Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Valmuen Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Anna Clausen (pædagog), Gitte Dransfeldt (pædagog), Elsebet Sørensen (pædagogisk leder) Tilsynsførende Jesper Odderskov Tilsynsdato 5. april 2018 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Medarbejderne har muligheder for individuel kompetenceudvikling. Alle pædagoger har været på første kursusgang i Styrkede professionelle læringsmiljøer og dette kursusforløb har førsteprioritet det kommende år. I den forbindelse skal pædagogerne præsentere deres arbejde med opgaven mellem kursusgangene på pædagogmøderne. Den pædagogiske praksis bliver løbende drøftet på stuemøder og pædagogmøder. Ved udfordringer omkring konkrete børn eller praksis bliver der gjort brug af sparring med kollega eller leder. Fremadrettet bør der arbejdes med mere systematiske refleksioner af læringsmiljøet. Dette kan evt. gøres ved fastsatte observationer (e. videooptagelser på ipad) af interaktioner mellem medarbejderne og børn, som efterfølgende analyseres sammen med kollega/leder ift. det læringsmiljø, som medarbejderen tilbyder. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der arbejdes ud fra et årshjul hvor alle læreplanstemaer indgår med et 2 mdrs. forløb for hvert tema. Ud fra overordnet tema laves der en SMTTE for henholdsvis vuggestuebørnene og børnehavebørnene og derudfra laves der SMTTEbeskrivelser for visse afgrænsede, konkrete forløb med mindre børnegrupper. Der er morgensamling på alle stuer, og derefter er der aktiviteter på stuerne, som både kan være voksen- eller børnestyrede. Der er opmærksomhed på at arbejde fokuseret med hverdagsrutinerne. Der er en bevidsthed om at børnene er medskabere af deres læring igennem legen, hvor medarbejderne er guidende og støttende i børnenes leg. Det kan anbefales, at børnenes leg (e. på legepladsen) ind imellem rammesættes og der her bliver arbejdet målrettet ud fra det overordnede tema. Side 1 af 13

2 Der er opmærksomhed på at arbejde med mindre og alderssvarende børnegrupper samt fokus på det enkelte barns udvikling og læring og på hvilke områder der kan arbejdes mere målrettet. Der anbefales en mere systematisk tilgang til evalueringer. Det kan anbefales, at der ved nogle få konkrete forløb gøres brug af før- og eftermålinger af børnenes udvikling. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning TOPI er godt implementeret i afdelingen og der arbejdes systematisk med vurderingerne. Ved bekymring udarbejdes fokuspunkt og forældre og relevante fagpersoner inddrages. Der arbejdes målrettet med at skabe trygge rammer for børnene igennem tætte relationer, positive børnefællesskaber og en anerkendende sprogbrug. Lokaler og legeplads giver mulighed for mange forskellige lege/aktiviteter. Udsmykningen på stuer og gange viser bl.a. børnenes produkter. Det anbefales, at nogle stuer fremstår mere ordnede. Der er opmærksomhed på at spørge ind til børnenes oplevelser i hverdagen, bl.a. ift. de sociale relationer. Ift. det generelle billede af børnemiljøet skal der fremadrettet arbejdes med en mere systematisk metode, hvor børnenes perspektiv på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø inddrages (e. ved børneinterviews eller spørgeskema til det ældste børn). 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget lav (1 point) Lav (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes godt med overgangene. Der arbejdes ud fra retningslinjerne omkring overgangen fra dagpleje til daginstitution. Ved overgangene til børnehave og til skole er dialogværktøjet godt implementeret, hvor der afholdes forældresamtaler med afsæt i dialogprofilerne. Der arbejdes med SMART-skolestart, men afdelingen er udfordret på at børnene går videre til flere skoler. Der laves overgangsbeskrivelser på kommende børn og ved konkrete børn afholdes der overleveringsmøde på skole hvor pædagogisk leder og forældre deltager. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget lav Lav Middel Høj Meget høj (1 point) (2 point) (3 point) (4 point) (5 point) Bemærkning Der er god opmærksomhed på forældresamarbejdet med forældreinformation og rammesatte forældresamtaler samt samtaler hvor der er bekymring. Der tilbydes hjemmebesøg for alle 3-årige og det overvejes også at tilbyde hjemmebesøg ved opstarten i vuggestuen. I forbindelse med nu afsluttet sprogprojekt har der været fokus på at understøtte hjemmelæringsmiljøet. Ved kommende projekt omkring forældresamarbejde (under KLs partnerskab) vil der blive sat yderligere fokus på indsatser, der kan understøtte hjemmelæringsmiljøer. Med afsæt i forældretilfredshedsmålingen og interview med en gruppe forældre vil medarbejderne beskrive de konkrete indsatser, der skal arbejdes videre med. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er foretaget brandtilsyn og legepladsinspektion handleplan i forlængelse af legepladsinspektion er udarbejdet. Der har været hygiejnetilsyn i 2017 og lavet opfølgning på dette. Straks-henstillinger Ingen Udviklingspunkter Ingen Side 2 af 13

