Ida Ø., Mette, Nanna & Clara R., 1.k Aalborg Katedralskole AT3 Dansk, kemi og samfundsfag Afleveringsdato: 9. marts 2012

Transkript

1 AT3 Vores overskydende mad Ida Ø., Mette, Nanna & Clara R., 1.k Aalborg Katedralskole AT3 Dansk, kemi og samfundsfag Afleveringsdato: 9. marts 2012 Billede 1: Vores gruppe i laboratoriet

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Empiriafsnit... 3 Mozzarellaens skæbne uden om mavsen... 5 Refleksion og vurdering... 7 Litteraturliste... 8 Bilag 1: Sæbefremstilling ud fra fedtstoffer Aalborg Katedralskole

3 Indledning Hvert år bliver der smidt tonsvis af mad væk. Mad der kunne have været spist. Der er ikke meget, der tyder på, at spildet bliver mindre i forbrugssamfundet, men der har dog de seneste år været et øget fokus på problematikken end tidligere. Der er ingen tvivl om, at der skal laves noget om i den vestlige verdens forhold til produktion og behandling af fødevarer. Madspild finder sted i flere led i samfundet og ses både hos producent, detailhandel og den enkelte forbruger. En del af ansvaret ligger ved EU-lovgivningen, som blandt andet stiller store krav til varernes størrelser. Denne lovgivning tvinger blandt andet producenterne til at frasortere små æbler, da de ikke opfylder kravene, og derved ikke kan sælges til stykpris i supermarkederne. Danmarks nationale forbud mod at sælge varer med en overskredet datomærkning skaber i sig selv også madspild. Undersøgelser viser, at mellem 30- og 40 % af den producerede mad aldrig ender på bordet. Spildet af mad har også afgørende betydning for klimaforandringerne, som jo i forvejen er et brandvarmt debatemne. Madspild står for hele 11 % af verdens samlede CO2-udslip, hvilket faktisk er mere end hele transportsektoren, der ellers er betegnet som den store skyldner i klimadebatten. Den øgede opmærksomhed er et sted at starte, men en markant reducering af madspildet er en nødvendighed. Besvarelsen af opgaveformuleringen vil være fordelt i tre dele. Den første del er et empiriafsnit, der ligger til grund for en populærvidenskabelig artikel om madspild. I den sidste del vurderer vi vores produkt og de metoder, vi har benyttet. Empiriafsnit Vores produkt munder ud i en populærvidenskabelig artikel, der vil blive læst af Aalborg Katedralskoles forældre, elever og lærere. Derfor har vi valgt at fokusere på detailhandlen, da det led har relevans for specielt forældre og lærere, da de står for indkøb i husstande. Detailhandlen er i høj grad med til at skabe den spild og unødvendige spild af mad, der er. Vi tager udgangspunkt i interviews med henholdsvis Fakta på Kastetvej og Føtex Eternitten, og bruger eksempler og udtalelser omkring forholdene til en videre beskrivelse af skraldernes vilkår. Inden interviewet med Hanne, teamleder Føtex Eternitten, havde vi en forventning om et relativt stort madspild, fordi vi under interviewet med Faktas butikschef, Bo, fandt ud af, at det kun var ½ procent af Faktas produkter, der ikke blev solgt og altså smidt væk. Ved at interviewe en større butik, modsat discountbutikken Fakta, ønskede vi at drage nogle paralleller og finde forskellene. I Føtex Eternitten var spildprocenten på omkring 1 %, hvilket vi fandt overraskende lavt. Efter lidt eftertænksomhed og en snak med Hanne kom vi alligevel frem til, at det bliver til mange kilo, men at den 1 % er lidt under gennemsnittet i forhold til andre Føtex butikker. Vi kom også ind på emnet skraldere i begge interviews, og der var klare forskelle i dem vi interviewedes holdninger til dette emne. Faktas containere er frit tilgængelige, mens Føtex er aflåste og udover det, komprimeres skraldet i containerne, så der er plads til langt mere. I samfundsfag så vi udsendelsen fra DR2: Tema Spis skraldet, som blandt andet havde fokus på skraldere. Vi gjorde vores egne erfaringer ved at cykle ud en sen aften i Aalborg for at se om problemstillingerne fra filmen var sande. I dokumentaren var der meget fokus på de aflåste 3 Aalborg Katedralskole

