Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Galaksen Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. Tilstede fra dagtilbuddet (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Birgitte Gejsing (pædagog), Anne D. Lund (pædagog), Mette Møller (pædagog), Claus D. Jensen (PL), Gitte D. Søndergård (PL) og Mie Rasmussen (PL). Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 9. november 2017 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) Bemærkning Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Der arbejdes med fælles kompetenceudvikling af personalet pt. inden for temaet science. Der er også fokus på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. På IT-delen er der superbrugere i alle huse og i forbindelse med medarbejdernes udvikling af disse kompetencer gøres der bl.a. brug af sidemandsoplæring. Afdelingen gør endvidere brug af videndeling på tværs af stuer og huse, og vil fremadrettet sætte mere fokus på denne form for udvikling af praksis og medarbejdernes kompetencer. PLM er blevet introduceret på fælles personalemøde for hele områdets medarbejdere. Børne og læringssynet har været centralt i ledelsens præsentation af PLM. Desuden har det været vigtigt, at gøre PLM meget konkret ift. praksis og hvad det betyder i arbejdet med børnenes læring. Der er en bevidsthed om og arbejdes med forskellige tilgange omkring refleksion over praksis, men lederne giver udtryk for, at man fremadrettet vil sætte yderligere fokus på arbejdet med systematisk refleksion. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes med årshjul ud fra tre af læreplanstemaerne. I det pædagogiske arbejde inddrages de øvrige læreplanstemaer. Den enkelte stue udarbejder månedsplan for de overordnede aktiviteter på stuen. Der har været fokus på arbejdet med hverdagsrutiner. Det anbefales, at arbejde mere systematisk og målrettet med legen som læringsrum, ex. i brugen af legepladserne. Side 1 af 13

2 Der er opmærksomhed på, at arbejde med børnene i mindre og aldersopdelte grupper og der er stor bevidsthed om at skabe læringsmiljøer, der også skaber rum for børn med særlige behov. Der gøres brug af SMTTE som arbejdsredskab til nogle af de pædagogiske forløb dette dokumenteres bl.a. på Tabulex. Der er afsat tid til medarbejdernes forberedelse/tid til andet arbejde, som bl.a. anvendes til refleksions- og evalueringsarbejdet. I forbindelse med evaluering af den pædagogiske læreplan anbefales det, at have en mere systematisk opsamling/evaluering af pædagogisk praksis. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Bemærkning Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Afdelingen er bevidst om at skabe et godt børnemiljø, og der opleves et særligt fokus på det psykiske børnemiljø. Børnenes oplevelser af børnemiljøet bliver i forskelligt omfang inddraget, men der bør fremadrettet arbejdes mere systematisk med børnenes perspektiv i arbejdet med at udvikle børnemiljøet. TOPI er implementeret, og der bliver handlet på børn, hvor der er bekymring. I arbejdet med TOPI er det vigtigt at sikre opfølgning på børn, hvor der er udarbejdet fokuspunkt (bl.a. når der skal laves opfølgning med børn der er i overgangen fra vuggestue til børnehave). 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Bemærkning Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Der arbejdes målrettet med overgangene, herunder også de interne overgange i afdelingen hvor der afholdes overleveringssamtale med deltagelse af forældre, vuggestue- og børnehavepersonale. Samarbejdet med dagplejen fungerer fint med samarbejdsmøder med dagplejepædagog og faste besøge af områdets dagplejere i afdelingen. Afdelingen har et godt samarbejde med skolen og SMART skolestart er implementeret, der kører efter et årshjul med udpegede tovholdere for de enkelte opgaver. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Bemærkning Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Dagtilbuddet har et godt samarbejde med forældrene og forældrene inddrages i overgangene. Områdebestyrelsen er med til at formulere indhold i kommende materiale omhandlende forældresamarbejdet. Fremadrettet vil der blive afholdt forældresamtale én gang om året med afsæt i Dialogværktøjet. I forældretilfredshedsundersøgelsen giver forældrene udtryk for høj tilfredshed med det pædagogiske arbejde med børnene i afdelingen. I forhold til spørgsmålene om tilbagemelding på TOPI, om personalet gør noget aktivt for at forældrene kan støtte barnets udvikling i hjemmet og på spørgsmålet om graden af inddragelse af forældrene i de pædagogiske tiltag, er der generelt en middel tilfredshed. Afdelingen er opmærksom på dette og vil bl.a. sikre, at alle forældre får tilbagemelding, når der er lavet TOPI. Forældreråd og personalegruppen vil endvidere få mulighed for at drøfte resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn, hygiejnetilsyn og legepladsinspektion. Udbedringer er foretaget. Der er opmærksomhed på vand på legepladser ved større nedbørsmængder. Straks-henstillinger Intet Udviklingspunkter Intet Side 2 af 13

