fokus FAMILIELIV PORTRÆT en personlig fortælling fra en flygtning på integration FATIMA FORTÆLLER : Det traditionelle ægteskab DECEMBER 2013

Transkript

1 & ÆGTESKAB FAMILIELIV DECEMBER 2013 fokus på integration FATIMA FORTÆLLER : Det traditionelle ægteskab PORTRÆT en personlig fortælling fra en flygtning ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 1

2 fokus 21 -årige Fatima begyndte som 17-årig at se en palæstinensisk fyr. De holdt forholdet hemmeligt for alle omkring dem. Min mor og far tror, at han så mig til et bryllup og friede til mig samme aften, siger hun. I et år så de hinanden i det skjulte, og den periode er stadig hemmelig for familien i dag. Parret besluttede sig dog for, at forholdet skulle frem. Så de forlovede sig. Vi var nødt til at forlove os. I de kredse vi kommer fra, er det ikke velset at have en kæreste, forklarer Fatima. De var forlovet i et år, inden de blev gift. Egentligt ville de være forlovet i to år, før de giftede sig. Men parret ændrede planer. Mens vi var forlovede, måtte vi aldrig være alene sammen. Enten var mine eller hans forældre der, eller også var nogle af vores søskende til stede. Og det er jo ikke specielt fedt. Det var bedst, vi giftede os, fortæller hun og fortsætter: Jeg blev gift som 19-årig. Og det er ikke fordi, det er ungt. Jeg har kusiner, som er blevet gift som årige. Fatima er et dæknavn for en pige, som oprindeligt kommer fra Palæstina, men er født og opvokset i Danmark. Den kulturelle arv Colourbox Når kulturen opfordrer til ægteskab Ifølge tal fra rapporten Integration blandt ikke-vestlige indvandrere udarbejdet af Rockwoolfondens forskningsenhed, er Fatima langt fra den eneste, der har giftet sig tidligt. Hvor danske kvinder gennemsnitligt gifter sig som 28-årige, er indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt 22 år, når de indgår ægteskabet. Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen har været en del af det team, som har udarbejdet rapporten. Hun siger om undersøgelserne: Der er meget forskel på, hvor tidligt kvinderne gifter sig. Det afhænger i høj grad af deres oprin- delsesland. De kulturelle forhold spiller en stor rolle. Fatima forklarer da også, at det for hende var naturligt at blive gift i en ung alder. Det er det mest normale i hendes kultur. Men hvis ikke min mand og jeg havde den kultur, som vi har, var vi ikke gift nu. Så havde vi bare været kærester, siger hun. Dette ser Marie Louise Schultz-Nielsen også i sin forskning. I nogle kulturer er der blot tradition for at gifte sig tidligt, forklarer hun. Og traditionerne var netop vigtige for Fatima. De var 700 mennesker til brylluppet, alle samlet i en stor skolehal. Her festede de natten lang, dansede løs, og på bryllupsnatten mistede hun sin uskyld. Familiens ære Fatima synes, at hendes familie har lagt et indirekte pres på hende, når det kommer til forlovelsen. Hvis ikke min mand og jeg havde den kultur, som vi har, så var vi ikke gift nu. Så havde vi bare været kærester. Fatima Men hun ved, det kun skyldes deres kultur og traditioner. Hvis nogen fandt ud af, at jeg så en fyr, uden vi var forlovet, ville min fars ære være krænket. Det kunne gå ud over familien, siger hun. Leif Randeris er rådgiver for Indvandrerrådgivningen, der er en privat forening i Danmark. Her vejleder man indvandrere i Danmark omkring de spørgsmål og problemer, de sidder med. Indvandrerkvinder med ikke vestlig baggrund følger i kulturen og traditionernes fodspor, når de gifter sig tidligt. Ifølge ekspert kan det have indflydelse på kvindernes integration i det danske samfund Af Malene Løvig Nielsen Scanpix SIDE 2 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV Privat foto Scanpix ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 3

