Danmarks Nationalbank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 4. kvartal Del D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet den 6. december Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Aktuelle økonomiske og monetære tendenser... 1 Produktivitet og omkostningseffektivitet i den finansielle sektor.. 41 Kim Abildgren og Mark Strøm Kristoffersen, Økonomisk Afdeling, Nicolai Møller Andersen, Betalingsformidlingskontoret, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Arbejdsproduktiviteten i den danske finansielle sektor målt ved kreditgivning eller finansielle aktiver i forhold til beskæftigelsen er steget betydeligt de seneste årtier. Hvad angår omkostninger i forhold til indtægter, ligger danske kreditinstitutter midt i feltet sammenlignet med andre EU-lande. Nogle af de danske pengeinstitutter har en efficiens, som er fuldt på højde med de mest effektive udenlandske pengeinstitutter. Der er imidlertid også visse danske pengeinstitutter primært tilhørende Finanstilsynets gruppe 3 og 4 som har en efficiensmæssig afstand op til de mest effektive danske pengeinstitutter. De senere års konsolideringer har bidraget til en stigning i den gennemsnitlige efficiens i sektoren. Nationalbankens prognoser for dansk økonomi Kirstine Eibye Brandt og Niels Arne Dam, Økonomisk Afdeling Nationalbanken begyndte i 2007 at offentliggøre prognoser for dansk økonomi. De indgår i Nationalbankens løbende vurdering af dansk økonomi, som er med til at danne grundlag for Nationalbankens initiativer og anbefalinger. Nationalbankens prognoser for indeholder betydelige fejlskøn for udviklingen i BNP, særligt under recessionen i Bedre går det med skøn for ledighed og især inflation. Analysen illustrerer det afgørende i at fastholde et bredt perspektiv på økonomien fremfor et ensidigt fokus på BNP-væksten. Prognosernes anvendelighed må i sidste ende afgøres ud fra, om de bidrager positivt til grundlaget for Nationalbankens dispositioner i perioden. En gennemgang af viser, at en række grundlæggende udfordringer og ubalancer i dansk økonomi kunne identificeres og adresseres.

4 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Omsætningen i pengemarkedet er faldet i 2013 i forhold til Det fremgår af Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse, som beskrives nærmere i artiklen. Faldet i aktiviteten i pengemarkedet kan især tilskrives et fald i omsætningen af usikrede dag til dag-pengemarkedslån. Det skal ses i lyset af, at Nationalbanken af hensyn til fastkurspolitikken indførte negativ indskudsbevisrente i juli 2012 og samtidig udvidede foliorammerne. Uanset den lavere omsætning i pengemarkedet er den pengepolitiske transmission til dag til dag-renten intakt. Det øgede folioindestående har medført, at ændringer i likviditetsforholdene påvirker rentedannelsen i dag til dag-markedet i mindre grad end tidligere. I artiklen illustreres transmissionen til dag til dag-renten. Normalisering af sikkerhedsgrundlaget og ophør af 6-måneders lån Lars Rohdes tale på Realkreditrådets årsmøde 26. september Lars Rohdes tale på Finansrådets årsmøde 2. december Pressemeddelelser årgang, nr. 3

5 1 Aktuelle økonomiske og monetære tendenser SAMMENFATNING Den internationale økonomi er i moderat fremgang, om end med store forskelle på tværs af regioner. Et opsving er i gang i USA på trods af betydelige finanspolitiske stramninger, og i euroområdet er økonomien nu vokset svagt to kvartaler i træk, bl.a. fordi der er fremgang i det private forbrug og investeringerne. Den økonomiske aktivitet i vækstøkonomierne er bremset lidt op. I euroområdet er statsrentespændet mellem de syd- og nordeuropæiske lande indsnævret. Det afspejler, at spændingerne på de finansielle markeder er aftagende, og de økonomiske udsigter er blevet bedre. Spredningen i bankernes udlånsrenter er ligeledes mindsket, men der er stadig store forskelle på tværs af landene. Det samme er tilfældet for kreditvæksten, som for euroområdet under ét er negativ. Fremgangen i verdensøkonomien ventes gradvist at tage til i de kommende år, især trukket af USA. Den forventede negative vækst i euroområdet for hele 2013 afløses af positiv vækst på omkring 1 pct. i Der har været positiv vækst i dansk økonomi de sidste to kvartaler. Det afspejler hovedsagelig fremgang i eksporten og det offentlige forbrug, mens det private forbrug fortsat ikke har løftet sig. Det er derfor endnu ikke entydigt, om et selvbærende opsving er i gang. Boligmarkedet er i bedring, og regionalt har der været ganske høje stigninger i priserne det seneste år. Det gælder især i hovedstadsområdet. Bruttoledigheden er faldet gennem 2013 og lå i oktober på det laveste niveau i fire år. Ledigheden er især for nedadgående blandt ufaglærte og inden for byggefagene. Der er stadig en del ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, men de første tegn på en stramning af arbejdsmarkedet er alligevel begyndt at vise sig. De kommende år ventes det private forbrug at trække væksten i bruttonationalproduktet, BNP. Finanspolitikken er så ekspansiv, som rammerne i budgetloven og finanspagten tillader, og skønnes at være omtrent neutral for BNP-væksten i BNP ventes i år at stige med 0,4 pct. Væksten skønnes til 1,5 pct. næste år og 1,6 pct. i Det betyder, at det negative produktionsgab indsnævres gradvist de kommende år. Udviklingen på bolig- og arbejdsmarkederne bør følges tæt for at sikre,