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder tilføjer bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Tjæreborg Esbjerg Ø Afd. Valmuen Adresse (alle) Stengårdsvej Esbjerg Ø Tlf. og / elss@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Elsebet Holdgaard Sørensen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 41 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 58 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: 117 Side 3 af 13

4 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 37 (seniorjob) 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 10,3 Afdelingen har haft flere langtidssygemeldinger inden for de seneste 12 måneder. Retningslinjer for sygefravær følges. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Alle pædagoger er på efteruddannelse gennem Børn og Dagtilbuds forløb 2 pædagoger har diplom i pæd. (den sidste blev færdig 2018) 1 uddannet marte-meo (2017) 2 uddannet i Mini Nok 1 tilmeldt uddannelse i praktikvejleder Kurser i Sciences, it og fælles kurser i Børn og Kultur Medarbejderne har muligheder for individuel kompetenceudvikling. Alle pædagoger har været på første kursusgang i Styrkede professionelle læringsmiljøer og dette kursusforløb har førsteprioritet det kommende år. Pædagogerne skal præsentere deres opgaver mellem kursusgangene på pædagogmøderne. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Fokus på at få yngre medarbejder som medhjælper, der er altid fokus på at få anden etniske end danske personale, for at styrke mangfoldigheden. Der er 2 pædagoger på alle stuer hvor pædagogerne har ansvar for primær børn. Der er ansat ekstra personale (flyver funktion i både vuggestue og børnehave) for pædagogerne har mulighed for at gå fra og lave adm. arbejde Ekstra personale ansat til at pædagogerne kan gå fra til at foretage skriftligt arbejde. De ekstra medarbejderne bliver desuden brugt som vikar ved sygdom og kurser. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? F: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad :. Hjernen og hjertet, dagligt refleksion over pæd. praksis, marte meo, pæd.lærerplaner temaer, refleksion på smitte Opstart af Pædagogmøder med fokus på kobling af teori og praksis Opfølgning af kursus og efteruddannelse Sprogprojekt Inddragelse af pæd. leder som aktiv sparring i forbindelse med dennes efteruddannelse i PLM er stadig et ønske. Den pædagogiske praksis bliver løbende drøftet på stuemøder og pædagogmøder. Ved udfordringer omkring konkrete børn eller praksis bliver der gjort brug af sparring med kollega eller leder. Der gives udtryk for at der i medarbejdergruppen er en tillid og åbenhed til at til at drøfte de udfordrende situationer med kollegaerne. Fremadrettet bør der arbejdes med mere systematiske refleksioner af læringsmiljøet. Dette kan evt. gøres ved fastsatte observationer (e. videooptagelser på ipad) af interaktioner mellem medarbejderne og børn, som efterfølgende analyseres sammen med kollega/leder ift. det læringsmiljø, som medarbejderen tilbyder. Side 4 af 13

5 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. f organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Alle arbejder med læreplanstemaer fordelt på årsplan, herudfra planlægges ture og aktiviteter. Der har været forløb med overordnet tema f.eks. lysfest eller sanseuge i vuggestuen. (der laves overordnet smitte på læreplanstemaer fra de personaler der har ansvaret for temaerne og grupperne laver smitte på deres planlægning af enkelt aktiviteter. Vi bruger smitte som pæd. Dokumentation f.eks. hvorfor vi arbejder med haveprojekt med børnene. Smiitemodeller5 omkring de pædagogiske tiltag laves altid på tabule Personalet kigger på børnegruppen og planlægger ud fra børnegruppens behov. I børnehaven arbejdes bl.a. med fri for mobberi forøb og Mini Nok Kommen skolebørns gruppe har arbejde systematisk med emner siden august 2017 Der har været sprogprojekt maj 2017 til april 2018 hvor 10 børn og familier har været inviteret med omkring sprogstimulering. (Ansat pædagog til projektet) Projektet inddrages i planlægning af pædagogisk årsplan for 2018 Brug af nærområdet, internationaldag, besøg plejehjem, bibliotek og kirke Eks. Sanseuger, Mini Nok, storgruppe, fokus i samling, i hverdagsrutiner garderober m.m. Der arbejdes ud fra et årshjul hvor alle læreplanstemaer indgår med et 2 mdrs. forløb for hvert tema. Pt. arbejdes der med temaet sociale kompetencer. Ud fra overordnet tema laves der en SMTTE for henholdsvis vuggestuebørnene og børnehavebørnene og derudfra laves der SMTTE-beskrivelser for nogle afgrænsede, konkrete forløb med mindre børnegrupper. Der er fast morgensamling på alle stuer, og derefter er der aktiviteter på stuerne, som både kan være voksen- eller børnestyrede. Der er bevidsthed om at følge børnenes initiativer, men også at arbejde ud fra planlagte aktiviteter hvilket bl.a. afhænger af børnegruppen. For storegruppen har der været arbejdet struktureret med en fast plan i en længere periode. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. f søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Der har været projekter hvor stuerne har valgt et fokus område i hverdagsrutiner f.eks fokus på selvhjulpenhed i garderober, spisesituation, samling o.l. hvor der er lavet smitte og evaluering på stuemøder. Hygiejne fokus i 2017 har været håndhygiejne, for alle børn og voksne Der er altid fokus på sproget, med fokusord, ved samling o.l. Fokus på at børnene bliver selvhjulpne i vuggestuen, der sættes ord på alt. I børnehaven er fokus på selvhjulpen i garderobe, toiletbesøg og spisesituationer i samlinger er der fokus på børnene lære at kommunikere med hinanden i sociale relationer, der arbejdes med mindre børnegrupper Der er lavet fast procedure for morgenstund, der sættes aktiviteter i gang på stuerne og en personaler har vinke vagt med børn, så det bliver en rolig situation. Vi opfordre forældrene til at aflevere børnene inden kl og guider forældrene i at lave en god aflevering. Der er opmærksomhed på at arbejde fokuseret med hverdagsrutinerne. For de 0-2 årige er hverdagsrutinerne omdrejningspunkt for en stor del af den pædagogiske praksis. Side 5 af 13

6 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. f indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. vi ser og tager udgangspunkt børnegruppen og enkelte børns behov. Vi sammensætter børnene så de passer ind i kommende gruppe, når de flytter i børnehaven Vi har meget fokus på omgangstonen og lære børnene at tage hensyn og støtter dem i opbygning sociale relationer. Der er i Valmuen altid særlig fokus på sproget, hvor ord sættes på alt. Der er en bevidsthed om at børnene er medskabere af deres læring igennem legen, hvor medarbejderne er guidende og støttende i børnenes leg. Det kan anbefales, at børnenes leg (e. på legepladsen) ind imellem rammesættes og der her bliver arbejdet målrettet med det overordnede tema. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? : læreplanstemaer sættes på alle måneder, med tovholder og udarbejdet smitte, der laves evaluering på efterfølgende pædagogmøder. Ipad har apps der følger læreplanstemaerne (udarbejdet af it- ambassadør og it ansvarlig) Læreplanstemaer bliver altid medtænkt i pædagogisk praksis 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Alle læreplanstemaer er gennemgået i løbet af året, særlig fokus på sprog og it 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? F: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Der evalueres på teammøder og stuemøder Forældrerådet bliver informeret og inddraget i de pædagogiske tiltag. Temaforløb bliver ved afslutning evalueret igennem SMTTE-beskrivelsen, men det anbefales at fokusere evalueringen på børnenes læring og bruge dette i en samlet evaluering af læreplanen. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi er bevidste om at blive bedre til i vuggestuen at bruge hjernen og hjertet som arbejdsredskab. Der laves dialogprofil med forældre i overgangene fra vuggestue til børnehaven I børnehaven er det fast procedure for pædagogerne at arbejde med fokus punkter og overgangsbeskrivelser gennem hjernen og hjertet. DPU inddrages altid i forbindelse med tværs, sprogscreening som 3årige Der er fokus på børnegruppens og det enkelte barns udvikling og progression på stuemøder, der er 2 pædagoger på alle stuer og pædagogerne har ansvar for primær børn Der er opmærksomhed på at arbejde med mindre og alderssvarende børnegrupper. Igennem overgangsvurderingerne og beskrivelserne fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole er der fokus på det enkelte barns udvikling og læring og hvor der kan arbejdes mere målrettet. Ift. at få en samlet vurdering af børnegruppens kompetencer og hvordan fremadrettede indsatser bør prioriteres, anbefales det at bruge vurderingerne igennem dialogværktøjet til at få et samlet overblik over børnegruppen. Side 6 af 13

7 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? teammøder, stuemøder, dagligdag En mere systematisk tilgang til evalueringer anbefales. Det kan anbefales, at der ved nogle få konkrete forløb gøres brug af før- og eftermålinger af børnenes udvikling. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Fokus på læringsrummene både ude og inde, udgangspunkt i det enkelte barns og børnegruppes behov Der er stor bevidsthed om børn med særlige behov og at alle børn er inkluderet i børnefællesskabet. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Udgangspunkt i læreplanstemaer, der er mere fokus på aktiviteters indhold, så det passer til børnegruppernes behov Der er faglige diskussioner på aktiviteter indhold, og vurderet på at tage det fra som ikke giver mening for børnegruppen- alle traditioner og årsplan er vurderet i personalegruppen Der har bl.a. været arbejdet med sprogprojekt med 10 to-sprogede børn og deres forældre. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? F: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Hjernen og hjertet, ved bekymringer laves DPU, inddragelse af tværs, gennemgang af børnene på stuemøder, der er også fokus på de børn der trives, personalet er rollemodeller og ansvarlig for at skabe en tryg og harmonisk dagligdag, for børn, forældre og kollegaer TOPI er godt implementeret i afdelingen og der arbejdes systematisk med vurderingerne. Ved bekymring udarbejdes fokuspunkt og forældre og relevante fagpersoner inddrages. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? F: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Børnene høres, når de har været med i projekt eks. Mini nok, fri for mobberi, børnene har indflydelse på hvad de har lyst til at lave når de har haft samling, legeplads o.l. Medbestemmelse ud fra alder og udvikling. Der arbejdes med børnesammensætning, sociale relationer også på tværs af stuerne, med mulighed for at bestemme sig for at spise eller lege på en andens stue, hvis barnet har behov for skift, bare nogle timer, f.eks. i forbindelse med konflikt. (der ses på barnet, ikke på den voksnes behov) Der er opmærksomhed på at spørge ind til børnenes oplevelser i hverdagen, bl.a. ift. de sociale relationer. Ift. det generelle billede af børnemiljøet skal der fremadrettet arbejdes med en mere systematisk metode, hvor børnenes perspektiv på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø inddrages (e. ved børneinterviews eller spørgeskema til det ældste børn). Side 7 af 13

8 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Materialer og legetøj er i børnehøjde, børnene har mange muligheder på legepladsen, der er naturindrettet med mange fysiske muligheder, men også mulighed for at smage på naturen, æbletræer, blommetræer, nøddebuske, køkkenhave, og hjemmelavet drivhus, hvor børnene selv eller sammen med voksne må plukke Hjælpemidler så børnene kan være selvhjulpne efter aldersniveau Vi har haft særlig fokus på indretning, med 2 på kursus i at indrette læringsrum. Der er bevidsthed om at skabe gode fysiske rammer for børnene indendørs og udendørs på legepladsen. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov. I vuggestuen arbejdes der med god indkøring af nye børn, Forældreinddragelse, når forældre er trygge er børnene det også. Forældre opfordres til at komme til pæd. leder hvis de har undren over den pædagogiske praksis. Alle voksne kender børnene, personalet Hjælper og støtter hinanden, så børn der har det vanskeligt får den bedste støtte set ud fra barnets behov. Der er altid fokus på sprogbrug Hvordan man er en god ven, børnene hjælpes med at sætte ord på konflikter Personalet kan aktivt deltage i legegrupper, for at støtte sociale relationer i mellem børnene. Vi evaluere på stuemøder og teammøder Der er arbejdes målrettet med at skabe trygge rammer for børnene, igennem tætte relationer, positive børnefællesskaber og en anerkendende sprogbrug. Ved tilsyn opleves der trygge og tydelige rammer for børnene og en positiv omgangstone. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Nye møbler indkøbt Støjdæmpende borde, gamle tunge møbler fra en anden tid er udskiftet Der istandsættes i forskellige rum hvert år. Oprydning og gennemtænkt pædagogisk udsmykning på stuerne Børnenes egne kreationer bruges til udsmykning. Materialer bestilles og indkøbes af personalet Alle er positive og imødekommende. Lokaler og legeplads giver mulighed for mange forskellige lege/aktiviteter. Udsmykningen på stuer og gange viser bl.a. børnenes produkter. Det kan anbefales, at nogle stuer fremstår mere ordnede (ift. mapper, bøger, materialer, legetøj). 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der arbejdes med Hjernen og Hjertet Tværs samarbejdet Forældresamarbejde Pædagogens adm. arbejdstid Sparring med pæd. leder Stuemøder og teammøder Der bliver fulgt op på trivselsvurderingerne. Side 8 af 13

9 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Inddragelse og implementering af nye værktøj, som hjernen og hjertet, DPU o.l. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? F: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Dialogværktøj og overleveringsmøder med forældre i overgange, der deltager primær pædagog fra vuggestuen og kommende primær pæd. fra børnehaven Hjemmebesøg, når børnene har gået 3-4 mdr i børnehaven Særlig fokus fremadrettet på forældreinddragelse i opstart og overlevering 2018/19 Der arbejdes godt med de interne overgange. Dialogværktøjet anvendes og i overgangsmøde deltager pædagog fra nuværende og kommende stue samt forældre. Der laves hjemmebesøg for alle 3-årige børn. Det overvejes også at tilbyde hjemmebesøg ved opstarten i vuggestuen. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? F: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Samarbejde med dagplejepædagog for området, her er lavet smitte omkring samarbejdet for området Kvaglund og Valmuen Der er aftalt faste besøg fra dagplejen hver anden måned, hvor der laves pædagogiske aktiviteter. Inddragelse og besøg af dagplejen inden barnet opstarter Der arbejdes ud fra retningslinjerne omkring overgangen fra dagpleje til daginstitution. Overgangen er formaliseret med en beskrivelse for samarbejdet og faste besøg af dagplejere i afdelingen, som deltager i pædagogiske aktiviteter. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? F: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Dialogmøder med forældre, skolebesøg, overlevering til skoler, Smart skolestart i området (fungerer desværre ikke fordi vi har børn til mange skoler) men de overordnede principper kører vi efter. Der arbejdes målrettet med børnenes overgang til skole i storegruppen. Afdelingen besøger skoler med de kommende skolebørn. Der er samtale med forældrene med afsæt i dialogværktøjet som forberedelse til kommende skolestart. Der gives udtryk for, at forældrene er positivt stemt for brugen af dialogværktøjet. Ved de forældre der har svært ved dansk, bruger pædagogerne tid på at oversætte materialet til forældrene, så de har mulighed for at udfylde dialogprofilen. Side 9 af 13

10 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Pæd. leder aftaler møder med sfo og skoler, pædagoger til primær børn deltager på møderne, Der udarbejdes overlevering i Hjernen og hjertet. Inddragelse af fagpersoner fra tværs Der arbejdes med SMART-skolestart, men afdelingen er udfordret på børnene går videre til flere skoler. Der afholdes forældremøde om kommende skolestart, men uden deltagelse fra en skole. Der laves overgangsbeskrivelser på kommende børn og ved konkrete børn afholdes der overleveringsmøde på skole hvor pædagogisk leder og forældre deltager. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Hjernen og hjertet, Dialogværktøj Smart skolestart udarbejdet i området Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Rundvisning og første snak med pæd. Leder, hvor der gennemgås papirer m.m. Aftalt opstartsmøde med primærpædagog, hvor de får snakket om barnet, særlige behov (mad, søvn, m.m.) Hjælp til at oprette familien i tabule Der skal udarbejdes nye pjecer som er mere målrettet vores forældregrundlag Der afholdes møde med forældrene og barnet om opstart/indkøring i afdelingen. Ved opstart i børnehavedelen tilbydes hjemmebesøg. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Fælles forældremøde ved opstart af storgruppe Dialogværktøj og gennemgang af overlevering Forældreinddragelse ved børn med særlige behov, (inviteres med til overlevering) Der arbejdes med dialogværktøjet ifm. overgang til skole, hvor forældrene også udfylder vurderingerne af barnet før samtale. Der gives udtryk for, at forældrene gerne vil indgå i arbejdet med at udfylde dialogprofilen. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Særligt fokuspunkt for 2018/19 projekt udviklende samarbejde omkring hjemmelæring. KL projekt Side 10 af 13

11 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Samtale efter barnet har været i dagtilbud 3 mdr (børnehaven tilbyder hjemmebesøg) Samtaler efter behov Samtale og inddragelse af tværs Samtale i forbindelse med tidlig indsat, Hjernen og hjertet Overgangssamtaler/dialogprofil fra vuggestue til børnehave/ fra børnehave til skole Invitation til tværsmøder Særlig indsatsområde 2018/19 Der er godt samarbejde omkring fastsatte samtaler og ved børn hvor der er bekymring. Det kan anbefales, at forældrene i højere grad inddrages ifm. temaforløbet og de generelle pædagogiske tiltag. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? F: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Sprogprojekt fra maj 2017 til april 2018 med 10 børn hvor vi konkludere, at det er et indsatsområde som vi vil arbejde videre med at få udbredt i hele forældregruppen. Særlig fokusområde for 2018/19 (KL. projekt og hjemmelæringsmiljøer) Ifm. nu afsluttet sprogprojekt har der været fokus på at understøtte hjemmelæringsmiljøet. Ved kommende projekt omkring forældresamarbejde (under KLs partnerskab) vil der blive sat yderligere fokus på indsatser, der kan understøtte hjemmelæringsmiljøer. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Kl. projekt, områdeleder har haft interview med 10 forældre, med udgangspunkt i besvarelserne i tilfredshedsmålinger, derefter er det drøftet i i personalegruppen for at finde de områder hvor vi kan gøre forskel, bl.a. er der kommet mere fokus på brug af tabule som information til forældrene. I forlængelse af forældretilfredshedsundersøgelsen er der foretaget interview med en gruppe forældre om hvordan dagtilbuddet kan udvikle forældresamarbejdet, bl.a. at støtte forældrene ift. barnets læring i hjemmet. Medarbejderne har drøftet udkommet af tilfredshedsmålingen og interviews og er i gang med at beskrive de kommende indsatser. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Kl. projekt Side 11 af 13

12 Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Der er ophængt brandplan på alle stuer og fællesrum, som AMR har ansvaret for nye medarbejder får gennemgået 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Der var intet at bemærke, kun at brandslange kunne afprøves, dette er sket. 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Efterår 2016 et arbejdspunkt som vi selvfølgelig snart får styr på. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Personalet har legepladsinspektion hver dag inden børnene kommer på legepladsen 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Der er lavet handleplan, Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: (aftalt hygiejne tilsyn 2018 er aflyst pga. personale mangel i sundhedsplejen) 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Der er lavet handleplan, hvor personalet skal bruge særlig underlag ved bleskift, har mulighed for forklæder og aftørring af borde m.m Særlig fokus på håndvask for både børn og voksne Legetøj og sengetøj vaskes og skiftes oftere. Side 12 af 13

13 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja, der er lavet handleplan gennem AMR for at personale på stuerne med nyansatte sætter dem ind i procedure og retningslinjer gældende for huset. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 100 % (Nyansatte skal på opsamlingskursus) 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Børn og Dagtilbuds retningslinjer følges. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? F: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Sprogprojekt april 2017/2018 Brug af kvaglundhallen til ugentligt idrætsdag (desværre er det ikke længere muligt) Kostpolitik udarbejdet i forældrebestyrelsen følges. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Der er afsat tid til administrativt arbejde for pædagogerne. Alle ansatte har arbejdes ipad, der er aftalt at information og indkaldelse til møder o.l. foregår gennem outlook mail og kalender. Alle nye bliver undervist i hvordan de finder rundt på EK-net, hvordan de finder retningslinjer og politikker, tabule, hjernen og hjertet og DPU Egenrapport udarbejdet af: pædagog Gitte Dransfeldt, Anna Clausen og pæd. leder Elsebet H Sørensen Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 13 af 13