Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 05. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) Fraværende: Marlene Harpsøe Duygu A. Ngotho Rød 3, Prøvestenen Forventet sluttidspunkt: kl Katrine Vendelbo Dencker (O) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O) Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Status på indsatsen i forhold til nyankomne flygtninge Introduktion til Integrationsrådet Integrationsrådets beretning for orientering Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet Mikrolån Status på ressourceforløb som følge af Reform af førtidspension og fleksjob - orientering Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen for Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan Udmøntning af besparelser fra budget Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...35 Bilagsliste...36

2 2 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4461 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valgruppe. Sagsfremstilling Marlene Harpsøe (O) har den 21. februar 2014 meldt afbud på grund af møde i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. Katrine Vendelbo Dencker (O) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Katrine Vendelbo Dencker (O) er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

3 3 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1488 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Afbud fra Duygu A. Ngotho (A) på grund af sygdom. Punkt 3 og 4 optaget til behandling. Dagsordenen godkendt.

4 4 03. Status på indsatsen i forhold til nyankomne flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3780 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune modtager hvert år et antal nye flygtninge på baggrund af kvoter fastsat af Udlændingestyrelsen. I 2012 blev det meldt ud, at Helsingør Kommunes kvote for 2013 var på 30 flygtninge. Senere på året blevet kvoten øget med 50 % til 45 flygtninge på grund af en stigning i antallet af flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark. Kvoten for 2014 er 34 flygtninge. Modtagelsen af nye flygtninge og varetagelsen af sagsbehandlingen i flygtningenes første tre år i kommunen - den såkaldte integrationsperiode - varetages hovedsageligt af Integrationsenheden i Center for Job og Arbejdsmarked. Centret inddrager relevante medarbejdere fra andre afdelinger og centre, hvor det er nødvendigt i sagsbehandlingen. Derudover samarbejdes der med frivillige. I sagsfremstilling gives der et overblik over arbejdet med flygtningene og udfordringer. Områdeleder Waled Al-Gailany deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Let adgang til kommunen samt god og hurtig sagsbehandling. Sagsfremstilling 1. Helsingør Kommunes kvote for nye flygtninge I 2012 blev det meldt ud fra Udlændingestyrelsen, at Helsingør Kommunes kvote for 2013 var på 30 flygtninge. Sidst på året har Udlændingeservice sat kvoten op til 45 på grund af en stigning i antallet af flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark. Helsingør Kommunes reelle kvote er kommet på 41 flygtninge ved udgang af De seneste år har kvotens størrelse været stigende fra blot to i 2007 til 26 i 2011 og 45 i Kvoten for 2014 er fastsat til 34 flygtninge, men kan ligesom for 2013 blive forhøjet senere på året. De forskellige kommuners kvoters størrelse fastsættes hvert år på baggrund af det forventede antal flygtninge, der kommer til Danmark, sammenholdt med antallet af udlændinge, der allerede er bosiddende i de enkelte kommuner. 2. Arbejdet med de nyankommne flygtninge Integrationsteamet i Center for Job og Arbejdsmarked varetager den praktiske modtagelse af de nye flygtninge, samt sagsbehandlingen i den 3-årige integrationsperiode.

5 5 I forbindelse med modtagelse og samtalerne i kommunen de første dage, samt løbende i integrationsperioden, inddrages relevante medarbejdere fra andre afdelinger og centre f.eks. fra Ydelsescenteret i Center for Job og Arbejdsmarked i forbindelse med økonomi, fra Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med udstedelse af cpr.nr. eller opskrivning til bolig samt fra Center for Dagtilbud og Skoler, hvis der er børn, der skal starte i institution eller skole. Familierådgivningen i Center for Børn, Unge og Familier tager sig af modtagelsen og sagsbehandlingen, hvis der er tale om mindreårige uledsagede flygtningebørn, der ikke tilbydes et integrationsprogram efter Integrationsloven primært børn under 17 år. 3. Hvem er flygtningene? Flygtningene, som Helsingør Kommune modtager, kan være såkaldte spontane flygtninge eller kvoteflygtninge. Spontane flygtninge er de personer, der selv er kommet til Danmark og derefter har søgt og efterfølgende fået asyl. Flygtningene kommer til Helsingør Kommune efter at have siddet i modtagecentre (asylcentre) rundt omkring i Danmark nogle i blot et par måneder og andre i væsentlig længere tid. Kvoteflygtninge er de personer, som kommer direkte fra en flygtningelejer i udlandet. Helsingør kommune har i november 2013 modtaget en congolesisk flygtning, som har haft et ophold på en flygtningelejr i Afrika. Integrationsteamet har modtaget flygtningen i lufthavnen og indlogeret ham. Af de 41 flygtninge, som vi allerede har modtaget i Helsingør, er 24 af dem fra Syrien (både enlige samt familier med børn). De restende kommer eksempelvis fra Guinea Bissau og Iran. 14 af de modtagne flygtninge er børn under 18 år, der er kommet hertil sammen med en eller begge forældre. I 2012 modtog Helsingør Kommune primært flygtninge fra Afghanistan, og i 2011 primært flygtninge fra Tjetjenien heraf flere veluddannede. Der var hovedsageligt tale om familier eller enlige mænd, der i enkelte tilfælde efterfølgende fik familiesammenført hustru og børn. I 2010 modtog kommunen primært enlige mænd fra Bangladesh. Helsingør Kommune har i tidligere år i højere grad modtaget enlige fremfor familier. Før 2010 modtog Helsingør Kommune flere uledsagede, afghanske flygtningebørn og unge omkring 18 år uden uddannelses- og erhvervserfaring. Også siden da, har kommunen løbende ind i mellem modtaget uledsagede mindreårige og unge fra hovedsageligt Afghanistan. Med enkelte undtagelser ses disse unge i dag at være i gang med primært uddannelse i det ordinære uddannelsessystem, i ordinært arbejde eller tæt på uddannelse eller arbejde. 4. Udfordringer i arbejdet med nye flygtninge Den største udfordring på nuværende tidspunkt vedrører fortsat boliger. Derudover ses naturligvis også fortsat en udfordring i modtagelsen, da antallet af boligplacerede flygtninge er steget betydeligt de seneste år. Især omkring modtagelsen og den løbende sagsbehandling af børnefamilier ses et større koordinationsarbejde på tværs af centre, men især samarbejdet med Center for Dagtilbud og Skoler fungerer i dag meget tilfredsstillende i modsætning til tidligere. 5. Boligudfordringen Kommunen har pligt til at anvise permanente boliger til de boligplacerede flygtninge, og indtil kommunen kan anvise en sådan, skal kommunen sørge for midlertidig indkvartering. Integrationsteamet har råderet over 6 værelser på kommunens ejendom i Fiolgade, og de bruges til midlertidig indkvartering. På grund af det stigende antal flygtninge, har værelserne i Fiolgade flere gange været fyldt op, og det har derfor været nødvendigt at