4 containere, som gør det både umuligt og ulovligt for skralderne at skralde der. Vi forventede således mange aflåste containere, og hvis vi fandt en tilgængelig container, så ville der nok næppe være noget brugbart indhold i dem, men kun en beskidt og ulækker container. Det var dog ikke just synet af ulækre og frastødende madvarer, der mødte os. Vi stødte på aflåste containere og nogle uden brugbart indhold, men vi blev overraskede over de forholdsvis friske varer, vi fandt i de tilgængelige containere. Mange varer kan ikke sælges, hvis emballagen er itu, eller hvis én ud af seks tomater i en pakke er stødt for eksempel. Vi fik indsamlet en stor mængde af forskellige madvarer - mest grøntsager og brød. Der var oven i købet så meget, at vi måtte lade noget ligge. Det lykkedes os at kokkerere syv forskellige retter, som vi serverede for klassen, der smagte på vores skraldemad - dog med en del skepsis til at starte med. Klassen blev hurtigt overraskede over den velsmagende smag og ikke mindst kvaliteten af maden. Der er flere måder at formindske madspildet i Danmark. Med kemiens hjælp kan der også gøres en forskel. Vi har set på hvordan dette er muligt. For gammelt fedtstoffer kan bruges til at fremstille sæbe med. Vi har prøvet selv at fremstille sæbe i kemilaboratoriet. Formålet med forsøget var at få et indblik i, hvad maden som alternativ til at blive destrueret kan blive brugt til. Til fremstillingen brugte vi for gammelt fedt såsom smør, palmin og madlavningsolie. Vi fik to fine stykker sæbe ud af vores produktion, og sæbestykket var udmærket at vaske hænder i dagen efter. Der er altså grund til at undre sig over, hvorfor der ikke er nogen direkte produktion af sæbe fra madrester. Ud fra vores interviews fik vi en baggrundsviden omkring situationen i supermarkederne, mens vi gennem skraldeturen og laboratorieforsøget fik egne erfaringer. Dette empiri giver os en basis til at kunne skrive en populærvidenskabelig artikel som henvender sig til forbrugeren/vores målgruppe. 4 Aalborg Katedralskole

5 Mozzarellaens skæbne uden om mavsen Mozzarellaens skæbne uden om mavsen Vi var heldige med vores fangst, da vi prøvede at skralde på egen krop. Her er vi i fuld gang i Super Brugsens container, hvor vi fandt store mængder urørt og spiseligt mad. Igennem Føtex lager triller en ansat af sted med en hel vognfuld frisk mozzarella. Vi selv er på vej ind til en snak omkring butikkens holdning til madspild, og netop derfor vækker vognen med mozzarella stor opsigt. Svaret er næsten åbenlyst, men vi spørger alligevel: Skal de smides ud? Ida Ø., Mette, Nanna & Clara R., 1.k Svaret var ja, det var præcis hvad de skulle, ligesom det sker for så mange andre fødevarer hver dag. De fleste fødevarer der bliver smidt ud, har overskredet»mindst holdbar til«, men fejler reelt set ikke noget. En del varer bliver tilmed frasorteret, hvis der er fejl på emballagen. Varerne ender i containeren, og det er ofte flere hundrede kilo mad, der om dagen lider denne skæbne. Kendskabet til problemet har været med til at skabe det moderne fænomen skraldere. Skralderne opsøger ulåste containere om aftenen i et håb om at finde brugbar mad. Det er ikke overraskende, at skraldere er et voksende fænomen især blandt unge. Op mod 87 % af supermarkedernes detailhandlens madaffald er madspild 1, altså mad der sagtens kunne have været spist. Skralderne samler det mad, som ikke fejler noget. Men det er ikke altid lige let, at 1 Samvirke (januar 2012) Mad fortjener et langt liv af Fie Kruse 5 Aalborg Katedralskole