6 2 at den forventede fremgang bliver holdbar, og at der ikke opbygges ubalancer i økonomien. Risiciene for prognosen vurderes at være lidt mere opadrettede end tidligere. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER Konjunkturudvikling og vækstudsigter Der er moderat vækst i den internationale økonomi. Aktiviteten tager til i de avancerede økonomier, hvor især USA's økonomi viser gode takter, mens fremgangen i vækstøkonomierne er aftaget. Euroområdets økonomi voksede i 3. kvartal med 0,1 pct. mod 0,3 i 2. kvartal. Væksten har således været svagt positiv to kvartaler i træk. Den svagere fremgang i 3. kvartal afspejler primært en mere afdæmpet aktivitet i Tyskland og et lille fald i Frankrigs BNP. Blandt de kriseramte lande voksede Spaniens økonomi for første gang siden 1. kvartal 2011, og både Irland og Portugal havde positiv vækst de seneste to kvartaler. Det sammensatte Purchasing Managers' Index, PMI, som giver en god indikation af den økonomiske udvikling, peger på en fortsat behersket fremgang i den økonomiske aktivitet i 4. kvartal, jf. figur 1 (venstre). Væksten i den amerikanske økonomi tiltog i 3. kvartal med en vækst på 0,9 pct., jf. figur 1 (højre). Den delvise nedlukning af den offentlige administration i oktober forventes kun at påvirke aktiviteten svagt negativt i 4. kvartal, og PMI-indikatoren peger på fortsat pæn fremgang. I Storbritannien vendte den økonomiske udvikling et par kvartaler tidligere end i euroområdet. Opsvinget ser ud til at have fået fæste, idet BNP nu er vokset tre kvartaler i træk senest med 0,8 pct. i 3. kvartal. Fremgangen i den økonomiske aktivitet skyldes primært, at det private forbrug og investeringerne er steget. PMI OG BNP-VÆKST I EUROOMRÅDET OG USA Figur 1 Indeks Euroområdet Pct., kvt.-kvt. Indeks USA Pct., kvt.-kvt. 70 2, , , , , , , , , , PMI, euroområdet BNP-vækst, euroområdet (højre akse) PMI, USA BNP-vækst, USA (højre akse) Anm.: Indeksene er det samlede PMI-indeks for fremstillings- og servicesektoren (composite output). Kilde: Reuters EcoWin.

7 3 Den japanske økonomi har reageret positivt på de pengepolitiske lempelser og regeringens finanspolitiske stimulus i begyndelsen af året. BNP-væksten aftog dog i 3. kvartal til 0,3 pct. efter to kvartaler med en fremgang på ca. 1 pct. hvert kvartal. Den økonomiske aktivitet i vækstøkonomierne er bremset lidt op efter en længere periode med høje vækstrater. For vækst- og udviklingsøkonomierne er BNP-væksten samlet set faldet med 3 procentpoint fra 7,5 pct. i 2010 til 4,5 i I euroområdet har ledigheden ligget stort set konstant på 12,1 pct. det sidste halve år, mens beskæftigelsen er faldet. I flere eurolande bl.a. Tyskland, Portugal og Irland er ledigheden faldet siden årsskiftet. Arbejdsløsheden i USA har været faldende siden 2009 og udgjorde i november 7,0 pct. Det afspejler både, at beskæftigelsen er gået frem, og at erhvervsfrekvensen er faldet. Den høje ledighed i euroområdet bidrager til et afdæmpet lønpres, jf. figur 2 (venstre). Det påvirker prisudviklingen, hvor kerneinflationen siden begyndelsen af 2012 er reduceret til 1 pct. i november i takt med, at lønstigningstakten er aftaget. Stigningen i det samlede forbrugerprisindeks, som derudover bl.a. påvirkes af faldende energipriser, er siden udgangen af 2011 faldet fra over 3 pct. til 0,9 i november. Apprecieringen af den nominelle effektive eurokurs med ca. 10 pct. fra sommeren 2012 og frem til oktober har bidraget til den afdæmpede prisudvikling. Studier fra bl.a. Den Internationale Valutafond, IMF, viser, at en 10 pct. appreciering af den nominelle effektive eurokurs isoleret set vil reducere inflationen i euroområdet med ca. 1 procentpoint efter halvandet år 1. I USA er inflationstakten ligeledes faldet. Deflatoren for det private forbrug (den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne mål for prisudviklingen) er aftaget fra knap 3 pct. i midten af 2011 til 0,7 pct. i oktober, jf. figur 2 (højre). Lønstigningstakten har derimod løftet sig, hvilket kan tyde på et øget kapacitetspres i økonomien. I USA har udviklingen i valutakursen mindre betydning for prisudviklingen end i euroområdet, hvilket bl.a. skyldes, at mange råvarepriser noteres i dollar, og at USA i mindre grad importerer varer til indenlandsk produktion 2. Olieprisen (Brent) var i begyndelsen af 2012 oppe på 125 dollar pr. tønde, men er i begyndelsen af december faldet til 112 dollar. Priserne på oliefutures indikerer, at markedet forventer, at olieprisen falder til 106 dollar pr. tønde i løbet af det kommende år. Foruden fald i pro- 1 Hamid Faruqee, Exchange rate pass-through in the euro area, IMF Staff Papers, vol. 53, nr. 1, Linda S Goldberg og José Manuel Campa, The sensitivity of the CPI to exchange rates: distribution margins, imported inputs, and trade exposure, The Review of Economics and Statistics, maj, 2010.