6 6 indlogere de nyankommne flygtninge på hotel. Integrationsteamet har netop indgået en aftale med Center for Borgerservice og Digitalisering om, at Integrationsteamet får yderligere 2 værelser, så antallet af værelser på Fiolgade bliver 8 værelser. Det kan være svært at finde egnede permanente boliger, da flygtningene ofte har et lavt rådighedsbeløb og derfor ikke er i stand til at betale så høj en husleje. Fra 1. januar i 2013 steg den månedlige forsørgerydelse for størstedelen af målgruppen med den lovmæssige afskaffelse af introduktionsydelsen, men især for de under 25-årige samt de større børnefamilier, er der fortsat en stor udfordring i forhold til bolig og økonomi. Det betyder, at de ofte må bo i længere tid i den midlertidige indkvartering, da der er lang ventetid på egnede og billige boliger i kommunen. 6. Økonomiske muligheder for kommunen Der er lovgivningsmæssigt sat et maksimalt beløb, som kommunen må kræve i huslejebetaling for ophold i midlertidig indkvartering uanset kommunens faktiske udgift til f.eks. hotelværelser. Der ydes ikke direkte statsrefusion på den kommunale merudgift, da den forventes at blive dækket af det grundtilskud, som kommunen modtager hver måned for alle personer omfattet af Integrationsloven. Hvis kommunen har boliger stående tomme til permanent indkvartering, kan kommunen derimod få 100 % i statsrefusion på udgiften til tomgangsleje. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at drøfte, hvorvidt kommunen skal indgå et samarbejde med et eller flere boligselskaber omkring at få stillet nogle boliger til rådighed til kommende flygtninge, der boligplaceres i kommunen. Center for Job og Arbejdsmarked har vurderet, at behovet for boliger vil være som følgende pr. halve år: 2 stk. 1 værelses lejligheder 2 stk. 2 værelses lejligheder 2 stk. 3 værelses lejligheder Dette antal lejligheder vil ikke kunne opfylde behovet fuldt ud, men det vil kunne holde hotel udgifterne nede og samtidig vil det være muligt at få fyldt lejlighederne op løbende. 7. Fordele ved at have boliger parat Udover den rene økonomiske fordel for kommunen i at have boliger stående parat til permanent boligplacering, ses også en fordel i det for de nyankomne flygtninge. De nyankomne kan undgå at skulle bo i midlertidig indkvartering (ofte værelser med fælles køkken, bad og toilet), og for børnefamilier vil det oftere være muligt at placere børnene i institutioner tæt på den permanente bolig og dermed undgå uhensigtsmæssige institutionsskift eller lang transport mellem hjem og institution. Center for Job og Arbejdsmarked har endvidere oplevet, at flere flygtninge i perioden med midlertidig indkvartering, har vænnet sig til den lave månedlige huslejeudgift, og derfor stiller meget store krav til den permanente bolig med en væsentlig højere husleje. Da disse krav og forventninger sjældent bliver indfriet, har dette ind i mellem medført tidskrævende sagsbehandling for både Center for Job og Arbejdsmarked og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i forbindelse med flytning fra midlertidig til permanent bolig. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring

7 7 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Sagen optaget til behandling. Udvalget gav Center for Job og Arbejdsmarked bemyndigelse til at indgå forhandling med boligselskaberne med henblik på at tilvejebringe det relevante antal boliger Udvalget anmodede om, at boligerne fordeles blandt boligselskaberne. Centret undersøger hvor vidt Kronborg Kollegiet kan tages i brug.