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Galaksen Solstrålen, Regnbuen og Stjerneskuddet Adresse (alle) Tvillingernes Kvarter 230 og Krebsens Kvarter Esbjerg V Tlf. og galaksen@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Claus Dalgaard Jensen, Gitte Dam Søndergård og Mie Rasmussen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 101 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 178 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 3x37 timer 111 timer 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: 552,50 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Side 3 af 13

4 0-2 årige: årige: Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 1 IGU elev 37 timer i ugen køkkenansatte: 80 timer 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 14,60 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? I medarbejdersamtalerne følger vi op på den enkeltes behov for kompetenceudvikling både fagligt og personligt. Vi har prioriteret Pædagogik og Undervisnings læringsoplæg højt, og har haft de fleste af vores medarbejdere med. Vi sikrer at personalet har mulighed for at blive inspireret og opkvalificeret via temadage, f.eks. naturpædagogik og science. Vi arbejder med personalets kompetenceudvikling i området via pædagogiske dage, vidensdeling på tværs (f.eks. fælles sparring for praktikvejledere og studerende, digitalisering It superbrugere mv) Der arbejdes med samlet kompetenceudvikling af medarbejderne inden for temaet Science. På IT-delen er der superbrugere i alle huse og der er fokus på sikre alle medarbejdere et grundlæggende kendskab og brug af IT-redskaberne ift. det pædagogiske arbejde der gøres brug af sidemandsoplæring og hands-on formidling. Afdelingen gør brug af videndeling på tværs af stuer og huse og vil fremadrettet sætte mere fokus på denne form for udvikling af praksis og medarbejdernes kompetencer. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Vi er løbende opmærksom på personalesammensætning og kompetencer og kobler det sammen med de pædagogiske opgaver for de enkelte stuer. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Vi er i gang med at implementere PLM med fokus på refleksion over de pædagogiske processer i forhold til læring, udvikling og trivsel. Vi har i 2017 omdøbt vores personalemøder til pædagogiske møder, for at sikre at pædagogiske temaer er i højsædet frem for diverse praktiske informationer. Vi har i løbet af året haft fokus på PLM, børnesyn, hverdagsrutiner, relationer, forskningsbaseret viden mv. Side 4 af 13

5 PLM er blevet præsenteret på fælles personalemøde for hele områdets medarbejdere. Børne og læringssynet har været centralt i ledelsens præsentation af PLM, desuden har det været vigtigt at gøre PLM meget konkret ift. praksis og hvad det betyder i arbejdet med børnenes læring. Der arbejdes med forskellige tilgange omkring refleksion over praksis, herunder nævner medarbejderne at det er afgørende, at man fastholder en nysgerrig og spørgende tilgang til praksis. I Regnbuen har man bl.a. benyttet sig af at filme pædagogisk praksis, til videre refleksion. Stuerne arbejder i teams (2 eller 3 stuer sammen), som udover praktisk foranstaltning også kan anvendes til refleksion af praksis. Lederne nævner, at man fremadrettet vil sætte yderligere fokus på arbejdet med systematisk refleksion. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. De enkelte stuer planlægger pædagogiske aktiviteter ud fra læreplans temaerne. Der udarbejdes månedsplaner med overordnede temaer/aktiviteter. Vi arbejder i området ud fra et årshjul, hvor der er meget fokus på processer fremfor produkter. Der arbejdes målrettet med pædagogiske aktiviteter. Månedsplanen beskriver nogle af disse aktiviteter, men der gives udtryk for at planen er fleksibel og kan variere ift. det beskrevne. Månedsplaner laves stuevis (for de fleste stuer). 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Hverdagsrutiner er generelt et højt prioriteret læringsrum i alle huse. Der gives udtryk for at arbejdet med hverdagsrutiner har fået mere fokus, bl.a. i forlængelse af notat om læring i Dagtilbud og oplæg ved Søren Schmidt. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Børnenes leg er omdrejningspunktet for pædagogiske aktiviteter med fokus på relationer, børnenes spor og nysgerrighed. Børnenes leg er en fast bestanddel af hverdagen i afdelingen. Der gives mange forskellige muligheder og plads for børnenes leg. Når man betragter legen som et læringsrum, kan afdelingen med fordel arbejde mere målrettet med legen, bl.a. i brugen af legepladserne. Side 5 af 13

