Forsamlingshus NYT September Tillykke til Havredal

Transkript

1 Forsamlingshus NYT September 2010 Tillykke til Havredal 1

2 EDITORIAL 2K i n d h o l d o l o f o n Oplag eksemplarer ISSN: Redaktion: Britta Scholz Hestlundvej 14, 7323 Give telefon: blad@forsamlingshus.net Produktion: DegnGrafisk tlf Landsformand: Anders Sørensen tlf formand@forsamlingshus.net Forsamlingshusnyt udkommer: 1. december marts juni september 2011 Indleveringsfrister: Indsendelse af redaktionelt stof: 4 uger før udgivelse Annoncer samt nyt fra landsdelene: 3 uger før udgivelse Ekstra blade: Såfremt medlemshusene har brug for ekstra blade til fx borgermøder m.v. kan yderligere eksemplarer rekvireres hos landsdelsforeninger. Forsidefoto: Havredal i fuld sving Side 2 Editorial Side 3 Formanden har ordet Side 4 Bogføringsprogram Side 6 Havredal Kultur- & Forsamlingshus Side 7 Planlægning er alfa og omega Side 10 NYT FRA Landsdelene Side 12 Ta Ja-hatten på Side 14 Hvordan syntes du at det går? Side 16 Nye tider for de danske forsamlingshuse Side 17 Trekantens forsamlingshuse Side 18 Takt og tone i Bagsiden Annoncehaj Af Britta Scholz Så er vi vel alle udhvilede efter en skøn sommer og har fornyede kræfter til at tage fat i udfordringerne omkring vores huse. I Havredal har de været dygtige til at tage fat og udover deres forsamlings- og kulturhus, har byen i det hele taget haft gavn af en fællesindsats. Læs mere i bladet om en af vinderne i Havredal nemlig forsamlingshuset mens der kan læses om hele projektet på Vi er alle interesserede i at få at vide, når I i forsamlingshusene eller landsdelsforeningen er i gang med spændende projekter. Jeg tror, at vores svaghed for tiden er usynlighed. Vi er mange, der sætter mange frivillige timer i et godt stykke arbejde. Måske er det vores opfattelse, at det gør man bare, der lader denne indsats forblive undervurderet. Fortæl om din indsats her i bladet og i dine lokale aviser, du vil blive forbavset over de positive reaktioner. Vi er altid glade modtagere for beretninger om Jeres indsats. +Moms og energiafgifter En del af forsamlingshusene har et momsregnskab. Hos revisionsfirmaet BDO er der for nylig blevet lavet en fin vejledning om moms og afgifter, der hedder Sikker håndtering af energi- og miljøafgifter. Den kan gratis hentes på under Andre Publikationer.

3 Af Anders Sørensen formanden har ordet Så nærmer efteråret sig og der bliver igen flere aktiviteter i de danske forsamlingshuse. I landsforeningen stiger aktivitetsniveauet også igen. I forlængelse af Grundtvig projektet har vi søgt Ministeriet for Fødevarer og Erhverv om midler til at få budskabet ud til alle husene. Vi har fået kr. derfra og også kroner fra LAG midlerne. Projektet skal køre i 1½ år og munde ud i en håndbog. Deri skal husene få råd om hvordan de kan forbedre husene og økonomi, samt tiltrække af unge medlemmer til bestyrelser. Altså råd om, hvordan man skaber et tilhørsforhold til husene hos de lokale i alle aldersgrupper. Se indlægget på side 16. Undskyld, hvilket tal var det? Selv en lettere hørenedsættelse gør det svært at deltage i fællesarrangementer som f.eks. banko, foredrag, diverse orienteringer, generalforsamlinger mv. Phonic Ear er førende leverandør af professionelle lydløsninger såsom teleslynge- og højttaleranlæg. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på et lydanlæg til jeres forsamlingshus. mail@phonicear.dk - Medlemsrabat 5% Kongebakken Smørum Tlf Fax: Når der også er andet end pris og design, der tæller... Der er mange, der leverer møbler. Bare ikke som vi gør det. 3E leverer nemlig møbler, hvor der er taget maksimalt hensyn til komfort og design. Til og med til priser, der kan være svære at forstå. - Og så interesserer vi os for vore kunder efter leveringen. Prøv at spørge nogle af dem. 3E Kirsten Rottbøll Thorup Svendborgvej Kolding Tlf Fax E@stofanet.dk 3

