Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Ifølge Dagtilbudslovens skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Pædagogisk leder Lisette Lindblad, pædagog Laila Pahuus og pædagog Birgitte Rosendahl Petersen Tilsynsførende Mette Bjørn Tilsynsdato Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj ( point) Bemærkning Der er god adgang til kompetenceudvikling i Kaskelotten. Dette gælder både kursusadgang samt udvikling ved hjælp af sidemandsoplæring. Personalet er fortrolige med de digitale værktøjer som TOPI, Dialogværktøjet mv samt arbejder med Professionelle læringsmiljøer (PLM). Sammensætning af personale har pt. en pædagogandel på 47,9%. Der er planlagt i nærmeste fremtid at ansætte to 30 timers pædagoger yderligere, hvilket bringer pædagogandelen op på 3,%, hvilket ikke opfylder Esbjerg Kommunes politisk vedtagne minimumsgrænse på 60%. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj ( point) Bemærkning Kvaliteten af planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af det pædagogiske arbejde er høj i Kaskelotten. Der er opmærksomhed på at lave forundersøgelse og tilpasning af det pædagogiske niveau alt efter hvad forundersøgelsen viser. Der evalueres løbende i processen ligesom der er fokus på at lave efterundersøgelse for at se udbyttet af indsatsen. Udvikling på dette område er en yderligere systematisering af denne proces samt at inddrage legepladsen om eftermiddagen som læringsrum, hvor der er en eller flere planlagte aktiviteter med deltagelse af ditto medarbejdere. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Bemærkning I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj ( point) Side 1 af 1

2 Der er en høj grad af systematik omkring at sikre børns trivsel både ved TOPI, men også ved at lave motiverende læringsmiljøer mv. Udvikling på dette område er at sikre en systematisk inddragelse af børnenes syn på både det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i Kaskelotten. Til dette brug kan evt. anvendes DCUM s materiale Dagtilbudstermometeret. Der bør endvidere være fokus støjniveau og problemer med sand mv. fra indgangspartiet. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj ( point) Bemærkning Der er tydelige og systematiske rammer for overgangene lige fra barnets start i institutionen til det går videre i skole. Der er lavet aftaler med både forældre, dagpleje, skole for hvordan dette arbejde skal fordeles mellem interessenterne. Omkring Tobi og dialogværktøj fra Dagpleje til institutionen mangler der stadig et stykke arbejde, men der er opmærksomhed omkring dette i institutionen. Der er pt. ikke et formelt samarbejde med de private pasningsordninger omkring modtagelse af børn fra disse, men der samme vilkår for børn der skal videre i private skoler, som for de som vælger kommunale tilbud. : Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj ( point) Bemærkning Der er opstartssamtaler med forældre, dialog i dagligdagen og via dialogværktøjet ved overgange. Udvikling på dette område kan være systematisk planlægning f.eks. i læreplan for barnets læring i hjemmet, så der sikres en rød tråd mellem læring i institutionen og hjemmet. En stor del af forældrene tilkendegiver, at de kun i nogen eller lav grad er informeret om deres barns trivsel og udvikling samt aktiviteter og tiltag i institutionen. Arbejde med at opnå en højere grad af tilfredshed på dette område bør være et samarbejde mellem personale og forældre, så der sikres det der efterspørges. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Eventuelle straks-henstillinger Eventuelle udviklingspunkter Der skal udarbejdes handleplan for snarest at få grundnormering af pædagoger op på minimum 60% jf. det politiske vedtagne serviceniveau i Esbjerg Kommune. Der skal lave en systematisk plan for at inddrage børnenes syn på børnemiljøet jf. Dagtilbudsloven. Side 2 af 1

3 Side 3 af 1

4 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Kaskelotten Adresse (alle) Nør eng Ribe Tlf. og likli@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Lisette Lindblad Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 18 pt. Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 0 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Lisette 37 timer 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Side 4 af 1