8 4 PRIS- OG LØNUDVIKLING I EUROOMRÅDET OG USA Figur 2 Pct., år-år 6 Euroområdet Pct., år-år 6 USA Forbrugerpriser, HICP Timeløn, industri Deflator for det private forbrug (PCE) Timeløn, fremstillingssektor Kilde: Reuters EcoWin. duktionsomkostningerne og forbrugerpriserne vil faldende oliepriser også have en positiv effekt på den økonomiske aktivitet i både euroområdet og USA, fx via større fremgang i de reale disponible indkomster. Siden 2011 har den indenlandske efterspørgsel i euroområdet påvirket den økonomiske aktivitet negativt. Det private forbrug er faldet, bl.a. fordi reallønnen er faldet, og finanspolitikken er strammet. Disse faktorer er ved at ebbe ud, og tilbagegangen i de reale disponible indkomster er derfor aftaget. Det har understøttet en bedring i det private forbrug, som nu er vokset svagt to kvartaler i træk. For euroområdet som helhed er husholdningernes reale nettoformue pr. indbygger faldet svagt siden 2007, jf. figur 3 (venstre). Det dækker imidlertid over store forskelle mellem de nord- og sydeuropæiske eurolande. I de nordeuropæiske eurolande er nettoformuen steget svagt siden 2009 på grund af en lille stigning i både boligformuen og den finansielle formue, mens nettoformuen i de sydeuropæiske lande er faldet støt siden krisens begyndelse, især som følge af nedgang i boligformuen. Husholdningerne i nogle af eurolandene er endvidere i færd med at nedbringe deres gæld og har udsigt til et fortsat fald i formuen som følge af faldende boligpriser. Virksomhedernes investeringer er endvidere faldet markant siden 2011 som følge af ledig kapacitet og svage økonomiske udsigter. Også her er der dog tegn på en vending, idet investeringerne steg både i 2. og 3. kvartal. Det afspejler et mere positivt syn på fremtidige afsætningsmuligheder og en bedring i de finansielle vilkår. Nettoeksporten har udviklet sig positivt siden 2010 på trods af en svag global efterspørgsel og euroens appreciering siden sommeren Det skyldes især den svækkede indenlandske efterspørgsel, men også en styrket lønkonkurrenceevne i de sydeuropæiske lande.

9 5 HUSHOLDNINGERNES REALE NETTOFORMUE I EUROOMRÅDET OG USA Figur euro (2010-priser) pr. indbygger 250 Euroområdet Boligformue, brutto Pension og livsforsikringer Anden finansiel nettoformue dollar (2010-priser) pr. indbygger 250 USA 225 Anm.: Boligformuen i euroområdet er opgjort for Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Portugal og Spanien. Nettoformuen er deflateret til 2010-priser ved hjælp af det samlede forbrugerprisindeks. Kilde: OECD, Reuters EcoWin, Jacob Isaksen, Paul L. Kramp, Louise F. Sørensen og Søren V. Sørensen, Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie, Kvartalsoversigt, Danmarks Nationalbank, 4. kvartal 2011, Del 2 og egne beregninger Boligformue, brutto Pension og livsforsikringer Anden finansiel nettoformue Europa-Kommissionen venter, at den indenlandske efterspørgsel langsomt bliver den primære drivkraft bag en behersket økonomisk vækst i euroområdet i de kommende år. Hastigheden af den finanspolitiske konsolidering aftager yderligere, jf. figur 4. Sammen med den afdæmpede prisudvikling understøtter det ifølge Kommissionen en fremgang i de reale disponible indkomster for første gang i flere år. Effekterne her- FINANSPOLITISKE STRAMNINGER I UDVALGTE AVANCEREDE ØKONOMIER, Figur 4 Pct. af potentielt BNP Euroområdet USA Japan Anm.: Ændring i den underliggende primære saldo i forhold til året før. Kilde: OECD, Economic Outlook, november 2013.

