Anvendelse af det lokale netværk er den primære årsag til den umiddelbare rekruttering. - At det er vigtigt, at brandværnene og brandvæsenet fremstår professionelt med fokus på brandvæsenets opgaveløsning, og at der på enkelte station er en positiv stemning. - At der tilbydes gode og kvalificerede uddannelser. - I 2011 blev der indgået samarbejde med ungdomsskolen om et uddannelsesforløb for skoleelever. Dette har udviklet sig, så Tønder Brandvæsen i 2013 har etableret et egentligt ungdomsbrandværn. Resultatet indsatsen kan ses af antallet af nyoptagede i beredskabet: Antal af nyoptagede i det samlede beredskab År antal Tabel Antal nyoptagede i det samlede beredskab Kilde: odin.dk Det skal bemærkes, at der i 2010 blev, der optaget 20 frivillige i stormflodsberedskabet.

23 2.3.7 Stormflod og oversvømmelser Stormflod Størstedelen af kommunens kyststrækning er beskyttet mod stormflod af havdiger. Digerne tjener til beskyttelse af de inddigede områders befolkning, dyr, ejendomme og arealer. Disse diger har varierende beskyttelsesgrad, der strækker sig fra høj beskyttelse til begrænset beskyttelse. Digernes digekrone (top) er højere end den vandstand digerne er dimensioneret til at kunne modstå under stormflodsbelastning. Bølgeoverløb (skvulp) eroderer digets bagside og vil under tilstrækkelig belastning medføre et digebrud. Et diges sikkerhed beskrives af Kystdirektoratet med en middeltidsafstand, som vurderes at være den årrække der er mellem kritisk høj vandstand, der truer digets evne til at holde vandet ude under stormflod. Det skal dog anføres at en middeltidsfaktor stadig kan betyde at en hændelse kan indtræffe indenfor en kortere tidshorisont. Fastlandet Rejsby dige, digekrone 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til 100 år. Ballum dige, nord for rømødæmningen, digekrone på 7,1 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Ballum dige, syd for rømødæmningen, digekronehøjde 6,08 meter, sikkerhedsniveau svarende til 50 år. Ballum-Koldby dige, digekrone 3,89 meter, sommerdige beskytter ikke bebyggelsen. Det Fremskudte dige, digekrone 7,34 meter, sikkerhedsniveau svarende til over 500 år. Emmerlev dige, 6,39 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Højer dige, digekrone 6,29 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) Snurom dige, digekrone 4,1 meter, sikkerhedsniveau ukendt (historisk) De tre historiske digers funktion er overtaget af nyere diger nærmere kysten. De gamle diger er stadig i landskabet og udgør dermed en ekstra barriere mod havvandet, i tilfælde af digesvigt. Snurom Dige indgår i beskyttelsen af Tøndermarksen i tilfælde af digesvigt på Ballum Dige. Rømø Juvre dige, digekrone 4,88 meter, sikkerhedsniveau svarende til 20 år. Kirkeby dige, digekrone 5,39, sikkerhedsniveau ukendt Havneby dige, digekrone 5,79, sikkerhedsniveau svarende til 80 år. En del af Rømø er ikke beskyttet af diger. Ved vandstande over ca. 3 meter vil de første sommerhuse omkring Bolilmark og Lakolk blive berørt af vandet.

24 Vidåsystemet Langs Vidåsystemet er der gennem Tønder-marsken bygget diger i varierende højde. Marsken afvandes ved at flere meget store pumpestationer holder vandstanden i bagved liggende kanaler tilstrækkeligt lavt. Vidåsystemet udleder sit vand gennem Vidåslusen. Når havets vandstand overstiger åens vandstand, typisk ifm. storm og forhøjet vandstand i vadehavet, udledes vandet ikke til havet, men samler sig i stedet i Margrethe Kog. Når å-vandet ikke udledes i tilstrækkelig tid vil den stigende vandstand bevæge sig længere ind mod Rudbøl og Tønder. Eventuelle digesvigt vil få varierende konsekvenser afhængigt af det bagvedliggende areal, dette på en skala der starter med oversvømmet landbrugsjord evt. med dyr og enkelte landbrugsejendomme, til oversvømmelse af Tønder By. Overvågning Vandstandene på havet overvåges af Dansk Meteorologisk Institut og Kystdirektoratet. Vandstandene i Vidåsystemet overvåges af Tønder Kommune. Der er defineret kriterier for hvornår der skal iværksættes beredskabsmæssige tiltag. Sammenfatning Tønder Kommune kan forvente at opleve forskellige oversvømmelser indenfor en ukendt tidshorisont. Risikoen er størst for Ballum-Koldby området og for Rømø. Å-digerne og de resterende havdiger udgør ligeledes en risiko. Konklusion Tønder Kommune skal have et beredskab, der er forberedt til at håndtere oversvømmelser og kensekvenserne deraf. Der skal foreligge beredskabsplaner, der tager højde for konsekvenserne af de forskellige oversvømmelser, bl.a. opgaver som overvågning, værdisikring, etablering af evakueringscentre til borgere der ikke kan opholde sig i oversvømmede områder, varsling af borgere. Der skal være uddannet personel til at kunne håndtere forskellige opgaver, herunder varsling, værdisikring, modtagelse, forplejning og indkvartering af evakuenter oma Vandforsyning til brandslukning Beredskabslovens 15 siger at kommunalbestyrelsen skal sørge for at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har i 2008 godkendt en vandforsyningsstrategi der baserer sig på følgende principper: Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, uanset hvor i kommunen man befinder sig. Vandforsyningen kommer primært fra autosprøjtens egen tank (ca l) suppleret med almindelige vandtankvogne (ca l). Ved større brande suppleres med vand fra brandhaner og naturlige vandforråd. Til at hente vand i naturlige vandforråd anvendes en vandforsyningsenhed, bestående af en stor vandtankvogn (min l) og en slangetender. Der er kun udpeget branddamme i de større naturområder på omkring Rømø og i Hønning Mose og Plantage. Der etableres alene nye brandhaner, hvor de enten har høj ydelse, kombineret med god tilgængelighed (påfyldning af vandtankvogne), eller hvor der er særlige objekter, hvor det konkret vurderes at en brand kan kræve en ekstraordinært stærk vandforsyning.

25 2.3.9 Indsatsleder Eftersyn o.lign. Hvert år afsender alarmcentralen et større antal alarmer af typen Indsatsleder Eftersyn og Indsatsleder Forespørgsel. På alarmcentralen er de to årsagskoder defineret således: Indsatsleder Eftersyn Anmelder anmoder om at få en indsatsleder ud og bedømme/vejlede. Indsatsleder Forespørgsel 112 anmoder om en opringning fra indsatslederen vedr. en aktuel anmeldelse. Disse alarmer tilkalder i første ombæring alene indsatslederen. Det sker ligeledes også at borgere tager direkte telefonisk kontakt til indsatslederen. Når anmeldelsen er yderligere belyst vil der enten blive tilkaldt assistance, eller sagen bliver undersøgt og afsluttet af indsatslederen alene. Dette er i perioden fra 2009 til 2012 sket ca. 25 gange hvert år. Indsatsleder eftersyn dækker hyppigt over hændelser, som fx Brande der er under kontrol, men ønskes vurderet. Lugt af elektrisk kortslutning, fx efterlynnedslag. Lovlige eller ulovlige afbrændinger. Begrænsede oliespild fx under parkerede biler. Atypiske uheld med farlige stoffer. Begrænset oliefilm på vand. Smelte- og overfladevand. Væltede træer. De fleste af de ovenstående opgaver vil blive løst af indsatslederen alene, eller i samarbejde med andre myndigheder, uden tilkaldelse af mandskab. Indsatsleder eftersyn dækker også over hændelser, der ikke er specifikt omfattet af picklisten, der efter anmeldelsen er blevet belyst, i nogle tilfælde medfører meget stor indsættelse af brandvæsenet, fx atypiske akutte uheld med farlige stoffer. Det sker dog også jævnlig at alarmerne omhandler andre problemstillinger, som ikke nødvendigvis fordrer brandvæsenets indsats, fx vand i kælderen, sprængte vandrør, skader på veje o.lign. En del henvendelser har mere administrativ karakter og er på den måde mere en henvendelse til en døgnbemandet indgang til kommunen, end en decideret henvendelse til brandvæsenet. Der er sket vækst i denne opgavetype siden politireformen. Det vurderes at der er en sammenhæng med politiets centralisering af alarm- og vagtcentralerne og det svindende lokalkendskab hos politiet. Opgaverne fordrer således ofte at indsatslederen skal vejlede borgere til den rette hjælp, fx kontakt til forsikring og skadeservice, eller at indsatslederen skal tage initiativ til at involvere andre myndigheder. Til at støtte indsatslederen ved de mere specielle henvendelser, skal der forefindes actioncards for relevante hyppige hændelser, mens de resterende ukendte opgaver skal søges løst ved at kontakte ressourcepersoner efter Tønder Kommunes Generelle Beredskabsplan.

