RØNBÆKSKOLENS HANDLEPLAN FOR LÆSNING Å D A L S V E J 100, 8382 H I N N E R U P. 1. udgave dec Jette P. Waldstrøm og Maria B.

Transkript

1 33333 RØNBÆKSKOLENS HANDLEPLAN FOR LÆSNING 1. udgave dec Jette P. Waldstrøm og Maria B. Laursen 2010 Side 1 af 69 Å D A L S V E J 100, 8382 H I N N E R U P

2 Indholdsfortegnelse Rønbækskolen og læsning... 4 Interaktiv læsemodel... 5 Multimodale tekster... 5 Rønbækskolens handleplan for læsning... 6 Læsning og skrivning hænger nøje sammen... 6 Læsning i alle fag/faglig læsning... 6 Skolens støttecenter årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Skolens indsatser i forhold til læsning Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats SFO og sprogudvikling Rønbækskolens støttecenter AKT Tosprogsundervisning Specialcenteret Læsevejledning Samarbejdspartnere Side 2 af 69

3 Udviklingsområder Supplerende litteratur Bilagsoversigt Læse- og stavetest på Rønbækskolen Faglige læsekurser på Rønbækskolen Retningslinjer ved klasselærerskift Retningslinjer, når der kommer en ny elev i klassen Retningslinjer, når der kommer nyt barn i SFO..54 Sådan bakker skolebiblioteket op om læsning SFO Rønbækskolen Evaluering..62 LUS (LæseUdviklingsSkema) Sammenstilling af LUS og trinmål Læseudviklingen Det gode læseforløb Model for læseæudvikling Jørgen Frost Sammenhængen mellem læsning og skrivning Side 3 af 69

4 Rønbækskolen og læsning Én af folkeskolens vigtigste opgaver er at give børnene i skolen så gode læsefærdigheder som muligt. Der har længe været stor fokus på børns læseudvikling, og der er blevet forsket en del inden for området. Med de nationale test i læsning har Undervisningsministeriet atter pointeret vigtigheden af, at børnene i skolen bliver gode funktionelle læsere, og at børnenes læseudvikling følges nøje. På Rønbækskolen har vi en årelang tradition for at give eleverne en god og kvalificeret læseundervisning. Vi sætter meget stor fokus på elevernes læseindlæring allerede fra børnehaveklassen, da det er enormt vigtigt, at børnene kommer godt fra start. Elevernes læseudvikling følges nøje gennem hele deres skoleforløb. Rønbækskolens overordnede målsætning for læsning er, at alle elever udvikler læseglæde, og at enhver får mulighed for at udvikle sig til gode og funktionelle læsere, så de kan tilegne sig viden og skabe sig gode muligheder for personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. For at sikre det arbejdes der målbevidst med sprog- og læsetilegnelse gennem hele skoleforløbet arbejdes der bredt med læseundervisningen i et samarbejde mellem dansk- og faglærere sættes der fokus på læsemotivation og læseglæde gennem hele skoleforløbet følges elevernes læseudvikling nøje, og der ydes god bistand til børn, der finder læsning svært. Side 4 af 69

5 På Rønbækskolen tager vi udgangspunkt i, at læsning foregår i et samspil mellem mange forskellige færdigheder, som indgår i et interaktivt samspil, hvor færdighederne arbejder sammen under læsning. Når et barn læser, er der en masse sproglige og kognitive processer, der er i gang samtidig. Interaktiv læsemodel Nedenfor ses den amerikanske læseforsker Linnea Ehris interaktive læsemodel, som tydeligt viser de mange kognitive og sproglige færdigheder, som indgår i samspillet. Ehris model Den centrale meningsskabende funktion der er placeret midt i modellen repræsenterer læseren, som modtager og fortolker informationerne i takt med, at øjnene glider hen over teksten. Udenom er de kognitive og sproglige færdigheder, som i interaktion gør læseren i stand til at genkende og fortolke teksten. Dette syn på læsning kræver, at der i læseundervisningen arbejdes med et bredt spektrum af strategier eller vidensområder, der skal afbalanceres i forhold til hinanden. Multimodale tekster Ud over at forholde sig til læsning af skriftsproglige tekster er det i dag også nødvendigt at forholde sig til de multimodale tekster. Det er nødvendigt, at vores elever kan vurdere tekster i et bredt perspektiv. De multimodale tekster er tekster, som ikke blot er baseret på det alfabetiske Side 5 af 69

6 tegnsystem, men på mange forskellige udtryksformer som eksempelvis tekst, billeder, animationer, video, lyde og musik. Meningen skal ikke alene findes i den skrevne tekst, men i kombinationen af de forskellige udtryksformer. Det er således nødvendigt at give eleverne direkte undervisning i kombinatoriske multimodale læse- og skrivestrategier samt kildekritik. Der er fra samfundets side sat store krav til børns læseevner ikke blot i form af at kunne læse og forstå en tekst, men også at kunne begå sig i de store mængder af tekster og de forskellige udtryksformer, som børnene møder i deres hverdag. Vi håber, at denne handleplan kan være med til at ruste børnene til denne opgave. Rigtig god læselyst! Rønbækskolens handleplan for læsning Dette er en handleplan for læsning og har primært følgende formål: at give en kort målsætning for læsning for de enkelte årgange at synliggøre Rønbækskolens årelange tradition for god læseundervisning og at vise den røde tråd i gennemførelsen af den at styrke dansklærernes overblik over målene for læsning, hvilke arbejdsområder der er relevante, samt hvordan og hvornår læsningen evalueres at gøre det lettere at inddrage målbeskrivelser og evaluering af læsning i elevplanerne at sikre læsning i alle fag gennem hele skoleforløbet. Handleplanen er tænkt som et dynamisk arbejdsredskab for lærerne på skolen, og vores ønske er, at den kan støtte lærerne i deres planlægning og gennemførelse af undervisningen samt i deres iagttagelse af børnenes videre læseudvikling. Læsning og skrivning hænger nøje sammen Læsning og skrivning er to processer, som hænger nøje sammen. Læring af den ene aktivitet er i høj grad med til at påvirke læring af den anden. Derfor giver det god mening, at vi allerede fra børnehaveklassen inddrager tidlig skrivning i form af legeskrivning og børnestavning og fortsat inddrager skrivning parallelt med læseundervisningen. Læsning i alle fag/faglig læsning Ansvaret for børnenes læseudvikling ligger ikke blot hos dansklæreren, men også hos alle faglærerne. Med den store fokus på bl.a. PISA-undersøgelserne er der især inden for faglig læsning sket ændringer i Fælles Mål. Med de stigende krav til børnenes læsefærdigheder i andre fag end dansk er det nødvendigt, at faglærerne afsætter tid til læseundervisning inden for deres fag, således at børnene er i stand til at læse og forstå indholdet af det læste. Denne læsepolitik indeholder derfor også mål for læsning i andre fag end dansk. Side 6 af 69

7 Skolens støttecenter Skolens støttecenter er sparringspartner for skolens lærere i forbindelse med læseundervisning og vurdering af børnenes læseudvikling, og det kan også støtte og vejlede i forhold til elever med vanskeligheder. I støttecenteret sidder der en AKT-lærer ( AKT står for adfærd, kontakt og trivsel), en tosprogslærer, specialundervisningslærere samt læsevejledere. En nærmere beskrivelse af støttecenteret kan læses på s. 41. Det er hensigten, at handleplanen skal evalueres løbende og redigeres efter behov. Side 7 af 69

8 0. årgang Mål for slutningen af 0. klasse Mundtligt: Arbejdsområder Mundtligt: Det er målet, at eleven er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord- og begrebsforråd sætter pris på en god historie/eventyr er fonologisk opmærksom. fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle teksten indhold videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse. Læsning: Læsning: Det er målet, at eleven kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes navne og lyde kan høre et ords forlyd. lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord (sproglig opmærksomhed) gennemgå bogstavernes navn, lyd og form lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse eksperimentere med at læse små tekster. Skrivning: Skrivning: Det er målet, at eleven kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger Forstår, at skrift kan bruges til noget. lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser (børnestavning) eksperimentere med forskellige skrivegenrer (fx eventyr, brev, ønskeseddel). SFO Lektiecafé: Der er lektiecafé 2 gange ugentligt i samarbejde med undervisningsdelen. Der Side 8 af 69

9 arbejdes med bl.a. legeskrivning og skrive- og læseretning Læsning fonologisk opmærksomhed: sanglege, rim og remser, højtlæsning, meddigtning, læsemiljøer, biblioteksbesøg med fokus på gode billedbøger, oplæsning med it, leg og lær med it osv. Begrebsarbejde/kommunikation fællessamlinger og brug af piktogrammer: Ved alle aktiviteter er der opmærksomhed på at sætte ord på det, vi gør/laver. Ideer til materialer Om sproglig opmærksomhed af Jørgen Frost Sproglege af Jørgen Frost og Annette Lønnegaard Lydret læsning 1 med værkstedsopgaver Læse let-bøger Big books Evaluering August/september: Alle elever sprogscreenes, hvorefter der afholdes klasselæsekonference. September/oktober: Nedenstående prøver tages af den ansvarlige specialundervisningskoordinator: KTI Fra Læseevaluering på begyndertrinnet : 1) Store bogstaver 2) Vokaler 3) Find billedet Maj: Fra Læseevaluering på begyndertrinnet : 1) Alle bogstaver Løbende evaluering LUS læseudviklingsskema: Ved slutningen af 0. klasse er målet, at eleverne er nået til LUS-pkt. 3: Eleven har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Kendetegn: Eleven læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn Eleven kender læseretningen Side 9 af 69

