Skoleoplevelser

Transkript

1 Trinity-workshop 11.januar 2011 Aase H. Bitsch Ebbensgaard Ekstern lektor IFPR/SDU og IND/KU Forskningsmæssig baggrund: Ulriksen m.fl. (2009): Når gymnasiet er en fremmed verden Beck og Ebbensgaard (2009): Mellem Bagenkop og Harboøre Ebbensgaard og Elf (2011): At tegne en tanke(under udgiv.) 1 Skoleoplevelser Jeg har altid befundet mig utilpas i skolen. Det er ikke der, jeg skulle være. Jeg var ikke dårlig, men det var øøøvu. Jeg syntes at jeg spildte min tid. Jeg var en særling -en underlig person indtil jeg var 17. Man sidder nede i skolen og venter på, at dagen går, og at klokken bliver tre. Det er lidt trist. Jeg er blevet sikker på, hvem jeg er siden for to år siden, da jeg begyndte at tegne rigtigt Jeg har valgt, at det her er det rigtige for mig. (Dreng Visuel hf) (Ebbensgaard og Elf 2011 ) 2 Nogle drenges forhold til ungdomsuddannelser Ofte lokale og traditionelle erhvervsmål/uddannelsesmål Flere drenge uden ungdomsuddannelse Ukendskab til uddannelsesjunglen Fordomme om uddannelserne Tidlig identitetslukning Animositet: Stole og lektier! Kan uddannelse betale sig? Handlingsorienterede Penge, voksenidentitet? Ungdomsidentitet? selvbestemmelse (Beck og Ebbensgaard 2009)

2 Fire idealtyper (Beck og Ebbengaard 2009) Det individuelle SELV- BYGGEREN OPDAGEREN Det lokale Det globale HJEMME- FØDNINGEN NOMADEN Det kollektive 4 Hvad nogle drenge fortalte om det at lære Learning by doing at prøve og at gøre Læring er indlæring, når det er noget med bøger Mesterlære/sidemandslæring ikke altid institutionel læring Konkrete opgaver og produkter Brugbare resultater også uden for skolen Sprog er (mest!)værktøj (manualtænkning) Fysisk aktivitet (Beck og Ebbensgaard 2009) 5 Selvbyggere og selvstændige Rolf: Det er startet helt fra min far, der har et entreprenørfirma. Jeg har kørt med far lige siden, jeg var lille og har været med til det hele. Dennis: At du går ude hele tiden, det kan jeg godt lide. Du kigger på vejrudsigten næste dag, og du bestemmer selv, hvad du skal lave. Rolf: Jeg søgte på nettet og fandt en hjemmeside for struktører. Det var noget, jeg selv havde gang i og selv styrede. (Struktørlærlinge,Sydfyn) (Beck og Ebbensgaard 2009)

3 Inspiration fra Kolb(Beck og Ebbensgaard 2009) At sanse Produktorienteret undervisning Praksis læring Divergent Ide-orienteret læring undervisning At prøve At reflektere Forsøgsorienteret Konvergent undervisning læring Hermeneutisk Fortolkende læring undervisning At teoretisere 7 Fra problem til resurse 1. At afdække problemet 2. At løse problemet A. At få drengene ind på (de rigtige!) uddannelser: Valgetattraktive uddannelser B. Når de er på uddannelserne : struktur : dag uge år sekvensering klasser -grupper indhold: fagligt - socialt - progression - didaktisk tilgang det sociale produkt - værktøjer elevroller C. At vurdere løsningens kvalitet - At omforme drengenes habitus fra at være barrierer til at være uddannelsesresurser 8 At opdage og afdække problemet At opdage problemet: At finde en egnet systematik Hvordan og for hvem viser problemet sig konkret? Hvilke konsekvenser har problemet for skole, elever, lærere, undervisning, læring osv? (ide: Logbog over tid, brainstorming og erfaringsdeling) At afdække problemet: Hvem kan/skal bidrage til at identificere problemet? Lærer - lærergruppe ledelse elever? Antal klasser teams? (Bjørndal 2003)

4 At undersøger, hvad der virker Ideer til indsats adskille og forenkle de forskellige indsatsområder Undersøgelse af enkelte punkter/aspekter i vis tid Ideer: Fokuserede observationer, interviews, optagelser, logbog, samtaler, spørgeundersøgelser osv. Kollegialt erfaringsudveksling, sparring osv. Analyser, sammenligninger, mønstre af materialet Forklaringer (inddrage specialviden) konsekvenser Afprøvning med kollegial vejledning/sparring Evaluering, hvem og hvordan? (Bjørndal 2003) 10 Praktikeren og forskeren er afhængige Praktikeren: At virke At handle At kommunikere At skabe At reflektere i relationer og den konkrete og komplekse virkelighed Forskeren: At iagttage At systematisere At teoretisere At vidensskabe At problematisere Om den konkrete og komplekse virkelighed 11 Didaktiske handlingsmuligheder - overordnet set Principper fra æstetisk helhedslæring Det konkrete, det transformerede det brugbare Det gode læringsmiljø - det sociale Aftalte spilleregler -eksplicitering Aftalte kommunikationsformer Ejerskab alene og i fællesskab stolthed Elever som peer-lærere Lærer som elev? Mening og relevans (Beck og Ebbensgaard 2009)

5 Flere muligheder Styrke det legitime i at finde på Brugbare produkter i skolen? Visninger? Matrikelløs undervisning Progression: Begynde med praksis og slutte med teorien? Voksen identitet - styring ansvar - ligeværdighed Mentor-ordning? Rollemodeller? Ældre studerende At udnytte de unges lyst til bevægelse -at styre og finde på Fra forestillinger om - til viden om uddannelserne (Beck og Ebbensgaard 2009) 13 Æstetisk helhedslæring Handlingsaspektet: At reagere, gøre, at prøve (Konvergent læring) Det konkrete produkt: At fremstille, fremvise eller fortælle. (Praksislæring) Læringsfællesskabet: At klassen er hjælpelærer som gruppe (Social læring) Den vilde tankes legitimitet: At fantasere og få ideer (Divergent læring) Kognition og metakognition: Indsigt i læreprocessen. (Hermeneutisk læring) (Ebbensgaard: Når kunstnerblikket bliver læremester i At tegne en tanke. under udg. 2011) 14 Drengenes lærings-værktøj? Intentionalitet, opmærksomhed og stemthed Mødet, modstanden, chokket og uvidenhed Reaktion og kommunikation som krav På-tværs-tænkning, undren og lyst til at ordne og udordne Praksistænkning før teori Visninger og produkter (anvendelsesorientering) Ejerskab alene og/eller i fællesskab Aftalte arbejdsregler - arbejdsmodeller (Ebbensgaard 2008,2011)

6 Forskellige kommunikationsformer At begynde med den konkrete kommunikation (spejling -perspektivering) Den empatiske kommunikation(mening -relevans) Den kontrafaktiske kommunikation(modtænkning) Den fortællende (narrative) Den kognitive abstrakte kommunikation (Ebbensgaard 2006) 16 Skabelse og transformation Mening i handling (jf.bruner) At memorere at gentage træningskaber erindringsspor i krop og tanke At botaniserei tekster emner At om organisere (lego-modellen) At fantasere og implimentere(collagemodel) At kreere og transformere at remediere At evaluere sig selv og andre (elev-peers) (og så alt oversat til elevsprog!) 17 Det anvendelsesorienterede Anvendelsesorienteret defineres som en proces, hvor kompetencer og faglighed bringes i konkret anvendelse såvel indenfor som uden for skoleverdenen. For at der kan være tale om anvendelsesorientering, skal forhold fra omverdenen være inddraget. Herved belyses almene problemstillinger konkret og praksisrettet, og personlige kompetencer anvendes og udvikles. (Morten Overgaard Nielsen og Erik Terp 2009)

7 Den omvendte taksonomi En læringsspiral En bedømmelsesmodel En undre-søgelsesmodel Opprioritering af ideer og anvendelse Konkret Vurdering Mening Relevans Analyse Undersøgelse Forståelse forklaring anvendelse Ny viden Ny ikkeviden 19 At udnytte, at de forskellige arenaer spiller sammen Den private arena Inspiration fra Ulriksen m.fl Læringsrum Den offentlige arena Læringsrum Den suboffentlige Elevernes sociale arena skolen arena Elevernes Sociale arena fritid 20 At eksplicitere: Et aftalt spil Hvad går spillet ud på? (at skabe, opdage og kæmpe) Hvad er spillepladen? (temaet og modeller) Hvad er spillebrikkerne? (videns og tankebrikker) Hvilke spilleregler er der? (sprog billeder symboler - kommunikationsformer) Hvilke roller har jeg, vi, du i spillet? (Ebbensgaard 2004)

8 En spilleplade en aftale Gå på spor/sprog Analyse Detaljer At få viden Forklaringer Forståelse At undres Spørgsmål Ikke -viden Ebbensgaard 2005 At skabe helhed Synteser Fortællinger 22 At gøre uddannelse attraktivt Fagindhold og læringsformer At overveje nye læringsrum f.eks. matrikelløs Styrke det legitime i at finde på Brugbare produkter også uden for skolen Begynde med praksis og slutte med teorien? At få krop og hånd med Voksen identitet - Legitime deltagere Coaching, tutor, mentor-ordning? Rollemodeller At tydeliggøre fagenes relevans og brugsværdi At udnytte drengens lyst til bevægelse -at styre og finde på (Beck og Ebbensgaard 2009) 23 At gøre uddannelse attraktivt Det konkrete At give alle uddannelser prestige. Smukke skoler! At tydeliggøre omstigning mellem uddannelser ( Ringvejen ) At tydeliggøre muligheder for afstigning til noget praktisk og påstigning senere igen Vejledning i at gennemskue uddannelsesjunglen Samarbejde mellem virksomheder og uddannelser At være under samme tag som ældre studerende (Beck og Ebbensgaard 2009)

9 Referencer Brodersen, P. & Per FibækLauersen & Karsten Agergaard m.fl(2008): Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyld. Bjørndal, Cato R.P(2003): Det vurderende øje. Klim Olga Dyste: Det flerstemmige klasserum. Klim Desuden: Ulriksen, L., Murning,S. og Ebbensgaard, Aa.B. (2009): Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer, social baggrund, fagligt udbytte. Samfundslitteratur Beck,S. og Ebbensgaard, Aa.B (2009): Mellem Bagenkop og Harboøre. Elevfortællinger fra danske udkanter. IFPR/SDU