26 3 Oplæg til serviceniveau 3.1 Overordnede mål for beredskabet i Tønder Kommune: Det er målet for kommunens samlede beredskab gennem forebyggende foranstaltninger, at minimere risikoen for skader på personer, ejendom og miljø, samt at have et effektivt beredskab til begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø. Dette betyder: At sagsbehandling vedrørende forebyggende foranstaltninger som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling udføres serviceorienteret, fleksibelt, effektivt og kvalitetspræget. At kommunens borgere og erhvervsliv via tiltag fra kommunens beredskab er opmærksomme på forebyggende foranstaltninger. At sagsbehandlingen vedrørende andre beskyttelsesforanstaltninger samt planlægning udføres efter konkret risikovurdering og med henblik på en effektiv risikostyring. At der sikres de ansatte, herunder også deltidsansatte og frivillige et højt uddannelsesniveau med anvendelse af de seneste uddannelsesmæssige erfaringer og teknikker. At det skadesbegrænsende og afhjælpende beredskab til stadighed er tilpasset kommunens risikoprofil og er kendetegnet ved tidssvarende udstyr og materiel. At det frivillige beredskab styrkes gennem uddannelse, oplysning og kvalitet. 3.2 Forebyggelse og planlægning En vigtig del af Brandvæsenets opgave er, at forebygge at skader opstår, og at begrænse skaderne. Som supplement til den risikobaserede dimensionering er der udarbejdet en plan for forebyggelse i Tønder kommune (vedlagt som bilag). Brandforebyggelsen er i dag forankret i Administrationen i Tønder Brandvæsen og udgør en væsentligt element af de arbejdsopgaver, Brandvæsenet administration udfører. Tønder Brandvæsens arbejdsopgaver indenfor forebyggelse og planlægning: - Brandteknisk byggesagsbehandling - Lejlighedstilladelser - Brandsyn - Fyrværkeri - Brandteknisk rådgivning - Kampagner - Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse - Beredskabsplanlægning - Alarmerings- og mødeplaner Tønder Brandvæsen har en fastansat inspektør, hvis primære arbejdsopgave er koordinere det forebyggende arbejde samt gennemføre dette. Herudover er alle 4 indsatsledere uddannet

27 således, at de kan gennemføre brandsyn og dermed også foretage grundlæggende byggesagsbehandling. Det er således vagthavende indsatsleder, der foretager brandsyn af lejlighedsarrangementer, festfyrværkerier mv. udenfor normal arbejdstid. At der er 4 uddannede gør også brandvæsenets administration mindre sårbar/mere robust i tilfælde af sygdom, ved ferier og barsler og evt. jobskift. Alt i alt estimeres det, at der anvendes ca. 2 årsværk på forebyggende arbejde. Herudover er det oplagt at få involveret det mange frivillige i endnu højere grad i det brandforebyggende arbejde Lovpligtige opgaver, herunder Brandsyn Der er ca. 470 lovpligtige brandsynsobjekter i Tønder kommune. Hertil kommer en række mindre kommunale institutioner som skoler og børnehaver med under henholdsvis 150 og 50 personer. Brandsynene er obligatoriske og foretages normalt hvert eller hvert andet år afhængigt typen. Der er de senere år sket i en udvikling på brandsynsområdet, således at vægtningen af et brandsyn flyttes fra kontrol mod rådgivning. Når der skal rådgives i forbindelse med brandsyn, er det naturligvis vigtigt, at der er den fornødne tid til rådighed, samt at rådgiveren er fagligt kompetent, samt serviceorienteret. Tønder Brandvæsen vil i 2013 integrere et nyt brandsynsprogram, der er udviklet i et samarbejde mellem FKB og DBI. Målsætningen for den kommende periode er fortsat at have fokus på gennemførelse af alle brandsyn. At implementere det nye brandsynsprogram. Brandsyns dataene skal ydermere integreres i kommunens ESDH system. Der er i dag en række private daginstitutioner og skoler, der ikke er omfattet brandsynsbekendtgørelsen. Disse kan ved henvendelse få foretaget en brandforebyggende gennemgang Brandteknisk byggesagsbehandling Tønder Brandvæsen fortsætter den hidtidige praksis med at få udvalgte byggesager til høring fra teknik og miljø. Tønder Brandvæsen og Team byg og landzone fra teknik og miljø har et godt og struktureret samarbejde. Der er faste procedurer for, hvilke sager der sendes til behandling, der afholdes jævnlige møder, der er procedurer for, hvordan og hvornår der foretages færdigsyn. Da Bygningsreglementets brandforebyggende bestemmelser de senere år har fået en stigende kompleksitet, er det vigtigt at Brandvæsenets medarbejdere har de rette uddannelsesmæssige kompetencer. Fagområde kræver specifikt en medarbejder med masteruddannelse i brandsikkerhed. I tilfælde af at dette ikke er muligt kan dette foregå ved at få etableret et samarbejde med kvalificeret medarbejder fra nabokommune. Målsætningen for den kommende periode er at fortsætte og forankre det gode samarbejde. Der foretages tidsregistrering af anvendt arbejdstid på byggesagsbehandlingen. Tidsregistreringen anvendes til opkrævning af byggesagsgebyret. Gebyret tilfalder teknik og miljø Skorstensfejer Tønder kommune har kontrakt med to skorstensfejermestre. Det er Tønder Brandvæsen, der varetager kommunens samarbejde med disse. Der afholdes mindst 2 årlige møder med skorstensfejermestrene. Her drøftes bla. indsatsprocedurer i tilfælde af skorstensbrand Lejlighedstilladelser I området gives en række lejlighedstilladelser. Det er tilladelser til midlertidig overnatning, byfester, markeder, musikarrangementer og festivaler. Det er særligt tilladelserne til Tønder Festival samt de større byfester, der er særligt ressourcekrævende. Her er det især kravet i brandlovgivningen om at arrangørerne skal udfærdige en risikovurdering, der stiller krav til sagsbehandlerens brandtekniske viden.

28 Herudover deltager Tønder Brandvæsen i de årlige dialogmøder politiet afholder med områdets restauratører. Målsætningen for den kommende periode er at få en større del af ansøgningsmaterialet digitaliseret, således at ansøgningen for borgeren vil være mere enkel og at en del af administrationsarbejdet kan blive mindre ressourcekrævende Fyrværkeri Opgaven med at godkende og føre tilsyn med fyrværkeri oplag og salgssteder varetages af Tønder Brandvæsen. Det er især i perioden fra november til nytår, at dette område er ressourcekrævende. Endvidere skal Tønder Brandvæsen ligeledes foretage godkendelse af evt. festfyrværkerier. Målsætningen for den kommende periode er at fortage stikprøvekontrol ved mindst 50% af alle udsalgssteder for nytårsfyrvækeri, samt at få en større del af ansøgningsmaterialet digitaliseret, således at ansøgningen for borgeren vil være mere enkel og at en del af administrationsarbejdet kan blive mindre ressourcekrævende Brandteknisk Rådgivning Tønder Brandvæsen skal vejlede borgere, firmaer og kommunens egne institutioner og forvaltninger om brandtekniske spørgsmål. I dag foregår denne vejledning ofte ved telefonisk henvendelse eller ved dialogmøder. I den forbindelse vil øget brug af kommunens/brandvæsenets hjemmeside være oplagt for at øge borgernes mulighed for selvbetjening Beredskabsplanlægning Kommunen er jf. Beredskabsloven forpligtet til at have udarbejdet en Beredskabsplan. Tønder Kommunes generelle beredskabsplan er opbygget efter principperne fra Beredskabsstyrelsens Helhedsorienterede Beredskabsplanlægning. Som supplement er der udarbejdet en beredskabspolitik. Den generelle beredskabsplan suppleres med en række delberedskabsplaner og actioncards, der tager afsæt i en række forventelige scenarier, der ligger ud over beredskabets daglige virkefelt. Risikoanalysen, at der i beredskabsplanlægningen skal tages hensyn til bl.a.: - Farligt vejr, herunder bl.a. o Stormflod og digeskader. o Sne- og orkanberedskab. - Større olieforurening af vadehavet. - Større naturbrande. - Fortsat drift ved uheld på særligt følsomme kommunale områder (f.eks. nedbrænding af et rådhus, skole, plejeinstitution) Mødeplaner Det er hensigtsmæssigt, at der for en række objekter udarbejdes egentlige mødeplaner. Se afsnit

29 Frivillige opgaver, herunder Kampagner og informationsindsats I risikoanalysen blev der identificeret en række forhold, der kræver en særlig forebyggelsesindsats: Naturbrande Antallet af naturbrande pr. indbygger er ca. 50% højere i Tønder kommune end landsgennemsnittet. Det højere antal af naturbrande pr. indbygger skyldes formentlig, at andre forhold end alene indbygger antallet har relevans. Helt naturligt er der sikkert også en proportionalitet med arealet. Her er det sådan, at der ca. 5 gange mere areal pr indbygger i Tønder kommune end på landsplan. Ud fra den betragtning kan det derfor ikke konkluderes, at indbyggere og gæster i Tønder kommune har en mere risikobetonet adfærd end andre steder. Analyseres udrykningsstatistikken nærmere kan det ses, at naturbrande primært er relateret til landbrug (høstbrande) og til skov/klit/skråning. Sidstnævnte brande er typisk stigende i tørre perioder. Det er også i disse perioder, at den risiko (konsekvens) ved naturbrande er tilstede. Dels på Rømø, hvor der er større plantagearealer med sommerhuse, dels i Hønning plantage. Anbefalingen er derfor, at den forebyggende indsats fokuseres på at forebygge høstbrande og på sæsonbetonede naturbrande. Samt at der er særligt fokus på informationskampagner i særligt tørre perioder. Disse forhold integreres i Tønder kommunes forebyggelsesplan. Konkret betyder det: - At Tønder kommune aktivt deltager i den landsdækkende informationsindsats omkring Sankt Hans brande. - At Tønder kommune etablerer en skuffe informations indsats til brug for særligt tørre perioder. Planen skal være en drejebog for, hvilke budskaber der skal infomeres omkring, samt hvilken mediestrategi og hvilke kanaler, der skal anvendes. Planen udvikles i samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling. - At Tønder kommune hvert år i maj enten deltager i den landsdækkende ukrudtsbrænder og grill kampagne, eller hvis denne ikke gennemføres gennemfører en lokal informationsindsats. - At mødeplanerne for Rømø og Hønning plantage løbende revideres og at der afholdes 1 øvelse hvert sted i planperioden. - At det i den kommende planperiode analyseres nærmere om der er forhold på Rømø, hvor der skal gøres en særligt forebyggende indsats. Skal der fx laves særlige opslag i sommerhusene, skal der opsættes ekstra brandslukningsmateriel osv. I analysen skal evt. omkostninger i den forbindelse medindrages. - Forhold omkring forebyggelse af høstbrande fremgår af afsnittet ved brand i landbrug Målsætningen med indsatsen er at undgå større naturbrande. Over en 4 årig periode skal det samlede antal naturbrande sænkes med 10% således, at der gennemsnitligt set i stedet for 25 udrykninger pr. år vil være 22 naturbrande pr. år. Forebyggelsesestimatet er naturligvis behæftet med usikkerhed idet, der er en række udefra kommende faktorer, der har indflydelse på udviklingen. Bygningsbrande, herunder: Landbrugsejendomme Brandene i landbrugsejendommene kan forklares med, at Tønder er en udbredt landkommune og derfor har flere brande i landbrugsejendomme pr. indbygger alene af den grund, at der er flere landbrug pr. indbygger i Tønder kommune end i resten af landet. Fra Danmarks statistik oplyses det, at pr. indbygger på landsplan er der ca. 33 m 2 landbrugsbygninger (stuehus og avls- og driftsbygninger). I Tønder er dette tal ca. 96 m 2 pr. indbygger. Hvis det antages, at der er proportionalitet i antallet af brande pr. indbygger og arealet pr. indbygger så er svarer brandhyppigheden til landsgennemsnittet.

