Dialogmøde mellem skolebestyrelsen for Holbæk By Skole og udvalget for Børn og Skole (den 17. september 2018)

Transkript

1 Dialogmøder mellem udvalget for Børn og Skole og skolebestyrelserne, september oktober 2018 Det bemærkes, at dialogmøderne også har omhandlet dialog om skolens mål og resultater, herunder elevernes faglige resultater og trivsel, bestyrelsernes indsatsområder og kommunalbestyrelsens arbejdsprogram. Nedenstående gengiver kun udsagn fra dialogmødet, som omhandler den del af mødet, hvor områdestrukturen har været drøftet. Temaer Udsagn fra dialog om erfaringer med områdestrukturen Dialogmøde mellem skolebestyrelsen for Holbæk By Skole og udvalget for Børn og Skole (den 17. september 2018) På mødet var også en drøftelse af specialundervisning og fordele og ulemper ved nuværende budgetmodel. Nedenfor er udelukkende uddrag i forhold til strukturdebatten. Skolenavne tilhørsforhold Drøftelse om skolenavne og det at være blevet ét område i Holbæk By: Leder: En fælles skole - dem der går på tværs af skolens afdelinger - er skolens ledelse, ressourcepersoner og administrative medarbejdere. Forældre, børn og medarbejdere skal have identitet i forhold til den enkelte afdeling og opleve at man går på Absalon, Bjergmarken eller Orø. Bestyrelsesmedlem: Forældre og elever oplever at tilhøre den afdeling, hvor de går på. Det er også meningen. Bestyrelsesmedlem: Der ingen som har haft bemærkninger til, at det hedder Holbæk By skole afdeling Absalon. Det at der brug for at styrke forældreopbakningen til skolen, det har ikke noget med strukturen at gøre. På Bjergmarken handler det fx om mange lederskifte. Bestyrelsesmedlem: Tror det er en generel tendens har erfaringer fra mange bestyrelser. Pædagogisk leder: Arrangementer som handler om børnene, så kommer forældrene. Når det er arrangementet som er målrettet forkert så må vi tage det til efterretning (hvis forældrene ikke møder op). Det er det daglige samarbejde med forældrene om børnene, som er det vigtige. Leder: Den nye struktur har gjort, at der ikke er konkurrence mellem Bjergmarken og Absalon. Og man kan som forældre/elev flytte mellem matriklerne. Bestyrelsesmedlem: Folkeskolen generelt også på landsplan er tendensen, at flere vælger privat. Hvad er det privatskolerne kan? De kan tilbyde en tættere kontakt direkte kontakt. 1

2 Økonomi Specialundervisning Spørgsmål: Hvad er jeres holdning til tildelingsmodellen, som fordeler økonomi efter antal elever, eller er det bedre med en klassetildeling? Vi er godt tilfredse med en elevtildeling, da vi har høje klassekvotienter. Men økonomisk er vi på bundniveau pt. Spørgsmål/kommentar: Er optaget af hvordan kan vi dele den specialviden, vi har i dag. Vi er klar over, at økonomien er stram, vi har i kommunalbestyrelsen netop besluttet, at I ikke får overført merforbruget i 2018 til budget Kommentar: Er blevet overrasket over forskellig visitationspraksis til specialundervisning på skolerne. Administrativrep.: Der er flere hensyn som skal tages bl.a. at der er medarbejdere med i visitationen, som kender barnet. Spørgsmål: Kan vi skille økonomi ad så vi har nogle midler til specialundervisning og økonomi til almen undervisning for sig selv? Det tager nogle år at kunne flytte ressourcer specialområdet til almen. Det er først nu efter tre år, at vi fra næste år flytter midler fra special til almen. Nærledelse Kommentar/spørgsmål: Er blevet opmærksom på ledelsesnettet af pædagogiske ledere under områdeledelsen. Svar: Sådan som vi har gjort det, har vi pædagogiske ledere og det er klart adskilt vi har én leder, som varetager ledelsen af afdelingen. Bestyrelsesmedlem: (ledelses)titlerne er forvirrende. Bestyrelsesmedlem: Vi har aldrig haft mulighed for at arbejde med den ny struktur. Vi