4 Bogføringsprogram Magda Jensen Landskasserer Der har været en del huse, som har efterlyst et bogføringsprogram, hvorfor jeg her vil give Jer informationer om et program, som hedder SummaSummarum, som er nem at bogføre i, også selv om man måske ikke er regnskabsuddannet. Programmet er gratis * (og det er jo en god ting), hvis man ikke har over 300 posteringer. *Bemærk, at 300 posteringer IKKE er det samme som 300 bilag eller 300 linjer i kassekladden. Ét bilag eller én linje i kassekladden kan resultere i op til 3 poster, hvis der både posteres på driftskonto, afstemningskonto og momskonto. Desuden kan der max. bogføres 100 linjer ad gangen og max. oprettes 2 regnskaber i denne version. Jeg er sikker på, at mange huse kan bruge dette gratis program, ellers koster et større program uden momsregnskab (som mit) kr. 725,00 inkl. moms, og et program med momsregnskab koster kr ,00 inkl. moms. Jeg bruger regnskabet til Landsforeningen Danske Forsamlingshuses regnskab, og jeg synes, at det er et rigtig godt regnskab. Håber, at dette indslag kan hjælpe Jer, og har I nogen spørgsmål, så kontakt mig endelig. Magda Jensen Mailadr.: magda@profibermail.dk tlf.: , mobil:

5 ForsikringsaFtale med indbygget rabat Hvis du er medlem af Landsforeningen, får du ud over en professionel samarbejdspartner - rabat på forsamlingshusets forsikringer. dækninger udviklet til forsamlingshuse. Det gælder f.eks. i forbindelse med dækningerne for erhvervs- og produktansvar. Landsforeningen Danske forsamlingshuse og Alm. Brand har en forsikringsaftale. Den giver medlemmerne rabat på forsamlingshusets forsikringer samt særlige Vi har et godt samarbejde med vores kunder, fordi vi har lokale forsamlingshus-specialister, der kender det lokale område - og har erfaring med forsikring af forsamlingshuse. ring hvis du vil vide mere - så stiller vi om til den lokale erhvervsassurandør ALM. BRAND Midtermolen 7, 2100 København Ø BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT 5

6 Havredal Kultur- & Forsamlingshus Sveden tørres af panden, mens et par frivillige tilfredse kigger ud over den store sal i Havredal Kultur- & Forsamlingshus. De er ved at være færdige med at male, og det er fint nok, for huset er lejet ud til en barnedåb lige om lidt. Sådan skrev lokalaviserne i 2009, da flere frivillige også brugte ferie og fritid på at restaurere forsamlingshuset. Her mange timers arbejde senere er der nyt indgangsparti, et nyt depotrum, nyt gulv i salen, der er indsat nyt energivenligt varmesystem, ny scene og der er malet hist og pist. Tidligere i 2009 fik det gamle hus fra 1886 helt nyt industrikøkken og et handicaptoilet for at give brugerne de bedste forhold, hvad enten det er til den private fest eller et møde. I alt er der lagt ca frivillige arbejdstimer. Projektets hovedaktivitet var da også ombygningen af forsamlingshuset, hvor de unge gav en stor hånd på lige fod med de andre frivillige. En oase for omvendt integration! Ombygninger og ændringer Scenen renoveres og moderniseres med avudstyr den store sals gulv renoveres og salen friskes op. depotfaciliteterne til den store sal udbygges, så der etableres plads til rekvisitter og udstyr. depotfaciliteterne indrettes i forbindelse med det nuværende grovkøkken. Det betyder, at nyt køkken sættes op. der bygges et handicaptoilet. indgangspartiet til huset ændres og forbedres med handicapvenlig adgang. Hele huset gennemgås med henblik på energibesparende foranstaltninger. 6