30 Selvom der altså ikke er relativt flere brande i denne kategori viser statistikken, at brandvæsenet med fordel kan målrette en forebyggelsesindsats overfor bygningsbrande i landbruget. På landbrugsejendommen forekommer der en del udrykninger. Der er 16 bygningsbrande pr. år i landbrugsejendomme, der er 10 brande pr. år i landbrugsredskaber og endelig er en del af naturbrandene markbrande i forbindelse med høstarbejde. Landbrugsejendomme er i dag kendetegnet ved, at det er relativt store ejendomme, hvor anvendelsen og opbygningen ofte medfører, at der enten ikke er meget teknisk eller taktisk forebyggelsestiltag integreret i driften. Det kan fx være passive sikringer som brandadskillelser, aktive brandsikringsanlæg eller brand- og evakueringsinstrukser. Endvidere foretages der sjældent brandsyn på landbrugsejendomme. Desuden har erhvervet sammenlignet med andre brancher traditionelt ikke haft særligt fokus på brandsikkerheden. Særligt i forbindelse med høsten er der risiko for brande i forbindelse med høstarbejdet dette er naturligvis et særligt problem, hvis naturen er tør i høstperioden. Målet for den kommende periode er at: Der skal udvikles et særligt forebyggelseskoncept rettet mod landmændene. Formålet med kampagnen skal være, at landmændene sikrer, at de brandmæssige sikringer, der er på ejendommene bliver vedligeholdt og skal være funktionelle, at der er tilstrækkeligt med brandslukningsmateriel og at landmanden kan anvende dette, og at der forefindes en beredskabsplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at konceptet udarbejdes i samarbejde med andre interessenter som fx ERFA forebyggelsesgruppen i Sønderjylland eller landbrugets lokale brancheorganisation. I forbindelse med høstarbejdet skal der iværksættes en informationsindsats med henblik på at forebygge høstbrande. Det vil være naturligt, at give den nationale kampagne en lokal vinkel ligesom det skal sikres, at budskabet når ud til den enkelte landmand og maskinstation. Målet vil være opfyldt såfremt antallet af brande på landbrugsejendomme og i landbrugsredskaber gennemsnitligt over en 4 årig periode er faldet med 10%. Det vil sige, at brande i landbrugsejendomme falder fra 14 pr. år til 12 pr. år og antallet af brande i landbrugsredskaber ligeledes falder fra 14 pr. år til 12 pr. år. Industribygninger Ligeledes er der markant flere brande i industribygninger. Når dette tal gennemgås kan det ses, at i årene er der ca. 13 udrykninger pr. år i alt. Af disse udgør udrykninger til en enkelt virksomhed i perioden 54 og korrigeret for dette, så er antallet af udrykninger til denne kategori nogenlunde svarende til landsgennemsnittet pr. indbygger. En forebyggelsesindsats overfor brande i denne kategori kan derfor med fordel målrettes denne specifikke virksomhed. Indsats: Det er oplagt, at tage en dialog med den ene virksomhed, hvis andel af udrykningerne er markant højere end de øvrige. Det særlige problem er, at virksomheden i forvejen har iværksat en række initiativer af forebyggende karakter. Virksomheden får udover det lovpligtige brandsyn, foretaget en brandforebyggende gennemgang af eksternt firma. Der er etableret et internt beredskab i form af et virksomhedsbrandvæsen og endelig er en stor del af virksomheden dækket af AVS-anlæg og ABA-anlæg. Dialogen/analysen skal derfor have til formål at afdække om der er supplerende tiltag af taktisk eller teknisk karakter, der forebygge antallet af udrykninger. Dialogen skal startes op i 2013 og munde ud i en handlingsplan i Institution På dette område ligger Tønder kommune også væsentligt over landsgennemsnittet (2 pr indbyggere mod 1 pr indbyggere.). Dette kan til dels forklares ud fra en arealmæssig betragtning. Jf. Danmarks statistik er der ca. 3,4 m2 institution (undervisning, forskning) pr. indbygger.

31 Brandvæsenet skal i forebyggelsesplanlægningen rette en indsats mod brande i institutioner. En stor del af disse er med kommunalt ansatte. Her har vi i samarbejde med kommunens risikostyringsgruppe udviklet et koordineret besøg der omhandler risikoforhold, arbejdsmiljøforhold og bygningsforhold det såkaldte RABB besøg (beskrives nærmere) Herudover vil Tønder Brandvæsen forsøge at udbrede Trygfondens brandskole således at minimum 50 % af personalet har gennemført Trygfondens brandskole i Endelig vil Tønder Brandvæsen arbejde aktivt for at få kampagnen brand på skoleskemaet implementeret på alle kommunens folkeskoler. Villa/Parcelhus I Tønder er der 23 udrykninger til brand i villa/parcelhus om året, hvilket er ca. dobbelt så mange parcelhus/villa brande pr. indbygger end landsgennemsnittet. En åbenlys forklaring på den relativt høje antal brande i parcelhuse er at der flere parcelhuse pr. indbygger end i resten af landet. Hvis man igen sammenholder med antallet m2 parcelhus pr. indbygger kan det ses, at der på landsplan er ca. 45 m2 parcelhus/rækkehus pr. indbygger og dette tal i Tønder er ca. 112 m2. Derfor er det nærliggende at konkludere, at risikoen for at der opstår brand i et parcelhus i Tønder kommune er stort set den samme som i resten af landet. Da der er markant flere parcelhuse i Tønder kommune end landsgennemsnittet og dermed også flere brande er det oplagt, at anvende forebyggende ressourcer på en generel forebyggelse af disse brande. Dette kan kombineres med viden om den demografiske udvikling, hvor der er en øget andel af ældre borgere i kommunen. Indsats: Det kan være mange årsager til brande i parcelhuse/en familie huse. Det kan skyldes fejl i elinstallationer eller elektriske apparater, det kan være uforsigtighed i forskellige sammenhænge, det kan være brug af åben ild, det kan være forårsaget af rygning. Dette forhold gør det også vanskeligt, at målrette en informationsindsats på at forebygge brand. De fleste forebyggelsesinitiativer mod brande i private hjem er da også primært rettet mod at afhjælpe skader og konsekvenser ved en evt. brand. I Tønder kommune har den primære indsats på området hidtil været at: Opsætte røgalarmer ved pensionister. Vi har haft stor succes med at opsætte røgalarmer gratis ved pensionister gratis. Der er pt. blevet opsat 3500 alarmer. Opsætningen foretages af de frivillige brandmænd og frivillige ved Beredskabsforbundet. Bestillingen foretages af pensionisten selv via hjemmesiden. Der er god fokus på kampagnen dels via den lokale presse, via netværk, via hjemmeplejen og endelig modtager alle nye pensionister i deres pensionistbrev fra kommunen også information om muligheden. Herudover har vi deltaget i relevante landsdækkende informationskampagner som fx julebrand kampagnen. Målsætning: Der skal arbejdes for at sikre, at alle boliger har opsat en røgalarm. Dette skal gøres ved en massiv oplysningsindsats. Der vil være 4 værktøjer i denne indsats: - For det første skal Tønder kommune aktivt deltage i de landsdækkende kampagner: Giv farmor en røglarm og røgalarmdagen. - For skal det etablerede korps af frivillige til at gennemføre relevante forebyggende kampagner. Det kan fx være lokal informationsindsats i forbindelse med byfest eller lign., hvor temaet er at forebygge brande i eget hjem. I den forbindelse anvendes den sponserede brandbus. - For det tredje skal indsatslederen præge pressen til at oplyse vigtigheden af røgalarmer ved relevante indsatser. - For det fjerde skal vi på kommunens hjemmeside have et klart budskab om brandsikkerheden i eget hjem. Endelig skal indsatsen med opsætte røgalarmer gratis ved pensionister fortsættes. En forudsætning for dette er dog fortsat sponsorstøtte til indkøb af røgalarmerne eller alternativt en kommunal bevilling.

32 Ovenstående initiativer er i sig selv ikke med til at mindske antallet af brande i villa/parcelhus. I administrationen skal der derfor være fokus på, hvorvidt der kommer en relevant landsdækkede informationskampagne fra fx Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for elsikkerhed. Når dette sker skal vi naturligvis bakke op om kampagnen lokalt. ABA-alarmer Antallet af udrykninger til blinde alarmer fra Automatiske Brandalarmanlæg har været stigende Reel alarm Blind alarm ABA anlæg Blind alarm pr detektorer (nationalt) Det kan ses, at det samlede antal af udrykninger til ABA-anlæg er steget i perioden. I 2008 var der 85 ABA alarmer og i 2012 var der 100 alarmer en stigning på ca. 18%. Til gengæld er antallet af ABA anlæg steget i endnu højere grad i samme periode. I 2007 var der 58 anlæg og i anlæg svarende til en stigning på 63%. Af disse tal kan det ses, at antallet af blinde alarmer pr. anlæg er konstant (lidt faldende), hvilket svarer til landstendensen. Det er dog en udfordring, at ca. 20 % af samtlige udrykninger er til blinde alarmer. ABA-anlæg er med til at redde liv og værdier. Det oplever vi stort set altid i forbindelse med udrykninger til de reelle alarmer til ABA-anlæggene. Der er dog ingen tvivl om, at det er problematisk, at der er så mange blinde alarmer som tilfældet er. Derfor vil gennemføre følgende tiltag: 1. Systematisk opfølgning på alle ABA-alarmer. Sagsbehandlingen af disse forankres primært ved en medarbejder, hvis ansvar det er at sørge for en opfølgning på de enkelte alarmer. Herunder at det sikres, at det undersøges om der kan iværksættes tiltag ved det enkelte anlæg, der kan forebygge blinde alarmer. Det kan fx være flytning/udskiftning af detektorer, indførelse af tidsforsinkelse på anlægget, det kan bedre procedurer ved håndværkere i ejendommen osv. 2. Uddannelse af nøglepersonale i virksomheden/institutionen. Det er vigtigt, at der er personale, der kan betjene anlægget både i den daglige drift af anlægget og ligeledes ved i forbindelse med alarmer. Derfor skal vil Tønder Brandvæsen årligt tilbyde kurser for driftspersonale. Målet er at sænke antallet af blinde alarmer pr. anlæg med 20 % Kurser herunder kursus i elementær brandbekæmpelse Tønder Brandvæsen tilbyder kurser i elementær brandbekæmpelse og andre former for sikkerhedskurser, bl.a. førstehjælp. Tønder Brandvæsen finder, at kursus i elementær brandbekæmpelse har en stor brandforebyggende/brandbegrænsende effekt. Da der er mange institutioner i kommunen, er det temmelig ressourcekrævende, hvorfor det dels kan være nødvendigt at sætte en maksimal grænse for antallet af årlige kurser. Herudover vil det være oplagt at opbygge et korps af frivillige, der kan hjælpe med den praktiske del af kurset. Den teoretiske del finder forvaltningen, at det er vigtigt, at det skal være mandskab med særlig viden inden for brandsikkerhed, der fremlægger.