3 Mændene har deres egen Fatima studerer arabisk og kommunikation på Aarhus Universitet. Foto Scanpix Det er mit indtryk gennem 14 års rådgivning, at forældrene bekymrer sig om deres børn. Og det er uanset, om det er danske forældre eller indvandrerforældre. Det gælder giftemål, kæreste, opdragelse osv., forklarer han. Det kan Fatima nikke genkendende til. Hun fortæller, at hendes far foreslog, at hun og hendes mand skulle vente to år med at blive gift. Det skulle ikke være en forhastet beslutning, og forlovelsesperioden var skabt til, at de kunne lære hinanden at kende. Netop familiens interesse i deres børns valg af ægtefælle ser Leif Randeris ikke som noget unaturligt. Synet på ægteskabet er dog ifølge ham også afhængigt af kulturen. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man ser på det. Indvandrere har et mere gammeldags syn på ægteskabet end danskere, siger Leif Randeris. Samfundets indflydelse Marie Louise Schultz-Nielsen forklarer, at det tidlige ægteskab kan have indflydelse på kvindernes integration i samfundet. Får kvinderne først børn, så får de måske ikke en uddannelse. Hun siger: Undersøgelser tyder på, at de kvinder, som ikke gifter sig så tidligt, får lidt mere uddannelse, end de kvinder der gør. Samtidig understreger hun dog, at forskerne ser en klar udvikling i retning af, at indvandrerkvinder med ikke vestlig baggrund generelt gifter sig senere og uddanner sig mere. Men om det er det manglende ægteskab, der giver uddannelse, eller om det er en tredje faktor, er stadig et forskningsmæssigt spørgsmål. Kvinderne kan eksempelvis være påvirket af, at de bor i det danske samfund, og det kan betyde, at de begynder at gøre mere som majoriteten, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen. Fatima studerer i dag arabisk og kommunikation på Aarhus Universitet. Hvis nogen fandt ud af, at jeg sås med en fyr, uden vi var forlovet, ville min fars ære være krænket. Fatima De danske venner var skeptiske og så skævt til hende, da hun valgte at blive gift. De forbandt ægteskabet med børn og ingen uddannelse. De troede, jeg ville blive en arabisk husmor, som gik derhjemme, siger hun. I hendes omgangskreds er der mange indvandrerkvinder, som får en uddannelse, og som samtidig er i et ægteskab. Uddannelse er vigtigt. Det er også derfor, Fatima ikke har fået børn endnu. Havde jeg ikke været under uddannelse, havde vi nok allerede haft et barn. Men jeg vil godt være færdig med studiet først, fortæller hun. Du kan finde information om indvandrerrådgivningen på: AF ANNE-KIRSTEN NORLYK FOTO: ANNE-KIRSTEN NORLYK klub Mænd og kvinder mødes ikke i de samme foreninger. De traditionelle kønsroller lever i bedste velgående blandt indvandrere, men det behøver ikke at være negativt for integrationen Det er mørkt udenfor, og varmen er fløjet med trækfuglene sydpå. En dyb brummen og latter lyder fra flokken af mænd. De konkurrerer om at komme til orde. En stemme ændrer toneleje, og lyder straks bestemt og utilfreds. Kortene falder ikke ud til hans fordel. Sproget er ukendt, men stemningen er ikke til at tage fejl af. Der er glæde og munterhed i Det Gule Hus. Maher Taha er den frivillige mand bag herreklubben Det Gule Hus Venner. Han sørger for, at der hver aften er åbent i beboerhuset midt i Gellerupparken. Og selvom åbningstiderne svinger lidt, så kan man være sikker på, at mændene møder op, så snart de kan se lys og lugte den stærke, friskbryggede kaffe. De mødes hver dag, og snakken går lystigt, mens de kæmper i kortspil eller over et slag pool. I baggrunden viser TV et en fodboldkamp. Kvindeklubben I dag har Maher åbnet lidt senere, end han gør ugens andre dage. Om tirsdagen er en af områdets kvindeforeninger nemlig i huset til kl. 19. Når kvinderne mødes, er det også for at hygge og snakke, men kortene er skiftet ud med strikkepinde, og fodboldkampen er erstattet af børnestemmer. Børnene følger nemlig med, når kvinderne tager hjemmefra. SIDE 4 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 5

4 Fælles om støvsugning og tøjvask Det er ikke længere kun kvinden, der står i køkkenet. Efterkommere er bedre til at fordele de huslige pligter mellem sig, end deres forældre er Det er helt almindeligt, at mænd og kvinder ikke kommer i de samme foreninger, og det er stort set umuligt at finde et sted i Gellerup, hvor de gør, siger Maher. Det er også utænkeligt for ham, at mændene skulle tage deres børn med hen i Det Gule Hus. Når manden går ud om aftenen, er kvinden og børnene derhjemme. De traditionelle kønsroller lever Lise Paulsen Galal forsker i kultur og identitet ved Roskilde Universitet. Hun forklarer, at rollerne i mange indvandrerfamilier ligger ret fast. Mor sørger for hjemmet, mens far forsørger familien. Hun siger, at kønsrollerne i indvandrerfamilier er meget gammeldags. Det handler om, at beskytte de værdier og de traditioner som er vigtige, for at kunne fastholde den identitet de ønsker, uddyber hun. Udenfor hjemmets fire vægge Lise Paulsen siger, at det ikke behøver at være negativt for integrationen, at indvandrerfamilierne fastholder de traditionelle kønsroller. Man kan ikke automatisk sige, at det er et problem. Det giver nogle andre udfordringer og nogle andre muligheder, forklarer hun. MAHER ER STATSLØS PALÆSTINENSER Det handler om, at beskytte de værdier og de traditioner som er vigtige, for at kunne fast- holde den identitet de ønsker Lise Paulsen Galal Hun erkender, at kønsrollerne kan udelukke især kvinderne, fordi de ikke er sociale i samme grad som danske kvinder. Men det er ikke ensbetydende med, at de slet ikke indgår i sociale sammenhænge uden for hjemmet. Du kan se masser af kvinder, der er aktive i lokalområder og boligforeninger, påpeger forskeren. Rum for læring Maher fortæller, at der i kvindeforeningen bliver holdt oplæg om for eksempel religion, sprog og sundhed. Det er netop i disse særlige grupper og rum, at der er muligheder for integration. Her kan kvinderne lære om alt fra kost til det danske samfund, siger Lise Paulsen, og understreger, at der er masser af muligheder i lokalmiljøet. Selvom mandeklubben ikke holder så mange oplæg om kost og sundhed, så bruger de Maher som en slags vejleder. De spørger ham til råds, hvis der er problemer i hjemmet eller med kommunen. Han hjælper, fordi han har lyst, og selv ved, hvor svært det er at leve i et fremmed land. AF ANNE-KIRSTEN NORLYK FOTO: SCANPIX I undersøgelsen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF), har antropolog Birgitte R. Larsen interviewet 10 minoritetspar. Hun har blandt andet spurgt ind til deres fordeling af opgaver i hjemmet. Vi hjælper hinanden rigtig meget. I hjemmet er vi faktisk meget fælles om tingene, lyder det fra Ruzgar, hvis forældre stammer fra Tyrkiet. Og selvom undersøgelsen ikke tegner et entydigt billede, så er det samlet set sådan, at både manden og kvinden tager del i hjemmets opgaver. De yngre generationer tilpasser sig Vibeke Jakobsen, forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er ikke overrasket over denne udtalelse. Der sker noget over generationerne, hvor de traditionelle kønsroller bliver mindre og mindre udbredte, siger hun, og understreger, at det er hendes vurdering, men at det endnu ikke er bevist af forskning. Undersøgelsen fra RFF viser også, at kvinderne der er 1. generationsindvandrere, er de mest overbærende overfor deres mænds arbejdsindsats i hjemmet. Jeg må nok sige, hvad angår huslige pligter, at dem har jeg mest overladt til konen, fortæller Erdem, der er født i Tyrkiet, i undersøgelsen. Vibeke Jakobsen siger, at det er meget tænkeligt, at efterkommere er bedre til at fordele det huslige arbejde mellem sig. De kommer til at ligne jævnaldrende danskere mere end deres forældre ligner de danskere, de er jævnaldrende med. Og det ville være meget, meget mærkeligt, hvis de ikke bevægede sig i forhold til deres forældre. De er trods alt født og opvokset her, har gået i danske institutioner, og omgås danskere. Det ville være mærkeligt, hvis der ikke var sket en vis tilpasning, forklarer hun. SIDE 6 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 7

5 Et ægteskab i modvind Kübra og Jonas er et ægtepar, der skiller sig ud. De har valgt at gå mod strømmen og følge kærligheden, frem for at finde én med samme etniske oprindelse. Det har skabt en lang række udfordringer i forsøget på at forene kulturelle og religiøse forskelligheder. Det har ikke været nemt, og de kæmper stadig AF NIKOLINE NYLAND FOTO: SCANPIX Et ægteskab der bygger på ren kærlighed, er ikke altid et velfungerende ægteskab. Det har Kübra og Jonas måtte erkende. Efter fem års ægteskab har parret i en periode valgt at bo hver for sig. Selvom der ikke er nogen tvivl om kærligheden til hinanden, har deres kultur skabt en kløft mellem dem. Jeg følte ikke længere, at vi forstod hinandens forskellighed, siger Kübra om grunden til, at parret i en periode flyttede fra hinanden. Hemmelig forelskelse For syv år siden mødte parret hinanden på Mols- Linien, hvor de begge arbejdede. De vidste fra starten, at det skulle være dem. De vidste, det ville blive hårdt, men de havde ingen idé om, hvad de måtte ofre undervejs. Selvom Kübra både er født og opvokset i Danmark, er hendes tyrkiske forældre meget religiøse. Det var også grunden til, at forholdet var hemmeligt de første otte måneder. Kübra måtte ikke have en dansk kæreste for sine forældre. Mine egne forældre tog det egentligt rigtig pænt, siger Jonas, der havde det svært med ikke at blive accepteret af sine svigerforældre. Skældsord, spytklatter og tilråb var på et tidspunkt en del af hverdagen for den nu 27-årige Kübra. Det var den tyrkiske omgangskreds reaktion på hendes forhold til den syv år ældre Jonas. Med Allah og Kübra i hjertet Jonas ofrede kristendommen til fordel for islam, for religionen skulle ikke stå i vejen for, at Kübra blev hans hustru. Der er ofte et krav i forhold til religion, som vanskeliggør multietniske ægteskaber. Specielt forældrene har et krav om at man konverterer, siger Yvonne Mørck, der er lektor i antropologi ved Roskilde Universitet. Blot to dage efter at Jonas havde mødt sin kommende svigerfar, skulle han konvertere til islam og inden en uge gifte sig med Kübra. Det adskiller sig væsentligt fra, hvad de fleste andre i hans omgangskreds har prøvet. Jeg konverterede, men jeg er stadig ikke troende. Det var ligesom bare det, der skulle til, siger Jonas. Parret er ikke i tvivl om, at tingene skete alt for hurtigt, og forestillingen om det perfekte bryllup blev på ingen måde indfriet. De sagde ja til hinanden i nogle lejede festlokaler, hvor en imam stod for selve ceremonien. Over 100 gæster var inviteret til festen, som Kübras far havde arrangeret. Der var ingen traditioner i brylluppet overhovedet, siger Kübra. Et savn i hverdagen I tiden efter brylluppet fyldte den kulturelle forskellighed mere end lykken ved endelig at være gift. Når man indgår i et multietnisk ægteskab, vil den ene part ofte savne sin familie og de traditioner, som personen giver afkald på, siger Anika Liversage, der er seniorforsker i etniske minoriteter ved SFI. Det er en problemstilling, som både Jonas og Kübra kan nikke genkendende til. Kübra har været nødt til at give afkald på en stor del af sin familie, fordi de simpelthen ikke kan acceptere, at hun er gift med en dansker. Moderens accept arbejder Kübra stadig på. Det har været en kamp, og jeg ville aldrig gå ind i det her ægteskab i dag, siger Kübra, der har lavet så meget om på sig selv, for at få forholdet til at fungere. At indgå i et ægteskab, der er anderledes end ens kultur og tradition forventer, har uden tvivl været én af de største udfordringer for ægteparret. De mange barrierer har skabt store udfordringer i familiens hverdag. Udfordringerne blev ikke mindre, da parrets søn Gabriel kom til verden for snart fire år siden. Jonas og Kübra vokset op på vidt forskellige måder, og det har til tider været svært at nå til enighed om, hvordan de skulle opdrage deres søn. At smelte sammen med så forskellig en baggrund, kommer ikke til at ske Jonas Det bedste fra begge verdener Kübras mor forstår ikke, hvorfor den lille familie fejrer jul, når de begge er muslimer. Kübra og Jonas forsøger i høj grad at skabe deres egne traditioner, og ser ikke noget forkert i, at de både fejrer jul og ramadan. Vi tager det bedste fra begge verdener, siger parret, der sidste år fejrede jul hos Jonas familie på traditionelt dansk vis. Jonas har haft det svært med at forstå kulturen, fordi den er så anderledes. Jeg vil jo gerne vise det bedste af mig selv og være den gode svigersøn, siger han. Forskellighederne gør en fælles kultur umuligt for parret. At smelte sammen med så forskellig en baggrund, kommer ikke til at ske, siger Jonas, der ofte føler sig malplaceret i den tyrkiske familie. Ingen grund til stress Multietniske ægteskaber bærer præg af forskellighed, både i forhold til kultur og traditioner. Ægteskabets holdbarhed afhænger af, hvor godt disse mennesker har lært hinanden at kende inden, siger Yvonne Mørck. Jonas og Kübra er heller ikke i tvivl om, at deres forhold havde været mere stabilt, hvis de havde lært hinanden bedre at kende, inden de giftede sig. Hvis man virkelig kender hinanden, kan man klare alt, siger Kübra, der vil råde andre til at lære og respektere hinanden, inden de giver deres ja. Jonas havde formentligt gjort tingene anderledes, hvis han vidste, hvad han sagde ja til. Men at det gik så hurtigt, havde også sin charme, siger Jonas. SIDE 8 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 9

6 VELLYKKET Hos efterkommere med tyrkisk baggrund i Danmark ender hvert tredje ægteskab med skilsmisse. DF s integrationsordfører, Martin Henriksen, mener at dette er udtryk for vellykket integration, en holdning som socialkonsulenten Ahmet Demir ikke er enig med ham i Tanken om at følges ad er yndig. Men det er ikke altid tilfældet. Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at Danmark i europæisk sammenhæng er et af de lande, hvor ægteskabspapirerne har den korteste holdbarhedsdato. Ifølge rapporten Integration blandt ikke-vestlige indvandrere, som Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjorde i år, er indvandrere nu også begyndt at se skævt til ægteskabets løfter. Antallet af skilsmisser er blevet så højt, at det for nogle grupper overgår statistikken for de danske medborgere. AF MICHELLE H. K. NIELSEN FOTO: MICHELLE H. K. NIELSEN integration Integrations jackpot Hos de tyrkiske efterkommere er skilsmisseprocenten helt oppe på 34%. Det er ifølge DF s integrationsordfører, Martin Henriksen, ikke nødvendigvis en negativ udvikling. Det er positivt, at indvandrere bliver præget så meget af det danske samfund, at de forstår, at det er okay at sige fra, siger han. Henriksen ser opløsningen af efterkommernes ægteskaber som en samfundsgevinst, da ægteskaberne ifølge ham forhindrer integrationen. Hvis man gifter sig inden for sin egen etniske eller religiøse gruppe, så bliver man heller ikke integreret, men derimod fastholdt i et parallelsamfund, siger integrationsordføreren. Står det til Henriksen, ser han helst, at indvandrere og efterkommere gifter sig med danskere. Integrationen ville gå nemmere, hvis de kom ind i en dansk familie. De ville lære, hvad der er dansk mentalitet og hvad traditionerne er, siger Henriksen. Ifølge ham, viser det et billede af manglende integration, at indvandrere stadigvæk i 3. generation gifter sig inden for deres oprindelige kulturelle miljøer. Individuelle samfundstendenser At skilsmisser sker på baggrund af integration er en holdning, som socialkonsulent Ahmet Demir er ikke enig med Henriksen i. Demir er dansk statsborger, uddannet Cand. Pæd. og arbejder til dagligt med skilsmisseramte familier. Demir mener ikke, at stigningen i skilsmisser hos i n dvandrere og efterkommere skyldes integrationen. Den argumentation, politikerne bruger, holder ikke. Martin Henriksen og andre politikere ved udmærket godt, at det ikke har noget med integration at gøre Ahmet Demir Han forklarer derimod skilsmisseprocenten med, at man i samfundet ser en udvikling, hvor de unge har fokus på sig selv frem for familien. I dag går de unge op i deres egne behov og ø nsker. Og det er denne personlige udvikling, socialt og kulturelt, der kan resultere i skilsmisser, fortæller Demir. Generationernes forskellighed Før i tiden var parrene bundet til ægteskabet af praktiske grunde, såsom økonomiske og sociale. Økonomisk var man især som kvinde ikke selvstændig. Social kontrol, familien og religionen, medførte at skilsmisser ikke fandt sted i samme omfang, forklarer socialkonsulenten. I dag er kvinder i langt højere grad ligestillet med mændene, og det er ikke længere et afhængighedsforhold, der binder parret sammen. Demir forklarer ligeledes, at nutidens unge ikke i samme udstrækning tager hensyn til familien og religionen, men snarere deres egne behov og ønsker. Som ung tænker man nu; jeg vælger selv, hvem jeg skal giftes med, og hvis mit forhold ikke giver mening for mig, så skal jeg ikke tage hensyn til min families ære, kultur og religion, siger Demir. Danmark er ikke unik Ifølge Henriksen er det danske samfund og integrationen årsagen til det stigende antal skilsmisser. Friheden og lovgivningen i Danmark er forklaringen. Man erfarer gennem et liv her, at man har nogle individuelle rettigheder, fx retten til at skilles og det er jo positivt, siger han. Demir fortæller dog, at Danmark ikke er et unikt eller enestående tilfælde. Billedet i hjemlandene er præcis det samme. Man tror, at skilsmisseprocenten har noget at gøre med deres situation i Danmark. Men i den landsby hvor jeg kommer fra, har procentdelen måske endda overhalet antallet her, fortæller Demir og fortsætter: Der er en individualiserende tendens i samfundet. Mennesket vælger selv, hvad man vil. Og det omhandler danskere, såvel som det omhandler mennesker i muslimske lande Men Demir vil give integrationsordføreren ret i, at det er lettere at blive skilt i Danmark. Det skyldes flere ting. Danmark er et overskueligt land, hvor retssikkerheden er meget tydelig. De love, som vi har her, eksisterer også i Tyrkiet. Men det er et meget stort land, og det er svært at administrere, siger Demir. Det er en naturligt for Demir, at et større antal af etniske minoriteter tør lade sig skille i Danmark, simpelthen fordi at retssikkerheden er meget skarpere og mere sikker her. Systemerne og den sociale lovgivning er på parternes side, ligegyldigt om det er kvinder eller mænd, siger han. Integration eller ej Uanset om skilsmisseprocenten skyldes integration eller ej, er Demir og Henriksen begge enige om, at udviklingen i antallet af skilsmisser er positiv. Mennesket skal ikke styres af en opskrift. Det er dit og mit valg, der er afgørende. Respekten eller frygten for det, der står i Koranen, Biblen eller noget andet sted, skal ikke være styrende. Det er ikke manuskriptets side fem, der bestemmer, om jeg skal skilles eller ej, siger socialkonsulenten. 26 procent af alle danske ægteskaber går i opløsning. For tyrkiske efterkommere er dette tal 34 procent. Ahmet Demir SIDE 10 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 11

7 Ivana Bogicevic en velintegreret 21-årige Ivana Bogicevic er eks-jugoslavisk bosnier, som flygtede fra krigen i 94. Ifølge ny rapport befinder hun sig i kategorien: mest integrerede segment i Danmark AF MARK MACMILLAN KAY FOTO: MARK MACMILLAN KAY Jeg synes danskere kan være mindst lige så traditionelle Ivana Bogicevic I Rockwool Fondens rapport Integration blandt ikke-veslige indvandrere fra i år konkluderes det, at eks-jugoslavere, er det bedst integrerede indvandrersegment i Danmark. Det tyder på, at der er uendeligt mange ting, er medvirkende til en vellykket integration, men det er svært at fremholde de mest afgørende faktorer. Mark Sedgwick, Professor MSO på Arabisk og Islamstudier på Århus Universitet, har nogle bud på hvad kønsrollemønstre og traditioner betyder for integration. Det er svært, at sige noget konkret om kønsroller og traditioner generelt, for de kan være så forskelligt forankret i et enkelt område eller en gruppering i det enkelte land. Dog mener jeg, at syn på traditioner hos indvandre og efterkommere ændrer sig alt efter uddannelsen og de værdier der tillægges her, hvilket selvfølgelig er med til at fremme integrationen. Mark Sedgwick mener altså, at en automatisk integrering forekommer i mødet med det danske skolesystem og arbejdsmarked. Det tegner et billede af, at fastholder man traditionelle kønsrollemønstre og gamle traditioner fra sit hjemland, kan det hæmme en vellykket integration, mens uddannelsens værdier er afgørende for ligestilling og videre integration. Det kunne altså tyde på, at eks-jugoslavere er velintegreret i Danmark, grundet en knap så fastholden eller måske dansk sammenlignelig tilgang til traditionelle kønsrollemønstre og gamle traditioner. For at få et nærmere indblik i, hvad der gør sig gældende i integrationen af eks-jugoslaviske indvandrer i Danmark, har jeg besøgt, Ivana, en bosnisk studerende fra Århus Universitet. Ivana Bogicevic, en velintegreret bosnier Vi møder Ivana på en november-dag, i et frirum mellem sine studier på antropologi i Århus. Hun er eksjugoslaver, nærmere bosnier, og flygtede fra det nuværende Bosnien til Danmark som 2-årig med sine forældre under krigen i Også 21-årige Ivana mener, at folk fra eks-jugoslavien, som er et uendeligt mangfoldigt område, er godt integreret, fordi kulturene ikke er så forskellige og eks-jugoslavere er veludannede og vant til stor forskellighed fra hjemlandende. Hun tager dog afstand fra, at kønsroller og traditioner skulle være så afgørende for