10 6 af overgår virkningen på det private forbrug af en svagt faldende nettoformue. Bankerne er blevet mere velkapitaliserede, og deres likviditetssituation er forbedret, hvilket bidrager til en gradvis bedring af kreditvilkårene, jf. Den Europæiske Centralbanks, ECB's, udlånsundersøgelse. Det fremmer investeringerne, som også understøttes af, at renterne er lave, og at ECB venter at fastholde sine renter på et lavt niveau i lang tid fremover. USA'S FINANSPOLITIK Boks 1 Ved indgangen til det nye finansår, som begyndte 1. oktober, var der ikke opnået aftale om at finansiere de ikke-lovbundne udgifter i USA. Konsekvensen var, at dele af den offentlige sektor måtte lukke ned i perioden oktober. Forhandlingerne om de nye bevillinger blev koblet sammen med forhandlinger om at forhøje loftet på den føderale gæld. Sidstnævnte er tidligere foregået mere eller mindre automatisk, jf. figur 5 (venstre). Det amerikanske finansministerium, Treasury, havde meldt ud, at man 17. oktober ville have udtømt de ekstraordinære tiltag for midlertidigt at kunne omgå gældsloftet. Umiddelbart inden tidsfristen blev der opnået enighed om en aftale, der sikrede nye budgetbevillinger frem til 15. januar 2014 og suspenderede gældsloftet frem til 7. februar. Gældsloftet vil træde i kraft 8. februar på et niveau, der inkluderer låntagningen i den mellemliggende periode. Treasury vil igen kunne benytte ekstraordinære tiltag for midlertidigt at omgå gældsloftet. Congressional Budget Office, CBO, vurderer, at disse tiltag tidligst vil løbe ud i marts og senest i maj eller juni. Som et led i aftalen er der nedsat en tværpolitisk komite, der inden 13. december skal forsøge at opnå enighed om et samlet udgiftsniveau for det igangværende finansår (1. oktober september 2014). Komiteen skal også se på, om den automatiske sparemekanisme, der trådte i kraft i marts, kan erstattes af andre tiltag. Det offentlige underskud ventes at falde frem til 2015 som følge af de finanspolitiske stramninger og det økonomiske opsving, jf. figur 5 (højre). USA'S FØDERALE GÆLD OG GÆLDSLOFT (VENSTRE) SAMT FAKTISK UNDERSKUD FOR DEN SAMLEDE OFFENTLIGE SEKTOR (HØJRE) Figur 5 Billioner dollar Føderalt gældsloft Føderal gæld Pct. af BNP Kilde: Reuters EcoWin og OECD, Economic Outlook, november Faktisk underskud, samlede offentlige sektor

11 7 Den økonomiske fremgang i USA drives af den private indenlandske efterspørgsel trods betydelige finanspolitiske stramninger. Det private forbrug understøttes af udviklingen i husholdningernes nettoformue, jf. figur 3 (højre), hvor især den finansielle formue er steget siden 2009 som følge af stigende aktiekurser. Boligformuen er også steget svagt siden 2012 i takt med, at boligpriserne er steget. Ifølge de internationale organisationer ventes den indenlandske efterspørgsel også at trække en tiltagende økonomisk aktivitet i de kommende år. Især boligmarkedet skønnes at bidrage hertil. Boliginvesteringerne er på et meget lavt niveau, og den overkapacitet, der blev skabt før krisen, er nu tæt på at være afviklet. Aktiviteten understøttes endvidere af, at stramningen af finanspolitikken aftager, om end der fortsat er stor usikkerhed om den amerikanske finanspolitik, jf. boks 1. Udviklingen i Japans BNP dæmpes i de kommende år af finanspolitikken, som strammes ved bl.a. at hæve momsen fra 5 til 10 pct. over de næste to år. Regeringen har dog i oktober annonceret både midlertidige og permanente finanspolitiske lempelser, som skal afbøde de negative aktivitetseffekter på kort sigt. Samlet set er der udsigt til, at væksten tiltager gradvist i den internationale økonomi, jf. tabel 1. Fremgangen ventes især at blive trukket af USA, mens den økonomiske udvikling i euroområdet vil være mere moderat. Den forventede negative vækst i euroområdet for hele 2013 afløses af positiv vækst omkring 1 pct. i I vækstøkonomierne ventes den økonomiske aktivitet at tage til i varierende grad på tværs af landene, om end vækstudsigterne er nedjusteret siden foråret. SKØN FOR BNP-VÆKST I UDVALGTE ØKONOMIER Tabel 1 Ændring i forhold til maj 2013 Pct USA... 2,8 1,7 2,9 3,4-0,2 0,1 Euroområdet... -0,6-0,4 1,0 1,6 0,2 0,0 Tyskland... 0,9 0,5 1,7 2,0 0,2-0,3 Frankrig... 0,0 0,2 1,0 1,6 0,4 0,2 Italien... -2,6-1,9 0,6 1,4-0,1 0,1 Spanien... -1,6-1,3 0,5 1,0 0,4 0,1 Storbritannien... 0,1 1,4 2,4 2,5 0,6 0,8 Japan... 1,9 1,8 1,5 1,0 0,2 0,1 Kina... 7,7 7,7 8,2 7,5-0,1-0,2 Brasilien... 0,9 2,5 2,2 2,5-0,4-1,3 Rusland... 3,4 1,5 2,3 2,9-0,8-1,2 Indien... 3,8 3,0 4,7 5,7-2,2-1,7 Anm.: Kilde: Ændringen er i forhold til OECD's forrige prognose fra maj OECD, Economic Outlook, november 2013.