33 Hvis en virksomhed ytrer ønske om et kursus i brandsikkerhed, vil Tønder Brandvæsen være behjælpelige med enten at gennemføre kursus eller finde nogle der kan. Virksomhederne betaler vederlag for denne ydelse. Tønder Brandvæsen indtægtsdækkede virksomhed skal opfylde principperne fra kommunalfuldmagten. 3.3 Indsatsberedskab Jf. dimensioneringsbekendtgørelsen skal kommunen kunne yde en forsvarlig indsats ved skader på personer, ejendomme og miljø. Overordnet målsætning Det overordnede mål for Tønder Brandvæsen er at alle borgere og virksomheder skal opleve at der hurtigt kommer den fornødne hjælp til at gribe ind overfor en igangværende hændelse, uanset om der er tale om brand, rednings- eller miljøopgaver. Dette vil vi søge opnået gennem følgende principper: 1. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med en holdleder og tre brandmænd, hvoraf de to er røgdykkere. Førsteudrykningen afgår inden fem minutter. 2. Der afsendes altid en supplerende førsteudrykning, der består af enten en vandtankvogn eller en redningslift. 3. Førsteudrykningens gennemsnitlige responstid må på årsbasis maksimalt være 9 minutter. 4. Førsteudrykningen skal være ankommet til skadestedet inden for 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 min. i 95 % af udrykningerne samt inden 20 minutter i 99% af udrykningerne. 5. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med frigørelsesværktøj, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer behov, således at der normalt ankommer relevant redningsmateriel inden for 20 minutter. 6. Den samlede førsteudrykning suppleres automatisk med, specielt tungt redningsmateriel eller udvidet materiel til bekæmpelse af forurening, når årsagskoden fra alarmcentralen indikerer særlige behov, således at normalt ankommer tungt redningsmateriel og udvidet forureningsmateriel indenfor 45 minutter. 7. Indsatslederen alarmeres til alle udrykninger, men vurderer på visse årsagskoder om den tekniske ledelse kan varetages af holdlederen. 8. HL varetager den tekniske ledelse på skadestedet indtil indsatsleder er fremme. 9. Den gennemsnitlige responstid for indsatslederen må på årsbasis maksimalt være 15 minutter. Indsatslederen skal normalt være fremme på skadestedet inden evt. assistancestyrker. 10. Indsatslederen tilkalder relevant assistance efter skønnet behov. Forslag til afhjælpende beredskab For at fastlægge den nødvendige kapacitet er der et antal parametre, der skal tages hensyn til herunder den samlede indsatskapacitet, responstiden og samtidighed i udrykninger. Beskrivelsen er inddelt i følgende afsnit: 1. Brandstationer 2. Teknisk ledelse 3. Brandmandskab herunder indsatsledere, holdledere og brandmænd 4. Køretøjer og materiel 5. Afgangs og udrykningstider 6. Udrykningens sammensætning og bemanding 7. Håndtering af samtidige hændelser 8. Assistancemuligheder

34 9. Møde- og alarmeringsplaner 10. Vandforsyning 11. Andre ressourcer 12. Vagtcentral og kommunikationsmateriel 13. Konklusioner på afhjælpende beredskab Antallet af brandstationer Tønder Brandvæsen består af 11 brandstationer. Disse suppleres af to frivillige beredskaber, som ikke løser brandslukningsopgaver. De elleve brandstationer fordeler sig på otte hovedbrandstationer (sort) og tre hjælpebrandstationer (grå). Slukningsaftaler fremgår af bilag Teknisk indsatsledelse Jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 1, stk. 2 skal kommunen sørge for varetagelsen af den tekniske indsatsledelse. Den eksisterende ordning videreføres. Til at varetage den tekniske ledelse har Tønder Brandvæsen altid en indsatsleder på vagt. Der er ingen fast bagvagt for indsatslederen. Der er gennem lokalaftale sikret en ordning, hvor vagthavende indsatsleder, både ved varslede og uvarslede hændelser, kan tilkalde en kollega. Desuden er indgået aftale om mellemkommunal bistand også på indsatslederniveau, således at vi kan rekvirere vagtfri indsatsleder fra nabokommune til langvarige indsatser. Derudover indgår der altid en holdleder på autosprøjten fra de enkelte brandstationer. Holdlederen varetager den tekniske ledelse indtil indsatslederen ankommer. Ved mindre hændelser, som bl.a. bilbrand i det fri, containerbrande, brande i grøftekanter, oprydning efter færdselsuheld o.lign. kan indsatslederen, efter vurdering af de konkrete informationer fra alarmcentralen, vælge at lade holdlederen varetage den tekniske ledelse gennem hele

35 indsatsen. I disse tilfælde står indsatslederen altid til rådighed for holdlederen. På holdlederens anmodning skal indsatslederen møde på skadestedet. Det er Tønder Brandvæsens vurdering at alle holdledere uddannet på Beredskabsstyrelsens uddannelse har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at selvstændigt at varetage en førsteindsats. Alle nye holdledere gennemgår kortere lokal efteruddannelse, for at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet, indtil indsatslederen ankommer. Alle Tønder Brandvæsens nuværende holdledere har gennemgået en lokal efteruddannelse, for at kunne varetage den tekniske ledelse på skadestedet. Der er indgået aftaler om gensidig vederlagsfri assistance med nabokommunerne. Denne aftale kan også benyttes til at rekvirere en ekstra indsatsleder Brandmandskab, holdledere og indsatsledere Tønder Brandvæsens administration har fire fastansatte indsatsledere. De enkelte stationer skal have en minimumsnormering, der gør at stationen i alle tilfælde kan stille med sin minimumsbemanding. Brandstationer Udrykning (min.) Minimumsnormering Aktuel (april 13) HL BRM HL BRM HL BRM Agerskov Brandstation Bedsted Brandstation Bredebro Brandstation Højer Brandstation Løgumkloster Brandstation Rømø Brandstation Skærbæk Brandstation Toftlund Brandstation Tønder Brandstation Visby Brandstation Øster Højst Brandstation Frivilligt supplerende Indsatsstyrke Minimumsnormering Aktuel (juli 11) beredskab HL MG HL MG HL MG Katastrofeberedskabet Stormflodsassistenterne Brandmænd Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 21 og 22 fastsætter krav om at almindelige brandmænd skal gennemgå en brandmandsuddannelse og bestå en certificering. Denne uddannelse afvikles lokalt, med anvendelse af Beredskabsstyrelsens øvelsesfaciliteter i det fornødne omgang. Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle brandmænd deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, men visse øvelser afvikles samlet mellem alle brandstationerne. Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Tønder Kommune.

36 Den almindelige grund- og funktionsuddannelse, samt vedligeholdelsesuddannelsen dækker ikke alle brandmandens opgaver, hvorfor enkelte specifikke materielgenstande kræver yderligere uddannelse. Dette drejer sig for Tønder Brandvæsens vedkommende om uddannelse til at anvende hhv. Tønders Bronto F32RL redningslift, Løgumklosters 8 t/m kran og Mayday Hansaboard. Uddannelse og vedligeholdelsesuddannelsen i at anvende det pågældende materiel afvikles lokalt. Tønder Brandvæsen udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelse med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Tre af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Tønder Kommunes brandstationer. Derudover afvikles der hvert andet år et brandmandsseminar, hvor alle brandmænd til bydes at deltage. Holdledere Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 23 fastsætter krav om at holdledere skal gennemgå en holdlederuddannelse og bestå en certificering. Denne uddannelse afvikles på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle holdledere deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, men visse øvelser afvikles samlet mellem alle brandstationerne. Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Tønder Kommune. Da holdledere i Tønder Brandvæsen skal kunne varetage den tekniske ledelse af skadesteder indtil indsatslederen ankommer, skal de gennemgå en lokalt afviklet efteruddannelse. Uddannelsen tilrettelægges, som et dagsforløb på otte timer og koncentrerer sig om emner, der specifikt relaterer sig til indsatser i Tønder Kommune og den instruks for teknisk ledelse, der gælder for holdledere i Tønder Kommune. Tønder Brandvæsen udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelse med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Tre af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Tønder Kommunes brandstationer. Holdledere efteruddannes til at kunne varetage den tekniske ledelse indtil indsatslederen ankommer (se bilag 5). Derudover afvikles der hvert andet år efteruddannelse, i form af et holdlederseminar, hvor alle holdledere skal deltage. Indsatsledere Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 24 fastsætter krav om at indsatsledere skal gennemgå en indsatslederuddannelse og bestå en certificering. Samme bekendtgørelses 26 fastsætter krav om at alle brandmænd deltager i mindst 12 årlige øvelser af to timers varighed. Denne uddannelse afvikles fortrinsvist lokalt, mens visse øvelser afvikles sammen med brandstationerne, og ved at der sendes indsatsledere til at deltage i samarbejdsøvelser.

