Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Fyrparken Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Pædagogisk Leder Maria Færch Sørensen, pædagog Allan Jessing og pædagog Grethe Nørgaard Tilsynsførende Mette Bjørn Tilsynsdato Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er god opmærksomhed på og sikring af, at personalets kompetencer er up-to date, særligt omkring brug af de digitale værktøjer, ligesom der er god adgang til opkvalificering på forskellige områder efter ønske. Højnelse af området kan sikres ved, at der laves kompetenceplan for den enkelte og for afdelingen som helhed. Personalesammensætningen følger Esbjerg Kommunes retningslinier om en minimum pædagogdækning på 60/40. Der kan med fordel være fortsat opmærksomhed på at hele afdelingen er ét hus, ved f.eks. sygdom, så det sikres om muligt at der altid er fast personale, på hver enkelt stue. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe Ringe Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Læring er rammesat 2-3 gange ugentlig, dog med indøvelse af hverdagsrutiner og særlige tiltag som eks. Science projekt mv. over dagen. For at højne kvaliteten af dette arbejde endnu mere kan der med fordel arbejdes videre med professionelle læringsmiljøer, herunder før- og eftermåling af indsatser samt systematisk evaluering af disse indsatser. Dette for at sikre det enkelte barns progression og læring. Systematisk afdækning af de enkelte børns behov for læring og udvikling vil kunne kvalificere både, at læring tilrettelægges og gennemføres på oplyst grundlag, område og niveau samt højne kvaliteten yderligere og give afsæt for næste læringsmål. Læring kan med fordel rammesættes over hele dagen. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Side 1 af 14

2 Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er i høj grad på børnenes trivsel og arbejdes systematisk med dette i form af TOPI ligesom der er et godt samarbejde med Pædagogik & Undervisning samt Ressourcepædagogerne og forældre såfremt der er et barn der skal sikres hurtig og professionel opfølgning. Børnenes perspektiv omkring børnemiljø bør undersøges og inddrages i afdelingens arbejde. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er god procedure internt i afdelingen ved overgang fra vuggestue til børnehave og der er ved at komme et godt samarbejde med bl.a. Bohrskolen om overgang til skole. Det bør sikres, at der sker opfølgning, så der aftales nye møder når tidligere aftale møder aflyses. Der et begyndende samarbejde med Dagplejen, men endnu mangler der helt konkret at blive beskrevet og gennemført overgang fra dagpleje til afdeling ligesom der bør tænkes mulige overgange fra private pasningsordninger og til privatskoler ind. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er løbende dialog med forældrene både i forhold til forældresamtaler, statusmøder mv. Forældrene giver dog udtryk for i Forældretilfredsundersøgelsen, at de savner mere oplysning om deres børn på områder som trivsel, udvikling og læring. Fremadrettet kan arbejdes mere med, hvordan afdelingen kan støtte barnets læring i hjemmet. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Opmærksomhedspunkter i forbindelse med uanmeldt tilsyn og observationer er prompte adresseret og udbedret. Eventuelle straks-henstillinger Eventuelle udviklingspunkter Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Fyrparken Side 2 af 14

3 Adresse Fyrparken 46, 6710 Esbjerg V Tlf. og , fyrparken@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder Maria Færch Sørensen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige 26 Antal indmeldte 3-6 årige 49 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 267,5 timer i alt 0-2 årige: 3-6 årige: 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) 182 timer i alt Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 3-6 årige: 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 10,5 Side 3 af 14