har i to år arbejdet med budgetnedskæring. Vi kommet med et logo for skolen nu. Vi mener det. I starten har vi bekymret, men vi har oplevet de fordele ved, at de to matrikler er sammen. Vi kan lære af hinanden. Giv os arbejdsro. Vi vil ikke være med til en gang til at ændre. Kommentar/spørgsmål: Det er ikke sikkert, at det er strukturen, men synes der er noget forvirring ledelsesmæssigt og formidlingsmæssigt med de ledelsestitler. Lokalt kan der være andre opfattelser. Skolebestyrelserne siger et, forældregruppen, jeg kender lokalt, siger noget andet. Bestyrelsesmedlem: Der ligger noget godt at arbejde med. Det er noget omdømme, som ikke følger med. Det er spændende, hvordan det kan udvikle sig, at få engagementet frem, det er sværere at engagerede sig i noget, som forandrer sig hele tiden. Det skal også være attraktivt for medarbejderne og det er det ikke, hvis det hele tiden laves om, så skal vi passe mere på de medarbejdere, vi har. Spørgsmål/kommentar: Kan vi gøre noget ved konstruktionen, tydeliggøre visionen, gøre det tydeligere hvem der er ledere? Fx skolenavnene? Afdelingsrådene hvilken kompetence ligger hvor? Der har ikke været opbakning til at oprette afdelingsråd på afdeling Bjergmarken og Absalon. Afdelingsråd Spørgsmål: Hvorfor skal vi have ro nu? hvor er det vi på sigt gerne vil hen, og hvorfor ikke ændre på strukturen nu? 2

3 Bestyrelsesmedlem: Den ny struktur har kørt i kort tid, det vil være alt for omkostningstungt at gøre nu. Vi skal bruge tiden til at arbejde med den lokale forankring og se strukturen som den administrative struktur. Selvom jeg i udgangspunktet ikke er enig i store skoler, så kan man godt arbejde med den lokale forankring i det store overordnede administrative fællesskab. Arbejdsro Vi vil have ro til arbejdsprogrammet (kommunalbestyrelsens arbejdsprogram). Der sker noget ubevidst i en organisation, det går en automat i gang i en organisation ved en ny strukturændring. Vi vil gerne arbejde med udmøntning af arbejdsprogrammet, så vi kan arbejde med læring og karakterer. Rent ledelsesmæssigt vil det være ærgerligt at skulle arbejde med struktur, det flytter ikke i sig selv på karakterniveau. Vi vil gerne arbejde med at løfte de faglige resultater. Kommentar (udvalget): Vi vil også gerne arbejde med skolens dna det lokale engagement den lokale skoles stolthed. Her er vi nødt til at ændre på nogle ting i konstruktionen, fx større tydelighed i hvem som er ledere på den enkelte afdeling. På Holbæk By skole har vi leder af matriklen, så man er leder på Absalon el. Bjergmarken el. Orø. Bestyrelsesmedlem: Vi er ikke nået til prioritering af afdelingsråd, men det er noget, vi gerne vil. Styrke forældresamarbejdet Afdelingernes særkende Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsens temaer som vi vil prioritere: Skole- hjem samarbejdet er en prioriteret opgave afdelingsråd som en prioriteret opgave. Sundhed - hvordan vil vi prioritere det på vores skole og i den sammenhæng skolens profil. Bestyrelsesmedlem: Navnebegrebene er Orø, Absalon og Bjergmarken. Vi skal styrke forældresamarbejdet i den enkelte enhed vi vil først og fremmest prioritere det lokale forældresamarbejde. Bestyrelsesmedlem: Vigtigt at kunne gøre hinanden bedre. Vi skal få gjort skolerne tydeligere, gøre det mere klart, hvorfor man skal vælge fx Absalon og Bjergmarken. Det er de visioner, vi gerne vil arbejde med, vi vil gerne styrke mangfoldigheden, og vi vil gerne gøre det til byens skolen. Kommentar/spørgsmål: Når jeg siger profilskoler, så mener jeg hvad der kendetegner fx Absalon hvad står skolen for. Kommentar: I skal netop profilere jer på, at I er en stor skole. Og fordi man er stor har man netop mulighed for differentiering holddeling. Vi skal i gang med branding et nyt logo et skridt i den rigtige retning. Det der kendetegner privatskolerne, er ro og genkendelighed. Medarbejdere interesserer sig for de arbejdsvilkår de har, for at kunne levere god undervisning. Struktur er noget ledere og politikere interesserer sig for. Kommentar: Pengene skal gå til bedre arbejdsvilkår det der gør om det bliver en god skole er den lærer man får. Gode lærere. En skole er ikke bedre end den lærer, som er i klassen. 3