37 Autosprøjte Vandtankvogn Redningslift Stor vandtankvogn Slangetender Redningsmateriel Tung redningsvogn Udvidet miljømateriel Der er beskrevet uddannelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Tønder Kommune. Indsatsledere ved Tønder Brandvæsen skal gennemgå og bestå uddannelsen i brandteknisk byggesagsbehandling. Der afholdes årligt fire planspils- og/eller dilemmaøvelser med deltagelse af forskellige samarbejdspartnere, fx miljømyndighederne. Tønder Brandvæsen udarbejder hvert år en række supplerende krav til vedligeholdelsesuddannelsen, bl.a. om at de lokalt tilrettelagte øvelser afholdes, som samarbejdsøvelser med deltagelse af flere brandstationer, nabobrandvæsener mv. Tre af de årlige vedligeholdelsesøvelser afholdes, som heldagsøvelser, hvor der er blandede deltagere, fra alle Tønder Kommunes brandstationer. Frivillige Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet 21 fastsætter krav om at menige i redningsberedskabet skal gennemgå en grunduddannelse for den funktion de skal varetage. Alle frivillige skal gennemgå moduler fra den modulopbyggede basisuddannelse. Herefter tilrettelægges forløb, der bl.a. baserer sig på de funktionsbestemte uddannelser eller lokalt tilrettelagte uddannelser. Der er beskrevet kvalitetsstandarder, indsats- og servicemål i de fagtekniske kvalitetsmål, der indgår i slukningsaftalerne med de enkelte beredskaber Køretøjer og materiel 1. UDR SUP 1. UDR Supplerende enheder Agerskov Brandstation X X X Bedsted Brandstation X Bredebro Brandstation X X X X Højer Brandstation X X Løgumkloster X X X X X X X Brandstation Rømø Brandstation X X Skærbæk Brandstation X X X Toftlund Brandstation X X X Tønder Brandstation X X X X Visby Brandstation X Øster Højst Brandstation X Indsatsledervognen er brandvæsenets ledelsesenhed. Indsatsledervognen fremfører indsatslederen og materiel. Indsatsledervognen råder over kommunikationsudstyr, tablet med internetadgang, opslagsværker, termisk kamera, mindre slukningsmidler, adgangsværktøjer, røgdykkerudstyr, digitalkamera mv.

38 Autosprøjten er brandvæsens basisenhed. En autosprøjte fremfører mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. En autosprøjte råder over en vandtank, pumpe, hurtige angreb, B og C slanger, armaturer, tågestrålerør, strålerør, røgdykkerudstyr, overtryksventilator, redningsstige, basale redningsværktøjer, adgangsværktøjer, lysmast, belysningsmateriel, båre, førstehjælpsudstyr med ilt, personligt beskyttelsesudstyr, propningsog opsamlingsmateriel, afspærringsmateriel mv. Vandtankvognen er et supplement til en autosprøjte. En vandtankvogn fremfører et mindre mandskab, til betjening af køretøjet. En vandtankvogn rummer normalt liter vand, egen pumpe og få slanger til et mindre selvstændigt angreb. Vandforsyningsenhedernes store vandtankvogne rummer hhv liter og liter vand. Vandtankvognen på Rømø er terrængående og rummer liter vand og kan indsættes til kørende slukning i terræn. Redningsliften er et supplement til en autosprøjte. Redningsliften fremfører et mandskab, som er klar til indsættelse straks ved ankomst. Redningsliften kan foretage redning af personer og tilskadekomne op til 32m. Redningsliften kan etablere ventilationsåbninger i tagkonstruktioner, nedtage tagplader, samt anvendes som en sikker arbejdsplatform ved andre former for arbejde i højden. Redningsliften råder over en vandkanon, som kan benyttes til effektiv slukning fra oven ved større brande. Slangetenderen er et supplement til en vandtankvogn. En slangetender fremfører et mindre mandskab, til betjening af køretøjet. Slangetenderen skal skaffe en kontinuerlig vandforsyning fra et åbent naturligt vandforråd. En slangetender råder over en mobil pumpe, som kan opstilles ved vandet, samt et større magasin af sammenkoblede slanger, således at er hurtigt kan etableres en slangevej fra vandstedet til brandstedet. De to slangetendere rummer hhv. 350m og 500m slange. Redningsenheden er et supplement til en autosprøjte. Redningsenheden kan dog være pakket direkte på en autosprøjte. En redningsenhed fremfører et mindre mandskab, til betjening af materiellet. Redningsenheden fremfører redningsværktøjer til almindeligt forekommende redningsopgaver, som bl.a. frigørelse af fastklemte fra motorkøretøjer, løft af tunge byrder o.lign. Materiellet består bl.a. af stabiliseringsværktøjer, båre og spineboard, hydraulisk frigørelsesværktøj, herunder saks, spreder og ram, pedalklipper, pneumatiske løftepuder op til 40 tons, hydraulisk donkraft op til 60t, motordrevet redningskædesav, motordrevet redningsskæreskive, og en masse tilbehør. Redningsenheden i Agerskov råder ikke over 60t hydraulisk donkraft. Tung redningsenhed er et supplement til en autosprøjte. Den tunge redningsenhed fremfører et mindre mandskab til betjening af materiellet. Den tunge redningsenhed fremfører redningsværktøjer til mindre hyppigt forekommende frigørelsesopgaver, bl.a. frigørelse af fastklemte ved uheld med lastvogne, busser, tog o.lign. Den tunge frigørelsesenhed fremfører samme værktøj, som den almindelige redningsenhed. Derudover fremfører køretøjet ekstra stærkt hydraulisk frigørelsesværktøj, arbejdsplatforme til arbejde omkring bl.a. lastvognsførerhuse mv. fem tons hydraulisk spil og en otte tonsmeter kran. Udvidet miljøenhed er et supplement til en autosprøjte. Den udvidede miljøenhed fremføres på samme køretøj, som den tunge redningsenhed. Den udvidede miljøenhed fremfører et mandskab til betjening af materiellet. Den udvidede miljøenhed råder bl.a. over gastætte kemikalieindsatsdrager, rensepunkt for kemikaliedykkere, opsamlingskar til l korrosiv

39 væske, gnistfri pumpe til korrosiv væske, palletank, overstørrelsestromler, personlig beskyttelsesudrustning. For enkelte stationer kan materiellet være fordelt anderledes på køretøjerne. Dette skal dog altid ske, således at alt relevant materiel altid der medbragt. Der er defineret vedligeholdelsesstandarder i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Tønder Kommune Afgangs- og responstider I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 7 skal førsteudrykningen afgå snarest, dog senest inden 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte bemandet med mindst en holdleder og tre brandmænd. Førsteudrykningen skal afgå inden 5 minutter efter modtagelse af alarmen. Førsteudrykningen suppleres efterfølgende med en vandtankvogn/redningslift bemandet med to brandmænd. Efterfølgende afgår stationens evt. resterende køretøjer såfremt der er bemanding hertil. Førsteudrykningen ankommer på skadestedet hurtigst muligt. Gennemsnitsresponstiden for førsteudrykningen i Tønder Kommune udgør på årsbasis maksimalt 9 minutter. Førsteudrykningen skal være ankommet til skadestedet inden for 10 minutter i bymæssig bebyggelse i 95% af udrykningerne, 15 min. i 95 % af udrykningerne samt inden 20 minutter i 99% af udrykningerne. Valget af hhv. 95% og 99% skyldes at forskellige forhold, som bl.a. sne- og isglatte veje, vejarbejder mv., gør at en definitiv maksimal responstid ikke altid kan overholdes. Der ses også enkelte tilfælde, hvor alarmens adresse er så upræcis, at dette medfører forsinkelse. Afvigelser på afgangstider og responstider vil løbende blive underkastet nærmere analyse. For de frivillige supplerende styrker forventes det at en til opgaven passende styrke kan påbegynde opgaveløsningen indenfor en halv time. Styrken skal efterfølgende kunne øges efter behov. For borgeren er det af størst betydning hvornår brandvæsenet ankommer og hvad de foretager sig på skadestedet. Der er defineret kvalitetsstandarder for forskellige indsatsopgaver i de Fagtekniske Kvalitetsmål for brand og redningsarbejdet på skadesteder i Tønder Kommune Udrykningens sammensætning og bemanding I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 5 sammensætter kommunalbestyrelsen en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Jf. 6 skal førsteudrykningen, som minimum, være bemandet med en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, samt det for betjeningen af materiellet fornødne mandskab. Førsteudrykningen består altid af en autosprøjte fra en hovedstation bemandet med holdleder og tre brandmænd, hvoraf de to er røgdykkere. Ved udrykninger indenfor en hjælpestations dækningsområde afgår der yderligere en autosprøjte bemandet med holdleder og tre brandmænd. Førsteudrykningens suppleres efterfølgende med en vandtankvogn/redningslift fra en hovedbrandstation bemandet med to brandmænd. Yderligere personel afgår i evt. resterende

40 køretøjer. Den samlede bemanding fra en hovedstation består således af mindst en holdleder og fem brandmænd. Ved meldinger om redning, fx færdselsuheld med fastklemte, afsendes der en supplerende enhed med redningsudstyr, når hændelsen er sket i et område, der ikke selv har redningsudstyr. Redningsenheden er bemandet med to brandmænd. Ved meldinger om redning fra større køretøjer, fx færdselsuheld med fastklemte i lastbiler, busser, tog- og flyulykker, afsendes der en supplerende enhed med tungt redningsudstyr. Den tunge redningsenhed er bemandet med to brandmænd. Ved meldinger om større forureninger sendes der en supplerende enhed med udvidet miljøberedskab. Miljøenheden er bemandet med mindst fire brandmænd. Den konkrete udrykningsplan, der beskriver udrykningssammensætning for de enkelte slukningsområder og årsagskoder forefindes i bilag 3. Udrykningsplanen og slukningsområderne justeres efter behov. Derudover tilkalder indsatslederen den fornødne assistance efter vurdering og konstateret behov Håndtering af samtidige hændelser I dimensioneringen er det forudsat, at der ikke er et samtidighedsproblem. Årligt er der mellem 1 og 3 hændelser hvor samme brandstation rekvireres mens den er i gang med at løse en opgave. Problemstillingen løses af indsatslederen, idet denne enten frigiver køretøjer og/eller mandskab fra den igangværende hændelse eller tilkalder den næste nærmeste brandstation. For så vidt angår samtidighed for indsatsledelsen, hvilket sker ca. 20 gange pr. år løses dette ved, at indsatslederen vurderer, at holdlederen kan varetage den tekniske ledelse på det ene skadested, mens indsatslederen varetager den tekniske ledelse på det andet skadested. Alternativt kan indsatslederen tilkalde yderligere en indsatsleder. Der er indgået aftaler om gensidig vederlagsfri assistance med nabokommunerne. Denne aftale kan også benyttes til at rekvirere en ekstra indsatsleder Assistancemuligheder Intet beredskab kan dimensioneres til enhver hændelse, uden at en væsentlig ressource henstår uudnyttet. Derfor er det borgernære beredskab dimensioneret til at kunne løse de hyppigst forekommende opgaver, med det hyppigst anvendte materiel. Assistance tilkaldes altid fra nærmeste station, med den relevante ressource. Nære assistancemuligheder Kommunes eget beredskab er dimensioneret til at varetage de hyppigst forekommende opgaver. Hvis den til rådighed værende ressource ikke er tilstrækkelig tilkaldes der assistance fra den nærmeste station, der er i besiddelse af den ønskede ressource. Tilkaldelse af assistance sker uden hensyntagen til kommune- og/eller landegrænser. Ved langt de fleste hændelser kan Tønder Brandvæsen trække intern assistance fra andre brandstationer i Tønder Kommune.