10 Eleven har opdaget og viser, at det skrevne er noget man kan sige. Faste tiltag September: Klasselæsekonference med deltagelse af børnehaveklasselærere, testlærer, læsevejleder og en repræsentant fra skoleledelsen. Forældremøde om temaet legeskrivning og børnestavning. Mødet afholdes af børnehaveklasselærerne og læsevejlederen. Maj/juni: Eftermiddagsarrangementet Begynderlæsning og valg af materialer. Arrangementet afholdes af læsevejlederne og skolebiblioteket. Der afholdes inden sommerferien et overleveringsmøde mellem 0. klasses-teamet og det kommende 1. klasses-team. Specialundervisningskoordinator for indskolingen deltager også i dette møde. 1) Klasselæreren i 0. klasse har udarbejdet en beskrivelse af arbejdet med den fonologiske opmærksomhed denne videregives til den kommende klasselærer. 2) Besøg i klassen af kommende klasselærer aftales. 3) Klassen og den enkelte elev overleveres (se bilaget Skolens retningslinjer ved klasselærerskift ). To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Side 10 af 69

11 1. årgang Mål for slutningen af 1. klasse Mundtligt: Arbejdsområder Mundtligt: Det er målet, at eleven kan fortælle et hændelsesforløb uden hjælp samtale om tekster, eleven har hørt eller set erstatte lytte-/talesituationen med en læse- /skrivesituation Læsning: Det er målet, at eleven kan ord anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn og form) skelne mellem vokaler og konsonanter opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10), fx Ib er i skole. Skrivning: Det er målet, at eleven kan skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. ved hjælp af børnestavning. udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge og fortælle ud fra fx logbog eller fortælle om en ferie give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer. Læsning: synge abc-sange differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser. ( Strategiugler et AKEA-mat.) medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Skrivning: diverse læse-/skriveaktiviteter: f.eks. posthus, skrive postkort, vareskilte, billetter, plakater, brochurer. skrive logbog om weekender, åbne uger og ferier skrive egne bøger som eksempelvis afslutning på et emne. Stavning: Stavning: Side 11 af 69 sortere ord fra en kendt sætning i lydrette

12 Det er målet, at eleven kan anvende stavning svarende til trin 1 det fonematiske princip der siger, at der til hver lyd (hvert fonem) svarer et bogstav (et grafem). og ikke-lydrette ord lege med de 120 mest almindelige ord evt. via AKEA-materialet. SFO Lektiecafé: Der er lektiecafé 2 gange ugentligt i samarbejde med undervisningsdelen. Her arbejdes med bl.a. læsetræning og børnestavning. Læsning fonologisk opmærksomhed: sanglege, rim og remser, højtlæsning, madopskrifter, børnefortællinger, eventyr og skuespil, oplæsning med it, leg og lær med it, læsemiljøer og biblioteksbesøg med fokus på at finde rundt på biblioteket. Begrebsarbejde/kommunikation fællessamlinger og brug af piktogrammer. Ved alle aktiviteter er der opmærksomhed på at sætte ord på det, vi gør/laver. Ideer til materialer Sproglege af Jørgen Frost og Annette Lønnegaard Lydret læsning 1 med værkstedsopgaver (til de svageste læsere) Læse let-bøger Tips til funktionel stavning af Herdis Joensen Strategiuglerne AKEA-materiale Lydtavler AKEA-materialer Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Supplement til de Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Den første læsning Ina Borstrøm m.fl. Den første læsning-frilæsning af Ina Borstrøm m.fl. Læs med læsefidusen fra Dansklærerforeningen Evaluering Jan./feb.: ordstillingsprøven OS64 Januar-april: national læsetest Maj: retest af OS64 af børn uden for kategorierne A1, B1 og C1 Side 12 af 69

13 Løbende evaluering LUS læseudviklingsskema: Ved slutningen af 1. klasse er målet, at eleverne er nået til LUS-pkt. 9: Eleven bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord (den udforskende fase). Kendetegn: Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder helordslæsning. Lister nye ud ord ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Eleven bruger bogstavlyden ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten. Eleven korrigerer undertiden sig selv. Eleven bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig. Eleven kan erstatte en tale/lytte-situation med en skrive/læse-situation. Eleven bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Det gode læseforløb (se s. 21: Hvor langt skal man nå i de første skoleår? ) Målcirkler Faste tiltag Skønlitterært læsekursus med letlæselige bøger. Evt. Den første læsning-frilæsning m. kopiark Fagligt læsekursus: Solstrålebøgerne (+ opgaver og lærervejledning) September: Læseaften for forældrene i forbindelse med forældremøde på årgangen. Et samarbejde mellem dansklærerne, læsevejlederne og skolebiblioteket. Marts: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejledere og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for konferencen er læseprøven OS64. Maj/juni: Eftermiddagsarrangementet Begynderlæsning og valg af materialer, som afholdes af læsevejlederne og skolebiblioteket. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Side 13 af 69

14 2. årgang Mål for slutningen af 2. klasse Læsning: Arbejdsområder Læsning: Det er målet, at eleven kan skelne lyde, sætte lyde og bogstaver sammen og læse nye ord kan læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) kan anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) kan anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst ved, at der er forskel på det talte og skrevne sprog ved, at sproget består af forskellige ordklasser kan udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama kan finde informationer i forskellige medier. Skrivning: Det er målet, at eleven kan skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de små og store bogstaver i Side 14 af 69 Fortsat fokus på læsestrategier. Der skal læses meget for at blive en sikker læser. Husk at afsætte tid til daglig læsning i klassen. Fokus på at øge ordforrådet. Snak om ukendte ord. Fokus på passende hastighed og præcision. Arbejde med både skøn- og faglitteratur. Herunder en begyndende forståelse for forskellige læsemetoder. Arbejde med læseforståelse kunne gengive en handling. Husk løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling, og vær opmærksom på, om det når næste mål for læsningen. Brug her enten LUS eller Det gode læseforløb. Skrivning: Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse. Skrive enkelte tekster om egne oplevelser og skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr. Øve de små og store trykbogstaver i håndskriften. Anvende computer. Det er vigtigt, at læsning og stavning går hånd i hånd, da det er samme proces blot med modsat rækkefølge.

15 håndskrift anvende tekstbehandling i skriveprocessen Stavning: Stavning: Det er målet, at eleven SFO kan udnytte det fonematiske princip (dvs. stave lydret) = stavetrin 2 er opmærksom på, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel. Fortsæt arbejdet med de 120 mest almindelige ord. Fortsat fokus på at kunne sortere ord i lydrette og ikke-lydrette ord. Øget fokus på, at mange bogstaver (specielt vokalerne) har flere forskellige lyde. Brug evt. Lydtavler fra AKEA. Lektiecafe: Der er lektiecafé 2 gange ugentligt i samarbejde med undervisningsdelen. Her arbejdes med læsetræning, skriftlige produkter, ansvarlighed og selvstændighed i lektielæsningen. Læsning: højtlæsning, madopskrifter, børnefortællinger, eventyr og skuespil, tekstskrivning, læsemiljøer, biblioteksbesøg med fokus på bogen, der passer til mig. Begrebsarbejde/kommunikation: børnemøder, konflikthåndtering. Ved alle aktiviteter er der opmærksomhed på at sætte ord på det, vi gør/laver. Ideer til materialer Seriebøger som fx Drageherren Tips til funktionel stavning af Herdis Joensen Strategiuglerne AKEA-materiale Lydtavler AKEA-materialer Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Supplement til de Mest almindelige og hyppige ord AKEA-materiale Den første læsning Ina Borstrøm m.fl. Den første læsning-frilæsning af Ina Borstrøm m.fl. Solstrålebøgerne Tæt på dyrene (faglig læsning) Frøken Ignora af Katrine Marie Guldager (god til læseforståelse) Evaluering Januar-april: National læsetest (obligatorisk) Maj: Ordstillingsprøven OS120 Side 15 af 69

16 Løbende evaluering LUS læseudviklingsskema: Ved slutningen af 2. klasse er målet, at eleverne er nået til LUS-pkt. 12: Eleven læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver fortsat opmærksomhed. Læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende (den udforskende fase). Kendetegn: Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed. Læsningen går langsomt. Eleven læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver fortsat opmærksomhed. Læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning. Læsningen er endnu ikke flydende. Det gode læseforløb (se s. 21: Hvor langt skal man nå i de første skoleår?). Faste tiltag Skønlitterært læsekursus: Billy i bogen Fagligt læsekursus: Solstrålebøgerne Tæt på dyrene (+ opgaver og lærervejledning) Maj: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejledere og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for konferencen er læseprøven OS120 Januar: Eftermiddagsarrangementet Børns staveudvikling To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Side 16 af 69

17 3. årgang Mål for slutningen af 3. klasse Mundtligt: Det er målet, at eleven kan lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning. Læsning: Det er målet, at eleven kan læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mellem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk- eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: Det er målet, at eleven Arbejdsområder Mundtligt: Der arbejdes med begrebsdannelse for at øge ordforråd og begrebsverden. Der lyttes til oplæsning, indlæg og fortælling af læreren og andre elever. Læsning: Læsningen konsolideres og automatiseres ved, at eleverne læser meget og læser varierede teksttyper. Eleverne introduceres for forskellige læseteknikker, og der arbejdes mere målrettet med læseforståelsesstrategier som fx ved at bruge nøgleord, noter og begrebskort og ved at forholde sig spørgende til det læste. Ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede tekster stimuleres elevernes læselyst. Der arbejdes med, at eleverne bliver mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. i løbet af 3. klasse skal kunne omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynder at arbejde med procesorienteret Skrivning: Eleverne skal eksperimentere med Side 17 af 69