12 8 De afdæmpede internationale konjunkturudsigter bidrager til, at de internationale organisationer venter, at væksten i verdenshandlen i de kommende år stadig vil være under niveauet fra før krisen, jf. figur 6. ECB og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, m.fl. har dog også påpeget, at der kan være sket et strukturelt fald i sammenhængen mellem global handel og BNP de seneste år. I perioden steg verdenshandlen i gennemsnit omkring 2,5 pct., når BNP steg 1 pct. Fremadrettet er det OECD's forventning, at verdenshandlen blot vil stige ca. 1,5 pct., når BNP stiger 1 pct. I perioden op til krisen havde integrationen af vækstøkonomierne, herunder Kina, en stor betydning for, hvordan verdenshandlen udviklede sig. Kinesisk eksport steg til 10 pct. af verdens samlede eksport i Væksten i Kina ventes dog i mindre grad at afhænge af eksport fremover. En anden betydelig faktor for stigningen i verdenshandlen op til krisen var virksomhedernes øgede opsplitning af deres produktionskæde og udvikling af de såkaldte globale værdikæder. Teknologiske fremskridt inden for især transport og kommunikation gjorde det lettere og billigere at handle. Det er dog kun rentabelt at opdele produktionskæden et vist antal gange, og der er derfor en naturlig grænse for, hvor meget udviklingen af globale værdikæder kan drive verdenshandlen fremadrettet. VERDENSHANDEL Figur 6 Pct. af verdens BNP Verdenshandel Trend ( ) Anm.: Verdenshandel er et gennemsnit af verdens eksport og import. Kilde: Reuters EcoWin, OECD, Economic Outlook, november 2013 og egne beregninger.

13 9 Finansielle forhold Federal Reserve annoncerede 19. juni, at en neddrosling af obligationsopkøbene kunne komme på tale senere på året, såfremt økonomien udviklede sig som forventet. Udmeldingerne fik de finansielle markeder til at forvente en strammere pengepolitisk linje, hvilket medførte mærkbare stigninger i renterne på 10-årige statsobligationer, jf. figur 7. I september udmeldte Federal Reserve imidlertid, at man ventede med at neddrosle obligationsopkøbene. Baggrunden var, at de finansielle vilkår var blevet strammet hen over sommeren, samt svagere end ventet nøgletal for bl.a. arbejdsmarkedet. Udmeldingen førte til, at stigningen i renterne på de lange statsobligationer blev delvist reverseret. I begyndelsen af december var renten på 10-årige amerikanske statsobligationer dog stadig ca. 1,2 procentpoint højere end i begyndelsen af maj. I forbindelse med mødet i oktober indikerede Federal Reserve, at neddroslingen meget vel kunne begynde ved et af de kommende møder, hvis de økonomiske data som forventet udvikler sig positivt. Samtidig indpriser de finansielle markeder (målt ved Fed Funds Futures), at den pengepolitiske rente, Federal Funds Rate, vil forblive omkring det nuværende lave niveau i det kommende år. I euroområdet er statsrentespændet mellem de syd- og nordeuropæiske lande indsnævret, hvilket afspejler aftagende spændinger på de RENTE PÅ 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONER, UDVALGTE LANDE Figur 7 Pct. 6 FOMC, 19. juni jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 USA Tyskland Spanien Anm.: FOMC 19. juni angiver det møde i Federal Open Market Committee, hvor Federal Reserve annoncerede, at det kunne komme på tale at neddrosle obligationsopkøbene senere på året, såfremt økonomien udviklede sig som forventet. Kilde: Reuters EcoWin.