41 Der er lavet aftale om gensidig vederlagsfri slukningsbistand med nabokommunerne Aabenraa, Haderslev og Esbjerg, samt Kreis Nordfriesland (se bilag 4). De nærmeste nabobrandstationer er: Ribe, Esbjerg Kommune Arnum, Haderslev Kommune Gram, Haderslev Kommune Vojens, Haderslev Kommune Hellevad, Aabenraa Kommune Ravsted, Aabenraa Kommune Bylderup Bov, Aabenraa Kommune Westre, Gemeinde Westre Süderlügum, Gemeinde Süderlügum Aventoft, Gemeinde Aventot Rosenkranz, Gemeinde Aventoft Rodenäs, Gemeinde Rodenäs Neukirchen, Gemeinde Neukirchen Derudover er der lavet aftale mellem Haderslev Kommune og Tønder Kommune om at Tønder Brandvæsen varetager slukningen i et mindre område af Haderslev Kommune (Hyrup). Området er dækket ind med Tønder Kommunes serviceniveau, dog således at indsatslederen afgår fra Haderslev Kommune. Samarbejdet mellem det danske og tyske brandvæsen, henover grænsen følges af INTERREG projektet Beredskab uden Grænser Gefarenabwehr ohne Grenzen indtil sommeren Specielle beredskaber Der er indgået samarbejdsaftaler mellem de danske og tyske myndigheder og faste procedurer, således at der gennem Leitstelle Nord kan rekvireres relevant tysk specialmateriel (se bilag 4). Gennem disse aftaler kan der bl.a. rekvireres: Højderedningsberedskab fra Niebüll Bådberedskab fra Niebüll Dykkerberedskab fra Flensburg Civilt entreprenørmateriel Jf. Beredskabsloven kan redningsberedskabet kræve at private redskaber og transportmidler af enhver art stilles til rådighed for indsatsen, dog mod erstatning. Tønder Brandvæsen benytter hyppigt lejet lokalt entreprenørmateriel i forbindelse med slukning og efterslukning af brande. Specialmateriel, fx mammutsugere, kraner o.lign. som redningsberedskabet ikke råder over, kan fremskaffes civilt. Der er udarbejdet en bruttoliste over relevant civilt entreprenørmateriel. Fjerne assistancemuligheder Der kan rekvireres assistance fra Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen leverer typisk assistancer med udstyr til tunge redningsopgaver, speciel forureningsbekæmpelse og store pumpeopgaver. Den nærmeste afdeling er Beredskabsstyrelsen Sydjylland. På Beredskabsstyrelsen Sydjylland er der et vagthold bestående af 3 befalingsmænd og 11 værnepligtige. Responstiden for Beredskabsstyrelsen Sydjylland forventes at ligge i intervallet mellem 45 minutter og 90 minutter afhængig af skadestedets placering.

42 Der kan rekvireres assistance fra Forsvaret, fx crashtendere fra Brand og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydsrup. Denne mulighed indgår i delplanen for naturbrande på Rømø. Derudover kan Forsvaret levere andre særlige ressourcer fra militæret, bl.a. terrængående køretøjer, generatormateriel mv. Responstiden for Flyvestation Skrydstrup forventes at ligge i intervallet mellem 15 minutter og 60 minutter Mødeplaner Tønder Brandvæsen har udarbejdet delplaner, mødeplaner og actioncards for følgende: Stormflod Ballum-Koldby diget Stormflod på Juvre diget Naturbrande i Hønning Mose og Plantage Naturbrande på Rømø Schackenborg Landbrugsejendomme Militære landinger på Lakolk Strand Tysk assistance Drukneulykker Længere vejforureninger CBRNE terrorhændelser Varslingsruter Deponien på Nyhedevej Skader på kommunale bygninger Vandforsyning I henhold til Bekendtgørelse nummer 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 1 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Der er i 2008 udarbejdet og godkendt en vandforsyningsstrategi for Tønder Brandvæsen. Vandforsyningsstrategien beskriver forholdene vedrørende vandforsyning til brandslukning. Vandforsyningen til brandslukning er primært baseret på vandtankvogne. Der indgår altid en vandtankvogn i udrykningen. En normal vandtankvogn medbringer 8000 liter vand og kan forsyne 2 C-angreb med 400 liter pr. minut kontinuerligt i 20 minutter. Tønder Brandvæsen råder over to vandforsyningsenheder, som består af en stor vandtankvogn og en slangetender. Vandforsyningsenhederne er placeret på brandstationerne i Bredebro og Løgumkloster. De vandtankvogne, som indgår i vandforsyningsenhederne er dobbelt så store, som de normale vandtankvogne. Slangetendere medfører slanger til kørende udlægning, samt mobilt pumpemateriel, der benyttes til at hente vand fra naturlige åbne vandforråd eller fjernt liggende brandhaner. Vandforsyningsenhederne dækker størsteparten af Tønder Kommune på ca. 20 minutter. Vandforsyningsenhederne rekvireres af indsatslederen, når der vurderes eller konstateres at der er et større vandforsyningsbehov. Vandforsyningsenheden rekvireres typisk til industribrande, gårdbrande og stråtækte bygninger. Brandhanenettet supplerer vandtankvognene. Fremover er det alene brandhanerne i industriområder samt i den centrale del af de større byer der vil blive udskiftet. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med brandhaner i konventionelt parcelhuskvarter. Alle eksisterende brandhaner bliver vedligeholdt ved årligt tilsyn og afprøvning. Der eksisterer en digital registrering over alle Tønder Kommunes brandhaner i GIS. Der er udarbejdet papirkort over brandhanerne i alle slukningsområder.

43 På landet benyttes naturlige åbne vandforråd, som søer og åer. Der eksisterer alene branddamme i Hønning Plantage og på Rømø. Alle øvrige tidligere branddamme er nedlagt Andre ressourcer Tønder Brandvæsen råder over to supplerende styrker af frivillige. Beredskabet består af mindst 15 frivillige hvoraf mindst 3 er uddannede holdledere. Beredskabet er en fleksibel styrke, som med kort varsel kan indsættes til mange forskellige opgaver, bl.a. Indkvartering: Modtage, indkvartere og bistå ved forplejning i forbindelse med evakuering ifm. fx stormflod jf. delplan for Ballum-Koldby diget, oversvømmelser, brand o.lign. Katastrofeberedskab: Løsning af opgaver ifm. usædvanlige vejrsituationer fx varsling, pumpeopgaver, hindring af oversvømmelse, kommunikation (stabsopgaver og rekognoscering). Indsatsstøtteopgaver: Levering af kold forplejning, samt kolde og varme drikke, til indsatte styrker ved længerevarende indsatser, samt bistå brandstationerne med tilrettelæggelse af øvelser, herunder sminkning af figuranter. Forebyggelse: Deltage i projekt med opsætning af røgalarmer hos pensionister, samt andre relevante forebyggelsesaktiviteter. Førstehjælpsberedskab. Hvervning. Øvrige opgaver efter behov. Beredskabet råder over to køretøjer. Det ene køretøj er en minibus, som kan anvendes fleksibelt. Det andet køretøj er en varevogn oppakket med forskelligt materiel til indsatser i forbindelse med farligt vejr o.lign. Vedrørende dette er der indgået en samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Beredskabsforbundets Tønder Kreds (se bilag 4). Stormflodsassistenterne består af ca. 25 frivillige. Stormflodsassistenterne er en styrke, der med kort varsel kan etablere indkvarterings- og forplejningsopgaver på Rømø Skole i forbindelse med stormflod og andre hændelser på øen. Stormflodsassistenterne råder over et materieldepot placeret lokalt på den gamle Rømø Skole, og er således ikke en mobil enhed. Stormflodsassistenterne opererer under ledelse af en holdleder fra Rømø Friv. Brandværn. Tønder ungdomsbrandværn Der er etableret et ungdomsbrandværn. Formålet med ungdomsbrandværnet er dels at give de unge (12-18 år) et fritidstilbud, hvor der er mulighed for at lære om førstehjælp, elementærbrand og få en introduktion til hvordan det borgernære beredskab er struktureret. Udover at give denne basisviden er målet også, at præge de deltagende til i deres voksenliv at indgå i beredskabet Vagtcentral og kommunikationsmateriel Vagtcentral Tønder Brandvæsen har en ubemandet automatisk vagtcentral. Vagtcentralen modtager alarmer via TDC alarmnet fra ABA anlæg, Falck og 112. Vagtcentralen udsender alarmer til det involverede indsatsmandskab via digitale tekstpersonsøgere. Vagtcentralen udsender tekstbeskeder og navigationsoplysninger via SINE til involverede udrykningskøretøjer.

44 Vagtcentralen opsamler udrykningsdata i form af afgangs- og ankomsttider, indsatsvarighed mm. Af driftssikkerhedsmæssige hensyn er vagtcentralen sikret med bl.a. redundant server, nødstrøm, røgalarm, nedbrudsovervågning, linjeovervågning, kontrolmodtagelse, alarmkvittering og mange andre tiltag. For det tilfælde at kommunikationsforbindelser skulle svigte er der etableret mulighed for at kunne aktivere udkaldssystemet via udvalgte SINE terminaler. Vagtcentralen benyttes også til modtagelse og ekspedition af hjemmeplejens nødkald. Derudover er der indarbejdet en delvis integration med Falcks Vagtcentral, således at indsatslederen altid kan få bemandet backup, til løsning af forskellige praktiske opgaver, fx tilkaldelse af skorstensfejer, civilt entreprenørmateriel, skadeservice mv. Der er i den forbindelse udarbejdet en række instrukser, som er til rådighed for vagtcentralens operatører. Kommunikationsmateriel Jf. Beredskabslovens 29 skal kommunalbestyrelsen sikre at det landsdækkende radiokommunikationsnet sikkerhedsnettet kaldet SINE - anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Tønder Brandvæsen anvender SINE til al radiokommunikation på skadestedet, både mellem brandmandskab, ledere og tværfagligt. Der er installeret SINE terminaler i alle brandvæsenets udrykningskøretøjer. Vognterminaler i indsatsledervogn, autosprøjter, vandtankvogne, redningslift, redningsenheder og tung redningsenhed og miljøenheden er forsynet med statuspaneler og navigationsanlæg. Foruden SINE anvender indsatslederen mobiltelefon til almindelig telefonisk kommunikation Konklusioner på det afhjælpende beredskab Det ovenstående beredskab er idet væsentlige uændret i forhold til den forrige risikobaserede dimensionering for Tønder Kommune. Oplægget til brandvæsenets dimensionering giver en forsvarlig responstid og indsatskapacitet overfor de forventelige hændelser i Tønder Kommune, dog uden at tage alle tænkelige forhold i betragtning. Der vil forekomme uforudsete større hændelser, der kræver indsats af specialenheder med kapaciteter, som Tønder Brandvæsen ikke råder over.