4 Dialogmøde mellem skolebestyrelsen for Kildedamsskolen og udvalget for Børn og Skole (den 25. september 2018) Økonomi/ Tildelingsmodel Afdelingernes særkende Vi har i bestyrelsen haft fokus på konkurrencen med de private. Vi vil gerne byde ind med at fortælle om de gode historier fra folkeskolen. Folkeskolen driver med den pædagogiske udvikling. Det vil vi gerne have, at flere børn bliver en del af. Når der er forældre som vælger anderledes så bliver det en udfordring at drive folkeskole. Vi vil gerne drive de mindre afdelinger, og opfordrer til at tildelingsmodellen (økonomien) gør, at det kan lade sig gøre. Det er små skoler under den store skole og de er forskellige. Vi (afdelingerne) har forskellige kendetegn, som også træder tydeligere frem. Bestyrelsesarbejdet i fællesskab har gjort, at vi lærer meget af hinanden. Det har været vanskeligt med budgettet, vi har fælles prøvet at løfte opgaven. Stestrup er et af områder, som er valgt ud, som prioriteret område ift. anlægsinvesteringer. Én bygning der kunne rumme flere funktioner skole, dagtilbud mm. Det vil vi gerne være med til. Men så skal vi have det indrettet på en ny og moderne måde. Tildelingsmodel Lokal opbakning til skolen Økonomi Faldende elevtal Vi er ramt af markant faldende elevtal. Vi vil gerne have en tildelingsmodel, som tager højde for lave klassekvotienter. I vil gerne have klassebaseret? Ikke nødvendigvis, men man skal tage højde for, at man politisk gerne vil drive de mindre afdelinger. Ågerup er forbilledet giver det andre muligheder? Ja, det gør det fx mellem SFO og skole at man tænker flere ting sammen. Budgettet er blevet mindre, det er ikke kun besparelser, men også faldende elevtal, som er med til at reducere budgettet. Flere steder må vi samlæse og fx alle digitale læremidler skal købes klassebaseret, selvom der sidder få i klassen. Men vi er også glade for de små klasser, fordi det også et alternativ til de private. Vi får rigtig mange af børnene fra lokalområderne, fx i Ugerløse er der 12 i børnehaveklassen kun en har valgt skolen fra. Tilflyttere ser også på, om der er en skole. Det er også den måde, man kommer hurtigere ind i lokalsamfundet. Det er vigtigt, hvis vi også vil have mere tilflytning til de mindre lokalområder. Pædagogiske leder: Vi har en stor fordel i, at vi er en lille afdeling (Stestrup). Det at de store elever hjælper de mindre elever og aldersintegrerede undervisning, så vil lærerne (forskningsmæssigt bevist) bruge nogle bedre faglige læringsredskaber og metoder. Svært når læringscentret bliver sparet væk vores tilskud pr. afdeling er blevet skåret væk, da tildelingsmodellen blevet lavet om. Det kostede Kildedam som mistede ca. 2,5 mio. kr. Vi har to overbygninger, det er vi glade for. Hovedsagelig to spor i udskolingen her mister skolen flere elever. Her er det en fordel, at det er én skole så der er et naturlig valg. Det er også kultur og traditioner som forældre har ift. valg af udskoling. Vi har fælles elevråd på tværs af alle afdelinger. Det at vi er en skole, gør at vi bedre kan skabe en rød tråd. 4

