Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 05. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) Fraværende: Marlene Harpsøe Duygu A. Ngotho Rød 3, Prøvestenen Forventet sluttidspunkt: kl Katrine Vendelbo Dencker (O) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O) Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Status på indsatsen i forhold til nyankomne flygtninge Introduktion til Integrationsrådet Integrationsrådets beretning for orientering Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet Mikrolån Status på ressourceforløb som følge af Reform af førtidspension og fleksjob - orientering Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen for Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan Udmøntning af besparelser fra budget Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...35 Bilagsliste...36

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4461 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valgruppe. Sagsfremstilling Marlene Harpsøe (O) har den 21. februar 2014 meldt afbud på grund af møde i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. Katrine Vendelbo Dencker (O) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Katrine Vendelbo Dencker (O) er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1488 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Afbud fra Duygu A. Ngotho (A) på grund af sygdom. Punkt 3 og 4 optaget til behandling. Dagsordenen godkendt.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Status på indsatsen i forhold til nyankomne flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3780 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune modtager hvert år et antal nye flygtninge på baggrund af kvoter fastsat af Udlændingestyrelsen. I 2012 blev det meldt ud, at Helsingør Kommunes kvote for 2013 var på 30 flygtninge. Senere på året blevet kvoten øget med 50 % til 45 flygtninge på grund af en stigning i antallet af flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark. Kvoten for 2014 er 34 flygtninge. Modtagelsen af nye flygtninge og varetagelsen af sagsbehandlingen i flygtningenes første tre år i kommunen - den såkaldte integrationsperiode - varetages hovedsageligt af Integrationsenheden i Center for Job og Arbejdsmarked. Centret inddrager relevante medarbejdere fra andre afdelinger og centre, hvor det er nødvendigt i sagsbehandlingen. Derudover samarbejdes der med frivillige. I sagsfremstilling gives der et overblik over arbejdet med flygtningene og udfordringer. Områdeleder Waled Al-Gailany deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Let adgang til kommunen samt god og hurtig sagsbehandling. Sagsfremstilling 1. Helsingør Kommunes kvote for nye flygtninge I 2012 blev det meldt ud fra Udlændingestyrelsen, at Helsingør Kommunes kvote for 2013 var på 30 flygtninge. Sidst på året har Udlændingeservice sat kvoten op til 45 på grund af en stigning i antallet af flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark. Helsingør Kommunes reelle kvote er kommet på 41 flygtninge ved udgang af De seneste år har kvotens størrelse været stigende fra blot to i 2007 til 26 i 2011 og 45 i Kvoten for 2014 er fastsat til 34 flygtninge, men kan ligesom for 2013 blive forhøjet senere på året. De forskellige kommuners kvoters størrelse fastsættes hvert år på baggrund af det forventede antal flygtninge, der kommer til Danmark, sammenholdt med antallet af udlændinge, der allerede er bosiddende i de enkelte kommuner. 2. Arbejdet med de nyankommne flygtninge Integrationsteamet i Center for Job og Arbejdsmarked varetager den praktiske modtagelse af de nye flygtninge, samt sagsbehandlingen i den 3-årige integrationsperiode.

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 5 I forbindelse med modtagelse og samtalerne i kommunen de første dage, samt løbende i integrationsperioden, inddrages relevante medarbejdere fra andre afdelinger og centre f.eks. fra Ydelsescenteret i Center for Job og Arbejdsmarked i forbindelse med økonomi, fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med udstedelse af cpr.nr. eller opskrivning til bolig samt fra Center for Dagtilbud og Skoler, hvis der er børn, der skal starte i institution eller skole. Familierådgivningen i Center for Børn, Unge og Familier tager sig af modtagelsen og sagsbehandlingen, hvis der er tale om mindreårige uledsagede flygtningebørn, der ikke tilbydes et integrationsprogram efter Integrationsloven primært børn under 17 år. 3. Hvem er flygtningene? Flygtningene, som Helsingør Kommune modtager, kan være såkaldte spontane flygtninge eller kvoteflygtninge. Spontane flygtninge er de personer, der selv er kommet til Danmark og derefter har søgt og efterfølgende fået asyl. Flygtningene kommer til Helsingør Kommune efter at have siddet i modtagecentre (asylcentre) rundt omkring i Danmark nogle i blot et par måneder og andre i væsentlig længere tid. Kvoteflygtninge er de personer, som kommer direkte fra en flygtningelejer i udlandet. Helsingør kommune har i november 2013 modtaget en congolesisk flygtning, som har haft et ophold på en flygtningelejr i Afrika. Integrationsteamet har modtaget flygtningen i lufthavnen og indlogeret ham. Af de 41 flygtninge, som vi allerede har modtaget i Helsingør, er 24 af dem fra Syrien (både enlige samt familier med børn). De restende kommer eksempelvis fra Guinea Bissau og Iran. 14 af de modtagne flygtninge er børn under 18 år, der er kommet hertil sammen med en eller begge forældre. I 2012 modtog Helsingør Kommune primært flygtninge fra Afghanistan, og i 2011 primært flygtninge fra Tjetjenien heraf flere veluddannede. Der var hovedsageligt tale om familier eller enlige mænd, der i enkelte tilfælde efterfølgende fik familiesammenført hustru og børn. I 2010 modtog kommunen primært enlige mænd fra Bangladesh. Helsingør Kommune har i tidligere år i højere grad modtaget enlige fremfor familier. Før 2010 modtog Helsingør Kommune flere uledsagede, afghanske flygtningebørn og unge omkring 18 år uden uddannelses- og erhvervserfaring. Også siden da, har kommunen løbende ind i mellem modtaget uledsagede mindreårige og unge fra hovedsageligt Afghanistan. Med enkelte undtagelser ses disse unge i dag at være i gang med primært uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, i ordinært arbejde eller tæt på uddannelse eller arbejde. 4. Udfordringer i arbejdet med nye flygtninge Den største udfordring på nuværende tidspunkt vedrører fortsat boliger. Derudover ses naturligvis også fortsat en udfordring i modtagelsen, da antallet af boligplacerede flygtninge er steget betydeligt de seneste år. Især omkring modtagelsen og den løbende sagsbehandling af børnefamilier ses et større koordinationsarbejde på tværs af centre, men især samarbejdet med Center for Dagtilbud og Skoler fungerer i dag meget tilfredsstillende i modsætning til tidligere. 5. Boligudfordringen Kommunen har pligt til at anvise permanente boliger til de boligplacerede flygtninge, og indtil kommunen kan anvise en sådan, skal kommunen sørge for midlertidig indkvartering. Integrationsteamet har råderet over 6 værelser på kommunens ejendom i Fiolgade, og de bruges til midlertidig indkvartering. På grund af det stigende antal flygtninge, har værelserne i Fiolgade flere gange været fyldt op, og det har derfor været nødvendigt at

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 indlogere de nyankommne flygtninge på hotel. Integrationsteamet har netop indgået en aftale med Center for Borgerservice og Digitalisering om, at Integrationsteamet får yderligere 2 værelser, så antallet af værelser på Fiolgade bliver 8 værelser. Det kan være svært at finde egnede permanente boliger, da flygtningene ofte har et lavt rådighedsbeløb og derfor ikke er i stand til at betale så høj en husleje. Fra 1. januar i 2013 steg den månedlige forsørgerydelse for størstedelen af målgruppen med den lovmæssige afskaffelse af introduktionsydelsen, men især for de under 25-årige samt de større børnefamilier, er der fortsat en stor udfordring i forhold til bolig og økonomi. Det betyder, at de ofte må bo i længere tid i den midlertidige indkvartering, da der er lang ventetid på egnede og billige boliger i kommunen. 6. Økonomiske muligheder for kommunen Der er lovgivningsmæssigt sat et maksimalt beløb, som kommunen må kræve i huslejebetaling for ophold i midlertidig indkvartering uanset kommunens faktiske udgift til f.eks. hotelværelser. Der ydes ikke direkte statsrefusion på den kommunale merudgift, da den forventes at blive dækket af det grundtilskud, som kommunen modtager hver måned for alle personer omfattet af Integrationsloven. Hvis kommunen har boliger stående tomme til permanent indkvartering, kan kommunen derimod få 100 % i statsrefusion på udgiften til tomgangsleje. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at drøfte, hvorvidt kommunen skal indgå et samarbejde med et eller flere boligselskaber omkring at få stillet nogle boliger til rådighed til kommende flygtninge, der boligplaceres i kommunen. Center for Job og Arbejdsmarked har vurderet, at behovet for boliger vil være som følgende pr. halve år: 2 stk. 1 værelses lejligheder 2 stk. 2 værelses lejligheder 2 stk. 3 værelses lejligheder Dette antal lejligheder vil ikke kunne opfylde behovet fuldt ud, men det vil kunne holde hotel udgifterne nede og samtidig vil det være muligt at få fyldt lejlighederne op løbende. 7. Fordele ved at have boliger parat Udover den rene økonomiske fordel for kommunen i at have boliger stående parat til permanent boligplacering, ses også en fordel i det for de nyankomne flygtninge. De nyankomne kan undgå at skulle bo i midlertidig indkvartering (ofte værelser med fælles køkken, bad og toilet), og for børnefamilier vil det oftere være muligt at placere børnene i institutioner tæt på den permanente bolig og dermed undgå uhensigtsmæssige institutionsskift eller lang transport mellem hjem og institution. Center for Job og Arbejdsmarked har endvidere oplevet, at flere flygtninge i perioden med midlertidig indkvartering, har vænnet sig til den lave månedlige huslejeudgift, og derfor stiller meget store krav til den permanente bolig med en væsentlig højere husleje. Da disse krav og forventninger sjældent bliver indfriet, har dette ind i mellem medført tidskrævende sagsbehandling for både Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med flytning fra midlertidig til permanent bolig. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Sagen optaget til behandling. Udvalget gav Center for Job og Arbejdsmarked bemyndigelse til at indgå forhandling med boligselskaberne med henblik på at tilvejebringe det relevante antal boliger Udvalget anmodede om, at boligerne fordeles blandt boligselskaberne. Centret undersøger hvor vidt Kronborg Kollegiet kan tages i brug.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Introduktion til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4051 Beskæftigelsesudvalget Præsentation - Introduktion til Integrationsrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet hører ifølge Helsingørs Kommunes styrelsesvedtægt under Beskæftigelsesudvalget. Kit Jørgensen fra Center for Kultur, Plan og Erhverv orienterer om integrationsrådet, herunder: Valget til Integrationsrådet Rådets formål og sammensætning Økonomi Samarbejdet med fagudvalg Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Sagen optaget til behandling. Katrine Vendelbo Dencker (O) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O) Katrine Vendelbo Dencker(O) foreslog en evaluering af Integrationsrådet om et år, med henblik på at vurdere rådets indsats.

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 Katrine Vendelbo Dencker (O), samt Per Tærsbøl, Philip Læborg og John Calberg (C) stemte for. Betina Svinggaard (A) og Allan Berg Mortensen (Ø) stemte imod og begærede sagen i byrådet.

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Integrationsrådets beretning for orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4045 Byrådet Beretning Integrationsrådet 2013, endelig.pdf Indledning/Baggrund Integrationsrådet udarbejder en årlig beretning dette er fastsat i Rådets forretningsorden. Byrådet besluttede i april 2013, at der skal foretages en halvårlig opfølgning på Integrationsrådets arbejde for at styrke Rådets synlighed i Byråd og fagudvalg: Opfølgning på Integrationsrådets arbejde samt Byrådets og administrationens brug af Integrationsrådet skal ske halvårligt for at holde fokus på brugen af Integrationsrådet. Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv foreslår, at den halvårlige opfølgning drøftes med det nye Integrationsråd. Det kan fx være fremlæggelse af årsberetning i marts mundtlig fremlæggelse eller temadrøftelse i forbindelse med et Byrådsmøde i september/oktober 1. Integrationsrådets Årsberetning for 2013 Integrationsrådet har holdt syv ordinære møder i Mødereferater ligger på Helsingør Kommunes Politiker-web. Alle møder har været beslutningsdygtige. Valg både Kommunalvalget og det forestående Integrationsrådsvalg har fyldt meget i Integrationsrådet af afgivet seks høringsvar/anbefalinger til Byrådet i løbet af året: 1. Ny Sundhedspolitik Integrationsråd Situationen i Vapnagård 4. Fremtidens folkeskole i Helsingør 5. Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund 6. Budget

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 Høringssvarene kan læses i Årsberetningen (bilag) 2. Status på Integrationsrådets handlingsplan 2013 Tabel 1. Status på Integrationsrådets handlingsplan U-bazar Uddannelses-basar på tyrkisk og arabisk 2. Fritidsjob til unge tosprogede Indsatsen er begyndt i februar 2013 Afholdt januar 2014 Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse ü ü 3. Valg 2013 fokus på demokrati Fokus på Kommunalvalg blandt etniske minoriteter Valgmøde for kvinder på rådhuset Valgmøde for unge i Villa Fem 4. Ny integrationspris Blev uddelt ved Multietnisk Festival 1. ü juni International romadag 2013 Tre-dages festival i april ü ü 6. Temamøder i Integrationsrådet Temamøde om flygtninge Temamøde om unge i Vapnagård ü 3. Integrationsrådets økonomiske status Integrationsrådet havde et budget på kr. og fik desuden overført en opsparing på primært til valget. Derudover har integrationsrådet taget initiativ til et Fritidsjobprojekt, der er igangsat i februar 2013 og forventes at køre i to år. Tabel 2. Regnskab for 2013 Overført fra 2012* Ramme 2013 Indtægter** I alt kr kr kr kr. - Indsatser støttet af integrationsrådet (se tabel 2) kr. - Integrationsprisen kr. - Romadage kr. - Integrationsrådsvalg kr. - Fejring af DM-mestre i Streetfodbold, Tetriz kr. - Kvindeaktiviteter kr. - Kommunalvalg kr. - Arrangement med kunstnere fra Egypten kr. - Fritidsjobprojekt kr. - Svømning for kvinder kr. - Uddannelses-bazar (jan. 2014) 132 kr. - Diæter, transport, forplejning, gaver mm kr. - Seminar for Integrationsrådet, kurser kr. I alt forbrugt 2013 Uforbrugte midler kr kr. *Overførsel fra 2012 skyldes primært, at Integrationsrådet har sparet op til valget. Da valget ligger i foråret 2014 falder udgifterne på begge sider af årsskiftet. **Integrationsrådet har modtaget i alt kr. til projekterne Fritidsjob, Roma-dage, Svømning for kvinder og Medborgerskab for kvinder.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Indsatser støttet af Integrationsrådet i 2013 Integrationsrådet modtager løbende ansøgninger fra foreninger, frivillige, organisationer og andre der ønsker at etablere en integrationsindsats. Følgende indsatser modtog støtte fra Integrationsrådet i 2013: Tabel 3. Modtager - indsats Helsingør Frikirke sociale aktiviteter for bl.a. romaer Helsingør Teater Gadeteaterfestival i Nøjsomhed Multietnisk festival 2013 Snekkersten Fodbold - Inklusionsprojekt Frikirken The River of Life - sociale aktiviteter for bl.a. romaer Tværkulturel Kvindeklub Eid Fest Idræt Plus I alt Tilskud kr kr kr kr kr kr kr kr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at årsberetningen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5866 Byrådet Indledning/Baggrund I perioden 8. januar til 4. marts har der været valg til Integrationsrådet. 8. januar januar: Opstilling af kandidater. 20. februar 4. marts: Stemmeberettigede borgere kan afgive stemme. På baggrund af valget skal Byrådet udpege 10 kandidater til Integrationsrådet. Byrådet skal desuden udpege to tilforordnede politikere fra Beskæftigelsesudvalget. Stemmefordelingen samt orienteringsrapport om valgets afvikling fremlægges for Beskæftigelsesudvalget til mødet. Det planlægges, at Integrationsrådet holder konstituerende møde den 1. april Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Byrådet vedtog 29. april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden Byrådet vedtog desuden at valget skulle afholdes som hybridvalg i begyndelsen af Integrationsrådvalgets afvikling Valget er gennemført i samarbejde med Assembly Voting Opstilling af kandidater Indvandrere og efterkommere, hvis oprindelsesland er et såkaldt integrationsrådsland (1), er valgbare og har stemmeret. Definitionen er udarbejdet af KMD i samråd med Rådet for Etniske Minoriteter (REM). Gruppen af stemmeberettigede omfatter også efterkommere, hvor kun én af forældrene er født uden for Danmark. Det er en betingelse for valgbarhed, at man er bosiddende i Helsingør Kommune, samt at man er man er over eller fyldt 18 år på valgdatoen den 20. februar Udtrækket af liste over stemmeberettigede borgere er foretaget af KMD og talte borgere.