45 Bilag 1: Risikoidentifikation. Bygningsbrande Årsag Bygningsbrand, Butik Bygningsbrand, Carport, fritliggende Bygningsbrand, Etageejendom Bygningsbrand, Garage, fritliggende Bygningsbrand, Gård Bygningsbrand, Gård med dyrehold Bygningsbrand, Industribygning Bygningsbrand, Institution Bygningsbrand, Kolonihavehus Bygningsbrand, Lejlighed Bygningsbrand, Villa/Rækkehus Bygningsbrand, Udhus, fritliggende Bygningsbrand, Sommerhus Bygningsbrand, Mindre brand Bemærkninger Brand i butik, forretningsejendom, forsamlingslokale, diskotek, halbal o.lign. fx Brand i diskotek på Lakolk Brand i Det Gamle Apotek i Tønder Brand i carport uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i hotel, kontorejendom, beboelse (ældre og nyere), fx Hostrups Hotel i Tønder Etageejendom i Toftlund Brand i carport uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i landbrug, lade, nedlagt landbrug og stråtækte bygninger på landet. Nedlagt landbrug ved Højer Brand i landbrug med mindre eller større dyrehold, rideskole, o.lign., fx Tyrestationen ved Agerskov Svinebesætning ved Løgumkloster Brand i seveso virksomhed, lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted, salgstankanlæg, F- gas anlæg, o.lign. fx Brand på Brdr. Hartmann Brand i trælasthandel Brand i vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution, plejehjem, døgnanbringelse, fængsel, fx Renbæk Statsfængsel Alkohol og Misbrugscenteret i Toftlund Plejehjem i Skærbæk Aldersintegreret institution Brand i kolonihavehus uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i kolonihavehus med overnattende i Tønder. Samme, som Bygningsbrand Etageejendom Brand i en villa, et-familiehus, rækkehus, fx Brand i et-familiehus i Bredebro Brand i fredet stråtækt rækkehus i Slotsgade i Møgeltønder Brand i udhus, legehus o.lign. uden fare for brandspredning til bygninger. Brand i legehus med overnattende i Agerskov. Samme, som Bygningsbrand Villa/Rækkehus Begrænset brand med ringe mulighed for spredning.

46 Container- og affaldsbrande Årsag Brand, Container i det fri Brand, Container i bygning Brand, Skraldespand i det fri Brand, Affaldsoplag i det fri Brand, Container, Mindre brand El installationer Årsag Brand, El installation Transformatorstation Brand, El installation Anlæg i det fri Brand, El installation Nedfaldne el ledninger Brand, El installation Vindmølle Brand, El installation Mindre brand Bemærkninger Brand i fritstående container uden risiko for spredning, fx Container på en genbrugsplads Brand i fyrværkericontainer (dec-jan) Brand i container under tag med risiko for spredning til bygning, se også Bygningsbrand Industri, Bygningsbrand Villa/Rækkehus Brand i fritstående skraldespand uden risiko for spredning. Brand i større affaldsoplag i det fri, fx Deponi i Vr. Gammelby. Nedbrydningsaffald. Brand i fritstående container uden risiko for spredning, se Brand i Container i det fri. Bemærkninger Brand i transformatorstation, fx Transformatorstation tilfældigt sted. Brand i el-skab, fx El-skab tilfældigt sted. Brand i forbindelse med gadebelysning. Brand eller ulykke med nedfaldne el-ledninger Nedfaldne højspændingsledninger Lastbil eller kran i forbindelse med højspændingsledninger Nedfaldne el-ledninger fra gadebelysning Brand i vindmølle, fx Vindmøller ved Ballum Begrænset mindre brand i el-skab, tavle o.lign. Gas Årsag Gaslugt i bygning Gaslugt i det fri Gasledningsbrud, ej antændt Brand i udsivende gas Gaslugt, eftersyn Bemærkninger Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare i bygning. Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare. Udsivende gas fra ledningsbrud, evt. kan evakuering være nødvendig. Overgravet 100mbar stikledning i forhaven ved et tilfældigt rækkehus. Overgravet 4bar ledning nær idrætshallerne i Løgumkloster Brand i udsivende gas fra ledningsbrud, se ovenstående. Gaslugt, mistanke om eksplosionsfare.

47 Naturbrande Årsag Naturbrand, Skov/plantage Naturbrand, Hede/klit Naturbrand, Mark med afgrøder Naturbrand, Mark høstet Naturbrand, Skråning/grøft Naturbrand, Halmstak Naturbrand, Mindre brand Skorstensbrande Årsag Skorstensbrand, Hårdt tag Skorstensbrand, Stråtag Skorstensbrand, Eftersyn Transportmiddelbrande Årsag Brand, Bil under tag Brand, Bil i det fri Brand, Lastbil/bus Brand, Landbrugsredskab Brand, MC/knallert Brand, Skib på land/dok Brand, Skib ved kaj Brand, Skib på sø Brand, Passagertog Brand, Godstog Brand, Passagerfly Bemærkninger Brand i skov eller plantage, fx Hønning Kirkeby plantage Brand i hede, klit og mose, fx Kongsmose Hønning mose Klitplantagerne på Rømø Brand i afgrøder på roden, fx Brand i mark og landbrugsredskab under høst Brand i mark, der bliver høstet Brand i marker, der er høstet, fx Stubmark Halmstrenge og halmballer Begrænset brand i vejgrøft med ringe mulighed for spredning. Brand i fritliggende halmoplag, fx 1000m 3 halm på en mark Begrænset brand med ringe mulighed for spredning. Bemærkninger Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag, fx tegl, tagpap. Eternit, skiffer o.lign. Skorstensbrand på ejendom med brandbart tag, fx stråtag, græstag eller anden grøn tagbelægning Skorstensbrand, hvor branden tilsyneladende er gået ud, men eftersyn er ønsket. Bemærkninger Brand i transportmiddel under tag med risiko for spredning til bygning, se også Bygningsbrand Industri, Bygningsbrand Villa/Rækkehus Brand i personbil, varevogn o.lign. uden risiko for spredning. Brand i lastvogn, bus o.lign. uden risiko for spredning. Brand i entreprenørmaskine, mejetærsker, traktor, ballepresser o.lign. uden risiko for spredning. Brand i motorcykel, knallert, cykel o.lign. uden risiko for spredning. Brand i skib, der er placeret på land. Brand i skib, der er placeret ved kaj, fx Brand på Rømø-Sild færgen, Rømø Havn Brand i vindmølleserviceskib, Rømø Havn Brand i fiskekutter, Rømø Havn Brand i fritidsfartøj, Lægan Brand i skib, placeres på indsø, fx Brand i fritidsfartøj på Vidå eller Rudbøl Sø. Brande i skibe på havet håndteres af JRCC, med assistance fra specielt trænede landbaserede enheder. Brand i passagertog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Brand i Arriva passagertog nord for Visby Brand i godstog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Brand i godstog med farlige stoffer i vognsættet Brand i civilt passagerfly, herunder trænings- og transportfly Brand i et to sæders Cessna på Tønder flyveplads.

48 Brand, Militærfly Mindre forureninger Årsag Mindre forurening, Færdselsuheld Mindre forurening, Mindre Spild Mindre forurening, Oliefilm på vand Større forureninger Årsag Større forurening, Olieudslip Større forurening, Benzinudslip Større forurening, Kemikalieudslip Større forurening, Ammoniakudslip Større forurening, Gylleudslip Brand i militærfly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly Styrt under træning på Rømø skydeterræn. Styrt under træningslanding på Lakolk Strand. Bemærkninger Oprydning af forurening på kørebanen efter færdselsuheld. Mindre spild af olie, benzin, hydraulikolie, gylle, jord mv, der ikke breder sig voldsomt. Olefilm eller olie på en vandoverflade, å, sø eller havn. Oliefilm på Brede Å. Oliefilm i Rømø Havn. Bemærkninger Udslip af fx dieselolie, hydraulikolie o.lign. der breder sig ukontrollabelt. Udslip af benzin, der breder sig ukontrollabelt. Udslip af aggressivt kemikalie(er), der breder sig ukontrollabelt. Kemikalieindsatsdragter kan være påkrævet. Udslip fra landbruget Udslip fra industri Udslip af ammoniak, der breder sig ukontrollabelt. Kemikalieindsatsdragter er påkrævet. Udslip fra store køleanlæg, fx slagteri Udslip fra landbruget Udslip af gylle, der breder sig ukontrollabelt i/mod vandløb.