5 Men det er ikke kun fordi børnene skifter fra mellemtrin til udskoling. Vi mister også børn i Tølløse og Vipperød. Spørgsmål: Vil det have en effekt, hvis I havde en eller to skoler mere med overbygning? Økonomi Da udskolingen i Merløse lukkede, flyttede lærerne til afd. Tølløse. Vi arbejder i Tølløse meget med EUC i overbygningen, og med at give eleverne øjnene op for andre uddannelser. Den praktiske projektopgave er fra Tølløse. Ca. en tredjedel vælger privatskole det er en lang tradition. Jeg kæmpede dengang for udskolingen i Merløse ( ), den lukkede og det var meget ærgerligt. Men nu er jeg alligevel nødt til at se det oppefra. Alle lærere er på afdeling Tølløse og så skal det bygges op på ny. Løbet er kørt. Den ny struktur i 2016 vi er blevet reduceret med 24 mio. kr. Det gør jo meget, det er ikke strukturen, som fejler noget. Men vi havde fx ikke råd til læringscentret, som ellers var noget godt i strukturen. Havde vi penge, ville det se helt anderledes ud. Vi har ikke kunne implementere strukturen. Man kan ikke evaluere noget, der ikke er trådt i kraft endnu. Vi skal mindst have 3 år på fuld styrke før en evaluering. Lærerrep: Nu er organiseringen sådan, så gælder det om, at vi har flere midler til, at børnene ser hinanden på kryds og tværs af afdelinger lige fra starten. Der er masse af vilje blandt kollegaer. Lige nu er det kun i klasse, vi har den mulighed. I specialklasserne (Ugerløse) bliver vi flere børn pr. lærer, vi ser flere små specialtilbud poppe op, vi er jo lidt dyrere, hvorfor ikke vælge os? Brug de tilbud vi har oprettet. Bestyrelsesmedlem: Det er små årgange. Tallene til privatskole har ikke ændret sig meget ift. de mindre afdelinger. En overbygning mere havde ikke ændret på det. Hvis I vil de små klasser, så er vi nødt til at prioritere økonomi til det, og derved at tildelingsmodellen skal være anderledes. Et eksempel på en elev med behov for specialundervisning og faglig støtte blev drøftet. Oplever ikke, at der er økonomi til det. Og oplever som forældre, at hvis ens barn skal gå på fx Hjortholmskolen, så koster det og at det så går ud over den almene skole. Kommentar: Vi skal finde en model for specialundervisningen, en model der gør, at man ikke oplever at midlerne bliver taget for almenområdet. Nærledelse Det at flytte midlerne hen i en kasse hjælper ikke hvis mængden stadig er den samme. Vi har i bestyrelsen drøftet ny struktur, vi er ikke i form til en ny struktur uanset om man synes, det er en god idé. Kommentar/spørgsmål: Hvor mange pædagogiske ledere er der? Ved børn og forældre, fx hvem der er leder på Stestrup? At lede på opgaven både at være daglige leder, og så ansvarlig for fx matematik, det må være svært. Er der særkendetegn ved Stestrup? Bestyrelsesmedlem: Både børn og forældre ved godt hvem, der dagligt leder afdeling Stestrup. Bestyrelsesmedlem: Vi kan ikke gå tilbage, til det der var. Hvis vi gør noget nu, så er det helt på ny. Det er vi ikke parate til. Nogle skoler ville ikke være her i dag, hvis vi ikke havde gjort noget dengang. Den her struktur kan gøre noget godt for de mindre skoleafdelinger. 5

6 Leder: Når der bliver sagt ro. mine medarbejdere får ikke ro, mine medarbejdere skal fortsat udvikle sig pædagogisk og kulturelt. Og på den her måde har vi et ledelsesfælleskab, der udvikler min ledelse. Det ville jeg ikke have mulighed for, hvis jeg sad for mig selv. Børn skal have det rette tilbud. Jeg tænker, at vi godt kan rumme børn og at det bedste tilbud er her. Men det kræver, at medarbejderne har de rette kompetencer. Spørgsmål: Hvad synes I er svært ved den nuværende struktur? Måske kan vi justere strukturen uden at lave det hele om? Samarbejde ml. dagtilbuds- og skolebestyrelse Samarbejde ml. bestyrelse og forældreråd Tildelingsmodel Bestyrelsesmedlem: Jeg synes, at det er et stort område at holde styr på. Tølløse er en anden by end de små lokalområder, det kan være svært at forstå udfordringer de andre steder. Fordel ved at man samarbejder fx om en fælles mobbestrategi