4 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Der er ikke lagt en fast strategi for, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling. Dog er der fokus på at medarbejderne opkvalificeres til netop de opgaver de har med at gøre. Vuggestueliv, succesbilleder, lyst til ledelse, to sprogede børn osv. er kurser der er blevet tilbudt/bliver tilbudt udvalgte medarbejdere gennem dette år. Desuden er der minimum to der deltager i foredrags/kursusrække "fælles fokus på læring", de gange hvor det er relevant for dagtilbud. Vi har i området haft fælles p-møder, hvor personalet på et møde har stiftet lidt bekendtskab med PLM og på et andet møde havde en foredragsholder ude, som talte om læringsmiljøer. I hverdagen har vi fra tid til anden de forskellige faggrupper fra P&U ude, som personalet får sparring hos. Der er god adgang til kompetenceudvikling. Det sikres at obligatoriske færdigheder som eks. brug de digitale værktøjer opkvalificeres hos et par medarbejdere, der derefter går hjem og holder oplæg hos de øvrige medarbejdere på f.eks. personalemøde. Derudover praktiseres sidemandsoplæring. Personalet har en oplevelse af, at ønsker om komme på kursus bliver imødekommet. Ligesom ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. Der vil i den kommende tid vær fokus på især vuggestueliv en målgruppe, hvor der ikke har været det store udbud til at opkvalificere personalet. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Der har siden sidste tilsyn være fokus på at ansætte pædagoger og assistenter i de midlertidige ansættelser der har været frem for medhjælpere. det betyder at der pt er ansat 62,2% pædagoger, 12,25% assistenter og 25,5% medhjælpere. I forhold til personalets kompetence udvikling se ovenstående. Ydermere er der stor fokus på, at personalet kan anevnde de digitale redskaber, som de skal bruge i hverdagen. Dette være sig DPU, Hjernen og Hjertet, Tabulex osv. Dette er en løbende proces som bliver taget op fra tid til anden, når der enten kommer nyt eller SMTTE modellen skal repeteres. Personalesammensætningen vurderes tilfredsstillende. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Jeg holder teammøder med personalet i børnehaven hver 5 uge, eller efter behov efter en støre omstrukturering, hvor der bliver reflekteret over praksis. På personalemøder skiftes grupperne til at have en "pædagogisk udfordring" med, som vi laver et reflekterende team omkring... Dette har en varighed af ca en time og skal udmunde i nye handlingsinitiativer. På sidste møde blev vi klogere på, at vi ikke har nok viden omkring forældresamarbejde med tosprogede familier. Derfor kommer Sara Pedersen ud på vores næste P-møde og holder et oplæg om emnet. På sidste pædagogiske lørdag arbejdede vi med hverdagslæring, hvor vi så film, reflekterede i fællesskab og fik udarbejdet SMTTE modeller over forskellige hverdagsrutiner. Udfordringen i forhold til refleksionen, som jeg har fokus på pt. er personalets evne til at fastholde den faglige tilgang til refleksion. Jeg er meget skarp på, at holde dem på "den rette sti", hvor refleksionerne ikke bliver præget af "synsninger" og personlige holdninger. Dagsordenen til personalemøder har i den forbindelse skifte "design". Møderne er delt op, hvor de relevante personer deltager i hhv. projektplanlægningsmøder, børneudviklingsmøder, faglig udvikling, implementeringsmøder, koordineringsmøder og forberedelse. Det er en model som vi har udarbejdet i området, men hver afdeling har deres udgave af den overordnede model. Dette skal være med til at hjælpe alle til at holde fokus på dagsordenen. Side 4 af 14