14 Beskæftigelsesudvalget Elektronisk kandidatmodul Mødedato Side 14 Kandidater tilmeldte sig via det elektroniske kandidatmodul; her kunne kandidaten selv indtaste sine profiloplysninger, lægge et billede på og linke profilen til fx Facebookside. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab validerede at kandidaterne. Der blev afholdt et informationsmøde for mulige kandidater på Rådhuset den 20. januar. 10 borgere deltog. 25 kandidater registrerede sig via kandidatmodulet 22 kandidater blev valideret 21 kandidater stillede op til valget Valgudvalg Der er nedsat et valgudvalg bestående af to medarbejdere i Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab samt tre medlemmer fra det nuværende Integrationsråd. Valgudvalget har godkendt de udsendte breve, valideret kandidaterne og deltaget i test-valg. Valgudvalget kontrollerer desuden valgresultatet den 4. marts og indsamler eventuelle indsigelser Stemmeafgivning Assembly Voting har etableret en valghjemmeside, hvor kandidaterne præsenteres og stemmeberettigede med den tilsendte valgkode kan afgive stemme. Valghjemmesiden etableres så den kan anvendes på smartphone og tablet. De stemmeberettigede fik den 20. februar tilsendt en valgkode, der skulle bruges til at logge på valgsystemet. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab tilbød hjælp til afstemningen to aftner i boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed. Hvis borgeren afgiver flere stemmer er den er den sidst afsendte gældende. Det har ikke været muligt at brevstemme, da omkostningerne til dette er relativt store. Integrationsrådet vurderede desuden, at stort set alle borgere har mobiltelefon eller computer. Elektroniske stemmer og afstemning via sms registreres af Assembly Voting Information om valget De stemmeberettigede borgere har fået to breve med posten på baggrund af udtræk fra KMD. Begge breve blev udsendt på dansk med henvisning til oversættelser på valghjemmesiden. Materialet blev oversat til engelsk, tyrkisk, arabisk og serbokroatisk. Brev 1 Generel information om Integrationsrådet Information om muligheden for at stille op til Integrationsrådet, medlemmernes opgaver, tidsforbrug mm Brev 2 Oversigt over kandidaterne, deres mærkesager mm. Information om hvordan man kan afgive sin stemme Invitation til valgmøde Valgkode

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Det nye integrationsråds tiltrædelse Den endelige opgørelse af valget foretages af Assembly Voting. De kandidater, der har fået flest stemmer, indstilles som medlemmer af Integrationsrådet til godkendelse i Byrådet. De kandidater, der ikke har opnået nok stemmer til at blive valgt i Integrationsrådet, indgår som suppleanter i prioriteret rækkefølge baseret på den enkelte kandidats stemmetal. Det planlægges, at Integrationsrådet holder konstituerende møde den 1. april (1) Lande udenfor Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Japan, New Zealand og Australien Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådsvalget er budgetteret til kr. der afholdes af Rådet selv. Kommunikation/Høring Der er nedsat et valgudvalg, der orienteres om valget den 4. marts Valgudvalget består af tre medlemmer af det tidligere Integrationsråd samt to medarbejdere fra det tidligere Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at 10 kandidater udpeges til Integrationsrådet på baggrund af valget. 2. at 2 medlemmer af Beskæftigelsesudvalget udpeges som tilforordnede til Integrationsråde. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Ad 1 Indstillingen anbefales. Ad 2 Indstillingen foreligger til byrådets møde.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Mikrolån Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3519 Beskæftigelsesudvalget Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf Indledning/Baggrund Formand for Beskæftigelsesudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd, Allan Berg Mortensen, har bedt Center for Job og Arbejdsmarked undersøge mulighederne og erfaringer i forhold til mikrolån. Center for Job og Arbejdsmarked har undersøgt lovgivningen på området og indhentet materialer fra Aarhus Kommune og Københavns Kommune, som har arbejdet med mikrolån. Carsten Jensen, Center for Job og Arbejdsmarked deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om aktiv socialpolitik 65. Selvstændig virksomhed 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling 1. Hvad er mikrolån? Mikrolån kan være vejen fra arbejdsløshed til selvstændig iværksætter. Mikrolån kan dermed være et redskab til at gøre iværksætteri til en alternativ beskæftigelsesvej. Mikrolån er et rentefrit lån, som en kommune kan tilbyde ledige på eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge. Nogle kommuner tilbyder mikrolån målrettet til en af grupperne, mens andre tilbyder mikrolån mere bredt. Det er helt op til ledelsen i den enkelte kommune at beslutte, om de vil tilbyde mikrolån, og til hvem de vil tilbyde mikrolån. Mikrolån kan være et afsæt for ledige til at starte egen virksomhed, og dermed skabe sit eget job. Lånene ligger typisk mellem og kr. I forbindelse med mikrolån er det en god idé at sammensætte et opstartsforløb, hvor den ledige kan få vejledning og kompetenceudvikling. Dette kan være med til at sikre, at den ledige er rustet til at springe ud som selvstændig. Typisk er det først efter endt

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 opstartsforløb, at lånet bliver udbetalt. Opstartsforløbet strækker sig over 3-6 måneder, og består typisk af en række individuelle tilbud i form af personlig vejledning, erhvervscoaching og finansiel rådgivning, samt en række fælles kurser i f.eks. regnskab, skat og forsikring. Mikrolån er ikke for alle. Den ledige skal opfylde betingelserne i revalideringsbestemmelserne. Derudover skal den ledige have et reelt ønske om at blive selvstændig. Både motivationen og en god forretningsidé skal være på plads, før en låner bliver taget i betragtning. Den endelige vurdering kan foretages gennem den lokale erhvervsservice i kommunen eller af en virksomhedskonsulent ud fra følgende parametre: Om den potentielle iværksætter har de personlige kompetencer, det kræver for at være selvstændig, samt det nødvendige gå-på-mod Om den konkrete forretningsidé er realisérbar. Er der et marked? Kan det lade sig gøre? Om den ledige brænder for sin idé, og har et ønske om at blive selvstændig 2. Hvilke erfaringer er der i Aarhus og København? Center for Job og Arbejdsmarked har samlet diverse materiale fra Aarhus og København og har kontaktet virksomhedskonsulenterne Steen Rehoff Larsen i Aarhus og Henrik A. Hansen i København Aarhus Steen Rehoff Larsen fra Aarhus har længst erfaring med mikrolån, som er startet op i samarbejde med Socialt Udviklingscenter, SUS, i juni 2010 som projekt. I Aarhus udvælges deltagerne blandt kontanthjælpsmodtagere, der er aktivitetsparate, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister, som kan godkendes til en revalideringsindsats. Deltagelse er efter borgernes ønske, men der skal være en revalideringsindikation. De borgere, som udvælges til mikrolån, skal gennem et forløb på 3 6 måneder og et seminar på 4 dage. Forløbet bevilges efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32. Herefter tages der stilling til lån og en revaliderings lignende ydelse i 6 måneder ud fra en klar defineret jobplan som revalidend i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lånet udgør maks kr. I gennemsnit udgør lån i Aarhus kr. pr. borger. Ifølge Steen Rehoff Larsen har man sikret sig, at det juridisk er tilladt at yde lån og bevilge en revalideringslignende ydelse. I Aarhus har 11 borgere gennemført projekt Mikrolån og 8 er fortsat selvstændige. Forankring af indsatsen er sket i en selvstændig enhed i Jobcenter Aarhus med videnspersoner i de forskellige afdelinger. Evalueringsrapport fra projekt Mikrolån er vedhæftet dagsorden København Henrik A. Hansen fra København har oplyst, at de har ladet sig inspirere af modellen fra Aarhus, og har afholdt nogle sparringsmøder, men har ikke haft den samme succes.

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 18 Efter en screening af borgerne foretager de en konkret faglig stillingtagen til borgerens ide og vurderer, om forretningsplan er realistisk. Herefter starter hold op af 25 deltagere. De forventer et frafald på ca. halvdelen. Kriterierne for tildeling af lån er, at borgerne skal være i målgruppen for revalidering, borgeren skal have de faglige og forretningsmæssige evner, borgeren skal bringes i selvforsørgelse og borgeren skal have deltaget i projektet. Forankringen af indsatsen er sket i Revalideringsteamet i Jobcenter København. De har haft nogle juridiske problemer i forhold til, at det ikke i den første jobplan er tydeligt, at der er tale om en revaliderings lignende ydelse samt, at det ikke er nævnt, at borger er målrettet mod selvstændig virksomhed med henblik på selvforsørgelse. Derfor har deres jurister ikke vurderet, at de i København kunne bevilge mikrolån. Det drøfter de nu i København. Henrik A. Hansen er dog blevet bedt om at lave mikrolån for Hvidovre kommune. 3. Mikrolån i Helsingør Kommune Hvis et projekt Mikrolån skal iværksættes i Helsingør Kommune, skal der som minimum træffes beslutning om følgende: Organisering og forankring af Mikrolån Nedsættelse af en styregruppe Målgruppe og antal (10 20) Størrelsen på mikrolån ( kr.) Budget til projektet i forhold til projektleder, administration, undervisning og lån Projektperiode (1 2 år) og efterfølgende drift Procedurer Udvikling af blanketter Indgåelse af samarbejdsaftaler Økonomi/Personaleforhold Hvis projekt skal realiseres, skal der bevilges budget til projekt for mikrolån. Kommunikation/Høring Det lokale Beskæftigelsesråd. Informationsmateriale til borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Information til pressen og andre. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget drøfter mikrolån. 2. at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om det videre arbejde. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Ad 1

19 Beskæftigelsesudvalget Sagen drøftet. Ad 2 Mødedato Side 19 Udvalget anmodede Center for Job og Arbejdsmarked om at udarbejde et konkret forslag til, hvordan Mikrolån kan realiseres til brug i budgetforhandlingerne. Endvidere blev centret anmodet om at undersøge, om andre kommuner kunne være interesserede i at indgå i et samarbejde omkring Mikrolån. Udvalget drøfter sagen med Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) på fællesmødet den 11. juni 2014.

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Status på ressourceforløb som følge af Reform af førtidspension og fleksjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3990 Beskæftigelsesudvalget Ansøgning til metodeudviklingspulje - Puljeansøgning ressourceforløb Helsingør kommune Indledning/Baggrund Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har indgået en aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar Det overordnede mål med førtidspensionsreformen er at nedbringe antallet af nye førtidspensionsforløb. Det har særligt været intentionen at nedbringe tilkendelsen af førtidspension til unge under 40 år. Reformen har medført store ændringer for kommunerne. Hovedpunkterne i reformen er, at der indføres rehabiliteringsteams og ressourceforløb og at der indføres en ny fleksjobmodel. Beskæftigelsesudvalget har ønsket en orientering om indsatsen i forhold til ressourceforløb. I sagsfremstillingen gives en status på organiseringen af rehabiliteringsteamet og antallet af ressourceforløbene. Retsgrundlag Lov om social pension Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik Lov om aktiv socialpolitik Relation til vision og tværgående politikker Sagen har særskilt relation til vision i forhold til Tidlig indsats og Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling Center for Job og Arbejdsmarked var allerede i gang med første møde i Rehabiliteringsteamet 1. februar I teamet indgår følgende fagpersoner: Fagkonsulent fra Center for Job og Arbejdsmarked, der også fungerer som mødeleder Rådgiver fra Center for Psykiatri og Handicap Fysioterapeut fra Poppelgården Sundhedskoordinator fra Regionen (ledende overlæge fra Bispebjerg Hospital) Teamet er velfungerende og bliver anvendt som uddannelsesteam for nyansatte læger. Teamet behandler alle sager inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet holder møder 2 gange om måneden og borgeren, jobkonsulenten og evt. bisidder deltager også. 1. Hvad er et ressourceforløb? Et ressourceforløb er en helhedsorientereret og længerevarende indsats, der går på tværs af centre. Ressourceforløbene skal sikre afklaring og tilbud i forhold til: beskæftigelse,

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 21 uddannelse, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Et ressourceforløb kan vare 1-5 år ad gangen. Inden udgangen af et ressourceforløb skal der ske en revurdering. Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælpssatsen og er uafhængig af ægtefælles indkomst eller formue. 2. Antallet af bevilgede ressourceforløb i Helsingør Kommune Som følge af reformen har der på landsplan været et fald i tilgangen af førtidspension, hvilket også har været intensionerne. Dette fald skulle dog gerne modsvares af en nogenlunde tilsvarende stigning til ressourceforløb og fleksjob. Kommunerne er blevet kritiseret for, at oprettelsen af ressourceforløb går meget trægt. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange ressourceforløb der er oprettet. Hvis der tages udgangspunkt i, at kommunens fald i tilgangen af førtidspension skal modsvares af en tilgang til ressourceforløb og fleksjob, er der god overensstemmelse i Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune er der sket et fald i tilgangen af førtidspension på 63 personer i 2013 og der er bevilget 26 ressourceforløb og 29 fleksjob. De resterende forløb er blevet tilbagevisiteret til andre tiltag i beskæftigelseslovgivningen. Beskæftigelseslovgivningen, herunder bestemmelserne i kontanthjælpssystemet rummer mange muligheder, herunder også vidtstrakte muligheder for en tværfaglig og helhedsorienterede indsats. Disse indsatser skal være afprøvet inden indstilling til ressourceforløb og fleksjob. F.eks. har Helsingør Kommune haft gode erfaringer med Brug for alle -projektet, hvor der er blevet etableret tværgående og helhedsorienterede indsatser i regi af kontanthjælpssystemet i perioden oktober 2012 december Der blev udarbejdet indsatsplaner, der gælder 1-2 år. Det er ikke et mål i sig selv at oprette mange ressourceforløb, men det er et mål at sikre, at de borgere, der ikke længere tildeles en førtidspension, får et alternativ. I Helsingør Kommune får borgere bevilget forløb, som de er berettiget til og erfaringerne viser, at Center for Job og Arbejdsmarked udnytter mulighederne i beskæftigelseslovgivningen. 3. Metodeudvikling til tværfaglig rehabiliterende indsats i Helsingør Kommune Center for Job og Arbejdsmarked har i samarbejde med det tidligere Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab søgt Arbejdsmarkedsydelse om midler til gennemførelse af et sundheds- og aktivitetsforløb for borgere i ressourceforløb og har fået bevilget 1 mio. kr. Forløbet er sammensat af fysisk træning, kognitiv læring og en høj grad af borgerinddragelse. Forløbet kører i 2014 og vil blive evalueret først i januar Målsætningerne er, at de deltagende borgere bliver i stand til at indgå i virksomhedsrettede forløb og at de kan tage hånd om egen sundhed og trivsel. Derudover skal læringen om at arbejde på tværs af centrene udvikles og forankres som en metode. Projektansøgningen er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke tilført centrale ressourcer til driften af Rehabiliteringsteamene. Center for Job og Arbejdsmarked har en årlig udgift på kr til sundhedskoordinatoren fra Regionen, der for nuværende afholdes inden for egen budgetramme. Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Psykiatri og Handicap og Poppelgården investerer egne personaleressourcer til forberedelse og deltagelse i Rehabiliteringsteamet,

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 hvilket kan være en udfordring i forhold til deres respektive lokale arbejdspladser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke aktuelt anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at sagen forlægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen for 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4216 Beskæftigelsesudvalget Status på beskæftigelsesindsatsen 2013.pdf Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen 2013 Indledning/Baggrund Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Jobcentrets egen udvikling samt i forhold til udviklingen i 5 sammenlignelige Jobcentre, kaldet Klyngen. Klyngen består af Jobcentrene i Esbjerg, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den samlede status på beskæftigelsesindsatsen i Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker, men understøtter Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplanen for 2013 er der, på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, fastlagt et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål, er ministerens mål for 2013: Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats overfor borgere med lang ledighed Styrket virksomhedsrettet indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal af personer på offentlig forsørgelse i 2011, ses det, at Jobcenter Helsingør samlet set har haft en mindre negativ udvikling i antallet i Denne negative udvikling er dog vendt i Det gælder for både Jobcentret og Klyngen, at det samlede antal af borgere på offentlig forsørgelse viser en faldende tendens i Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i december 2013 i forhold til antallet i december