mv. Hvis økonomien er stram, så kan der være tendens til at børnene bliver tilbudt noget andet end det rette specialtilbud. I de gode gamle dage, der sad en sekretær, skoleleder og viceinspektør. Så kom der en reform og en strukturændring i Men der er jo utopi at tro man kan gå der tilbage. Mine børn ved godt, hvem som er leder på St. Merløse, de vil svare Pia, som er leder på St. Merløse. Pia har til gengæld ansvaret for det fælles elevråd i område Kildedam, og det gør hun godt. Vi har et samarbejde med dagtilbudsbestyrelsen i Kildedam, men det kunne godt styrkes blive bedre. Samarbejdet ml. bestyrelsen og forældreråd hver afdeling har deres. I de små samfund er der afdelingsforældreråd, som er aktive. I de store byer er der ikke afdelingsråd. I Stestrup er der mange som vælger privatskole i udskolingen. Det man kunne gøre, var at give nogle muligheder for at kunne arbejde mere lokalt mellem afdelinger. Vi vil også kunne uddelegere noget til afdelingsrådene, så det bliver mere nærværende. En ny tildelingsmodel så de små afdelinger får bedre vilkår, men det er ikke sikkert de store afdelinger, synes det. Lærerrep.: Hvis vi fik tildeling pr. klasse det vil give ro., så man ikke hele tiden skal tænke i afskedigelser. Hvad kan vi som forældre gøre? Hvad kan vi gøre, det må I gerne se på som udvalg. Hvad er der af rammer for frivillighed? Bestyrelsesmedlem: Hvis vi gør det igen, hvor meget taber man ved at lave ny struktur det kan man ikke sætte penge på. Spørgsmål: Opstilling til bestyrelsen har det ændret sig? Svar: Forældrene ved vi skal bruge færre bestyrelsesmedlemmer, så svært at sige, om det har ændret sig. Må vi reklamere for skolen? Administrationrep.: Det spørgsmål tager vi med tilbage og kommer med en udmelding. Bestyrelsesmedlem: Vi er rigtig glade for at kursen er vendt, men hvis I ikke ændrer i tildelingsmodellen, vil små afdelinger lukke, selvom vi vil kæmpe for at fastholde alle afdelinger. 6

7 Dialogmøde mellem skolebestyrelsen for Skovvejen skole og udvalget for Børn og Skole (den 2. oktober 2018) Bestyrelsesmedlem: Forskellige holdninger i bestyrelsen i forhold til at tale struktur. Synes det er tidligt, vi har ikke set effekten endnu af den ny struktur. Det giver ikke mening at lave om med så kort interval. Så kommer der nyt politisk flertal om fire år, så kan vi lave det om igen. Spørgsmål: Er der noget af det nye, som er godt eller er det noget af det gamle som I mangler? Flere intentioner er ikke udmøntet pga. af besparelser. Under de fire områdeledere er der et edderkoppespind af pædagogiske ledere, hvordan er det set som forældre? Bestyrelsesmedlem: Det gør ikke noget set som forældre at den enkelte afdeling er en del af en større paraply. Lederen på Undløse er synlig. I bestyrelsen ser vi det som en fordel, at vi er større. Vi har en større økonomi, kan oprette specialtilbud selv, det tror jeg ikke, vi kan ved små enheder. Jeg kan ikke se, hvad vi mister ved at være, som det er nu. Skolenavne Spørgsmål: Pedelfunktionen som den er nu, hvor er fordelene og ulemper? Spørgsmål og kommentar: Vi prøver at udfordre for at få ting frem mangler vi det lokale særeje? Ejerskabet til den lokale afdeling? Kunne man tilrette skoleafdelingernes navne, små tilretninger som kan understøtte et bedre ejerskab. Det jeg hører fra borgere er, hvem er leder lokalt? Kan vi blive tydeligere her? Kommentar: Det jeg hører lokalt, er medarbejderfrustration, man synes sammenlægningen ml. Jyderup og Kildebjerg er blevet for stort efter seneste sammenlægning. Afdelingsråd Bestyrelsesmedlem: (medarbejder): Det er geografisk langt til at forholde sig til noget i den ene ende af distriktet kunne savne en bestyrelse på hver afdeling med kompetence. Medarbejderrep.: Forpligtende samarbejde