6 komme i nærheden af det uberørte mad nogle supermarkeder aflåser deres containere, og andre destruerer endvidere deres skrald, så ingen altså kan få nytte af maden. Med hænderne i skraldet. Efter at have hørt så meget om skraldefænomenet, besluttede vi os for selv at forsøge. Måske lykkedes det os at finde friske, urørte madvarer, men samtidig frygtede vi at møde aflåste og utilgængelige containere. Den største frygt vi havde, var dog et møde med rådne, ildelugtende, rottebefængte lossepladser i form af containere. Containerne var ikke just lavendelduftende, men deciderede ulækre var de heller ikke. Vi skraldede i flere containere forskellige steder i Aalborg og endte med store mængder af mad, som intet fejlede så meget mad, at vi omkostningsfrit lavede frokost til vores klasse på 30 elever. Vi vurderede også, at vi skraldede for op til 1000 kroner. Til vores store skuffelse mødte vi også en del aflåste containere, og det undrede os. Vores snak med Føtex lærte os, at nogle supermarkeder komprimerer affaldet, så der derved intet er at komme efter i containerne. Når noget grænser sig til det latterlige. Der kan hurtigt peges mange fingre ad detailhandlen, men hvor stor en forskel kan de gøre, når alt kommer til alt? Detailhandlen agerer under en meget stram lovgivning og mange restriktioner. Da vi spørger Hanne, teamleder i Føtex Eternitten, svarer hun således: Nogen gange kan man godt sige at en vare, der bliver kasseret sagtens kan bruges til menneskemad, men vi har så strikse regler for, hvad man må og ikke må, at det ikke lader sig gøre. Det grænser sig til det latterlige. Detailhandlen, der er en stor faktor i madspildsproblematikken, har ifølge Hanne ikke muligheder for at gøre en forskel. Hanne supplerer: Der kan sagtens stå nogle madvarer, hvor det er overskredet med en dag, men faktisk godt kan holde sig en uge mere der er bare ikke noget at gøre. Hanne er overbevist om, at det sagtens kan lade sig gøre at få solgt varer med overskredet dato til en reduceret pris, det vil blot kræve en national lovændring. Kilopris fremfor stykpris. For at tage et eksempel, så behøver vi ikke se langt væk, før vi støder på en anderledes måde at håndtere frugt og grønt på. Vores nordiske venner i Sverige sælger frugter og grøntsager til kilopris fremfor stykpris. Det giver en vis frihed hos den enkelte forbruger til at afveje den mængde frugt, der passer til husstanden. På den måde undgås der i højere grad spild i husstanden, og samtidig er producenten ikke nødsaget til at pløje hele marker med frugt og grønt af ukurant størrelse. Kunne denne enkle ændring være en del af løsningen, når vi som samfund sammen skal forsøge at ændre udviklingen? Det er ikke kun i frugt- og grøntafdelingen, der forekommer spild. Hvad med vores omtalte mozzarella-pakker? Skal der fortsat smides vognfulde ud, uden at forbrugerne overhovedet har haft en chance for at få fingrene i dem, medmindre man er skralder? Om der skal en lovændring til, eller om vi som en start skal være mere fokuserede som forbrugere på vore egne vaner er svært at konkludere. Men en ting er sikkert; vi kan ikke fortsætte vores uhæmmede forbrug og forblive i troen om, at det hele nok løser sig. 6 Aalborg Katedralskole