8 8 04. Introduktion til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4051 Beskæftigelsesudvalget Præsentation - Introduktion til Integrationsrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet hører ifølge Helsingørs Kommunes styrelsesvedtægt under Beskæftigelsesudvalget. Kit Jørgensen fra Center for Kultur, Plan og Erhverv orienterer om integrationsrådet, herunder: Valget til Integrationsrådet Rådets formål og sammensætning Økonomi Samarbejdet med fagudvalg Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Duygu A. Ngotho Sagen optaget til behandling. Katrine Vendelbo Dencker (O) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O) Katrine Vendelbo Dencker(O) foreslog en evaluering af Integrationsrådet om et år, med henblik på at vurdere rådets indsats.

9 9 Katrine Vendelbo Dencker (O), samt Per Tærsbøl, Philip Læborg og John Calberg (C) stemte for. Betina Svinggaard (A) og Allan Berg Mortensen (Ø) stemte imod og begærede sagen i byrådet.

10 Integrationsrådets beretning for orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4045 Byrådet Beretning Integrationsrådet 2013, endelig.pdf Indledning/Baggrund Integrationsrådet udarbejder en årlig beretning dette er fastsat i Rådets forretningsorden. Byrådet besluttede i april 2013, at der skal foretages en halvårlig opfølgning på Integrationsrådets arbejde for at styrke Rådets synlighed i Byråd og fagudvalg: Opfølgning på Integrationsrådets arbejde samt Byrådets og administrationens brug af Integrationsrådet skal ske halvårligt for at holde fokus på brugen af Integrationsrådet. Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv foreslår, at den halvårlige opfølgning drøftes med det nye Integrationsråd. Det kan fx være fremlæggelse af årsberetning i marts mundtlig fremlæggelse eller temadrøftelse i forbindelse med et Byrådsmøde i september/oktober 1. Integrationsrådets Årsberetning for 2013 Integrationsrådet har holdt syv ordinære møder i Mødereferater ligger på Helsingør Kommunes Politiker-web. Alle møder har været beslutningsdygtige. Valg både Kommunalvalget og det forestående Integrationsrådsvalg har fyldt meget i Integrationsrådet af afgivet seks høringsvar/anbefalinger til Byrådet i løbet af året: 1. Ny Sundhedspolitik Integrationsråd Situationen i Vapnagård 4. Fremtidens folkeskole i Helsingør 5. Ældre borgere med etnisk minoritetsbaggrund 6. Budget

11 11 Høringssvarene kan læses i Årsberetningen (bilag) 2. Status på Integrationsrådets handlingsplan 2013 Tabel 1. Status på Integrationsrådets handlingsplan U-bazar Uddannelses-basar på tyrkisk og arabisk 2. Fritidsjob til unge tosprogede Indsatsen er begyndt i februar 2013 Afholdt januar 2014 Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse Det nye Integrationsråd drøfter evt. videreførelse ü ü 3. Valg 2013 fokus på demokrati Fokus på Kommunalvalg blandt etniske minoriteter Valgmøde for kvinder på rådhuset Valgmøde for unge i Villa Fem 4. Ny integrationspris Blev uddelt ved Multietnisk Festival 1. ü juni International romadag 2013 Tre-dages festival i april ü ü 6. Temamøder i Integrationsrådet Temamøde om flygtninge Temamøde om unge i Vapnagård ü 3. Integrationsrådets økonomiske status Integrationsrådet havde et budget på kr. og fik desuden overført en opsparing på primært til valget. Derudover har integrationsrådet taget initiativ til et Fritidsjobprojekt, der er igangsat i februar 2013 og forventes at køre i to år. Tabel 2. Regnskab for 2013 Overført fra 2012* Ramme 2013 Indtægter** I alt kr kr kr kr. - Indsatser støttet af integrationsrådet (se tabel 2) kr. - Integrationsprisen kr. - Romadage kr. - Integrationsrådsvalg kr. - Fejring af DM-mestre i Streetfodbold, Tetriz kr. - Kvindeaktiviteter kr. - Kommunalvalg kr. - Arrangement med kunstnere fra Egypten kr. - Fritidsjobprojekt kr. - Svømning for kvinder kr. - Uddannelses-bazar (jan. 2014) 132 kr. - Diæter, transport, forplejning, gaver mm kr. - Seminar for Integrationsrådet, kurser kr. I alt forbrugt 2013 Uforbrugte midler kr kr. *Overførsel fra 2012 skyldes primært, at Integrationsrådet har sparet op til valget. Da valget ligger i foråret 2014 falder udgifterne på begge sider af årsskiftet. **Integrationsrådet har modtaget i alt kr. til projekterne Fritidsjob, Roma-dage, Svømning for kvinder og Medborgerskab for kvinder.

