Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Kahytten Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Jeanette Rosenkilde (pædagog), Lotte Bjerre Jensen (pædagog), Ulla Jacobsen (pædagogisk leder) Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 18. april 2018 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Medarbejderne har mulighed for individuelle kompetenceudvikling men pt. er fokus på det fælles kursusforløb for pædagogerne omhandlende styrkede professionelle læringsmiljøer. Afdelingen har valgt at afholde nogle af personalemøderne kun som pædagogmøder, og herigennem drøfte og udvikle den faglige tilgang. Der er løbende refleksion af praksis og på ugentligt stuemøde er der afsat tid til refleksion af praksis. Der gives udtryk for at refleksion er en fast bestanddel af den pædagogiske praksis, bl.a. ift. udfordrende situationer eller børn med særlige behov. For at implementere PLM-tilgangen yderligere bør der arbejdes med en mere systematisk, rammesat refleksion af praksis, ex. igennem konkrete observationer og analyse af læringsmiljøet. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra en årsplan med tre overordnede aktivitetstemaer. Der arbejdes med de øvrige læreplanstemaer samt temaerne science og digitalisering som en del af det overordnede tema. Der laves en SMTTE på hver stue for det overordnede forløb (3 mdr). Der udarbejdes månedsplan for de enkelte stuer, hvoraf de planlagte aktiviteter fremgår. Børnene er opdelt på fire stuer ift. børnenes alder, hvor der er en bevidsthed om børnenes udviklingstrin og de muligheder der tilbydes børnene på de enkelte stuer. Når temaperioden afsluttes laves der evaluering på stuen og efterfølgende fælles evaluering på personalemøde. Da det er en forholdsvis lang periode, der arbejdes med temaforløbet, kan det overvejes at indarbejde en fastlagt midtvejsevaluering. Der er opmærksomhed på børn med særlige behov og der arbejdes målrettet ud fra det enkelte barns kompetencer. Der udarbejdes en SMTTE for barnet med særlige behov, hvor mål og indsats for det enkelte barn deles med kollegaer. Øvrige fagpersoner inddrages når det er relevant. Side 1 af 13

2 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der er god bevidsthed om procedurerne for arbejdet med trivselsvurderinger. Når der foretages vurderinger drøftes markeringer på børnene indbyrdes med kollega samt PL er. Ved bekymring laves der fokuspunkt, som forældrene altid inddrages i og i beskrivelsen af fokuspunkt lægges der vægt på tydelige og faglige beskrivelser af barnet og dets udfordringer. Der foretages opfølgning på fokuspunkt efter 3 mdr. Der bør være opmærksomhed på, at i Hjernen & Hjertet skal der angives dato for opfølgning. Der arbejdes bevidst med børnenes medbestemmelse i aktiviteterne, men ift. arbejdet med børnemiljøet skal der arbejdes med en mere systematisk metode, hvor børnenes perspektiv på børnemiljøet inddrages. Kahytten har nogle gode rammer indendørs og på legepladsen, og der er god bevidsthed om at rummenes indretning og tilgængelige materialer skal give forskellige aktivitets- og legemuligheder for børnene. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes godt med overgangene i Kahytten. Ved interne overgange følger min. en medarbejder med fra nuværende stue til den nye stue. Ifm. overgangen fra dagplejen er der ledelsesmæssigt samarbejde med dagplejen og de lokale dagplejere med børn kommer på besøg en gang i måneden, hvor de er med i de pædagogiske aktiviteter. SMART-skolestart er implementeret, og der er et formaliseret samarbejde med ledelse og medarbejdere på skolen. Der laves overgangsbeskrivelser på alle børn og ved børn med særlige behov deltager ledere fra skole og daginstitution i overleveringsmøde. Kommende skolebørn går sammen på en stue og der arbejdes målrettet her med overgangen til skole i samarbejde med forældrene. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der er løbende samtaler med forældrene ift. behov og der afholdes planlagte samtaler ½ år efter opstart og i forbindelse med overgang til skole. Der udarbejdes nyhedsbrev til forældrene, som indeholder generel information samt overordnet beskrivelse af pædagogisk temaforløb. Dialogværktøjet er godt implementeret i samarbejde med forældrene og det anbefales derfor at gøre brug af redskabet ved nuværende ½-års samtale. Der er opmærksomhed på at inddrage forældrene i det pædagogiske arbejdet med det aktuelle tema et fint fokus som fortsat kan udbygges og udvikles. Afdelingen har en kort beskrivelse til forældrene om forældresamarbejdet. Det anbefales, at der formuleres en mere dækkende beskrivelse, der bl.a. indeholder forventninger til forældrene. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn i 2017 uden bemærkninger. Ift. hygiejnetilsynet er der fulgt op med nye procedurer omkring rengøring. Legepladsinspektion er foretaget i 2016 og anmærkninger er udbedret. Ved tilsynet er der anmærket en snor i bålhytten og en udstikkende bolt i træstamme på legepladsen. Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Børnemiljø: Der skal arbejdes mere målrettet med at inddrage børnenes perspektiv på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, ex. ved børneinterviews eller spørgeskema til de ældste børn. Der udarbejdes handleplan for hvordan og hvornår udviklingspunktet implementeres. Side 2 af 13

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder tilføjer bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Afdeling Kahytten Adresse (alle) Skadsbyvej 29 b 6705 Esbjerg Ø Tlf. og uej@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Ulla E. Jakobsen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 1 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 73 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 37 timer med 10 børnetimer pr. uge 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 3-6 årige: 351 Side 3 af 13

4 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 3-6 årige: medhjælper 74 Pau 67 og en Pau elev 32 timer 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 7,6 Afdelingen arbejder med de fastsatte retningslinjer ift. sygefravær. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? I øjeblikket er alle pædagoger på kursusdage Styrkede professionelle læringsmiljøer og sidste år en pædagog på diplom i Sprog. Derudover har institutionen været tilknyttet Fremtidens Dagtilbud som stadig giver tanker på hvad der giver et godt læringsmiljø. Medarbejderne har mulighed for individuelle kompetenceudvikling men pt. er fokus på det fælles kursusforløb for pædagogerne omhandlende styrkede professionelle læringsmiljøer. Afdelingen har valgt at afholde nogle af personalemøderne kun som pædagogmøder, og herigennem drøfte og udvikle den faglige tilgang. Faglighedsblomsten er bl.a. blevet gennemgået og drøftet ift. pædagogens kompetencer. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Når institutionen videregiver børn til Sfo giver det et naturligt fokus at se på personale sammensætning ud fra kompetencer og børneantal. Der ses også ud fra tryghedsskabende gennemgående voksne på grupperne og personaler egen ønsker hvis muligt. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Efter deltagelse i Fremtidens Dagtilbud har vi bibehold ½ times refleksion en gang i ugen pr. gruppe børn. Oplever som Pl der er vigtigt at fastholde hvad tiden bruges til. Der er løbende refleksion af praksis og på ugentlig stuemøde er der afsat tid til refleksion af praksis. Der gives udtryk for at refleksion er en fast bestanddel af den pædagogiske praksis, bl.a. ift. udfordrende situationer eller børn med særlige behov. For at implementere PLM-tilgangen yderligere bør der arbejdes med en mere systematisk, rammesat refleksion af praksis, ex. igennem konkrete observationer og analyse af læringsmiljøet. Dette kan evt. gøres ved fastsatte observationer (ex. videooptagelser på ipad) af interaktioner mellem medarbejdere og børn, hvor læringsmiljøet efterfølgende analyseres sammen med kollega eller leder. Leder fortæller, at der fremadrettet vil blive arbejdet med en tidligere anvendt model for refleksion over læringsmiljøet. Side 4 af 13

5 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad Der arbejdes på tværs i huset f.eks. et forpligtende samarbejde mellem de grupper med de yngste børn og ældre børn. Her er planlagte aktiviteter med gåture og emnearbejde ud fra læseplans temaer. Spontaniteten bruges naturligt ved f.eks. en snevejrsdag og bussen bruges også i denne sammenhæng når vind og vejr lægge op dertil. Der arbejdes ud fra en årsplan med tre overordnede aktivitetstemaer. Der arbejdes med de øvrige læreplanstemaer samt temaerne science og digitalisering som en del af det overordnede tema. Der laves en SMTTE på hver stue for det overordnede forløb (3 mdr). Der udarbejdes månedsplan for de enkelte stuer hvoraf de planlagte aktiviteter fremgår. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Forudsigelighed er vigtigt og bruges bevidst i hverdagen til at give genkendelighed, læring og tryghed. F.eks. dagens er dagens rutiner med spisning, garderobe og eftermiddag udarbejdet synligt for børnene. Der er bevidsthed om læringen i hverdagsrutinerne, men der kan med fordel arbejdes mere målrettet med hverdagsrutinerne, ex. med en SMTTE. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Børn leg har en høj prioritet og med fokus på det enkelte barns relation. Personalet har øje for styret/ styrket leg f.eks. i sandkassen med en gruppe børn og give dem fælles oplevelse af samarbejde og egen andel. I legen bruges sproget, social kompetence og oplevelser leges igennem. Konflikter opstår og barnet lærer håndterer disse på egen hånd eller med guidning fra personalet. I udarbejdelsen af den overordnede SMTTE for stuen kan legen og hverdagsrutinerne med fordel indgå som læringsrum, der opstilles mål for og som dermed arbejdes mere bevidst med ift. overordnet tema. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Som beskrevet ifølge punkt 9. arbejdes der målrette i perioder med lærerplanstemaer. Personalet samarbejder om planlægning ud fra børnenes udvikling / alder og der er i årsplan afsat hvornår vi arbejder med de overordnede læreplanstemaer. Har besluttet der arbejdes ud fra 3 overordnede temaer Kulturelle udtryksformer, Krop og bevægelse og Natur og samtidig arbejdes med 5 underpunkter i hver tema: Sprog udvikling, Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, science og digitalisering. Årsplanens tre overordnede temaer giver en god ramme for at integrere de øvrige læreplanstemaer løbende og i de sammenhænge hvor det giver mening. Det anbefales dog, at i det enkelte temaforløb tydeliggøres hvilke konkrete kompetenceområder der arbejdes med inden for læreplanstemaerne samt hvordan der vil blive arbejdet med dette. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Side 5 af 13

6 Som beskrevet ovenfor Natur, krop og bevægelse og netop afsluttet kulturelle udtryksformer med udgangen af marts. Herunder også arbejdet med de 5 underpunkter. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse I refleksion i hverdagene. Efter afslutning af temaer evaluerer SMETTE over temaet. Det bliver taget op på p-møder og på gruppe/stuemøder. Vi har lige nu et fokus på at arbejde mere målrette på dette og på kommende pædagog møde i uge 15 vil vi lave en fremadrettet gør det mere tydeligt. Der laves løbende evalueringer og justeringer ift. overordnet tema. Når temaperiode afsluttes laves der evaluering på stuen og efterfølgende evaluering på fælles personalemøde. Da det er en forholdsvis lang periode der arbejdes med temaforløb, kan det overvejes at lave en fastlagt midtvejsevaluering. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? I forbindelse med Hjernen og Hjertet målinger er der et bevidst fokus på alle børn trivsel. Der arbejder vi med fokuspunkter når der er tegn på den barnet ikke trives / udvikler sig som forventet. Tidlig indsats. I det daglige arbejde tage individuelle hensyn til barnets udvikling og arbejde i barnets nærmeste udvikling zone. Vi bruger eksterne samarbejdspartnere hvor det kræves og i særlige opgaver får sparring fra Pæd. og undervisning. Børnene er opdelt på fire stuer ift. børnenes alder hvor der er en bevidsthed om børnenes udviklingstrin og de muligheder der tilbydes børnene på de enkelte stuer. Ift. at følge det enkelte barns progression kan man ved enkelte aktiviteter/forløb foretage før- og eftermåling af barnets udvikling og læring. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Dagtilbuddet bemærk I bl.a. den ugentlige refleksion. Personalet bruger hinanden til sparring vedr. det pædagogiske arbejde både mht. børnene og deres udvikling og som beskrevet når der arbejdes med emner. Overordnet er dette også noget vi skal have et større fokus på fremadrettet med mere tydelighed. Det pædagogiske arbejde evalueres løbende, men kan synliggøres mere, evt. ved at lave nogle få men meget konkrete SMTTEbeskrivelser på korte forløb/aktiviteter. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? I det forløbne år har vi haft inkluderet både barn med genfejl og flere børn med særlige behov. Det har været lærerigt og et tæt samarbejde med forældre, ressource pædagog og eksterne samarbejdspartnere. I vores hverdag tilpasser vi pædagogikken efter de børn der skel inkluderes og følger deres udvikling tæt. Der er opmærksomhed på børn med særlige behov og der arbejdes målrettet ud fra det enkelte barns kompetencer og at skabe et stimulerende læringsmiljø for alle børn. Der udarbejdes en SMTTE for barnet med særlige behov, hvor mål og indsats for det enkelte barn deles med kollegaer. Øvrige fagpersoner inddrages når det er relevant. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Side 6 af 13

7 Vi arbejder målrettet med læreplaner og har til stadighed fokus på børnenes trivsel. Den udvikling der er i gang indenfor PLM er spændende og skal gerne blive endnu tydelige i vores hverdag med børnene f.eks. med alle hverdagens rutiner er læring. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Arbejdet i Hjernen og Hjertet giver fokus på alle børn i vores arbejde med, på nuværende tidspunkt to gange årligt. Dette gør vi i samarbejde med forældrene arbejder sammen om på hvilke områder vi kan hjælpe og støtte deres barn fremadrettet. Hvor det er nødvendigt benytter vi sparring af fagpersoner vi Pæd.& Undervisning, Tværs møder og hjælp til at sætte tiltag i gang for barnet eller en børnegruppe. Der er en god bevidsthed om procedurerne for arbejdet med trivselsvurderinger. Når der foretages vurderinger drøftes markeringer på børnene indbyrdes med kollega samt PL er. Ved bekymring laves der fokuspunkt som forældrene altid inddrages i og i beskrivelsen af fokuspunkt lægges der vægt på tydelige og faglige beskrivelser af børnene og deres udfordringer. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Der arbejdes med medbestemmelse ud fra alder og udviklingstrin i det generelle børnemiljø. Der arbejdes bevidst med børnenes medbestemmelse i aktiviteterne, men ift. arbejdet med børnemiljøet skal der arbejdes med en mere systematisk metode, hvor børnenes perspektiv på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø inddrages, ex. ved børneinterviews eller spørgeskema til de ældste børn (se udviklingspunkt). 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Kahytten har gode fysiske rammer inde og ude. Der er mulighed for at lege uforstyrret mange steder især ude. Det giver muligheder for fordybelse udfoldelse igennem leg og bevægelse. Børnelokalerne og den store legeplads tilbyder mange gode lege- og læringsmuligheder. Side 7 af 13

8 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. I kahytten er der en god tone blandt børn og personalet har fokus børnene er trygge, har lege relationer og deltager i børnefællesskaber. Der er respekt for forskellighed og tillid til alle gør det de er bedst til ud fra alder og udvikling. Ved uanmeldt tilsyn oplevedes en god stemning i afdelingen med positive dialoger børnene imellem og mellem børn og medarbejdere. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Børnene bidrager med mange forskellig artede kreative ting. Der udsmykkes med alt fra tegninger og emnebaseret materiale. Det giver barnet en oplevelse af egen værdi ad fra at skabe, det skabte bliver brugt og giver god atmosfære. Der er god bevidsthed om at rummenes indretning og tilgængelige materialer giver forskellige aktivitets- og legemuligheder for børnene, som samtidig er udfordrende for den enkelte aldersgruppe. Der arbejdes bevidst med at synliggøre børnenes produktioner i børnehøjde eller synligt for børnene. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Ved inddragelse af forældrene og om nødvendigt medinddrages eksterne samarbejdspartnere igennem tværs regi. Der vil være et ekstra fokus på barnet generelle trivsel og måden at arbejde med barnet. Medarbejderne foretager opfølgning på fokuspunkt efter 3 mdr. Der bør være opmærksomhed på, at i Hjernen & Hjertet skal der angives dato for opfølgning. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Mere forældreinddragelse i form af tværs enhed og guidning/ opfølgning. Side 8 af 13

9 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Da kahytten er en 3-6 års inst.er det primært fra kommunal dagpleje vi modtager børn. Se nedenstående Ved interne overgange følger min. en medarbejder med fra nuværende stue til den nye stue. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. I tilfælde af børn med særlige behov (røde/gule børn Tobi) afholdes overleverings møder. Der er et forpligtende samarbejde mellem dagplejen og Kahytten hvor dagplejen fra Skads kommer på legepladsen en gang i ugen og alle kommunale kommer en gang i mdr. indenfor. På besøgene får dagpleje børnene oplevet Kahytten og på den måde lette overgangen når det bliver aktuelt. Ser frem til dialogværktøjet bliver en fast del af overgangen. Der er et godt samarbejde med dagplejen om overgangen. PL i afdelingen har haft samarbejdsmøde med PL fra dagplejen. De lokale dagplejere med børn kommer på besøg en gang i måneden hvor de er med i de pædagogiske aktiviteter. Derudover besøger dagplejerne legepladsen ugentligt. Der er ønske om at der kommer overgangsbeskrivelse på børn fra dagplejen. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Via smart skolestart har der været et godt forpligtede samarbejde med SFO/ skole. Personalet fra sfo har været tilknyttet kommende skolebørn to gange i ugen siden nytår. Ligeledes har børnene besøgt sfo/ skole nogle gange. Børnene har lært deres nye voksne at kende og Sfo personalet har lært kommende børns kompetencer. Dialog værktøjet er benyttet for første gang, et godt værktøj til overlevering dialog med forældre. Kommende skolebørn går sammen på en stue og der arbejdes her målrettet med overgangen til skole. I november er der samtale med forældrene om barnet og forestående overgang, hvor der arbejdes ud fra Dialogværktøjet. Der er besøg på skolen og der udveksles personale fra SFO og Kahytten i perioderne før og efter overgangen. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Ud over som beskrevet ovenstående har der været etableret møde på skolen med deltagelse af forældre og Kahytten. Skoleleder har deltaget i overleverings mødet med børn med særlige behov og Sfo videregiver de hensyntagen der er i forhold til børnene og f.eks. klassedannelser. SMART-skolestart er implementeret og der er et formaliseret samarbejde med ledelse og medarbejdere på skolen. Der laves overgangsbeskrivelser på alle børn og ved børn med særlige behov deltager ledere fra skole og daginstitution i overleveringsmøde. Side 9 af 13

10 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Der er formaliseret sådan en personale fra Kahytten arbejder i sfo ved overgangen. Det giver tryghed for børnene og Sfo personalet oplever hvordan vi tackler børn med særlige behov. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Når nyt barn bliver tilbud en plads afholdes et opstarts møde hvor forældre bliver budt velkommen og får rundvisning i institutionen. I samarbejde med forældrene aftales indkøring af barnet den første dag / dage. Ligeledes vil vi gerne have besøg af barnet inden start f.eks. med dagplejen. Der holdes opstartsmøde med nye forældre og efter ½ år er der forældresamtale om opstart og barnets trivsel generelt. Det anbefales at anvende dialogværktøjet ved denne samtale. Herved vil samtalen være fokuseret på barnets trivsel og kompetencer og redskabet vil være genkendeligt når der er samtale om overgang til skole. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ifølge SMART skolestart afholdes møde med henholdsvis dagtilbuddet og skolen. Der afholdes forældresamtale med afsæt i dialogværktøjet. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? På Kahyttens hjemmeside er beskrevet i korte træk vores tilgang til samarbejdet Afdelingen har en kort beskrivelse til forældrene om forældresamarbejdet. Det anbefales at der formuleres en mere dækkende beskrivelse, der bl.a. indeholder forventninger til forældrene, herunder omkring samarbejdet om barnets trivsel og læring. Det vil være relevant at inddrage områdebestyrelsen i sådanne beskrivelser. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? I det daglige samarbejde med forældrene er vi fortællende om barnets trivsel og mulige udfordringer. Det kan være en garderobe snak og / eller et planlagt møde hvor vi efter barnet har gået i Kahytten ca. 6 mdr. fortæller om barnet generelt. Har barnet særlige udfordringer afholdes møderne efter behov. Der er løbende samtaler med forældrene ift. behov og der afholdes planlagte samtaler ½ år efter opstart og i forbindelse med overgang til skole. Der udarbejdes nyhedsbrev til forældrene, som indeholder generelt information samt overordnet beskrivelse af pædagogisk temaforløb. Side 10 af 13

11 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Der afholdes samtaler med forældrene som intro ved barnets start og ingen ca. 6 mdr. efter hvor barnets trivsel og inden skolestart. Fokus omkring Tobi målinger giver også et godt grundlag for at tale med forældrene om barnets fortsatte udvikling og hvordan vi sammen kan støtte barnet. Der har tidligere været fokus på at arbejde målrettet med at understøtte forældrene til udvalgte børn ifm. projekt Fremtidens Dagtilbud. Der er opmærksomhed på at inddrage forældrene i arbejdet med det aktuelle tema (bl.a. sange der synges pt.). Det kan anbefales, at det overordnede temaforløb indeholder konkrete beskrivelser for hvordan forældrene inddrages i forløbet og hvordan de kan understøtte barnet i hjemmet ift. aktuelle tema. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Ud fra de få besvarelser gav det et fingerpeg. Kahytten har arbejdet med at være mere tydelige med at være kommunikative på Tabulex. Forældretilfredshedsmålingen er drøftet på personalemøde. Forældreråd er informeret om målingen. Forældreråd kan evt. inddrages i drøftelse bl.a. ift. spørgsmål omkring forældrenes inddragelse i tiltag i dagtilbuddet og understøttelse af læring i hjemmet. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Der er mere fokus på gennemgang af læringsmål ved f.eks. skolestart Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Brandtilsynet gav ikke anledning til bemærkninger 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Personalet har kendskab og da vi har haft en del pludselig opstående brandalarmer pga. defekt røgalarm har det fungeret som god læring for voksne og børn. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Har haft en del arbejde med vores alarm system i februar Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Sidste brandøvelse ikke planlagt- d Side 11 af 13

12 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Der er udbedret på alle de opstillede punkter på rapporten. Snor ophængt i bålhytte skal fjernes. Bolt i træstamme skal monteres ned i niveau med træ. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Vi har indført andre procedure for rengøring af køleskabe, opvaskebørster og tømning af skraldespande. Kahytten rengøringsassistent er ekstra behjælpelig med at aftørre kanter på borde, stole og håndtag. På AMR møde laves fælles ophæng / vejledning mht. benyttede af engangshandsker. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: I Kahytten forefindes Sundhedsstyrelsen Hygiejne i Daginstitutioner og Smitsomme sygdomme hos børn og unge som er vores rettesnor i det daglige arbejde. Der er også udarbejdet en kostpolitik for Tjæreborg Esbjerg Ø 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: I skrivende stund 85 % På tilsynsdato 100 %. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? I hverdage tjekkes legepladsen for fejl og mangler inden børnene sendes på legepladsen og der er et regel sæt for hvad børnene må og kan på legepladsen. I instr. lokaler er det personalet ansvar at være opmærksom på grupperummet tilstand og ved evt. fejl bliver givet videre til pl så skaden kan udbedres så hurtig muligt. Gælder naturligvis ude som inde. Side 12 af 13

13 Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. I Kahytten er områdes digitale ambassadør ansat. Det giver hele huset en god oplevelse at være med på alt det nye lige fra start. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Der arbejdes godt i Hjernen og Hjertet af stort set alle personaler. Opfølgning kurser er altid kærkommen især når nye medarbejdere starter og personaler der ikke føler sig helt sikre. Der kan anbefales at der løbende fokuseres på at alle medarbejdere har kendskab til centrale retningslinjer og politikker, herunder hvor de forefindes på EKnet. Egenrapport udarbejdet af: Dato: Ulla Jakobsen (Besvares af tilsynssted) Side 13 af 13