49 Indsatslederopgaver Årsag Indsatsleder, Eftersyn Indsatsleder, Forespørgsel Færdselsuheld Årsag Færdselsuheld, Brand i bil Færdselsuheld, Fastklemte i personbil Færdselsuheld, Fastklemte i lastvogn/bus Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i personbil Færdselsuheld, Brandfare/fastklemte i lastvogn/bus Færdselsuheld, Mere end fem tilskadekomne Færdselsuheld, Bil i vand Personredning Årsag Redning, Fastklemt i maskine o.lign. Redning, Mere end fem tilskadekomne Redning, Sammenstyrtning Redning, Bygning/højderedning Redning, Jord/sandskred Redning, Mast/højderedning Redning, Silo/brønd Redning, Skrænt Bemærkninger Se analysetema om indsatsleder eftersyn. Se analysetema om indsatsleder eftersyn. Bemærkninger Brand i bil efter færdselsuheld. Færdselsuheld med personbiler varevogn o.lign. med en eller flere fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Færdselsuheld med lastbiler, busser o.lign. med en eller flere (mange) fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Mange tilskadekomne Højresvingsulykke Færdselsuheld med personbiler varevogn o.lign. med en eller flere fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Udslip af brændbar væske Brand i et eller flere køretøjer Færdselsuheld med lastbiler, busser o.lign. med en eller flere (mange) fastklemte. Fysisk fastklemte Teknisk Fastklemte Mange tilskadekomne Højresvingsulykke Udslip af brændbar væske Brand i et eller flere køretøjer Færdselsuheld med mange tilskadekomne, ikke nødvendigvis fastklemte. Antallet af tilskadekomne overstiger hvad det præhospitale beredskab indledningsvist kan håndtere. Færdselsuheld med eller uden fastklemte, hvor bilen er helt eller delvist under vand. Bemærkninger Person helt eller delvist fastklemt i maskine o.lign. Landmand i kartoffeloptager. Fabriksarbejder med armen i en maskine. Ulykke med mange tilskadekomne, ikke nødvendigvis fastklemte. Antallet af tilskadekomne overstiger hvad det præhospitale beredskab indledningsvist kan håndtere. Sammenstyrtningsulykke med fx bygningskollaps, stilladskollaps, tribunekollaps o.lign., fx Kollapset tribune ved Tønder Festival. Person i fare for at styrte ned fra bygning, stillads o.lign. fx Håndværker, frit hængende i faldsikring Person begravet i jord, sand o.lign., fx Sammenskredet udgravning med håndværker. Person i fare for at styrte ned fra mst, vindmølle o.lign. fx Vindmøllemontør kommet til skade under arbejde i et vindmølletårn. Person faldet i brønd eller silo, fx Landmand forgiftet i Gylletank Uheld under indvendig rengøring af silo Person styrtet ned fra eller på skrænt.

50 Drukneulykker Årsag Drukneulykker, Havet/fjorde Drukneulykke, Søer Bemærkninger Togulykker Årsag Togulykke, Passagertog Togulykke, Godstog Flyulykker Årsag Flyulykke, Passagerfly Flyulykke, Militærfly Bemærkninger Ulykke med passagertog, fx Afsporing Kollission med andet tog, bil, bus o.lign. ved jernbaneoverskæring eller markoverkørsel. Ulykke med godstog, herunder brande i trækkende lokomotiv, fx Afsporing Kollission med andet tog, bil, bus o.lign. ved jernbaneoverskæring eller markoverkørsel. Beskadigelse af vogne med farligt gods. Bemærkninger Styrt med civilt passagerfly, herunder svæve-, træningsog transportfly Styrt med to sæders Cessna under strat fra Tønder flyveplads. Styrt med svævefly i en tilfældig mark. Brand i militærfly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly Styrt under træning på Rømø skydeterræn. Styrt under træningslanding på Lakolk Strand.

51 Hændelser udenfor picklisten Årsag Automatisk Brandalarm Objekter med mødeplan Særlige arrangementer Forsyning Særlige objekter Farligt vejr Kulturværdier Naturværdier Havne Turisme Infrastruktur Terrorhandlinger Bemærkninger Reelle alarmer Blinde alarmer Schackenborg Mose- og plantagebrande, Hønning Naturbrande, Rømø Tønder Festival Kolstermærken Højer Fåremarked Røverfesten Tønder Julemarked Rømø Havnefest Skærbæk Byfest El Gas Varme Vand Kloak IT og tele Arresthus Lukket fængsel Åbent fængsel Storm og orkan Stormflod Opstuvning af åvand Kraftig regn, skybrud Sne, isslag Lynnedslag Tørke og Hedebølge Slotsgaden i Møgeltønder Kommandørgården Kiersgaard Det Gamle Apotek Hjemsted Oldtidspark Det stråtækte hotel på Rømø (RGW)? Tønder Museum Højer Mølle Løgumkloster Kirke Kristkirken Nationalpark Vadehavet Rømø Strand Olieforurening Rømø Havn Højer Havn Bådsteder og sejlads på Vidå Sommerhusområder på Rømø Sommerhusområde Arrild Ferieby Campingpladser

52 Bilag 2: Scenarie- og kapacitetsanalyse for Redningsopgaver Serviceoplæg. Tønder Brandvæsen har udarbejdet nedenstående beskrivelse af scenarier, der med en vis sandsynlighed kan forventes af forekomme i Tønder Kommune. Som grundlag er anvendt 112- sekretariatets pick-liste, udrykningsrapporter for de seneste år, samt erfaringer fra andre kommuner. Beredskabet er opbygget i 5 niveauer: 1. Førstehjælpsberedskab: (Stationerne Visby, Bedsted og Øster Højst) 2. Basis Beredskab Redning: (Stationerne Højer, Tønder, Bredebro, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund, Agerskov og Rømø) 3. Udvidet Beredskab Redning: (Stationerne Agerskov, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder) 4. Tungt Beredskab Redning: (Station Løgumkloster ) 5. Særlige Beredskaber Redning: (Aftale med nabokommuner og private entreprenører) Ad 1: Førstehjælpsberedskaberne dækker stationernes slukningsområder, og formålet med disse tre beredskaber er at sikre en kvalificeret førstehjælp med kortest mulig responstid, typisk 10 minutter. Materiellet ved disse beredskaber omfatter alene førstehjælpsudstyr. Ad 2: Basis Beredskaberne dækker stationernes nuværende slukningsområder, og formålet med basis beredskaberne er at man kan påbegynde den indledende frigørelse. Responstiden vil være 10 minutter i bymæssig bebyggelse og 15 minutter i slukningsområdets landområder. Ad 3: De udvidede beredskaber dækker områder, som kan ses i bilag 3. Responstiden for disse vil maksimalt være ca. 20 minutter. Ad 4: Tungt beredskab dækkes fra en station, Løgumkloster med udstyr til frigørelse i lastvogne, busser mv. Responstiden vil maksimalt være ca. 30 minutter. Ad 5: Omfatter udstyr som kranmateriel, højderedning, dykkertjeneste mv. Responstiden må forventes at være end 60 minutter. Der indgås aftaler med relevante kommunale beredskaber og private entreprenører. Scenariebeskrivelserne henviser til Tønder Kommunes plan for det risikobaserede kommunale redningsberedskab. PICK-LISTE SCENARIE Færdselsuheld (FUH): FUH Fastklemte Scenarie beskrivelse 8.3 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet. Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: Flere gange årligt

53 Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: Vurderes ikke aktuelt for dette scenarie FUH Fastklemte, Lastbil/Bus Scenarie beskrivelse 8.4 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj) ), stiger, skæreværktøj, Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere FUH Fastklemte ild i bil Scenarie beskrivelse 8.3 Opgaver: sikring, førstehjælp, brandslukning, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet. Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: Flere gange årligt. Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: Vurderes ikke aktuelt for dette scenarie FUH Fastklemte ild i lastbil/bus Scenarie beskrivelse 8.4 Opgaver: sikring, førstehjælp, brandslukning, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj) Fubekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere

54 FUH - Tilskadekomne mere end 5 tilskadekomne FUH - Bil i vand Scenarie beskrivelse 8.4 Opgaver: sikring, førstehjælp, brandslukning, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj) Fubekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Scenarie beskrivelse 8.5 Redning af personer i bil i å-system. Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, bjærgning ( personer / bil), endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, personlig beskyttelsesudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet, Fubekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt arbejde i vand Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (bådberedskab): 30 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Dykkerberedskab:?? Personredning: Redning Fastklemt maskine o.lign Redning - Med mere end 5 tilskadekomne Scenarie beskrivelse 9.1 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet. Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Scenarie beskrivelse 9.2 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse.

55 Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet. Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Redning - Drukneulykke Scenarie beskrivelse 9.3a + b Opgaver: sikring, afsøgning, bjærgning, førstehjælp. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, personlig beskyttelsesudstyr, båd, HAT-kuffert. Uddannelse: : Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, arbejde i vand, samt båduddannelse. Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (bådberedskab): 30 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Dykkerberedskab:?? Redning - Sammenstyrtning Scenarie beskrivelse 9.2 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet. Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Redning Bygning Scenarie beskrivelse: Ikke scenariebeskrevet Opgaver: Materiel: Uddannelse: Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Redning - Jord / sandskred Scenarie beskrivelse 9.6 Opgaver: sikring, afsøgning, udgravning, førstehjælp, endelig

56 frigørelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, div. entreprenørværktøjer, sikringsudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: mindre end en gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Redning Mast Scenarie beskrivelse 9.7 Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, højderedning. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, faldsikringsudstyr, HAT-kuffert, div. håndværktøjer, tov. Uddannelse: Hyppighed: mindre end en gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Højderedning: Redning - Silo / brønd Scenarie beskrivelse 9.8 Opgaver: sikring, personlig beskyttelse, nødflytning, førstehjælp. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, personlig beskyttelse, stiger, HAT-kuffert, tov Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: Vurderes ikke aktuelt for dette scenarie Redning Skrænt Scenarie beskrivelse 9.6 Opgaver: sikring, afsøgning, udgravning, førstehjælp, endelig frigørelse. Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, div. entreprenørværktøjer, sikringsudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, samt vedligeholdelses øvelser. Hyppighed: mindre end en gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne +

57 redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Togulykke Togulykke - Passager Scenarie beskrivelse 12.1 Opgaver: sikring, de 5 stadier, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj), stiger, skæreværktøj, Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Beredskabsplanlægning Togulykke Gods Scenarie beskrivelse Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj), stiger, skæreværktøj, Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Beredskabsplanlægning Flyulykke Flyulykke Passager Scenarie beskrivelse Opgaver: sikring, de 5 stadier førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj), stiger, skæreværktøj, Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20

58 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Beredskabsplanlægning Flyulykke Militær Scenarie beskrivelse Opgaver: sikring, førstehjælp, indledende frigørelse, endelig frigørelse, forureningsbekæmpelse Materiel: ASP, markerings- og afspærringsudstyr, HAT-kuffert, frig.basis, frig. udvidet (svært frigørelsesværktøj), skæreværktøj, Fu-bekæmpelseudstyr Uddannelse: Funktionsuddannelse Indsats, vedligeholdelses øvelser, samt suppleringskursus Hyppighed: mindre end 1 gang årligt Serviceniveau: Første udrykning: 10 / 15 Supplerende førsteudrykning (redningsvogn): 20 Yderligere assistance (egne redningsvogne + redningsvogn (tung)): 45 Assistance udenfor Tønder Brandvæsen: 60 eller mere Beredskabsplanlægning

59 Bilag 3: Udrykningsplan Figur B3.1 Slukningsområdekort. Slukningsområderne revideres efter behov. Kilde: Rigspolitiet, Folia

60 Tabel B3.1 Udrykningssammensætningen for de enkelte slukningsområder. Udrykningssammensætningen revideres efter behov.