Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Vognsbøl Børnehus Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Pædagogisk leder Lene Gade og Linda Hansen, Pædagoger Evy Brorsbøl, Sine Foverskov og Ulla Dreier Tilsynsførende Jørn P. Christensen Tilsynsdato Tilsynets vurdering Afdeling Tovværket, Midtbyen og Skovoasen er fra januar 2018 blevet til Vognsbøl Børnehus og flyttet ind i nye lokaler. Der foregår i øjeblikket mange nye tiltag, såsom indflytningen og indretning, praksisbeskrivelser, relations dannelses og samarbejde. Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er god adgang til kompetenceudvikling for medarbejderne. Medarbejderne har en oplevelse af, at ønsker om komme på kursus bliver imødekommet, ligesom ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. Det prioriteres, at der løbende kommer medarbejdere afsted på kursus for at implementere og fastholde ny viden i huset. Der arbejdes bevist med, at skabe systematisk struktur, som rammesætter refleksion og evaluering af pædagogiske forløb og, hvor PLM og SPL kommer mere i spil. Side 1 af 14

2 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes med Strategi om Active Living, læringsmiljøer, og med forskellige temaer som gælder for hele huset. De seks læreplanstemaer indgår på skift. Der udarbejdes SMITTE-model for mål, tegn på læring og indhold, og hvor det er børnenes læring og udvikling, der er omdrejningspunktet. SMITTE-model indgår i de tre læringsrum; planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner og legen, og der er opmærksomhed på, hvordan der kan arbejdes med temaet inden for de tre læringsrum. Aktiviteterne er både voksendefineret og børnedefineret. Der arbejdes frem mod, at huset bliver indrette således, at alle læreplanstemaer og små læringsmiljøer rundt i huset kommer i spil, med plads til kreativitet, fordybelse og børns initiativer. Der reflekteres og evalueres løbende om der arbejdes frem mod målene. Det anbefales, at forsætte det gode arbejde, og med at skabe en systematisk tilgang til børns læring og udvikling. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er fokus på de enkelte børns trivsel, og der arbejdes systematisk med fokuspunkterne i TOPI. Der arbejdes med, hvordan man kan understøtte alle børns trivsel og udvikling. Der er stor fokus på at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i afdelingen og der er en god bevidsthed om vigtigheden af de tre områder. Der er samtaler med børnene om børnemiljøet, og der arbejdes med at inddrage børnenes perspektiv. Der er en god omgangstone og opmærksomhed på børnenes behov, og der er en opmærksomhed om at børnene indgår i fællesskaber. Det anbefales, at forsætte med at udarbejde forskellige procedure ifm. børns trivsel og implementere dem. Dagtilbuddet skal sikre i løbet af 2018, at børnemiljøet systematisk vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelse af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes med overgangene og forældrene er inddraget. Der er et godt samarbejde ved interne overgange mellem vuggestue og børnehaveteam, og der samarbejdes med dagplejen. Der er et meget godt formaliseret samarbejde med de forskellige skoler. Der benyttes SMART-skolestart og der er indarbejdet en plan for overgang til skole, og hvem de ansvarlige er på de enkelte opgaver. Det anbefales, at forsætte med at udarbejde forskellige procedure ifm. interne overgange og implementere dem. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er et godt samarbejde med forældrene og forældrene inddrages i forbindelse med bl.a. overgangene. Der bliver afholdt forældresamtale med afsæt i Dialogværktøjet, som danner grundlag for at understøtte alle forældre ift. barnets læring i hjemmet. Det anbefales, at forsætte med udarbejdelse af beskrivelser for forældresamarbejdet, og systematisk tilgang ift. børns læring i institutionen og hvordan forældrene kan støttes op i hjemmet. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Vognsbøl Børnehus er ny og der er opmærksomhed på sikkerhed og hygiejne. Side 2 af 14

3 Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Ingen Side 3 af 14

4 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder tilføjer bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Vognsbøl Børnehus Adresse (alle) GL. Vardevej 97 Tlf. og Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Lene Gade og Linda Hansen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 75 børn Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 83 børn Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 74 timer 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 385,5 timer pr uge 3-6 årige: 344 timer pr uge 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagog studerende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 247,5 timer pr. uge 3-6 årige: 178 timer pr. uge Side 4 af 14