12 12 4. Indsatser støttet af Integrationsrådet i 2013 Integrationsrådet modtager løbende ansøgninger fra foreninger, frivillige, organisationer og andre der ønsker at etablere en integrationsindsats. Følgende indsatser modtog støtte fra Integrationsrådet i 2013: Tabel 3. Modtager - indsats Helsingør Frikirke sociale aktiviteter for bl.a. romaer Helsingør Teater Gadeteaterfestival i Nøjsomhed Multietnisk festival 2013 Snekkersten Fodbold - Inklusionsprojekt Frikirken The River of Life - sociale aktiviteter for bl.a. romaer Tværkulturel Kvindeklub Eid Fest Idræt Plus I alt Tilskud kr kr kr kr kr kr kr kr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at årsberetningen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

13 Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5866 Byrådet Indledning/Baggrund I perioden 8. januar til 4. marts har der været valg til Integrationsrådet. 8. januar januar: Opstilling af kandidater. 20. februar 4. marts: Stemmeberettigede borgere kan afgive stemme. På baggrund af valget skal Byrådet udpege 10 kandidater til Integrationsrådet. Byrådet skal desuden udpege to tilforordnede politikere fra Beskæftigelsesudvalget. Stemmefordelingen samt orienteringsrapport om valgets afvikling fremlægges for Beskæftigelsesudvalget til mødet. Det planlægges, at Integrationsrådet holder konstituerende møde den 1. april Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Nedsættelse af et Integrationsråd relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Byrådet vedtog 29. april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden Byrådet vedtog desuden at valget skulle afholdes som hybridvalg i begyndelsen af Integrationsrådvalgets afvikling Valget er gennemført i samarbejde med Assembly Voting Opstilling af kandidater Indvandrere og efterkommere, hvis oprindelsesland er et såkaldt integrationsrådsland (1), er valgbare og har stemmeret. Definitionen er udarbejdet af KMD i samråd med Rådet for Etniske Minoriteter (REM). Gruppen af stemmeberettigede omfatter også efterkommere, hvor kun én af forældrene er født uden for Danmark. Det er en betingelse for valgbarhed, at man er bosiddende i Helsingør Kommune, samt at man er man er over eller fyldt 18 år på valgdatoen den 20. februar Udtrækket af liste over stemmeberettigede borgere er foretaget af KMD og talte borgere.

14 Elektronisk kandidatmodul 14 Kandidater tilmeldte sig via det elektroniske kandidatmodul; her kunne kandidaten selv indtaste sine profiloplysninger, lægge et billede på og linke profilen til fx Facebookside. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab validerede at kandidaterne. Der blev afholdt et informationsmøde for mulige kandidater på Rådhuset den 20. januar. 10 borgere deltog. 25 kandidater registrerede sig via kandidatmodulet 22 kandidater blev valideret 21 kandidater stillede op til valget Valgudvalg Der er nedsat et valgudvalg bestående af to medarbejdere i Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab samt tre medlemmer fra det nuværende Integrationsråd. Valgudvalget har godkendt de udsendte breve, valideret kandidaterne og deltaget i test-valg. Valgudvalget kontrollerer desuden valgresultatet den 4. marts og indsamler eventuelle indsigelser Stemmeafgivning Assembly Voting har etableret en valghjemmeside, hvor kandidaterne præsenteres og stemmeberettigede med den tilsendte valgkode kan afgive stemme. Valghjemmesiden etableres så den kan anvendes på smartphone og tablet. De stemmeberettigede fik den 20. februar tilsendt en valgkode, der skulle bruges til at logge på valgsystemet. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab tilbød hjælp til afstemningen to aftner i boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed. Hvis borgeren afgiver flere stemmer er den er den sidst afsendte gældende. Det har ikke været muligt at brevstemme, da omkostningerne til dette er relativt store. Integrationsrådet vurderede desuden, at stort set alle borgere har mobiltelefon eller computer. Elektroniske stemmer og afstemning via sms registreres af Assembly Voting Information om valget De stemmeberettigede borgere har fået to breve med posten på baggrund af udtræk fra KMD. Begge breve blev udsendt på dansk med henvisning til oversættelser på valghjemmesiden. Materialet blev oversat til engelsk, tyrkisk, arabisk og serbokroatisk. Brev 1 Generel information om Integrationsrådet Information om muligheden for at stille op til Integrationsrådet, medlemmernes opgaver, tidsforbrug mm Brev 2 Oversigt over kandidaterne, deres mærkesager mm. Information om hvordan man kan afgive sin stemme Invitation til valgmøde Valgkode

15 Det nye integrationsråds tiltrædelse Den endelige opgørelse af valget foretages af Assembly Voting. De kandidater, der har fået flest stemmer, indstilles som medlemmer af Integrationsrådet til godkendelse i Byrådet. De kandidater, der ikke har opnået nok stemmer til at blive valgt i Integrationsrådet, indgår som suppleanter i prioriteret rækkefølge baseret på den enkelte kandidats stemmetal. Det planlægges, at Integrationsrådet holder konstituerende møde den 1. april (1) Lande udenfor Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Japan, New Zealand og Australien Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådsvalget er budgetteret til kr. der afholdes af Rådet selv. Kommunikation/Høring Der er nedsat et valgudvalg, der orienteres om valget den 4. marts Valgudvalget består af tre medlemmer af det tidligere Integrationsråd samt to medarbejdere fra det tidligere Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at 10 kandidater udpeges til Integrationsrådet på baggrund af valget. 2. at 2 medlemmer af Beskæftigelsesudvalget udpeges som tilforordnede til Integrationsråde. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Ad 1 Indstillingen anbefales. Ad 2 Indstillingen foreligger til byrådets møde.

