Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Spiren Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Annegrethe Ploug (pædagog), Kamilla Bjerre (pædagog) og Kirsten Henneberg (PL) Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 16. november 2017 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe Ringe Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Leder har afholdt PLUS-samtaler hvilket bl.a. har givet grundlag for medarbejderes kompetenceudvikling. Det prioriteres, at der kommer min. 2 medarbejdere afsted på kursus det gør det lettere at implementere og fastholde ny viden i afdelingen. Der er fokus på at skabe fora for videndeling for områdets afdelinger bl.a. inden for IT/digitalisering og praktikvejlederopgaven. Der arbejdes i teams i afdelingen hvor det enkelte team planlægger, afvikler og evaluerer pædagogiske forløb ud fra den overordnede ramme, der er i afdelingen/området. PLM er blevet introduceret på fællesmøde for alle områdets medarbejdere. Der er i afdelingen arbejdet med konkrete/praksisnære problemstillinger ifm. udvikling af børnenes læringsmiljø. Teamet er samlingspunkt for refleksion af praksis. Der er indlagt faste møder hvor der bl.a. også er tid til refleksion. Der gives udtryk for at der er en åben kultur, hvor man kan stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinandens praksis. For at fastholde en mere systematisk og målrettet refleksionstilgang kan det anbefales, at der udvælges bestemte temaer/punkter til refleksion og man filmer hinanden for at komme tættere på refleksion af den pædagogiske praksis. Side 1 af 12

2 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe Ringe Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra en årsplan, der er gældende for hele området. Årsplanen indeholder tre temaer; kultur, natur og krop/bevægelse. For hvert tema udarbejder det enkelte team en SMITTE-model for mål, tegn på læring og indhold i perioden, hvor det er børnenes læring og udvikling, der er omdrejningspunktet. I SMITTE-model indgår de tre læringsrum; planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner og legen, og der er derfor opmærksomhed på hvordan, der kan arbejdes med temaet inden for de tre læringsrum. Der er bevidsthed om at opstille forskellige typer lege/læringsmuligheder ved indendørsaktiviteter. Legepladsen som læringsrum og hvordan man mere målrettet kan arbejde med børnenes kompetencer her, vil der fremadrettet blive sat fokus på. De seks læreplanstemaer inddrages i arbejdet med det overordnede tema, men det anbefales, at læreplansmålene og udvælgelsen af disse fremgår mere tydeligt i det forberedende arbejde. Det pædagogiske arbejde bliver evalueret på team- og pædagogiske møder. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er fokus på de enkelte børns trivsel, og der arbejdes systematisk med TOPI. De børn der markeres som grønne (ingen bekymring) bliver også drøftet blandt medarbejdere ifm. TOPI-gennemgang, og hvordan man kan understøtte alle børns trivsel og udvikling. Der arbejdes med at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i afdelingen og der er en god bevidsthed om vigtigheden af de tre områder. Der er samtaler med børnene om børnemiljøet igennem arbejdet med Fri For Mobberi, men fremadrettet skal der arbejdes mere målrettet med at inddrage børnenes perspektiv. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet med overgangene, hvor der ved interne overgange er samarbejde mellem vuggestue og børnehaveteam. Afdelingen bestræber sig endvidere på, at vuggestuebørn ikke flytter enkeltvis, men flytter sammen med andre børn. Der er et godt samarbejde med dagplejen, hvor dagplejere fra Vester Nebel og Tarp/Bryndum er på faste besøg i de to huse. Der er et godt formaliseret samarbejde med skolen, hvor SMART-skolestart er implementeret med konkret plan for overgang til skole, og hvem de ansvarlige er på de enkelte opgaver. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er et godt samarbejde med forældrene og forældrene inddrages meget i forbindelse med overgangene. Der vil fremadrettet blive afholdt forældresamtale en gang om året med afsæt i Dialogværktøjet. Med denne tilgang vil der være bedre grundlag for, at afdelingen kan understøtte alle forældre ift. barnets læring i hjemmet. Selv om forældretilfredshedsundersøgelsen har en lav svarprocent er der nogle indikationer på afdelingens styrker og svagheder inden for forældresamarbejdet. Resultaterne af undersøgelsen vil blive drøftet på møde med Forældrerådet. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn, hygiejnetilsyn og legepladsinspektion udbedringer er foretaget. Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Arbejdet med at inddrage børnenes perspektiv ift. børnemiljøet: Der skal fremadrettet arbejdes mere målrettet med at inddrage børnenes perspektiv. Der skal sikres, at børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder om modenhed. Der skal udarbejdes en handleplan for hvordan dette sikres. Side 2 af 12

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Spiren og Vester Nebel Børnehus Adresse Bryndumvej 20 og Landsbytoften 3B Tlf. og Pædagogisk- eller daginstitutionsleder Kirsten Henneberg Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige 22 børn Antal indmeldte 3-6 årige 111 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: Spiren: 211,5 VN: 62 + (midlertidig 30 timer) 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 98 + (26 timer midlertidig) 3-6 årige: Spiren: 131 VN: 29 timer + en 37 timer seniorjob Side 3 af 12

4 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Teknisk service 20 timer, husassistent 25 timer flex 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 13,3 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? PLM, Notat om læring (hverdagsrutiner) Mini Nok, Tematiske oplæg omkring fælles fokus på læring (læring i hverdagsrutiner, læring for alle børn, børns leg og læring, dialogværktøjet, læring af trivsel, didaktik i dagtilbud, TOPI) Leder har afholdt PLUSsamtaler hvilket bl.a. har givet grundlag for medarbejderes kompetenceudvikling. Det prioriteres, at der kommer min. 2 medarbejdere afsted på kursus det gør det lettere at implementere og fastholde ny viden i afdelingen. Der er fokus på at skabe fora for videndeling for områdets afdelinger bl.a. inden for IT/digitalisering og praktikvejlederopgaven. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Vi arbejder i teams hvor der arbejdes meget med selvledelse og hvor alle er ansvarlige og er med til at tage beslutninger og er med til forvaltning af dagen. Der arbejdes i teams i afdelingen hvor det enkelte team planlægger, afvikler og evaluerer pædagogiske forløb ud fra den overordnede ramme der er i afdelingen/området. Der har været meget fokus på selvledelse, hvilket både har omhandlet det enkelte team og den enkelte medarbejder. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Smittemodeller ligger på Tabulex så hele personalet kan se dem (vidensdeling) I teamet bruges tid på at observere og personalet drøfter det på teammøder og vi har indført pædagogiske møder for i højere grad at sammen kunne reflektere og drøfte pædagogik og på den måde blive en institution med et fælles fodslag. Område pædagogisk dag har også været godt til videndeling. Vi har lavet en plan over hvordan vi samarbejder med forældre så vi sikrer det gode samarbejde. Denne plan er drøftet på pædagogisk møder igen at sikre at vi arbejder os mod et fælles mål PLM er blevet introduceret på fællesmøde for alle områdets medarbejdere. Der er i afdelingen arbejdet med konkrete/praksisnære problemstillinger ifm. udvikling af børnenes læringsmiljø. Teamet er samlingspunkt for refleksion af praksis. Der er indlagt faste møder hvor der bl.a. også er tid til refleksion. Der gives udtryk for at der er en åben kultur, hvor man kan stille nysgerrige og undrende spørgsmål til hinandens praksis. For at fastholde en mere systematisk og målrettet tilgang kan det anbefales, at der udvælges bestemte temaer/punkter til refleksion og at man filmer hinanden for at komme tættere på refleksion af den pædagogiske praksis. Side 4 af 12

5 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Dagen er bygget op på rutiner og rytmer som bliver italesat af de voksne. Vi øver hver dag i hele huset selvhjulpenhed. Vi arbejder ud fra PLM/SMITTE modeller Der arbejdes ud fra en årsplan, der er gældende for hele området. Årsplanen indeholder tre temaer; kultur, natur og krop/bevægelse. For hvert tema udarbejder det enkelte team en SMITTE-model for mål og indehold i perioden. I SMITTE-model indgår de tre læringsrum; planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner og legen, og der er derfor opmærksomhed på hvordan der kan arbejdes med temaet inden for de tre læringsrum. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Hverdagsrutiner: Vi gør det hver dag, når der spises morgenmad med børnene arbejdes der systematisk med rutiner, sende rundt, sætte på plads osv. Vi har det også i garderobesituationer, hvor vi starter til morgenmøder med at tale om hvad vi skal have på, hvordan er vejret osv. Når vi kommer ud i garderoben er der billeder så det er synligt for alle børn hvor viser hvilket tøj de skal have på. I vores hverdag er bygget op om rutiner med faste rytmer. Der har været særlig opmærksomhed på hverdagsrutiner som læringsrum. Bl.a. har der været arbejdet med garderobens indretning ift. at den voksne kan understøtte børnenes læring her. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Vi starter dagen systematisk med at lave stationer på borde hvor der er mulighed for at lege forskellige lege Rummene bliver også delt op så der er forskellige muligheder for leg. Det kan være forskellige ting der optager børn og der ændres rummet. (Evt. leg med togbaner, danserum, Lego rum. Når der laves voksen styrede aktiviteter arbejder der også systematisk med leg og venskaber. Der er en god bevidsthed om at opstille forskellige typer lege/læringsmuligheder for børnene. Der gives udtryk for, at ved indendørsaktiviteter, er medarbejderne delvist styrende ift. legemuligheder, hvor børnene fortsat har valgmuligheder for hvad de ønsker at beskæftige sig med. Det fremgår ikke tydeligt i hvilket omfang stationerne/legemulighederne er udvalgt ift. at understøtte det overordnede tema. Legepladsen som læringsrum og hvordan man mere målrettet kan arbejde med børnenes kompetencer her, vil der fremadrettet blive sat fokus på. Side 5 af 12

6 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Der skriver hver dag dagbog på Tabulex så forældre kan følge med i de tilknyttede læreplanstemaer. Et nyt tiltag er at vi har lavet en SMITTE model for at lave/have forældrekaffe på en anden måde Nu holdes forældrekaffe som afslutning af et læreplanstema Der gives udtryk for at alle seks læreplanstemaer inddrages i arbejdet med det overordnede tema. Det fremgår ikke klart hvordan de konkrete læreplansmål inddrages og udvælges i planlægningsarbejdet og det anbefales, at læreplanen indgår mere tydeligt i planlægningen. Ex. hvilke læreplansmål er centrale at arbejde med ift. den konkrete børnegruppe. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Krop og bevægelse, natur og naturfænomener (Sankt Hans, høstfest) kulturelle udtryksformer (fastelavn, påske) 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Efter hvert tema evaluerer læreplanstemaet ud fra smittemodellen, står i årshjul for at se om vi har opnået vores mål. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi arbejder med TOPI og dialogværktøjet og alle børn bliver gennemgået systematisk på teammøder så vi sikrer at der bliver kigget på ALLE børn Ud fra disse bliver der også lavet læringsgrupper som har fokus på de evt. udfordringer som nogle børn har. Der er en opmærksomhed på de enkelte børns styrker og udfordringer, og der er særlig opmærksomhed på indsatser ift. børn med udfordringer. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Teammøder og pædagogiske møder Det pædagogiske arbejde bliver evalueret på team- og pædagogiske møder. Der er bevidsthed om at målene der opstilles og evalueres på er ift. børnenes læring og udvikling. Der opstilles tegn på læring og det er disse tegn, der er styrende i evalueringen. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Fri for mobberi, samlinger hvor alle børn kan blive fanget, optaget. Sociale fællesskaber. Arbejde med det som det enkelte barn er god til. (Eks børn der ved meget om et specielt emne eks tog) Den sociale historie (Vester Nebel) Side 6 af 12

7 Bevidsthed om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Når der er ressourcepædagoger på konkrete børn er der fokus på børnefællesskabet og det inkluderende perspektiv. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? TOPI sproggrupper, motoriske grupper, sociale grupper, drengegrupper, kommende skolebørns grupper, læring til det enkelte barn. (Fokus) SMART skolestart udvikling i vores område (samarbejde med Troldehulen) Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi har arbejdet med overgange i børnehaven (overgang fra Vuggestue til børnehave, overgang fra et hus til et andet, ove overgangen til skole. Arbejdet med forældre samarbejde. TOPI, Handleplaner med tiltag. TVÆRS enhedsmøder, Der er tydeligt fokus på de enkelte børn, og der arbejdes systematisk med TOPI. De børn der markeres som grønne (ingen bekymring), bliver også drøftet blandt medarbejdere ifm. TOPIgennemgang og hvordan man fortsat kan understøtte børnenes trivsel og udvikling. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Fri for mobberi, vi har skabt nye lokaler med bedre muligheder for udfoldelse, ny legeplads og der er arbejdet med rummenes indretning. Der er blevet mindre støj i vores fællesrum med den nye indretning. Der er samtaler med børnene om børnemiljøet i arbejdet med Fri For Mobberi. Men det fremgår ikke, at der er en systematisk opsamling af samtalerne og hvordan det bør influere på afdelingens arbejde med børnemiljøet. Der skal fremadrettet arbejdes mere målrettet med at inddrage børnenes perspektiv. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Der er skabt mere plads til bevægelse, der hentes sparring hos fys. Se også punkt 20 I Spiren har der været fokus på at renovere stuerne, hvilket har skabt større og mere lyse stuer. Der er et generelt fokus på indretning af lokalerne, så det mindsker støj men samtidig skaber forskellige lege- /læringsmuligheder. Børnetoiletter i den ældste del af Spiren er slidte. Side 7 af 12

8 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Fri for Mobberi. Den anerkendende tilgang Ved de uanmeldte tilsyn har der været en god omgangstone og opmærksomhed på børnenes behov. Der er en generel bevidsthed om at børnene indgår i fællesskaber. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi arbejder med at det skal være rart at være i Spiren/ Vester Nebel. Vi har fokus at der kun hænger ting der er vedkommende, der er blevet fjernet mange gamle ting. Garderober er blevet flyttet for at give mere plads til børnene. Der er blevet malet der er kommet ny gulvbelægning mange steder. Nye skilte på døre. Noget af ophængningen i børnelokalerne omhandler det tema der arbejdes med pt. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Vi følger altid op, 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi har lavet forskellige grupper hvor der er fokus på de forskellige børns udfordringer. Vi har også lavet grupper så overgangen bliver lettere for børnene Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Forældre har også udfyldt dialogværktøjet, der er faste besøg fra dagplejen og vi arbejder kontinuerligt med samarbejde Spiren/Vester Nebel. Vi har også besøg af nye forældre inden start og besøg af dagplejer inden opstart. God opmærksomhed på de interne overgange, hvor der er samarbejde mellem vuggestue og børnehaveteams. Afdelingen bestræber sig på, at vuggestuebørn ikke flytter enkeltvis, men flytter sammen over med andre børn. Side 8 af 12

9 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi har besøg af dagplejer med børn inden opstart. Dagplejen har udflytter i Spiren, når Vuggestuen er på udflytter. Vuggestuen deltager også i Legestuen Vi har årligt møde med dagplejepædagogen omkring planlægning/evaluering. I ferier har vi også haft børn fra dagplejen Fint samarbejde med Dagplejen om overgange. Både i Vester Nebel og i Tarp kommer dagplejere med børn på besøg i institutionen. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. SMART skolestart. Førskolegrupper Videresendelse af oplysninger, møde skole/ daginst. Hvad gik godt, hvad kan blive bedre. Besøg af skolepædagoger i BHV, besøg i skolen (årsplanlægning laves meget detaljeret) Der arbejdes samlet med hele storebørnsgruppen, med et rammesat og målrettet forløb. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Vi har i området et formaliseret samarbejde med en lokal årsplan. Godt samarbejde med skolen. Med afsæt i SMART-skolestart er der plan for forløb og hvem der er ansvarlige på de konkrete opgaver. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Vi har evalueret siden sidst og er i gang med en justeret årsplan Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Ja forældre og barn er på besøg inden opstart, ved opstart holdes møde med dagsorden(forventningsafstemme) og efter en periode mødes vi igen for at drøfte opstart Side 9 af 12

10 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ja ved samtaler drøftes udvikling og hvad det er vigtigt vi arbejder omkring. Forældresamtaler hvis det vurderes nødvendigt i august. Der er fyraftensmøde i september inden storbørn grupper starter hvor der forventningsafstemmes. Der er obligatoriske forældresamtaler i januar. Dialogværktøjet vil blive anvendt ifm. kommende forældresamtaler i januar Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Ja 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Forældre er den vigtigste samarbejdspartnere det er vigtigt at involvere forældre. Fremadrettet vil der blive inviteret til forældresamtale en gang om året (med afsæt i Dialogværktøjet). I forbindelse med afslutning af seneste temaperiode blev forældrene inviteret ind til afslutning/forældrekaffen. Her blev den pædagogiske arbejde og børnenes produkter præsenteret. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Forældre får daglig info via Tabulex og vi har en daglig dialog med forældre. Det er en udfordring af få forældre til at orientere sig på Tabulex Fokus på at understøtte forældre med ressourcebørn og kommende skolebørn. Der er endnu ikke en fælles tilgang til alle forældre, men når Dialogværktøjet indføres årligt, vil der være mulighed for en mere målrettet indsats her. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Der var en lille forældredeltagelse, i Spiren deltog 18 og i VN 7, det giver en besvarelsesprocent på 19,6. Vi har drøftet det på et pædagogisk møde og haft en faglig dialog omkring undersøgelsen. Resultatet er kun retningsgivende for nogle forældre. Selv om der er stor usikkerhed på undersøgelsen ift. de få besvarelser er der nogle forskelle i forældrenes besvarelser i Vester Nebel og Tarp. Forældreundersøgelsen vil blive drøftet på kommende forældrerådsmøde. Side 10 af 12

11 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Vi haft svært ved at samle forældre til forældremøder og har derfor haft et nyt tiltag hvor forældre har deres børn med til et arrangement, dette har været en stor succes. Forældrerådet har været meget aktivt omkring legepladsen og der har været mange der deltaget i deres arrangementer. Vi har også fået ny model omkring forældresamtaler og brug af TOPI Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: uden bemærkninger 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja og vi har lige 6.11 haft brandøvelse. Der hænger evakueringsplaner synligt overalt 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? Angiv dato: Se punkt Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: 20. oktober 2016 Legepladsrapport og tilsynsrapport skal ligge på hjemmesiden. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Tingene er blevet udbedret. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Side 11 af 12

12 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Der var ingen bemærkninger, vi har arbejdet med emnet smitterisiko. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: ja 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? Angiv %: 78%, men jeg er blevet opmærksom på at der er fejl idet alle medarbejdere har taget testen. Fremgår nu at 100% er certificeret. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Ja. Legepladsen tjekkes dagligt så vi ved sikkerhed er i orden. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vi skal i gang med emnet kultur 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Alle kan arbejde med hjernen og hjertet, der er selvfølgelig nogen er mere sikre end andre Medarbejdere gør brug af EKnettet, men det fremhæves, at det kan være svært at finde/søge relevante materialer frem (der mangler muligvis søgeord). Egenrapport udarbejdet af: Kirsten Henneberg Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 12 af 12