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side viser, at Jobcenter Helsingør har et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 5,5 procent. Udviklingen i Klyngen viser et fald på 4,8 procent. Jobcentret har en mere gunstig udvikling af ledige på a-dagpenge og borgere, der modtager sygedagpenge, samt borgere, der modtager førtidspension, i forhold til Klyngen, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse udvikler sig mindre positivt i forhold til Klyngen. Resultatkrav 2.1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på 21 pct., svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2011 til december 2013 Der er ingen nye målinger vedr. uddannelsesgraden siden status for 2. kvartal 2013, hvor resultatet var som følger: Jobcentret havde kontakt med i alt 581 ledige unge uden en kompetencegivende uddannelse i perioden januar april Det var 133 flere unge end i samme periode i Langt den største andel af dem er unge på kontanthjælp. I de første 4 måneder - januar til og med april var de 581 unge ledige i en kompetencegivende uddannelse i 9 procent af perioden. Dette svarer til en uddannelsesgrad på 9 procent. Det er 1,1 procentpoint færre end i samme periode i Det skal bemærkes, at Jobcenter Helsingør har konstatereret, at der er et stort misforhold mellem antallet af a-dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Jobcentres eget it-system og Jobindsats.dk, hvilket er udslagsgivende for Helsingør kommunes resultater. I Jobcenter Helsingør er der registreret 20 unge a- dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. januar 2012, hvorimod tallet i Jobindsats pr. januar 2012 er 56. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på problemet og vender snarest tilbage med en løsning af problemet. Dette kan være årsagen til den manglende opdatering af målingen. Resultatkrav 2.2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret, skal i december 2013 være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen I måleperioden fra januar april 2013 har Klyngen en uddannelsesgrad for de unge ledige borgere, der er marginalt større end i Jobcenter Helsingør. Klyngen har et fald på 1,7 procentpoint, og Jobcenter Helsingør har et fald på 1,1 procentpoint set i forhold til samme måleperiode i Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 95 personer i december 2013 svarende til fald på 50 % fra december 2011 til december 2013 Jobcenter Helsingør har i december 2013 reduceret tilgangen til førtidspension med i alt 117 personer svarende til 61 pct. set i forhold til december At tilgangen til førtidspension er faldet med 117 borgere er ikke ensbetydende, at disse borgere ville have fået tilkendt førtidspension efter de tidligere regler. Borgeres, lægers og den generelle holdning er, at det ikke er attraktivt at være på førtidspension og mulighederne i lovgivningen for dels at fastholde borgere i beskæftigelse og dels at yde andre tiltag anvendes mere systematisk. Tilgangen til ansøgninger om førtidspension har derfor været faldende. Borgere, der ikke får tilkendt førtidspension, får enten bevilget fleksjob, ressourceforløb, revalidering eller fortsætter med andre tiltag efter sygedagpenge eller kontanthjælpsreglerne. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 25 I Jobcenter Helsingør har tilgangen til førtidspension været på i alt 117 færre borgere, svarende til 61 procent færre, i forhold til tilgangen til ydelsen i Klyngen har reduceret tilgangen til ydelse med i alt 105 borgere svarende til 47,7 procent. Jobcentret har altså haft en mere positiv udvikling end Klyngen. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 425 personer (antal personer) i december 2013 svarende til et fald på 18 pct. fra december 2011 til december 2013 Der var i december 2011 i alt 548 langtidsledige borgere i Jobcenter Helsingør. Heraf var 422 a-dagpengemodtagere, og 126 var jobklare kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1). I december 2013 er det samlede antal faldet med 79 borgere svarende til et fald på 14,4 pct. Antallet af langtidsledige på a-dagpenge er faldet med i alt 211 borgere svarende til et fald på i alt 50 pct., mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 132 borgere svarende til en stigning på 104,8 pct.. Jobcentret har ikke nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Udviklingen i antallet af langtidsledige borgere i Klyngen er i forhold til december 2011 reduceret med i alt 11,3 pct.. Altså et mindre fald end i Jobcenter Helsingør. I Klyngen udgøres det samlede fald ligeledes af et fald i antallet af borgere på a-dagpenge, svarende til 47,4 pct., og en stigning i antallet af borgere på kontanthjælp, svarende til 149 pct.. Jobcentret har en mere positiv udvikling, både, når det drejer sig om borgere på a-dagpenge og borgere på kontanthjælp. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 5: Jobcentret vil forbedre sin service overfor virksomhederne ved at: 1. Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser 2. Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede 3. Øge informationsniveauet, så virksomhederne ved hvilke muligheder, der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler, der gælder ved brug af forskellige beskæftigelsesordninger 4. Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage 5. I de tilfælde, henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op Ad 1: Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser. Der er sket en generel effektivisering af blanketgangen af blanketgangen i 2013 blandt andet på baggrund af indførslen af EDH (Elektronisk Dokument Håndtering) i Jobcentret. Ad 2: Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede Der er etablereret en mere målrettet koordinering mellem alle virksomhedskonsulenterne i Jobcentret, ligesom opdatering af de forskellige nye lovgivninger bliver formidlet mere systematisk til alle f.eks. de nye ansættelsesregler i forhold til fleksjob. Derudover har halvdelen af virksomhedskonsulenterne deltaget i kurset Den professionelle

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 Virksomhedsservice, der er udviklet af One Stop-midler. Deltagerne i kurset kommer fra Center for Teknik og Miljø, Center for Ejendomme, Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Job og Arbejdsmarked. Kurset har bidraget til, at virksomhedskonsulenterne nu også har kendskab til kolleger og deres opgaver fra de øvrige centre, og dermed hurtigere kan sikre en koordinering og bedre service overfor de virksomheder, der måtte have behov for afklaring inden for de øvrige centres områder. Virksomhedskonsulerne har endvidere udviklet et systematisk samarbejde med Vækst og Viden og One Stop Erhvervsservice. Ad 3: Øge informationsniveauet så virksomhederne ved, hvilke muligheder, der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler, der gælder ved brug af forskelige ordninger Jobcentret er begyndt at sende et elektronisk nyhedsbrev ud flere gange årligt med det formål at synliggøre Jobcentret og gøre opmærksom på de forskellige beskæftigelsesordninger. Ledelsen har derudover besluttet, at alle etableringer af og afslutninger på praktikker og løntilskud som hovedregel skal foregå ved et personligt møde mellem en virksomhedskonsulent og virksomheden. Udover at sikre den gode etablering og afslutning er formålet også at give virksomheden den rette information og råd og vejledning. Ad 4: Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage Alle henvendelser fra virksomheder er besvaret indenfor 24 timer, hvilket primært er sikret ved, at virksomhederne altid kan komme i kontakt med Jobcentret på Jobcentrets virksomhedstelefon. Ad 5: I de tilfælde henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op. Alle henvendelser fra virksomhederne vedrørende rekruttering af arbejdskraft er fulgt op indenfor 1 uge. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at status på beskæftigelsesindsatsen for 2013 godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2092 Beskæftigelsesudvalget virksomhedsplan 2014 godkendt - virksomhedsplan 2014 godkendt.doc Indledning/Baggrund Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR s) virksomhedsplan for 2014 fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til høring. Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47, stk. 2 De lokale Beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring i kommunen. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan for Sagsfremstilling Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har på mødet den 5. februar 2014 drøftet og godkendt Virksomhedsplan for Virksomhedsplanen sendes til høring i Beskæftigelsesudvalget, som bedes udarbejde et høringssvar. Virksomhedsplan 2014 er vedhæftet dagsordenpunktet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) indstiller, at Beskæftigelsesudvalget udarbejder høringssvar til LBRs virksomhedsplan for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Udvalget har fået forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) virksomhedsplan for 2014 og tilslutter sig planen.

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Udmøntning af besparelser fra budget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5030 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med budget 2014 er det besluttet, at der på Beskæftigelsesudvalgets område skal udmøntes besparelser for 0,05 mio. kr. i 2014, 0,1 mio. kr. i 2015, 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i I dette dagsordenspunkt er der udarbejdet forslag til udmøntning af besparelserne. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budget er der vedtaget en række specifikke besparelser samt en generel besparelse på servicedriften. På Beskæftigelsesudvalgets område fordeler besparelserne sig på budgetområderne som vist i nedenstående tabel 1. Tabel 1 Budgetområde og opgave: Besparelse i 2014 (i 1000 kr.): 722 Beskæftigelse: - Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Idræt og Fritid - Integrationsrådet -2 Den generelle besparelse på servicedriften er lagt ind med en stigende profil frem mod I nedenstående er stigningen vist på totalrammeniveau (i kr.). Tabel 2 Totalrammer Ydelser Integrationsrådet Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Kultur, Plan og Erhverv foreslår, at besparelserne udmøntes på følgende måde: Besparelse på løn til forsikrede ledige ansat i kommuner i : Besparelsen vil blive effektueret på budgettet til løn til forsikrede ledige ansat i kommuner. Det har ikke indflydelse på kommunens serviceniveau og har ej heller indflydelse på indsatsen, da der i forvejen er et mindreforbrug.

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 30 Besparelsen på Integrationsrådet i : Besparelsen vil blive effektueret ved besparelse på den almindelige drift af Integrationsrådet. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at besparelsen udmøntes som beskrevet i sagsfremstillingen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26746 Beskæftigelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Udbud i Center for Ejendomme orientering Center for Ejendomme Hvert kvt. Udpegning fra interesseorganisationer til Det Lokale Beskæftigelsesråde (LBR) Beskæftigelsesudvalgets besøg hos relevante samarbejdsparter Job og Arbejdsmarked Primo 2014 Job og Arbejdsmarked Regnskab 2013 Økonomi og Styring Resultatrevision for 2013 Job og Arbejdsmarked kvartals status på Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Job og Arbejdsmarked Budget Økonomi og Styring/ Job og Arbejdsmarked udkast af Beskæftigelsesplan 2015 Job og Arbejdsmarked kvartals status på Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Job og Arbejdsmarked Godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2015 Job og Arbejdsmarked kvartals status på Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Job og Arbejdsmarked Orientering vedr. budget Økonomi og Styring/ Job og Arbejdsmarked

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 32 Vækst og Viden Helsingørs strategi Kultur, Plan og Erhverv 2014 Strategi for HH-samarbejdet orientering Kultur, Plan og Erhverv 2014 Studietur Beskæftigelsesudvalget Job og Arbejdsmarked Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Besøg på Erhvervsskolen Nordsjælland og Ungdommens Uddannelsesvejledning Jobcentrets opsøgende virksomhed Job og Arbejdsmarked Job og Arbejdsmarked Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Centerchef Mette Gregersen mindede udvalget om tilmelding til rundturen den 17. marts Program for dagen sendes til udvalget på mail. Udvalget anmodede Center for Job og Arbejdsmarked om at planlægge et fællesmøde med Integrationsrådet Ikke datofastsat.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26750 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Centerchef Mette Gregersen orienterede om første møde i 17, stk. 4 udvalget. Udvalget har møde en gang om måneden indtil juni Beskæftigelsesudvalget orienteres løbende om 17, stk. 4 udvalgets arbejde.

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 Bilagsliste 4. Introduktion til Integrationsrådet 1. Præsentation - Introduktion til Integrationsrådet (22454/14) 5. Integrationsrådets beretning for orientering 1. Beretning Integrationsrådet 2013, endelig.pdf (19415/14) 7. Mikrolån 1. Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf (17480/14) 8. Status på ressourceforløb som følge af Reform af førtidspension og fleksjob - orientering 1. Ansøgning til metodeudviklingspulje - Puljeansøgning ressourceforløb Helsingør kommune (19733/14) 9. Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen for Status på beskæftigelsesindsatsen 2013.pdf (18093/14) 2. Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen 2013 (23168/14) 10. Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan virksomhedsplan 2014 godkendt - virksomhedsplan 2014 godkendt.doc (15856/14)

35 Bilag: 4.1. Præsentation - Introduktion til Integrationsrådet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22454/14

36 Introduktion til Integrationsrådet Beskæftigelsesudvalget den 5. marts 2014 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Kit Jørgensen Copyright Aspose Pty Ltd. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling

37 Rammerne for Integrationsrådet Ikke lovpligtigt Integrationslovens 42 omhandler kommunale Evaluation only. Integrationsråd Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Rådet for Etniske Minoriteter, REM; valgt blandt Integrationsrådsmedlemmer Forretningsorden , 44 integrationsråd; udpegede råd, ansøgninger, valg

38 Hvorfor et Integrationsråd? Integrationsrådet skal medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende og fremmer etnisk ligestilling. Evaluation only. skal arbejde for at skabe gensidig forståelse og respekt Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile mellem etniske minoriteter og øvrige borgere. Created with Copyright Aspose Pty Ltd. Integrationsrådet er bindeleddet mellem Helsingørs flygtninge og indvandrere og Byrådet (IR s forretningsorden)

39 Hvorfor et Integrationsråd? Medborgerskab deltagelse i og medansvar for lokalsamfundet Evaluation only. Fortsat mindre repræsentation i det lokale Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. demokrati Den demokratiske fødekæde Navn fortsat Integrationsråd 4 år: oplæring, netværk, kompetenceudvikling

40 Integrationsrådets sammensætning Ændret sammensætning: 10 valgte medlemmer direkte valg Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile udpegede medlemmer Boligområder/helhedsplaner Copyright Aspose Pty Ltd. Center for Job og Arbejdsmarked 2 byrådspolitikere (fra Beskæftigelsesudvalget) Betjening - Center for Kultur, Idræt og Byudvikling

41 Rådets virksomhed/opgaver Årsplan 6-8 ordinære møder om året Temamøder Evaluation only. Evaluation only. Øk. støtte til projekter mm. (ansøgninger) Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Arrangementer egne og andres Copyright Aspose Pty Ltd. Følgegrupper, arbejdsgrupper mm. Interne seminarer Fællesmøde med fagudvalg Opfølgning i BY to gange årligt Høringsret

42 Integrationsrådets økonomi Årligt budget fra kr. Evaluation only. Heraf opsparing til valg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

43 Integrationsrådet & BEU Hvordan fremme rådets synlighed? Høringsret husk IR! Evaluation only. Uopfordret; anbefalinger, synspunkter Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. IR-BEU-Byråd Tilforordnede Integrationsrådets medlemmer er ikke integrations-eksperter! Adgang forening /netværk/boligområde Egen erfaring

44 Årsberetning 2013 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

45 Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

46 Integrationslovens 42 Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd. Stk. 2. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres. Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på baggrund af en af social-, børne- og integrationsministeren udarbejdet standardforretningsorden. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

47 Bilag: 5.1. Beretning Integrationsrådet 2013, endelig.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19415/14

48 Integrationsrådet Helsingør Årsberetning for 2013 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Marts

49 1. Indledning Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Det fremgår af rådets forretningsorden (se bilag). Det nuværende Integrationsråd blev valgt i marts I januar 2013 gik Integrationsrådet ind i sit sidste år og tog dermed også hul på en række drøftelser om der fortsat skal være et Integrationsråd i Helsingør Kommune, valgformer osv. Det er i dag frivilligt for kommunerne om de vil nedsætte et Integrationsråd og hvordan medlemmerne i givet fald vælges eller udpeges. I Helsingør Kommune har Byrådet vedtaget, at der fortsat skal være et Integrationsråd. Integrationsrådet har i 2013 været placeret under Idræts- og Sundhedsudvalget og betjeningen varetaget af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. 2. Medlemmer af rådet Integrationsrådet består af 8 valgte medlemmer, 7 udpegede medlemmer samt to tilforordnede politikere. Formand og næstformand Begüm Cakmak, der er formand for Rådet holdt orlov fra Rådet for at færdiggøre sit studie indtil oktober Duygu Aydinoglu Ngoto har været fungerende formand. Tawfik Jelal Tawfik har været er fungerende næstformand i samme periode. 3. Forberedelse af valg til ny Integrationsråd Integrationsrådet har igennem hele året drøftet det forestående Integrationsrådsvalg. Det nuværende Integrationsråd blev valgt i marts 2010 fungerer til og med Byrådet skulle derfor i 2013 tage stilling til 1. Om der skal nedsættes et Integrationsråd for perioden , herunder om Rådet igen skal nedsættes for en fireårig periode. 2. På hvilken måde valget i givet fald skal foregå. 3. Om Rådet skal have et nyt navn 4. Rådets sammensætning 3.1. Integrationsråd igen? I forlængelse af, at Byrådet har vedtaget en bred Medborgerskabspolitik (og ikke en ny integrationspolitik) er det naturligt at genoverveje relevansen af et Integrationsråd. På baggrund af følgende overvejelser anbefalede Integrationsrådet Byrådet, at der også i perioden skal være et fireårigt integrationsråd: 2