18 skrivning idémylder, tankekort og idéliste kan nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære kan bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform kan anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kender anvendelsen af små og store bogstaver kan skrive en begyndende sammenhængende skrift kan anvende computer ordforråd, genrer, litterære virkemidler og komposition. Eleverne skal skrive egne og fælles fiktions- og sagtekster. Eleverne præsenteres for forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb. Der arbejdes med en mere korrekt stavning i egne tekster. Eleverne skal arbejde med at anvende punktum, afsnit og replikgengivelse i egne tekster. Stavning: Det er målet, at eleven kan udnytte det fonematiske princip lydret stavning stave de almindeligste ord korrekt 120 ord SFO stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle lydskelneevnen. Lektiecafé: Der er lektiecafé 2 gange ugentligt i samarbejde med undervisningsdelen. Der arbejde med læsetræning i forbindelse med dansk og matematik og med organisering af egen lektielæsning i sammenhæng med fritidsaktiviteter (ansvarlighed og selvstændighed). Læsning: højtlæsning, opskrifter, spilleregler, rollespil, tekstskrivning, læsemiljøer, biblioteksbesøg med fokus på gode fagbøger til mig. Begrebsarbejde/kommunikation: tilrettelæggelse af børnemøder, konflikthåndtering, være selvhjulpen i at finde information på computer/activeboard, tilrettelægge konkurrencer og aktiviteter. Fortsat opmærksomhed på at sætte ord på det, vi gør/laver. Forslag til gode materialer Læs og skriv fagtekster - Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen. Alinea Læsedetektiven 1 Faglig læsning Elisabeth Arnbak. Gyldendal Side 18 af 69

19 Læsepaletten 1 læsestrategier og fiktion Tina Sejling og Anna Carlsen. Alinea Tid til læseforståelse A Lena Bülow-Olsen m.fl. Alinea Tips til funktionel stavning Herdis Joensen. Gyldendal Faste tiltag August/september: Læsevejlederen afholder inspirationseftermiddag for årgangens danskog matematiklærere om emnet læseforståelse. 3 ugers læsekursus i begyndelsen af 3. klasse. Kurset planlægges og afvikles i et samarbejde mellem årgangsteamet, specialcenteret og biblioteket. Maj/juni: Med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen afholdes en klasselæsekonference. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven SL60. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Evaluering September: DVO-test en indledende screening for risiko for dyslektiske vanskeligheder. Jan-april: National læsetest Maj: SL60 (tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den ansvarlige spec.uv.koordinator). Resultaterne af prøven gennemgås ved klasselæsekonferencen i juni måned. DVO opfølgende undersøgelse ved elever med risiko for dyslektiske vanskeligheder. Løbende evaluering LUS læseudviklingsskemaet: Ved slutningen af 3. klasse er målet, at eleven er nået til LUS-punkt 15 Eleven læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning ( den ekspanderende fase) Kendetegn: Eleven læser mere flydende, men stopper fortsat indimellem. Søgelæsning eleven finder hurtigt oplysninger i både kendt og ukendt tekst. Eleven læser flydende med god forståelse og foretrækker stillelæsning. Det gode læseforløb (se s. 21: Hvor langt skal man nå i de første skoleår?). Side 19 af 69

20 4. årgang Mål for slutningen af 4. klasse: Mundtligt: Det er målet, at eleven kan læse tekster op med tydelig artikulation og betoning samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Læsning: Det er målet, at eleven kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Skrivning: Det er målet, at eleven kan skrive korte fiktions- og fagtekster strukturere egen tekst kronologisk Arbejdsområder Mundtligt: Oplæsning af skønlitterære tekster, som eleverne har forberedt på forhånd. Læsning: automatisere læsningen og gradvis øge læsehastigheden udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster læse trykte og elektroniske tekster videreudvikle læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste ved fx at bruge nøgleord, noter og begrebskort og ved at forholde sig spørgende til det læste læse forskellige genrer og blive bevidst om karakteristiske træk og blandingsformer benytte forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer søge forklaringer på ord og vendinger finde bøger og andre tekster til egen læsning læse dagligt for at opnå god læserutine være bevidst om egen forståelse af det læste anvende computeren til støtte i læseindlæringen og orientere sig på websider læse lette norske og svenske tekster Side 20 af 69

21 skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper. følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning. Skrivning: Eleverne skal eksperimentere med ordforråd, genrer, litterære virkemidler og komposition. Eleverne skal skrive egne og fælles fiktions- og sagtekster. Eleverne præsenteres for forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb. Der arbejdes med mere korrekt stavning, punktum, afsnit og replikgengivelse i egne tekster. Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik (fra Fælles Mål) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Evaluering September: staveprøven ST3 (tages af dansklæreren) Januar-april: national læsetest (obligatorisk) Maj: SL40 (tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den ansvarlige spec.uv.koordinator). Resultaterne af prøven gennemgås ved klasselæsekonferencen i juni måned. Løbende evaluering LUS læseudviklingsskemaet: Ved slutningen af 4. klasse er målet, at eleven er nået til LUS-punkt 16 Eleven læser en Side 21 af 69

22 instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling (instruktionslæsning) Kendetegn: Eleven læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Faste tiltag Fagligt læsekursus med De små fagbøger + opgaver Maj/juni: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven SL40. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Forslag til gode materialer Læs og skriv fagtekster - Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen. Alinea Læsedetektiven 1 Faglig læsning Elisabeth Arnbak. Gyldendal Læsepaletten 1 læsestrategier og fiktion Tina Sejling og Anna Carlsen. Alinea Tid til læseforståelse A Lena Bülow-Olsen m.fl. Alinea Tips til funktionel stavning Herdis Joensen. Gyldendal Side 22 af 69

23 5. årgang Mål for slutningen af 5. klasse Læsning: Arbejdsområder Læsning: Det er målet, at eleven kan beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur læse lette og korte norske og svenske tekster. Skrivning: Det er målet, at eleven kan strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit udvikle elevernes læsefærdigheder øge elevernes læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype. Ved slutningen af 5. klasse bør læsehastighed ved læsning af alderssvarende tekst (lix 25-30) være ord/min. udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede og udfordrende tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten, med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ordog begrebskort vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer blive fortrolig med varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer søge forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til egen læsning og opgaveløsning udvikle god læsekultur Side 23 af 69

24 og hensigtsmæssig tegnsætning forholde sig til udbyttet af egen læsning søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser. anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider læse enkle norske og svenske tekster i forskellige genrer. Skrivning: skrive selvstændigt og varieret med et udviklet ordforråd i forskellige genrer disponere tekster kende og bruge forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb stave korrekt i egne tekster samt kunne redegøre for lydregler og forskellige ordklassers bøjningsformer anvende periodeadskillelse (punktum og andre fuldpausetegn) og kommatering bruge ordbøger trykte og elektroniske. Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik (fra Fælles Mål) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Evaluering September: ST4 (tages af dansklæreren) Januar-april: national læsetest Februar: Læs 5. Prøven tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den Side 24 af 69

25 ansvarlige spec.uv.koordinator. Marts: Resultaterne af læseprøven gennemgås ved en klasselæsekonference. Løbende evaluering LUS læseudviklingsskemaet: Ved slutningen af 5. klasse er målet, at eleven er nået til punkt 18 Eleven læser meget, læser af lyst (bogsluger) Kendetegn: Eleven læser meget. Eleven læser af lyst. Faste tiltag Marts: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven Læs 5 og staveprøven ST4. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Forslag til gode materialer Læsedetektiven 2 faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Gyldendal. Tid til læseforståelse B af Lena Bülow-Olsen m.fl. Alinea. Røre-gøre grammatik (Akea materiale). Læs med! Hanne Fabrin m. fl., Dansklærerforeningen. Tips til funktionel stavning. Herdis Joensen. Gyldendal. Side 25 af 69

26 6. årgang Mål for slutningen af 6. klasse Læsning Arbejdsmåder Læsning Det er målet, at eleven kan beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper kan læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier kan anvende forskellige læseteknikker kan udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad kan fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form kan læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse kan læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste kan udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur kan læse lette og korte norske og svenske tekster Skrivning: Det er målet, at eleven kan strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit stave alle almindelige ord sikkert, bruge forholde sig til udbyttet af egen læsning korrekte bøjningsformer og anvende afsnit Side 26 af 69 udvikle deres læsefærdigheder øge deres læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype. Ved slutningen af 6. klasse bør læsehastighed ved læsning af en alderssvarende tekst (lix 30-35) være 175 ord/min. eller højere. udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede og udfordrende tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten, med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ordog begrebskort vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer blive fortrolig med varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer af sig selv søge forklaringer på ord, begreber og vendinger i ordbøger eller andre medier. søge bøger og andre tekster til egen læsning og opgaveløsning udvikle god læsekultur

27 og hensigtsmæssig tegnsætning. søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser. anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider læse enkle norske og svenske tekster i forskellige genrer. Skrivning: skrive selvstændigt og varieret med et udviklet ordforråd i forskellige genrer disponere tekster kende og bruge forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb stave korrekt i egne tekster samt kunne redegøre for lydregler og forskellige ordklassers bøjningsformer anvende periodeadskillelse (punktum og andre fuldpausetegn) og kommatering bruge ordbøger trykte og elektroniske Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik (fra Fælles Mål) arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Evaluering September: staveprøven ST5 læseprøven TL1. Prøverne tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den ansvarlige spec.uv.koordinator. Side 27 af 69

28 Oktober/november: Resultaterne af læseprøven gennemgås ved en klasselæsekonference. Jan-april: National læsetest (obligatorisk) Løbende evaluering LUS læseudviklingsskemaet: Ved slutningen af 6. klasse er målet, at eleven er nået til punkt 18a Eleven læser med udbytte såvel skønlitterære bogsider i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål (bogslugerfasen) Kendetegn: Eleven læser såvel skønlitterære som faglige tekster med udbytte. Eleven kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Faste tiltag Aug/sep: Fagligt læsekursus med udgangspunkt i Læs Med! faglig læsning, læseteknikker, hastighed m.v. Oktober/november: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven TL1 og staveprøven ST5. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Forslag til gode materialer Tid til læseforståelse B Lena Bülow-Olsen m.fl. Alinea Røre-gøre grammatik (Akea materiale) Læs med! Hanne Fabrin m. fl. Dansklærerforeningen Tips til funktionel stavning Herdis Joensen. Gyldendal Side 28 af 69