16 Mikrolån Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3519 Beskæftigelsesudvalget Evalueringsrapport-projekt-mikrolån-2.01.pdf Indledning/Baggrund Formand for Beskæftigelsesudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd, Allan Berg Mortensen, har bedt Center for Job og Arbejdsmarked undersøge mulighederne og erfaringer i forhold til mikrolån. Center for Job og Arbejdsmarked har undersøgt lovgivningen på området og indhentet materialer fra Aarhus Kommune og Københavns Kommune, som har arbejdet med mikrolån. Carsten Jensen, Center for Job og Arbejdsmarked deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om aktiv socialpolitik 65. Selvstændig virksomhed 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling 1. Hvad er mikrolån? Mikrolån kan være vejen fra arbejdsløshed til selvstændig iværksætter. Mikrolån kan dermed være et redskab til at gøre iværksætteri til en alternativ beskæftigelsesvej. Mikrolån er et rentefrit lån, som en kommune kan tilbyde ledige på eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge. Nogle kommuner tilbyder mikrolån målrettet til en af grupperne, mens andre tilbyder mikrolån mere bredt. Det er helt op til ledelsen i den enkelte kommune at beslutte, om de vil tilbyde mikrolån, og til hvem de vil tilbyde mikrolån. Mikrolån kan være et afsæt for ledige til at starte egen virksomhed, og dermed skabe sit eget job. Lånene ligger typisk mellem og kr. I forbindelse med mikrolån er det en god idé at sammensætte et opstartsforløb, hvor den ledige kan få vejledning og kompetenceudvikling. Dette kan være med til at sikre, at den ledige er rustet til at springe ud som selvstændig. Typisk er det først efter endt

17 17 opstartsforløb, at lånet bliver udbetalt. Opstartsforløbet strækker sig over 3-6 måneder, og består typisk af en række individuelle tilbud i form af personlig vejledning, erhvervscoaching og finansiel rådgivning, samt en række fælles kurser i f.eks. regnskab, skat og forsikring. Mikrolån er ikke for alle. Den ledige skal opfylde betingelserne i revalideringsbestemmelserne. Derudover skal den ledige have et reelt ønske om at blive selvstændig. Både motivationen og en god forretningsidé skal være på plads, før en låner bliver taget i betragtning. Den endelige vurdering kan foretages gennem den lokale erhvervsservice i kommunen eller af en virksomhedskonsulent ud fra følgende parametre: Om den potentielle iværksætter har de personlige kompetencer, det kræver for at være selvstændig, samt det nødvendige gå-på-mod Om den konkrete forretningsidé er realisérbar. Er der et marked? Kan det lade sig gøre? Om den ledige brænder for sin idé, og har et ønske om at blive selvstændig 2. Hvilke erfaringer er der i Aarhus og København? Center for Job og Arbejdsmarked har samlet diverse materiale fra Aarhus og København og har kontaktet virksomhedskonsulenterne Steen Rehoff Larsen i Aarhus og Henrik A. Hansen i København Aarhus Steen Rehoff Larsen fra Aarhus har længst erfaring med mikrolån, som er startet op i samarbejde med Socialt Udviklingscenter, SUS, i juni 2010 som projekt. I Aarhus udvælges deltagerne blandt kontanthjælpsmodtagere, der er aktivitetsparate, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister, som kan godkendes til en revalideringsindsats. Deltagelse er efter borgernes ønske, men der skal være en revalideringsindikation. De borgere, som udvælges til mikrolån, skal gennem et forløb på 3 6 måneder og et seminar på 4 dage. Forløbet bevilges efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32. Herefter tages der stilling til lån og en revaliderings lignende ydelse i 6 måneder ud fra en klar defineret jobplan som revalidend i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lånet udgør maks kr. I gennemsnit udgør lån i Aarhus kr. pr. borger. Ifølge Steen Rehoff Larsen har man sikret sig, at det juridisk er tilladt at yde lån og bevilge en revalideringslignende ydelse. I Aarhus har 11 borgere gennemført projekt Mikrolån og 8 er fortsat selvstændige. Forankring af indsatsen er sket i en selvstændig enhed i Jobcenter Aarhus med videnspersoner i de forskellige afdelinger. Evalueringsrapport fra projekt Mikrolån er vedhæftet dagsorden København Henrik A. Hansen fra København har oplyst, at de har ladet sig inspirere af modellen fra Aarhus, og har afholdt nogle sparringsmøder, men har ikke haft den samme succes.

18 18 Efter en screening af borgerne foretager de en konkret faglig stillingtagen til borgerens ide og vurderer, om forretningsplan er realistisk. Herefter starter hold op af 25 deltagere. De forventer et frafald på ca. halvdelen. Kriterierne for tildeling af lån er, at borgerne skal være i målgruppen for revalidering, borgeren skal have de faglige og forretningsmæssige evner, borgeren skal bringes i selvforsørgelse og borgeren skal have deltaget i projektet. Forankringen af indsatsen er sket i Revalideringsteamet i Jobcenter København. De har haft nogle juridiske problemer i forhold til, at det ikke i den første jobplan er tydeligt, at der er tale om en revaliderings lignende ydelse samt, at det ikke er nævnt, at borger er målrettet mod selvstændig virksomhed med henblik på selvforsørgelse. Derfor har deres jurister ikke vurderet, at de i København kunne bevilge mikrolån. Det drøfter de nu i København. Henrik A. Hansen er dog blevet bedt om at lave mikrolån for Hvidovre kommune. 3. Mikrolån i Helsingør Kommune Hvis et projekt Mikrolån skal iværksættes i Helsingør Kommune, skal der som minimum træffes beslutning om følgende: Organisering og forankring af Mikrolån Nedsættelse af en styregruppe Målgruppe og antal (10 20) Størrelsen på mikrolån ( kr.) Budget til projektet i forhold til projektleder, administration, undervisning og lån Projektperiode (1 2 år) og efterfølgende drift Procedurer Udvikling af blanketter Indgåelse af samarbejdsaftaler Økonomi/Personaleforhold Hvis projekt skal realiseres, skal der bevilges budget til projekt for mikrolån. Kommunikation/Høring Det lokale Beskæftigelsesråd. Informationsmateriale til borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Information til pressen og andre. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget drøfter mikrolån. 2. at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om det videre arbejde. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Ad 1

19 Sagen drøftet. Ad 2 19 Udvalget anmodede Center for Job og Arbejdsmarked om at udarbejde et konkret forslag til, hvordan Mikrolån kan realiseres til brug i budgetforhandlingerne. Endvidere blev centret anmodet om at undersøge, om andre kommuner kunne være interesserede i at indgå i et samarbejde omkring Mikrolån. Udvalget drøfter sagen med Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) på fællesmødet den 11. juni 2014.

20 Status på ressourceforløb som følge af Reform af førtidspension og fleksjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3990 Beskæftigelsesudvalget Ansøgning til metodeudviklingspulje - Puljeansøgning ressourceforløb Helsingør kommune Indledning/Baggrund Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti har indgået en aftale om en reform af førtidspension og fleksjob, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar Det overordnede mål med førtidspensionsreformen er at nedbringe antallet af nye førtidspensionsforløb. Det har særligt været intentionen at nedbringe tilkendelsen af førtidspension til unge under 40 år. Reformen har medført store ændringer for kommunerne. Hovedpunkterne i reformen er, at der indføres rehabiliteringsteams og ressourceforløb og at der indføres en ny fleksjobmodel. Beskæftigelsesudvalget har ønsket en orientering om indsatsen i forhold til ressourceforløb. I sagsfremstillingen gives en status på organiseringen af rehabiliteringsteamet og antallet af ressourceforløbene. Retsgrundlag Lov om social pension Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik Lov om aktiv socialpolitik Relation til vision og tværgående politikker Sagen har særskilt relation til vision i forhold til Tidlig indsats og Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling Center for Job og Arbejdsmarked var allerede i gang med første møde i Rehabiliteringsteamet 1. februar I teamet indgår følgende fagpersoner: Fagkonsulent fra Center for Job og Arbejdsmarked, der også fungerer som mødeleder Rådgiver fra Center for Psykiatri og Handicap Fysioterapeut fra Poppelgården Sundhedskoordinator fra Regionen (ledende overlæge fra Bispebjerg Hospital) Teamet er velfungerende og bliver anvendt som uddannelsesteam for nyansatte læger. Teamet behandler alle sager inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet holder møder 2 gange om måneden og borgeren, jobkonsulenten og evt. bisidder deltager også. 1. Hvad er et ressourceforløb? Et ressourceforløb er en helhedsorientereret og længerevarende indsats, der går på tværs af centre. Ressourceforløbene skal sikre afklaring og tilbud i forhold til: beskæftigelse,

21 21 uddannelse, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Et ressourceforløb kan vare 1-5 år ad gangen. Inden udgangen af et ressourceforløb skal der ske en revurdering. Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælpssatsen og er uafhængig af ægtefælles indkomst eller formue. 2. Antallet af bevilgede ressourceforløb i Helsingør Kommune Som følge af reformen har der på landsplan været et fald i tilgangen af førtidspension, hvilket også har været intensionerne. Dette fald skulle dog gerne modsvares af en nogenlunde tilsvarende stigning til ressourceforløb og fleksjob. Kommunerne er blevet kritiseret for, at oprettelsen af ressourceforløb går meget trægt. Der er store kommunale forskelle på, hvor mange ressourceforløb der er oprettet. Hvis der tages udgangspunkt i, at kommunens fald i tilgangen af førtidspension skal modsvares af en tilgang til ressourceforløb og fleksjob, er der god overensstemmelse i Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune er der sket et fald i tilgangen af førtidspension på 63 personer i 2013 og der er bevilget 26 ressourceforløb og 29 fleksjob. De resterende forløb er blevet tilbagevisiteret til andre tiltag i beskæftigelseslovgivningen. Beskæftigelseslovgivningen, herunder bestemmelserne i kontanthjælpssystemet rummer mange muligheder, herunder også vidtstrakte muligheder for en tværfaglig og helhedsorienterede indsats. Disse indsatser skal være afprøvet inden indstilling til ressourceforløb og fleksjob. F.eks. har Helsingør Kommune haft gode erfaringer med Brug for alle -projektet, hvor der er blevet etableret tværgående og helhedsorienterede indsatser i regi af kontanthjælpssystemet i perioden oktober 2012 december Der blev udarbejdet indsatsplaner, der gælder 1-2 år. Det er ikke et mål i sig selv at oprette mange ressourceforløb, men det er et mål at sikre, at de borgere, der ikke længere tildeles en førtidspension, får et alternativ. I Helsingør Kommune får borgere bevilget forløb, som de er berettiget til og erfaringerne viser, at Center for Job og Arbejdsmarked udnytter mulighederne i beskæftigelseslovgivningen. 3. Metodeudvikling til tværfaglig rehabiliterende indsats i Helsingør Kommune Center for Job og Arbejdsmarked har i samarbejde med det tidligere Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab søgt Arbejdsmarkedsydelse om midler til gennemførelse af et sundheds- og aktivitetsforløb for borgere i ressourceforløb og har fået bevilget 1 mio. kr. Forløbet er sammensat af fysisk træning, kognitiv læring og en høj grad af borgerinddragelse. Forløbet kører i 2014 og vil blive evalueret først i januar Målsætningerne er, at de deltagende borgere bliver i stand til at indgå i virksomhedsrettede forløb og at de kan tage hånd om egen sundhed og trivsel. Derudover skal læringen om at arbejde på tværs af centrene udvikles og forankres som en metode. Projektansøgningen er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke tilført centrale ressourcer til driften af Rehabiliteringsteamene. Center for Job og Arbejdsmarked har en årlig udgift på kr til sundhedskoordinatoren fra Regionen, der for nuværende afholdes inden for egen budgetramme. Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Psykiatri og Handicap og Poppelgården investerer egne personaleressourcer til forberedelse og deltagelse i Rehabiliteringsteamet,