5 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Køkkenhjælp: 16 timer pr. uge 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 13,7 Dialog om sygefravær 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Ved teamsammensætningen tog vi bl.a. udgangspunkt i Belbin s test /Tilkendegivelsesskema fra personalet. Hele personalegruppen har deltaget i et kursus på Ollerup idrætshøjskole i forhold til Active Living. Vi har lige nu en pædagog, der er ved at tage motorikvejlederkursus. Alle pædagoger deltager i i et kompetenceudviklingskursus. En af pædagogerne deltager i et leder-talentudviklingsforløb i løbet af Vi sender så vidt det er muligt og giver mening personalet på de kurser Esbjerg Kommune tilbyder. Vi deltager som pædagogisk leder i div. udviklingskurser, for at støtte op omkring personalets udvikling og læring. Lene har færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse i Der er god adgang til kompetenceudvikling for alle medarbejderne. Medarbejderne har en oplevelse af, at ønsker om at komme på kursus bliver imødekommet, ligesom ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. Det prioriteres, at der løbende kommer medarbejdere afsted på kursus for at gøre det lettere at implementere og fastholde ny viden i afdelingen, og der er fokus på at skabe videndeling. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Vi er i en fusionsproces som startede i januar Vi har dannet teams ud fra personalets kompetencer. Vi har ansat 10 nye medarbejdere og har haft fokus ved ansættelse på Active Living, bevægelse, relationer, sproglige kompetencer og læringsmiljøer. Ved ansættelse af nye medarbejdere er der opmærksomhed på personalets kompetencer. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? F: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Vi har lige nu skabt en struktur, som giver plads og tid til refleksion. Hvert team har 1,5 time hver anden uge i arbejdstiden til teammøder. Personalet har brugt møderne på at få skabt en fælles kultur og struktur. Vi er nu ved at være klar til at skabe en mere systematisk refleksion, hvor vi som Pl er vil sætte PLM i spil. (Fast dagsorden med fokus på læring, PL-deltagelse i teammøderne, praksisfortællinger, videooptagelser, mm.). På vores pædagogiske dage har vi givet plads til refleksion og diskussion af forskellige emner i forhold til bl.a. læringsmiljøer og kultur. Vi anvender Tabule til information og vidensdeling, bl.a. gennem referater og slides fra kurser og møder. Der arbejdes frem mod en mere systematisk refleksion model, og brugen af video ifm. refleksion overvejes. Det anbefales, at arbejde med metoder til en mere systematisk refleksion af pædagogisk praksis. F inddragelse af rum & rammer, PLM, SPL, skriftlighed, video, praksisfortællinger, osv. Side 5 af 14

6 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. f organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Vi har strategier for implementering af Active Living og læringsmiljøer. Vi har fokus på: - Gå foran, ved siden af og bagved (at blande sig udenom, slip legen fri) - Hverdagsrutiner - Overgange mellem dagens aktiviteter - Ude-liv og nærmiljø - Børns kreativitet og leg - Læringsmiljøer - Sproggrupper - Forældresamarbejde Hele huset arbejder lige nu med et fælles emne Forår. Vi afventer ny lov om læreplaner, som skal implementeres. Der arbejdes ud fra Active Living, læringsmiljøer og læreplanstemaer, og hvori der udarbejder en SMITTE-model for mål og indehold. I SMITTE-model indgår de tre læringsrum; planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner og legen. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. f søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Vi har stor fokus på hverdagens rutiner. Vi arbejder løbende på at gøre de læringsmiljøer bedre. Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed, overgange mellem de daglige rutiner, forældreinddragelse. Vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Der er opmærksomhed på hverdagsrutiner ift. barnets nærmeste udviklingszone og barnets selvhjulpenhed og fokus på læringsmål for børnene. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. f indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Legens betydning har vi stor fokus på, både i forhold til vores Active Living og vores læringsstrategi. Vi har en legende tilgang til læring. Vi er på vej og vil i det kommende år drøfte vores syn på legens betydning, børnekultur, venskaber, børns deltagelsesmuligheder, børns kreativitet, mm. Vi er i fuld gang med at indrette fysiske læringsmiljøer, som skaber plads til kreativitet, fordybelse og børns initiativer. Der arbejdes med legens betydning, deltagelsesmuligheder og kreativitet og der arbejdes med indretning fysiske læringsmiljøer. Der er en god bevidsthed om at opstille forskellige typer lege/læringsmuligheder for børnene. Der gives udtryk for, at ved indendørsaktiviteter er medarbejderne delvist styrende ift. legemuligheder, hvor børnene fortsat har valgmuligheder. Side 6 af 14

7 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Vi anvender ikke de gamle læreplaner her i ny Vognsbøl Børnehus, vi afventer et nyt udspil. Vi anvender læreplanstemaerne i det daglige. Huset er/bliver indrette, så alle læreplanstemaer kommer i spil, der indrettes små læringsmiljøer rundt i huset. Dialog om ikke anvendelsen af læreplaner og hvordan de alligevel indgår. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Vi har haft en del fokus på bevægelse og natur for at få Active Living implementeret. De forskellige team er ved at indrette læringsmiljøer, ud fra det tema som rummet skal have. Lige nu har vi et overordnet tema Forår. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? F: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi arbejder lige nu på evalueringsstrukturen. Vi anvender SMITTE-modeller, men skal have en systematisk procedure for evaluering. Dialog om evaluering af pædagogiske læreplaner - Det anbefales, at arbejde med en systematisk evaluering, herunder f.eks. børneinterview, praksisfortællinger eller observationer. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi arbejder med barnets nærmeste udviklingszone. Vi har fokus på progressionen i både selvhjulpenhed, hverdagssituationer, relationer og pædagogiske aktiviteter. At vi gør det i middel omfang, betyder at vi ønsker en mere faglig bevidsthed omkring den progression, Hvorfor gør vi det vi gør, og hvad er det enkelte barns nærmeste udviklingszone (målrettet). Vi anvender DPU. Der arbejdes med det enkelte barns trivsel og læring. Hvordan er barnets selvværd, glæde, engagement mv. Derudover er der fokus på børn med særlige behov og deres progression. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Vi er jo lige begyndt. Vi anvender Tabule til at evaluere. Vi er lige nu ved at samle op på de planlagte pædagogiske aktiviteter der har været i de første tre måneder. Vi arbejder med SMITTE-modeller, som rettes til efter endt evaluering. SMITTE s mål, tegn og tiltag bliver evalueret på personalemøder. Side 7 af 14

8 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi arbejder lige nu med at opbygge vores læringsmiljøer, hvor vi har fokus på at de skal være inkluderende. Der skal være mulighed for små læringsgrupper og progression i legen. Vi arbejder med at gå foran, ved siden af og bagved. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi er nystartet og har stor fokus på børns læring og udvikling. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? F: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi arbejder med en anerkendende tilgang. Vi er godt i gang. Vi har lavet procedure for modtagelse af nye børn. Er i gang med at lave procedure for overgang fra vuggestue til børnehave og for forældresamarbejde. Vi har i Smartskolestart en procedure for overgang til skole. Vi anvender Trivselsmålinger (blot ikke lige nu), dialogprofil, ressourceprofil og DPU. Vi har en procedure for, hvordan vi arbejder med Hjernen og Hjertet. Vi har et godt Tværs samarbejde og har planlagte møder hver måned. Vi samarbejder med områderådgiveren. Vi anvender tolk til forældresamtaler (fremmøde og telefonisk) Der er en god systematik omkring alle børns trivsel, hvor de enkelte børns trivsel og udvikling drøftes. Ved bekymring af et barn foretages nærmere vurdering og forældrene involveres. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? F: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Vi har fokus på det. Vi har arbejdet med børne perspektiv på vores pædagogiske weekend, vi er i gang med at implementere det. Refleksionen af dette skal være en del af teammøderne. Vi har en legende tilgang. Det skal være sjovt at være barn og børn lærer mest, hvis de selv er medskabere. Vi har snakket om, at vi godt kunne tænke os at lave en børneundersøgelse, med de lidt større børn. Dagtilbuddet skal sikre i løbet af 2018, at børnemiljøet systematisk vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelse af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Side 8 af 14

9 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Vognsbøl Børnehus er en ny institution fyldt med muligheder. Der er god plads og gode udeområder. Børnene har de bedste forudsætninger for et fysisk godt børnemiljø. Der er arbejdet meget med akustikken, som vi har stor fokus på. Der arbejdes på at få justeret varmen i de forskellige rum (tekniske ting der skal justeres). Der er et fokus på indretning af lokalerne, så det bl.a. mindsker støj. Samtidig er der fokus på skaber forskellige lege- og læringsmuligheder med mulighed for fordybelse og nærvær, og derudover der godt muligheder for at børnene kan udfolde sig motorisk. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi har stor fokus på børns trivsel og tryghed. Vi er et nyt hus, hvor der er mange nye ting at forholde sig til. Vi er opmærksomme på det enkelte barns behov og ser på muligheder i stedet for begrænsninger. Vi arbejder med Fri for mobberi bamseven i hele institutionen. Vi arbejder med Mini -NOK primært i skolegruppen. Børnene har primære pædagoger. Godt psykisk børnemiljø med en positiv og respektfuld omgangstone, og opmærksomhed på børnefællesskabet og det enkelte barn, og hvor der bl.a. arbejdes med Fri for Mobberi. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi arbejder på at få indrettet æstetiske læringsmiljøer. Det er en proces, der skal implementeres. Der er gjort meget ud af det æstetiske ved byggeriet. Der er stort fokus på, at der er indbydende både for børn og voksne, både på stuer, fællesarealer og personalerum. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der følges op på trivselsmålinger med fokuspunkter og dialogprofiler TOPI (er lige nu på standby). Vi har en procedure for arbejdet med Hjernen og Hjertet 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi anvender den viden vi fik ved tidligere tilsyn i de gamle institutioner. Side 9 af 14

10 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? F: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Vi er i gang med at udarbejde en procedure for interne overgange. Vi har fokus på den overgang. Vi benytter vores tidligere erfaringer. Dialog om interne overgange, med dialogværktøj og forældre inddragelse. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? F: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Der er gang i et samarbejde med pædagogisk leder fra Dagplejen. Der er ved at blive udarbejdet et formaliseret samarbejde med Dagplejen for hele området. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? F: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Fremadrettet samles alle kommende skolebørn fra august til april. Der er stor fokus på forældresamarbejde: - Fælles forældremøde omkring skoleparathed - Forældresamtaler omkring dialogprofiler og overgangsbeskrivelser. - Pædagogen deltager i forældremødet på skolen for kommende skolebørn. Der arbejdes med Mini-NOK og Fri for mobberi i skolegruppen. Der arbejdes med læringsmål der er udarbejdet i samarbejde med skolen. Der afholdes fælles arrangementer med områdets institutioner omkring skolestart. Der arbejdes målrettet med barnets overgang til skole, uanset hvilken skole det drejer sig om. Kommende skolebørn er i gruppe, hvor de får kendskab til forskellige emner vedr. skolen. Side 10 af 14

11 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Vi har et tæt samarbejde med Cosmos skolen i forhold til Smartskolestart Der arbejdes med: - Forældremøde i efteråret, hvor skolens ledelse præsenterer skolens værdier for forældrene. - Samarbejde mellem institutionspædagoger, skolepædagoger og børnehaveklasselærer omkring børnenes kompetenceudvikling. Der er afsat timer til møder og planlægning. - To pædagoger fra Vognsbøl Børnehus følger med børnene over på henholdsvis Boldesager og Spangsbjergskolen i de første tre måneder. - Overgangssamtaler med skolen omkring børnene, med fokus på børn med særlige udfordringer. - Fælles idrætsdag på Spangsbjerg skolen inden skolestart. - Pædagogerne deltager i kursus vedr. MUGI-test. Godt samarbejde med skolen. Med afsæt i SMART-skolestart er der plan for forløb og hvem der er ansvarlige på de konkrete opgaver. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Pædagogerne er med i skoledelen de første tre måneder sammen med børnene. Vi har det sidste år sat stor fokus sammen med skole på den overgang Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Der afholdes opstartsmøde med forældrene, hvor PL og primær pædagog deltager. Der er udarbejdet procedure for modtagelse af nye børn. Vi er ved at udarbejde procedure for forældresamtaler, der ligger allerede meget beskrevet i proceduren for, hvordan vi arbejder med Hjernen og Hjertet. Vi afholder fælles forældremøder 1-2 gange årligt. Vi har planlagte arrangementer for forældre og for bedsteforældre. Vi har i april valg til forældrerådet. Vi informerer forældrene via Tabule. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Der afholdes forældremøde i september for kommende skolebørn, og igen i februar omkring overgangsbeskrivelserne. Der afholdes et fælles forældremøde i efteråret inden skolestart, hvor repræsentanter fra skolen deltager. Pædagogerne deltager i forældremødet på skole inden skolestart. Dialogværktøjet blive anvendt ifm. forældresamtaler. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Er under udarbejdelse. Dialog om forældresamarbejde. Side 11 af 14