5 Personalet har svært ved at sætte ord på dette punkt. Der arbejdes dog med at sætte forskelligartede perspektiver op, der gør at personalet reflektere og får nuanceret synspunkter på forskellige problemstillinger, der igen giver anledning til ønsker fra fælles hold om kompetenceløft på forskellige indsatser. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I meget ringe grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad x I april gennemgik børnehaven en større omstrukturering. Den gik fra at være aldersintegreret til nu at være aldersopdelt. Dette var der flere grunde til. Nogle af de mest tungt vejende var, at det er den samme voksen der følger dem gennem hele deres børnehave tid. På denne måde er der ikke så meget information og viden omkring det enkelte barns udvikling og læring der går tabt. For det andet er det lettere at tilrettelægge målrettet læring for børn på ca samme udviklingstrin. I vuggestuen er der mindre læringsgrupper 2 formiddage i ugen og i børnehaven 3 formiddage. Dette foregår i Sædding- Gjesing områdets tre temaperioder. Der arbejdes året rundt med barnets grundforudsætninger, sociale-, personlige-, og sproglige kompetencer. I de tre temaperioder, som hver er af ca to en halv måneds varighed arbejder vi temaerne; natur og natur fænomener, krop og bevægelse og kulturelle udtryksformer og værdier. For hver af disse temaperioder bliver der udarbejdet en SMTTE for hver af læringsgrupperne. Om onsdagen har vi gymnastiksalen på den gamle Sædding skole, som grupperne på skift benytter sig af. Om onsdagen er det også "turdag" i børnehaven. Det er bl.a. her vi har mulighed for at tage til fødselsdage, uden det ødelægger planen for de planlagte læringsgrupper. Pt. er der mange små børn i vuggestuen, hvilket præger hverdagen. 2/3 af vores børn er 1 år eller derunder. Her er det for tiden nærvær, ro og tryghed der har højeste prioritet. Der er hver dag formiddagsmad klokken 9, og i den forbindelse bliver der sunget og lavet fagter. I børnehaven er der samling hver dag ca klokken 9.30, hvor der bl.a. bliver talt om, hvad der skal ske den pågældende dag. Det er også her der kan blive arbejdet med sproget, fri for mobberi og lignende. I uge 39 sprænger vi dog rammerne en smule og holder science uge, for at lave en pendent til skolernes naturvidenskabsfestival, hvor vi bl.a. er inviteret til natur safari på Ådalsskolen. I de forskellige perioder har personalet planlagt de overordnede aktiviteter, men børnenes spor følges løbende, indenfor de givne rammer. Afdelingen har 3 læringsperioder om året. Der laves kvartalsplan. Det laves ved at kigge på børnene og se på, hvad har de brug for lige nu. Personalet kommer med forslag til indsatser alt efter hvad vi er optagede af lige nu, ud fra antagelsen af hvad vi brænder for det bliver børnene optaget af. Den målrettede læring foregår 2-3 formiddage om ugen, hvor der er samling, arbejdes med almen viden, eks. børnenes efternavn, hvilket land og hvilken by de bor i ets. Der er fire læringsgrupper pr. stue. Udenfor er der ingen igangsatte aktiviteter, men her følges børnenes spor. I vuggestuen, bliver børn guidet i, hvad man kan lave udenfor (grave i sand, bruge bakkerne, rutsje mv.). Dialog om mulighed for organisering i løbet af dagen, så læring foregik over hele dagen, f.eks. også på legepladsen, hvor det er en udfordring der pt. kun er to medarbejdere når børnene er ude. Afdelingen vil gerne have flere aktiviteter specielt for drenge, så der er en aktivitet mindst en gang om ugen. Her det måske en mulighed at tage fat i medarbejdere med speciel interesse for dette eller invitere frivillige ind, som ønsker at byde ind med sådanne aktiviteter. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Sidste gang vi havde pædagogisk lørdag, var det hverdagsrutiner der var temaet. Nogle havde været på kursus, som gav et oplæg. Der blev delt et kompendium ud til personalet omkring hverdagsrutiner, som forberedelse til dagen. Ydermere så vil en film om tilgangen til det. Hver stue fik til opgave at lave en SMTTE model over en hverdagsrutine som de skulle følge. I vuggestuen er der fokus på spisesituationer; børnene skal hjælpe med at øse op, sende videre, vente på tur, smide hagesmækken og kluden til vask osv. I børnehaven var det garderoben der fik fokus. Hvordan skaber vi de bedste rammer i garderoben, for at børnene kan øve sig i at blive selvhjulpne der? Ellers er det sådan, at børnene i hverdagen er med til at dække rulleborde, de tager selv af efter maden. Indimellem er Side 5 af 14

6 der nogen der hjælper med at feje. Når vuggestuebørnene skal puttes hjælper de selv med at tage tøj af og gå på toilet. Også ved tilsynets observationer her særligt vuggestuen- er der set en høj grad af implementering af hverdagsrutiner, hvor børn arbejder med at blive selvhjulpne. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Vi har gennem de sidste par år gennemgået nogle ændringer i det fysiske læringsrum, for at der ville blive skabt mere rum til fordybelse. Vi har bl.a. sat et par vægge op og ændret på indretningen i rummene. Dette er der blevet fokus på i forbindelse med, at flere fra personalegruppen har været i Pistoia, hvor det netop har været dette der har været temaet. Legen: Børnene er i år blevet delt op i årgangsgrupper. Det har for mange af børnene betydet at de har fået flere legerelationer. Der arbejdes fra tid til anden med nogle af elementerne fra "fri for mobberi". De mindre læringsgrupper bliver delt op efter børnenes udvikling, men også set ud fra et relationelt perspektiv. Hvor har barnet størst mulighed for at danne nære, tætte relationer. Når det tænkes børnene kan have glæde af det, sker det også de bliver inddelt i køn, hvor der kan laves aktiviteter, som er målrettet herefter. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Se svar nummer 17 Der arbejdes målrettet med læring 2-3 gange ugentlig 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi har arbejdet med "succesbillede". 3 fra personalet har været på kursus ved Britta Johansson og hun har efterfølgende været her og haft de fleste af børnene gennem et forløb. Det har været meget givtigt for både børn og personale, og det er noget som personalet i høj grad har arbejdet videre med efterfølgende. Desuden har 24 børn været igennem et forløb med en konservatorieuddannet musikpædagog, som er kommet her et par gange i ugen og præsenteret børnene for udtryksmulighederne gennem musik. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Læreplanen evalueres og revideres når den nye læreplan kommer. Side 6 af 14

7 Der afventes pt. ny læreplan. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Der arbejdes i høj grad med DPUén, hjernen og hjertet og de værktøjer det indeholder. Det bliver brugt og fokuspunkter, mv. bliver udmøntet i hverdagen. Vi har tilrettelagt det således at der er en grundig overlevering i overgangen fra vuggestue til børnehave, og at den voksne følger barnet fra børnehavestart til slut, så så lidt viden om barnets udvikling og læring går tabt. Der hvor jeg kunne ønske mig mere fokus og er hvordan vi får de dygtige børn gjort endnu dygtigere. Dialog om højkvalitative dagtilbud laver før- og eftermålinger af børns individuelle viden og udvikling, så indsatser bliver lagt på det rette niveau og det kan måles hvilken effekt indsatserne har haft (måske med nedslag de læringsperioder som afdelingen har årligt). I dag giver medarbejderne udtryk for, at de kan se at børnene flytter sig og de arbejder så videre med de har planlagt. Medarbejderne giver også udtryk for at de er gode til at bygge videre på hinandens ideer og succesoplevelser deles med det øvrige personale. Det kan med fordel struktureres, så det bliver målbart og positive effekter kan overføres på andre læringsområder. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Der er i afslutningen af hver temaperiode sat tid af til at personalet har mulighed for at evaluere. Personalet er blevet rigtig god til at bruge SMTTE modellen. Dog kniber det lidt med evalueringsdelen. Den bliver lavet, men ikke helt brugt til det formål der er meningen. Vi har talt om, om vi i fællesskab skal prøve at evaluere for at skabe mening omkring det. Vi har et godt samarbejde med forældrerådet. Vi bruger dem blandt andet til at fortælle os, hvordan forskellige tiltag ser ud, set fra et forældresynspunkt. Det kan eks. være den tidligere omtalte omstrukturering, læringsgrupper, aktiviteter Det er rigtig fint også at spørge forældre, hvordan læring opleves og her scorer afdelingen også fint i Forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor forældre anføre at deres børn i nogen eller høj grad har fagligt fokus på den barnets læring. Afdelingen anføre selv at det er et område, der med fordel kan struktureres anderledes så evaluering foregår i fællesskab efter hver læringsperiode, så der sikres at resultater kan bruges fremadrettet. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi har en relativ stor andel af børn med særlige behov i institutionen. Det har vi jo selvfølgelig stillet os undrende overfor, og kigget på, om der er nogle forhold der skal ændres her i institutionen. Vi er efterfølgende begyndt at arbejde mere struktureret. Det har ikke nødvendigvis givet færre børn med særlige behov, men det opleves at de i højere grad trives. Vi har 3 ressourcepædagoger i huset, som alle er gode til at drage andre med ind i aktiviteterne, hvilket har stor betydning for relationerne børnene imellem. Der arbejdes med respektfuldt at italesætte at børn er forskellige, så når "ole" går rundt i lokalet mens der holdes samling, så er det fordi han har brug for det. Dette skaber en forståelse børnene imellem, uden at nogen bliver udstillet, og Ole kan stadig deltage i samling. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi er begyndt at arbejde i mindre læringsgrupper, både i børnehaven og vuggestuen. Der er lavet en omstrukturering fra aldersintegreret til aldersopdelt i børnehaven. Der er blevet ændret lidt på de fysiske rammer, så der er skabt mere Side 7 af 14

8 fysisk rum til fordybelse. Hver gruppe har fået en bærbar PC for at gøre arbejdet med de digitale løsninger mere tilgængelige. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Alle børnene gennemgås ved udarbejdelsen af TOPI. Vi gør os umage for at have et tæt forældresamarbejde. Desuden er der blevet så stor fleksibilitet ved P&U og ressourceteamet, at de hurtigt rykker ud ved mistanke om mistrivsel og når behovet for sparring opstår. Personalet e udtrykker at TOPI er et rigtig godt værktøj, der sikre at alle børn bliver vendt og der sikres en hurtig opfølgning. Dialog værktøjet er ligeledes et godt værktøj, der giver noget håndgribeligt i dialogen med eks. forældrene og det nu er tydeligt, at det er et samarbejde mellem afdeling/forældre. Nu ses der ikke an, men der handles med det samme og dette giver en mere kvalificeret indsats 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Der bliver lyttet til børnene, når de fortæller når der er noget de er glade for, eller når der er noget de ikke er så glade for. Det være sig både i forhold til aktiviteter, relationer, legetøj, indretning osv. Der bliver også set på, hvordan børnene trives i de fysiske rammer. Giver de fysiske rammer mulighed for fordybelse, er der et sted vi kan "være vilde" osv. Så det vi observerer og hører bliver inddraget i vores tænkning om, hvordan vi tilbyder det bedste børnemiljø. Skulle der være et tiltag her, så skulle det være at børnene skulle spørges ind til forskellige aspekter.. altså direkte medinddragelse. Det anbefales, at spørge børnene jf. Dagtilbudsloven om deres oplevelse af børnemiljøet. DCUM har udarbejdet dialogværktøj, der kan anvendes til dette brug. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Institutionen har en lang gang, hvor garderoberne hænger. Det er mange m2 som ikke bliver brugt hensigtsmæssigt, og som indbyder til løb når der er børn der bruger rummet. Denne udfordring er der blevet arbejdet pædagogisk med og en stor del af problemet er afhjulpet. Der arbejdes på indeklimaet. Der er meget koldt og en del træk, som vi ligger i forhandlinger med boligforeningen om, hvordan vi løser. Badeværelserne er fra da institutionen blev bygget. Også her er vi ved at se på noget sammen med boligforeningen. Der er blevet skiftet en del gulve i Vi arbejder løbende på at skabe de bedste fysiske rammer for børnene, og personalet prøver forskellige løsninger af, med afsæt i nogle af de principper vi har lært i Italien og i det hele taget, hvad der er med til at skabe et godt fysisk børnemiljø. Der er skabt, små afgrænsede legemiljøer, hvor det er muligt at fordybe sig. Når der laves tiltag på legepladsen med ex. nye legeredskaber, tænkes der ind, at det nye skaber rammen for aktiviteter med et indhold, som i forvejen ikke tilgodeses på legepladsen. Ek. samarbejde, en bestemt motorisk udfordring osv. Der har både ved det anmeldte og det uanmeldte tilsyn været støjudfordringer (dog to forskellige steder), hvor der bør ses på organisering og struktur i rummene/afdelingen og kan uderummet bruges endnu mere. Det er rigtig fint også at Side 8 af 14

9 inddrage den lange gang med garderober til små grupper og i dialog med brandmyndigheder, kan denne måske udnyttes endnu mere med små skillevægge, udstillingsskabe eller lign. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Der er et godt psykisk børnemiljø i Fyrparken. Børnene drager i høj grad omsorg for hinanden, og er der nogle konflikter som børnene har svært ved selv at løse, er der stor opmærksomhed omkring at de får hjælp hertil. Der bliver arbejdet med fri for mobberi. Massage-delen herfra bliver brugt en del, med den tanke "den du rører mobber du ikke". Børn med særlige behov er inkluderet med de særlige hensyn de hver især har behov for. Der arbejdes løbende med at de øvrige børn har en forståelse for, at vi er forskellige som mennesker. På den måde er vi med til at danne tætte relationer alle børn imellem. Den anerkendende tilgang i både adfærd og kommunikation er herskende her i Fyrparken. Det er synligt ved observation at børn har fået nogle stop -redskaber til brug i konfliktsituationer. Der dog ved observationer også set at der har været forskel på om personale guidning, såfremt, børnene indbyrdes ikke respektere disse stopsignaler og konflikten fortsætter. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Det er et punkt der arbejdes med. Der er de sidste par år blevet ryddet rigtig meget op her i huset, og der er kommet en del ting ned af væggene, for at skabe mere ro for øjet. De ting der bliver hægt op af ex. børneproduktioner, hænges op i afgrænsede områder og på en måde der ikke giver "forstyrrelser. Der er blevet ryddet op i legetøjet. Alt hvad der er i stykker fjernes, ting har deres faste pladser, og udvalget er ikke så stort mere, som det har været. Der bliver slæbt meget sand med ind udefra. Der er indkøbt "koste" som børnene kan børste deres støvler i, når de går ind. Ydermere forsøger vi ar få fejet når børnene har været i garderoben. Dialog om inspirationsbesøg hos afdelinger, der har arbejdet meget med denne del. Det gælder både i form af dokumentation, små læringsmiljøer, inspiration til fortsat læring i hjemmet mv. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der er stor opmærksomhed omkring at overholde fristerne for opfølgningerne i TOPI. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Har ikke været med til tilsyn før, og har ikke noget materiale liggende fra de tidligere tilsyn. TOPI er et nyt værktøj. Se 19. Side 9 af 14

10 Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Inden barnet flytter fra vuggestue til børnehave udarbejdes der en dialogprofil. Forældrene indkaldes til samtale med vuggestuepædagogen og den pædagog der skal modtage barnet i børnehaven. Samtalen indledes af vuggestuepædagogen, som i ca en halv time gennemgår dialogprofilen med forældrene, hvor børhavepædagogen er med på en lytter. Når vuggestuepædagogen er færdig med sin del forlader hun mødet og børnehavepædagogen fortsætter mødet med intro til børnehavestart. Rigtig fin måde at sikre børne en god overgang internt i afdelingen. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Der er et spirende samarbejde med dagplejen. Der er stadig ved at blive sat rammerne for samarbejdet her i Sædding Gjesing området. Der er pt. ikke en fast ramme for introduktion af børn fra dagpleje til afdelingen. Der er ved at blive fastsat rammer (foreløbig 3 møder),med pædagogiske ledere fra dagplejen. Her arbejdes på om der kan laves en struktur, hvor bestemte dagplejere kan komme på besøg i afdelingen, mulighed for renlighed før børnehavestart samt en forældrefolder. Her kan med fordel måske også inddrages sundhedsplejen og nogle af de samme elementer som den interne overgang indeholder i form af dialogværktøjet. Afdelingen har hidtidig ikke modtaget børn fra private pasningsordninger. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Da Der buges dialog værktøj og noter til overgange. Der afholdes i november måned samtale med forældrene til kommende skolebørn. Der er et udvidet samarbejde med Bohrskolen. Vi udarbejder årshjul med hensyn til besøg og samtaler. Endvidere arbejder vi sammen omkring overgangen, mhb på at skabe en rød tråd for barnet. Det vi er i gange med i børnehaven den sidste tid, bliver der bygget ovenpå, når barnet starter i førskole. Pt. arbejdes der på en folder som institutionerne og skolen udarbejder i fællesskab, som forældre får i forbindelse med skolestart.gtilbuddet bemærkning 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Side 10 af 14

11 Se ovenfor. Dog har samarbejdet de sidste par måneder været præget af omstrukturering i ledelsen på skolerne, så møder er blevet aflyst. Det bør sikres at aflyste møder gennemføres på andre tidspunkter, ligesom der med fordel kan arbejdes med en plan, såfremt børnene skal have overgang til andre skoler herunder privat skoler, så også disse børn sikres samme gode overgang. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Har ikke været med til tilsyn før, og har ikke noget materiale liggende fra de tidligere tilsyn. Samarbejdet med Bohrskolen er nyt og er med til på sigt at sikre barnet en god overgang, hvor individuelle opmærksomhedspunkter kan være kendt for den skole der modtager. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Ja 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ja 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Ja Det ligger på hjemmesiden, som ikke pt. er opdateret pga. opstart af ny hjemmeside. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Der bruges alle værktøjerne i hjernen og hjertet. Der bliver løbende holdt forældresamtaler, statusmøder og evalueringsmøder. I hverdagen lægger vi vægt på at der, i det omfang det er muligt, er et tæt forældresamarbejde. Tilgangen er, at for at vi kan støtte bedst muligt op om barnets trivsel og udvikling er det et tæt parløb med forældrene om opgaven. Side 11 af 14

12 Jf. Forældreundersøgelsen savner en del forældre større inddragelse og involvering ift. Barnets trivsel, læring og udvikling. Særlig trivselsmålingerne og overgang til skole savner forældrene information om. Dette kan ske med Bestyrelsen som medaktører, men der skal ses, hvordan det kan kommunikeres ud til alle forældre både via Tabulex, men også gerne via andre kanaler. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi hjælper forældrene i forhold til, hvad de kan arbejde med derhjemme. Endvidere i de tilfælde, hvor der er særlige udfordringer i hjemmet, hjælper vi forældrene i kontakt med eksterne samarbejdspartnere, som kan hjælpe dem i hjemmet 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Den har vi ikke haft endnu 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Har ikke været med til tilsyn før, og har ikke noget materiale liggende fra de tidligere tilsyn. Der er i vuggestuen daglig kontakt med forældrene, hvor særligt den funktion, hvor forældrene kan se om barnet sover har været en succes, så afhentning nu kan ske når barnet er vågen. Det har ligeledes været en gevinst med personalet, der ikke har skullet ringe, SMS mv omkring dette. Der er rigtig god opmærksomhed om hvor og hvornår samtaler med forældreskal finde sted. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja Side 12 af 14

13 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Der var ingen bemærkninger og dermed heller ikke brug for opfølgning 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? Angiv dato: Planlagt... ca en gang hvert halve år. Rigtig fint at afprøve evakuering i praksis. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Ja Handleplan er gennemført Handleplan og der er fulgt op skal være tilgængelig på hjemmeside, der dog først nu kan redigeres efter længere tids frysning. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Der blev ikke givet deciderede anvisninger, men vejledning i hvordan vi kan blive endnu bedre. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja Side 13 af 14

14 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? Angiv %: 100 Rigtig fint 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Der bliver en gang hver halve time tjekket op på børnene på legepladsen, om alle er der. Hertil er der udarbejdet afkrydsningslister, hvor personalet skriver på hvem og hvornår det er blevet gjort. Der er endvidere daglig rundering på legepladsen for farlige ting (pedellen). Dialog om der bør findes en tilsvarende ordning indendørs, hvor ting også kan gå i stykker, farlige emner som elkedler/kaffemaskiner kan være i nå-afstand for børn, at der sat krog på rum, hvor børn ikke må komme etc. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Eget indsatsområde er Kultur, hvor både musik og kunst var inddraget på et højt plan. Derudover har der været meget stort fokus på at implementere hjernen og hjertet læreplaner i Tabulex og andre digitale værktøjer. Vi har arbejdet med omstrukturering og skabelsen af de professionelle læringsmiljøer har i den forbindelse været i højsædet Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Der er fulgt op på alle børn. Afdelingen skal sikre at opfølgning maks. Ligger tre måneder fremme. Egenrapport udarbejdet af: Maria Færch Sørensen Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 14 af 14