22 22 hvilket kan være en udfordring i forhold til deres respektive lokale arbejdspladser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke aktuelt anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at sagen forlægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

23 Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen for 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4216 Beskæftigelsesudvalget Status på beskæftigelsesindsatsen 2013.pdf Årsstatus på beskæftigelsesindsatsen 2013 Indledning/Baggrund Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Jobcentrets egen udvikling samt i forhold til udviklingen i 5 sammenlignelige Jobcentre, kaldet Klyngen. Klyngen består af Jobcentrene i Esbjerg, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den samlede status på beskæftigelsesindsatsen i Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker, men understøtter Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplanen for 2013 er der, på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, fastlagt et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål, er ministerens mål for 2013: Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats overfor borgere med lang ledighed Styrket virksomhedsrettet indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal af personer på offentlig forsørgelse i 2011, ses det, at Jobcenter Helsingør samlet set har haft en mindre negativ udvikling i antallet i Denne negative udvikling er dog vendt i Det gælder for både Jobcentret og Klyngen, at det samlede antal af borgere på offentlig forsørgelse viser en faldende tendens i Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i december 2013 i forhold til antallet i december

24 viser, at Jobcenter Helsingør har et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 5,5 procent. Udviklingen i Klyngen viser et fald på 4,8 procent. Jobcentret har en mere gunstig udvikling af ledige på a-dagpenge og borgere, der modtager sygedagpenge, samt borgere, der modtager førtidspension, i forhold til Klyngen, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse udvikler sig mindre positivt i forhold til Klyngen. Resultatkrav 2.1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på 21 pct., svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2011 til december 2013 Der er ingen nye målinger vedr. uddannelsesgraden siden status for 2. kvartal 2013, hvor resultatet var som følger: Jobcentret havde kontakt med i alt 581 ledige unge uden en kompetencegivende uddannelse i perioden januar april Det var 133 flere unge end i samme periode i Langt den største andel af dem er unge på kontanthjælp. I de første 4 måneder - januar til og med april var de 581 unge ledige i en kompetencegivende uddannelse i 9 procent af perioden. Dette svarer til en uddannelsesgrad på 9 procent. Det er 1,1 procentpoint færre end i samme periode i Det skal bemærkes, at Jobcenter Helsingør har konstatereret, at der er et stort misforhold mellem antallet af a-dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Jobcentres eget it-system og Jobindsats.dk, hvilket er udslagsgivende for Helsingør kommunes resultater. I Jobcenter Helsingør er der registreret 20 unge a- dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. januar 2012, hvorimod tallet i Jobindsats pr. januar 2012 er 56. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på problemet og vender snarest tilbage med en løsning af problemet. Dette kan være årsagen til den manglende opdatering af målingen. Resultatkrav 2.2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret, skal i december 2013 være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen I måleperioden fra januar april 2013 har Klyngen en uddannelsesgrad for de unge ledige borgere, der er marginalt større end i Jobcenter Helsingør. Klyngen har et fald på 1,7 procentpoint, og Jobcenter Helsingør har et fald på 1,1 procentpoint set i forhold til samme måleperiode i Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 95 personer i december 2013 svarende til fald på 50 % fra december 2011 til december 2013 Jobcenter Helsingør har i december 2013 reduceret tilgangen til førtidspension med i alt 117 personer svarende til 61 pct. set i forhold til december At tilgangen til førtidspension er faldet med 117 borgere er ikke ensbetydende, at disse borgere ville have fået tilkendt førtidspension efter de tidligere regler. Borgeres, lægers og den generelle holdning er, at det ikke er attraktivt at være på førtidspension og mulighederne i lovgivningen for dels at fastholde borgere i beskæftigelse og dels at yde andre tiltag anvendes mere systematisk. Tilgangen til ansøgninger om førtidspension har derfor været faldende. Borgere, der ikke får tilkendt førtidspension, får enten bevilget fleksjob, ressourceforløb, revalidering eller fortsætter med andre tiltag efter sygedagpenge eller kontanthjælpsreglerne. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen

25 25 I Jobcenter Helsingør har tilgangen til førtidspension været på i alt 117 færre borgere, svarende til 61 procent færre, i forhold til tilgangen til ydelsen i Klyngen har reduceret tilgangen til ydelse med i alt 105 borgere svarende til 47,7 procent. Jobcentret har altså haft en mere positiv udvikling end Klyngen. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 425 personer (antal personer) i december 2013 svarende til et fald på 18 pct. fra december 2011 til december 2013 Der var i december 2011 i alt 548 langtidsledige borgere i Jobcenter Helsingør. Heraf var 422 a-dagpengemodtagere, og 126 var jobklare kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1). I december 2013 er det samlede antal faldet med 79 borgere svarende til et fald på 14,4 pct. Antallet af langtidsledige på a-dagpenge er faldet med i alt 211 borgere svarende til et fald på i alt 50 pct., mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 132 borgere svarende til en stigning på 104,8 pct.. Jobcentret har ikke nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Udviklingen i antallet af langtidsledige borgere i Klyngen er i forhold til december 2011 reduceret med i alt 11,3 pct.. Altså et mindre fald end i Jobcenter Helsingør. I Klyngen udgøres det samlede fald ligeledes af et fald i antallet af borgere på a-dagpenge, svarende til 47,4 pct., og en stigning i antallet af borgere på kontanthjælp, svarende til 149 pct.. Jobcentret har en mere positiv udvikling, både, når det drejer sig om borgere på a-dagpenge og borgere på kontanthjælp. Jobcentret har nået det fastsatte resultatkrav. Resultatkrav 5: Jobcentret vil forbedre sin service overfor virksomhederne ved at: 1. Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser 2. Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede 3. Øge informationsniveauet, så virksomhederne ved hvilke muligheder, der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler, der gælder ved brug af forskellige beskæftigelsesordninger 4. Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage 5. I de tilfælde, henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op Ad 1: Sikre hurtigere blanketgang ved bestilling af løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser. Der er sket en generel effektivisering af blanketgangen af blanketgangen i 2013 blandt andet på baggrund af indførslen af EDH (Elektronisk Dokument Håndtering) i Jobcentret. Ad 2: Jobcentrets henvendelser til virksomheden er koordinerede Der er etablereret en mere målrettet koordinering mellem alle virksomhedskonsulenterne i Jobcentret, ligesom opdatering af de forskellige nye lovgivninger bliver formidlet mere systematisk til alle f.eks. de nye ansættelsesregler i forhold til fleksjob. Derudover har halvdelen af virksomhedskonsulenterne deltaget i kurset Den professionelle

26 26 Virksomhedsservice, der er udviklet af One Stop-midler. Deltagerne i kurset kommer fra Center for Teknik og Miljø, Center for Ejendomme, Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Job og Arbejdsmarked. Kurset har bidraget til, at virksomhedskonsulenterne nu også har kendskab til kolleger og deres opgaver fra de øvrige centre, og dermed hurtigere kan sikre en koordinering og bedre service overfor de virksomheder, der måtte have behov for afklaring inden for de øvrige centres områder. Virksomhedskonsulerne har endvidere udviklet et systematisk samarbejde med Vækst og Viden og One Stop Erhvervsservice. Ad 3: Øge informationsniveauet så virksomhederne ved, hvilke muligheder, der er for at få den rette arbejdskraft, og hvilke regler, der gælder ved brug af forskelige ordninger Jobcentret er begyndt at sende et elektronisk nyhedsbrev ud flere gange årligt med det formål at synliggøre Jobcentret og gøre opmærksom på de forskellige beskæftigelsesordninger. Ledelsen har derudover besluttet, at alle etableringer af og afslutninger på praktikker og løntilskud som hovedregel skal foregå ved et personligt møde mellem en virksomhedskonsulent og virksomheden. Udover at sikre den gode etablering og afslutning er formålet også at give virksomheden den rette information og råd og vejledning. Ad 4: Besvare alle henvendelser fra virksomheder indenfor 24 timer på hverdage Alle henvendelser fra virksomheder er besvaret indenfor 24 timer, hvilket primært er sikret ved, at virksomhederne altid kan komme i kontakt med Jobcentret på Jobcentrets virksomhedstelefon. Ad 5: I de tilfælde henvendelserne fra virksomhederne vedrører rekruttering af arbejdskraft, forpligter Jobcentret sig derudover til, indenfor 1 uge, at kontakte virksomheden for at følge op. Alle henvendelser fra virksomhederne vedrørende rekruttering af arbejdskraft er fulgt op indenfor 1 uge. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at status på beskæftigelsesindsatsen for 2013 godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

27 Det Lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2092 Beskæftigelsesudvalget virksomhedsplan 2014 godkendt - virksomhedsplan 2014 godkendt.doc Indledning/Baggrund Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR s) virksomhedsplan for 2014 fremsendes til Beskæftigelsesudvalget til høring. Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 47, stk. 2 De lokale Beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring i kommunen. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan for Sagsfremstilling Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har på mødet den 5. februar 2014 drøftet og godkendt Virksomhedsplan for Virksomhedsplanen sendes til høring i Beskæftigelsesudvalget, som bedes udarbejde et høringssvar. Virksomhedsplan 2014 er vedhæftet dagsordenpunktet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) indstiller, at Beskæftigelsesudvalget udarbejder høringssvar til LBRs virksomhedsplan for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Marlene Harpsøe, Per Tærsbøl, Duygu A. Ngotho Udvalget har fået forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) virksomhedsplan for 2014 og tilslutter sig planen.