12 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Vi har en procedure for hvordan vi arbejder med Hjernen og Hjertet, heri hvordan der samarbejdes med forældrene. Vi afholder opstarts samtaler og overgangssamtaler. Samarbejdet foregår også via daglig dialog, Tabule og forældresamtaler. Dialog om, at inddrage forældre ift. Forældretilfredshedsmålingen. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? F: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Det er en af de ting vi vil have større fokus på til efteråret. Vi anvender vores erfaringer fra Fremtiden Dagtilbud. Ved forældresamtaler og ved henvendelse giver vi sparring til forældre og har dialog om hvad de kan arbejde med i hjemmet. Det anbefales, at arbejde med en mere systematisk tilgang, ift. børns læring i institutionen og hvordan forældrene kan støttes op i hjemmet. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Vi påtænker selv at lave en forældretilfredshedsundersøgelse i efteråret 2018 Dialog om forældretilfredshedsundersøgelse. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Vi har haft forældremøder i efteråret 2017 vedr. fusionen. Vi holdt åbent hus inden opstart, så forældre og børn kunne se institutionen. Vi har holdt fyraftensmøde vedr. byggeriet og indflytningen i februar Vi har oprettet infofora til forældre fra ledelsen på Tabule Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Alt er godkendt Besøg d. 10. april Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Der er evakueringsplan på alle stuer, evakueringsplanen er midlertidig, der skal laves en ny, når alt står færdig. Side 12 af 14

13 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Alt ok 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Når byggeriet er færdig vil vi gennemføre en evakueringsøvelse for hele institutionen. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Der er ikke lavet et legepladstilsyn og udarbejdet en rapport endnu. Rapporten vil blive udarbejdet når det hele står færdig. Legepladsen er endnu ikke helt færdig bygget, men dele er godkendt til brug. Der er særlig godkendelse af vores trampoliner. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Nej 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Sundhedsplejen har udsat hygiejnebesøg til forår Vi har modtaget et skema til egenkontrol, som vi i løbet af foråret vil gennemgå. 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Vi har ikke et tidligere tilsyn vi kan følge op på, men vi har fokus på tidligere tilsyn fra Midtbyen og Tovværket 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er en kostpolitik for hele området. Børnene børster tænder, vi har et ønske om et samarbejde med skoletandplejen. Side 13 af 14

14 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 69% har førstehjælp De 11 medarbejdere der ikke har førstehjælp er ansat efter at vi i huset har haft førstehjælpskursus. De er alle tilmeldt et kursus inden sommerferien. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Vores legeplads er først blevet åbnet til egentlig brug den 10. april. Vi laver legepladstjek hver dag (den der møder kl. 7) Vi har særlig fokus på trampolinerne, som er nyt for os. Der er ingen børn på legepladsen uden voksne. Vi er i gang med at lave procedure for børns sikkerhed i boldburet, sciencerummet og motorikrummet, så disse rum kan tages i brug, når de står færdige. Vi har generelt stor fokus på børns sikkerhed, især i den her periode, hvor byggeriet stadig er i gang. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? F: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vi arbejder med: Active Living Læringsrum (Genbrug / konstruktion, musik / drama, Natur / form og farver og Sciencerum og motorikrum). Fri for mobberi MINI-NOK Motorik og sanser Samarbejde med SEPE, Skovbocenteret, Fødselsdagskultur og traditioner Digitalisering Forældresamarbejde her følger vi på sidesporet det udviklingsprojekt der er i gang i Højvangshaven og Bydelens Børnehus. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Alle Pædagoger arbejder med Hjernen og Hjertet som arbejdsredskab. Vi bruger Tabule som dokumentation for det pædagogiske arbejde og som informations- og kommunikationsredskab. Personalet bruger EK-net efter behov. Vi har nedskrevne principper for information. Egenrapport udarbejdet af: Lene Gade og Linda Hansen Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 14 af 14