50 Inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har fortsat udfordringer i forhold til aktivt medborgerskab, fx repræsentation i det lokale demokrati (partier, skolebestyrelser, beboerdemokratiet mm). Med en Medborgerskabspolitik er det fortsat relevant at sikre og styrke dialog mellem Byrådet og denne borgergruppe fx gennem et integrationsråd. Et integrationsråd vil være én af flere interessenter til en Medborgerskabspolitik på linje med fx Ældrerådet og Udsatterådet. Fire år giver politisk netværk Det tager lang tid at oplære et Integrationsråd, der kan virke på den kommunalpolitiske scene. Med den fireårige periode får medlemmerne en god fornemmelse af kommunalpolitik, relevante fagområder og kommunens opbygning. To medlemmer af det afgående Integrationsråd blev i løbet af de fire år politisk aktive og stillede op til Byrådet. Etablering af et netværk blandt politikerne, medarbejdere og i foreningslivet er en væsentlig grund til at, Integrationsrådet ønsker at fastholde den fireårige periode. Byrådet vedtog, at der også skal være et fireårigt Integrationsråd i perioden Hvordan skal valget foregå? Integrationsrådet ønskede, at valg til Integrationsrådet skulle være et fremmødevalg, da dette muligvis ville give en større stemmeprocent til Integrationsrådsvalget. Derudover ville den samtidige stemmeafgivelse signalere, at integrationsrådet er en del af det formelle politiske system. Integrationsrådet betonede desuden at Integrationsrådet kan være en politisk øvebane, og at fremmødevalget understøtter dette. Alternativt anbefalede Integrationsrådet et elektronisk valg i lighed med valget i Her afgives stemmerne via en særlig valghjemmeside, pr. sms eller evt. pr brev. Byrådet vedtog, at valget afvikles elektronisk i starten af Nyt navn til integrationsrådet? Integrationsrådet har drøftet om rådet skulle have et nyt navn. Der var forslag om blandt andet Nydansk Råd, Helsingørs Etniske Minoriteter eller lignende navne, der i højere grad fokuserer på målgruppen (ligesom navnet Ældrerådet fokuserer på målgruppen). Også navne hvor medborgerskab indgår, har været drøftet. Integrationsrådet mente, at der stadig er brug for et råd der styrker netop de etniske minoriteters stemme, og at et medborgerskabsråd bør have en langt bredere sammensætning. Integrationsrådet anbefalede på den baggrund at fastholde navnet, og dette blev taget til efterretning i Byrådet. 3.4 Ændret sammensætning af Integrationsrådet? I forlængelse af drøftelserne om valg til nyt Integrationsråd anbefalede Rådet en ændret sammensætning. Integrationsrådet anbefalede en sammensætning med flere valgte medlemmer og færre udpegede medlemmer. Dette for at få et Integrationsråd, der i højere grad repræsenterer forskellige stemmer blandt etniske minoriteter i lighed med fx Ældrerådet, der alene består af valgte ældre borgere. Integrationsrådet ønskede også et råd med færre medlemmer, da møderne ofte med gæster bliver meget lange. 3

51 Integrationsrådet anbefalede følgende sammensætning: Sammensætning Sammensætning direkte valgte medlemmer 8 direkte valgte medlemmer 2 udpegede medlemmer: 7 udpegede medlemmer: Områdesekretariatet/boligområderne. En stor andel af borgere med etnisk minoritetsbaggrund bor i et af boligområderne med en boligsocial indsats (helhedsplan). Center for Job og Arbejdsmarked. Dette center i Helsingør Kommune har ansvaret for at modtage flygtninge i Helsingør Kommune SSPK Sprogcenter Nordsjælland Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) Helsingør Sports Union Ungdomsskolen Skolebestyrelserne Områdesekretariatet 2 tilforordnede fra Byrådet (Udpeges fra Beskæftigelsesudvalget) 2 tilforordnede fra Byrådet (Udpeget fra Idræts- og Sundhedsudvalget) Sammensætningen blev godkendt i Byrådet 4. Integrationsrådets aktiviteter i 2013 Valg både Kommunalvalget og det forestående Integrationsrådsvalg har fyldt meget i Integrationsrådet af afgivet seks høringsvar/anbefalinger til Byrådet i løbet af året (bilag 2): 1. Ny Sundhedspolitik Integrationsråd Situationen i Vapnagård 4. Fremtidens folkeskole i Helsingør 5. Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund 6. Budget Integrationsrådets møder Integrationsrådet har holdt syv ordinære møder i Mødereferater ligger på Helsingør Kommunes Politiker-web. Alle møder har været beslutningsdygtige. Temamøde om flygtninge Integrationsrådet besluttede i forbindelse med handlingsplan for 2013, at afholde 2-3 temamøder. I juni holdt Rådet et møde med det formål at kigge hele vejen rundt om Helsingør 4

52 Kommunes flygtningemodtagelse. Oplægsholderne repræsenterede både den kommunale, sprogcenterets samt den frivillige indsats omkring flygtningenes første år i kommunen. I mødet deltog medlemmer af Idræts- og Sundhedsudvalget, formand for Socialudvalget samt borgmesteren. Mødet blev holdt på Sprogcenter Nordsjællands afdeling i Helsingør. Temamøde om situationen i Vapnagård På baggrund af en række episoder i boligområdet Vapnagård, hvor unge var involveret i blandt andet stenkast mod SSPK og hærværk, blev Integrationsrådet bedt om at komme med anbefalinger og konkrete idéer til Byrådet. Integrationsrådet inviterede medlemmer fra etniske foreninger i Vapnagård og drøftede udviklingen i området samt beboernes, forældrenes og foreningslivets muligheder for at tage del i en løsning på længere sigt. Helsingør Kommune herunder SSPK - deltog allerede i et tæt samarbejde med politiet, Boliggården mfl Romadage 2013 Integrationsrådet har igennem flere år ønsket at markere den internationale romadag 8.april. I slutningen af 2012 tog Rådet derfor initiativ til et samarbejdsprojekt med blandt andet Kulturværftet og lokale borgere med romabaggrund med det formål at sætte fokus på romaers historie og kultur. Resultatet blev tre dage med film, foredrag og som afslutning fem timer med musik og dans i Toldkammeret KV13 etniske minoriteters valgdeltagelse I forlængelse af medborgerskabspolitikkens fokus på det lokale demokrati, ønskede Integrationsrådet at understøtte etniske minoriteters kendskab til kommunalvalget, herunder kendskab til partierne, afstemningssteder, Byrådets opgaver mm. Integrationsrådet afholdt to arrangementer i forbindelse med valget: Valgaften for kvinder på rådhuset Valgmøde i Villa Fem for unge 5

53 Integrationsrådet medvirkede desuden til valgaktiviteterne: UNGESTEMMER, valgarrangement på Rådhuset Tur til Folketinget for kvinder Valg-info ved to Middage for Kvinder, Vapnagård Uddeling af materiale om KV13 i fx foreninger og moskeer 4.4. Aktiviteter for kvinder Integrationsrådet indledte i 2013 et bredt samarbejde med boligområderne, kvindeforeninger, Medborgercenter Syd, svømmehallen og borgmester Johannes Hecht-Nielsen om en række aktiviteter primært rettet mod kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Integrationsrådet har fx medvirket i følgende aktiviteter: Svømmeaftner for kvinder Kvindenetværket på Facebook Valgaften for kvinder på rådhuset Tur til Folketinget for kvinder Valg-info ved to Middage for Kvinder, Vapnagård Integrationsrådet har desuden støttet et medborgerskabsseminar for kvinder, der løber af stabelen i marts/april U-bazar I januar 2014 afholdt Integrationsrådet den tredje U-bazar for forældre til tosprogede børn. Den primære målgruppe er forældre, der ikke har tilstrækkelig viden om det danske uddannelsessystem blandt andet fordi de har et andet modersmål end dansk. U-bazar blev denne gang holdt på Erhvervsskolen Nordsjælland i samarbejde med SSPK, UU- Øresund, al-irchad skolen samt flere foreninger. Parterne ønsker at evaluere konceptet med det nye Integrationsråd i foråret Integrationsprisen og Multietnisk Festival Integrationsrådet overrakte igen i 2013 Integrationsprisen på Multietnisk Festival i juni måned. Prisen gik til Frivillignet for Flygtninge for deres indsats for nyankommne flygtninge. Frivillignet driver torsdagscafeen hvor flygtninge og frivillige mødes hver anden uge til mad, leg og socialt samvær. Der kommer ofte mere end 50 børn og voksne, enlige og familier til torsdagscafeen. Integrationsrådet tog i 2011 initiativ til at etablere frivilliggruppen, der er en del af Dansk Flygtningehjælps frivillignetværk. De to øvrige kandidater var DGI s Idræt Plus og værestedet Tetriz. Prisen blev overrakt af fungerende Integrationsrådsformand Duygu Aydinoglu Ngotho og borgmester Johannes Hecht-Nielsen. 6

54 Foto: Vinder af Integrationsprisen Her fra Frivillignets torsdagscafe i Frivilligcenteret 4.5. Fritidsjob Ved årsskiftet er der indgået et samarbejde mellem Jobcenteret, boligområderne Nøjsomhed og Vapnagård og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Målet er at få unge primært fra de to boligområder i fritidsjob indenfor en toårig periode. Det primære formål med indsatsen er, at de unge får deres første erfaringer med arbejdsmarkedet og bliver motiverede til at gennemføre en ungdomsuddannelse Idræt Plus Integrationsrådet har i 2012 og 2013 støttet DGI-projektet Idræt Plus både økonomisk og ved at deltage i følgegruppen. Dette har været en succes i boligområdet Nøjsomhed, hvor mange børn og unge er udenfor foreningslivet og ikke dyrker idræt på anden måde. Idræt Plus har blandt andet uddannet fodboldtrænere i samarbejde med Snekkersten Fodbold og piger i streethåndbold. Også værestedet Tetriz har været en del af samarbejdet omkring Idræt Plus Seminar og uddannelse Integrationsrådet holdt et helsdagseminar på Kulturværftet lørdag den 19. januar 2013 med fokus valg til et nyt Integrationsråd samt rådets handlingsplan for 2013 (program vedlagt i bilag). Enkelte medlemmer har desuden deltaget i: Repræsentantskabsmøde i Rådet for Etniske Minoriteter 7

55 4. 8 Status på Handlingsplan 2013 Integrationsrådets handlingsplan for 2013 havde følgende 6 punkter. Status handlingsplan U-bazar Uddannelses-basar på tyrkisk og arabisk Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse 2. Fritidsjob til unge tosprogede Indsatsen er begyndt i februar Valg 2013 fokus på demokrati Fokus på Kommunalvalg blandt etniske minoriteter Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse Valgmøde for kvinder på rådhuset Valgmøde for unge i Villa Fem 4. Ny integrationspris Blev uddelt ved Multietnisk Festival 1. juni International romadag 2013 Tredages festival i april 6. Temamøder i Integrationsrådet Temamøde om flygtninge Temamøde om unge i Vapnagård 8

56 5. Integrationsrådets økonomiske status Integrationsrådet havde et budget på kr. og fik desuden overført en opsparing på primært til valget. Derudover har integrationsrådet taget initiativ til et Fritidsjobprojekt, der er igangsat i februar 2013 og forventes at køre i to år. Tabel 1. Regnskab for 2013 Overført fra 2012* Ramme 2013 Indtægter** I alt kr kr kr kr. - Indsatser støttet af integrationsrådet (se tabel 2) kr. - Afholdelse af Integrationsprisen kr. - Romadage kr. - Integrationsrådsvalg kr. - Fejring af DM-mestre i Streetfodbold, Tetriz kr. - Kvindeaktiviteter kr. - Kommunalvalg kr. - Arrangement med kunstnere fra Egypten kr. - Fritidsjobprojekt kr. - Svømning for kvinder kr. - Uddannelses-bazar *** 132 kr. - Diæter, transport, forplejning, gaver mm kr. - Seminar for Integrationsrådet, kurser kr. I alt forbrugt 2013 Uforbrugte midler kr kr. *Overførsel fra 2012 skyldes primært, at Integrationsrådet har sparet op til valget. Da valget ligger i foråret 2014 falder udgifterne på begge sider af årsskiftet. **Integrationsrådet har modtaget i alt kr. til projekterne Fritidsjob, Roma-dage, Svømning for kvinder og Medborgerskab for kvinder. ***U-bazar blev afholdt januar Indsatser støttet af Integrationsrådet i 2013 Integrationsrådet modtager løbende ansøgninger fra foreninger, frivillige, organisationer og andre der ønsker at etablere en integrationsindsats. Tabel 2. Modtager - indsats Helsingør Frikirke sociale aktiviteter for bl.a. romaer Helsingør Teater Gadeteaterfestival i Nøjsomhed Multietnisk festival 2013 Snekkersten Fodbold - Inklusionsprojekt Frikirken The River of Life - sociale aktiviteter for bl.a. romaer Tværkulturel Kvindeklub Eid Fest Idræt Plus I alt Tilskud kr kr kr kr kr kr kr kr. 9

57 Integrationsrådet afslog én ansøgning i 2013; fra Helsingør Ungdoms- og Kulturforening, da foreningens ramadanfest havde opnået støtte i 2011 og Integrationsrådet har desuden besluttet at støtte projektet om Medborgerskab for Kvinder med i alt kr. Disse er ikke anvendt i 2013, da projektet først gennemføres i foråret

58 BILAG 1 Oversigt over Integrationsrådets høringsvar Integrationsrådets høringssvar/kommentarer i Tosprogsgruppens 11 anbefalinger 8. Opfølgningen på mål og resultatkrav for Fokusområder og tværgående indsatser 10. Budget Borgerpanel-undersøgelse 12. Kommunal strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed Integrationsrådets høringssvar/kommentarer i Udredning af kommunens integrationsprojekter 14. Opfølgning på mål og resultatkrav Budget Integrationsrådets høringssvar/kommentarer i Idræts- og Fritidspolitik 17. Borgmesterens budgetforslag Måltal for ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune 19. Ny Medborgerskabspolitik Integrationsrådets høringssvar/kommentarer i Ny Sundhedspolitik Integrationsråd Situationen i Vapnagård 23. Fremtidens folkeskole i Helsingør 24. Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund 25. Budget

59 BILAG 2 Høringssvar og anbefalinger fra Integrationsrådet til Byrådet Ny Sundhedspolitik høringssvar Integrationsrådet anbefaler, at Sundhedspolitikken godkendes. Rådet glæder sig over, at social lighed i sundhed er et fokusområde med målene om borgernes lige muligheder for et sundt liv og lige adgang til sundhedstilbud. Integrationsrådet gør i den forbindelse opmærksom på, at der er en gruppe af borgere, der ikke taler/læser dansk og derfor har ringere adgang til sundhedstilbud at der er en gruppe af borgere med flygtningebaggrund, der er traumatiserede med dårligt helbred til følge (både psykisk og fysisk) 2. Flygtningemodtagelse i Helsingør Kommune Integrationsrådet drøftede kommunens flygtningeindsats med gæsterne. Integrationsrådet vil undersøge om indsatsen kan styrkes på følgende punkter: 1. Ophold på hotel. Særligt unge flygtninge oplever at bo i mange måneder på hotel eller i anden midlertidig bolig, da der ikke kan tilbydes en bolig, de kan betale. Flygtningene kommer fra ophold på asylcenter og har brug for en permanet løsning for at kunne lægge alle kræfter i sprogindlæring og i etablering af netværk i lokalsamfundet. 2. Frivillige. Frivillige der laver aktiviteter sammen med flygtningene gør en afgørende forskel for de nye borgere. Frivilliggruppen FrivilligNet oplever også, at gamle flygtninge gerne vil være frivillige. FrivilligNet påpeger behovet for god dialog mellem frivillige og kommune, og foreslår et Multihus, som udgangspunkt for aktiviteter mellem frivillige og flygtninge/nydanskere. 3. Velkomst. Kan kommunen byde flygtninge velkommen fx gøre det muligt at deltage i velkomstarrangement på Kulturværftet? 4. Helbred. Ikke alle praktiserende læger er opmærksomme på regler omkring tolkning. Mange flygtninge er i forskellig grad traumatiserede. Netværk og kontakt med den almindelige borger er medvirkende til at skabe et normalt hverdagsliv. 5. Unge flygtninge. Bekymringer omkring økonomi, bolig, familien i hjemlandet mm går ud over de unges undervisningsparathed. Uledsagede flygtninge under 16 år bor hos plejefamilier, flygtninge over 16 år bor for sig selv. De unge over 16 år oplever, at deres økonomiske situation er meget forskellig fra de flygtninge der er i plejefamilier. 12