5 0-2 årige: årige: Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Flex. medarbejder 12 timerpædagogmedhjælper og pædagog 7 timer til socio arbejde.. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 22,2(Vi har en langtidssygemelding.32timer Pædagog som så er gået på barsel.) 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Der arbejdes fælles med PLM i Kaskelotten. Til foråret kommer der uddannelse af pædagoger i PLM. Ligeså er der medarbejder på diplom i læring, kontakt og trivsel. Der tiltænkes at en medarbejder skal på diplom i Børns sprogtilegnelse i Esbjerg i Sammen med Områderederen har vi fokus på personalet uddannelse så v 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Der er blevet tilført Ipads og 3 bærerbare computer. I Kaskelotten har vi fokus på digitalisering. Vi har en digital ambassadør som vare tager hele område Ribes superbruger. Endvidere har OTR som er uddannet til område Ribes afdelinger. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Vi arbejder ud fra Område Ribes fælleslæreplan. Vores hverdag er struktureret, så der er fokus på det enkelte barns læring. Faste tider i ugen indlagt i arbejdsplanen, er der team møder(gruppevis). Hvor der bla. reflekteres af praksis. Vi arbejder meget med at stimulere til et udfordrende læringsmiljøer, hvor børnene kan blive motiverende og for lyst til at undersøgende og eksperimenterende i Der er ugentlige teamøder, hvor der bl.a. er sat tid af til refleksion. Dette sker dog også i dagligdags situationer og i mere strukturerede forløb, som eks. Science indsatsen, hvor der i de tre faser der er lagt ind er indlagt refleksion via faseskemaet. Der er endvidere en Kinabog på hver stue, der bruges til at fastholde, hvad går godt og hvad går mindre godt, så der sikres systematisk refleksion. Side af 1

6 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Vi arbejder aldersopdelt og i mindre grupper i Kaskelotten. Vi arbejder med læreplanen og er inspireret af pædagogikken pistoria, indretningen og PLM. I områder Ribe har vi et fælles projekt Science , som udmunder i en fællesudstilling. Vores indretning at rummene har en funktion som vi synliggøre via billeder. Ligeså arbejdes med PLM. bla Projektbeskrivelse for Science har pædagoger arbejdet med. Der laves en ugentlig en aktivitetsplan på teammødet. Dette sikre en høj grad af gennemførelse også såfremt der er sygdom blandt personalet. Den pædagogiske læreplan tænkes ind hele dagen og ugen. Aktiviteter på legepladsen om eftermiddagen er dog ikke rammesat med eks voksen initierede aktiviteter, men anvendes til fri leg. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Der arbejdes systematisk med hverdagsrutiner i pædagogisk praksis, der kan nævnes, samling, garderobe og borddækning. På team møder evaluere der via læringscirklen ud fravidere tiltag som udvikles. Hverdagsrutiner tænkes ind i hele dagens forløb, både hvad angår vuggestue og børnehave. Børne øver rutiner i nærmeste udviklingszone og kan være alt fra øve at spise med bestik, samling, spise en mad ad gangen, tale med små stemmer omkring bordet, ikke skubbe til hinanden under spisning mv. Medarbejderne spiser sammen med børnene. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Ud fra bl. Hjerne og Hjertet, dialog med forældrene, Tværs og Fri for Mobberi, laves der legegrupper med fokus på sociale relationer Medarbejderne er af til med i legen og hjælper til, hvordan man kan lege, for de børn der har brug for det. Dette kan med fordel yderligere systematiseres, så det også er en væsentlig del på eks. legepladsen om eftermiddagen 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad 4 Vi tager udgangspunkt i Ribes overordnet læreplan (6 læreplansteamer) og inddrager dette så meget som muligt i pædagogisk praksis. Dvs. vi udarbejder smitte modeller og vores fasebeskrivelser som systematisk understøtter Emner og projekter. Derved sikre vi at målene opnås. Via synlig dokumentation(billeder), skriftlig beskrivelser, tabulex i daginstitutionen, for forældre indblik i hvad der arbejdes med. Side 6 af 1