vellykket integration: Jeg synes danskere kan være mindst lige så traditionelle. der var 3 pladser tilbage på bussen til mine forældre og jeg Ivana Bogicevic Danmark ved et tilfælde At turen gik til Danmark, var et rent tilfælde, fortæller Ivana: der var 3 pladser tilbage på bussen til mine forældre og jeg. De var nogle af de første flygtninge, der kom til landets flygtningecentre under flugten fra krigen. Familien sad herefter i 3 forskellige flygtningecentre på 12-kvadratmeter familieværelse i 6 år og flyttede derefter til Hammel. Opdragelse Ivana og søsteren er opdraget meget ens af moren, i et hjem fyldt med bøger, cd er og musikinstrumenter. Ivana ser sin mor som sin bedste veninde. Fra sin mor har hun fået en enorm vilje med sig, til at nå langt, danne og uddanne sig. Min mor har altid sagt jeg skulle finde den lille ting, jeg var god til, gå ind i det, og gøre mit bedste, siger hun. Takket være deres mor har begge søstre klaret sig med topkarakterer i gymnasiet trods vidt forskellige oplevelser med deres skoleforløb, mens faren til gengæld har været fraværende det meste af deres liv. To kulturer, én verden Ivana og hendes søster taler begge bosnisk. Ivana føler sig både dansk og bosnisk, men betegner sig selv som både lig og forskellig fra sine danske og bosniske landsmænd. Hun mener, at vægte den ene kultur højere ville være et fravalg af den anden. Hun har ikke haft behov for at skilte med, at hun var bosnisk, som mange bosniere hun kender her i landet. Dog har hun taget mere imod den bosniske opdragelse end sin søster, som var meget sammen med danskere, og ville skjule sit bosniske for ikke at blive mobbet. Noget søsteren fortryder meget i dag. Bosniske traditioner Tidlige ægteskaber i Bosnien er af nød og økonomiske grunde, og derfor bor man hjemme SIDE 12 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 13

8 fokus indtil ægteskab. Er man selvforsøgende kan man sagtens bo sammen uden at være gift. Ivana har en god veninde som er meget troende og traditionel, men betragter hende som ligeså velintegreret. REDAKTIONEN Mine forældre er ligeså uddannede, som de fleste andre bosniske flygtninge, men er nok mindre traditionelle. Alle bosniere hun kender er veluddannede. Alle har musik, fællesang og samvær generationer imellem, men det er noget som ændres så småt ved de bosniske efterkommere. Skilsmissen Forældrene blev skilt 2 år efter opholdet i flygtningecenteret, som Ivana ser som det bedste der er sket for dem. Men det vagte skuffelse fra fars mere traditionelle familie. I deres optik bliver man ikke bare sådan skilt. Ivana mener, at familier med gifte forældre, har haft nemmere ved at holde de bosniske traditioner i hævd. Grundet farens fravær søger Ivana en mand som støtter hende og udviser ligeværdighed, som hendes mor har kæmpet for og far har forsømt. Som min mor plejer at sige: det kommer an på, hvem du taler med, og hvor du er fra Ivana Bogicevic Hvem er du? Og hvor er du fra? Ivanas historie er i god tråd med Mark Sedgwicks syn på, at en vellykket integration kræver en ændring i den fastholdende tilgang til kønsrollemønstre og traditioner. Men som Ivana så fint udtaler: Jeg synes danskere kan være mindst lige så traditionelle. Som min mor plejer at sige: det kommer an på, hvem du taler med, og hvor du er fra. SIDE 14 «ÆGTESKAB & FAMILIELIV ANNE-KIRSTEN NORLYK mail: aknkjensen@mail.dmjx.dk MALENE LØVIG NIELSEN mail: mallovie@mail.dmjx.dk MARK MACMILLAN KAY mail: msdmk@mail.dmjx.dk MICHELLE H.K. NIELSEN mail: mhknielsen@mail.dmjx.dk NIKOLINE NYLAND mail: nnkristensen@mail.dmjx.dk ÆGTESKAB & FAMILIELIV» SIDE 15

9 ÆGTESKAB & FAMILIELIV