i det lokale, svært at have kollegaer langt væk. Men godt med faglige netværk, fx matematiknetværk. Bestyrelsesmedlem: (forældre): Er meget optaget af den lokale forankring af den lokale skole. Godt med pædagogiske fællesskaber og de fordele det giver, men som forældre savner man en bestyrelse på hver afdeling. Bestyrelsesmedlem: Vi kunne godt bruge afdelingsrådene og lade dem tage beslutninger, som man ville i en bestyrelse. Vi har ikke haft så mange år på bagen som vi har haft i den tidligere struktur. Bestyrelsesmed. (forældre til elev på Kildebjerg). Det vil være fint med mere synlighed, om hvem er leder på den lokale afdeling. Mange er fortsat ikke klar over seneste strukturændring. Skolen hænger mere og mere sammen vi tror på fællesskab med hver sin profil. Det vi ikke er nået til endnu, er lokalråd. Det gør ikke noget, det hedder Skovvejens skole, men vi kan betone de lokale afdelinger. Her kan man bevare den lokale tilknytning og stadig bevare samarbejdet på tværs. Bestyrelsesmedlem: Vi gik ikke glade ind i fusionen, men synes egentlig nu, at det er en god ide. Det er vigtigt, at vi ikke kun ser det ud fra bestyrelsesperspektivet. Vi skal også se det fra den pædagogiske vinkel, hvis det giver mening der, er det fint. I skal tænke over, hvis I beslutter, at 7

8 der skal være bestyrelser på hver afdeling, så skal det ikke være et krav. Nogle steder vil det give mening. På andre afdelinger vil det ikke give mening. Lokal forankring Kommentar og spørgsmål: Hvad skal der til for at skabe mere forankring og synlighed om, hvem som er leder på den enkelte skoleafdeling? Bestyrelsesmedlem: Skolebestyrelsen er kun 3 måneder gammel, som først skal finde sine ben. Bestyrelsesmedlem: (medarbejder): Hører fra medarbejdere, at de ønsker arbejdsro. Forældre og børn ved godt, hvem som er leder på afdelingen. Bestyrelsesmedlem: Er skolen blevet mindre lokal forankret de seneste to år? Er vi blevet mindre lokale de sidste to år? Der har været personale(leder)udskiftninger undervejs, som kan udfordre den lokale forankring, fx på afdeling Kildebjerg. Vi har arbejdet med det kommunikationsmæssigt. Vi har flyttet os rigtig meget kommunikationsmæssigt fra 2012 til nu. Spørgsmål: Hvad med elevrepræsentation i bestyrelsen? Det har altid været svært også tidligere og før struktur. Men vi har i den gamle bestyrelse haft elevrepræsentanter inde, så de har også været med på økonomimøder og fået indflydelse. Spørgsmål og kommentar: Vi har hørt jeres tilbagemelding, hvad hvis vi spurgte omvendt. Vi beholder strukturen, men er der noget I vil ændre eller justere? Svar: Arbejde mere med hvordan vi bedst får det gode forældresamarbejde i dagtilbuddet med over i skolen. Medarbejderrep.: I Jyderup var vi stolte af en før-sfo, nu er der nogen andre, som ikke synes det er en god idé. Vi har fået lov at beholde en udgave af før-sfo, for det fungerer hos os. Bestyrelsesmed: At der tages hensyn til de socio-økonomiske faktorer i området. Leder: Vi er ved at finde ud af, om vi skal tilrette socio-økonomiske faktorer, som indgår i tildelingsmodellen. Bestyrelsesmed: Jeg har gerne ville tale kultur. Har været en del af et før-sfo forløb (i Mørkøv) ville ønske alle kan få mulighed for det. Leder: Karaktergennemsnittet skal løftes og et øget fokus på overgange. Kommentar og spørgsmål: Vi er interesseret i tidlig opsporing. Det arbejder vi med i forhold til dagtilbud. Kultur er også ejerskab. Leder: Knabstrup kører med eget særkende, vi gør noget helt særligt her. For nogle år siden var der dårlig trivsel og resultater. Nu er afdelingen på niveau. Kommunikation/ Branding Kommentar: Vi vil gerne branding. Bestyrelsesmedlem: Enig branding er afgørende, at vi kommer ud og får talt om folkeskolen, mange forældre er blevet bange for inklusion. Bestyrelsesmedlem: Enig branding er nødvendigt, men også vigtig, at vi får brandet de enkelte afdelinger, så forældre der allerede har børn på afdelingen, opnår større ejerskab. 8