7 Kultur- og Forsamlingshus Ombygningen blev i ansøgningen budgetteret til kr. Det forventes, at det endelige regnskab udviser en samlet udgift på ca kr., hvilket skyldes besparelser på posterne administration, uforudsete omkostninger, køkken og toiletter. Det oprindelige tilskud på kr. bliver reguleret i forhold til de realiserede omkostninger. Omvendt integration Der blev oprindelig bevilget kr., men det endelige regnskab forventes ikke at overstige kr. Den budgetterede omkostning til sekretariat på kr. er ikke udløst, så tilskuddet vil derfor blive reduceret tilsvarende. Projektet blev finansieret af Lag Viborg, EU, Velfærdsministeriet, Tuborgfondet, Vanførefondet, Andelskassen, Lions Club, murermester Steen Fløjgaard A/S, XL Byg A/S og frivilligt arbejde. Planlægning er alfa og omega Arne Grøndkjær Pedersen byggeleder, med i styregruppen De sidste par år har Arne været koordinator af den store ombygning i Havredal forsamlingshus, der fyldte knap 80 procent af projekt omvendt integration. Nu 3000 mandetimer senere er han en træt og tilfreds mand. Han gik med, fordi en opgave skulle løftes, og på et tidspunkt kørte hele tre ombygningsprojekter samtidig. Det krævede et rutineret overblik og ro. - Forsamlingshuset er lige som mit barn. Jeg har brugt meget tid der, og kender at lede byggerier fra min dagligdag. Samtidig er det primært frivillig arbejdskraft, og vi skulle gerne have et godt fællesskab også bagefter, siger Arne med et glimt i øjet. Fin indsats fra de unge - Hvis et projekt skal lykkes, skal det også være lysten, der driver værket det meste af tiden. Af og til er det også pligt, som når det går trægt med at skaffe frivillige her i slutningen af projektet, også selvom der står næsten 60 på listen. Men jeg har nydt at planlægge, koordinere og udføre tingene undervejs. Planlægning er helt klart alfa og omega. Det skal hele tiden tænkes fremad, og der skal være materialer på rette tidspunkt og noget folk kan lave, når de kommer for at give en hånd med. Arne har hele tiden været klar over, at når det primært er frivillige, der medvirker i et byggeprojekt, så kan noget tage længere tid. Han har kun ros tilovers for eleverne, der har været med til at løfte i flok, og han er stolt af et forsamlingshus i tip top stand. - Det er gået godt med eleverne. Sætter man dem til det rigtige, så går det godt. Og det fornemmer man hurtigt, hvad der passer til den enkelte. Mennesker skal tages, som de er. Det er mit udgangspunkt, og de unge har ydet en fin indsats. Det gik, som jeg regnede med! I sin tid var det ikke uden snak og skepsis, at Havredal fik to skoler for unge med særlige udfordringer. I dag er fokus flyttet hos de fleste. Skolerne har givet arbejdspladser og liv i byen, og via projektet har borgerne desuden mødt unge fra skolerne. Det personlige møde virker stærkt. Mest positivt. 7

8 - FREMTIDENS Lange borde THE ORIGINAL 122 x 61 cm - Vægt: 10 kg 183 x 76 cm - Vægt: 16 kg 245 x 76 cm - Vægt: 19 kg Farve: Granit og mandel BEMÆRK!! - 28 mm stel Højdejusterbare borde Stabelhøjde 5.5 cm 61 cm 74 cm 91 cm 122 x 61 cm - Vægt: 12 kg 183 x 76 cm - Vægt: 18 kg Farve: Mandel Generelle fordele: Bordplade/sæde/ryg fremstillet i polyethylen Kraftig pulverlakeret stel - med sikkerhedslåse Op til 50 % lettere end træ Utrolig stærke - top kvalitet Nem opbevaring Tåler vand UV beskyttet ( falmer ikke ) Alle møbler er testet af 122 x 76 cm - Vægt: 12 kg Farve: Mandel 183 x 76 cm - Vægt: 18 kg Farve: Mandel Fold in half 183 x 76 cm - Vægt: 1 Vedligeholdelsesfrie Slut med sandpapir, lak og splinter i fingrene Lette at transportere Tåler vand 8

9 MØBLER - NOGET LETTERE - TIL FORSAMLINGSHUSET Rundt bord: Fold in half Ø 153 cm - Vægt: 20 kg Farve: Granit og mandel Runde borde Cafebord Ø 75 cm Vægt: 6 kg 3 højde inst.: cm Farve: Mandel Stole Skån ryggen!! Op til 50 % lettere Rundt bænksæt Ø 118 cm - Vægt: 14 kg Ø 153 cm - Vægt: 21 kg Ø 183 cm - Vægt: 30 kg Farve: Granit og mandel Sammenklappelige bænksæt 2 kg Klapstole Vægt: 5.0 kg Belastning: 175 kg Farve: Mandel STREAMLINE Kirke Værløsevej 16 DK 3500 Værløse Tlf.: Fax salg@streamline.dk Stabelstole Vægt: 5.5 kg Belastning: 175 kg Stabelhøjde: 8-10 stk Farve: Sort / sølv 6 pers. Farve: Stengrå 6/8 pers. Farve: Grå DAG TIL DAG LEVERING 9

10 NYT FRA Landsdelene Nordsjællands Forsamlingshusforening Landsforeningens kontaktperson Bjarne Klarskov Andersen Holmevej Helsinge Tlf.: Mobil: Roskilde Amt Forsamlingshusforening Formand Reinar C. S. Jensen Grønagervej 3. Varpelev Hårlev Tlf.: Næstformand og repræsentant i Landsforeningen Alex Kulle Strandvejen Strøby Tlf.: Ak308705@koege.mail.telia.com Vestsjællands FORSAMLINGSHUSFORENING Formand og Næstformand for Landsforeningen Svend Arne Petersen Bøstrupvej 28. Løve Høng Tlf.: Mobil: svendarne@dlgtele.dk Storstrøms Amts Forsamlingshusforening Formand Knud Erik Petersen Hullebækvej Nykøbing F. Tlf.: Mobil: knud-erik-p@city.dk Amtsforeningen Fynske Forsamlingshuse Bestyrelsesformand Gudrun Falk Tlf.: gudrun_falf@nypost.dk Kasserer og repræsentant i Landsforeningen Hans Erik Hansen Markledet Odense SØ Tlf.: Mobil: heh@hansen.mail.dk Sønderjysk Forsamlingshusforening Formand og Formand for Landsforeningen Anders Sørensen Åbenråvej 133. Øster Gasse Skærbæk Tlf.: Mobil: formand@forsamlingshus.net Repræsentant i Landsforeningen PeterStange Sdr. Vilstrup Bygade 6. Sdr. Vilstrup 6100 Haderslev Tlf.: Mobil: peterstange@mail.dk Ribe Amts Forsamlingshusforening. Formand og repræsentant i Landsforeningen Peter Chr. Larsen Åttevej Føvling Tlf.: pcvlarsen@mail.dk Sekretær for Landsforeningen Hanne Hansen Tlf.: Mobil: sek@forsamlingshus.net 10

11 Foreningen af Forsamlingshuse i Gl. Vejle Amt Formand Lonni Stensdal Brunhøj 38. Nr. Vilstrup Vejle Tlf.: Mobil: lonnistensdal@hotmail.com Repræsentant og redaktør i landsforeningen IT-Ansvarlig i Gl. Vejle Amt Britta Scholz Hestlundvej 14. Bøllund Give Tlf.: Mobil: blad@forsamlingshus.net Generalforsamling Hermed indbydes interesserede, der arbejder med forsamlingshuse i Gl. Vejle Amt, til generalforsamling lørdag den 25. september 2010 kl ca. kl. 16 i Sønder Vilstrup forsamlingshus Sdr. Vilstrupvej 98, Sønder Vilstrup, 6000 Kolding Se programmet på: Ringkøbing Amts Forsamlingshusforening Formand og repræsentant i Landsforeningen Tonni Bjerrum Hestbjergvej 3. Vind Holstebro Tlf.: Mobil: bjerrum@post11.tele.dk Repræsentant, Formand for Landsforeningens IT & blad-udvalg og landskasserer Magda Jensen Toften 7. Vitved Skanderborg Tlf.: Mobil: kasserer@forsamlingshus.net Foreningen af Forsamlingshuse i Det gamle Viborg Amt Formand Margit Mortensen Anders Sørensens Vej 19, Nederby Fur Tlf.: margitogleo@fibermail.dk Repræsentant og Webansvarlig i landsforeningen Kristian Brandt Kristensen Poppelvej Karup J Tlf.: it@forsamlingshus.net Nordjyske Forsamlingshuse Formand Karl Simensen Simestedgårdsvej 10. Barmer Nibe Tlf.: Fax: Mobil: simensen@post.tele.dk Repræsentant i Landsforeningen Peter Roden Sindalvej Jerup Mobil: peter@peterroden.dk Århus amts Forsamlingshusforening Formand Hans Berg Møllebakken 19. Lading Sabro Tlf.: Mobil: am.h.berg@gmail.com 11

12 Ta Ja-hatten på Af Britta Scholz Det er ingen hemmelighed, at driften af et forsamlingshus er en vanskelig opgave. Den første udfordring er de ofte skiftende bestyrelser, der gør det svært at lave langsigtede planer. Den næste udfordring er, at al den frivillig indsats ofte ikke bliver særlig påskønnet. - I aktive bestyrelsesmedlemmer derude vil kunne føje mange flere udfordringer til de ovennævnte. Når man gerne vil have hjælp og gerne vil påskønnes, nytter det ikke at jamre. Det er ikke nemt at køre positivt ad medlidenhedsvejen. Vær proaktiv og positiv. Det kan starte mange forskellige steder. Lav for eksempel et budget, der rækker ud over 1 år. Regn ud, hvornår almindelig slitage vil kræve istandsætning, og læg løbende pengene til side. Lad os antage, at husets tag skal renoveres hver 25. år, og tro at det ville i dag koste kroner. I en langsigtet plan skal der altså - fra taget er nyt - lægges kroner i en opsparing om året, for at kunne få råd til at skifte taget efter 25 år. Jeg ser læseren stønne og sige, det kan ikke lade sig gøre i vores lille hus. Tag nu ja-hatten på. Har I ikke alle altid brugt årets overskud til at gøre huset mere attraktiv? Vær ikke så kræsen tag imod brugte ting og sager f.eks. stole og borde når institutioner lukkes og skal rømmes. Det er de dygtige til i Sandbjerghus. Igennem årene har de arvet en fryser fra Brugsen, der blev udskiftet, da sodavandsfirmaet ville lancere nye modeller, en gulvvaskemaskine, der skulle udskiftes med en nyere model, uden at fejle noget, stole fra plejehjemmet osv. Det kan bedst lade sig gøre, når man i bestyrelsen ikke koncentrerer sig om at det går skidt, men går til værks med positivt sind. Samarbejde med lokale virksomheder og institutioner, med foreninger og borgergrupper giver enorm god omtale og har man en dygtig sekretær i foreningen, kan en pressemeddelelse i ny og næ, dog mindst 2 gange om året, stadfæste den positive omtale. Dvs. hvis I blev tilbudt en brugt fryser fra Brugsen så skulle I ikke bare sige tak til uddeleren men sig tak i lokalavisen. Det giver både en positiv omtale for giveren og modtageren, men får også folk til at tænke, det kan være, de kan bruge vores ovn fra kantinen, der ikke bliver brugt mere, men intet fejler. Når man nu trænger til at sætte huset i stand i større omfang, både med isolering, opvarmning, køkken og toiletter, kan opgaven virke uoverskuelig. Men begynd med at sætte ord på hvad vil vi gerne have og hvorfor. Opdel den store forgyldte drøm i delprojekter og regn på, hvad det vil koste at lave. Det er ikke luftkasteller, men realistiske tal, der viser udenfor stående, at I virkelig vil noget. For at komme tilbage til taget til kr. - Opdel prisen i materialer og arbejdstimer. I kan sikkert finde naboer i lokalsamfundet, der er villig til at give en hånd. Planlægger I f.eks. at der kommer 10 naboer et par weekender og lægger taget på, så har I 12

13 allerede skaffet 10 hjælpere til 4 dage med 8 timers arbejde om dagen, der er 100 kroner værd i timen, altså kroner. Timeprisen for frivilligt arbejde er den, der accepteres i projektbeskrivelser, der får støtte fra Lokale Aktions Grupper (LAG) eller Lokaleog Anlægsfonden. Men ud af de kr. udgør en normal arbejdsløn jo meget mere. Den lokale tømrermester vil nok fakturere 320 svendetimer med 500 kroner i timen, altså kroner. Så er der kun kroner tilbage, der skal skaffes. Hvis I så kan lave en aftale med det lokale byggemarked om et noget-for-noget sponsorat, f.eks. med mulighed for byggemarkedet, at lave reklame med de materialer, de gerne vil sælge i omegnen, kan I måske få mere end gode rabatter. Undersøg om der i jeres område gives tilskud til energibesparende tiltag, dvs. f.eks. isolering af taget. Når I har fundet tallene, fået nogle tilsagn, måske snakket med kommunens aktivering om de vil bruge husets renovering som projekt, så ser I selv mere positiv på overkommeligheden. Så har I nemlig ja-hatten på. Når I har jahatten på, kan I meget nemmere få hjælp. Det næste skridt efter et overblik over hvad I gerne vil, og hvad det vil koste, er at beskrive, hvad man vil få ud af det udover et ny renoveret hus. Kan I tiltrække en kvindelig litteraturkreds? Teenagernes pcspil-konkurrence? Line-danserne? Håndarbejdsklubben? Gospelkoret? - Efterhånden er de lokale skoler jo ikke længere lokale men ofte km borte i storstaden. Det er da de færreste folk, der dyrker en regelmæssig hobby, der gider køre frem og tilbage en aften om ugen. Men tænker de på forsamlingshuset som et alternativ til kørslen til byen? Hjælp dem til at tænke på forsamlingshuset! Så ta ja-hatten på..! Energi til danske forsamlingshuse Fyringsolie Naturgas El Tlf.:

14 Hvordan syntes du at det går? Af Svend Arne Pedersens Med jævne mellemrum bliver vi kontaktet af pressen, og får stillet spørgsmålet: Er alle forsamlingshusene ved at lukke? Selvfølgelig kan vi da med god samvittighed svare, at de da tager så gruelig fejl. Det er da godt nok med forsamlingshuse, som med private personer, at der er nogen det går skidt for og rigtig mange, for hvem det går godt, ja endda nogen det går rigtig godt. Jeg plejer at sige det på denne måde: Vi har med i landsforeningen ca. 800 forsamlingshuse og groft sagt, er der ikke to der bliver drevet ens. Vi bliver også ind imellem stillet spørgsmålet: Kan I ikke gøre noget mere for husene, og det gør vi da også. Men det ændrer ikke ved, at såvel som dengang husene blev bygget, så også i dag gælder det. Der skal være en flok mennesker der står sammen og kan enes om og er villige til at bruge både tid og kræfter på, at få huset til at køre til gavn og glæde for de mennesker der bor i lokalsamfundet. Der er ingen steder, som i et menighedsråd eller i et forsamlingshus, hvor man kan have det så godt sammen, men heller ingen steder, hvor man kan være så uenige. Det er selvfølgelig stillet på spidsen. En god ide til at klare opgaverne, er at have en støtteforening, eller måske to. Det kan også være en fordel rent moms og skattemæssigt. En hel klar forudsætning er det dog, at det er støtteforeningens midler der der bliver overført til husets bestyrelse, og at det er dem og kun dem der bestemmer hvad de skal bruges til. Selvfølgelig skal der være god kontakt og samarbejde, Vi har her her på Sjælland desværre i flere tilfælde oplevet det stik modsatte, ja, at man ligefrem bekriger hinanden. Det kan der selvsagt ikke komme noget godt ud af. Når vi kommer rundt, ser vi mange forskellige tiltag til hvordan man får det til at køre, men det er slet ikke sikkert, at det der kører godt det ene sted også gør det det andet. I en tid hvor mere og mere bliver flyttet til de større byer, er der brug for at vi ude i lokalsamfundene står sammen. I landsforeningen efterlyser vi, at nogen af jer fatter pen, blyant eller computer og fortæller os, hvordan det går, godt eller skidt i netop jeres hus. Advarsel! Jeg er lige gjort bekendt med, at et firma, der påstår de har forbindelse med Den Røde Lokalbog og sender opkrævninger ud til nogle af vores huse med den besked, at hvis de betaler inden 5 dage 10% rabat. Pas på det kan være svindel. Vi vil undersøge det nærmere. 14

15 Søg penge til dit forsamlingshus Den sønderjyske kulturaftale har oprettet en kulturaktivitetspulje, hvor sønderjyske forsamlingshuse kan søge penge til et kulturarrangement. For at få del i midlerne skal dit forsamlingshus ligge i én af de fire kommuner i Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, Tønder eller Aabenraa. Puljen er på kr. pr. år i 2010 og Der gives ikke støtte vedr. drift og vedligehold. Læs mere om mulighederne for at søge penge og find ansøgningsskemaet på Klik på Fagfora Sider for dig, der er kulturaktør. Her kan du også læse mere om projektet Nyt liv i forsamlingshusene i den sønderjyske kulturaftale og finde et idékatalog, hvor du kan få inspiration til kulturarrangementer i forsamlingshusene. Næste ansøgningsfrist er den 1. november. Allerede nu kan der søges til kulturarrangementer i

16 Nye tider for de danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse lancerer i efteråret 2010 et nyt stort projekt, der skal bidrage til øget fokus på og bedre overlevelsesmuligheder for de danske forsamlingshuse. Projektet hedder Nye tider for de danske forsamlingshuse og støttes af Socialministeriets Landdistriktspulje og LAG Tønder. Af Jørgen Krogh Hessellund Forsamlingshuse spiller en afgørende rolle for mange landsbyers eksistens. Uden forsamlingshus intet liv. Alligevel kæmper mange forsamlingshuse for at overleve. Det har Danske Forsamlingshuse tænkt sig at gøre noget ved. De danske forsamlingshuse har været en del af den danske kultur i de seneste 130 år og det vil de også være i de kommende 130 år, spår formand Anders Sørensen, men ikke uden fornyelse og ekstraordinær indsats. Derfor iværksatte Danske Forsamlingshuse i 2009 i samarbejde med lignende organisationer i 5 andre europæiske lande projekt Learning Heart - et projekt der stadig er under afvikling. Projektet har til formål at skabe et internationalt netværk for forsamlingshuse med fokus på erfaringsudveksling. Det er i forlængelse af "Learning Heart" projektet, at Danske Forsamlingshuse nu søsætter et nyt stort projekt. Projektets formål er overordnet at styrke de danske forsamlingshuse som en kulturinstitution". Projektet tager med dette udgangspunkt fat på nogle af de store udfordringer for forsamlingshusene, som bl.a. er: At skabe rammerne for og udvikle værktøjer til at skabe et bedre økonomisk fundament for forsamlingshusene At styrke forsamlingshusenes rolle overfor unge og herunder trække unge ind i bestyrelsen At udvikle forsamlingshusenes rolle i forhold til kursusvirksomhed og voksenuddannelse At udvikle 8-10 koncepthuse til inspiration for alle danske forsamlingshuse At styrke formidlingen af forsamlingshusene. 5 landsdækkende møder Projektet er for Danske Forsamlingshuses medlemmer, som bliver inddraget i løbet af projektet. Projektet forventes at give rigtigt mange gode erfaringer, som skal formidles videre som inspiration. I forbindelse med projektet vil der derfor i efteråret 2010 blive afviklet 5 møder fordelt geografisk rundt i landet. Danske Forsamlingshuse vil gerne i kontakt med forsamlingshuse der har succes, som kan fungere som forgangseksempler for andre. Men leder også efter forsamlingshuse, der oplever at være tvunget i knæ, og som er interesseret i at starte forfra med et helt nyt koncept. Er du interesseret, så ring til: Formand Anders Sørensen.... telefon Derudover vil husene blive kontaktet med henblik på indsamling af data til dokumentation af behovet for økonomisk støtte. Danske Forsamlingshuse har i de seneste år været i dialog med såvel Socialministeriet som Kommunernes Landsforening om økonomisk støtte til forsamlingshusene. For overhovedet at komme i betragtning er det en forudsætning med 16

17 rigtig gode argumenter. Derfor skal der indsamles data som en del af projektet. Vi er klar over, at for mange huse er økonomien et følsomt emne, men vi håber, at medlemshusene bakker op om projektet og bidrager til at kunne levere de bedst tænkelig argumenter. Projektet "Nye tider for de danske forsamlingshuse" er et projekt, der vil vare det næste års tid. Danske Forsamlingshuse har indgået en aftale med konsulentfirmaet Grobund i Hobro, der har en indgående erfaring med forsamlingshusene og ledelse af lignende projekter. Spørgsmål til projektet kan rettes til: Formand Anders Sørensen telefon eller Tonni Bjerrum telefon Se også projektbeskrivelsen på: Danske Forsamlingshuses hjemmeside Trekantens forsamlingshuse Af Britta Scholz Landsdelsforeningen Gl. Vejle Amt har været igennem det årlige eftersyn af sine vedtægter. Da foreningen skiftede navn i forbindelse med kommunalreformen, kunne man ikke komme på et bedre navn, end det vi har nu: Foreningen af forsamlingshuse i Gl. Vejle Amt. Vi kunne ikke forudse, hvor hurtigt de gamle amtsgrænser ville blive glemt. Og i dag føler vi, at navnet afskærer os fra at tiltrække nye bestyrelsesmedlemmer. Så vi har kigget på, hvordan vores område egentlig bedst kan defineres. Og er kommet frem til at trekantområdet bedst dækker vores geografiske beliggenhed. I Pressen i dag omtales et langt større område end Vejle Kolding Fredericia trekanten som trekantsområdet selv Middelfart regnes med. Så til generalforsamlingen den i Sønder Vilstrup forsamlingshus fremsætter vi forslaget om navnforandring til Trekantens forsamlingshuse. Vi vil gerne høste af den lidt positive genkendelse fra områdets fremgang. Derfor inviterer vi forsamlingshusene til at møde op indbydelserne er sendt ud og diskutere forslaget. Et af bestyrelsens største ønsker er dog også at få en bedre repræsentant fra hver af de forskellige kommuner, som vores huse hører til. Vores huse er beliggende i kommunerne: Odder, Horsens, Hedensted, Ikast-Brande, Vejle Kolding og Fredericia. Det ville være ideelt, hvis vi havde et bestyrelsesmedlem fra hver kommune, således, vi nemmere kunne følge med i de forskellige vilkår vores huse har. I vores område er der ikke 2 kommuner, der behandler deres forsamlingshuse ens men det kan være svært at gøre sig fortrolig med nabokommunernes retningslinjer. Derfor håber vi, at husenes bestyrelser kan finde en repræsentant, ikke nødvendigvis i bestyrelsen af forsamlingshuset, men i det mindste aktiv for forsamlingshuset, der har lyst til at stille op til landsdelsforeningens bestyrelse. 17

18 takt og tone i Af Hilda Jensen og andre former for digital kommunikation er efterhånden ved at blive de primære måder at kommunikere på både i erhvervslivet og indenfor det offentlige. - Det er faktisk nået dertil, hvor det offentlige skal modtage visse typer informationer elektronisk. For en forening har den klare fordel, at man kan sende referater, breve og andre informationer både til foreningens medlemmer og foreningens samarbejdspartnere uden omkostninger for foreningen. Der er dog enkelte ting man skal være opmærksomme på, når man sender en . Forenings adresse Hvis din forening vil til at bruge , er det en rigtig god ide at oprette en mailboks, der kun bruges til foreningens post. Det har flere fordele. For det første undgår man, at foreningens mail bliver overset, når den bliver blandet sammen med private mail. For det andet vil folk, der ønsker at sende en mail til foreningen, ikke være i tvivl om at de sender til den rigtige adresse (hvilket man jo godt kan være et problem, hvis man f.eks. blander private og foreningens mail) Det samme gælder naturligvis også for modtagere af mail. En tydelig angivelse af afsender både i adressen og i signaturen, viser at man nu optræder som repræsentant for en forening og ikke som privatperson. Endnu en fordel er, at hvis et andet medlem af foreningen skal overtage ansvaret for foreningens post, kan vedkommende simpelthen overtage mailboksen, uden at man skal lave yderligere adresse-ændringer. Det behøver ikke at koste noget, at oprette en forenings-mail. Der findes flere udbydere, hvor man gratis kan få en mailboks. Blandt de mest kendte findes hotmail og gmail. Sprogbrug Når du skriver en mail, er det vigtigt igen at gøre sig klart, hvem du skriver til. Er det til familie og venner, er det helt ok at bruge slang, forkortelser og masser af smileys. Når du skriver en mail på vegne af en forening, ser det noget anderledes ud. Her er det en god tommelfinger-regel, at tage udgangspunkt i hvad du ville skrive, hvis du skulle sende et rigtigt brev. Pas på med at bruge slang og forkortelser. Det er langt fra sikkert, at modtageren af din mail kan forstå dem. En er ikke en SMS. Fordi det er blevet så almindeligt at sende sms, har denne form for kommunikation udviklet sin egen måde at bruge sproget på pga. den begrænsede mængde tegn. Pas på ikke at overføre dette til din mail. Hav i stedet fokus på, at du får skrevet det, du vil sige så præcist som muligt og undgå misforståelser. Lad være med at skrive med Caps Lock slået til (STORE BOGSTAVER). Det er svært at læse og virker på samme måde som at råbe. Hvis du har brug for at fremhæve noget som særligt vigtigt, kan du bruge fed tekst, understregning eller et udråbstegn. 18

19 Brug kun smileys i særlige tilfælde når det har betydning for forståelsen. F.eks. hvis modtageren ikke skal være i tvivl om at noget er ment som en spøg. Når du svarer på en mail, du har modtaget, bør du svare i samme tone. Dette gælder især officielle og meget formelle mail. Brug emne-linjen Vi kender alle til at have travlt og være ved at miste overblikket. Hjælp modtageren af din mail ved at skrive meget kort og præcist hvad mailen handler om i emne-linjen. Det gør det nemmere for vedkommende at finde din mail senere. øjne. Er der noget der kunne misforstås eller måske noget der er underforstået? Hvis dit program tilbyder stavekontrol, benyt dig af det. Hvis der er en slangelinje under et ord, kan det være, at der er en slåfejl. Vær omhyggelig med modtageradressen. Tjek at du sender til den rigtige adresse. Hvis du sender til mange, der ikke kender hinanden, så må du faktisk ikke putte alle adresser i TIL -boksen. For at imødekomme datatilsynets krav om beskyttelse af private oplysninger, bør du bruge den adresselinje, der hedder BCC. Så får alle din mail, uden at se hinanden adresser. En anden grund til at bruge emne-linjen er spamfiltene. Nogle udgaver af disse ser mail uden emne som reklamer, og sorterer dem fra, så de ikke når frem til modtageren. Fyld ikke andres mailboks Da det er så nemt og billigt at sende mail, bliver der også sendt en hel del unødvendige mail. Det kan igen betyde, at vigtige mail forsvinder i mængden. Send kun nødvendige mail og kun til de personer, der har brug for oplysningerne. Husk at en mail altid kan sendes videre, hvis man senere finder ud af, at en anden også skal have den. Svar kun på mail når du bliver bedt om det, eller du skal give nogle informationer. Ved tvivl kan man her igen bruge reglen om et rigtigt brev. Spørg dig selv, om du ville sende den mail hvis det var et brev og du skulle bruge penge på frimærker. Læs din mail inden du sender den Når du har skrevet din mail, så læs den igennem igen et par gange inden du klikker på send. Det giver dig mulighed for at rette evt. stavefejl og lignende. Prøv at læse mailen med modtagerens Husk din gode opdragelse Vrede mails opnår sjældent andet end at sætte afsenderen i et dårligt lys. Husk at en mail kan gemmes for evigt og sendes videre til mange andre. Skriv aldrig noget, der ikke vil have godt at blive læst i fremtiden og måske taget ud af sammenhæng kan misbruges. Trusler, forbandelser og andre grimme ting, kan få en privatperson til at fremstå som et fjols. Men det kan også fuldstændig ødelægge en forenings arbejde. 19

20 Returadresse: DegnGrafisk. Skårupvej 28. Ravnkilde Nørager Annoncehaj Nu har de gammeldags telefonbøger fra TDC meldt sig ind under fanerne hos annoncehajerne. TDC har frasolgt telefonbøgerne - og sælgerne i de virksomheder, der har overtaget er ikke en døjt bedre, end alle de andre annoncehajer. Forsamlingshusene skal, hvis de er foreninger, faktisk blive optaget gratis i telefonbogen. Lad vær med at købe en ekstra fremhævelse - folk bruger altså internettet istedet for telefonbogen. Sørg hellere for at opdatere dine husdata på hjemmesiden