60 3. Den aktuelle situation i Vapnagård I forlængelse af en række episoder med stenkast mod busser og SSPK, hærværk og anden bekymrende adfærd fra en række unge i Vapnagård har direktionen bedt Integrationsrådet om eventuelle anbefalinger, vurderinger og lignende. Integrationsrådet havde derfor til Rådets møde den 4. september sat punktet på dagsordenen. Integrationsrådet havde valgt at invitere en række borgere, der kunne være med til at kvalificere debatten. I mødet deltog følgende: To repræsentanter for Helsingørs Ungdoms- og Kulturforening (det tyrkiske kulturhus ) En borger, der ønsker at etablere værested for unge i Vapnagård Medarbejder fra Værestedet Tetriz (i Nøjsomhed) 11 medlemmer af Integrationsrådet To tilforordnede byrådspolitikere Fodboldklubben FKF96 fra Vapnagård var inviteret, men kunne ikke deltage i mødet. Anbefalinger og kommentarer Integrationsrådets anbefalinger knytter sig ikke til den lille gruppe af unge (fra såvel Vapnagård som Nøjsomhed og fra andre kommuner) der har optrådt bekymrende i løbet af sommeren. Integrationsrådet er orienteret om, at Helsingør Kommune herunder SSPK samt politiet har fokus på netop denne gruppe. Integrationsrådet lægger vægt på den forebyggende indsats, der skal forhindre at lignende episoder gentager sig og at de mindre drenge i området trækkes ind i bekymrende/kriminel adfærd. På baggrund af en god drøftelse anbefaler Integrationsrådet følgende: 1. Tosprogede elever. Rådet anbefaler, at arbejdet med inklusion i kommunens skoler også kommer til at handle om tosprogede elever. En målrettet indsats for at styrke fagligheden for tosprogede elever bør indgå i det lokale arbejde med at udmønte Folkeskolereformen. 2. Klub/værested. Villa Fem ligger lige op ad boligområdet. Folkeskolereformen berører også klubområdet og det anbefales, at Villa Fem i den forbindelse overvejer fx aktiviteter inde i Vapnagård. Integrationsrådet vil ikke umiddelbart anbefale Byrådet at etablere et nyt værested i Vapnagård 3. Idræt i fritiden. I Nøjsomhed har projektet Idræt Plus trukket en række foreningsløse børn og unge tættere på foreningslivet. Der arbejdes både med streetog med foreningsaktiviteter. Integrationsrådet anbefaler, at lignende tiltag afprøves i Vapnagård. 4. Forældre-dialog. Dialogen mellem boligområdets forældre bør styrkes i et bredt samarbejde mellem foreninger, beboere, afdelingsbestyrelser og andre relevante aktører. Der skal fx sættes fokus på Hvornår børn bør være hjemme? 13

61 Hvad kan man gøre, når man møder uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet? Hvordan holdes børn væk fra bandelignede aktiviteter? Hvordan kan forældre samarbejde/bygge bro til kommunens medarbejdere og tilbud? Hvordan kan forældre og foreninger være med til at skabe aktiviteter i sommerferien og under ramadanen? Andre opmærksomhedspunkter: Det er meget få unge, der har været involveret i sommerens episoder - og opmærksomhed/frygt kan netop være en motiverende faktor for denne lille gruppe. Flere deltagere i mødet pegede på, at episoderne er udtryk for en eskalering - de har ikke set lignende episoder i mange år. Overvågningskameraer i Nøjsomhed har tilsyneladende den sideeffekt, at enkelte unge vælger at lave ballade i Vapnagård i stedet. Det kan være en fordel med flere medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund i boligområderne, fx blandt ejendomsfunktionærer. Værestedet Tetriz (i Nøjsomhed) har gode erfaringer med at ansætte unge fra boligområdet unge der virker som rollemodeller også i fritiden. Værestedet Tetriz har i sommeren 2013 haft udvidet åbningstid under ramadanen. Under ramadanen er der mange børn og unge i gaderne sent om aftenen/natten. 4. Integrationsråd Integrationsrådet anbefaler, Ad 1. At der nedsættes et Integrationsråd for perioden , og at den fireårige periode dermed fastholdes. Ad 2. At de valgte medlemmer vælges ved fremmødevalg den 19. november Hvis det af ikke er muligt at afholde et fremmødevalg, anbefaler Integrationsrådet et hybridvalg. Ad 3. Integrationsrådet udsatte drøftelsen om hvorvidt Rådet skal have et nyt navn. Hvis Byrådet vedtager at nedsætte et nyt Integrationsråd fra 2014, fremlægger Integrationsrådet i løbet af sommeren et forslag til følgende: en revideret forretningsorden sammensætningen af udpegede medlemmer til Integrationsrådet evt. nyt navn. Integrationsrådet tilslutter sig anbefalingerne i notatet Integrationsrådet , erfaringer og anbefalinger 14

62 5. Budget Integrationsrådets høringssvar Integrationsrådet har den 30. september modtaget materialet til Byrådets 2. behandling af budget med henblik på at afgive et eventuelt hørringssvar. Integrationsrådet har på grund af den korte høringsfrist ikke haft mulighed for en detaljeret gennemgang af budgettet, men hæfter sig ved følgende: Multietnisk Festival (yderligere ønsker). Multietnisk Festival får ifølge budgetforslaget en fast økonomisk støtte på kr. årligt fra 2014 disse midler tages fra Integrationsrådet, der har et årligt budget på kr. Dette er en beskæring af Integrationsrådets budget med 22 procent, og går alt andet lige ud over et nyt Integrationsråds muligheder for at støtte lokale indsatser. Integrationsrådet har igennem de sidste fire år sparet op til valget i januar/februar 2014 (budget kr.) - og forventes herefter ikke at have et overskud. Integrationsrådet bakker fuldt op om Multietnisk Festival, og har støttet festivalen med hhv , 8.000, og kr. de sidste fire år. Integrationsrådet har desuden lagt overrakt integrationsprisen på festivalen og dermed styrket festivalens program. Integrationsrådet er uforstående overfor at et fast tilskud til festivalen tages fra Rådets budget, og håber at Byrådet vil tage dette ønske ud af Budget Medborgerskabspolitikken. Integrationsrådet hæfter sig ved at der ikke er afsat midler til implementering af den nye medborgerskabspolitik. Med et reduceret budget vil Integrationsrådet have færre muligheder for at understøtte medborgerskabsindsatser. Integrationsrådet håber at Byrådet vil have fokus på styrke et aktivt medborgerskab, fx igennem de ikke-disponerede midler til boligsociale indsatser. Boligsocial Helhedsplan i Tibberupparken (723-04). Helsingør Kommune muliggør med en medfinansiering, at Tibberupparken får en helhedsplan. Integrationsrådet finder det positivt, at dette boligområde får øgede muligheder for at iværksætte boligsociale tiltag. Tosprogede lærere (513-10). Budgettet stiger fra kr. i 2014 til godt 2 mio. i 2015, 2016 og Integrationsrådet har fået oplyst, at denne budgetpost omhandler modtageundervisningen af blandt andet nyankommne flygtningebørn. Helsingør Kommune har i de seneste år modtaget et større antal flygtninge end tidligere og finder derfor, at det øgede budget er positivt og nødvendigt. Gadeplansmedarbejder (driftsønske fra Idræts- og Sundhedsudvalget). Integrationsrådet er ærgerlige over, at dette driftsønske ikke realiseres i budgettet. Ansættelse af en gadeplansmedarbejder kan styrke den opsøgende sundhedsindsats, blandt andet i boligområderne. Integrationsrådet håber, at der i andre sammenhænge kan findes midler til en gadeplansmedarbejder, da denne indsats kan øge kommunens mulighed for at skabe øget lighed i sund. 15

63 6. Ældreområdet input fra Integrationsrådet Integrationsrådet drøftede på sit møde den 30. oktober 2013 hvordan kommunens dialog med ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan styrkes. Synspunkter, idéer og anbefalinger: Mange ældre i denne målgruppe mangler besøg, er meget isolerede. Flere og flere af de yngre kvinder kommer på arbejdsmarkedet og kan ikke passe familiens ældre i samme udstrækning som tidligere. Det kan være forbundet med skam, hvis man ikke selv kan passe familiens ældste og opfattelsen af fx plejehjem og hjemmepleje svarer ikke altid til virkeligheden. Det er derfor vigtigt at de pårørende får information om og et tidssvarende billede af fx livet på et plejehjem. Forebyggende hjemmebesøg ved 75 år er sent, da mange i denne målgruppe ældes tidligere end borgere med dansk oprindelse. Ansættelse af egen hjælper er meget interessant og en ukendt mulighed hos de fleste både ældre og pårørende. Det er vigtigt at informere om denne mulighed; herunder om man kan ansættes hvis man er på førtidspension, SU eller anden overførselsindkomst. Mange ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund bruger egen læge som livline. Hvis man ikke ved hvor man ellers kan henvende sig, kontakter man egen læge. Det er vigtigt at personalet, der møder denne ældre gruppe borgere, har en forståelse for og viden om borgerens kultur og religion. Center for Omsorg og Ældre kan informere og være i dialog med ældre og deres pårørende i foreninger og netværk. Foreninger, netværk mm kan tilbydes besøg på plejehjem. Det kan fx være relevant for det nye Mødested for Kvinder i Nøjsomhed (SIM), Tværkulturel Kvindeforening eller tyrkiske kvinder omkring Kulturhus/moske og fodboldklubben FKF96. Ældre efterlyser væresteder, hvor man kan være sammen med andre ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan fx være på Montebello. Væresteder kan bygge bro til øvrige aktiviteter/tilbud; hjemmepleje, plejehjem, træningsfaciliteter. Fagpersoner, der taler de ældres modersmål skaber tillid og letter kommunikationen. Frivillige med etnisk minoritetsbaggrund kan i høj grad bidrage til dette område; besøgsordning, hjælpe i værested eller lignende. Plejehjem skal rustes til at tage imod denne gruppe borgere. Så længe der er tale om meget få borgere, kan det fx ske gennem; brug af frivillige, dialog med pårørende, opmærksomhed omkring andre religioners højtider, mad, musik mm. Integrationsrådet glæder sig over Ældrerådets og Socialudvalgets fokus på denne gruppe borgere og vil gerne fortsat bidrage at styrke indsatsen. 16

64 BILAG 3 Integrationsrådets seminar Lørdag den 19. januar 2013 Kulturværftet lokale M5, 1. sal Program Kommende valg til Integrationsrådet Hvad er proceduren? v/kit Fælles drøftelse af ønsker til processen Hvad ville få dit bagland til at stemme til IR-valg? Input fra Helsingør Ungdoms- og Kulturforening, bestyrelsesmedlem Mesut Harman Kommunikation op til valget Hvilke budskaber skal være bærende? Hvordan kommunikerer Integrationsrådet effektivt? Frokost, luft og foto! Året der gik v/kit Handlingsplan 2013 Hvad vil Integrationsrådet prioritere? Snak i grupper Kaffe og opsamling på handlingsplan Hvad ville få dit bagland til at stemme til IR-valg? Input fra Tværkulturel Kvindeforening, formand Fatima Mohamad Afrunding, opsamling mm Afgang til restaurant Lemongrass 17

65 BILAG 4 FORRETNINGSORDEN FOR INTEGRATIONSRÅDET i Helsingør Kommune Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Rådets sammensætning af de direkte valgte samt repræsentanter opstillet af lokale foreninger og organisationer skal sikre, at forskellige interessegrupper bliver hørt i forbindelse med emner indenfor det fælles omdrejningspunkt integration. Stk. 2. Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet jf. Integrationslovens 42, stk. 2. Integrationsrådet vejleder Byrådet og de politiske udvalg i spørgsmål, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere. Stk. 3. Integrationsrådet er bindeleddet mellem Helsingørs flygtninge og indvandrere og Byrådet i tilrettelæggelsen af kommunens generelle integrationspolitik. Derudover har Integrationsrådet til opgave at være høringsorgan i sager, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere, og som kommer til behandling i Byrådet og politiske udvalg. Integrationsrådet kan endvidere stå for integrationsfremmende arrangementer. Stk. 4. Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål. Stk. 5. Integrationsrådet skal gennem sit virke arbejde for at skabe gensidig forståelse og respekt mellem etniske minoriteter og øvrige borgere samt fremme integration af kommunens flygtninge og indvandrere. Kapitel 2 Integrationsrådets sammensætning 2. Integrationsrådet i Helsingør Kommune består af 15 medlemmer. Alle medlemmer skal være over 18 år. De medlemmer, der er valgt ved direkte valg, skal have bopæl i kommunen. Ved møderne i Integrationsrådet vil der være to tilforordnede, som er medlemmer af Byrådet. Tilforordnede har ikke stemmeret. Stk. 2. Alle medlemmer udpeges af Byrådet jf. reglerne i 25 i lov om kommunernes styrelse. Byrådet udpeger 8 medlemmer på baggrund af et direkte valg til Integrationsrådet foretaget mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. 7 Medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra lokale foreninger/organisationer/udvalg og lignende, der er aktører på integrationsområdet. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget udpeger de lokale foreninger/organisationer/udvalg og lignende efter indstilling fra Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen. 18

66 Stk. 3. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har kompetencen til at ændre på sammensætningen af medlemmer i Integrationsrådet. Dette bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet. Stk. 4. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted. 3. Integrationsrådet afholder sit konstituerende møde snarest efter, at Byrådet har udpeget rådets medlemmer jf. 2, stk. 2. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger Integrationsrådet blandt sine medlemmer en formand og en næstformand ved flertalsvalg jf. den kommunale styrelseslov 24. Næstformanden fungerer i formandens sted ved dennes fravær. Stk. 3. Byrådet træffer beslutning om hvilket medlem af Integrationsrådet, der skal lede valget. Stk. 4. Der foretages fornyet formands- og næstformandsvalg jf. 3, stk. 2, hvis formanden eller næstformanden udtræder af rådet eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Valget optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvorunder valget skal afholdes. 4. For hvert medlem af Integrationsrådet, der er udpeget efter indstilling fra en forening/organisation/udvalg og lignende udpeger Byrådet en suppleant. Suppleanten deltager i Integrationsrådets møder i medlemmets sted i ethvert tilfælde af medlemmets fravær. Stk. 2. Suppleanter for de rådsmedlemmer, der er udpeget ved direkte valg, er de kandidater, der ikke har opnået valg. Rækkefølgen blandt disse afgøres på grundlag af stemmetal, således at den der har opnået flest stemmer er suppleant forud for de øvrige. De første tre suppleanter, blandt de direkte valgte, deltager i Integrationsrådets møder. Såfremt de faste direkte valgte medlemmer er fraværende, indtræder suppleanterne med stemmeret i prioriteret rækkefølge på baggrund af antal stemmer ved det direkte valg. Såfremt der er to suppleanter, der har et lige antal stemmer, trækkes der lod om rækkefølgen i opstillingen. Stk. 3. Et medlem af Integrationsrådet udtræder af rådet, såfremt medlemmet holder op med at have bopæl i kommunen. Stk. 4. Hvis et medlem eller en suppleant fratræder sit hverv eller dør, udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant efter reglerne i den kommunale styrelseslov 28. Kapital 3 Integrationsrådets virksomhed 5. Integrationsrådet afholder som udgangspunkt møder 4-8 gange årligt. Den ordinære møderække fastlægges som udgangspunkt inden et nyt kalenderår påbegyndes. Stk. 2. Integrationsrådet afholder endvidere møde, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til formanden eller sekretariatet. 6. Formanden indkalder til møde ved fremsendelse af udkast til dagsorden senest 1 uge før mødets afholdelse. 19

67 Stk. 2. Hvis det er påkrævet kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end 1 uge. Stk. 3. Integrationsrådets medlemmer kan få optaget en sag på dagsorden ved at sende forslaget til formanden eller sekretariatet senest 2 uger før mødets afholdelse. Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på dagsorden, jf. stk. 1, kan ved mødets begyndelse optages på dagsorden, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom. 7. Integrationsrådets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Integrationsrådet kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i et møde i rådet i det omfang, der er behov herfor. 8. Integrationsrådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er formanden og næstformanden fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal. Stk. 2. Mødelederen formulerer de spørgsmål, som Integrationsrådet skal stemme om. 9. Integrationsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede. Stk. 2. Integrationsrådets medlemmer kan kun deltage i rådets afstemninger, når de er til stede under disse. 10. Integrationsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Ved stemmelighed er formandens eller mødelederens stemme afgørende. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelser. Stk. 2. Integrationsrådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer. 11. Medlemmerne af Integrationsrådet er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et medlem, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som nævnt i forvaltningslovens 3, stk. 1, skal snarest underrette rådet herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens 6, stk Integrationsrådets medlemmer og personer, der deltager i rådets møder, jf. 7, stk. 2, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler herom. 13. Der optages referat af Integrationsrådets beslutninger. Integrationsrådets sekretær oplæser beslutningen til hvert dagsordenspunkt på mødet, således at der er enighed om formuleringen. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført referatet. Referatet udsendes senest 14 dage efter mødets afholdelse, efter formandens godkendelse, til rådets medlemmer, mødets deltagere samt publiceres på internettet på kommunens hjemmeside. Kap. 4 Sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet 14. Byrådet drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet, herunder for 20

68 offentliggørelse af rådets udtalelser og godkendte referater. Byrådet drager endvidere i fornødent omfang omsorg for at holde Integrationsrådet orienteret om emner, der ligger inden for rådets formål, herunder om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Sekretariatsfunktionen varetages af Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen. Kap. 5 Økonomiske forhold vedrørende Integrationsrådets virksomhed 15. Udgifterne ved Integrationsrådets arbejde afholdes af Byrådet på baggrund af et årligt Budget, der udarbejdes af Byrådet. Kap. 6 Integrationsrådets beretning 16. Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige Integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Beretningen sendes til Integrationsministeriet og til relevante myndigheder, organisationer og personer. Kap. 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 17. Denne forretningsorden er vedtaget af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den 11. april Stk. 2. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. 21

69 Bilag: 7.1. Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17480/14

70 EVALUERINGSRAPPORT: PROJEKT MIKROLÅN 2.0 Socialt Udviklingscenter SUS, oktober 2012

71 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 Formålet med Mikrolån Evaluering af projektets resultater Baggrund for projektet Mikrolånerne hvordan er det gået?... 6 Forløbet i hovedtræk... 6 Rekruttering og godkendelse af virksomhedsidéer... 6 Etablering af virksomheder mod selvforsørgelse... 7 Status på projektets smarte mål på brugerniveau Et blik på metoden hvad gør forskellen? Forskellen set fra en kommunal vinkel Forskellen deltagernes oplevelse Implementering af mikrolån i Aarhus Kommune Udfordringer i forbindelse med udbetaling af lån Overvejelser til fremtidige mikrolånsforløb Kan det betale sig? Formidling af projektets resultater til andre kommuner Implementering I Aarhus Kommune Konklusion mikrolån et blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte mennesker?

