GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

Transkript

1 GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de unge om fravær og deres holdningerne hertil, men også når fraværsproblemerne er helt aktuelle, og der er behov for ændringer i klassen. Hensigten med materialet er ikke en løftet pegefinger, men derimod en åben dialog, hvor alle elever kan blive klogere på, hvordan fravær påvirker dem selv og hele klassen. Dialogspørgsmålene kan tilpasses alt efter elevernes niveau. Om kampagnen Det er bedst, når alle er her Fra den 22. november 2011 og frem til uge 6 i 2012 gennemfører Ministeriet for Børn og Undervisning kampagnen Det er bedst, når alle er her. Kampagnen skal skabe opmærksomhed omkring fravær på skoler og uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med kampagnen gennemføres en lang række tiltag, der skal få elever, studerende, forældre, lærere og øvrige fagfolk til at diskutere fravær og tilstedeværelse. På kampagnesitet kan du finde: Den humoristiske kampagne-musikvideo med lærerne, der savner deres elever. Interaktive muligheder elever kan fx sende et sjovt wake-up call via sms til en ven, der har svært ved at komme op om morgenen. Spændende artikler og videoer med unge, der har skarpe holdninger til og oplevelser med fravær. Inspiration og materialer, der kan sætte gang i en diskussion af fravær. En kronikkonkurrence i samarbejde med Jyllands-Posten, hvor deltagerne kan vinde en ipad 2. 1

2 CASE 1 FRAVÆR OG FÆLLESSKAB 8.c har gennem et par uger arbejdet i grupper med romanen Ondskab. Maria, Martin og Jakob har bl.a. lavet et rollespil over hovedpersonen Eriks videre liv. Mandag morgen, da de skal fremlægge deres arbejde og rollespillet, møder Martin ikke op. De ringer og ringer til hans mobil, men han tager den ikke. De må derfor fremlægge deres arbejde og rollespillet så godt, de kan, men fremlæggelsen går ikke særligt godt, da de ikke har øvet Martins del. Da klokken er 12 og klassen skal have idræt, møder Martin op. Hvad mener du? Hvem går Martins pjæk ud over? Og hvordan? Har hele gruppen et ansvar for, at Martin møder op? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvad kunne Maria og Jakob have gjort for at få Martin til at møde op? Kunne de indblande dansklæreren eller forældrene? Har du/i oplevet det samme som Jakob og Maria? Hvad kan det betyde for undervisningen, at en eller flere elever vælger at blive væk? CASE 2 FRAVÆR OG FÆLLESSKAB Som sædvanlig har 7.b klassens time fredag i sidste lektion, og som sædvanlig gider Christina ikke blive. Hun er stort set fraværende hver gang. Denne gang til klassens time fortæller Emma grædende, at hendes forældre skal skilles. Emma har det rigtig svært og beder om, at klassen tager hensyn til hende. Klassen snakker resten af tiden om skilsmisse og om, hvor svært det er, når en forælder vælger at flytte. Mandag morgen møder både Christina og Emma op i skole. De skal arbejde sammen i dansk. Under arbejdet synes Christina, at det er irriterende, at Emma ikke rigtigt laver noget. Hun bliver sur på hende, og Emma begynder at græde og løber ud af klassen. De andre klassekammerater bliver sure på Christina og løber efter Emma. Christina forstår ikke rigtigt, hvad der er sket og bliver rigtig ked af det, pakker sin taske og tager hjem. Først da hun møder igen onsdag, får hun at vide, hvorfor Emma og de andre reagerede på denne måde. Hvad mener du? Hvorfor blev Christina ked af det? Kan Christina komme til at lukke sig selv ude fra klassens fællesskab, når hun pjækker? Hvad vælger man fra, når man pjækker? Hvad går man glip af (udover undervisning)? Mener du, at klassen har et ansvar for hinanden? Hvorfor/Hvorfor ikke? 2

3 SKAL PJÆK PÅ EKSAMENSBEVISET? I vores svenske broderland har regeringen stillet forslag om, at folkeskole- og gymnasieelevers pjæk skal på eksamensbeviset. Skal det indføres i Danmark? Ekstrabladet 12:20, 04. aug. 2010, Stig Haaning Thøgersen Er den unge generation af danskere nogen dovne bavianer, som ikke tager skolen alvorligt, og som hellere vil sidde foran fjernsynet eller sladre med vennerne på Facebook fremfor at terpe kongerækken og more sig med 2. gradsligninger? Træt af pjæk Den svenske regering mener i hvert fald, at deres skoleelever driver den for meget af, og Fredrik Reinfeldt og kompagni er træt af pjæk og ulovligt fravær blandt deres folkeskole- og gymnasieelever. Derfor har den svenske regering nu fremsat et forslag om, at antallet af pjækkedage skal stå på de unge døgenigtes eksamensbevis. På nationen!, som er Ekstrabladets debatforum, er der kommet mere end 60 kommentarer til artiklen, og her får du et lille udpluk: Skal ikke tvinges - Nogle mennesker har lettere ved at lære end andre, samtidig med at der findes masser af mennesker, der hellere vil sidde hjemme og læse om natten fremfor at gå i skole og lære om morgenen. Hvis de kan deres ting alligevel, så har jeg svært ved at se, hvorfor de skal tvinges til at gå i skole og derefter ydmyges på eksamensbeviset, skriver Lars S. Eget ansvar - Som andre siger, så har man ansvar for egen lærdom, så jeg syntes ikke, at der skal indføres en direkte straf. Til gengæld kan jeg godt se det fornuftige i at anføre fraværet på eksaminationsbeviset, så arbejdsgiveren kan få en ide om den side af ansøgerne, mener Nikolaj B. Helt fair - Jeg bor i Tyskland, og her står på elevernes eksamensbevis, hvor mange dage og timer de ikke har været der, og så står der, hvor mange af dagene/timerne der ikke var undskyldte (pjæk). Det synes jeg, kun er fair. Jeg var heller ikke verdensmester til at komme op om morgenen, fordi jeg havde såååå langt i skole, at jeg skulle op klokken 5:30, men jeg tror, at det ville have givet mig et lille skub, hvis jeg vidste, at timerne blev skrevet op, fortæller Mette J. God motivator - Jeg går selv i gymnasiet og ville ikke have noget imod at få mit fravær på mit eksamensbevis. Det ville helt sikkert være en motivationsfaktor for mig og mange af mine kammerater, at noget så basalt som at møde op ville have en positiv effekt på eksamensbeviset, skriver Alexander L. 3

4 Hvad mener du? Er det en god ide, at antallet af pjækkedage- og timer skal stå på eksamensbeviset? Ville du have lettere ved at stå op om morgenen, hvis du vidste, at pjæk kom på eksamensbeviset? Er nutidens unge mere dovne end i de gode gamle dage? 4

5 SÆT SKUB I FORANDRINGEN Sæt eleverne sammen i par og bed dem om at interviewe hinanden om deres positive oplevelser med at gå i skole. Eksempler på interviewspørgsmål: Hvornår er du rigtig glad for at gå i skole? Hvad giver dig mest energi i din dagligdag i klassen? Hvad tror du, at andre værdsætter ved dig som person og som klassekammerat? Hvad fungerer rigtigt godt i klassen? Hvornår har du det bedst i skolen/klassen? Hvad skal der til? Hvem gør hvad? Hvad sker der? Hvad sker der ikke? Hvilken form for undervisning holder du allermest af? Hvorfor? Hvis andre ser på din klasse fra en helikopter, hvad vil de så få øje på af gode ting? Hvad vil I gerne have, at andre (kammerater, forældre, lærere) fortæller om jer som klasse? Hvad drømmer du om også kunne lade sig gøre hos jer? Hvis du havde en tryllestav og kunne forandre noget i forhold til fravær hvad ville du så ændre? Deltagerne skiftes til at interviewe hinanden i minutter. Intervieweren tager noter undervejs mhp. senere fremlæggelse og drøftelse i klassen. Efter fremlæggelsen i klassen kan I samle op på de ting, der gør det fedt at komme i skole og blive undervist. I kan også diskutere, om og i så fald hvordan I kan få de forskellige drømme for klassen til at gå i opfyldelse. 5

6 FACTS OM FRAVÆR Vidste du At fravær i grundskolen kan have sammenhæng med fx: Det sociale miljø i klassen. Klassens rummelighed og elevernes tolerance over for hinanden og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere har alt sammen indflydelse på, om det er rart at tage af sted om morgenen. Kedsomhed. Undervisning, der opleves kedelig, og for få faglige udfordringer kan gøre det fristende at blive hjemme eller vælge andre fællesskaber end skolen til. Sociale problemer i hjemmet. Eksempelvis psykisk syge forældre, vold eller misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre. Individuelle problematikker. Eksempelvist lavt selvværd, depression, social angst eller andet. At fravær i grundskolen har konsekvenser for: Elevens faglige præstationer og trivsel. Elevens gennemførelse af en efterfølgende uddannelse. Har en elev haft hyppigt fravær i grundskolen, er der større risiko for fravær på den efterfølgende uddannelse. Elevens risiko for frafald på en ungdomsuddannelse. At fravær på ungdomsuddannelserne kan have sammenhæng med fx: Elevens baggrund (dvs. alder ved studiestart, køn, etnicitet, og hvorvidt eleven selv har børn). Elevens familiemæssige baggrund (dvs. forældrenes uddannelsesniveau og indkomst). Elevens karakterer fra folkeskolen. Valget af grundforløb (vanskeligheder med at få praktikplads betyder højere fravær på grundforløb). Trivsel på uddannelsen. At fravær på ungdomsuddannelserne har konsekvenser for: Elevens faglige præstation og karakterer. Der er bevist sammenhæng mellem fravær og karakterniveau (Kilde: Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande, Rambøll 2011). Elevens risiko for frafald. Fravær er første skidt på vejen mod frafald. En hel klasse/et hold i form af et lavere fagligt niveau i undervisningen, flere gentagelser, irritationsmoment for tilstedeværende elever, som keder sig. 6