Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Børnehuset Katamaranen Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Diana K. Rasmussen (pædagog), Lene Schack (pædagog) og Lisbeth Klemmesen (pædagogisk leder) Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 20. december 2017 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling har der været særligt fokus på at implementere grundtankerne fra PLM. Der arbejdes med PLM i alle teams, hvor der er taget afsæt i konkrete udviklingsområder i det pædagogiske arbejde med hverdagsrutinerne. Der arbejdes med løbende refleksion af praksis, og der vil fremadrettet være fokus på at fastholde og udvikle arbejdet med refleksion over praksis. I 2018 og fremefter skal afdelingen arbejde med natur som særligt indsatsområde, og i den forbindelse vil der blive igangsat et kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Myrthue. I forhold til personalesammensætningen anbefales det at have opmærksomhed på at fastholde en pædagogandel på minimum 60% pædagoger. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra en årsplan, der er gældende for hele området. Årsplanen indeholder tre temaer; Kultur, Natur og Krop/bevægelse hvor de øvrige læreplanstemaer integreres løbende i det pågældende tema. Det anbefales, at læreplanens mål og aktivitetsbeskrivelser indgår mere eksplicit ift. det konkrete temaforløb og de daglige aktiviteter. Der har i efteråret været særlig fokus på hverdagsrutinerne i den pædagogiske praksis med målrettede tiltag ift. at understøtte børnenes læring og udvikling. Alle teams har udarbejdet en SMTTE for deres fokusområde og det anbefales at gøre brug af SMTTE som metodisk tilgang i flere pædagogiske aktiviteter. Der skal fremadrettet fokus på evaluering af den pædagogiske læreplan og generelt evaluering af det pædagogiske arbejde. God opmærksomhed på arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvor der tænkes i rum, indretning og aktiviteter, så børn med særlige behov bliver inkluderet. Side 1 af 12

2 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der bliver arbejdet systematisk med TOPI og lavet opfølgning på de børn, hvor der er lavet fokuspunkter. Der er opmærksomhed på at skabe et godt børnemiljø med særlig vægt på at skabe trygge rammer og give gode lege- og læringsmuligheder for børnene. Der kan med fordel arbejdes mere systematisk med udvikling af børnemiljøet. Det skal fremadrettet sikres, at børnenes perspektiv på børnemiljøet bliver inddraget, eksempelvis igennem børnesamtaler med de ældste børn (se udviklingspunkt). 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er et godt samarbejde omkring de interne overgange samt overgang fra dagplejen, hvor områdets dagplejere og børn kommer på faste besøg i afdelingen. SMART-skolestart er implementeret med overordnet plan for hele området. Derudover er der udarbejdet et lokalt årshjul for Katamaranen og afdelingsskolen, hvor mål og plan for overgang til skolen er beskrevet. Der arbejdes målrettet med skolegruppen, hvorfra der følge en pædagog med over i skolen i førskoleforløbet. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er et godt samarbejde med forældrene med forældresamtale ved opstart i afdelingen samt ved overgange. Der vil fremadrettet blive afholdt forældresamtale en gang om året med afsæt i Dialogværktøjet. Forældrerådet er meget aktive omkring arrangementer for forældre og børn. Forældretilfredshedsmålingen har været drøftet med personalet. Selv om der er en lille svarprocent, anbefales det, at inddrage Forældrerådet i resultatet af undersøgelsen for at få deres perspektiver på besvarelsen og evt. ideer til at udvikle samarbejdet. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn, hygiejnetilsyn og legepladsinspektion. Udbedringer og handleplan ifm. legepladsinspektion er foretaget. Øvrige bemærkninger Tilsynsrapport og den kommende legepladsrapport skal ligge på afdelingens hjemmeside. Desuden anbefales det, at den pædagogiske læreplan også er på hjemmesiden. Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Arbejdet med at inddrage børnenes perspektiv ift. børnemiljøet: Der skal fremadrettet arbejdes mere målrettet med at inddrage børnenes perspektiv. Det skal sikres, at børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Der skal udarbejdes en handleplan for hvordan dette sikres. Side 2 af 12

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Børnehuset Katamaranen, Hjertinggården og Sjelborg børnehave Adresse (alle) Hjertingparken 386 og Langliparken 7, 6710 Esbjerg V Tlf. og lik5@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Lisbeth Klemmensen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 25 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 78 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: 80 timer i Hjertinggården og 96 timer i Sjelborg 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: 28 i Hjertinggården og 119 i Sjelborg Side 3 af 12

4 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Flex job 30 timer (4 timer) 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 19,6 Der har været flere langtidssygemeldinger inden for de seneste 12 mdr. i afdelingen. Der afholdes omsorgssamtaler og der er sat et generelt fokus på det gode arbejdsmiljø. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Dagtilbuddet bemærkning: der arbejdes målrettet med Plm, kommunikation og spørgeteknik samt tidligopsporing/dialogværktøj Der er fokus på kompetenceudviklingen inden for PLM. En del medarbejdere har været med på temadage arrangeret af P&U. Medarbejderne har endvidere været på kursus i P&U omkring udarbejdelse af SMTTE. I 2018 og fremefter skal afdelingen arbejde med natur som særligt indsatsområde, og i den forbindelse vil der blive sat gang i et kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Myrthue. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: I Sjelborg børnehave er medarbejderne i de to huse sammensat efter deres kompetencer og erfaring. Der er ansat tre nye medarbejder inden for kort tid, hvilket har tilført meget nyt. I Hjertinggården har fokus været på at skabe teams som samarbejder bedst muligt om de udfordringer der i børnegruppen. Siden egenrapporten er blevet udarbejdet er der blevet ansat en pædagog på deltid (20 timer). I afdelingen er der således nu en personalesammensætning på 60% pædagoger og 40% medhjælpere. Det anbefales, at have opmærksomhed på at fastholde en pædagogandel på minimum 60% pædagoger. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Dagtilbuddet bemærkning: der er lavet teammapper med dagsorden til teammøderne, så alle teams får fulgt op på tidligopsporing og afholdelse af samtaler. Vi har i september og oktober måned arbejdet målrettet med plm hvor hvert team ud fra 4 D modellen har gennemført et forløb som er fremlagt på et personalemøde for alle medarbejder. Refleksion på børn ud fra fokuspunkterne sker løbende på teammøder, efter samtaler og i TOPI perioderne. PLM er præsenteret for alle medarbejdere i området til en fællesintroduktion. Der arbejdes med PLM i alle teams, hvor der er taget afsæt i pædagogisk praksis i hverdagsrutinerne. De enkelte teams har udvalgt et fokusområde, som de har lavet en SMTTE for og arbejdet med tiltagene. Arbejdet med løbende refleksion over børnenes udvikling og læring (bl.a. ift. fokusområde) skal fastholdes og udvikles. Afdelingen har fint valgt at arbejde med konkrete, afgrænsede indsatser ift. børnenes udvikling. Ift. refleksion over egen praksis anbefales det at fastholde fokus på dette, bl.a. kan medarbejderne laver mindre filmoptagelser af deres interaktioner og bruger dette som refleksionsmateriale. Side 4 af 12

5 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Dagtilbuddet bemærkning: Der ofte gang i pædagogiske aktiviteter, som involvere børn, forældre og bedsteforældre. Der har været aktiviteter som høstfest hvor der er blevet produceret saft, marmelade, brød, kage osv. Børnene bød deres forældre på morgenmad. Halloween blev fejret med manér. Børnene arbejde med græskar og tegnede/malede græskar, lavede græskar suppe, samt uhyggeligt pynt til stuerne/husene. Det hele endte med fest hvor 230 per. deltog i Sjelborg. Der har været solfest en tradition som gå mange år tilbage. I ugerne op til solfesten laves der sole i mange forskellige slags materialer og der bruges forskellige teknikker. Vores elcykler bliver flittigt brugt af vuggestuen, hvor spontan ture bringer dem vidt omkring. Når enkelte børn har haft brug for en lille pause fra gruppen, så er turen enkelte gange gået til kirken hvor de har sunget sange. Vi har også fået monteret nye låger på gangen, som gør det muligt at lave små læringsrum. I Sjelborg har der været en ekstra opmærksomhed på en gruppe kommende skolebørn som er flyttet fra Hjertinggården. de pædagogiske aktiviteter har i en periode været rettet mod at skabe gode relationer og få nye venner. Der arbejdes med forskellige typer pædagogiske aktiviteter, der strækker sig over såvel lange som korte forløb. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Dagtilbuddet bemærkning: I forbindelse med min afsluttende opgave i diplom, har medarbejdernes været inddraget i min empiriindsamling. Deres fokus er rettet mod hverdagsrutiner og arbejdet med Plm. Medarbejderne har arbejdet med processen i nogle måneder og der ses tydelige tegn på at kvaliteten i det pædagogiske arbejde højnes, hvilket har skabt bedre læringsrum for børnene. Alle teams har udarbejdet en SMTTE for deres fokusområde inden for hverdagsrutiner. Medarbejderne giver udtryk for, at de har fået en ramme der giver mulighed for større målrettethed og systematik i det pædagogiske arbejde. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Dagtilbuddet bemærkning: legen tænkes ind i mange sammenhæng. Medarbejderne veksler mellem at bestemme rammerne for legen, f.eks. pige/drengegrupper. Aldersopdelt. Bedste venner eller andre måder som enkelte børn/grupper har brug for. I den frie leg observeres når der indgås nye relationer, hvilket kan bruges i planlagte aktiviteter senere. Når der har været ekstra fokus på f.eks. sociale samarbejdslege eller hoppeline, så ser og hør vi at børnene selv inddrager sange og elementer i deres egen leg. Forældrene kommentere også på, at deres barn synger bestemte sange hjemme, her bliver det tydeligt for dem at der er en særlig aktivitet igen. Legen er en fast bestanddel i hverdagen og stor opmærksomhed på at legen integreres i de pædagogiske aktiviteter. Det anbefales, at arbejde systematisk og målrettet med legen som der eksempelvis arbejdes med hverdagsrutinerne. Side 5 af 12

6 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Dagtilbuddet bemærkning: I et årshjul har vi valgt på skift at fokusere på et læreplanstema. F.eks. arbejdes der med krop og bevægelse nu. Sprog, personlig og socialkompetence tænkes altid ind i planlægningen. I årshjulet indgår tre af læreplanstemaerne og derudover indarbejdes de øvrige temaer i det aktuelle tema, der arbejdes med. Læreplanens mål og aktivitetsbeskrivelser bør være mere tydelige ift. valg af de daglige aktiviteter og ift. det overordnede tema. I arbejdet med fokuspunkter, kan man evt. referere til mål fra læreplanen, når SMTTEn udarbejdes. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Dagtilbuddet bemærkning: der har ikke været et særligt fokus, men årshjulet har været tænkt ind i planlægningen. Der har været stor fokus på Plm. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Dagtilbuddet bemærkning: Vi har ikke evalueret direkte på læreplanerne, da vi venter på at de nye skal komme. Vi evaluere på aktiviteter og projekter, så vi ved hvad der går godt og hvad der skal tages med videre. Evaluering af den pædagogiske læreplan skal rammesættes tydeligere ift. tidspunkt for evaluering og hvad der skal danne baggrund for evalueringen. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Dagtilbuddet bemærkning: Ved at personalet tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone når de planlægger aktiviteter eller beskriver børn, ses barnets progression. Vi skal huske at fejre de små sejre når mål nås. Især de små mål hos børn med udfordringer skal fejres, så fokus bliver på det barnet kan og hvad det lykkes med. Det er noget vi taler sammen om på personalemøderne. Der er opmærksomhed på at arbejde med barnets progression, men ift. enkelte forløb kan det anbefales at gøre brug af dataindsamling, eksempelvis før- og eftermålinger. Herved kan man komme tættere på barnets udvikling og hvad der faktisk virker i pæd. praksis. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Dagtilbuddet bemærkning: Det er helt sikker noget vi byrde bruge mere tid på. Men hverdagen indhenter os ofte og tingene går så stærkt. Det er sjældent at vi evaluerer aktiviteter i fællesskab. Men de forsøger at gøre det på teammøderne. Her er der ofte mange fokuspunkter der skal evalueres, så den evaluering der sker omhandler mest børnenes udvikling. Der er opmærksomhed på, at styrke evalueringen fremadrettet, bl.a. ved at enkelte afgrænsede pædagogiske aktiviteter/forløb bliver evalueret. Dette kan indgå i opsamling til læreplansevaluering. Side 6 af 12

7 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Dagtilbuddet bemærkning: Vi har i de sidste par år haft børn med udfordringer der spænder vidt. I Sjelborg er der indrettet to særlige rum hvor børn der trænger til pause selv kan vælge at gå hen. Jeg har i en tidsbegrænset periode ansat en pædagog til at være ekstra voksen der kan skabe læringsmiljøer som tilgodeser disse børn. Det giver mulighed for sammen med barnet at skabe rammer som barnet trives i. I Hjertinggården er personalet gode til at tænke nyt ift. at bruge de rammer vi har bedst muligt efter hvilket behov børnegrupper eller enkelte børn kræver. Når vi med små justeringer hele tiden tilretter måden der arbejdes på men også hvor der arbejdes så skabes de gode inkluderende læringsmiljøer. God opmærksomhed på at arbejde med inkluderende læringsmiljøer, og herunder indtænke rum, indretning og aktiviteter, så der er plads til børn med særlige behov. Der bliver ydet en stor indsats af medarbejderne for at sikre, at børn med særlige behov er inkluderet i børnefællesskabet. Der er pt. flere ressourcepædagoger i afdelingen, og der er et godt samarbejde med disse. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Dagtilbuddet bemærkning: Jeg har flyttet en gruppe børn fra Hjertinggården til Sjelborg for at skabe bedre rammer for at danne relationer og venskaber. Vi har i hele 2017 arbejdet med at implementere Plm, hvilket har skab fokus på forudsigelighed, rutiner, ro til læring og et fælles afsæt for medarbejdernes hverdag. Dialogen med forældrene til samtalerne om deres barn, skaber en fælles forståelse for det enkelte barns behov. Her har vi fået udarbejdet en tydelig ramme for os selv ift. at afholde samtaler. Det kommer til at få positiv effekt på forældreinddragelsen i barnets hverdag. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Dagtilbuddet bemærkning: Tidligopsporing er et godt værktøj til at se og beskrive alle børns trivsel. De to vurderinger om året har skabt større fokus på, at der handles før en undringen bliver til en udfordring. Der bliver arbejdet systematisk med TOPI og lavet opfølgning på de børn hvor der er lavet fokuspunkter. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Dagtilbuddet bemærkning: Det kan vi helt sikkert blive bedre til at inddrage. Ofte planlægges aktiviteter, leg og læring ud fra hvad personalet ser børnegruppen har brug for. Der kunne måske holdes børnemøder under samling, hvor børnenes perspektiv kom i spil før aktiviteten planlægges færdig. Der hvor det lykkes at inddrage børneperspektivet, er når en aktivitet hele tiden ændres og rettes til efter hvad der optager børnene. (Plm) Det er alle gode til i katamaranen. Der skal fremadrettet sikres at børnenes perspektiv på børnemiljøet bliver inddraget, eksempelvis igennem børnesamtaler med de ældste børn. Side 7 af 12

8 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Dagtilbuddet bemærkning: I Hjertinggården ændre personalet på de fysiske rammer, når børnegrupperne ændre sig. Fællesrummet inddrages, og de små puderum indrettes alt efter om der er brug for fysiske aktiviteter eller stillerum. De har fokus på at bruge uderummet og omgivelserne bedst muligt. De er nærværende voksne der er tæt på børnene, så det er let at få hjælp, når noget nyt skal prøves. Vores nye elcykler bruges næsten dagligt, så vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn kommer på spændende ture rundt i området. I Sjelborg samarbejder de to huse så alle rum bruges bedst muligt. Der samarbejdes med ressourcepædagogerne om at bruge rummene så alle børns behov kan tilgodeses. Uderummet i Sjelborg bruges flere gange dagligt, hvilket er med til at skabe plads og ro. De fysiske rammer (ude og inde) giver mange gode lege- og læringsmuligheder for børnene. Skovhuset i Sjelborg er af ældre dato og fremstår slidt. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Dagtilbuddet bemærkning: Personalet er meget opmærksom på at alle børn skal være glade for at komme i Katamaranen. Konflikter tages alvorlige. Ved at skabe særlige rammer for børn med ud ad reagerende adfærd, sikres ro og forudsigelighed for de andre børn. Dette lykkes vi godt med. Der er stor opmærksomhed på at skabe trygge rammer for børnene. Der har tidligere været arbejdet med Fri for Mobberi og det overvejes at genoptage dette arbejde. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Dagtilbuddet bemærkning: Vi arbejder på at få indrettet alle stuer/huse, så der kommer flere små læringsmiljøer. Der indløbes løbende nye legesager som bruges målrettet til dette. Der arbejdes på at få billeder ned i børnehøjde, samt få udsmykket vores nye låger i Hjertinggården. Der arbejdes på at få flere sanse ting op i vuggestuen. Der er tiltag omkring indretning, ophængning og inventar, der skaber et godt æstetisk børnemiljø. Det generelle arbejde med børnemiljøet kan med fordel systematiseres, ved at sætte fokus på de enkelte elementer (fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø) og metodisk arbejde med et element (ex. ved SMTTE). 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Dagtilbuddet bemærkning: Det øver vi os meget på. Det vil være et særligt fokus punkt som vi arbejder med på personalemøderne. Vi har endnu ikke helt indarbejdet rutiner vedr. opfølgning af Der bliver fulgt op på børn hvor der er bekymring, og der er arbejdes med at skabe rutiner for opfølgning på børn hvor der er udarbejdet fokuspunkt. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Der er ikke igangsat nye tiltag efter sidste tilsyn. Der har været en dialog omkring oprydning af legepladsen i Hjertinggården. Side 8 af 12

9 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Dagtilbuddet bemærkning: børnene forberedes godt på skiftet i god tid. Den nye stue besøges sammen med en kendt voksen, og besøgene udbygges til at madpakken eller frugten spises på stuen, for at prøve at være med i rutinerne. Der aftales altid et møde med forældrene hvor en nuværende og en kommende pædagog deltager. Godt samarbejde omkring de interne overgange 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Dagtilbuddet bemærkning: Vi har et godt samarbejde med dagplejen i hele Hjerting området. Dagplejen besøger ofte begge institutioner. De forsøger at komme på besøg tæt på det tidspunkt hvor et barn skal til at starte i børnehave. Jeg har et godt samarbejde med den Pædagogiske leder for dagplejerne. Vi holder 2 samarbejdsmøder hvor vi forsøger at optimere samarbejdet. Godt samarbejde med dagplejen hvor områdets dagplejere kommer på besøg i afdelingen. Der er udarbejdet en plan for besøg og når dagplejere kommer med børn, deltager de i aktiviteter med afdelingens børn. Gruppe af dagplejere med børn låner nogle gange Skovhuset til fælles aktiviteter. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Dagtilbuddet bemærkning: Smart skolestart er nu så tilrettet og indarbejdet at overgangen til skole fungere godt. Skolen er blevet en samarbejdspartner, hvor vi støtter op om hinandens arrangementer og i fællesskab får informationer ud til forældrene om overgangen. Der er et godt samarbejde om at bruge skolens lokaler i førskole perioden, og når vi sender en medarbejder med i skole de første måneder, er vi med til at sikre den gode overgang. Der arbejdes målrettet med skolegruppen og der følger pædagog med over i skolen i førskoleforløbet. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Dagtilbuddet bemærkning: Der er udarbejdet en lokalaftale i Hjerting som alle institutioner har været med til at lave og som der arbejdes målrettet efter. SMART-skolestart er implementeret med overordnet plan for hele området. Derudover er der udarbejdet et lokalt årshjul for Katamaranen og afdelingsskolen hvor mål og plan for overgang til skolen er beskrevet. Der har været forældremøde for kommende skolebørn hvor der var deltagelse fra skole og daginstitution. Der er en generel oplevelse i afdelingen af at overgangen til skole fungerer godt. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Det lokale årshjul er tilrettet i oktober. Skolen har deltaget i et forældremøde i institutionen. Skolegruppen er startet op allerede i oktober måned. De arbejder en dag om uge på skolen. Side 9 af 12

10 Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Dagtilbuddet bemærkning: Der aftales altid et besøg og/eller en opstarts samtale. Der afholdes opstartssamtale for børn der starter i vuggestuen og i børnehaven. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Dagtilbuddet bemærkning: Der afholdes et fælles forældremøde i efteråret og en samtale med hver familie omkring barnet der skal i skole. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Dagtilbuddet bemærkning: Der tages udgangspunkt i Smart skolestart pjecen og so det lokale årshjul. Begge beskrivelser bruges af medarbejderne i der arbejde med overgangen. Ift. det generelle forældresamarbejde anbefales det at have en information/beskrivelse til forældrene om afdelingen og forventninger til samarbejdet. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Dagtilbuddet bemærkning: samarbejdet er noget vi har særlig fokus på, da forældrene har ytret ønske om flere samtaler og mere samarbejde. Vi har i området udarbejdet ens retningslinjer for hvornår og hvordan samtalerne skal holdes. Det er et arbejde som gerne skal udvikles. Der vil fremadrettet blive afholdt årlige forældresamtaler med brug af Dialogværktøjet. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Dagtilbuddet bemærkning: Medarbejderne har et godt samarbejde i hverdagen med forældrene. Forældrene bruger personalet til sparring og guidning ift. deres barn. Personalet er bevidste om at de kan tilbyde Tværs enhed. Forældrene inddrages altid i arbejdet med deres barn. I forbindelse med årlige forældresamtaler forventes et tættere og mere målrettet samarbejde med forældrene, herunder også hvordan man kan understøtte forældrene ift. barnets læring i hjemmet. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Dagtilbuddet bemærkning. Vi har valgt at det er samtaler omkring barnet vi vil sætte fokus på. Hvis medarbejderne får indkaldt til samtaler ud fra den nye aftale omkring samtaler, så bliver tilbuddet til alle forældre ens og samtalerne kommer med jævne mellemrum. Det skal sikre er bedre samarbejde om barnet og en god dialog med forældrene. Forældretilfredshedsmålingen har været drøftet med personalet. Selv om der er en lille svarprocent anbefales det, at inddrage Forældrerådet i resultatet af undersøgelsen for at få deres perspektiver på besvarelsen og evt. ideer til at udvikle samarbejdet. Side 10 af 12

11 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Dagtilbuddet bemærkning: Ud over de før nævnte, er forældrerådet blevet meget mere aktive. De igangsætter aktiviteter og arrangementer som skaber sammenhold og en stolthed over at være en del af Børnehuset Katamaranen. Det næste de vil arrangere er en fællesdag for alle kommende skolebørn i hele Hjerting. Dette kommer til at forgå til marts. Forældrerådet er meget aktive omkring arrangementer for forældre og børn. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 9. august 2017 i begge huse 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Dagtilbuddet bemærkning: ja der hænger brand og evakueringsplan på alle stuer. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Dagtilbuddet bemærkning: Der var ikke noget at følge op på. 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Det har vi ikke afholdt. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 1. oktober 2016 i begge huse 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Dagtilbuddet bemærkning: Ja der er udarbejdet en handleplan og alle forhold er bragt i orden på begge legepladser. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: August 2016 Side 11 af 12

12 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Dagtilbuddet bemærkning Der er udarbejdet en hygiejnepolitik på et personalemøde, som tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Dagtilbuddet bemærkning: Ja de er meget bevidste om smitterisiko i en daginstitution. De har procedure for hygiejne og rengøring i hverdagen. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 100% af de tilmeldte, men jeg har to helt nyansatte som ikke har været på kursus endnu. Jeg er ved at undersøge om der er et opsamlingskursus. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Dagtilbuddet bemærkning: Børn må kun være på legepladsen under opsyn af en voksen. Børn må gerne lege alene i et lokale, der ligger op til en lokale med voksen opsyn. I Sjelborg børnehave må børnene ikke cykle på egne cykler, da området er så stort, at vi ikke kan sikre, at alle tager cykelhjelmen af inden de forsætter med at lege i skoven. God opmærksomhed på forhold omkring børns sikkerhed. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Dagtilbuddet bemærkning: I Børnehuset Katamaranen vil vi i de næste år arbejde med natur som særlig indsatsområde. Vi starter et samarbejde op med Myrthuegård. Vejlederne skal sammen med en projektgruppe fra institutionen skabe et forløb hvor alle børn og voksne dygtiggøre sig inden for forskellige områder med natur. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Dagtilbuddet bemærkning: Mit personale øver sig i at bruge EKnet og de øvrige systemer. De er udfordret i at finde tid til at øve sig, så der dannes erfaring. De føler ofte at de starter forfra hver gang de skal i gang med et stykke skriftligt arbejde. Der er opmærksomhed på at alle medarbejdere skal kunne hente informationer på EKnet og arbejde i Hjernen & Hjertet. Der gøres bl.a. brug af hands on -aktiviteter hvor medarbejdere får mulighed for at få kendskab at arbejde med digitale redskaber og informationer. Egenrapport udarbejdet af: Lisbeth Klemmensen Dato: 22. november 2017 (Besvares af tilsynssted) Side 12 af 12