7 Refleksion og vurdering Vores opgave var at fremstille et stykke sæbe produceret af fedtstoffer. Dette forsøg skal ikke laves i husstanden, fordi produktionen indeholder sundhedsskadelige stoffer. Formålet med forsøget var blot at se, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at fremstille noget brugbart af fødevarer, der alligevel skal smides ud. Derudover er det for økonomisk omfattende at producere sæbe af madspild. Metode De interviews vi lavede i samfundsfag var af den kvalitative metode. Denne metode er særdeles velegnet, fordi man med et kvalitativt interview, kan skabe sig et indblik i, hvilke tanker der gøres hos det enkelte supermarked, og hvorfor de handler, som de gør. Vi var hele tiden klar over, at der i dette led går store mængder mad til spilde, men ved at interviewe en specifik butik på baggrund af et grundigt udarbejdet interview, indsamlede vi viden om butikkens kutymer samt dens daglige drift. Ud fra interviewet fik vi altså mulighed for at optimere vores forståelse for, hvorfor der går så meget mad til spilde i dette led og derved komme op med en måde at reducere madspildet. Fra start havde vi fokus på vores interview og egne erfaringer, men under processen blev artiklen mere løsningsorienteret. Vores artikel har udviklet sig til at blive en meget politiskvinklet artikel med et klart fokus og en vis målrettethed. Fokus afspejler dog stadig vores interview i Føtex. Selvom vores artikel er blevet politiskvinklet, har vi stadig den videnskabelige del med. Det er her, vi formidler vores resultater fra interviewet, og de erfaringer vi selv har gjort os. For at skrive en artikel med så høj kvalitet som muligt opnår man størst fuldkommenhed ved at appellere forskelligt. De forskellige appelformer, logos-, ethos- og pathosappel er de brugte i danskfaglige sammenhænge. Logosappel henvender sig til læserens forstand og indeholder tal samt fakta. Vi har brugt logosappel ved dokumentation af madspildet i Danmark. Her kommer ethosappel også ind billedet, da dokumentation og ekspertviden skaber troværdighed. Når teamlederen fra Føtex udtaler sig, skaber det en vis troværdighed, fordi hun er en ekspert inden for sit område. Teamlederen spiller en autoritær rolle og får artiklen til at virke pålidelig. Ved at inddrage den politiske vinkel, benytter vi os automatisk af pathosappel, fordi vi henvender os til modtagernes holdninger og følelser. Det ses specielt i slutningen af artiklen, hvor vi konkluderer og stiller spørgsmålstegn ved situationen og dens alvor samt den enkelte forbrugers, som er modtagerens, ansvar. Gjorte valg Da vi påbegyndte vores indsamling af empiri, var der mange diskussioner og overvejelser der måtte gøres. Der var mange gode undersøgelser og resultater at vælge imellem. Vi konkluderede, at de resultater vi havde indsamlet fra detailhandel kombineret med skraldeerfaringer ville være spændende at se nærmere på og både interessant og relevant for vores målgruppe, forældre såvel som elever.

8 Interviewet med Føtex Eternitten og Fakta på Kastetvej var oplagte, fordi vi kunne sammenligne og se forskelle, men da vi først var i gang med den populærvidenskabelige artikel virkede Faktainterviewet pludseligt overflødigt i forhold til vores fokus, hvorfor vi fravalgte det. Der er mange spændende vinkler at gribe emnet madspild an på. Ved at nøjes med for eksempel at beskrive detailleddet og dets problematikker havde man kunnet gå mere i dybden. Problemet ved alene at fokusere på et emne kan være, at det segment man appellerer til, vil være noget mindre, end vi formoder, det vil være ved en kombination af detailhandel og skraldefænomen. Efter endt proces og denne reflektion, er vi blevet i tvivl om, om vi kunne have appelleret endnu mere til vores målgruppe ved at have fokuseret mere på den enkelte forbrugers muligheder for at mindste sit madspild. Grunden til vi i begyndelsen fravalgte dette, var, at vi ikke syntes, at dataindsamlingen med det fokus, var godt nok. På den anden side får vi med dette fokus gjort den enkelte forbruger opmærksom på, hvad der kan laves om. Litteraturliste Database for undersøgelser i samfundsfagskonferencen på FirstClass: Interview i Føtex Eternitten Forældreinterview (skraldeerfaringerne) Interview omkring madspild i Fakta Samvirke (januar 2012): Mad fortjener et langt liv af Fie Kruse 8 Aalborg Katedralskole