6 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Læreplanstemaer og målene er udgangspunkt for vores årsplan og ud fra denne tilrettelægges pædagogiske aktiviteter og arrangementer. Der arbejdes med 3 temaer i årshjulet hvori de øvrige læreplanstemaer indgår. Det fremstår ikke tydeligt hvor meget eller hvordan læreplanens mål inddrages i den daglige praksis. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Vi har i området i vores årshjul haft fokus på alle læreplanstemaer. Vi har i 2017 haft særligt fokus på natur og naturfænomener med tæt samarbejde med Midtgård. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi lavede en udførlig evaluering (hvor alle medarbejdere var inddraget) af årsplanens aktiviteter inden vi lavede en ny årsplan. Vi evaluerer løbende på afholdte arrangementer. I årshjulet er der afsat tid til evaluering og planlægning. I ledelsesgruppen i området har vi fokus på en overordnet evaluering af den pædagogiske læreplan. Havde med lederne en drøftelse af læreplansevalueringen om hvordan den forholder sig til målene for børnenes læring og i hvilket omfang målene understøtter udviklingen af børnenes kompetencer. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Ud fra TOPI tidlig opsporing, DPU og PLM sikrer vi, at der arbejdes målrettet og nytænkende. Det er besluttet, at Dialogværktøjet skal anvendes på alle alderstrin og derigennem vil der i samtalerne mellem medarbejdere og forældre være mulighed for at følge barnets udvikling tættere. Børnene bliver i et vist omfang opdelt i aldersopdelte grupper i mindre grupper ved visse aktiviteter. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Vi sikrer der afsættes tid til refleksion og evaluering af det pædagogiske arbejde på stuemøder, pædagogiske møder og når medarbejderne har tid til andet arbejde, samt løbende i de pædagogiske processer. Der gøres brug af SMTTE som arbejdsredskab til nogle af de pædagogiske forløb dette dokumenteres bl.a. på Tabulex. Der er afsat tid til forberedelse/tid til andet arbejde, som bl.a. skal anvendes til refleksions- og evalueringsarbejdet. Side 6 af 13

7 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi har stor fokus på inklusion, vi ser på det enkelte barns behov og skaber fællesskab, samhørighed og har fokus på at være i små grupper - for at skabe rum til fordybelse og fokus på relationer. Vi benytter ligeledes TOPI, DPU i det pædagogiske arbejde med inklusion. Vi har endvidere et tæt samarbejde med ressourcepædagogerne. Der er stor bevidsthed om at skabe læringsmiljøer, der også skaber rum for børn med særlige behov. Læringskonsulenter fra P & U har været med til at observere rammerne for læringsmiljøet og i forhold til konkrete børn er der er godt samarbejde med ressourcepædagogerne. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi har haft fokus på PLM i forhold til læring og trivsel, og implementeret Hjernen og Hjertet og DPU som værktøj. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi har fokus på det enkelte barn via TOPI, DPU, løbende dialog og samtaler med forældrene stort fokus på forældresamarbejde, tværfaglig sparring, overgange til Vuggestue/Børnehave/skole. Fokus på hvert enkelt barn på stuemøder, og sparring og dialog medarbejdere og ledelse imellem. Ved TOPI er der flere børn der står til opfølgning, hvilket omhandler opfølgning fra vuggestue- børnehave. Fremadrettet vil de børn der er placeret i grøn (TOPI) få mere fokus med hensyn til tilbagemelding til forældrene. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Børnene er medinddraget i hverdagen, og vi har fokus på at følge deres nysgerrighed og interesse. Vi har i Galaksen den næste tid fokus på Science og tilgangen til at møde det enkelte barn, der hvor dets interesse og nysgerrighed ligger og følge barnets spor. Børnene bliver i forskelligt omfang inddraget ift. at give tilbagemeldinger på rammerne og relationerne i deres hverdag. Der bør være en mere systematisk tilgang til hvordan børneperspektivet inddrages. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Vi har løbende renoveret rum med fokus på børnemiljø - inspirerende rum til leg, nysgerrighed og udfoldelse. Nye legepladser på alle matrikler, og vi er løbende opmærksomme på de fysiske rum som læringsrum. Side 7 af 13

8 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi har fokus på det gode psykiske børnemiljø, med en anerkendende tilgang, ser det enkelte barns behov, gode voksne rollemodeller, tryghed, nærvær og omsorg. Samt inkluderende fællesskaber. Afdelingen har fin opmærksomhed på det psykiske børnemiljø, og har udover det almindelig arbejde i relationerne og i dialogen fokus på særlig tiltag. Der arbejdes bl.a. med børnevoksenvenner (store børn hjælper mindre børn) og fokus på tid til afslapning. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi arbejder kontinuerlig på at forbedre det æstetiske børnemiljø, vi har meget forskellige rammer i husene, men er meget opmærksomme på betydningen af de æstetiske rum og rammer. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Vi har altid fokus både medarbejdere og ledelse på det enkelte barn med bekymringer og sætter de foranstaltninger i værk der er behov og mulighed for. Opmærksomhed på at der følges op på alle børn i TOPI (rød markering under status). 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi implementerer løbende og justerer på de tiltag vi har i gang. Side 8 af 13

