Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Tarphagevej Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Pædagogisk leder Gudrun Løkke, pædagog Bodil Vestergaard Just og pædagog Christina Holck Damsgaard Tilsynsførende Mette Bjørn Tilsynsdato Tilsynets vurdering 1: Personalets sammensætning og kompetencer I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) I middel gra (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Tarphagevej er med en pædagogandel på 53,4% under Esbjergs Kommunes minimumsgrænse på 60% pædagoger. Personalet har været på en del af områdets fælles læringskurser og der bruges sidemandsoplæring ved særligt ITværktøjer. Udvikling på dette område er der lægges uddannelsesplaner både for team og for den enkelte. Opmærksomhed på, at kompetenceudvikling sker ud fra den enkeltes ønsker, men også ud fra tiltag, lovkrav mv. 2: Børns læring og udvikling I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) I middel grad (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra en SMITTE lignende model i tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter. Der tages udgangspunkt i dette ved 1-3 læringsstyrede aktiviteter ugentlig ligesom der ofte tages spontane aktiviteter op. Der arbejdes med aldersopdelte grupper. Udviklingspotentiale er at der indarbejdes en større systematik om indsatserne, hvor der tages udgangspunkt i den nuværende gruppe eller barns kompetence. Dette kan gøres ved forundersøgelser, gerne via Dialogværktøjet eller målrettet det læringstema der skal i gang. Dataindsamling, indsats og eftermåling kan både bruges som dokumentation og til evalueringsbrug. 3: Børns trivsel I meget ringe grad (1 point) Bemærkning I lav grad (2 point) I middel grad (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Side 1 af 13

2 Alle børns trivsel bliver målrettet vurderet og der er god og hurtig dialog med forældre såfremt der er brug herfor. Der er en god og anerkendende tone i afdelingen. Afdelingen fremtræder indbydende med valg af indretning, der er multifunktionsduelig. Børnenes perspektiv omkring børnemiljøet både hvad angår det fysiske, psykiske og æstetiske miljø skal sikres jf. Dagtilbudsloven. Dette kan evt. gøres ved hjælp af DCUM s materiale Dagtilbudstermometeret eller ved brug af andre indsatser, som f.eks. det i egenrapport beskrevne forløb, hvor børn skal dokumenterer, hvad de trives med (eller ikke er så vilde med) i form af at tage billeder. 4: Overgange I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) I middel grad (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Der er ene del dagplejere der kommer på besøg inden børn skal starte i børnehaven og med nogle en dialog om barnet, men dette sker ikke systematisk. Der er stor vilje i afdelingen til optimere dette samarbejde både hvad gælder kommunale og private aktører. Der er endvidere fokus på at interne overgange kan optimeres med besøg og systematisk overdragelse til børnehaven fra vuggestuen. SMART skolestart er kommet godt i gang og der er god kontakt til de nærmeste kommunale skoler. Fremadrettet bør der tænkes procedurer ind for også overgange til og fra private aktører. 5: Forældresamarbejde I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der er beskrivelse for forældresamarbejdet på afdelingens hjemmeside. Der er jævnlig dialog med forældre om børnenes hverdag og trivsel og personalet står gerne til rådighed med råd og vejledning, såfremt det ønskes. Der kan med fordel fremadrettet arbejdes systematisk med alle børns læring i hjemmet (kan evt. indskrives med forslag til forældre når de pædagogiske aktiviteter planlægges), så børn oplever en rød tråd mellem institution og hjem. I forældretilfredshedsundersøgelsen angiver en stor del af forældrene at de i nogen grad at de får information om deres barns trivsel, læring og udvikling samt at de får hjælp til at støtte barnets udvikling og læring hjemme. Forældre bør inddrages i dialog om, hvordan dette samarbejd kan højnes. Eventuelle straks-henstillinger Pædagogandel skal højnes til minimum 60% hurtigst muligt. Eventuelle udviklingspunkter Side 2 af 13

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Sædding-Gjesing område, Afdeling Tarphagevej Adresse Tarphagevej 20 Tlf. og , gudl@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder Gudrun Løkke Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige 13 Antal indmeldte 3-6 årige 43 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) 37 Side 3 af 13