9 Bilag 1: Sæbefremstilling ud fra fedtstoffer 9 Aalborg Katedralskole

10 Formål Vores formål med dette forsøg er at få en forståelse af, hvordan man kan formindske madspildet ved hjælp af kemien. Samtidig med at få en forståelse af kemien bag sæbefremstilling. Materialer og forsøgsopstilling Under forsøget er det vigtigt at bære briller og handsker, indtil basen er fortyndet. Dette er nødvendigt da KOH er sundhedsskadeligt og ætsende. Efter forsøget er udført kan den resterende blanding hældes i vasken. Kemikalier: 10 g KOH-pastiller 125 ml ethanol 50 g fedt (smør og solsikkeolie) Mættet NaCl-opløsning Apparatur: Bægerglas (50 ml, 800 ml) Glasskål 2 måleglas (25 ml og 100 ml) Filtrerpapir Vandpumpe til at filtrere med Udførsel Til at starte med fremstillede vi ca. 300 ml mættet NaCl-opløsning og opløste 10 g KOH-pastiller i 25 ml vand i et lille bægerglas. Herefter opvarmede vi 50 g fedt i et vandbad. Vi valgte at bruge to forskellige fedtstoffer, nemlig margarine og solsikkeolie. Dette gjorde vi for at få en optimal konsistens, som slutresultat. Det var vigtigt, at vandet ikke nåede sit i kogpunkt. Efterfølgende tilsatte vi 125 ml ethanol og dernæst KOH-opløsningen. KOH-opløsningen skulle tilsættes meget forsigtigt. I 25 minutter skulle blandingen opvarmes i et vandbad på 90 C og være under omhyggelig omrøring hele tiden. Her var det vigtigt, at blandingen var under kraftig udsugning, da ethanol lugter meget kraftig og let kan give hovedpine. Mens blandingen var under opvarmning, var det muligt at tilsætte æteriske olier eller farver, hvis man ønskede en bestemt duft eller farve i sin sæbe. Dernæst skulle blandingen afkøles i 5 minutter. Dette produkt kaldes for limsæbe. Limsæben indeholdte nu sæbe og glycerol, som det ses på højre side af det nedenstående reaktionsskema. Dernæst blandede vi limsæben med ca. 300 ml mættet NaCl-opløsning og opvarmede igen blandingen ved 90 C, denne gang kun i 10 minutter. Til blandingen tilsatte vi 100 ml koldt vand for at få limsæben til at udfælde til kernesæbe. Ved at tilsætte 10 Aalborg Katedralskole

11 NaCl-opløsningen fjernede vi glycerolen, og tilbage var der nu kun sæbe. Kernesæben blev filtreret og presset sammen i et stykke filtrerpapir, og lod den tørre i mindst 24 timer. Da vi efter de 24 timer vendte tilbage til sæben, havde den fået en lidt grynet konsistens. Skumevnen meget effektivt. Efter brug af de fremstillede sæber, var det nødvendigt at skylle hænderne grundigt, da basen i sæben stadig var meget kraftigt. Reaktionsskema og sæbemolekyler Vi har opstillet et reaktionsskema for forsæbning af smør. Det er kun nødvendigt med ét reaktionsskema, da reaktionen er den samme, uanset hvilken fedtsyre man anvender. Reaktionsskema af forsæbning af smør Vi har fundet formlen for den sæbe, vi har fremstillet. Formelen for sæbemolekylerne kan skrives på to forskellige måder, som også ses på billedet nedenunder. De fundne sæbemolekyler er for rent smør og solsikkeolie. Billede af sæbemolekyler - solsikkeolie og smør 11 Aalborg Katedralskole