9 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Ved overgange til vuggestue til børnehave, er børnene i den sidste tid i vuggestuen på besøg i børnehaven, og medarbejderne fra børnehaven kommer forbi stuerne. Der afholdes overleveringssamtaler med deltagelse af forældre, vuggestue - og børnehavepersonale. Vi bruger Dialogværktøj fremadrettet. God opmærksomhed og prioritering i arbejdet med interne overgange. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi samarbejder med dagplejere i området, og får besøg en gang om måneden, hvor de bruger legepladsen. Vi har et formaliseret samarbejde med dagplejepædagog, hvor vi holder samarbejdsmøde to gange om året. Godt samarbejde. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Vi arbejder med skolegrupper 1-2 gange ugentligt fra oktober måned. Vi arbejder ud fra lokalt materiale i forhold til Smart skolestart. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Vi har et veludbygget lokalt materiale i forhold til Smart skolestart, og stor fokus på forældreinddragelse og tværfaglig samarbejde i forhold til de børn, hvor der kræves en særlig indsats. Afdelingen har et godt samarbejde med skolen og SMART skolestart er implementeret, der kører efter et årshjul med udpegede tovholdere for de enkelte opgaver. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Vi har pædagoger der arbejder på SFO i førskoleperioden. Side 9 af 13

10 Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Vi har altid opstartsmøder med nye forældre, for at opnå en gensidig tryghed, tillid og forventningsafstemning. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Der afholdes og informationsmøde og forældresamtaler inden opstart dialogværktøj benyttes fremadrettet. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Vi har en velkomstfolder som nye familier modtager inden opstart, vi arbejder pt. med nyt forældresamtalemateriale i området. Områdebestyrelsen har drøftet emnet og fælles materiale er under udarbejdelse. Fremadrettet er det et ønske, at der afholdes forældresamtale en gang om året (ud fra Dialogværktøjet). Med materialet vil der blive formuleret mere tydelige forventninger til forældrene ift. samarbejdet. Lederne gør opmærksomme på, at med det øgede fokus på forældresamarbejde (herunder forældresamtaler) bliver det synligt hvordan den personalemæssige opnormering anvendes. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Vi er altid i løbende dialog med forældrene, vi er ved at udbygge det formelle samarbejde med et nyt samtalemateriale understøttet af områdebestyrelsen. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi er i løbende dialog med forældrene, og ved behov sparrer og guider i forhold til børns læring, udvikling og trivsel. Vi benytter os af tværs samarbejdet til at indhente sparring til hjemmet ved behov. Side 10 af 13

11 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Vi havde en besvarelsesprocent på 26,50 procent i Galaksen. Forældrene er informeret om resultatet i Nyhedsbrev og der vil blive fulgt op på målingen i forældreråd og personalegruppen. I forældretilfredshedsundersøgelsen giver forældrene udtryk for høj tilfredshed med det pædagogiske arbejde i afdelingen. I forhold til spørgsmålene om tilbagemelding på TOPI, om personalet gør noget aktivt for at forældrene kan støtte barnets udvikling i hjemmet og på spørgsmålet om graden af inddragelse af forældrene i de pædagogiske tiltag, er der generelt en middel tilfredshed. Afdelingen er opmærksom på dette og vil bl.a. sikre at alle forældre får tilbagemelding, når der er lavet TOPI. Drøftelse i Forældreråd og personalegruppen vil også finde sted. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? I områdebestyrelsen har vi stort fokus på forældreinddragelse, og vi har i Galaksen et aktivt forældreråd, der afholder arrangementer for forældrene. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 9. august Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja der er udarbejdet evakueringsplan. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Der var ingen bemærkninger til brandtilsynet. 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Vi har ikke gennemført evakueringsøvelser. Vi er blevet anbefalet ikke at gennemføre evakueringsøvelse med børn, men vi påtænker at afholde øvelse med personalet. Side 11 af 13

12 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 7. april 2016 Legepladsrapporter og tilsynsrapport mangler at komme på hjemmesiden. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Ja der er lavet handleplan, og vi har udført de udbedringer der skulle laves mærkning, sikkerhed mv. Der har været problemer med vand på legepladserne. I Solstrålen er det udbedret mens der fortsat skal foretages udbedringer på Stjerneskuddets legeplads. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 10. juni Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Ja 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja og personalet er ansvarlige for at introducere vikarer og nye medarbejdere i procedurer. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 98% - vi har medarbejdere, der skal deltage på opsamlingskursus på grund af sygdom og ferie. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Vi arbejder løbende med sikkerhed ude og inde, vi har daglig gennemgang af legepladserne. Side 12 af 13

13 Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vi vil i 2018 have fokus på Science. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Vi arbejder med kompetenceudvikling i forhold til digitale kompetencer. Egenrapport udarbejdet af: Claus Jensen, Gitte Dam Søndergård og Mie Rasmussen Dato: 26. oktober 2017 (Besvares af tilsynssted) Side 13 af 13