7 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. I Krop og bevægelse, Science. Bl. kan siges at ift. Science har vi kørt projekter som omhandler de naturvidenskabelige processer. Desuden har vi fokus på den undrende og undersøgende tilgang til børns læring. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi evaluere denne i området Læreplanen evalueres i området en gang årligt. 1. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Alle ansatte kender til Børne og Unge politikken og vi arbejde ud fra værdierne som er beskrevet i den, Der er fokus på respekt, anerkendelse og inklusion. Ligeså via Hjernen og Hjertet, hverdagsrutiner samt på team møder drøftes barnets progression og trivsel. TOPI bliver udarbejdet på alle børn og der bliver fulgt kontinuerligt op på disse målinger. Der er fokus på alle børn, også de som er mere end alderssvarende, som får udfordringer, der også er i deres nærmeste udviklingszone. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Vi evaluere alle læreplans temaerne via smitte model, fasebeskrivelse skema. Dernæst fremlægges vores læring, i plenum for hinanden. Vi evaluere vores projekter og reflektere og inspirer hinanden. Der er lavet gode faste rammer for evaluering, både på ugebasis, på større pædagogiske indsatser samt på områdets læreplansarbejde. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi arbejder målrettet med at læringsmiljøerne virker indbydende og synlig for læring for det enkelte barn. Vi har fokus på det enkelte barn og oplevelsen af læringsmiljøet. Vi har billeder på tingene. Side 7 af 1

8 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Der arbejdes meget med at synliggøre og udstille emner, som vi løbende arbejder med. Fx Science. Der udarbejdes dokumentationer over projekter, som er synlige både for forældre og børn. Endvidere er der indkøbt glasmontre, som står udenfor, hvert grupperum. Vi arbejder med æstetiske miljø, som skal virke indbydende, når børn og voksne træder ind i Kaskelotten. Det er en fin idé at illustrere læringsrum og læring for alle, som f.eks. det udvendige insekthotel, de ny indkøbte glasmontre, hvor det er muligt at fremhæve her og nu emner som børn er optagede af og som kan bruges som dialogpunkter både i børnehaven og i hjemmet. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Via Hjernen og Hjertet, dialog værktøjet, tværs møder, forældresamtaler. Vi er ligeså løbende i dialog med forældrene i hverdagen. Der er fulgt godt op både med hensyn til at måle børns trivsel samt at lave en indsats omkring de børn, hvor der er behov for en indsats. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. De inddrages vi dialog og interview. De inddrages vi dialog og interview. Til samling og påbegyndelse af projekter inddrages børnene, hvor de kommer med ideer til emnet. Personalet bruge denne viden, som børnene bidrager med til videre tiltag og udviklingen af projektet. Fx Laver personalet en forundersøgelse og fordybelse gennem Science på bænkebidere: Børnene blev interviewet og har tegnet bænkebidere. Ud fra forundersøgelsen tages der udgangspunkt, i det børnene allerede ved omkring bænkebidere og sammen gik de ud for at undersøge, undre sig og finde frem til ny viden omkring emnet. (Ipad bruges som digitale medier til at opsøge og undersøge viden.) Børnenes udsagn omkring, viden af bænkebidere bliver gjort synlig via. Dokumentationerne og tegninger. Der laves i afslutningen af emnet en efterundersøgelse af emnet og derved kan vi se at der er sket en læring. Gennem aktiviteterne har børnene fået en mere konkret viden omkring emnet. Det ses via tegningerne er blevet tydelige og detaljeret og børnenes udsagn er ligeså blevet udvideret. Børn bliver spurgt om deres miljø, men dette foregår ikke systematisk og dokumenteret, ligesom det ikke er helt synligt om børnenes syn bliver inddraget i børnemiljøet både hvad angår det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Side 8 af 1

