VUM-temadagen den 18. juni 2014: Stikord fra gruppedrøftelser

Transkript

1 VUM-temadagen den 18. juni 2014: Stikord fra gruppedrøftelser Formiddagsworkshop: Gruppe 1: (Udredning) Øger kvaliteten i sagsbehandlingen Borger bliver mere synlig Bedre ledelsesinformation Borger der flytte kommune får en Hvordan griber vi den menneskelige faktor an? (Sikrer metoden ensartethed) Det tager lang tid at udrede efter VUM-metoden Klarhed i sprogbrug: VUM eller udredning? Er metoden velegnet til alle målgrupper? It-systemer snakker ikke sammen? Kan metoden understøtte tværsektorielle indsatser? Samarbejde om udredning o Superbrugerregi o Skype o Dialog portal o Hotline To typer superbrugere i hver kommune o Faglig metode o It Dialog mellem myndighed og udfører holdes ved lige o F.eks. fælles temadage Åbenhed om at dele skriftligt materiale. Gruppe 2: Det virker og giver mening for såvel myndighed som udfører (Rød tråd) Styrker dialog mellem myndighed og udfører

2 Nødvendigt med tydelige aftaler (Fleksibilitet og elastik) Økonomi, it-understøttelse og dokumentation. Tydelige og målbare mål metode frihed. Gruppe 3 (IT): Ved alt i ét system: Økonomi Ledelse Myndighed Udfører. Én sag - % tab af info. Kæmpe potentiale i forhold til styring. Mulighed for effektmåling Mulighed for bedre matchning mellem funktionsevnevurdering og indsats/tilbud Kan effektivisere arbejdsgange Styringsperspektivet: o Ledelsesinfo o Effektmåling o Integreret med økonomi o Stort potentiale hvis blot de leverer det de lover Understøttelsen skal indeholde integration til alle andre systemer Nødvendigt at basere på åbne systemer med klare snitflader Simpelt krav: At IT-understøttelsen virker bedre end i dag! Mangel på godt it-system der virker (Gerne ét der virker på tværs) o Drømmen om ét-system kommer ikke til at virke på grund af markedstænkning. Men som minimum at de skal kunne tale sammen. (Nødvendigt at basere på åbne systemer med klare snitflader) Der er ikke bedre forudsætninger end den givne teknologi - fx dårlige netforbindelser mange steder (Svært med mobile løsninger) Ledelsesinformation problemer med brugerfladen og integrerbarhed Kulturbarrierer i organisation - Hvorfor registrere? Hvad kan det? Manglende feedback mulighed fra udfører til myndighed Snitfladeproblemer selv indenfor KMD programmer Statistik leverancen til DS giver problemer Intet ledelsesinfo i EKJ (udover dyrt tilkøbsmodul, som ikke fungerer tilfredsstillende) o EKJ skal udvikles? Definere hvilken ledelsesinfo vi vil have.

3 Vi skal være klare på hvad vi vil have, der skal leveres frem for at vælge mellem forudlavede systemer. Rykke magtbalance i forhold til leverandører Vi skal selv definere, hvad vi vil have. Fælles kravspecifikation o NB: DHUV-delen er veldefineret i dag (dvs. kravene til hvad myndigheds fagsystem skal kunne for at understøtte sagsbehandlingen/vumudredningen) o Mangler klar beskrivelse af krav til Ledelsesinformationsdelen + økonomistyring Erfaringsgrupper/netværk for it-systemer evt. med leverandør deltagelse Paraplyopbygning o Fælles for alle kommuner o Sub-grupper, der er systemspecifikke. Gruppe 4 (IT): Potentiale It-understøttelsen skal kunne fungere på 4 områder: o Udredning o Økonomistyring o Dokumentation o Ledelse De største udfordringer findes, hvor oplysninger skal flyde sammen fra flere systemer for at skabe brugbar information. Et netværk bestående af it-eksperter og konsulenter/ledere der kan identificere: Hvilke systemer har vi? Hvad kan de? Hvad har vi behov for? Netværket kan herved sikre, dels at kommunerne bruger eksisterende muligheder optimalt og dels at der bliver udfærdiget kravsspecifikationer/mangellister til de ibrugtagne systemer. Et netværk på tværs af kommuner (klynger?) og på tværs af myndighed og udførerled, der på samme vis kan udveksle erfaringer omkring it-understøttelse, identificere behov og fremsætte krav. Herforuden understøtter et sådant netværk, at der vokser en fælles kommunikation og kultur frem, der letter samarbejdet på tværs af kommuner. Identificering af kompetenceudviklingsbehov ligger også som opgave i dette netværk. Et netværk på tværs af kommuner (klynger?) bestående af økonomikonsulenter, der på samme vis som ovenfor kan identificere: Hvilke systemer har vi? Hvad kan de? Hvad har vi behov for? (Når økonomien trækkes frem som et særligt fokusområde er det fordi, at vi er blevet lovet at vi nu kan skippe de manuelle disponeringer m.v.) At DAS lægger pres på systemudbyderne og kræver retten til kommunens egne data.

4 Eftermiddagsworkshops: Gruppe 1: (dokumentation) Sammenhæng mellem indsatsmål serviceniveau og visioner, effekt. Sammenhæng til Tilbudsportalen/socialfagligt tilsyn tænkning og refleksion. Differentiering. Fælles redskab som sikrer ensartet dokumentation Voksenudredningen munder ud i den pædagogiske indsats. Flere metoder OCN (uformelle kompetencer) Kompetenceblikket kan blive truet ved at der i udredning fravælges temaer hvor borger ingen udfordringer har o Det kan være, at ressourcen/motivationen til udvikling kan findes i de fravalgte temaer Smart mål Gruppe 2: (dokumentation) Gennemsnitstakst nuværende takststruktur hænger ikke sammen med At pengene følger borgeren Hvad betyder differentierede takster for tilbuddets budget/fremdrift og udvikling? Samlet effektmåling på tilbud (Socialtilsyn) Udarbejde fælles pædagogisk delplan til brug for opfølgning/dokumentation af indsats og målopfyldelse o Rehabiliteringsperspektiv Budgetmodel efter samme principper o Netværksgruppe (Superbruger princip) o Samme begreber kommunerne imellem Matchningsprocedure på tværs af kommuner Differentiere mellem hvor meget der skal arbejdes med målene o Bostøtte kalder på meget klare mål o Henvisning til opfølgningskrav Et redskab hvor vi kan dokumentere ydelsens resultater effekter på det samlede tilbud Målbare mål er meget vigtige Bedre målopfyldelse hurtigst og bedst muligt Resultat dokumentation

5 Højere retssikkerhed Maksimal udnyttelse af ressourcer (mindske spild) Bred vifte af dokumentations krav Dokumentation skal give mening/sammen VUM kan ikke håndter misbrugsområdet Manglende it-understøttelse Organisatoriske udfordringer: Fælles ramme for mål Hvordan? Netværk på tværs Mere fælles dokumentationsredskaber Deling af viden og erfaring mellem kommuner Fælles kompetenceudvikling? Gruppe 3 (økonomi): Potentiale Differentierede takster o Giver større tydelighed om hvad taksten afspejler o Retvisende takster ift. indsatsen o Større accept af takster Aktivitetsbaseret budgetmodel -> styringspotentiale (% automatik/plejer). o Effektiviseringspres (fx fælles benchmarks) qua design af økonomimodel Institutionernes handlerum Differentierede takster o Administrations omkostninger ved fastsættelse o Konflikt/forhandling -> forskellige incitamenter ved udfører/myndighed o Der skal være indhold i forhandlingen af takster. (Ikke gå Hjallerup marked i forhandlingen) o Behov for kontrolsystem i forhold til udgiftsudvikling -> Bureakrati/ressource krævende o Lavpraktisk: Hvordan opbygges taksten? -> også behov for fokus på institutionen. Styringsudfordringen på tværs af egen kommune/organisation bliver endnu større o Hvordan skabe tillid hos køberkommune til styringsmuligheden o Meget stort behov for styring, kontrol og opfølgning i myndighed -> pres på opbygning af stadigt større kontrol og dokumentationssystemer. Svært at lave og gennemføre en budgetmodel, hvor man kan justere budgettildeling i forhold til aktivitet vil særligt møde modstand ved udfører.

6 Rammeaftale udfordring: Individuel udredning vs. gennemsnitstakst Mellemkommunal forståelse skal plejes mange fælles interesser. Hvordan sikrer styringen og tilliden til takstudviklingen ikke mindst ved tilbud udenfor egen organisation o Fortsat fælles fokus på/analyse af takstudviklingen o Opfange negative overraskelser (vigtigt med tidlig varsling) o Sikre sammen, at der ikke opstår en glidebane med højere priser. Afgørende med skarp beskrivelse af hvad tilbuddet tilbyder. Skarp matching mellem tilbud og borger Tæt samarbejde og dialog mellem myndighed og udfører. Gruppe 4: (økonomi) Ønsker til budgetstyring Gruppen talte sig frem til en form for ønskemodel. Modellen skal som udgangspunkt være konstrueret, så den understøtter de effektmål, som kommunerne ønsker. Det indebærer, at kommunerne skal have fælles mål for indsatserne. Modellen består af en basistildeling og en støttetildeling: - Basistildelingen sikrer et underlag til institutionen og tager afsæt i institutionens særpræg- og behov. Denne basistildeling handler om faste udgifter og en grundnormering, som evt. kan forhandles særskilt for en periode og hvor aftalegrundlaget handler om fx specielle udviklingsopgaver, kompetencebehov hos medarbejdere, politiske ønsker m.v. (en form for økonomisk udmøntning af fx en dialogbaseret aftale eller kontrakt mellem tilbud og byråd) - Støttetildelingen, tager afsæt i beboernes behov, således som disse kommer til udtryk i VUM. Ovenstående betyder i køb/salg optikken, at der kan være differentierede takster på det enkelte tilbud, men da disse kun er vejledende fremadrettet, så kan der her foruden forhandles en takst for den enkelte borger. Uanset hvilken model, der vælges (der bør være en fælles) så skal denne kunne forklares og forstås af ikke-økonomer.