9 Bestyrelsesmedlem: Vi vil gerne have (social)rådgiverne tæt på, det er der brug for. Når der er problemer med nogle elever kan det give dårlige oplevelser og at man flytter sit barn, hvis der ikke tages hånd om det. Bestyrelsesmedlem: Hvorfor er der ikke udgående rådgivere? Leder: Det har der ikke været midler til. Der er besluttet et serviceeftersyn af Børneindsatsen nu. Så vi får kigget efter i sømmene, om vi kan gøre det anderledes og bedre end nu. Medarbejderrep.: Vi kan blive bedre til at arbejde på tværs. Kommentar: Vi forventer, at vi kan gøre noget mere på dagtilbudsområdet med de midler, som er tilført området. Medarbejderrep.: Pedelfunktionen her kunne ejerskabet styrkes. Kommentar: Det er både ejerskab men der også at der er sparet meget, en anden ordning kommer til at koste flere midler, med mindre det kan gøres på en anden måde uden at tilføre flere midler. Det er også en vigtig del, at der er rent. Enig i branding af folkeskolen. Men fokus skal være på, hvad der gør en forskel for børnene. Vi vil arbejde med overgange - indsatser for børnenes skyld tidlig indsats. Kommentar: Jeg hører, at ledelseslaget under områdelederen er nogenlunde kendt. Vi har også hørt noget om skolenavnene, hvad kan vi gøre for det? Det kan have en stor betydning for børn og forældre. Særkende Bestyrelsesmedlem: Alle ved, at vi er Jyderup skole, også at vi er en del af Skovvejen skole. Men vi skal have brandet Jyderup som skole i lokalområdet. Bestyrelsesmedlem: 29 børn i en 0. klasse, her har vi fundet en god løsning, vil hellere have 29 end at klassen bliver delt eller at vi ikke skal sige nej til nogen elever eller forældre. Kommentar: De ekstra midler som er givet til dagtilbudsområdet, er målrettet inklusion for alle børn. Det skal gerne give effekt i skolen. Det er en individuel vurdering sådan at fx en klasse med 23 kan kræve to lærer ud fra de elever som går der. Mens en klasse på 27 kun kan kræve en lærer. Kommentarer: Når jeg siger profilskole, mener jeg skolens dna skolens vision. Vi vil ikke lave profiler, men vi vil lægge op til jer at give skolen særkende. 9

10 Dialogmøde mellem skolebestyrelsen for Katrinedalsskolen og udvalget for Børn og Skole (den 9. oktober 2018) Tildelingsmodel og specialundervisning Uddrag af drøftelse af skolens økonomi, som bestyrelsen havde sat på dagsordenen. Kort opsummering er sat ind, da drøftelsen også berørte dialog om erfaringer med områdestruktur. Bestyrelsen gjorde opmærksom på, at skolens budget er blevet væsentlig reduceret de senere år. Der gives udtryk for, at økonomien på skolen er under et stort pres. Det blev drøftet, hvordan de ekstra midler til skoleområdet i budget 2019 forventes at blive brugt. Forventningen fra bestyrelsen er, at tilførslen vil gå til drift, da skolen har svært ved at holde budgettet. Desuden blev udgifter til specialundervisning drøftet, og hvordan styring og udfordringer her, lægger et pres på skolens økonomi til almenundervisningen. Udvalgets arbejde med en ny model for styring af specialundervisningsopgaven blev drøftet. Det blev fremhævet, at det er vigtigt at få et ens grundlag at tale ud fra. Hvad koster det at drive en skole? hvad skal kvalitetsniveauet være, fx i forhold til IT-standarden på skolen? Hvad koster det at drive en god skole til den kvalitet, vi ønsker? Kommunalbestyrelsens investering i dagtilbud blev også nævnt. Investering i tidlig indsats i dagtilbud forventes på sigt at give en effekt i skolen. Drøftelse af erfaringer med områdestruktur (udsagn/stikord): Skal vi lave om på