29 7. årgang Mål for slutningen af 7. klasse Læsning: Det er målet, at eleven behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af forskellige tekster læser sprogligt udviklende tekster anvender hensigtsmæssige læseteknikker anvender varierede læsemåder afhængigt af genre og sværhedsgrader læser skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læser sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet læser med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholder hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Skrivning: Det er målet, at eleven behersker skriftsproget i forskellige genrer kan forholde sig til korrekt stavning i egne tekster kan bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning Arbejdsmåder Læsning: udvikle og vedligeholde læsefærdigheder øge og afpasse elevernes læsehastighed efter læseformål og teksttype. Ved slutningen af 7. klasse bør elevens hastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord/min. udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning holde læsekulturen ved lige anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger. Skrivning: skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer skrive med bevidsthed om sammenhæng Side 29 af 69

30 mellem situation, formål og tekst disponere tekster afpasset efter genre indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb vurdere og bearbejde egne og andres tekster i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og fysik/kemi (fra Fælles Mål) læse og forstå informationer i faglige tekster Evaluering September: staveprøven ST6 læseprøven TL2 (tages af dansklæreren) Prøverne tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den ansvarlige spec.uv.koordinator. Jan-april: national læsetest Side 30 af 69

31 Løbende evaluering LUS læseudviklingsskemaet: Ved slutningen af 6. klasse er målet, at eleven er nået til punkt 18b læse mellem linjerne, 18c læse forskellige genrer med stor kompleksitet og 19 dybde- og overblikslæsning. Faste tiltag Aug/sep: Der sættes fokus på den daglige læsning. Der bruges læsekontrakter, boganmeldelser og andet, der kan motivere eleverne til den daglige læsning. September: Læsevejlederen afholder inspirationseftermiddag for mellemtrins- og overbygningslærere. Emnet for eftermiddagen er faglig læsning. Oktober/november: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven TL2 og staveprøven ST6. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Forslag til gode materialer Funktionel stavning Herdis Joensen. Gyldendal Læs På! Hanne Fabrin m.fl. Dansklærerforeningen Side 31 af 69

32 8. årgang Mål efter 8. klasse Læsning: Det er målet, at eleven behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af forskellige tekster læser sprogligt udviklende tekster anvender varierede læsemåder afhængigt af genre og sværhedsgrader læser sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet læser med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholder hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Skrivning: Det er målet, at eleven kan beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet skrive struktureret skrive reflekterende og argumenterende forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne tekster bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning Arbejdsområder Læsning: udvikle og vedligeholde læsefærdigheder øge og afpasse elevernes læsehastighed efter læseformål og teksttype. Ved afslutningen af 8. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af skønlitteratur være 225 ord/min. eller højere. udvikle elevernes ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning holde læsekulturen ved lige vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger Side 32 af 69

33 Skrivning: skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere tekster afpasset efter genre anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb vurdere og bearbejde egne og andres tekster i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster. Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og fysik/kemi (fra Fælles Mål) læse og forstå informationer i faglige tekster. Evaluering September: staveprøven ST7 Side 33 af 69

34 læseprøven TL3 Prøverne tages af dansklæreren. Prøveresultaterne skal tilbagemeldes til den ansvarlige spec.uv.koordinator. Januar-april: national læsetest (obligatorisk) Faste tiltag Aug/sep: Fagligt læsekursus med udgangspunkt i Læs på!. Bogen rummer introduktioner og aktiviteter til forskellige læseteknikker og læseforståelse. Oktober/november: Der afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for klasselæsekonferencen er læseprøven TL3 og staveprøven ST7. To gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Side 34 af 69

35 9. årgang Mål for slutningen af 9. klasse Læsning: Det er målet, at eleven behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af forskellige tekster læser sprogligt udviklende tekster anvender varierede læsemåder afhængigt af genre og sværhedsgrader læser sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet læser med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholder hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Skrivning: Det er målet, at eleven kan Arbejdsområder Læsning: Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster. Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes bevidsthed om hensigtsmæssige læsemåder afhængig af genre, krav og læseformål øges. Ved bearbejdningen af de fælles tekster lægges fokus på den fortolkende, kreative og kritiske forståelse af forskellige genrer. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Skrivning: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genren og kommunikationssituationen udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som Side 35 af 69 skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge læseerfaringer i egen skrivning bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere tekster afpasset efter genre bruge ordbøger såvel trykte som elektroniske skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på

36 støtte for tænkning. computer foretage kritisk informationssøgning i digitale medier skrive læseligt, tydeligt og hurtigt med en personlig håndskrift anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb. Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater skelne mellem definitioner og sætninger. Biologi, geografi og fysik/kemi (fra Fælles Mål) læse og forstå informationer i faglige tekster. Evaluering Diktater og skriftlige fremstillinger fra tidligere prøveeksempler Afgangsprøver Faste tiltag 2 gange årligt: Den årgangsansvarlige fra specialcenteret deltager i et teammøde, hvor dygtige/svage elever drøftes. Desuden drøftes brugen af ressourcetimer på årgangen. Side 36 af 69

37 Forebyggende indsats Skolens indsatser i forhold til læsning Program for stave- og læseprøver for alle årgange Ved systematisk at tage stave- og læseprøver årligt på alle årgange sikres, at både lærere, specialcenter og læsevejleder har et overblik over klassens standpunkt inden for læsning og stavning (bilag: prøveoversigt), så der er mulighed for eventuel indgribende indsats i forhold til elever med læsefaglige vanskeligheder. Dansklærerens indblik i elevernes læse- og stavefaglige standpunkt er desuden udgangspunkt for den efterfølgende planlægning af undervisning, så alle elever tilgodeses bedst muligt. Teammøder med lærer fra specialcenter Den årgangsansvarlige specialundervisningslærer deltager to gange årligt i teammøder. Her drøftes både fagligt dygtige elever og elever med særlige behov. Der vejledes og rådgives i tiltag, der skal støtte svage læsere i deres videre læseudvikling. Desuden drøftes brug af ressourcetimer, så der gives den fornødne støtte til elevernes fortsatte læseudvikling på forskellige niveauer. Klasselæsekonferencer Én gang årligt afholdes klasselæsekonference med deltagelse af klassernes dansklærere, læsevejleder og en repræsentant for skoleledelsen. Udgangspunktet for konferencen er læse- og staveprøverne samt dansklærernes løbende evaluering af eleverne. Formålet med mødet er dels at samtale om elevernes resultater, dels at drøfte og planlægge den kommende tids undervisning. Råd og konklusioner fra læsekonferencen skal være med til at give dansklæreren flere handlemuligheder i den efterfølgende undervisning. Det er dermed tanken, at udvikling af læseundervisningen er en direkte konsekvens af klasselæsekonferencen. Læsevejlederne Skolens læsevejledere er del af den forebyggende indsats og varetager følgende opgaver: afholdelse af læseaftener for forældre på 0. og 1. årgang eftermiddagsarrangementer med temaerne: o begynderlæsning og valg af materialer (for indskolingslærere op pædagoger) o børns staveudvikling (for alle lærere) o læseforståelse (for mellemtrins- og overbygningslærere) o faglig læsning (for mellemtrins- og overbygningslærere) deltagelse i klasselæsekonferencer generel vejledning og rådgivning. Side 37 af 69

38 Foregribende indsats Overleveringsmøde mellem børnehave og skole 1) 15. april afleverer børnehaverne en oversigt over skolestartende børn til skolen. Oversigten skal indeholde en inddeling af børnene i tre grupper: børn uden behov for særlig støtte på det sproglige område børn, der har haft behov for særlig støtte, men hvor sprogarbejdet i børnehaven har hjulpet børn der fortsat har behov for særlig støtte enten talepædagogisk eller læsepædagogisk, herunder tosprogede børn børn (screenede), der inden for det sidste halve år i børnehaven har fået talepædagogisk eller sprogpædagogisk støtte i børnehaven. 2) I maj måned indkalder skolen til et møde, hvor børn med fortsat støttebehov beskrives. På mødet deltager barnets kontaktpædagog fra børnehaven, skolens læsevejleder, specialundervisningskoordinatoren for indskolingen, SFO-leder og viceskoleleder samt evt. tosprogskoordinator. 3) På baggrund af dette møde udarbejder skolens læsevejleder og specialundervisningskoordinatoren en plan for det videre arbejde i forhold til særlig sprog- og læsestøtte. Denne formidles efterfølgende til kommende klasselærer i 0. klasse af specialundervisningskoordinatoren. Årgangsressourcetimer Alle årgange er tildelt et antal ressourcetimer. Formålet med ressourcetimer er at yde en særlig støtte til de af årgangens elever, der har behov for det. Teamet vurderer, hvordan disse timer udnyttes bedst muligt, og brugen af timerne revurderes flere gange årligt. Ressourcetimerne kan bl.a. bruges på følgende måder: Morgenlæsning: små hold med elever, der har behov for ekstra læsetræning og -undervisning. Der morgenlæses med en lærer ½ time før mødetid. Holddeling i skoletiden evt. med inddeling efter fagligt niveau. Holddelingen kan ske både i den enkelte klasse og på tværs af årgangen. DVO Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO) har lavet en ordblindetest, som kan være med til at danne et billede af om en elev er i risiko for dyslektiske vanskeligheder. I begyndelsen af 3. klasse skal eleverne igennem første del af DVO-testen. Testen er en screening for ordblindhed. De elever, der scorer lavt ved denne test, gennemgår sidste del af DVO-testen for at vurdere, hvorvidt Side 38 af 69

39 der er tale om dyslektiske vanskeligheder. Formålet med brugen af DVO-testen er at sikre, at alle elever med risiko for dyslektiske vanskeligheder opdages, så der efterfølgende kan iværksættes en indgribende indsats i forhold til disse vanskeligheder. Den løbende evaluering sikrer, at vi opdager elever med andre læsevanskeligheder end ordblindhed som for eksempel læseforståelsesvanskeligheder. Klasselærerskift Se bilag: Skolens retningslinjer ved klasselærerskift. Indgribende indsats VAKS Nogle af de elever, der ved DVO-testen viser sig at have dyslektiske vanskeligheder og som følge deraf har brug for en særligt tilrettelagt læseundervisning, får mulighed for at deltage i et VAKSkursus. VAKS er et nøje tilrettelagt undervisningsforløb, der strækker sig over 72 timer. På dette kursus undervises eleverne i læse- og stavestrategier, der er hensigtsmæssige i forhold til de dyslektiske vanskeligheder. Specialundervisning De elever, der har læsefaglige problemer i en sådan grad, at de ikke kan tilgodeses tilstrækkeligt ved hjælp af ressourcetimer, har mulighed for at modtage specialundervisning ved en lærer fra specialcenteret i afgrænsede perioder. Kompensatorisk IKT i almenundervisningen Elever, der som følge af læse-/skrivevanskeligheder ikke kan læse eller skrive aldersvarende tekster selvstændigt, har mulighed for at anvende læse- og skriveprogrammet CD-ord på nogle af skolens computere. Det er desuden også muligt at få programmet til egen pc, så eleverne også kan anvende det hjemme. Pågældende elever vil få et kort introduktionskursus i brugen af programmet ved en lærer fra specialcenteret. LKu (LæseKvalificerende Undervisning, Udvikling og Uddannelse) Hvert år har udvalgte elever med læsevanskeligheder mulighed for at deltage i et intensivt forløb gennem LKu. Formålet er, at eleverne får et stort kendskab til brugen af kompensatorisk it og lærer, hvordan de bedst anvender denne viden i deres hverdag. Enhver indgribende indsats sker i et tæt samarbejde med forældrene. Side 39 af 69

40 SFO og sprogudvikling Målsætning Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige for børns trivsel i skolen og for, hvordan de klarer sig i livet. I SFO en vil vi inddrage aktiviteter, der understøtter børnenes læsning og sproglige udvikling også for de børn, der ikke opsøger det selv. Begreberne sprog og læsning skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt udvalg af sproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børnene lærer i alle sammenhænge, skal børnene i SFO en gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan barnet udvikle sproglige færdigheder i samværet med andre. For børn er det af væsentlig betydning at opleve, at færdigheder som læsning og skrivning kan indgå som en naturlig del af deres fritid. Målsætning for overgange For at imødekomme en tidlig indsats for det enkelte barns kompetencer på sprog- og skriftsprogområdet skal det ved overgangen fra dagtilbud til SFO/skole sikres, at information videregives. Ligeledes skal SFO/skole i overgangen til klub sikre, at der i overgangsarbejdet etableres mulighed for at videregive relevant information. I forbindelse med etableringen af handleplanen for læsning i SFO er det vigtigt, at der sammen med undervisningsdelen og forældre udarbejdes en sammenhængende indsats for, at elever med risiko for at udvikle læsevanskeligheder sikres en optimal indsats at der udarbejdes en handleplan for implementering af politikken på de enkelte årgange, og at denne handleplan indskrives i årsplanen at pædagoger og lærere i samarbejde udvikler praksis for overgangsarbejdet i forbindelse med skift fra børnehave til skole og fra SFO til klub at der på teammøder udvikles en evalueringskultur for indsatsen at ledelsen evaluerer indsatsen på årgangsmøder at ledelsen er opmærksom på, om medarbejderne er klædt på til opgaven. Side 40 af 69

41 Rønbækskolens støttecenter Støttecenteret består som tidligere nævnt af AKT-lærere, tosprogsundervisere, specialundervisningslærere og læsevejlere og har en støttende og vejledende funktion i forhold til børn med vanskeligheder. Der afholdes jævnligt møder, hvor en repræsentant fra ledelsen deltager. AKT AKT-teamets opgave er at yde en hurtig og konkret pædagogisk indsats til klasser, enkelte elever, team og lærere. Det kan dreje sig om vejledning og samtale med lærere/team om en klasse, observation i klasser samt konkret arbejde med en klasse eller enkelte elever. Når vi arbejder konkret med enkelte elever, vil det altid ske i samarbejde med klassens lærere, og forældrene vil være informeret. Tosprogsundervisning Sprogstøtteteamets opgave er at varetage den grundlæggende og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Vi vurderer i samarbejde med teamene, hvem der har behov for særlig støtte i dansk som andetsprog. Endvidere deltager sprogstøtteteamet i teammøder i de respektive team, hvor det giver støtte og vejledning til lærerne. Vi er opmærksomme på, at den nye bekendtgørelse i dansk som andetsprog gør klart, at den supplerende undervisning i faget langt hen ad vejen gives som integreret støtte i klassen eller før/efter skoletid. Vi arbejder på, at den enkelte lærer skemamæssigt kan være fleksibel. Sprogstøttelærerne bør være garanter for, at der bliver tænkt på og talt om tosprogede elever, selvom mange i hele lærergruppen ikke har efteruddannelse eller linjefag i dansk som andetsprog. I sprogstøtteteamet er vi bevidste om vigtigheden af den interkulturelle kompetence, der bl.a. handler om at kunne sætte sig ind i, hvordan verden kan se ud med andre menneskers øjne. Specialcenteret Specialcenteret varetager følgende opgaver: Det er ansvarligt for igangsætning af specialpædagogisk bistand. Det forestår undervisning af specialundervisningselever. Det er med til at udtænke nye læsetiltag på skolen. Det giver støtte og vejledning til lærerne i forhold til elever, der fagligt skal rummes i den almene undervisning. Side 41 af 69

42 Specialcenterets årgangskoordinatorer er hver især tilknyttet hhv årg., årg., årg. og årg. Årgangskoordinatorerne har det primære overblik over årgangene og har til opgave: at have et overblik over de fagligt svage elever i både dansk og matematik at deltage i et teammøde på de respektive årgange to gange om året, hvor der er fokus på brugen af specialundervisningstimerne på årgangen hvilke elever har brug for ekstra støtte? i samarbejde med lærerne på årgangen at sikre specialpædagogisk bistand til eleverne i det omfang, det er nødvendigt og muligt at udlevere læse-, stave- og matematikprøver samt at sørge for, at de tages på rette tidspunkt. at sikre, at læsekurser og andre tiltag gennemføres, og at læsepolitikken følges. at sikre, at der afvikles klasselæsekonference på alle årgange på nær 3.-4 årgang. at deltage i overleveringsmøde med børnehaven vedrørende elever med sproglige vanskeligheder at udarbejde en plan i samarbejde med læsevejlederen og videregive informationer til børnehaveklasselæreren. Indskolingskoordinatoren har derudover til opgave at: lave sprogscreening i børnehaveklassen og at rette prøven at indkalde til og afholde klasselæsekonference i forbindelse med sprogscreeningen. Specialundervisningskoordinatoren varetager følgende opgaver: overordnet årsplanlægning af møder i specialcenteret herunder møder med deltagelse af skolepsykolog og læsekonsulent udarbejdelse af dagsorden til møder og ansvar for, at der skrives referater udarbejdelse af skema over de specialundervisningstimer, der læses med elever med særlige vanskeligheder udarbejdelse af oversigt over elever, der modtager specialpædagogisk bistand udarbejdelse af beskrivelse og information til hjemmeside, årsskrift og skolebestyrelse løbende kontakt til ledelse, skolepsykolog og lektiecafé-lærere økonomistyring og indkøb samarbejde med it- og AKT-lærere. Side 42 af 69

43 Læsevejledning Rønbækskolens læsevejledere har til opgave at indsamle læseprøver og lave statistik over resultaterne give råd og vejledning til kollegaer om elever med massive danskfaglige vanskeligheder i forbindelse med indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) forberede og deltage i skolelæsekonference med læsekonsulenten, hvor også ledelsen deltager. deltage i klasselæsekonference i børnehaveklassen i forbindelse med sprogscreeningen holde sig opdateret i forhold til metoder, forskningsresultater og nye materialer afholde klasselæsekonferencer på 3. og 4. årg. på baggrund af læseprøveresultater og herunder give forslag til undervisningsdifferentiering og nye ideer (klasselæsekonferencerne udvides til flere årgange i skoleåret 2011/12) afholde læseaften for forældrene i børnehaveklassen under temaet Legeskrivning og børnestavning afholde læseaften i samarbejde med skolebiblioteket for forældrene i første klasse under temaet Den første læsning afholde spotkurser inden for: a. læse- og staveudviklingen samt forholdet mellem de to. b. begynderlæsning og valg af materialer (metode, materialer osv.) c. læseforståelse på mellemtrinnet d. faglig læsning i overbygningen udvikle tankegangen i forbindelse med læsning i alle fag udarbejde, evaluere og justere handleplanen for læsning evaluere læseindsatsen deltage i møder med forældre og læsekonsulent deltage i møder med forældre. Derudover er der afsat tid til: netværksmøder (3 møder á 3 timer) x 2, hvor læsevejledere i kommunen mødes med læsekonsulenterne. samarbejde/sparring med læsekonsulenten. Side 43 af 69

44 Samarbejdspartnere Støttecenterets nærmeste samarbejdspartnere er: skolebiblioteket skolens it-personale læsekonsulenten skolepsykologen tale/høre-pædagogen uu-vejlederen. Udviklingsområder Denne sprog- og læsepolitik skal løbende evalueres og udvikles. Følgende områder ønske vi at videreudvikle Rønbækskolens it-strategi skal indarbejdes i handleplanen, når it-strategien er færdiggjort. En pixiudgave af årgangsoversigterne skal udarbejdes til lærerne. En forældrefolder med læseråd og vejledning skal udarbejdes. Der skal formuleres lokale mål for læsning i flere fag. Programmet CD-ord skal installeres på alle skolens computere. Programmet skal bruges i den almene undervisning. Forbedre brugen af IT som (kompenserende) værktøj hos elever med læsevanskeligheden og i den almene undervisning. Side 44 af 69

45 Supplerende litteratur Undervisningsmateriale: Funktionel stavning og Tips til funktionel stavning af Herdis Joensen AKEA-materialer findes på skolebiblioteket og på personaleintra Læs på af Hanne Fabrin, Lissie Munch-Jensen og Birthe Post Dansklærerforeningen (klassesæt) Læs med af Hanne Fabrin, Lissie Munch-Jensen og Birthe Post Dansklærerforeningen (klassesæt) Læs og skriv FAGTEKSTER af Ingerlise Moos og Karen Vilhelmsen Alinea (klassesæt) Tid til læseforståelse A af Lena Bülow-Olsen m.fl. Alinea (klassesæt) Faglig litteratur: Det gode læseforløb kortlægning og øvelser af Ingvar Lundberg og Katarina Herrlin Faglig læsning fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Kompensatorisk it af Margit Gade Læseforståelse af Merete Brudholm Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost At læse for at lære- en praksisbog i læringsstrategier af Gerd Fredheim. Læsning i fagene af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes. Faglig læsning i alle fag af Anne Risum Kamp og Lone Skafte Jespersen. Nationale test og anden evaluering af elevernes læsning af Lis Pøhler og Søren Aksel Sørensen Læseudvikling bogen om LUS oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson. Side 45 af 69

46 Bilagsoversigt Oversigt over læse- og staveprøver på Rønbækskolen Faglige læsekurser Retningslinjer ved klasselærerskift Retningslinjer, når der kommer ny elev i klassen Sådan bakker skolebiblioteket op om læsning SFO Rønbækolen hvordan vil vi arbejde med den overordnede handleplan for læsning i SFO Morgenbånd og (faglig)læsning Evaluering hvad tester de forskellige test LUS (LæseUdviklingsSkema) Sammenstilling af LUS og trinmål Læseudviklingen Det gode læseforløb Model for læseudvikling Jørgen Frost Sammenhængen mellem læsning og skrivning Side 46 af 69

47 Læse- og stavetest på Rønbækskolen Et samarbejde mellem dansklærerne, skolebib. og støttecenteret. 0. årgang: sep/okt.: KTI ( Kontrolleret Tegne-Iagttagelse ) anvendes til afdækning af sprogforståelsen. Prøverne Vokaler, Store bogstaver og Find billedet fra Læseevaluering på begyndertrinnet anvendes til afdækning af fonem-, bogstav- og ordkendskab. Prøverne tages af den spec.ansvarlige på årgangen. Efterfølgende klassekonference med gennemgang af eleverne. februar: Opfølgning af prøverne ( Læseevaluering på begyndertrinnet ) fra sept./okt. maj: Prøven Alle bogstaver fra Læseevaluering på begyndertrinnet anvendes til afdækning af samtlige fonemer og bogstavnavne. Prøven tages af den spec. ansvarlige på årgangen. Klassekonference med gennemgang af eleverne. Kommende 1. klasselærere (både dansk- og matematiklærer) deltager i mødet. 1. årgang: jan./feb. + maj: Ordstillingsprøve OS64 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Efterfølgende klassekonference med gennemgang af elevernes læseudikling, læsefærdighed og klassens læseundervisning. Materiale-, metode- og organiseringsmuligheder. Elever, der ligger i anden kategori end A1, B1 og C1 retestes i maj. Side 47 af 69

48 2. årgang: maj: Ordstillelæseprøve OS120 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference som tidligere beskrevet i forbindelse med læseprøven på 1. årgang. 3. årgang: sep: Ordstillelæsningsprøve OS120 revurdering af svage læsere Umiddelbart efter læsekurset. Klassekonference maj: Sætningsstillelæsningsprøve SL60 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference 4. årgang: sep.: Staveprøve ST3 Prøven tages af dansklæreren. maj: Sætningsstillelæsningsprøve SL40 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference 5. årgang: sep: Staveprøve ST4 Prøven tages af dansklæreren. feb.: Læs 5 Prøven tages af spec.ansvarlig for årgangen. Klassekonference Side 48 af 69

49 6. årgang: sep: TL1 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt Staveprøve ST5 Prøven tages af dansklæreren. 7. årgang: sep: TL2 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt Staveprøve ST6 Prøven tages af dansklæreren. 8. årgang: sep: TL3 Prøven tages af dansklæreren. Klassekonference om nødvendigt Staveprøve ST7 Prøven tages af dansklæreren. Elever, der viser et usikkert i resultat, genprøves senere/testes yderligere efter aftale med faglæreren. Prøveresultaterne indsamles. Desuden foretager 2-sprogslærerne i løbet af et skoleår en sprogscreening af alle 2- sprogede elever. støttecenteret, dec. 10 Side 49 af 69

50 Faglige læsekurser på Rønbækskolen Læsekurser lægges i starten af skoleåret, så der efterfølgende kan tages læseprøver til brug ved udarbejdelse af elevplaner og skole-hjemsamtaler. Skolebibliotek og støttecenter er behjælpelige med materialer. Vi anbefaler at man fra 2. klasse via elevweb benytter læsekontrakt mindst 2 x årligt. Det anbefalede antal læste sider bør svare til mindst 10 sider pr. dag. Vi abonnerer på Condidacts materialerne: og og hvor man kan finde meget faglig og skønlitterært læsning incl. opgaver. 1. årgang: Skønlitterært læsekursus (skolebib.): Læs lydret 1 8x9 titler med værkstedsopgaver - Specialpædagogisk forlag Abesebøger, m.m. Fagligt læsekursus: Solstrålebøger + opgaver/lærervejledning 2. årgang: Skønlitterært læsekursus: Billy i bogen. Mini Zoom incl. Forståelsesopgaver Læsekursus for hele klassen klasse incl. forståelsesopgaver Fagligt læsekursus: Solstrålebøger + opgaver/lærervejledning. Side 50 af 69

51 Skønlitterært læsekursus: 3. årgang: Afholdes af dansk lærer og støttecenteret i samarbejde med skolebiblioteket. Varighed: Èn/to timer dagligt i tre uger. Materialer fra støttecenteret + skolebiblioteket Fagligt læsekursus: Jeg læser om (bøger om forskellige lande) værkstedsopgaver på forlaget GO s hjemmeside. Fagligt læsekursus for klasse på Et forløb over 2-3 uger med 1-2 timer hver dag får eleverne tid til koncentration. Fagligt læsekursus: 4. årgang: De små fagbøger med opgaver - har i kalenderåret 2011 adgang til at printe opgaver ud til alle bøger. Fagligt læsekursus for klasse på Et forløb over 2-3 uger med 1-2 timer hver dag får eleverne tid til koncentration. Fagligt læsekursus: 5. årgang: Mysteriet om (Bamudatrekanten, Dracula ) - med opgaver Fagligt kursus: 6. årgang: Læs med! / Fagbøger og faglig læsning. Arbejder med læseteknikker, hastighed mv. 7. og 8. årgang: Læs På læsetræning i de ældste klasser læseforståelse, læseteknikker herunder bl.a. hastighedstræning, skimming og notatteknik. Side 51 af 69 Støttecenteret og skolebiblioteket januar 2011

52 Retningslinjer ved klasselærerskift Når klasselærerskiftet må offentliggøres, orienteres eleverne mundtligt. Forældrene orienteres skriftligt via brev (gerne på intra) udformet af gammel og ny klasselærer i fællesskab. Der afholdes et overleveringsmøde mellem gammel og ny klasselærer. Hvis klasselærerskiftet sker allerede i indskolingen, er både gammel klasselærer og SFO-pædagog med til overleveringsmødet. Det bør desuden overvejes, om andre lærere fra teamet skal deltage i mødet. Ved overleveringsmødet er det vigtigt at få snakket følgende punkter igennem: 1) Klassen generelt Klassens sociale klima, omgangsformer og klasseregler Aftaler i klassen meddelelsesbog, lektiebøger mv. Forældregruppen forældreråd, forventninger og samarbejde Eksempel på forældrebrev, eksempel på indbydelse til skole/hjem-samtale, dagsorden for sidste forældremøde Overdragelse af klasseting såsom fotoalbum, feriemappe osv. Vi plejer at omkring fødselsdage, jul.. 2) Årsplan Sociale og faglige mål Forløb, emner og arbejdsformer herunder ændringer, der ikke fremgår af planen UEA-, sexual- og færdselsundervisning m.m. hvad har man været omkring? 3) Gennemgang af hver enkelt elev Faglige standpunkt, herunder de sidste stave- og læseprøver, matematikprøver osv. Socialt og kammeratskabsmæssigt Elever og/eller forældre med særlige behov Udtalelse fra specialcenter Møde med specialcenterlærer Vedtaget i MED d Rev. i MED d Side 52 af 69