72 1. INDLEDNING I juni 2010 iværksatte Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Aarhus Kommune projekt Mikrolån 2.0. Projektet er afsluttet i juni I det følgende gives en status på gennemførelsen af projektet og projektets resultater samt en evaluering af, hvordan det er gået de personer, der har fået mulighed for at etablere egen virksomhed gennem projektet. Projektet er finansieret via midler fra Socialministeriet. FORMÅLET MED MIKROLÅN 2.0 Det overordnede formål med projektet har været at skabe sociale og økonomiske rammer for, at udsatte mennesker, der under normale omstændigheder ikke vurderes som kreditværdige og derfor ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed, får mulighed for at etablere sig i selvstændig beskæftigelse via mikrolån, coaching, forretningsrådgivning samt opbygning af social kapital. Med andre ord har projektets formål på den lange bane været at skabe mulighed for, at mikrolån bliver et reelt og blivende værktøj i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere. Projektets målgruppe har været personer med andre problemer end ledighed, der modtager kontanthjælp, førtidspension, revalidering eller sygedagpenge og som er bosiddende i Aarhus. Målgruppen kan med andre ord beskrives som socialt udsatte mennesker. Med socialt udsatte menes mennesker med sammensatte og komplekse problemstillinger, der fx lever i isolation eller generelt befinder sig i en svær livssituation, herunder mennesker med sindslidelse. De projektnære mål har været: At give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige, erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagernes sociale kapital. At sikre erhvervs- og socialfaglig sparring og coaching i forhold til at udsatte borgere kan etablere sig som iværksættere. At videreudvikle og implementere erfaringerne fra det første mikrolånsprojekt i Aarhus Kommune. Projektet sigtede på at inddrage minimum 20 personer i målgruppen direkte i projektaktiviteterne. Målet var at alle 20 projektdeltagere gennem deltagelse skulle opnå: Øget individuel empowerment og inklusion Forbedrede faglige kompetencer Forbedrede sociale kompetencer Øget social kapital Øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse Derudover har projektet haft følgende resultatmål: Mikrolån til udsatte implementeres som en del af beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Mindst 10 udsatte bliver optaget i mikrolånsprogrammet. Mindst 4 mikrolåntagere er delvist selvforsørgende ved projektophør. 3

73 Mindst 2 mikrolåntagere er selvforsørgende ved projektophør. EVALUERING AF PROJEKTETS RESULTATER Som et led i gennemførelsen af projektet har Socialt Udviklingscenter SUS løbende indsamlet dokumentation af projektforløbet med henblik på evaluering af projektets resultater. Der har været to fokusområder for evalueringen. For det første er evalueringen gennemført med henblik at afdække effekten for den enkelte borger i projektet i relation til projektets SMARTE mål på brugerniveau. For det andet har formålet være at beskrive mikrolånsmodellen, hvilke udfordringer der har været, samt hvordan modellen er tilpasset undervejs. Dette med henblik på at sikre, at der ved projektets afslutning var en velbeskrevet model klar til implementering. Ved projektstart blev der udarbejdet personprofiler på de 19 personer, der blev rekrutteret til projektet. Der er løbende gennemført samtaler med projektets erhvervs- og socialfaglige medarbejder om status og fremdrift for den enkelte deltager, herunder årsager til frafald, samt om strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer ved gennemførelsen af projektet. Derudover er der gennemført interview og samtaler med projektdeltagere mikrolånerne - ved projektets begyndelse, midtvejs og ved afslutning af projektet. 10 ud af de 12 personer, der har gennemført hele forløbet er interviewet, nogle flere gange i forløbet. Ved projektstart blev der oprettet en arbejdsgruppe bestående af projektleder fra SUS samt relevante fagpersoner i Aarhus Kommune. Arbejdsgruppen har bidraget væsentligt til at finde løsninger på de strukturelle og forvaltningsmæssige udfordringer projektet er løbet ind i undervejs. Afslutningsvis har SUS bedt CASA Analyse om at foretage en analyse af de kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte mikrolån for kontanthjælpemodtagere og førtidspensionister. 4

74 2. BAGGRUND FOR PROJEKTET Projekt mikrolån 2.0. er en videreudvikling af projekt Mikrolån 1.0. som Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte i ligeledes i samarbejde med Aarhus Kommune. Der viste sig at være mange udfordringer forbundet med gennemførelsen af projekt 1.0. Udfordringerne kan opsummeres i følgende fire punkter: Forsørgelsesgrundlag. Hvordan sikres, at den enkelte mikrolåner er i stand til at opretholde sin overførselsindkomst, samtidig med, at han eller hun etablerer sig som selvstændig. Finansiering og lånemodel: Udvikling af en holdbar model for sikring af mikrokreditter, samt udvikle en model der sikrer, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i virksomheden. Sagsbehandling. Hvordan nedbringes sagsbehandlingstiden i kommunen, således at lang sagsbehandlingstid og for ringe kendskab til projektet ikke bliver en barriere. I projektet kom flere af deltagerne til at vente så længe på at kunne komme i gang (fx bevilling til kørekort), at motivationen for fortsat at deltage i projektet var faldet betydeligt. Målgruppe: Målgruppen for projektet var personer, der i det gamle matchgruppesystem kunne karakteriseres som matchgruppe 5, det vil sige personer med komplekse sociale problemer udover ledighed. Flere var aktive misbrugere, og mange var langt fra at være arbejdsmarkedsparate. Det betød at etablering og drift af egen virksomhed i realiteten ikke var mulig for mange af deltagerne. I projekt Mikrolån 2.0. blev der taget højde for ovennævnte problematikker ved at udvikle en model, som i høj grad baserer sig på revalideringsbestemelserne i Aktivlovens giver kommunen mulighed for at give revalidender rentefrit lån til etablering af egen virksomhed. Samtidig får revalidenderne forsørgelsesydelse i en etableringsperiode på 6 måneder med mulighed for forlængelse i en kortere periode. Forsørgelsesydelsen svarer til revalideringsydelsen. På den måde blev mikrolånernes forsørgelsesgrundlag sikret i etableringsperioden. Og der er udviklet en lånefinansieringsmodel, som ikke er baseret udelukkende på en banks velvillighed. Udfordringer i forbindelse med trægheden i den offentlige forvaltning blev forsøgt løst ved, at al sagsbehandling (myndighedsudøvelse) blev samlet på én virksomhedskonsulent i jobcenteret, der har indgående kendskab til projektet og som kunne sidde klar, når handling var påkrævet. Samtidig blev der i jobcenteret ansat en social- og erhvervsfaglig coach, som løbende har givet vejleding og støtte til mikrolånerne, og som også har haft et tæt samarbejde med den myndighedsudøvende virksomhedskonsulent. Udfordringer omkring deltagernes kompetencer til at realisere en virksomhedssidé blev forsøgt løst ved i Mikrolån 2.0 at målrette projektet til personer, der i højere grad vurderedes at være i stand til at håndtere de personlige problemer eller lidelser de har (ud over ledighed), og som derfor måtte formodes at have en større parathed i forhold til at starte selvstændig virksomhed. Projektet blev derfor målrettet matchgruppe 2 i nuværende matchgruppesystem. 5

75 3. MIKROLÅNERNE HVORDAN ER DET GÅET? FORLØBET I HOVEDTRÆK Projekt Mikrolån 2.0 har stort set fulgt tids- og aktivitetsplan som beskrevet i projektansøgning. Fra 1. juni 2010 til 31. maj 2012 blev der således gennemført følgende borgerrettede aktiviteter i projektet: Rekruttering af Mikrolånere herunder grundig udvælgelsesproces fra 60 ansøgere til 19 deltagere i undervisningsforløb Udarbejdelse af personprofiler Regnskabskursus for potentielle mikrolånere Udarbejdelse af forretningsplaner Etablering af banksamarbejde med Merkur Bank Undervisning i markedsføring Iværksætterkursus fire dages internat Indstilling til og udbetaling af mikrolån til 10 projektdeltagere Udvidelse af gruppen med yderligere 2 virksomheder Informationsmøde om forsikring for erhverv Kursus i SKAT for mikrolånere Momskursus for mikrolånere Etablering af samarbejde med systemet e-moms et brugervenligt og billigt onlinebaseret regnskabssystem Informationsmøde om revision Produktion af hjemmesider og visitkort til alle virksomheder Netværksdage for mikrolånere med fokus på erfaringsudveksling og gensidig sparring REKRUTTERING OG GODKENDELSE AF VIRKSOMHEDSIDÉER I efteråret 2010 gennemførtes et rekrutteringsforløb, hvor 60 borgere i målgruppen blev interviewet om deres forudsætninger, idéer, ønsker og eventuelle udfordringer i forbindelse med at etablere egen virksomhed. 19 borgere ud af de 60 interviewede blev udvalgt til at deltage i mikrolånsprogrammet. Udvælgelseskriterierne har gennem hele rekrutteringsprocessen været: Ansøgerens forretningsplan/idé Ansøgerens faglige forudsætninger for at realisere forretningsplanen/idéen Ansøgerens personlige forudsætninger, herunder motivation, for at realisere forretningsplanen/idéen Ud af de 19 deltagere, har 13 gennemført hele uddannelsesforløbet, der indbefatter regnskabsførelse, markedsføring, moms- og skatteregler samt et 4-dages iværsætterkursus, hvor mikrolånerne støttes i at sætte ambitiøse mål og lave en klar plan for virksomheden. De seks, der ikke gennemførte uddannelsesforløbet faldt fra af følgende årsager: 6

76 Deltagerens ønske om udelukkende at ville købe og drive en pølsevogn kunne ikke indfris Deltageren skulle gennemgå en større operation mens kurset blev afholdt Deltageren fik gennem projektets medarbejder tilbudt fast chaufførjob Deltageren udeblev fra projektaktiviteter og var ikke færdigbehandlet for alkoholproblematik Deltageren meldte selv fra før regnskabskurset, da et ønske om at få en et-årig uddannelse forud for deltagelse i projektet ikke kunne imødekommes. Af de 13 borgere, der gennemførte uddannelsesforløbet, fik 10 godkendt indstillingen om at kunne optage et lån jf. Aktivlovens 65 og dermed fortsætte i mikrolånsforløbet. I forhold til de resterende 3 deltagere blev det vurderet, at tiden ikke var moden - pga. af utilstrækkelige kompetencer og uklar forretningsidé - til at starte som selvstændig. ETABLERING AF VIRKSOMHEDER MOD SELVFORSØRGELSE Som nævnt ovenfor fik 10 personer mulighed for at optage lån i kommunen. Etableringen af virksomhederne påbegyndtes i løbet af maj Udover de 10 personer blev én person overført til projektet fra det første mikrolånsprojekt, hvor vedkommende var påbegyndt etablering egen virksomhed, men stadig havde behov for faglig og social støtte. Og én person blev optaget i projektet i november Der er således 12 personer, som i perioden har optaget lån og løbende fået social- og virksomhedsfaglig støtte. Forsørgelsesgrundlaget for de 12 personer var ved virksomhedsstart i maj 2011 således: 5 personer fik førtidspension, 6 personer fik kontanthjælp og overgik i forbindelse med virksomhedsstart til 65 og fik dermed tilskud til forsørgelse, én person fik sygedagpenge og overgik til 65 og fik tilskud til forsørgelse. Perioden fra juni 2011 til maj 2012 har været afgørende for mikrolånerne, da det var i denne periode, at virksomhedsidéen skulle stå sin prøve, det egentlige produkt skulle udvikles og salget påbegyndes. 8 ud af de 12 mikrolånere har gennemført hele projektforløbet, mens 4 personer stoppede i løbet af efteråret De 8 personer, der fortsatte i projektet, har alle etableret deres egne virksomheder, produktet er udviklet og salget er påbegyndt. 3 personer er ved projektets afslutning selvforsørgende via indtjening i deres virksomheder. De øvrige 5, alle førtidspensionister, har alle haft indtjening i deres virksomhed, men ikke i det omfang, at det har påvirket førtidspensionen. De 8 mikrolånsvirksomheder er: 1. Serviceringer.dk Rengøring 2. RollingerDelux.dk Unika børnetøj og tasker og punge til mødre 3. Micakids. Fri bevægelse for aktive børn Sportstøj til overvægtige børn 7

77 4. Heart of the old west Udstilling og foredrag 5. Sofiegraversen.dk Malerier og unika smykker 6. Frisør 7. Regnsskabsrådgivning 8. Rare Bird Unika tøjdesign til piger De 4 personer, som stoppede i projektet i efteråret 2011, var alle kontanthjælpsmodtagere, da de begyndte i projektet. Tre personer valgte at stoppe på baggrund af en erkendelse af, at de selv med støtte ikke har været i stand til at sætte handling bag deres ideer. Alle giver dog udtryk for, at de gennem projektet fået viden og indsigt, de kan gøre brug af fremover. Der blev givet rådgivning i forbindelse med at træffe valget, men beslutningen var deltagernes egen. Den sidste person er gået i gang med uddannelse indenfor den branche (transport) vedkommende forsøgte at etablere virksomhed indenfor. Personen modtager løn i forbindelse med uddannelsen, og betragtes derfor som selvforsørgende. STATUS PÅ PROJEKTETS SMARTE MÅL PÅ BRUGERNIVEAU I projektansøgningen er der opstillet en række SMARTE-mål kortsigtede såvel som langsigtede for hvilken effekt og hvilke resultater mikrolånsprogrammet har for deltagerne. Med udgangspunkt i dataindsamlingen følger her en kort gennemgang af status på de enkelte målsætninger rettet mod deltagerne. Oversigt over målsætninger og status i projektet Målsætning projektet skal Status 31. august 2012 på kort sigt give et antal udsatte mennesker mulighed for at starte deres egen selvstændige erhvervsvirksomhed og samtidig medvirke til at øge deltagerens sociale kapital. give deltagerne øget individuel empowerment og inklusion. give deltagerne forbedrede faglige kompetencer give deltagerne forbedrede sociale kompetencer 12 projektdeltagere har startet egen virksomhed og fået udbetalt mikrolån på DKK. Deltagerne har blandt andet gennem iværksætterkurset oplevet at overskride egne grænser og derigennem styrket selvtillid og tro på sig selv og egen virksomhed Deltagerne tager generelt mere initiativ og ansvar for egen situation fx for at få deres virksomheder godt fra start trods en langsommelig proces omkring udbetaling af mikrolån En deltager har på eget initiativ taget kontakt til en coach, som hjælper med sparring og udvikling i forbindelse med salg og virksomhedsdrift Deltagerne har gennemført otte ugers kursusforløb i regnskab og deltaget i informationsmøder om SKAT, moms og markedsføring samt deltaget i fire dages iværksætterkursus - og derigennem styrket deres faglige kompetencer De deltagere, der ikke er indstillet til mikrolån har også deltaget i faglige kurser og informationsmøder - og enkelte har opnået praktik eller ansættelse i andre virksomheder Mikrolånerne har deltaget i iværksætterkursus blandt andet med fokus på teamsamarbejde Mikrolånerne har desuden deltaget i netværksdannende aktiviteter og 8

78 give deltagerne øget social kapital give deltagerne øget mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse flere deltagere mødes løbende uafhængigt af projektets planlagte aktiviteter Flere deltagere mødes løbende og giver gensidig sparring og støtte. Der er etableret et socialt netværk mellem mikrolånerne Mikrolånernes status er ændret fra passive kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister til mennesker på vej til at realisere deres drømme om at blive selvstændige erhvervsdrivende 3 mikrolånere er selvforsørgende i egen virksomhed Én person er selvforsørgende gennem uddannelse De øvrige 5 virksomheder har alle indtjening Opsummerende kan det fremhæves, at 4 deltagere ud af 12 er selvforsørgende ved projektets ophør. 3 af disse personer i egen virksomhed etableret i forbindelse med projektet og én gennem løn ifm. uddannelse. Det skal i den forbindelse påpeges, at de fleste deltagere med førtidspension kæmper med en række udfordringer udover etablering og driften af virksomheden. Det betyder, at delvis eller fuld selvforsørgelse kun er realistisk på lang sigt. Af samtaler med førtidspensionister (se næste afsnit) fremgår dog meget tydeligt, at det at have startet egen virksomhed har meget stor betydning for selvværdet og identitetsfølelsen. Der er således ingen tvivl om, at projektets mere bløde mål indfries for denne gruppe. Den samfundsmæssige og samfundsøkonomiske gevinst ved at have førtidspensionister i gang med egen virksomhed frem for uvirksomhed bør også anerkendes i denne sammenhæng. 9

79 4. ET BLIK PÅ METODEN HVAD GØR FORSKELLEN? Mikrolån er et nyt tiltag i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det interessant at stille spørgsmålene: Hvad er det nye og anderledes i mikrolånsmodellen? Og hvad gør en forskel for projektdeltagerne? FORSKELLEN SET FRA EN KOMMUNAL VINKEL Den lokale projektmedarbejder har en række bud. For det første peger han på, at tilgangen til borgeren er særlig. Der er fokus på muligheder, drømme og selvansvar. En ofte brugt sætning er: du behøver ikke komme, hvis du ikke har lyst så er der bare mere tid til de andre. Men deltagerne er meget bevidste om, at hvis de ikke deltager, vil de ikke kunne modtage hjælp og støtte fra projektets side. På den måde kommer den enkeltes motivation i højsædet. Den enkelte deltager behandles med accept og respekt. Der stilles krav om deltagelse og om at møde op gentagne gange, for at få mulighed for at få mikrolån og ikke mindst hjælp og støtte fra en medarbejder, der tror på, at drømmen om selvstændig virksomhed kan blive en realitet. Desuden rummer alle projektets aktiviteter både et fagligt og et socialt aspekt, derfor vil der altid være noget at hente for deltagerne. Projektmedarbejderen fremhæver også hans ret til at sige nej til en deltager og sortere de uegnede fra tidligt i processen. Her skal det understreges, at den lokale projektmedarbejder har fokus på, at deltagerne selv siger fra. Ved at stille en række spørgsmål til deltagernes tanker omkring fremtiden og deltagelsen i projektet, kan deltagerne selv træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt projektet og mikrolån i virkeligheden er noget for dem om deres drømme er realiserbare. Frasorteringen sker således primært gennem deltagernes egne beslutninger. Derigennem tilstræbes, at de ikke lider nederlag ved at deltage i projektet. Muligheden for at vælge borgere fra, har den almindelige virksomhedskonsulent i Jobcenteret ikke nødvendigvis i samme grad. Mikrolån er ikke for alle det er den gængse beskæftigelsesindsats derimod. Derfor bliver både projektmedarbejderen og deltagerne i mikrolånsforløbet sat i en privilegeret situation - det danner grundlag for en ny relation mellem borger og system. Desuden styrkes deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer gennem deltagelse i særligt tilrettelagte kursusforløb og informationsmøder med anerkendte og dygtige undervisere. FORSKELLEN DELTAGERNES OPLEVELSE Som en del af erfaringsopsamlingen er der foretaget interview med mikrolånere på forskellige tidspunkter i projektforløbet både med deltagere, der har haft succes med virksomheden, og deltagere, som ikke har. Interviewene er foretaget i forbindelse med fire dages iværksætterkursus i februar 2011, midtvejsevaluering juni 2011, og i december-februar ud af 12 mikrolånere er interviewet undervejs i forløbet enkelte i flere omgange. I forbindelse med det intensive fire dages iværksætterkursus i februar 2011, fortalte nogle af mikrolånerne følgende om det særlige ved at deltage i projekt Mikrolån 2.0 og hvad de hver især havde fået - eller forventede at få - ud af forløbet: 10

80 Jeg har lært at se mine svage side på dette her kursus [iværksætterkurset]. Før havde jeg det med at svæve helt heroppe og kun se de gode ting og ikke se de dårlige ting. Så det har været rigtig positivt for mig. Den opbakning, der har været i at være med i dette her projekt, det er alfa omega for mig. Jeg er førtidspensionist. Det er min store drøm at slippe det. Jeg har været førtidspensionist i år. Om et år har jeg en indtægt, der gør at jeg ikke har samme stressniveau, som jeg har i dag. Jeg synes at det at være økonomisk presset giver stress. Der vil jeg gerne have en mere sikker økonomi Ved projektopstart ser mikrolånerne således projektet som en mulighed for at realisere deres drømme om at blive selvforsørgende og om at komme ud af det offentlige system, de i mange år har været afhængige af. Drømmen og muligheden bliver realiserbar, fordi de oplever at få opbakning og vejledning fra projektets side og fordi de arbejder med deres egne kompetencer på nye måder. På denne måde bekræfter interviewene projektmedarbejderens antagelser om, at projektet møder borgerne på en anderledes måde. I forbindelse med udarbejdelse af midtvejsrapport juni 2011 blev de to mikrolånere, der på det tidspunkt var kommet længst med deres virksomheder interviewet for at få en forståelse af, hvad der havde gjort, at netop de var kommet så langt. Den ene mikrolåner fortæller, at han havde gået med tanken om at blive selvstændig længe og at han derfor ringede til Jobcenteret i Aarhus Kommune, for at høre om der var mulighed for at få økonomisk støtte til at starte sin egen virksomhed. Derigennem kom han med i projektet. Han mener, at projektet er unikt, fordi det giver ham: Adgang til kapital et mikrolån som er en afgørende forudsætning for, at han kunne starte sin egen virksomhed. Hjælp til at starte virksomheden op fx støtte til at få et kørekort og mulighed for at få løbende rådgivning, sparring og faglig opkvalificering gennem fx regnskabskurset. Den anden mikrolåner havde ikke i samme omfang behov for lån, men det at kunne fastholde forsørgelsen i etableringsperioden har været en væsentlig faktor. Han supplerer med, at projektet har: Givet ham mod på at komme i gang. Fx har det haft stor betydning at få viden om regnskab, skat og moms. Det har skabt overblik og en god fornemmelse af hvad der skal til, når man har en virksomhed. Gjort ham mere aktiv og opsøgende. Både I forhold til at få nye og flere opgaver, og i forhold til at få mere viden om den branche han arbejder i - transportbranchen. Fx har mikrolåneren været meget god til at bruge sit netværk målrettet ift at få nye opgaver. På et personligt plan oplever mikrolåneren, at det at være med i projektet og starte egen virksomhed har gjort ham mere stabil som person. Han oplever, at han allerede har fået mange erfaringer, han kan trække på, og som han selv udtrykker det, man bliver mere voksen med tingene. 11

81 Begge mikrolånere peger på, at den lokale projektmedarbejder har et kæmpe netværk, som kan hjælpe mikrolånerne godt i gang og at det letter det pres, der i forvejen ligger på deres skuldre i forbindelse med virksomhedsopstart. Fx har projektmedarbejderens netværk givet mikrolånerne adgang til viden om og fordelagtige aftaler med forsikringsselskaber og revisionsselskaber. Med hensyn til iværksætterkurset der udgør et væsentligt element i mikrolånsmodellen fortæller den ene mikrolåner, at kurset har fået ham til at tænke over, hvordan han er som person. Han er fx blevet opmærksom på at være mere aktiv og udfarende i stedet for afventende. Mikrolåneren afslutter med, der er ikke noget, der kan blive stort, hvis ikke man knokler for det i et år eller to. Den anden mikrolåner fortæller om iværksætterkurset, at han umiddelbart efter kurset tænkte meget over de nye tilgange han var blevet introduceret til. Her understreger han især forståelsen af, hvad der sker, når der sker forandringer og hvordan man skaber nye muligheder for sig selv. Mikrolåneren fremhæver også sin egen indstilling og personlighed som en væsentlig årsag til, at han har formået at udnytte den hjælp, han har fået fra projekt Mikrolån til at komme hurtigt i gang med sin virksomhedsetablering. Han karakteriserer sig selv som typen, der handler. Derfor kastede han sig også ud i at finde kunder umiddelbart efter iværksætterkurset og det har givet pote. Her pointerer han dog også, at hans forretningsidé har været let at gå til: der skulle ikke så meget til at starte op for mit vedkommende. Bare nogle produkter, en støvsuger, nogle klude og viskestykker. Og så fik jeg nogle venner og bekendte til at køre for mig til at starte med Fra december til februar 2012 blev 5 mikrolånere interviewet, derudover blev der i forbindelse med netværksdag for mikrolånerne i februar 2012 sat fokus på udfordringer i forbindelse med at drive egen virksomhed og fastholdelse motivation og gåpåmod. I det følgende gives et sammendrag af 3 af interviewene med fokus på, hvordan mikrolånerne oplever, at det har gjort en forskel at være med i projektet. Hanne Hanne har været på førtidspension i flere år. Siden 2007 har hun arbejdet med børn fra et indianerreservat i USA. Det er der kommet en foto- og kulturformidlende udstilling ud af. Men for at kunne sætte udstillingen i produktion, var det nødvendigt med startkapital. Derfor blev hun en del af projekt Mikrolån. I 2011 har Hannes projekt fået en forrygende start. Hun har haft udstillinger i hhv. Norge, København og Aarhus. Hun har holdt oplæg for adskillige skoleklasser om udstillingen. Hun har haft en god omsætning og masser af medieomtale. Og der er mange flere opgaver i støbeskeen. Så fremtiden tegner lys og Hanne er fuld af energi og selvtillid efter den succesfulde start. Ifølge Hanne bygger succesen først og fremmest på, at hun har et godt produkt en flot produceret fotokunstudstilling, der sammen med hendes foredrag om indianernes liv og kultur er en oplagt måde at gøre historie- og geografibøgerne levende for skolebørn. Så fremover satser Hanne på flere oplæg for skoleklasser og udstillinger på biblioteker, børnekulturhuse mv. Hannes projekt har været undervejs før hun kom ind i projekt Mikrolån men mikrolånet og den tilknyttede sparring 12

82 og rådgivning undervejs har været kickstarteren. Lånet har givet hende mulighed for at producere udstillingen og rådgivningsaktiviteterne undervejs har rustet hende til at drive virksomheden. Særligt det 4 dages iværksætterkursus har været en stor hjælp ift. at arbejde med motivation, troen på succes og værktøjer til at lægge en strategi for virksomheden. Nu er målene, som Hanne satte på internatet, imidlertid indfriet (langt hurtigere end forventet) - så Hanne har skrevet endnu et coachingforløb med på sin ønskeseddel, for at få sparring til at lave en ny langsigtet strategi for virksomheden. Men hvordan kan en kvinde, der i flere år har været på førtidspension, knokle og have stor succes med egen virksomhed? Ifølge Hanne skyldes det først og fremmest, at hun gennem Mikrolån har fået mulighed for at arbejde med det hun brænder for og er god til og at hun selv kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Om hun kommer helt ud af sin førtidspension er endnu uvist og under alle omstændigheder har det længere udsigter. Men det at drive egen virksomhed har stor betydning for hendes livskvalitet: Hun er i færd med at udleve sin drøm og har et meningsfyldt arbejde Et lån i trygge rammer betyder, at hun ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet Hendes netværk af sociale kontakter er udvidet, fordi hun driver virksomhed og hun har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi hendes liv har fået nyt indhold Hun definerer sig ikke som førtidspensionist - men har en identitet som selvstændig erhvervsdrivende Som Hanne siger: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet. Julie Julie har gennem flere år været på førtidspension - men sideløbende designet, produceret og solgt smykker samt billedkunst gennem sin hjemmeside. Julie så projekt Mikrolån som chancen for at udvikle sit design og kunst fra hobby til egentlig levevej. Gennem de seneste par måneder har udviklingen af virksomheden taget fart. Hendes hjemmeside får flere og flere besøgende, den får mere og mere opmærksomhed og hun har haft lidt julesalg af sine smykker. Hun har også udstillet et udvalg af sine billeder på to gallerier dog har udstillingerne endnu ikke givet salg. I forbindelse med den anden udstilling har hun oplevet en vis modstand. Hun har udstillet en lille serie erotiske billeder, som udstillerne efterfølgende fandt stødende og valgte at tage ned uden at orientere Julie om det. Julie er selv overrasket over sin egen reaktion i den forbindelse. Hendes typiske reaktion ville være at gå ned og miste modet men i stedet har det givet hende ekstra blod på tanden, og hun ser det som et positivt tegn, at hendes billeder kan vække opsigt. Hun har mere mod på at eksponere sig selv og oplever stor opbakning fra alle omkring hende. Selvtilliden er i top og hun har stor tro på virksomhedens fremtid. Så der er uden tvivl sket en udvikling hos Julie gennem det sidste års tid. Dels har hun arbejdet meget med sig selv og med at tage udfordringer knyttet til sit privatliv op og det har givet hende fornyet energi, som hun kan bruge på sin virksomhed. Hun er optaget af at lægge offer-rollen fra sig og i stedet fokusere på det, der giver hende konstruktiv energi. Desuden bruger hun sin kæreste der selv er succesfuld selvstændig erhvervsdrivende som sparringspartner. Samtidig har hun gennem projekt Mikrolån fået: Muligheden for at tage sin virksomhed til et nyt niveau og er blevet klar over, hvor meget virksomheden betyder for hende at det er det vigtigste i hendes liv. En hjælp til at afklare med sig selv, hvad hun egentlig vil. Redskaber, som har hjulpet hende med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i 13

83 forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst internatet med Peter Møhring (coach) som gav hende redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer alt sammen redskaber hun stadig bruger. En ifølge Julie uundværlig del af mikrolånsforløbet. Julie fortæller også, at: Når man er på førtidspension føles det tit som om man er opgivet af alle. Men pludselig får man følelsen at folk gerne vil en det godt og tror på en. Så får man også en ansvarsfølelse over for en selv og andre. Det er da også en vigtig ting hun tager med fra mikrolån: at hvis man vil være selvstændig og have succes er det op til en selv. Det næste stykke tid fokuserer Julie fokus på at hendes hjemmeside, design og kunst bliver synlig. Hun er optaget af synlighed og salg, for at komme et skridt videre og få en større omsætning. Desuden overvejer hun at søge ind på Kunstakademiet, for at blive dygtigere og få den anerkendelse, der følger med. Det har hun gennem den seneste tid fået mod på selvom hun er i tvivl om, hvorvidt hun kan gennemføre en uddannelse. Men siger samtidig: hvis jeg nogensinde skal gennemføre en uddannelse, så skal det være der for det er det jeg brænder for!. Det betyder dog ikke at hun vil opgive sin virksomhed den skal leve videre ved siden af studierne, for Julie vil være selvstændig erhvervsdrivende og klare sig selv uden overførselsindkomst fra det offentlige! Anders Anders har været på kontanthjælp og uden for arbejdsmarkedet gennem flere år. Han søgte i sin tid mikrolån til at starte op som selvstændig tekstforfatter og konceptudvikler til web og reklame. Efter seks måneder på forhøjet revalideringsydelse blev ydelsen forlænget med yderligere en måned med henblik på at konsolidere virksomheden. I dag er Anders dog uafklaret omkring sin situation. Af forskellige årsager fx manglende salg, finanskrise og sort uheld er det ifølge Anders ikke lykkedes at skaffe tilstrækkeligt mange kunder til at konsolidere virksomheden. Lige nu er spørgsmålet derfor, om Anders skal tilbage på kontanthjælp eller om han får mulighed for at leve en-to måneder af et tilgodehavende fra SU-styrelsen og geninvestere i sin virksomhed. Uanset hvad der sker, har Anders ikke opgivet tanken om at drive selvstændig virksomhed som tekstforfatter. Selvom han måske er nødsaget til at lukke sin virksomhed i nogle måneder har han et mål om at starte virksomheden op igen. Han er gennem de sidste måneder blevet en del erfaringer rigere: Væsentligst er, at det kræver systematik og masser af salg og opsøgende arbejde, hvis man skal skaffe kunder til sin virksomhed. Anders har fra start set projektet som alle tiders chance og hans deltagelse i projektet har udvidet hans netværk og gjort ham klogere på, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Desuden har han lært mere om sig selv og sine egne reaktioner i en ny og uvant situation som virksomhedsejer han har set hvad det kræver og hvor svært det kan være at sælge sig selv og sin virksomhed. Ifølge Anders kommer alle mikrolånerne ind i projektet med en historie og en bagage, hvor de har været en del af det kommunale system gennem længere tid. Men i Mikrolånsprojektet fokuseres der i stedet på mikrolånerne som virksomhedsejere og man bliver mødt med en stor velvilje, som sjældent opleves i et system, hvor man tit føler sig som et nummer i systemet som Anders siger. At være en del af mikrolånsprojektet har med andre ord betydet: Tro på en fremtid for Anderss virksomhed Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed En ny identitet som virksomhedsejer snarere end kontanthjælpsmodtager Styrket ønske om og tro på at komme ud af kontanthjælpssystemet på sigt Anders peger dog også på enkelte forslag til, hvordan projektets støtte og rådgivningsindsats kan forbedres. Fx mener han, at kommunen med fordel kan være opmærksom på at seks måneder er relativt kort tid til at opbygge en virksomhed særligt når de seks måneder også inkluderer en sommerferieperiode, hvor mange potentielle kunder 14