14 10 finansielle markeder og forbedrede økonomiske udsigter i de seneste måneder. Forventningen om økonomisk fremgang er også slået igennem på aktiekurserne, hvor den positive udvikling i de toneangivende aktieindeks i USA og euroområdet er fortsat siden juni Guldprisen er fortsat med at falde siden efteråret ECB nedsatte 7. november renten på de primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint til 0,25 pct. med henvisning til den seneste tids indikationer på yderligere aftagende inflationært pres, jf. figur 8. Indlånsrenten blev fastholdt på 0 pct. Det medførte, at markedsforventningerne ændrede sig, så de finansielle markeder primo december forventede nogenlunde uændret pengemarkedsrente det kommende år og først derefter gradvist lidt højere renter. ECB holdt sine renter uændrede i forbindelse med mødet 5. december. I euroområdet er bankernes udlånsrenter faldet siden udgangen af 2011, hvilket understøtter den økonomiske aktivitet. Der er dog fortsat store forskelle på tværs af landene, selv om spredningen i udlånsrenterne er mindsket de seneste måneder. Det fremgår af renter på lån til både store virksomheder og især små og mellemstore virksomheder, jf. figur 9. Tendensen er den samme for både sikrede og usikrede lån. Renterne på lån til virksomheder i Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er på nogenlunde samme niveau som før krisen, hvorimod de franske og tyske renter er på et lavere niveau. For husholdningerne er billedet ECB'S PENGEPOLITISKE RENTER OG 1-MÅNEDS PENGEMARKEDSRENTE Figur 8 Pct. 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0, ECB's udlånsrente (rente ved de primære markedsoperationer) ECB's indlånsrente (rente på indlånsfaciliteten) 1-måneds pengemarkedsrente, Eonia Markedsforventninger pr. 5. december 2013 Markedsforventninger pr. 30. oktober 2013 Anm.: Markedsforventninger er udregnet implicit på baggrund af forwardkontrakter for 1-måneds Eonia. Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg.

15 11 UDLÅNSRENTER TIL IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER, UDVALGTE LANDE Figur 9 Pct Tyskland Spanien Frankrig Grækenland Italien Portugal Anm.: Usikrede lån under 1 mio. euro med løbetid op til 1 år. Lån under 1 mio. euro anvendes ifølge Europa- Kommissionen ofte som en approksimation for lån til små og mellemstore virksomheder. Kilde: ECB. stort set det samme, idet forbrugslån til franske og tyske husholdninger er billigere end tilsvarende lån i de andre lande. Spredningen i udlånsrenterne afspejler bl.a. bankernes eksponering over for hjemlandets statsgæld samt forskelle i virksomhedernes kreditværdighed og bankernes balancer. Ifølge ECB's udlånsundersøgelse fra oktober var kreditvilkårene i euroområdet stort set uændrede i forhold til kvartalet før, og for første gang siden 2007 havde bankerne en forventning om lempeligere fremtidige kreditvilkår. Bankernes udlån til ikke-finansielle virksomheder falder dog fortsat, jf. figur 10 (venstre), hvilket også skal ses i sammenhæng med, at efterspørgslen er svag. Udviklingen i euroområdet som helhed dækker imidlertid over store forskelle mellem landene, som afspejler den økonomiske udvikling under krisen. Spaniens kreditgivning til både husholdninger og ikke-finansielle virksomheder er således gået markant ned siden slutningen af 2009, hvorimod Tyskland og Frankrig har haft stort set uændret kreditgivning. Det skal ses i lyset af udviklingen op til krisen. I euroområdet har stigende finansiering fra erhvervsobligationer opvejet faldet i bankudlån, jf. figur 10 (højre). Der er imidlertid en geografisk forskel i udstedelsen af erhvervsobligationer. I Tyskland, Frankrig og Italien er faldet i bankudlån helt eller delvist opvejet af, at der er ud-

16 12 BANKERNES UDLÅN TIL IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER (VENSTRE) OG LÅNTAGNING FOR IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER I EUROOMRÅDET (HØJRE) Figur 10 Indeks, 2007 = Euroområdet Tyskland Spanien Mia. euro Banklån Erhversobligationer Samlet ændring Anm.: Højre figur: Låntagning for virksomheder er udregnet som ændringen på passivsiden af virksomhedernes balance. Kilde: ECB og Eurostat. stedt erhvervsobligationer, hvorimod spanske virksomheder kun har udstedt få erhvervsobligationer. I USA er udstedelserne af erhvervsobligationer ligeledes steget betydeligt de seneste år. Historisk set har finansiering via erhvervsobligationer spillet en langt større rolle i USA. EU's økonomi- og finansministre, Ecofin-Rådet, vedtog 15. oktober den endelige udformning af den fælles tilsynsmekanisme, SSM, i den kommende europæiske bankunion. ECB vil på den baggrund overtage sine nye tilsynsmæssige opgaver den 4. november Med henblik på at etablere SSM skal ECB gennemføre en "comprehensive assessment", dvs. en omfattende vurdering, af de største banker i bankunionen, hvilket skal styrke tilliden til dem og afdække eventuelle problemer inden overgangen til det fælles tilsyn. Undersøgelsen består af tre sammenhængende dele. I den første del risikovurderes bankerne, herunder deres likviditet, gearing og funding. I den anden del foretages et "asset quality review", dvs. en gennemgang af aktivernes kvalitet, hvilket skal øge transparensen omkring bankernes eksponeringer. Endelig gennemføres en stresstest, der undersøger bankernes modstandsdygtighed over for forskellige stressscenarier. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, har anbefalet tilsynsmyndighederne i alle 28 EU-lande (i Danmark er det Finanstilsynet) at gennemføre en tilsvarende øvelse for øvrige banker. Resultaterne fra ECB og tilsynsmyndighederne vil indgå som en del af EBA's arbejde med at gennemføre en stresstest af de største banker i alle 28 EU-lande. Det samlede resultat skal foreligge, inden ECB overtager sit tilsynsansvar, dvs. formentlig i oktober Det er ikke hensigten at kommunikere delresultater inden da.