53 Retningslinjer, når der kommer en ny elev i klassen Klasselæreren sørger i samarbejde med sekretæren for udlevering af: Klassens årsplan - herunder anden overordnet information om skoleåret - kommende arrangementer, udflugter mv. Hvis børnehaveklasse, også folder om forventninger i børnehaveklassen Meddelelsesbog Klasseliste m. adresser, telefonnumre og -adresser Oplysning om klassens forældrerådsrepræsentanter Evt. klassebillede med navne Klassens lærere/pædagoger og deres telefonnummer Seneste forældrebrev Kørselstilladelse Retningslinjer for fravær Skema Taskebøger Mapper Hæfter Endvidere skal klasselæreren sørge for, at teamkolleger og andre lærere med undervisning i klassen orienteres om eleven og om, hvornår eleven starter i klassen at der bliver oprettet biblioteksnummer at eleven får en pc-kode at kode og vejledning til forældre- og elevintra udleveres at det vurderes o om der skal tages kontakt til afleverende skole ang. materialer eller andet, vi bør vide o om det er en elev med særlige behov. Når eleven starter, kan det være en god ide på forhånd at have lavet en velkomstbog til den nye klassekammerat at lade klassens elever præsentere sig selv eller hinanden for den nye elev at den nye elev fortæller om sig selv evt. ud fra spørgsmål, som læreren eller klassen stiller. Side 53 af 69

54 at to elever fra klassen påtager sig et særligt ansvar for at hjælpe og inddrage den nye kammerat i gruppen, således at o de kan spørges til råds om plejer og andet, den nye elev er usikker på o minimum den ene deler arbejdsbord med den nye elev o de er opmærksomme på kammeraten i frikvartererne o de viser eleven rundt på skolen o de sørger for, at eleven kommer med de rigtige steder hen ved undervisning uden for eget lokale. Vedtaget i MED d Rev. i MED d Retningslinier, når der starter et nyt barn i SFO Følgende udleveres eller sendes ud inden starten: - SFO-indmeldelsespapir - Velkomstpjece til forældrene - Aftaleseddel - Aftale om besøg i SFO Vedtaget i MED d Rev. i MED d Side 54 af 69

55 Sådan bakker skolebiblioteket op om læsning Skolebiblioteket giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning, ligesom det tilbyder en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. Et eksempel på en læseoplevelse er morgenlæsning/læsebånd, hvor skolebiblioteket stiller materialer til rådighed for børnenes læsning. Et andet eksempel er historiefortælling på skolebiblioteket. Skolebiblioteket underviser i biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne selv kan være med til at finde de gode bøger. Her på Rønbækskolen bruger vi LUS (LæseUdviklingsSkema). I den forbindelse opgør vi bøgerne i læsbarhed (man letter bøger) i indskolingsafdelingen, således at børnene kan se, hvilke bøger de nu kan læse. Vi synliggør lydrette bøger og læse let-bøger til den allerførste læsning ved at markere dem med røde, grønne og blå mærker. Vi hjælper med materialer i forskellige sværhedsgrader til skønlitterære læsekurser på især 1., 2., og 3. årgang i samarbejde med lærerne og specialcentret. Opgaver til en del af letlæsningsbøgerne kan vi også hjælpe med at finde bl.a. på nettet. Vi har faglige læsekurser til 2. klassetrin (solstrålebøgerne), klassetrin (Jeg læser om ), 4. klassetrin (De små fagbøger) og 6. klassetrin (Mysteriet om ), som består af fagbøger og opgaveark. Endvidere tilbyder vi kurser/vejledning for lærerne i forbindelse med læsekursus på og Vi er optagede af, at vores elever bruger biblioteket og kan låne bøger, der svarer til deres alderstrin, læseudviklingsniveau og interesse. Det er vigtigt for at bibeholde deres læselyst. Derfor har vi i år sat fokus på mellemtrin og udskoling, da vi de sidste mange år har haft fokus på indskolingen og begynderlæsning. Det gør vi bl.a. ved i samarbejde med dansklærerne og ledelsen at debattere fordele og ulemper ved en evt. omstrukturering af udlånstider, booktalk, elevrådsinddragelse m.m. Side 55 af 69

56 SFO Rønbækskolen Hvordan vil vi arbejde med den overordnede handleplan for læsning i SFO. Indhold: 1. Målsætning, herunder overgange Side: 1 2. Fokuspunkter Side: 1 3. Overordnet indsats for alle årgange Side: 2 4. Opmærksomhedspunkter og eks. på 0. årgang. Side:3 5. Opmærksomhedspunkter og eks. på 1. årgang. Side: 4 6. Opmærksomhedspunkter og eks. på 2. årgang. Side: 5 7. Opmærksomhedspunkter og eks. på 3. årgang. Side: 6 1)Målsætning: Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige for børns trivsel i skolen, og for hvordan de klarer sig i livet. I sfo en vil vi inddrage aktiviteter, der understøtter børnenes læsning og sproglige udvikling også for de børn, der ikke opsøger det selv. Begreberne Sprog og Læsning skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt udvalg af sproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børnene lærer i alle sammenhænge, skal børnene i sfo gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan barnet udvikle sproglige færdigheder i samværet med andre. For børn er det af væsentlig betydning, at opleve, at færdigheder som læsning og skrivning kan indgå som en naturlig del af deres fritid. Målsætning for Overgange: For at imødekomme en tidlig indsats for det enkelte barns kompetencer på sprog- og skriftsprogområdet skal der ved overgangen fra dagtilbud til sfo/skole sikres, at information videregives. Ligeledes skal sfo/skole i overgangen til klub sikre, at der i overgangsarbejdet etableres mulighed for at videregive relevant information. 2) I forbindelse med etablering af sprog- og læsepolitik i SFO er det vigtigt at: Der sammen med undervisningsdelen og forældre udarbejdes en sammenhængende indsats for, at elever med risiko for at udvikle læsevanskeligheder sikres en optimal indsats. Der udarbejdes en handleplan for implementering af politikken på de enkelte årgange, der indskrives i årsplanen. Pædagoger og lærere i samarbejde udvikler praksis for overgangsarbejdet børnehave/skole og skole/ klub. Der på teammøder udvikles en evalueringskultur for indsatsen. Ledelsen evaluerer indsatsen på årgangsmøder Ledelsen er opmærksom på medarbejderne er klædt på til opgaven. Side 56 af 69

57 3) Overordnede indsatsområder for alle årgange i SFO: Der er etableret lektieafe på alle årgange. Lektiecaferne er åbne 1-2 gange om ugen. Sfo har en sprogkoordinator, der har til opgave at indsamle relevante oplysninger og materialer samt støtte pædagogerne i udarbejdelse af handleplaner. Ligeledes skal sprogkoordinatoren sammen med sfo lederen være koordinerende i samarbejdet med undervisningsdelen. Alle pædagoger og pædagogmedhjælpere har i et oplæg fra sfo ens sprog-koordinator fået en fælles forforståelse for arbejdet med sprog i fritiden. Der er etableret et motorikhold på tværs af årgangene. Dette hold er sammensat i samarbejde med undervisningsdelen og med forældrenes accept. Formålet med motorikholdet er gennem motoriske øvelser og lege, at optimere barnets forståelse for egen krop, samt gennem sprog og bevægelse at udvikle den auditive og visuelle koordinering. Der er plads til 12 børn på holdet, der varetages af en pædagog og en medhjælper. Der er etableret et sproghold i sfo på en af årgangene, hvor der er flere børn med behov. Alle årgange har hver uge indlagt tider i hal og gymnastiksal. Formålet med den fysiske aktivitet er, at idræt og holdsport bidrager til udvikling af sociale færdigheder, selvtillid og glæde. Samtidig er der en del der tyder på, at børn der er regelmæssig fysisk aktive, har bedre koncentrationsevne og hukommelse og klarer sig bedre bogligt. I september måned har sfo på tværs af årgangene en Bevægelsesuge, hvor børnene introduceres til diverse lege og boldspild. Alle årgange har et fysisk miljø, der imødekommer børns forskellige behov. Der er muligheder for leg og bevægelse på gulv tæpper osv. Miljøet er kendetegnet ved, at de fysiske rammer ikke er stationære men flytbare og fleksible. Der er ligeledes rum til fordybelse og ro. På alle årgange er der visuelle tavler, piktogrammer, der understøtter børnenes muligheder for at overskue dagen og deltage i relevante aktiviteter. Dette tilgodeser både de børn, der er sprogligt svage samt giver børn, der har særlig brug for struktur et bedre overblik samt øger selvstændiggørelsen af det enkelte barn. IT benyttes på alle årgange. Opmærksom på, at bruge skolens PIT er i fritidsdelen. Alle årgange har computere og efter efterårsferien 2010 udvides kapaciteten. Dette øger muligheden for videndeling og brug af computere børnene imellem samt pædagogernes kreativitet sættes i spil på en ny og spændende måde. Hyggesnak: Der opstår i hverdagen en række situationer, som er oplagte til uformel hyggesnak. Eksempelvis under spisning, i garderoben, på legepladsen, under madlavning, når barnet bliver hentet sent, osv. Der tales om oplevelser, det, der fylder og meget andet. Disse øjeblikke er unikke og opleves af børn (og voksne) som små stjernestunder der giver god kontakt og tryghed. Disse hyggestunder planlægges ofte for enkelte børnegrupper, tosprogede børn og børn med særlige behov, og er med til at give børnene rum til, at sætte ord på følelser og fremme integrationen af børn med andre kulturbegreber og begrebsforståelser. Side 57 af 69