skolestrukturen? Bestyrelsesmedlem: Nu skal vi holde fast i det, vi har besluttet, vi skal give det en chance for at få det til at fungere. Det giver ingen mening at rulle tilbage til den gamle model. Arbejde videre ud fra nuværende model. Bestyrelsesmedlem: Lade det falde til ro. Har været med i tre perioder og har ikke bestilt andet end at lave om. Lærerrep.: Ønsker ikke ændringer i strukturen i forhold til antal afdelinger. Men kunne godt ønske mig, at min daglige ledere var mere tæt på og ikke ledelse på tværs. Kunne godt bruge en leder, som kender hele ens undervisningsopgave. Leder: Vi har faste daglige ledere på hver afdeling. Det samme med administrative medarbejdere. Hver leder har nogle få opgaver, som går på tværs, fx åben skole, læsning, mm. Bestyrelsesmedlem: Fx at en musiklærer fra Tuse kører til Gislinge, den mulighed har vi ikke haft tidligere. Kommentar: Vi kan godt høre, hvad I siger. Nu vil I have ro. Men har vi den struktur, vi ønsker nu? Vi vil gerne kunne matche de private skolers mulighed for, at det bliver forældrenes skole det nære i fokus. Det kan vi måske godt gøre styrke det lokale engagement uden at ændre strukturen. Enig i at der skal arbejdes benhård for, at forældrene oplever det som egen skole. Fx har man i Gislinge valgt et MED-udvalg på 15 medlemmer. Kommentar: De forskellige områder lægger vægt på forskellige elementer. Så det er måske elementer inden for de enkelte områder, som skal justeres for at fremme, at forældrene oplever det, som deres skole. 10

11 Bestyrelsesmedlem: Vigtigt ikke blot at lave om for at lave om. Bestyrelsesmedlem: Hvad er det egentlig forældrene ønsker? så tror jeg det er kontinuitet frihed til fleksibelt, så ro på. Kommentar: Vi er interesseret i, hvad kan vi gøre for at sikre lokalt engagement. Hvordan sikrer vi, at ledelsen er kendt på den enkelte afdeling? Hvad er det der udgør skolens dna eller profil? Hvad er den enkelte afdelings vision? Bestyrelsesmedlem: Da overbygningen i Gislinge skal flytte til Svinninge der stemte jeg for da jeg tror, at det er sundt for børnene at flytte til det lidt større, for at gøre børnene parat til ungdomsuddannelse, tror at det vil gavne dem på den lange bane. Det er en af de muligheder en ny struktur giver. Kommentar: Størstedelen i Gislinge siger lad os få overbygningen tilbage. Hvordan er samarbejdet med resten af forældregruppen i fx Gislinge? Hvordan er det at være lærer på en lille afdeling ift. en stor afdeling er det mulighed for udvikling der? Leder: Efteruddannelse giver det som mulighed, og mere plads til kompetenceudvikling. Der har været mange indsatser vi skulle arbejde med. Vi har ikke haft mulighed for at arbejde med det lokale. Der skal være tid og rum til det, før man kan udfolde det. Bestyrelsesmedlem: En af ulemperne, er at det er svært at følge med i, hvad der foregår på de enkelte afdelinger. Det bruger vi bl.a. bestyrelsen til. Kommunikation det skal vi blive bedre til at få nogle informationer fra klasseråd mv. Vi flytter bestyrelsesmøder rundt til afdelingerne, for at få indtryk af hver afdeling. Kommentar og spørgsmål: Oplever I, at der bliver mindre kampvalg til bestyrelsen? Leder: Der er sket en professionalisering af bestyrelsen udarbejder principper og sikrer tilsyn med skolen, der er også fordele. Det var ikke nemmere tidligere at få medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt til at varetage alle børn. Bestyrelsen har valgt, at der er fire medarbejdere med en fra hver afdeling. Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsen har flyttet sig fra det lokale. Kunne man måske arbejde med lokale råd? Vi skal sikre oplevelsen af, at det er vores skole. Bestyrelsesmedlem: Skolenavne er ikke en udfordring, børnene kalder det alligevel, det som de vil. 11