4 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: 90 (77,5) 3-6 årige: Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner Seniorjob 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 11,6 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Dagtilbuddet bemærkning: PLM er ved at blive implementeret, flere pædagoger har benyttet sig af tilbuddet Fælles fokus på læring arrangement. Vi har haft fælles kompetenceudvikling i området, hvor der bl.a. har været fokus på kerneopgaven. En af pædagogerne har været på malekursus succesbilder, der har været sidemandsoplæring i forbindelse med IT/Tabulex. Medarbejderne efterlyser en målrettet og systematisk kompetenceudviklingsplan. Der ønskes lidt mere tid til at komme afsted i hverdagene og tid til øvelse i de digitale færdigheder. Medarbejderne ser positivt på videreuddannelse. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har fastansat 2 pædagoger i vuggestuen, for at højne det faglige kvalitet og for at undgår konstante løsansættelser. Der skal være konstant fokus på at afdelingen som minimum har 60% ansatte pædagoger, hvilket er det politiske fastsatte niveau i Esbjerg Kommune. Side 4 af 13

5 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Dagtilbuddet bemærkning: Vi reflekterer over pædagogisk praksis i forbindelse med evaluering af vores temauger, på børneudviklingsmøder/stuemøder og fælles personalemøder i huset. Der opleves forskellig pædagogisk praksis i afdelingen (italesat af medarbejdere og observeret ved anmeldt og uanmeldt tilsyn). Der efterlyses en fælles pædagogisk praksis i afdelingen i lighed med de tiltag der er gjort omkring fællesrummet og at der skabes fælles struktur, rutiner og regler i afdelingen. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Dagtilbuddet bemærkning: I vuggestuen er der faste rutiner med formiddagssamling (sang), vuggestuen griber børnenes interesser og tilrettelægger efter det. Vuggestuen arbejder også med tilrettelagte projektuger: Kultur- og kulturelle udtryksformer og værdier, Krop og bevægelse, Natur og Naturfænomener. Børnehaven arbejder med planlagte projektuger ligesom vuggestuen, aldersopdelte grupper, hverdagsrutiner i forbindelse med spisning, samling, garderobetid. Vi har mange spontane aktiviteter (kreative aktiviteter, leg og ture). Der arbejdes både med planlagte og spontane aktiviteter ca.1-3 gange om ugen, alt efter om det er vuggestue eller børnehave. Der arbejdes ud fra en SMITTE lignende model. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Dagtilbuddet bemærkning: Vuggestuen arbejder med velkomst og afsked, faste rutiner i forhold til mad, morgensamling og putte ritualer. Børnehaven har faste rutiner omkring måltid, jævnligt håndvaskekursus, egen påklædning, så at børnene bliver selvhjulpne. Vi forventer at børn og forældre siger goddag og farvel. Vi er enige om at børnene skal have et godt sprog og tale med respekt for hinanden. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Dagtilbuddet bemærkning: Vuggestuen hjælper børnene med sætte ord på hvis børnene vil lege med nogen, eller hvis nogen bliver ked af det. I børnehaven arbejdes der med Fri for mobberi og at børnene udtrykker sig verbalt. Vi prøver at lære børnene at være inkluderende, men også kende egne grænser. Vi har arbejdet med at skabe rum i rummet, for at skabe lege/læringsmiljøer på de enkelte stuer, som er med til at understøtte venskabs- og kammeratskabsdannelse, men også til fordybelse. Side 5 af 13

6 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Dagtilbuddet bemærkning: I vuggestuen arbejdes der målrettet med sprog (sanglege) og personlige kompetencer Selvhjulpenhed. Vi arbejder altid med alle læreplanstemaer. I perioder har vi mere fokus på natur, krop og bevægelse eller kultur og kulturelle værdier og udtryksformer, men sprog, personlige og sociale kompetencer arbejdes der altid med. Der er ønske om en ugentlig aktivitetsplan for læring, så det sikres at planer bliver gennemført også ved f.eks kursusdeltagelse og sygdom. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Dagtilbuddet bemærkning: Vi har haft fokus på: Natur og naturfænomener, Krop og bevægelse og Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier. I alle tre temaer indgår vores 3 grundforudsætninger: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling. Vi arbejder altid med vores 3 grundforudsætninger. Vi arbejder med SMART skolestart målrettet arbejde med de kommende skolebørn. Ved siden af har vi aldersopdelte grupper. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Dagtilbuddet bemærkning: Temaer bliver evalueret efter endt forløb, og vi bruger evalueringen i planlægning/smtte af næste forløb med samme tema. Planlægnings- og evalueringsaften er fastlagt, og der udarbejdes SMTTE for hver temaer, som vi bruger til evalueringen. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Dagtilbuddet bemærkning: Vi arbejder i høj grad med barnets progression i de aldersopdelte grupper og i særdeleshed i hverdagsrutinerne, hvor vi kan se om barnet er alderssvarende. Vi sparrer med hinanden om det enkelte barns udvikling. Hvis der er behov, henter vi hjælp fra andre relevante fagpersoner. Dialog med PL om mulighed for yderligere brug af dialogprofil, så der indsamles data til brug for en målrettet indsats i den pædagogiske indsats (hvad har gruppen/det enkelte barn brug for lige nu ud fra evidens). Dette vil tilgodese en systematisk tilgang, der sikrer målrettet indsats og målbar progression. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Dagtilbuddet bemærkning: Det pædagogiske arbejde bliver evalueret på personalemøder, hvor hele huset i deltager, på børneudviklingsmøder på stuerne og på tværs i børnehaven. Når vi arbejder med emner bliver det skema evalueret. Side 6 af 13

7 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Dagtilbuddet bemærkning: Alle stuer arbejder med at læringsmiljøet er inkluderende og tilpasset de enkelte børns niveau. Vi er imødekommende og anerkendende over for børnene, så at det er et trygt sted for børnene at være, hvor der er plads til at eksperimentere og turde begå fejl. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Dagtilbuddet bemærkning: I vuggestuen og børnehaven er der meget fokus på hverdagsrutiner og hverdagslæring. Vi har arbejdet med vores pæd. praksis på tværs i børnehaveafdeling, så at børnene oplever en ens holdning fra de voksne på legepladsen og i fællesrum. Vi har arbejdet med brugen af vores fællesrum, så at fællesrummet bliver en aflastning til stuerne om morgenen og for at skabe rum til fordybelse og læring. Rigtig fint at der er opmærksomhed omkring fælles praksis i hele afdelingen. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Dagtilbuddet bemærkning: 2 gang om året laver vi TOPI. Der bliver lavet dialogprofiler ved hver overgang og overleveringsprofiller ved overgang til skolen. I TOPI har vi et gult og et rødt barn. Vi bruger TVÆRS enhedsmøderne, psykolog, talepædagog, fysioterapeut når der er bekymring for et barn. I forbindelse med vores ressourcebarn har vi samarbejde med flere fagpersoner. Vi har en god daglig dialog med vores forældre og opfanger tit tidlig deres evt. bekymring. Vi arbejder jævnligt med Fri for mobberi, for at sikre trivsel og en god tone blandt vores børn. Der er god opmærksomhed omkring tidlig indsats. Såfremt der mangler hurtig opfølgning, skal det sikres at denne bliver iværksat. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Dagtilbuddet bemærkning: Vi prøver at aflæse børnenes interesser og tilgodeser deres behov i indretning, aktiviteter og tilbud. Godt der er opmærksomhed omkring børns interesser. Der skal jf. Dagtilbudsloven laves en særlig børnemiljøvurdering. Til dette brug kan der evt. anvendes DCUMs værktøj Dagtilbudstermometeret, men afdelingen har også gode ideer omkring at lade børn dokumentere deres miljø i deres øjenhøjde med f.eks at tage billeder af det de trives med mv. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Side 7 af 13

8 Dagtilbuddet bemærkning: Vi bor i en 2 år gammel institution med mange læringsrum både inde og ude. Afdelingen fremtræder overalt rigtig indbydende ligesom der er gennemtænkt f.eks. hvordan lyddæmpende materialer kan anvendes både som dekoration og til daglig brug af børnene. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Dagtilbuddet bemærkning: Vi styrker børnenes relationer imellem og arbejder med Fri for mobberi. Vi mener at et godt forældresamarbejde grundlæggende er med til at styrke børnenes legerelationer. Vi arbejder med aldersopdelte grupper, som også er med til at styrke børnefællesskaber på tværs af stuerne. Der opleves en god og anerkendende tone. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Dagtilbuddet bemærkning: Der er generel en god atmosfære i vores hus. Der er udsmykning i alle rum, som dokumenterer det børnene har lavet eller de har været med til. Det er smukke omgivelser at komme ind i, det er lyst og indbydende. Se fysisk børnemiljø. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Dagtilbuddet bemærkning: Når der er bekymring for et barn i TOPI bliver der lavet ressourceprofil og fokuspunkt i TOPI, samt vi holder en samtale med forældrene, hvor der bliver lavet en handlingsplan og ressourceprofil. Ved de røde børn er handlingen sat i gang. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har ikke iværksat yderligere tiltag i gang vedr. børns trivsel på baggrund af sidste tilsyn Overgange besvares af tilsynsstedet Side 8 af 13

9 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Dagtilbuddet bemærkning: Vi laver dialogprofiler ved børnenes overgang fra vuggestue til børnehave og holder overleveringsmøder. Barnets bog følger barnet fra vuggestuen til børnehaven. Vi er et lille hus med åbne døre fra vuggestue til børnehave, som gør at børnene naturligt søger over i børnehaven, når de er ved at være klar til det. Først og sidst på dagen er børnene samlet i fællesrummet, eller på en af stuerne, som gør at vuggestuebørnene har et godt kendskab til alle voksne i huset og er tryg i hele huset. Der er ønske om at have større dialog omkring interne overgange f.eks. ved at vuggestuebørn kommer på besøg i børnehave de sidste 14 dage inden overgang. Der er gode intentioner omkring fællesrummet som samlende base for både vuggestuebørn og børnehavebørn, men reelt er mange vuggestuebørn hentet eller kommer så sent at de ikke bliver en del af dette. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Dagtilbuddet bemærkning: Området er ved at lave en overgangspolitik fra dagplejen til børnehaven. Dagplejerne har mulighed for at komme på besøg et par gange per år efter aftale med institutionen. Hvis dagplejerne har mulighed for det, kommer de på besøg når en af deres børn skal starte hos os. En del af dagplejerne er gode til at komme på besøg inden barnet skal starte op i børnehaven og man vil rigtig gerne dialog, så barnet får den bedst mulige opstart. Dagplejere fra både kommunale og fra privat regi er velkommen til komme også ind på stuerne efter aftale. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Dagtilbuddet bemærkning: Vi har på Tarphagevej en skolebørns gruppe, som arbejder målrettet på, at sikre børnene en god overgang fra børnehave til skole. Der arbejdes med hverdagsrutiner, legeskrivning (protokol), turtagning, respekt for forskellighed og for hinanden, samt samarbejde. Udgangs punktet er de læringsmål og aktiviteter, der er beskrevet i de sammenhængende mål. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til SMART skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel. Vi har i fællesskab udarbejdet en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er en rød tråd i de indsatser og aktiviteter, der udføres i forhold til det enkelte barn. Side 9 af 13

10 Der er god opmærksomhed og samarbejde omkring overgang til de to nærliggende skoler, hvor der er mulighed for besøg på skolen og skolen kan komme på besøg i afdelingen. Der kan med fordel tænkes procedure ind for opstart i private skoler. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Siden sidste tilsyn er samarbejdet i forbindelse med SMART skolestart blevet yderligere formaliseret. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Dagtilbuddet bemærkning: Der er et møde med forældrene inden opstart i dagtilbuddet, samt at der udleveres en folder til forældrene. Efter ca. 3. måneder holder vi en samtale med forældrene, for at høre hvordan deres og barnets oplevelser er med institutionen, og om vi skal have lavet nogle justeringer. Hvert forår/efterår tilbyder vi en samtale til de forældre, som måtte have behov. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Dagtilbuddet bemærkning: I løbet af efteråret holdes der individuelle samtaler med forældrene, hvor vi nu tager udgangspunkt i dialogprofilet (før DPU eller SPU). Hvis der er nogle arbejdsområder for forældrene eller os, laver vi i fællesskab en handlingsplan. Ca. 1.5 mdr. før skolestart laver institutionen en overgangsbeskrivelse til skolen, som forældrene skal godkende og evt. kommentere. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Dagtilbuddet bemærkning: På vores hjemmeside under Forældresamarbejde er vores forældresamarbejde beskrevet. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Dagtilbuddet bemærkning: Vi er jævnligt i dialog med forældrene om deres barns hverdag, trivsel og udvikling. Forældrene kan efter behov bede om en samtale med os. Hvis vi syntes der er behov (TOPI) beder vi om en samtale. Både forældrene og vi kan bruge TVÆRS samarbejdet i forbindelse med sparring eller supervision. Der kan med fordel være opmærksomhed på jf. Forældretilfredshedsundersøglesen at en del forældre savner yderligere information omkring deres barns trivsel, læring og udvikling. Side 10 af 13

11 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Dagtilbuddet bemærkning: Vi er gerne behjælpelig med råd og vejledning hvis der er problemer eller hvis forældrene beder om hjælp. Hvis vi finder ud af at barnet har nogle områder, hvor forældrene kan øve lidt med barnet, så nævner vi det. Læring i hjemmet kan med fordel tænkes bredere ind, så det ikke kun er der, hvor der er særlige udfordringer der er opmærksomhed omkring det. Det kan være opmærksomhed omkring hverdagsrutiner mv. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har talt om det på personalemøde. Vi skal blive bedre til at skrive om det vi har lavet i løbet af dagen på TABULEX, samt bruge funktionen Aktivitetskalender noget mere. Hvis der er tid, skal vi give forældrene en lille god bemærkning om deres børns hverdag med på vejen. Det anbefales at forældrene drages ind i hvordan de gerne vil inddrages i alt fra information omkring trivsels og udviklingsmålinger, støtte i hjemmelæringsmiljøer samt medinddragelse i barnets trivsel, læring og udvikling. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har indført dialogprofil og laver overgangsbeskrivelser til skolen. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Dagtilbuddet bemærkning: Ja, der er lavet evakueringsplaner og brand- og evakuerings instruks. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har automatisk brandalarmeringsanlæg, som skal testes ca. hver anden måned. Side 11 af 13

12 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? Angiv dato: Evakueringsøvelserne har bl.a. givet fokus på, hvor lang væk IPad virker (til brug for at sikre alle børn er ude) mv. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Dagtilbuddet bemærkning: Fejl og mangler er blevet lavet og siden er de fejl, som er kommet også blevet lavet. (Sandkassekanten). Legepladsrapporten ligger på afdelingens hjemmeside. Der skal dog ligeledes være en handleplan på udbedring af mangler og hvornår der er fulgt op på dem (som anført her sandkassekant udbedret). 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Dagtilbuddet bemærkning: Årets tema er: forkølede vuggestuebørn, med fokus på håndhygiejne og håndsprit. Vi har gennemgået Håndhygiejne i vuggestuen og hvordan kan vi forbedre hygiejnen i vuggestuen eller er vores procedure i orden. Vi er blevet anbefalet engangsforklæder, når vi skifter børn med flydende afføring (er taget i brug), samt aftørre puslepladsen med % sprit efter hvert enkelt barn. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Dagtilbuddet bemærkning: Ja. Der er fokus på hygiejne og håndhygiejne, især efter toiletbesøg og før madlavning. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? Side 12 af 13

13 Angiv %: Vi har haft kursus den Lige nu er 78% I 2016 var 100% certificeret. Pt. mangler en nyansat pædagog kursus, samt 1 mangler at certificere sig, men går i gang hurtigst muligt. Alle medarbejder skal være certificerede senest en måned efter praktisk kursus. Afdelingens opdaterede certifikat skal være synligt i institutionen og meget gerne på hjemmesiden. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Dagtilbuddet bemærkning: Ansvar og sikkerhed er beskrevet under: ansvar og opsyn på legepladsen, regler for opsyn, børns sikkerhed på puslebordet, turregler, sovende børn. Alle retningslinjer ligger i vores mappe med retningslinjer, samt at der er udarbejdet en Kvikguide til nye medarbejdere, som de skal gøre sig bekendt med hurtigst mulig efter start i huset.. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Dagtilbuddet bemærkning: Vi lægger vægt på at give børnene gode vaner for omgang med hinanden og andre. F.eks. bordskik, bede om hjælp til ting man ikke selv kan klare. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Dagtilbuddet bemærkning: Vi er fortrolig med EK nettet og Hjernen og hjertet. Vi hjælper hinanden, hvis vi er i tvivl. Egenrapport udarbejdet af: Gudrun Løkke Dato: Side 13 af 13