58 4) ÅRGANG: 0 SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ: Overskuelighed og kommunikation Lektiecafe EKSEMPLER PÅ PRAKSIS: Fællessamling ved sfo start. Sætte ord på. Brug af piktogrammer til forståelse for dagligdagen. Giver samtidig børnene trygge rammer for at have ordet i en stor forsamling. Synge fællessange, lege og snakke om årstider osv. Opmærksom på korte, præcise sætninger og meget få beskeder, gerne gentagelser. Understøtte børnene i legeskrivning, vente på tur, legeskrivning, rim og remser samt skrive og læseretning. Aktiviteter I forbindelse med jul, fødselsdag o. lign. skriver eget navn, morfar osv. Regellege samt rim og remser Opmærksom på årstiden i forhold til planlægning af aktiviteter Drage brug af IT ind i forskellige aktiviteter Læsning Begrebs-arbejde Give rum for højtlæsning i store grupper samt i små grupper, hvor der tales om indhold, og hvor børnene selv digter videre. Fonologisk opmærksomhed: rim, remser og sanglege. Benytte biblioteket og hjælpe børnene med at finde relevant og spændende litteratur. Have bøger på årgangene, der giver lyst til fordybelse og snak barn/barn og barn/voksen. Opmærksom på læse/stille miljøer ved indretning af årgangene Pædagogerne skal være opmærksomme på, at understøtte begreberne i daglig tale. Børnene er modenhedsmæssigt på forskellige niveauer og er ofte usikre på mange begreber. Vigtigt at børnene med egne ord forklarer, hvordan de har forstået en besked for at træne, men samtidig undgå misforståelser. EVALUERING: Efter sprogscreening i september, opmærksom på børn, der evt. skal have særlig støtte. Løbene evaluering af årsplanen i team og årgangsteam. Side 58 af 69

59 VIGTIGT: Med hensyn til opstart af 0.årgang startes overgangsarbejdet i december. Vores retningslinjer følges og der evalueres i november sammen med børnehaverne. 5) ÅRGANG:1 SÆRLIG OPMÆRKSOMPÅ: Overskuelighed og kommunikation EKSEMPLER PÅ PRAKSIS: Fortsætte fællessamling. Øge beskeder. Give børnene tid til, at være med til at bestemme emner til fælles drøftelse. Starte med små skuespil og eventyr Lektiecafe Aktiviteter Selvstændiggørelse I samarbejde med undervisningsdel og forældre sikre, at alle børn er startet på skrivning og læsning. Øve med børn, der har behov. Lege lege, hvor der indgår skrivning, f.eks. købmand, pizzeria og posthus. Gætte gåder, fortælle opdigtede historier. Tegne og skrive tegneserier osv. Danse, spille rollespil Fonologisk opmærksomhed: Rim, remser og sanglege. Begynde at bruge musiklokalet. Bruge børneopskrifter ved madlavning Højtlæsning på nogenlunde faste tider et par gange om ugen Drage IT in i aktiviteter Tage ansvaret for oprydning, huske at tage tøj på efter forholdene, overholde aftaler. Ture Tage på ture, hvor de skal øve sig i, at tage vare på sig selv og være forudseende. Snakke om, hvad der sker i trafikken, i butikker, hvordan man færdes i en skov osv. EVALUERING: Evaluering af årsplan i team og årgangsteam. Opmærksom på lektiecafe, aftaler med forældre og lærere. Brug af PIT er i forbindelse med læsesvage elever. Side 59 af 69

60 6) ÅRGANG: 2 SÆRLIG OPMÆRKSOMPÅ: Overskuelighed og kommuikation Aktiviteter Lektiecafe Læsning EKSEMPLER PÅ PRAKSIS: Der er måske ikke behov for samling hver dag, børnene kan nu begynde at øve sig i, at holde børnemøder. Opførelse af skuespil, show, osv. Evt. selv skrive tekster. Begynde at lave og huske aftaler indgået med forældre og kammerater. Svømning starter, gode muligheder for leg i vandet, koordinering af hele kroppen. Børnene kan nu varetage mange praktiske opgaver i SFO. Vigtigt at få alle børn med. Konflikter kan nu løses bedre ved hjælp af kommunikation, opmærksom på konfliktløsningstrappen. Der kan med fordel spilles spil med tekst, børne- Jeopardi o. lign. Voksenstyrede konkurrencer, lege osv. kan nu med fordel lægges mere over til børnene de skal nu øve sig i, at styre kommunikationen. Opmærksom på højtlæsning og hvad de reelt skal arbejde med ifølge lektiebøger. Der laves aftaler med enkelte børn i samarbejde med forældre og lærere. Mange børn læser nu rigtig godt, hjælpe med i SFo at finde rum til fordybelse af deres læsebøger, evt. sammen med kammerater. EVALUERING: Evaluering af årsplan i team og årgangsteam. Opmærksom på lektiecafe, aftaler med forældre og lærere. Brug af PIT er i forbindelse med læsesvage elever. Side 60 af 69

61 7) ÅRGANG: 3 SÆRLIG OPMÆRKSOMPÅ: Overskuelighed og kommunikation Selvstændighed Aktiviteter Lektiecafe EKSEMPLER PÅ PRAKSIS: Børnemøder og tilrettelæggelse af dem, kan børnene nu selv være en del af I forbindelse med daglig kommunikation om indhold skal børnene selv holde sig orienterede ved hjælp af computer, piktogrammer eller aktionboard. Vores 3. årg. bærer præg af, at børnene skal blive bedre til at tilrettelægge deres fritid. Aftaler indgået med pædagoger og forældre skal øves. De skal selv opsøge information og indgå aftaler. Vi skal vejlede børnene i dette projekt og give dem nye øvelser. IT er en del af denne pakke Børnene kan nu selv tilrettelægge diverse konkurrencer, lave skemaer osv. Børnene, tweens (in between barn og teenager), har mange spørgsmål om livets gang der brænder på Vigtigt at gribe disse spørgsmål og bruge dem i dagligdagens pædagogik. Spil af længere varighed kan med fordel indkøbes, strategiske spil er mange glade for. Videreførelse af 2. årgang. Børnene har fået længere skolegang og fritidsinteresser. Sammen med skole og forældre skal vi støtte børnene i at organisere deres lektielæsning. Der vil være en del børn, der har brug for direkte hjælp til at løse opgaver i matematik og skriftlige fag. VIGTIGT: Vedr. overgangen sfo/klub. Overgangsarbejdet starter i januar. Gældende retningslinjer for overgange følges. Der evalueres i november med klubben. EVALUERING: Evaluering af årsplan i team og årgangsteam. Opmærksom på brug af PIT er i forbindelse med læsesvage elever. Side 61 af 69

62 Evaluering v. Søren Aksel Sørensen, 2010 Side 62 af 69

63 LUS (LæseUdviklingsSkema) Fase 1 Den udforskende fase Læseren er gradvis ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet sig funktionelle læsestrategier og konsoliderer nu sin læsefærdighed ved læsning af nogle længere tekster med færre billeder. Gradvis mindskes fokus på afkodningen. Pkt. 1. Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Pkt. 2. Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. Pkt. 3. Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Pkt. 4. Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Helordslæsning Pkt. 5. Lister ud nye ord ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Pkt. 6. Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv. Pkt. 7. Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt under afkodningen af teksten selvkorrektion er sædvanlig. Pkt. 8. Kan erstatte en tale-lytte situation med en skrive-læse situation. Pkt. 9. Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Pkt. 10. Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eksempel på strategier: pkt. 4. ordbilleder, pkt. 5. finder ud af nye ord ud fra allerede kendte ord, pkt. 6. og pkt. 7. bruger nogle af bogstavernes lyde i afkodningen af nye ord, pkt. 9. bruger bogstavernes lyde effektivt i afkodningen af ukendte ord. Pkt. 11. Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt. Pkt. 12. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsning er endnu ikke flydende. Fase 2 Den ekspanderende fase Læseren har nu et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til at omfatte bøger med et meget større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. Efter opnået kvalitet i den løbende læsning, optræder i denne fase tre nye læsemåder: Nemlig søgelæsning i pkt. 14, instruktionslæsning i pkt. 16, og dybde- og overblikslæsning i pkt. 19. Side 63 af 69

64 Pkt. 13. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. Pkt. 14. Søgelæsning. Finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst. Pkt. 15. Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. Pkt. 16. Instruktionslæsning. Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Pkt. 17. Tv-tekster Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne. Pkt. 18. Bogsluger Læser meget, læser af lyst Pkt. 18 a. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Pkt. 18 b. Har let ved at læse, læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer. Pkt. 18 c. Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt. Pkt. 19. Dybde- og overblikslæsning. Kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur. At være litterært læsende forudsætter en abstrakt og hypotetisk tænkning. Det betyder, at læseren skal kunne forstå principper, som ikke umiddelbart modsvares af en ordret formulering i teksten og forstå hypotetiske ræsonnementer, dvs. kunne drage slutninger om foreteelser uden for egen konkrete forestillingsverden. Den litterære læsning giver mulighed for selvstændigt at kunne trænge ind i sagprosa og skønlitterære tekster inden for forskellige og successivt forstå indholdet i metaforer og nye dimensioner på forskellige niveauer. Fase 3 Den litterære fase Litterær læsning, Litterat Har udviklet en funktionel og selvstændig læsning, forstår, anvender, tolker og reflekterer over skrevne tekster, udvikler sin viden og sit potentiale via en hypotetisk og ubunden tænkning. Side 64 af 69

65 Sammenstilling af LUS og trinmål Ved slutningen af 0. klasse: eleven er nået til LUS punkt 3 - Viser at det skrevne kan man sige. Ved slutningen af 1. klasse: eleven er nået til LUS punkt 9 - Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Ved slutningen af 2. klasse: eleven er nået til LUS punkt 12 - Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsning er endnu ikke flydende Ved slutningen af 3. klasse: eleven er nået til LUS punkt 15 - Læserflydende med god forståelse foretrækker stillelæsning Ved slutningen af 4. klasse: eleven er nået til LUS punkt 16 Instruktionslæsning Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Ved slutningen af 6. klasse: eleven er nået til LUS punkt 18a - Bogslugerfasen. Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål Ved slutningen af 9. klasse: eleven er nået til LUS punkt 19 - Dybde- og overblikslæsning. Kan i en allerede læst tekst, hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur Side 65 af 69

66 Læseudviklingen Det gode læseforløb Model for læseæudvikling Jørgen Frost Side 66 af 69

67 Side 67 af 69

68 Model for læseudvikling Jørgen Frost Side 68 af 69

69 Sammenhængen mellem læsning og skrivning Side 69 af 69