17 13 Status for Grækenland, Irland og Portugals låneprogrammer Store offentlige underskud i de senere år har medvirket til kraftige stigninger i Grækenlands, Irlands og Portugals gældsniveauer. I Portugal og Grækenland har gælden udviklet sig værre, end det var forudsat, da låneprogrammerne blev indgået, jf. figur 11, bl.a. som følge af en svagere end ventet konjunkturudvikling. I Grækenland er det offentlige underskud og gælden desuden blevet revideret op for årene forud for indgåelsen af programmet. Samtidig førte restruktureringen af den græske gæld i 2012 kun til et fald i gælden på 14 pct. af BNP, selv om gælden blev nedskrevet med over 50 pct. af BNP. Det skyldtes bl.a., at der blev afsat midler til at rekapitalisere bankerne. Fremskrivningerne i de seneste programgennemgange viser, at gældsprofilen for alle tre lande vil vende i 2013 på trods af fortsatte offentlige underskud og svag vækst. Irland har som det eneste af de tre programlande overholdt de fastlagte mål i sit program, hvor gælden ventes at toppe med 123 pct. af BNP i Regeringen har besluttet ikke at bede om et nyt program, når det nuværende udløber 15. december Det skal ses i lyset af, at Irland i 2012 og 2013 ad flere omgange har udstedt statsobligationer med længere løbetid, jf. figur 12 (venstre), og efterspørgslen har været høj med en bred base af investorer. Derudover har Irland opbygget en kapitalbeholdning, der kan dække finansieringsbehovet frem til begyndelsen af For Portugals vedkommende ventes gælden at toppe med 128 pct. af BNP i Portugal har ligeledes finansieret sig i markedet i løbet af 2013, men det har fortrinsvist været ved at udstede skatkammerbeviser, dvs. papirer med kort løbetid, jf. figur 12 (højre). Det vil være nødvendigt at udstede betydeligt flere obligationer med længere løbetid for at skabe sikkerhed omkring finansieringen, inden låneprogrammet udløber. OFFENTLIG GÆLD OG GÆLDSFREMSKRIVNING Figur 11 Pct. af BNP 180 Portugal Pct. af BNP 180 Grækenland Faktisk Forudsat i programgennemgang, november 2013 Forudsat i oprindeligt program, juni Faktisk Forudsat i 4. programgennemgang, juli 2013 Forudsat i oprindeligt program, maj 2010 Kilde: Reuters EcoWin, IMF og Europa-Kommissionen.

18 14 UDSTEDTE STATSPAPIRER OG UDBETALINGER FRA LÅNEPROGRAMMER Figur 12 Mia. euro 70 Irland Mia. euro 70 Portugal Statsobligationer Bilaterale lån fra DK, SE og GB Skatkammerbeviser EU-/IMF-låneprogram jan-dec 2013 Statsobligationer, år Statsobligationer, 2-5 år Skatkammerbeviser mv. EU-/IMF-låneprogram Kilde: Den portugisiske statsgældsforvaltning, Agência de Gestão da Tesouraria e da Dívida Pública, og den irske statsgældsforvaltning, National Treasury Management Agency. Der er dog generel usikkerhed om, hvorvidt Portugal kan overgå til fuld markedsfinansiering, eller om de vil få brug for et nyt program, når det nuværende udløber i juni Den portugisiske regering vurderer selv, at det vil være tilstrækkeligt at have en forebyggende facilitet 1. Den græske gæld har som nævnt udviklet sig betydeligt værre end forudsat, og det oprindelige mål om en gæld på 120 pct. af BNP i 2020 blev allerede opjusteret ved første programgennemgang. Eurolandene aftalte i den forbindelse at give bedre lånevilkår og forpligtede sig til at lave yderligere foranstaltninger for at få gælden nedbragt til 124 pct. af BNP i 2020 og under 110 pct. af BNP i Derudover har Grækenland betydelige udfordringer med finansieringen i henhold til programmet, idet der udestår et finansieringsgab på henholdsvis 4,4 og 6,5 mia. euro i 2014 og Eurolandene har forpligtet sig til at dække dette finansieringsgab, så længe Grækenland opfylder betingelserne i henhold til programmet, som udløber i Trojkaen (Kommissionen, ECB og IMF) har i de seneste programgennemgange vurderet, at den offentlige gæld er holdbar i alle tre lande trods betydelige stigninger i gælden. Det afspejler de gunstige lånevilkår i programmerne, som har betydet, at Grækenlands renteudgifter er faldet til godt 4 pct. af BNP på trods af, at gælden er steget til over 175 pct. af BNP. Rentebetalingerne på statsgælden i Irland og Portugal udgør også godt 4 pct. af BNP, men for dem drejer det sig om en stigning i renteudgifterne, idet de gunstige lånevilkår kun delvist har opvejet den betydelige forøgelse af gælden. 1 En forebyggende facilitet er et kassekreditlignende lån hos IMF og/eller den europæiske hjælpefond, European Stability Mechanism, ESM. En forebyggende facilitet via ESM indebærer derudover, at det er muligt at opkøbe statspapirer på det primære marked.