9 Legepladsen er blevet opgraderet og motoriske udfoldelsesmuligheder i form af balancenet, gynger og legetårn. Der bør være opmærksomhed på eks. støj, hvor der er mange aktiviteter i gang på en stue. Dette kan løse både med struktur, fysisk lysdæmpning og evt. organisering, hvor stuen deles op, med halvdelen inde og halvdelen på legepladsen. Måling af støjniveauet kan evt. måles via forskellige støjmålingsapps på tlf elelr IPad. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Der arbejdes med Fri for Mobberi til samlinger og legerelationer, Der afholdes små teaterstykker for hinanden med fokus på relationer. Hvor børnene bliver hørt i det at være en god ven? Osv. Vi har løbende dialog med forældrene vedr. trivsel. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi arbejder hele tiden, med æstetiske børnemiljø, vi prøver at skabe stemninger via opsætning af det som der arbejdes med via. bl dokumentationen, vi kommunikationen anerkende til børn og voksne. Vi tilstræber os på at indrette læringsmiljøet ud fra barnet perspektiv bl. ved at tage børnene med på råd. Om morgen skaber vi ligeledes en stille og rolig atmosfære via lys. Medarbejder er opmærksomme på at de er rollemodeller, for hvordan rummene bruges og forklarer om strukturen til børnene. Der arbejdes med at skabe et æstetisk børnemiljø, hvor der er tænkt over alt fra dokumentation, til arbejde med stemninger osv. Rent praktisk en dialog om, der kan findes alternative løsning på at forhindre sand, blade mv at sætte spor særligt i indgangspartiet og om hvordan det kan forhindres at dette kommer videre ind på stuerne. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der bliver løbende fulgt op på trivselsvurderingerne på team møderne. Er der fokuspunkter eller handleplan på barnet, er der opfølgning indenfor 4-6 uger. 2. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Der er arbejdet med Kaskelottens læringsmiljøer, børnefælleskaber, børneperspektiv i læring. Side 9 af 1

10 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Der bruges dialogværktøjet med forældre. Dvs alle stuer arbejder med dette 0-2 årige, 3-4 årige og -6 årige 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Der er i fællesskab udarbejdet er dokument som er gældende for Overgange fra Dagpleje til Kaskelotten d og revideres igen på et evalueringsmøde d Der arbejdes målrettet i samarbejde med Dagplejen at få skabt rammerne for den gode overgang for det enkelte barn og at barnet får kendskab til daginstitutionsmiljøet inden opstart Ligeså at sikre at den viden omkring det barn med særlig behov, følger barnet og at den særlige pædagogiske indsats fortsætter. Struktur: PL holder 1-2 gange årligt- Evt. Fælles fokusområder, inspirationsaftener. Kaskelotten afholder d. 14 december 2017, inspirations event, hvor Dagplejen og bliver inviteret til Science projekt. Aftaler i mellem Kaskelotten og Dagplejen - Hver dagplejer aftaler 1 årligt formelt besøg i børnehaven. - Mulighed for uformelle besøg på legepladsen/først kontaktes via telefon. - Mulighed for at besøg i legestuen. (Tirsdage.) - Mulighed for at en dagplejer kan besøge børnehaven med / de stor børn, når de er i legestue. (De øvrige dagplejere passer dagplejerens små børn.) - Der er mulighed for at invitere dagplejen, hvis der holdes oplæg som vil være relevante. Der arrangeres andre fælles arrangementer. Dagplejens pædagogiske ledere: - Ansvar for TOPI, overført til inst. Tobi overlevering kunne være bedre (Dette punkt evalueres næste gang.) - Indkalder til overlevering ved behov. - Særligt ansvar for informationer vedr. børn med særlige behov. - Overleveringsmøde, sikre alle relevante faggrupper er med. Der er tydelige og formelle rammer for overlevering fra dagplejen til børnehaven. Der mangler dog reelt at Tobi er ajourført for alle børn, så der sikres en tidlig indsats, hvor der er behov samt en kontakt på samme niveau, der hvor der modtages børn fra de private pasningsordninger. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Der arbejdes ud fra SMART SKOLESTART med skolerne. Årshjul for samarbejde mellem Vadehavsskolen og Område Ribe Dagtilbud. Indholdet; førskole samarbejde læringsstrategier, evalueringer. Dagtilbud gennemgår alle børn med henblik på skoleparathed. Der informeres for, hvad der er blevet arbejdet med i Institutionen målrettet kommende skolebørn. Bl. hvordan arbejder børnehaven med skoleparathed? - Personlige forudsætninger-fx at være nysgerrig og have gå på mod - Sociale forudsætninger Fx vise empati og samtidig have robusthed. - Motoriske forudsætninger- Fx holde på en blyant, osv. - Sproglige forudsætninger- fx forstå en kollektiv besked. osv. Side 10 af 1

11 Pædagogen deltager i fælles oplæg i samarbejde med skolen på et informationsmøde for kommende skolesøgende børn. Endvidere har skolen og Dagtilbud 2 gensidige besøg og der er overleveringsmøde vedr. alle børn og udsatte børn, Dagtilbud, førskolen og bh. klasseledere. Ved udsatte børn, deltager pædagogisk leder, forældre og eksterne samarbejdspartner. Der skal bruges Topi. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Der arbejdes ud fra SMART SKOLESTART med skolerne som er lavet i samarbejde med Dagtilbud. Fælles invitationer til skolesøgendebørn og daginstitutioner. Ens oplæg til informationsaftner sammen med skole. (Skolestartfolder.) 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Der er i sammenarbejde med skolen udarbejdet en plan for kommende skolebørn. Vi har en repræsentant fra Kaskelotten som holder oplæg for kommende forældre til skole. Der informeres for, hvad der er blevet arbejdet med i Institutionen målrettet kommende skolebørn. Bl. hvordan arbejder børnehaven med skoleparathed? - Personlige forudsætninger-fx at være nysgerrig og have gå på mod - Sociale forudsætninger Fx vise empati og samtidig have robusthed. - Motoriske forudsætninger- Fx holde på en blyant, osv. - Sproglige forudsætninger- fx forstå en kollektiv besked. osv. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Ja, Pædagogisk leder forklare omkring Institutionens værdier osv. Primærpædagogen holder en samtaler med forældre vedr. praksis og om der er specielle hensyn der skal tages til barnet Når barnet tilbydes en institutionsplads i Kaskelotten, vil vi gerne have at forældrene tager kontakt til institutionen for at aftale et introduktionsmøde forinden børnehavestart Dette møde er ofte med barnet, hvor barnet møder børnene på stuen og personalet i Kaskelotten. Mødet afholdes af pædagogisk leder. Efterfølgende overtager primærpædagogen og forklare omkring indkøring, hvor der tages udgangspunkt i; - 1. dag i børnehave med forældre. 2.dag med forældre- hvis det er muligt er det en god ide- at forældrene forlader børnehaven 1-2 timers tid så barnet oplever at forældrene kommer igen. 3. dag i børnehaven en kort dag uden forældrene, hvis barnet er tryg ved det. Når tiden nærmere sig til børnehave start. Er det en god ide igen at gå forbi institutionen- så barnet oplever at her har barnet været før og som forældre er man altid velkommen til at lege med sammen med sit barn på legepladsen. - Praktisk : - Køb en madkasse, som dit barn kan åbne. - Hvis barnet er på vej til at smide sut og ble- så gør det i god tid forinden børnehavestart eller vent til barnet er trug ved institutionen. Side 11 af 1

12 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ja, der afholdes samtale via Hjernen og Hjertet. Der arbejdes med på vej til skole, hvor forældre og pædagogen vurdere barnet via Hjernen og Hjertet. Dernæst afholdes der forældresamtaler for drøftelsen af barnet udvikling samt videregivelse af oplysninger til skolen. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Det er vigtigt for barnet trivsel, at der er sammenhæng i indflydelse og ansvar for barnet hverdag mellem hjem og institution. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid. Det er vigtigt for os at forældre er trygge ved at komme i institutionen og at vi har en god dialog med forældrene, så de trygt kan komme til os med deres tanker og oplevelser de har som vedr. barnets hverdag. Ved barnet opstart vil der være et møde primærpædagog. Ved behov deltager den pædagogiske leder. Desuden vil der daglig være kontakt mellem forældre og personale. Ligeså er der altid mulighed for at aftale samtaler efter behov både fra forældre og personalet side. Der er meget kort beskrevet på Kaskelottens hjemmeside, hvordan opstarten er i børnehaven (ca. 1 times møde med primærpædagog) og derefter møder efter behov. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Der afholdes forældresamtaler, planlagte tværs møder og via Topi. Forældresamtaler efter behov. Forældre tilkendegiver i Forældretilfredshedsrapporten at de gerne vil have mere information omkring deres børns trivsel og udvikling samt næsten halvdelen af forældrene oplever information om aktiviteter, tiltag og generelt i nogen eller lav grad. Dette område kan der med fordel udvikles på gerne i samarbejde med forældrene. 3. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad 4 Vi bruger en del vejledninger enten fra tværfagligsamarbejdspartner, forældresamtaler. Forældre for ofte anvisninger, hvad de som forældre kan bidrage til at sikre barnets udvikling. Det kan være opfordring til at læse dagligt med deres barn for at styrke sproget, gå på biblioteket osv. Der kan med fordel sættes systematisk ind eks. via planlagte aktiviteter i læreplanen om understøttelses af alle børns læring i hjemmet, så der sikres en råd tråd for alle børns læring mellem institution og hjem. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Der er overordnet nogle emner, som der fremadrettet arbejdes videre med. Ønsker en større besvarelse fra forældrene. Det anbefales at forældrene enten i forældreråd eller forældrebestyrelse inddrages i arbejdet med Forældretilfredshedsmålingen. Side 12 af 1

13 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Et åbent og tæt samarbejde institutionen og forældre imellem bidrager til barnets trivsel og udvikling. - At pædagogerne har en professionel pædagogisk viden og tilgang til forældresamarbejde. - At institutionen samt familie samarbejder omkring barnets og børnefælleskaber. - At ledelsen er bevidst arbejder med udvikling af medarbejdernes kompetencer. - At ledelsen sikre informationer via tabulex og opdatering af hjemmeside. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Der er en brand og evakueringsplan instrukser på grupperummene. Alle er blevet gjort bekendt med hvad, der skal gøres i tilfælde af brand. Evakueringsøvelse er blevet øvet ud fra planen som er opsat på stuerne. (Revideret i 2017.) 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Brand og evakueringsplan 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Side 13 af 1

14 DS/EN punkt 8.2.7C Foto 4. udskiftning af slidte eller defekte del, Udskiftning d Der er udarbejdet en risikovurdering DS/EN gynger. Frihøjden på gyngerne skal være 400mm og er på 300mm 0g 20mm. På gyngens afstand til jorden. Der er udarbejdet 2 risikovurderinger på gyngerne de foreligger på hjemmesiden og legepladsmappen. Dialog om systematisk og synlig handleplan for opmærksomhedspunkter i legepladsrapporten herunder om der kan findes løsninger der ikke udfordre sikkerheden (gynger i for lav højde). 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Ventilations systemet er blevet tjekket op. Nogle dele er blevet udskiftet. Ja, der er blevet opsat håndssprits dispenser på stuerne og ved indgangen til vuggestuen så forældrene ligeså kan bruge dette. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja, personalet har kendskab til sundhed og hygiejne både via p- møder og opsætning af diverse opslag 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %:67 Der skal være 100% certificeret personale i afdelingen, med mindre der er medarbejder der umiddelbart mangler at komme på kursus. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Der udarbejdes et skema ved et barns tilskadekomst. På legepladsen laves der daglig tjek ift. til sikkerhed. Der bliver løbende renoveret legeredskaber samt udskiftning at disse. Vi er opmærksomme på, at det ikke ligger legetøj og flyder på gulvet, som børnene og ligeledes voksne kan falde over disse. Vi rydder op efter diverse måltider og fejer. Side 14 af 1

15 Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Science projekt, kost politik og Krop og bevægelse. I 2018 arbejder vi med sprog. 0. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad 4 Alle er bekendt med EK- net, dog kræver det tid for medarbejderne at finde rundt i diverse tilbud. Hjernen og Hjertet er medarbejderne især pædagoger bekendt med, og arbejder i, med opfølgninger i Topi, hver 4-6 uge. Egenrapport udarbejdet af: Pædagogisk leder Lisette k. Lindblad. Dato:4/12-17 (Besvares af tilsynssted) Side 1 af 1