84 arbejder på lavt blus. Desuden kan kommunen og projektmedarbejderne forberede mikrolånerne bedre på at det kan tage tid at bringe alt papirarbejde i orden i forbindelse med lånetablering i en stor kommune med mange involverede så er skuffelsen mindre fra mikrolånernes side, når lånetableringen trækker ud. Anders fremtidsplaner er, at han gerne vil ud af systemet og kontanthjælpen, hvor han oplever at handlemulighederne er meget begrænsede. Tanken er at søge et job evt. et der ikke ligger i tråd med hans akademiske kompetencer - så han får en fast indkomst og mulighed for at drive sin virksomhed på deltidsbasis. Denne gang rustet af erfaringer og viden fra projektet. Fra interviewene kan generelt fremhæves, at projektet har givet: Netværk af sociale kontakter er udvidet, via virksomhedsdrift og man har noget at byde ind med i sociale sammenhænge, fordi livet har fået nyt indhold Tilegnelse af en række værktøjer, som kan bruges til at tackle udfordringer og uvante situationer i forskellige sammenhænge private såvel som arbejdsrelaterede. Redskaber, som har hjulpet med at udvikle virksomheden særligt regnskabskurser, kurser i forsikring, moms, skat mv. Og ikke mindst iværksætterinternatet, som gav redskaber til at arbejde med motivation, ressourcer og kompetencer i udfordrende situationer. Udvikling af faglige kompetencer og erfaringer med, hvad det vil sige at drive selvstændig virksomhed Et lån i trygge rammer betyder, at man ikke har en sort sky af bekymringer omkring store afdrag på banklån hængende over hovedet I interviewene peger deltagerne både på et stort personligt og et stort arbejdsmæssigt udbytte af deltagelse i projektet. Et helt gennemgående træk i interviewene er deltagernes oplevelse af at få en ny identitet som selvstændig erhvervsdrivende. Som en udtrykker det: Det betyder noget, at man ikke bare er placeret på førtidspension, men at man har en rolle i samfundet På det tidspunkt interviewene er foretaget havde mikrolånerne arbejdet omkring et halvt år med deres virksomheder og projektet nærmede sig sin afslutning. I løbet af efteråret var 4 personer faldet fra og igennem interviewene og samtalerne var det samtidig tydeligt, at der er en række udfordringer forbundet med at etablere egen virksomhed. Det handler især om: Salg og markedsføring Opskalering af produktion Fastholdelse af egen motivation og drive Arbejde alene og hjemme Det er derfor vigtigt at understrege, at mikrolånsmodellen ikke i sig selv sikrer mikrolånsvirksomhederne når det gælder produktion og salg agerer mikrolånsvirksomhederne på lige vilkår med andre virksomheder. Derfor er en god og let tilgængelig forretningsidé afgørende for virksomhedernes succes. 15

85 5. IMPLEMENTERING AF MIKROLÅN Sideløbende med de konkrete aktiviteter målrettet deltagerne i projektet blev der arbejdet med at videreudvikle og implementere en egentlig model for mikrolån, således at tiltaget efter projektophør kunne fortsætte i Aarhus Kommune som en del af kommunens beskæftigelsesindsats. I det første mikrolånsprojekt forløberen for nærværende Mikrolån blev det, som nævnt i indledningen, tydeligt at der var en række strukturelle problematikker, der udfordrede modellen og mikrolånernes mulighed for at etablere sig som selvstændige. Selvom Projekt Mikrolån 2.0 indledningsvist tog hånd om de strukturelle barrierer, der viste sig i første mikrolånsforløb, har der også i dette projektforløb vist sig en række udfordringer. Det gælder særligt udfordringer i forbindelse med Jobcenterets decentrale organisationsstruktur, der blandt andet har vanskeliggjort processen omkring udbetaling af lån til mikrolånerne. Sagbehandlingen har i den forbindelse trukket ud og vist sig at rumme flere barrierer end forventet. UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED SAGSBEHANDLING I forbindelse med midtvejsevalueringen i juni 2011 fremgik det tydeligt, at den største udfordring i forbindelse med udbetaling af mikrolånet har været, at sagsbehandlingen er en tidskrævende proces. Intentionen var, at sagsbehandlingen skulle være overstået og mikrolånene udbetalt senest en måned efter iværksætterkurset, for at udnytte at mikrolånernes motivation og selvtillid var i top, da de vendte hjem fra kurset. Men sådan gik det ikke. For det første var den oprindelige tanke, at sagsbehandlingstiden blev lettet ved at samle al sagsbehandling herunder udbetaling af mikrolån - hos én virksomhedskonsulent med grundig viden om projektet. I Aarhus Kommune er Jobcenteret imidlertid bygget op omkring en decentral struktur, der betyder at lånet skal udbetales af deltagernes individuelle ydelsessagsbehandler som er tilknyttet lokale centre. Her opstod en væsentlig udfordring, da informationen til de decentrale ydelsessagsbehandlere viste sig ikke at have været tilstrækkelig. Det betød, at projektet blev mødt med en vis usikkerhed og modstand fra de enkelte centre og sagsbehandlere og at udbetalingsprocessen derfor blev forsinket. Usikkerheden kom primært til udtryk gennem spørgsmål som: Er det lovligt at udbetale mikrolån? Jeg har brug for grundig information om modellen, inden jeg udbetaler mikrolån. Hvem har udgiften? Projektet eller lokale centre i Jobcenteret? Hvordan håndterer jeg rent teknisk udbetalingen af lånet? Der var på forhånd taget en ledelsesmæssig beslutning om at inddrage førtidspensionister i projektet, da de er en særdeles relevant målgruppe for mikrolån. Førtidspensionister bevarer førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag ved opstart med mikrolån efter Aktivlovens 65. Selvom førtidspensionisterne allerede er sikret deres forsørgelsesgrundlag, er de omfattet af revalideringsbestemmelserne. Det, at de beholder deres pension, betyder, at de har bedre rammer for at etablere deres virksomhed. Eksempelvis 16

86 mister de ikke, ligesom revalidenderne, en forsørgelsesydelse efter seks-ni måneders virksomhedsetablering. De har således bedre tid til at konsolidere deres virksomheder og afbetale deres lån. Med andre ord var udfordringerne knyttet til udbetaling af mikrolån hovedsageligt et udslag af en decentral struktur i kommunen, som førte til: usikkerhed omkring mikrolånsmodellen og dens juridiske grundlag manglende information om model og procedurer manglende kendskab og ejerskab fra decentrale lederes side og usikkerhed omkring ressourcespørgsmål i forbindelse med udbetaling af mikrolån Udfordringerne blev håndteret med grundig information til decentrale ledere og ydelsessagsbehandlere en informationsproces, der forsinkede sagsbehandlingen væsentligt. Sagsbehandlingstiden blev yderligere forlænget, da informationen omkring de tekniske procedurer i forbindelse med udbetaling af lånet tilsyneladende var utilstrækkelig. Det betød, at flere lån blev udbetalt forkert som tilskud og at flere mikrolånere derfor modtog rykkerbreve for tilbagebetaling af lånet samme dag, som lånet var blevet udbetalt. Rykkerbrevene skabte stor frustration hos flere mikrolånere, der i forvejen var påvirkede af, at lånet ikke var blevet udbetalt pr. 1. april som lovet. OVERVEJELSER TIL FREMTIDIGE MIKROLÅNSFORLØB I forbindelse med håndtering af ovennævnte udfordringer er to løsningsmodeller blevet drøftet: 1) At der arbejdes med en model, hvor selvstændig virksomhed (herunder mikrolån) samles i én gruppe i Jobcentret. Gruppen tilknyttes en ydelsessagsbehandler. Gruppen/ydelsessagsbehandleren får kompetence til at bevilge mikrolånene. I denne model sikres et højt vidensniveau om selvstændig virksomhed, da det er de samme personer, der sidder med alle (eller mange) sager på dette område. Samtidig spares de decentrale enheder for at skulle udføre en opgave, der for den enkelte ydelsessagsbehandler vil være så sporadisk, at det er svært at sikre og fastholde tilstrækkelige viden. 2) At sikre grundig information til ydelsessagsbehandlere, der skal behandle mikrolånernes sager. Informationsgangen kan fx være: De decentrale ydelsessagsbehandlere modtager et brev, der tydeligt beskriver projektet og hvad det betyder for den enkelte ydelsessagsbehandler. Brevet indeholder desuden en invitation til at deltage i et møde om mikrolån. Der afholdes et møde med ydelsessagsbehandlere, hvor der gives grundig information om projektet og procedurer for udbetaling af mikrolån. Herunder ressourcespørgsmål og juridiske spørgsmål. I al information til ydelsessagsbehandlere, tydeliggøres ledelsesmæssig opbakning til at anvende mikrolånsmodellen. 17

87 Desuden understreges betydningen af en alliance mellem en virksomhedskonsulent/sagsbehandler og social- og erhvervsfaglig coach endnu en gang. Sagsbehandleren er fagligt bedre rustet til at håndtere de spørgsmål, der opstår i forbindelse med konkrete ydelser, fx udbetaling af mikrolån. Her er det desuden væsentligt, at sagsbehandleren er fortaler for projektet og har en vis pondus i systemet og dermed den nødvendige gennemslagskraft over for sine kollegaer. En anden overvejelse går på, hvordan mikrolånernes motivation og selvtillid bevares i ventetiden fra iværksætterkurset til sagsbehandlingen er overstået og mikrolånet udbetalt. For det første er det vigtigt, at såvel projektgruppen som mikrolånerne har realistiske forventninger til, hvornår mikrolånet vil blive udbetalt. Både i Mikrolån 1.0 og Mikrolån 2.0 har sagsbehandlingstiden været to måneder og det er tilsyneladende urealistisk at sagsbehandlingen kan ske hurtigere. Derfor vil det være en fordel at melde det klart ud til mikrolånerne, så de ikke skuffes over, at processen trækker ud. Det er også en overvejelse værd at styrke opmærksomheden på at bevare mikrolånernes motivation i mellemtiden fx gennem opfølgende møder eller sociale aktiviteter kort efter iværksætterkurset. De mange strukturelle og forvaltningmæssige udfordringer, som er opstået undervejs i projektperioden er blevet drøftet og langt hen af vejen løst af projektgruppen. Igennem projektperioden er der således fundet holdbare og implementerbare løsninger på en lang række juridiske og strukturelle barrierer for mikrolån, og der er udviklet en række redskaber, som kan bruges fremadrettet. Redskaberne kan downloades på KAN DET BETALE SIG? Ved afslutningen af projektet bad Socialt Udviklingscenter SUS CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, om at foretage beregninger af de økonomiske fordele og ulemper ved mikrolån. Med udgangspunkt i de omkostninger indsatsen har haft i Aarhus kommune viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 % af deltagerne bliver selvforsørgende i en 5-årig periode. Det vil sige, at hvis 1,2 person ud af et hold på 20 borgere efterfølgende er selvforsørgende i 5 år, har investeringen tjent sig hjem. Notat med økonomiske beregninger kan downloades på FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER TIL ANDRE KOMMUNER Med henblik på projektets langsigtede mål - at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker har der undervejs i projektperioden været opmærksomhed på at genere viden og redskaber, der også kan anvendes i andre kommuner. Der har samtidig undervejs i projektperioden været stor interesse omkring projektet både fra medier og andre kommuner. Projektet har således flere gange været omtalt i landsdækkende såvel som lokale nyhedsmedier, fx DR, TV2, Aarhus Stifttidende, Radio24syv. Socialt udviklingscenter SUS fik derfor en særlig bevilling fra Socialministeriet til at udbrede kendskabet til mikrolån. I denne forbindelse er der udarbejdet en håndbog for mikrolån, der beskriver modellen og giver en step by sted guide til, hvordan man som kommune kan komme i gang med mikrolån. Håndbogen samt redskaber udviklet i forbindelse med Mikrolån 2.0 kan downloades på 18

88 IMPLEMENTERING I AARHUS KOMMUNE I Aarhus kommune har man på baggrund af projektets gode erfaringer valgt at gøre mikrolån til et permanent tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den social- og erhvervsfaglige medarbejder, som var ansat i projektet, er fra projektophør fastansat i kommunen til at videreføre tilbuddet. Der er blevet udpeget en tovholder for iværksættervirksomhed i hver afdeling, således at tilbuddet bredes ud i jobcenteret. Tovholdergruppen skal fungere som en samarbejdende enhed i jobcenteret på tværs af de eksisterende afdelinger. 19

89 6. KONKLUSION MIKROLÅN ET BLIVENDE VÆRKTØJ I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR SOCIALT UDSATTE MENNESKER? Evalueringen af projekt Mirkolån 2.0 viser, at mikrolån betaler sig som en del af beskæftigelsesindsatsen både for den enkelte borger og for kommunen. Evalueringen viser samtidig, at mikrolån ikke er for alle. Motivation, viljestyrke, kompetencer og ikke mindst en god forretningsidé er alle nødvendige ingredienser for, at det kan lade sig gøre at realisere drømmen om egen virksomhed. Vi har i projektet set, at mange udsatte borgere, mod gængs forventning, har eller kan udvikle disse egenskaber. Det skal dog også påpeges, at mikrolån er ikke en nem løsning. Det er vigtig at understrege, at mikrolånsindsatsen ikke alene har handlet om udlån af penge. Selve mikrolånet er blot en af mange komponenter, som indsatsen består af. Erfaringsopsamlingen fra projektet viser, at udover selve muligheden for at låne penge er der en række elementer, som er mindst lige så vigtige: At deltagerne for mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer fx moms, skat, markedsføring, mv At deltagerne har adgang til løbende og kvalificeret støtte og sparring både erhvervsmæssig og socialt At deltagerne motiveres og får redskaber til at gennemgå en personlig udvikling, hvor de i højere grad tager ansvar for eget liv og udvikling (personer der over en længere periode har været på kontanthjælp eller førtidspension vil ofte have behov for støtte til at komme ud af klientrollen) At deltagerne deltager i et fælles forløb hvor der er mulighed for sparring med ligesindede, at finde fælles løsninger og indgå i netværk med hinanden Formålet med Mikrolån 2.0 var på lang sigt at skabe mulighed for, at mikrolån kan blive et blivende værktøj i indsatsen for socialt udsatte mennesker også i andre kommuner. Evalueringen af projektet viser, at for nogle socialt udsatte borgere er det at etablere egen virksomhed en virksom vej ud af ledighed og en vej til øget livskvalitet. Mikrolån giver disse borgere denne mulighed. 20

90 Bilag: 8.1. Ansøgning til metodeudviklingspulje - Puljeansøgning ressourceforløb Helsingør kommune Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19733/14

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102 Bilag: 9.1. Status på beskæftigelsesindsatsen 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 05. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18093/14

103 Status på beskæftigelsesindsatsen