19 15 PENGE- OG VALUTAFORHOLD Kronen har de seneste måneder ligget stabilt over for euroen på et niveau tæt på centralkursen i ERM2, jf. figur 13. Kronen blev først svækket og siden styrket marginalt i oktober, og blev igen svækket lidt mod slutningen af november. Der er indikationer på, at omsætningen i valutamarkedet for kroner siden sommeren har været lavere end normalt. Det har ikke påvirket stabiliteten i kronekursen. Valutareserven har været omtrent uændret i september, oktober og november og udgjorde ved udgangen af november 489,3 mia. kr. Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet siden januar 2013, hvilket udgør den længste periode uden interventioner, siden euroen blev indført. Nationalbanken har ikke ændret de pengepolitiske renter siden maj 2013, hvor udlånsrenten blev nedsat. ECB nedsatte med virkning fra 13. november renten på de ugentlige primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint til 0,25 pct. og renten på den marginale udlånsfacilitet med 0,25 procentpoint til 0,75 pct. ECB's indlånsrente blev fastholdt på 0,00 pct. På grund af betydelig overskudslikviditet i euroområdet har pengemarkedsrenterne de sidste par år ligget tæt på indlånsrenten, hvilket fortsat har været tilfældet efter rentenedsættelsen. Indsnævringen af forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten lægger desuden en dæmper på de mulige udsving i pengemarkedsrenterne i euroområdet. KRONENS KURS OVER FOR EURO Figur 13 Kroner pr. euro 7,25 7,30 7,35 7,40 7,45 7,50 7,55 7,60 7, Markedskurs Centralkurs Båndgrænser (+/- 2,25 pct.) Anm.: Omvendt skala. Seneste observation er 3. december Kilde: Danmarks Nationalbank.

20 16 I Danmark har de pengepolitiske modparter et stort placeringsbehov i Nationalbanken, hvilket kommer til udtryk i en positiv nettostilling over for Nationalbanken, jf. figur 14. Dermed er det også herhjemme de pengepolitiske indlånsrenter, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne og for kronekursen. På den baggrund har Nationalbanken fastholdt de pengepolitiske rentesatser. De korte danske pengemarkedsrenter har ligget stabilt siden midten af september. Pengemarkedsrenterne med op til ca. 6 måneders løbetid var negative i begyndelsen af december. De danske renter har generelt fulgt udviklingen i de europæiske pengemarkedsrenter, men spændet for såvel de korte som lidt længere løbetider er udvidet lidt og er dermed blevet mere negativt. Markedsdeltagerne har haft fokus på overskudslikviditeten i euroområdet, som faldt i løbet af oktober og november i takt med førtidige tilbagebetalinger af lån under ECB's 3-årige udlånsfacilitet, Longer-Term Refinancing Operations, LTRO. Det fik pengemarkedsrenterne til at stige svagt i euroområdet. ECB besluttede i forbindelse med renteændringen i november at forlænge perioden med ubegrænset tildeling og fast rente på både de primære markedsoperationer og på 3-måneders LTRO'er frem til midten af Tiltagene skal ses i lyset af, at ECB ønsker at PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES NETTOSTILLING OVER FOR NATIONALBANKEN, PENGEPOLITISKE RENTER OG DAG TIL DAG-RENTEN Figur 14 Pct. 6 Mia. kr Nettostillingen (højre akse) Nationalbankens indskudsbevisrente Dag til dag-rente Nationalbankens udlånsrente Anm.: Dag til dag-renterne er et 5 dages glidende gennemsnit af den omsætningsvægtede usikrede T/N-rente. Seneste observation er 3. december Kilde: Danmarks Nationalbank.

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer.

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den globale økonomi vokser langsomt, men med betydelige forskelle på tværs af regioner. Blandt de avancerede økonomier er væksten stærkest

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere