Om at vælge til, vælge fra - og om at pjække. Undervisningsmateriale til elever i udskolingen

Transkript

1 Om at vælge til, vælge fra - og om at pjække Undervisningsmateriale til elever i udskolingen

2 Indhold Forord... 3 Om kampagnen Det er bedst, når alle er her Der var engang Om traditioner og valgmuligheder Sådan er de unge i dag Eller hvad? Ansvar for fællesskabet Hvad så nu? Sådan undgår vi pjæk Facts om fravær Litteraturliste

3 Forord DRRRIIIIINNNNG!! Vækkeuret på mobilen ringer, og du er bare overhovedet ikke oplagt til at kravle ud af sengen, tæske dig igennem 5 meter sne og tre orkaner for at cykle, hvad der føles som 70 km til skole. Desuden var der jo sæsonafslutning på Paradise Hotel i går, og sms erne fløj gennem luften den halve nat, så søvn er ikke, hvad du har fået mest af. Der er også andre tidspunkter, hvor lysten til at komme i skole er minimal. Måske er lektierne ikke blevet lavet, eller bumsen på næsen er vokset sig så stor, at den mest af alt får dig til at minde om et næsehorn. Det kan også være, at du simpelthen ikke har det godt i din klasse og føler dig ensom og uden venner. Næsten alle elever har enten selv pjækket, haft en klassekammerat, der har pjækket, eller selv været mentalt fraværende i undervisningen. At være mentalt fraværende vil sige, at ens krop rent fysisk er til stede i rummet, men at tankerne er et helt andet sted måske på Facebook eller ved Champions League finalens højdepunkter. Ideen med at lave dette undervisningsmateriale er at få jer til at forholde jer til fravær og den ungdomskultur, som er i vores samfund i dag, og som måske er med til at skabe fraværet. Måske sidder I også inde med nogle af løsningerne på problemet? I dette materiale vil I blive præsenteret for forskellige elevers historier om fravær, I vil blive introduceret til nogle tendenser i ungdomskulturen i dag, og I vil få et indblik i de problematikker, der knytter sig til fravær. Mål Materialet består af - Du vil blive introduceret til, hvad der kendetegner ungdommen i dag, og hvordan det hænger sammen med fravær og pjæk - Du bliver mere bevidst om, hvordan fællesskabet er i klassen, og hvilken betydning det har for hver enkelt af jer - Du får indsigt i problematikken omkring fravær og konsekvenserne heraf både for dig selv og det samfund, du lever i. - Artikler om fravær og videoer og cases med unge, der selv på den ene eller anden måde er berørte af pjæk - Uddrag fra interviews med unge og dagbogsnotater fra unge om det svære ved at vælge en uddannelse og holde fast i beslutningen - Viden om ungdomskultur - Facts om fravær Om fravær Der er tre typer af fravær: - Fravær ved sygdom mv. - Fravær med skolens tilladelse - Ulovligt fravær Ulovligt fravær er fravær, der ikke skyldes sygdom eller lignende samt fravær, der ikke er opnået særlig tilladelse til af skolen. 3

4 Om kampagnen Det er bedst, når alle er her Fra den 22. november 2011 og frem til uge 6 i 2012 gennemfører Ministeriet for Børn og Undervisning kampagnen Det er bedst, når alle er her. Kampagnen skal skabe opmærksomhed omkring fravær på skoler og uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med kampagnen gennemføres en lang række tiltag, der skal få elever (Det vil sige DIG), studerende, forældre, lærere og øvrige fagfolk til at diskutere fravær og tilstedeværelse. På kampagnesitet kan du finde: - Den humoristiske kampagne-musikvideo med lærerne, der savner deres elever. - Interaktive muligheder send fx et sjovt wake-up call via sms til din ven, der har svært ved at komme op om morgenen. - Spændende artikler og videoer med andre unge, der har skarpe holdninger til og oplevelser med fravær. - Inspiration og materialer, der kan sætte gang i en diskussion af fravær. - En kronikkonkurrence i samarbejde med Jyllands-Posten, hvor du kan vinde en ipad 2. 4

5 1. Der var engang - Om traditioner og valgmuligheder For bare to-tre generationer siden betød traditioner noget helt andet, end de gør for mange unge i dag. Traditioner var med til at vise vejen for det enkelte menneske, og langt de fleste havde en klar idé om, hvordan deres liv ville forme sig. Ægteskab var en naturlig del af at gå fra barn til voksen, og der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved det. Arbejdstitlen fulgte praktisk talt med dåbsattesten, så var du søn af en landmand, så blev du også selv landmand. I dag er hverken ægteskab eller karrierevej noget, der falder helt så let. Da der er Tradition: En fast aktivitet eller skik, som gentages i et samfund eller hos en gruppe mennesker. Eksempel 1: I vores familie har vi tradition for at gå i gymnasiet. Eksempel 2: I Danmark er der tradition for at tænde stort bål på Sankt Hans aften. mange, der vælger ægteskabet fra eller skifter partner flere gange i livet, tvinges vi til at forholde os til, om det nu også er det helt rigtige. Det samme gælder karrierevejen. Den slagne vej findes ikke, og det er ikke længere en mulighed blot at følge ukritisk i sin faders fodspor, som det var for landmandssønnen engang. Der er mange muligheder, der skal overvejes, og det kan være svært at træffe det helt rigtige valg. På de næste sider kan du læse to dagbogsnotater fra to unge mennesker fra hver sin tid. 5

6 Kære Dagbog Kvong, d. 1. juni 1908 I går blev jeg konfirmeret. Jeg er nu blevet voksen og skolen er slut. Lauge, Hans og jeg blandede blod og lovede hinanden evigt venskab. Lauge skal til Ringkjøbing i lære hos en smed, og Hans rejser til Varde i lære hos en murermester. Vi ser først hinanden til jul. I morgen rejser jeg til Sdr. Omme. Jeg skal oplæres og være karl på Simon Jensens gård. Tænk sig om blot fem år, skal jeg overtage familiens landbrug. Jeg bliver gårdejer, Hans bliver murer og Lauge smed. Som vores fædre. For nogle dage siden sad jeg og spillede på min mundharmonika. Jeg elsker at spille musik tænk hvis man kunne leve af det. Rejse rundt som musiker og se hele verden Det er min største drøm. Men det kan man vist ikke. Man kan ikke bare rejse fra det hele. Og hvad ville der så ikke blive af moder og fader. Jeg tror også, at jeg bliver dygtig som landmand måske vil jeg endda kunne gøre fars landbrug større. Du vil være den første, der får besked. Kærlig hilsen Ejvind - Kunne denne historie have fundet sted i dag? Hvorfor/Hvorfor ikke? - Synes du, det er synd for Ejvind? - Hvorfor kan man tale om, at det faktisk også er lidt let for Ejvind? - Hvordan håndterede man fravær dengang, tror I? 6

7 Kære Dagbog Horsens, d. 27. juni 2011 FUUUCK!! Så er jeg endelig færdig i skolen. Min eksamen gik OK, bortset fra, at jeg fik 02 i matematik men det var også Helle, der stillede et åndssvagt eksamensspørgsmål. NÅ! Men vi holdte sidste skoledag og kastede med karameller. LOL! Jeg er bare mega glad for at være færdig. I august starter jeg på efterskole. Jeg har valgt musik og teaterlinjen. Jeg har altid tænkt, at jeg gerne vil være skuespiller eller musiker, men nu er jeg begyndt at blive i tvivl. Måske skulle jeg hellere have valgt håndbold? Så kunne jeg blive noget inden for idræt? Men far siger, at man ikke rigtigt tjener så godt på det. Egentligt er jeg bare i tvivl om, hvad jeg gerne vil. Studievejlederen spørger mig hele tiden, men hvor skulle jeg vide det fra? Jeg er kun 15, og de forventer allerede, at jeg ved, hvad jeg vil. Hmmmm Måske skulle jeg blive dyrepasser? Eller frisør? I hvert fald bare noget, der har med mennesker at gøre. Heldigvis skal jeg først vælge næste år altså gymnasium eller sådan noget. Anyways I ll let you know. Krammer fra Amalie - Kunne denne historie have fundet sted for 100 år siden? Hvorfor/hvorfor ikke? - Synes du, det er synd eller let for Amalie? Eller begge dele? Hvorfor? - Hvad er forskellen på Amalie og Ejvinds historie? - Amalie har mange valgmuligheder Hvorfor kan det være svært for mange unge? - Hvordan kan det, at have mange muligheder, føre til pjæk? 7

8 Interviews med unge om deres valg af uddannelse. De unge går på produktionsskole og er i tvivl om, hvad de skal vælge. Interview med Maj, der har været 1½ år på produktionsskole Maj: Eskild min vejleder, han har virkelig også sparket til mig og sagt, nu skal du fandeme prøve det, og du skal prøve det. Han har været god til at gå ind og snakke med mig bagefter, og hvis det var noget, jeg ikke brød mig om, så har han også været den, der har sagt, jamen så er det ikke det. Der er mange, der siger, du skal være sygeplejerske, du ligner en god sygeplejerske, og så prøver man måske og kommer tilbage og siger, det var ikke lige mig, og de siger, jamen det skal du jo, det passer så godt til dig. Interviewer: Hvem siger det? Maj: Mine forældre! Og jeg er godt træt af det, det må jeg indrømme. Jeg skal være sygeplejerske, det mener min mormor også og min gamle dansklærer, for jeg har det sådan, at hvis der er en, der falder og slår sig, så løber jeg derhen simpelthen, det er ikke noget, jeg tænker over. Interviewer: Føler du dig sådan lidt presset til at gå den vej (at begynde på social- og sundhedsskolen)? Maj: Meget! Og det er sådan set også for at få lidt ro. For det er ikke sådan, at jeg brænder for det. Men jeg har en mor og far derhjemme, og jeg har en mormor, der er i hælene af mig konstant og siger, nu skal du altså videre! Og mit alternativ er, enten er det social- og sundhedsskolen, hvis jeg giver efter for presset, eller også vil jeg gerne til Norge, men så har jeg min far og min mormor efter mig igen: så får du ingen uddannelse og bla bla bla Interviewer: Hvad med lærerne her, lægger de også et pres på dig? Maj: Nej, det gør de ikke. Interviewer: Men de ved jo godt, at du skal videre (efter 1½ år)? Maj: Ja, men det er så også der, at Eskild har været inde og sige, vi skal fandeme finde ud af, hvad du vil. Du vil gerne til Norge, siger du, så tag til Norge. Men det er der, jeg så siger, at hvis jeg tager til Norge, så går der et år min far har det simpelthen sådan, at hvis du ikke starter nu, så starter du aldrig, men jeg ved godt selv, at hvis jeg tager væk et år, så kan jeg godt starte bagefter. Interviewer: Hvad så med at tage det grundforløb på social- og sundhedsskolen på 5 måneder og så tage derop bagefter? Maj: Det er det, jeg har overvejet. Tage det grundforløb og så have noget at falde tilbage på. Og så tage væk en måned, tre, et halvt år, jeg ved det ikke. Og så tage hjem og se. I stedet for at snakke så meget om det. For jeg gider ikke høre mere, og jeg gider ikke høre på min mormor. Og jeg har også sagt til min mor, at jeg starter på social- og sundhedsskolen, hvis jeg kommer ind, men det er ikke med min gode vilje. Jeg har samtidig også sagt til Eskild, at jeg prøver Går det ikke, jamen så har jeg prøvet det, og så er det det. Hvis jeg finder ud af på selve grundforløbet, at det bare ikke var mig, så skal de ikke komme og sige noget. 8

9 Interview med Karina, der har været et par måneder på produktionsskole Karina: Jeg ved ikke rigtig, hvad der interesserer mig, og hvad der ikke gør. Interviewer: Stresser det dig meget? Karina: JA! For det skal jo til at være nu. Det kan godt være lidt hårdt at stå op om morgenen uden at vide, nu vil jeg det her med mit liv. Da jeg startede her, der blev jeg spurgt, hvordan ser du dig selv om 5 år, og jamen jeg ved det ikke (lyder opgivende).. Interviewer: Er det svært at lægge en plan, der holder? Karina: Ja, 100 %. Det er svært at stå og sige, jamen om 5 år, der er jeg uddannet sådan og sådan, det kan jo nå at ændre sig mange gange, hvad man vil. Interviewer: Var der mange af dine venner, der vidste, hvad de ville? Karina: Ikke sådan rigtig. Der har været nogle i folkeskolen, der har vidst præcis, hvad de ville, men så var der også andre, der sagde, nå okay, vi tager gymnasiet, så må vi håbe på, at det kommer. Kilde: Interviewuddrag fra specialet Når uddannelse er vejen, sandheden og livet af Enevoldsen og Madsen, Statskundskab på Aarhus Universitet. Specialet handler om unges holdninger og adfærd ift. valg af uddannelse. Hvorfor tror du, at Maj føler sig presset? Hvorfor vil Maj ikke være sygeplejerske, når alle synes, at det passer så godt til hende? Hvorfor er Karina frustreret over, at hun ikke kan se sig selv fem år ude i fremtiden? Tror du, at der er mange, der har det ligesom dem, Karina taler om? 9

10 2. Sådan er de unge i dag - Eller hvad? Der er mange mennesker, der har en holdning til, hvordan ungdommen er i dag. Ofte har du måske hørt din bedstefar, din mor, din klasselærer, politikerne eller en hel anden udtale sig om ungdommen nu til dags. Nedenfor vil vi forklare jer nogle af de begreber og ord, man i dag bruger til at beskrive ungdommen. Mens I læser, kan I overveje, hvordan beskrivelserne passer på jer selv og jeres klassekammerater og generelt det samfund, vi lever i i dag. Ungdomskultur: Nogle kulturelle udtryk og samfundsmæssige fænomener som har at gøre med ungdommen. Den har sin egen stil og aktiviteter, som skiller sig ud fra både børnelivet og voksenlivet. Begrebet ungdomskultur er stadigvæk relativt nyt. Zapperkultur. Ordet leder tankerne hen på en fjernbetjening, hvor fjernsynsseeren zapper løs mellem de forskellige kanaler uden at beslutte sig for en udsendelse. At unge er zappere betyder dermed, at de zapper sig igennem livet. Mange unge er usikre eller konstant nysgerrige på andre muligheder, og derfor zapper de ofte videre mellem uddannelser, venner, kærester, fritidsaktiviteter og så videre. Curlingbørn kommer af sporten curling, hvor spillerne lader en sten glide ned ad en isbane for at ramme en cirkel, imens såkaldte "fejere" fejer foran stenen. På sammen måde mener man, at forældre er fejere, og de unge er stenen. Det vil sige, at forældrene fejer alle forhindringer væk foran deres børn. Det kan føre til, at flere børn og unge har svært ved at tage ansvar for deres egne handlinger, træffe egne beslutninger og i det hele taget takle modgang, da forældrene har fejet disse væk for dem. Hipster som begreb opstod i 1950 erne som en betegnelse for unge, der samledes om musik, mode, kunst og fest. I dag tillægges hipsters mange skiftende betydninger, men fælles for dem er, at det betegner en kultur, hvor det er vigtigt at skille sig ud og samtidigt være uafhængig og troværdig med andre ord er det faktisk ikke hipt at være hip, derimod er det hipt at skille sig ud. Det betyder også, at der hele tiden skal opfindes nye stile, så man hele tiden kan blive ved at være original og skille sig ud. Det som kendetegnede hipsterkulturen, da den var på sit højeste i starten af år 2000, var blandt andet tatoveringer fra 1950 erne, truckerkasketter, overskæg til mændene, neonfarvede solbriller og en meget blandet musiksmag, der kunne spænde over genrer og årtier. I dag betegnes disse kendetegn som mainstream, og på den måde vil der hele tiden være nye tendenser, som før man ved af det også bliver mainstream. - Hvordan kan det være, at unge i dag bliver beskrevet som zappere? - Hvorfor kan det være svært for mange unge at blive på én kanal? - Hvilken sammenhæng kan der være mellem zapperkulturen og fravær? - Kan man i tankerne zappe sig væk fra undervisningen og på den måde være fraværende? Kom med eksempler. - Hvordan kan det blive et problem for børn og unge, at forældrene hjælper dem for meget? - Tror du, at mange unge har svært ved at håndtere problemer og takle modgang? - Hvordan kan det føre til mere fravær? - Føler du nogen gange, at du gerne vil skille dig lidt ud? Kender du nogen, du synes, skiller sig ud? - Hvad betyder fællesskab for dig/ jer? - Kan man være i et fællesskab og stadig skille sig ud? Skal alle i et fællesskab være ens, eller er det godt, at man er forskellige? Hvorfor/ hvorfor ikke? - Kan det, at mange unge føler, at de skal skille sig ud, have noget at gøre med fravær? 10

11 Inden for ungdomskultur i Danmark findes der også flere forskellige subkulturer (en slags underkultur, som findes inden for den allerede eksisterende ungdomskultur), som er mere eller mindre kendte. Der findes mange forskellige subkulturer, som fx ekstreme fodboldfans, meget politisk aktive unge, skinheads, emu mv., og dette kan måske skyldes, at unge i dag har brug for at iscenesætte sig selv, og altså vise sig fra en bestemt og anderledes side. Goth er en af de mere kendte subkulturer. Goth kan ses i gadebilledet og er blevet mere og mere kendt i medierne. Mest kendt er figuren Lisbeth Salander fra Stig Larssons bøger Mænd der hader kvinder, Pigen, der legede med ilden og Luftkastellet, der blev sprængt. Her skildres hun som den indadvendte, gotiske itnørd, der på sin egen måde forsøger at bekæmpe den verden, der er imod hende. Goth er en subkultur, der er let at kende i gadebilledet, fordi den gør brug af en tydelig udsmykning: Sort sminke, bleg hud, mørkt tøj, punk/heavyrock og dyster musiksmag, og for nogle også dyrkelse af det okkulte og satanistiske. Der er flere varianter af Goth, og i dag er det gotiske også blevet mere mainstream, end det var for 5 år siden. Det dyrkes blandt andet i tv-serier såsom True blood (2008) og Vampire diaries (2009) og i film og bøger som Twilight-sagaen (2010). Disse bøger, film og tv-serier kan opfattes som en reaktion på de mere alvorlige og omfattende udfordringer, som samfundet i dag står overfor. Finanskrise, naturkatastrofer, terror osv. er en stor del af vores liv. Samtidig er det også store spørgsmål og problemer, som kan være svære at tage stilling til og handle på. Den gotiske genre og dyrkelsen af denne tilfører noget andet og tillader for en stund en slags flugt fra virkeligheden. For de unge, der er en del af subkulturen Goth, er det også et signal til omverdenen om, at de ikke ønsker at tage del i samfundets begrænsninger eller rette sig efter de krav der er til korrekt opførsel, men i stedet har fundet mening i en subkultur, som stiller spørgsmål og udfordrer det, der anses som værende normalt. - Er det almindeligt, at unge i dag ikke gider rette sig efter de usagte regler, der er for korrekt opførsel i samfundet? - Hvordan hænger det sammen med pjæk? 11

12 At være tilstede og deltage I dag er det meget almindeligt, at man har en computer med i skole, så man kan tage noter på den og slå de ting op på nettet, som man ikke forstår. Det kan dog være svært at fastholde fokus på undervisningen imens Katrine: Melder sig ind i Facebook-gruppen Jeg hader, når læreren stikker røven op i mit ansigt for at hjælpe en anden Gunvor: Lol Katrine: Det er altså rigtigt! Hey apropos geografi hører du efter? Gunvor: Nope, gør du? Katrine: Næh, jeg sidder og ser Amalies verden. Gunvor: Haha så du hende i til middag hos på tv3? Katrine: Jep Gunvor: Det var legendarisk hun er SÅ meget for meget. Ter sig som en 12-årig, der lige har fået sin første kæreste, bliver fornærmet over de skiller hende og Peter ad. Katrine: Ja, det er sgu næsten synd for hende. Gunvor: Og Peter er faktisk også vammel i virkeligheden har jeg hørt. Katrine: Haha, ja jeg har også hørt nogle rigtig fine historier om hende. Kilde: Chat-uddrag fra Ungdomskultur på Facebook Nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner, Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Seismonaut, Gunvor og Katrine sidder til geografi med resten af klassen. På hvilken måde er de dog alligevel fraværende? - Hvilke konsekvenser kan det have for Gunvor og Katrine, at de ikke er mentalt nærværende? - Kan det have konsekvenser for resten af klassen? Hvis ja, hvilke? - Hvorfor tror du, at mange unge mennesker ofte er mentalt fraværende? - Mener du, at det er okay at være mentalt fraværende somme tider? 12

13 3. Ansvar for fællesskabet - eller kun for mig selv? Pjæk går ikke kun ud over den enkelte elev. I mange tilfælde går det også ud over klassekammeraterne. Hvor mange gange har du ikke prøvet at sidde i en gruppe, hvor en af dine kammerater ikke lige har fået læst den bog, I skal arbejde med, fordi han/hun ikke lige var der den dag, I fik bogen udleveret? Eller ikke lige var her, da I så den film, I nu skal til at diskutere? På denne måde kan en enkelt elevs fravær mange gange ødelægge undervisningen for mange andre elever. Samtidig kan man også gå glip af en masse, når man vælger at pjække. Nedenfor kan du læse to forskellige historier, hvor pjæk får konsekvenser for den enkelte og fællesskabet. Case 1 8.c har gennem et par uger arbejdet i grupper omkring romanen Ondskab. Maria, Martin og Jakob har bl.a. lavet et rollespil over hovedpersonen Eriks videre liv. Mandag morgen, da de skal fremlægge deres arbejde og rollespillet, møder Martin ikke op. De ringer og ringer til hans mobil, men han tager den ikke. De må derfor fremlægge deres arbejde og rollespillet så godt, som de kan, men fremlæggelsen går ikke særligt godt, da de ikke ar øvet Martins del. Da klokken er 12 og klassen skal have idræt, møder Martin op. - Hvem går Martins pjæk ud over? Og hvordan? - Har hele gruppen et ansvar for, at Martin møder op? Hvorfor/Hvorfor ikke? - Hvad kunne Maria og Jakob have gjort for at få Martin til at møde op? Kunne de indblande dansklæreren eller forældrene? - Har du/i oplevet det samme som Jakob og Maria? - Hvad kan det betyde for undervisningen, at en eller flere elever vælger at blive væk? 13

14 Case 2 Som sædvanlig har 7.b klassens time fredag i sidste lektion, og som sædvanlig gider Christina ikke blive. Hun er stort set fraværende hver gang. Denne gang til klassens time fortæller Emma grædende, at hendes forældre skal skilles. Emma har det rigtig svært og beder om, at klassen tager hensyn til hende. Klassen snakker resten af tiden om skilsmisse og hvor svært det er, når en forælder vælger at flytte. Mandag morgen møder både Christina og Emma op i skole. De skal arbejde sammen i dansk. Under arbejdet synes Christina, at det er irriterende, at Emma ikke rigtigt laver noget. Hun bliver sur på hende, og Emma begynder at græde og løber ud af klassen. De andre klassekammerater bliver sure på Christina og løber efter Emma. Christina forstår ikke rigtigt, hvad der er sket og bliver rigtig ked af det, pakker sin taske og tager hjem. Først da hun møder igen onsdag, får hun at vide, hvorfor Emma og de andre reagerede på denne måde. - Hvorfor blev Christina ked af det? - Kan Christina komme til at lukke sig selv uden for klassens fællesskab, når hun pjækker? - Hvad vælger man fra, når man pjækker? Hvad går man glip af? (Udover undervisning) - Mener du, at klassen har et ansvar for hinanden? Hvorfor/Hvorfor ikke? 14

15 Case 3 VIDEO Hvis du pjækker, går det ikke kun ud over dig selv. Det rammer faktisk hele klassen, mener Lukas Lund og Sofie Storm fra 7. klasse på Sct. Albani Skole i Odense. Klik på linket og se videoen med Lukas og Sofie: - Kan du genkende Lukas og Sofies historier fra din egen hverdag? - Er det forståeligt, at Lukas og Sofie bliver irriterede på de klassekammerater, der pjækker? Hvorfor/hvorfor ikke? 15

16 Pjæk er ikke noget, som kun ses hos dovne folkeskoleelever. Forældre, politikere, lærere og håndværkere kan også finde på at skulke fra arbejdet. Nedenfor kan I læse en artikel om pjæk på jobbet. Stabilitet fremmer karrieren Arbejdsgiverne lægger stor vægt på, at medarbejderne møder hver dag og kommer til tiden. Den stabile medarbejder har også større karrieremuligheder. Det faglige skal selvfølgelig være i orden. Men at møde på arbejde hver dag og til tiden - er også en faktor, arbejdsgiverne lægger stor vægt på. Liselotte Lyngvad, der er personalechef i Bilernes Hus i Silkeborg, Danmarks største autoværksted, tjekker altid op på nye medarbejdere og lærlinge, inden hun kalder dem til samtale. Jeg tager kun lærlinge, der har gennemført grundforløbet på Teknisk Skole og ringer altid til skolen og hører, om eleven har fravær. Skal jeg ansætte en mekaniker, ringer jeg til tidligere arbejdsgivere, og da er stabilitet og fravær noget af det, jeg spørger ind til. Fravær går ud over kollegaer og kunder Værkstedet planlægger efter, at antal medarbejdere passer til det antal opgaver, der skal løses. Dukker en medarbejder ikke op, går det ud over kollegerne. Så må de løbe stærkere. Måske må en kollega blive efter arbejdstid for at få en opgave færdig. Det giver en fordyrelse for værkstedet, når det skal betale overarbejdspenge. I sidste ende kan fraværet også betyde utilfredse kunder. Hvis vi ikke bliver færdige med en opgave til tiden, holder vi ikke det, vi har lovet. Det giver utilfredse kunder. Så at medarbejderne møder op som planlagt, betyder alt. Prøvetid på tre måneder Hos Danske Bank tager man for givet, at elever og medarbejdere kommer hver dag og til tiden. Vi har en forretning, der skal drives, og kunder, der skal betjenes, så vi forudsætter, at man møder til tiden og kommer hver dag, siger Bent Jespersen, der er underdirektør i HRafdelingen i Danske Bank, der har det overordnede ansvar for at ansætte elever i banken. Elever ansættes på prøve i tre måneder. I den periode er fravær noget, der bliver lagt mærke til. Efter prøvetiden laver vi en samlet vurdering af eleven. Og deri indgår fravær på lige fod med andre faktorer, siger Bent Jespersen. Konsekvenser for karrieren Mange af Danske Banks filialer er små, så uforudset fravær betyder meget for kollegerne. Måske må de udskyde nogle af deres aftaler for at overtage opgaver fra den fraværende, og det går i sidste ende ud over kunderne, siger Bent Jespersen. Men fraværet får også negative konsekvenser for den fraværende selv, mener Bent Jespersen. Eller omvendt: Det giver positive effekter at være stabil. For stabilitet hænger tæt sammen med ansvar og engagement. Er en elev ansvarsfuld og engageret, bliver han respekteret af kollegerne. Så får han også de spændende opgaver. Og det er første skridt på vejen i den videre karriere, siger Bent Jespersen. - Hvordan kan skolen sammenlignes med en arbejdsplads? - Kan pjæk i skolen føre til dårlige vaner i arbejdslivet? Hvorfor? Hvorfor ikke? 16

17 Lidt at tænke over Hans og Carl havde været ude at drikke øl sammen i weekenden. Tømmermændene var voldsomme om mandagen. Ingen af dem havde lyst til at gå på arbejde. Hans ringede og sagde, han var syg. Carl ringede og sagde, han havde tømmermænd, fordi han havde været ude at drikke med Hans. Hans blev ønsket god bedring. Carl blev fyret. - Går pjæk ud over fællesskabet og undervisningen, eller er der også andre ting på spil? - Ofte følger der er masse løgne og usande historier med pjæk. Hvordan ville du have det med at fortælle løgne om, hvorfor du ikke kom i skole? Hvordan ville du have det over for din lærere? Dine forældre? Dine venner? Og ikke mindst dig selv? 17

18 4. Hvad så nu? - Sådan undgår vi pjæk Nu skal I i gang! Er der problemer med pjæk i jeres klasse? Og hvordan løser I problemet? Inden I går i gang, kan I læse et forslag, som nogle svenske politikere opsatte sidste år. Skal pjæk på eksamensbeviset? I vores svenske broderland har regeringen stillet forslag om, at folkeskole- og gymnasieelevers pjæk skal på eksamensbeviset. Skal det indføres i Danmark? Ekstrabladet 12:20, 04. aug 2010, Stig Haaning Thøgersen Er den unge generation af danskere nogen dovne bavianer, som ikke tager skolen alvorligt, og som hellere vil sidde foran fjernsynet eller sladre med vennerne på Facebook fremfor at terpe kongerækken og more sig med 2. gradsligninger? Træt af pjæk Den svenske regering mener i hvert fald, at deres skoleelever driver den for meget af, og Fredrik Reinfeldt og kompagni er træt af pjæk og ulovligt fravær fra deres folkeskole- og gymnasieelever. Derfor har den svenske regering nu fremsat et forslag om, at antallet af pjækkedage skal stå på de unge døgenigtes eksamensbevis. På nationen!, som er Ekstrabladets debatforum for læsere, er der kommet mere end 60 kommentarer til artiklen, og her får du et lille udpluk: Skal ikke tvinges - Nogle mennesker har lettere ved at lære end andre, samtidig med at der findes masser af mennesker, der hellere vil sidde hjemme og læse om natten fremfor at gå i skole og lære om morgenen. Hvis de kan deres ting alligevel, så har jeg svært ved at se, hvorfor de skal tvinges til at gå i skole og derefter ydmyges på eksamensbeviset, skriver Lars S. Eget ansvar - Som andre siger, så har man ansvar for egen lærdom, så jeg syntes ikke, at der skal indføres en direkte straf. Til gengæld kan jeg godt se det fornuftige i at anføre fraværet på eksaminationsbeviset, så arbejdsgiveren kan få en ide om den side af ansøgerne, mener Nikolaj B. Helt fair - Jeg bor i Tyskland, og her står på deres eksamensbevis, hvor mange dage og timer eleverne ikke har været der, og så står der, hvor mange af dagene/timerne der ikke var undskyldte (pjæk). Det synes jeg, kun er fair. Jeg var heller ikke verdensmester til at komme op om morgenen, fordi jeg havde såååå langt i skole, at jeg skulle op klokken 5:30, men jeg tror, at det ville have givet mig et lille skub, hvis jeg vidste, at timerne blev skrevet op, fortæller Mette J. God motivator - Jeg går selv i gymnasiet og ville ikke have noget imod at få mit fravær på mit eksamensbevis. Det ville helt 18

19 sikkert være en motivationsfaktor for mig og mange af mine kammerater, at noget så basalt som at møde op ville have en positiv effekt på eksamensbeviset, skriver Alexander L. - Er det en god ide, at antallet af pjækkedage- og timer skal stå på eksamensbeviset? - Ville du have lettere ved at stå op om morgenen, hvis du vidste, at pjæk kom på eksamensbeviset? - Er nutidens unge mere dovne end i de gode gamle dage? 19

20 Facts om fravær Vidste du At fravær i grundskolen kan skyldes: - Det sociale miljø i klassen. Klassens rummelighed og elevernes tolerance over for hinanden og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere har alt sammen indflydelse på, om det er rart at tage af sted om morgenen. - Kedsomhed. Undervisning, der opleves kedelig, og for få faglige udfordringer kan gøre det fristende at blive hjemme eller vælge andre fællesskaber end skolen til. - Sociale problemer i hjemmet. Eksempelvis psykisk syge forældre, vold eller misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre. - Individuelle problematikker. Eksempelvist lavt selvværd, depression, social angst eller andet. At fravær i grundskolen har konsekvenser for: - Elevens faglige præstationer og trivsel. - Elevens gennemførelse af en efterfølgende uddannelse. Har en elev haft hyppigt fravær i grundskolen, er der større risiko for fravær på den efterfølgende uddannelse. - Elevens risiko for frafald på en ungdomsuddannelse. At fravær på ungdomsuddannelserne ofte skyldes: - Elevens baggrund (dvs. alder ved studiestart, køn, etnicitet, og hvorvidt eleven selv har børn). - Elevens familiemæssige baggrund (dvs. forældrenes uddannelsesniveau og indkomst). - Elevens karakterer fra folkeskolen. - Valget af grundforløb (vanskeligheder med at få praktikplads betyder højere fravær på grundforløb). - Trivsel på uddannelsen. At fravær på ungdomsuddannelsen har konsekvenser for: - Elevens faglige præstation og karakterer. Der er bevist sammenhæng mellem fravær og karakterniveau. (Kilde: Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande, Rambøll 2011) - Elevens risiko for frafald. Fravær er første skidt på vejen mod frafald. - En hel klasse/et hold i form af et lavere fagligt niveau i undervisningen, flere gentagelser, irritationsmoment for tilstedeværende elever, som keder sig. 20

21 Mere viden om fravær Der er kun lavet få undersøgelser af fravær i Danmark. Fravær er tæt forbundet med frafald, og derfor kommer en stor del af den viden, der findes om fravær, fra undersøgelser om frafald. Hvis du ønsker et nærmere indblik i årsager til og konsekvenser af fravær, kan du dykke ned i en af disse rapporter eller besøge Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om tema om fravær. Kortlægning af elevfravær i nordiske lande. Rapporten opsamler de mest aktuelle og relevante undersøgelser om fravær i Danmark og i de nordiske lande. Hold Fast. En rapport, som stiller skarpt på 19 fastholdelsesprojekter på de gymnasiale uddannelser. Temaside om fravær. På Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om fravær kan du få viden om fravær, love og regler på området samt inspiration til, hvordan andre uddannelsesinstitutioner har grebet problematikken an. 21

22 Litteraturliste Dabelsteen, Boas Christine (11. januar 2011). Vi lever i en gotisk lomme. Kronik i Politikken. Enevoldsen og Madsen (2007), Interviewuddrag fra specialet Når uddannelse er vejen, sandheden og livet. Statskundskab, Aarhus Universitet. Giddens, Anthony (2003): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København Illeris, Knud m.fl. (2002). Ungdom, identitet og uddannelse. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde. Stabilitet fremmer karrieren (2011): Madsen, Henrik Friis (2008). Ungdomskultur. Forlaget Systime: Sørensen, Anne Scott (2002): Udfordring, risici og nye pinligheder Et tids og generationsportræt. Arbejdspapir 24. Center for Kulturstudier. Syddansk Universitet. Thøgersen, Stig Haaning (4. august 2010). Hvad så nu? Sådan undgår vi pjæk. Ekstrabladet. Ungdomskultur på Facebook Nye sociale muligheder for organisationer, foreninger og institutioner : Ziehe, Thomas (1998): God anderledeshed. Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 39: