HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 20. april 2009 Kl på Sporet, Byvej 98.

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Social og Sundhedsudvalgsmøde den 20. april 2009 Kl på Sporet, Byvej 98.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager... 3 Pkt.nr "tilbage på sporet" fra vision til handling... 3 Pkt.nr Mundtlig orientering om stigende udgifter på handicapområdet Pkt.nr Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Pkt.nr Evaluering og afrapportering bevilling fra puljen "Bedre ældrepleje 2007"... 7 Pkt.nr Status på sundhedområdet primo Pkt.nr Sundhedspuljen Pkt.nr Drøftelse af solarium som forebyggelse i SundhedsCenter Pkt.nr Daginstitutioner fremmødestatistikker Pkt.nr Gave fra Birgit og Jørgen Rasmussen til Daghjemmet Strandmarkshave Pkt.nr Eventuelt... 19

3 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 3 Pkt.nr. 1 Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager Pkt.nr. 2 "tilbage på sporet" fra vision til handling Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen samt Skole og kulturforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget, Skoleudvalget samt Kultur og fritidsudvalget: 1. at den foreslåede proces for den videre implementering af tilbage på sporet godkendes Sagsfremstilling: Avedøre Stationsby har i den senere tid været rammen omkring en uønsket situation. Denne situation har medført en intens mødeaktivitet imellem relevante aktører i kommunen, og der er i den sammenhæng blevet udarbejdet en række notater, som samler op på forslag til initiativer, som skal sikre en fortsat god udvikling i Avedøre Stationsby. Tilbage på sporet (bilag 1) og det opfølgende operationaliseringsnotat (bilag 2) er de dokumenter, der beskriver ovenstående forslag og initiativer. Initiativerne er inddelt i 7 overordnede grupperinger, disse er: Forældreinvolvering i børnenes og de unges hverdag. Forældrearbejdet skal altid være i fokus Inddragelse af de unge Oplysende Kampagner om børneopdragelse og forældreansvar

4 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 4 De fysiske rammer Økonomi og struktur Task force Konkrete initiativer / muligheder I relation til den videre implementering af initiativerne anbefaler Social og Sundhedsforvaltningen og Skole og Kulturforvaltningen (forvaltningerne), at der blandt forslagene skitseret i bilag 2 skelnes imellem Strukturtiltag og de nye initiativer. I det efterfølgende redegøres der nærmere denne opdeling. Strukturtiltag Med Strukturtiltag menes tiltag som forvaltningerne allerede i dag i et vist omfang arbejder med. Det kan både være i forhold til det konkrete tilbud men også i relation til det grundlæggende udgangspunkt for arbejdet. Strukturtiltag er markeret med grøn farve i bilag 2. Det foreslås, at forvaltningerne løbende arbejder videre med at integrere disse forslag og sikre, at hensigten med forslagene bliver virkeliggjort uden, at det nødvendigvis vil blive præsenteret i en sagsfremstilling. De respektive fagudvalg vil naturligvis løbende blive underrettet omkring arbejdet med implementeringen af disse forslag. nye initiativer Med de nye initiativer menes tiltag, som vil kræve en politisk sagsfremstilling for de relevante fagudvalg. De nye initiativer er markeret med rød farve i bilag 2. De forslag som ikke er markeret med nogen farve (sorte) behandles i andre udvalg. Hvis udvalgene kan godkende ovenstående inddeling og prioritering, vil forvaltningerne til mødet i maj udarbejde en detaljeret tids og handleplan for den videre implementering af de nye initiativer. Forvaltningerne vil forventeligt i denne sammenhæng beskrive mulige andre initiativer, som er knyttet op på implementeringen og revideringen af relevante politikker kultur og fritidspolitikken samt børnepolitikken. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag 1 tilbage på sporet (SSU d , pkt. 02_01) Bilag 2 tilbage på sporet fra vision til handling (SSU d , pkt. 02_02)

5 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 5 Pkt.nr. 3 Mundtlig orientering om stigende udgifter på handicapområdet Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget 1. at tage den mundtlige orientering om udgiftsstigningerne på børne og voksenhandicapområdet til efterretning. Sagsfremstilling: Social og Sundhedsforvaltningen på vil mødet orientere om de stigende udgifter på børne og handicapområdet med henblik på at fremlægge nye kvalitetsstandarder og forslag til fremtidige handlemuligheder på udvalgets møde d. 11. maj Orienteringen vil indeholde problemstillinger på følgende områder: Midlertidige og varige botilbud til voksne og børn Tabt arbejdsfortjeneste Merudgifter Følgeudgifter som konsekvens af den nye førtidspensionslov. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser:

6 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 6 Pkt.nr. 4 Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at anbefale: 1. at godkende reviderede kvalitetsstandarder vedrørende plejeboliger og beskyttede boliger 2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i behandlingen af sagen. Sagsfremstilling: I henhold til 93 i Lov om social service skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kommunale kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af Lov om Almene Boliger m.v. eller Lov om Boliger for Ældre og Personer med Handicap, og lejere i tilsvarende boliger. Som følge af udvikling på plejehjemmenes arbejdsområder har forvaltningen i samarbejde med plejehjemmenes ledere i det fremlagte forslag foretaget en række korrektioner og tilpasninger i teksten. Det drejer sig om følgende: 1. Side 1, pkt. 4, afsnit 6 m.fl.: Begrebet funktionsvurdering er nu indeholdt i begrebet helhedsvurdering. Som følge af dokumentationskravene er flere aspekter end de rent helbredsmæssige samlet i kommunens journalsystem som led i helhedsvurderingen. En helhedsvurdering af borgeren indeholder beskrivelse af livshistorie, sygeplejefaglige optegnelser, funktionsniveau samt plan for personlig hjælp, aktiviteter, træning og lignende. Derudover udarbejdes der fremadrettede handleplaner for faglige og tværfaglige indsatsområder. 2. Side 1, punkt 4, afsnit 7: Punktet: Det skal dokumenteres, at borgeren modtager de ydelser, som borgeren er visiteret til er slettet og erstattet med Det skal dokumenteres, hvis borgeren ikke modtager de ydelser, borgeren er visiteret til. Dokumentationskravet i forhold til plejehjemmene er i forvejen så omfattende, at det ikke vil være muligt at lave journalnotater på leveringen af alle aftalte ydelser hver dag. Forventninger om dette vil ikke kunne opfyldes. 3. Side 2, pkt. 11, afsnit 2 m.fl.: Tilføjelse om, at vinduespolering samt CopyDan/TVantenne nogle steder indgår i huslejebetalingen, og derfor ikke er en del af servicepakken. 4. Side 5, pkt. Madservice, afsnit 2: Anbefalinger for den danske institutionskost, er nu erstattet af Fødevarestyrelsens nationale kosthåndbog til raske ældre over 75 år 5. Side 5, pkt. Madservice, afsnit 5: Afbestilling af måltider: Har hidtil været fastsat til dagen før inden kl. 9. Under hensyn til de meget forskellige forhold vedrørende madproduktionen

7 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 7 på de enkelte plejehjem foreslås det, at afbestillingstidspunkt fastlægges af det enkelte plejehjem. Det foreslås endvidere, at i tilfælde af akut indlæggelse på sygehus kan afbestilling foretages med øjeblikkelig virkning. 6. Side 8, Vedrørende beskyttede boliger: Tøjvask. Ikke alle plejehjem kan tilbyde benyttelse af strygerulle til linned eller lignende, ligesom strygning af tøj ikke længere kan tilbydes. Derfor foreslås det, at der fremover som standard kun tilbydes vask, tørring og sammenlægning af tøj, og såfremt det ønskes, stilles faciliteter til vask og tørring af tøj til rådighed for borgeren. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Kvalitetsstandarder for plejehjem og beskyttede boliger (SSU d , pkt. 04_01) Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 04_02) Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 04_03) Pkt.nr. 5 Evaluering og afrapportering bevilling fra puljen "Bedre ældrepleje 2007" Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget 1. at tage forvaltningens evaluering og afrapportering i forhold til bevilling fra puljen Bedre ældrepleje 2007 og 2008 til efterretning Sagsfremstilling: Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i forbindelse med finansloven for 2007 at afsætte 100 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i 2008 til en pulje til udvikling af bedre ældrepleje.

8 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 8 Hvidovre Kommune har søgt puljen dels i 2007 og dels i 2008 og fået bevilget henholdsvis kr. og kr. eller i alt kr. til i alt 14 projekter. I vedlagte rapport beskrives og evalueres projekterne kort med beskrivelse af bl.a.: Baggrund Økonomi Projektforløb Målopfyldelse Konsekvenser og konklusion Der vil særskilt, på et senere tidspunkt, blive lavet afsluttende regnskaber for de enkelte tidligere frigivne projektmidler. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Rapport evaluering og afrapportering bevillinger fra puljen Bedre ældre (SSU d , pkt. 05) Pkt.nr. 6 Status på sundhedområdet primo Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller 1. at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen om status på arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i henhold til sundheds og forebyggelsespolitikken til efterretning.

9 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 9 Sagsfremstilling: Også i 2008 er der arbejdet videre med at omsætte sundheds og forebyggelsespolitikken til handling i alle kommunens forvaltninger. Den nuværende sundheds og forebyggelsespolitik dækker perioden og vil blive evalueret i vinteren 2009/2010 med henblik på politisk stillingtagen til en ny politik på området. Vedlagt er en status på implementeringen af sundheds og forebyggelsespolitikken, marts 2009, der beskriver de områder, hvor der er sket en udvikling, der har skabt et særligt fokus på sundhed og forebyggelse. Udvalget vil som planlagt få forelagt en egentlig evaluering af sundheds og forebyggelsespolitikken i april I forlængelse af kommunalreformen, der fra 2007 medførte at Hvidovre Kommune har fået en række nye opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt kommunalbestyrelsens beslutning om i 2007 at etablere et af landets første sundhedscentre har Social og Sundhedsforvaltningen også her arbejdet intenst med at udvikle sundheds og forebyggelsesområdet. Dette udviklingsarbejde vil fortsætte i årene fremover. Der er tale om det lange seje træk. Indsatsen på sundhedsområdet har således været præget af det første års vekslende erfaringer med de nye sundhedsopgaver, og medførte i 2008 en række justeringer og udvikling af nye tiltag. Der har været tale om en try and error proces, da det ikke har været muligt at hente erfaringer fra andre kommuner. Sundheds og forebyggelsespolitikken udmøntes både centralt og decentralt i kommunen. Socialog sundhedsforvaltningen arbejder målrettet med dels at understøtte det igangværende arbejde i institutioner, skoler mv. og dels at sikre en endnu større fokus på folkesundheden ved at sundhed tænkes ind i de daglige aktiviteter for brugere og borgere. Forvaltningen arbejder på at skabe de bedste mulige rammer for, at der på tværs af forvaltningerne og decentralt i institutionerne arbejdes med sund adfærd som præmis i udviklingen af de kommunale velfærdsydelser. Sundheds og forebyggelsespolitikken Kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen sætter særligt fokus på tre indsatsområder i perioden : Rygestop Fysisk aktivitet Kronisk syge og handicappede Indsatser for at reducere antallet af rygere og risikoen for at blive udsat for passiv rygning omfatter i dag (bilag 1 s.3): Sundhedsplejens tilbud om rygestop til nybagte mødre Vejledning hos skoletandlægen i 4. klasse Snak om tobak i 6. og 7. klasse Sundhedseksperimentarium i 8. klasse Rygestopkurser i SundhedsCentret SundhedsCentrets rygestopkurser må betragtes som en succes. Fire af SundhedsCentrets seks ansatte er nu uddannet til rygestopinstruktør. For god ordens skyld skal nævnes, at rygestop for kommunens egne medarbejdere sker i PIF.

10 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 10 Da Hvidovre Kommune er kendetegnet ved rigtig mange rygere, arbejdes der nu tværfagligt og med afsæt i erfaringerne med at udvikle en langsigtet strategi i forhold til rygeforebyggelse og rygestop. Hvidovre Kommune er en aktiv by med meget idræt, og der arbejdes med fysisk aktivitet rigtigt mange steder i kommunen, ligesom der hele tiden udvikles nye aktiviteter (bilag 1. s.4). I et sundhedsperspektiv er den store udfordring at sikre, at alle borgere er fysisk aktive. Ud over de mange lokale aktiviteter er der arbejdet med følgende tværgående tilbud: Mini OL for alle daginstitutioner, Fysisk aktivitet indgår i alle daginstitutionernes pædagogiske læreplaner og kravet om 60 minutter om dagen følges op af de pædagogiske konsulenter ved de årlige tilsyn, Bevægelse og fysisk aktivitet var i sidste kontraktperiode fælles mål for alle skoler, Erfaringerne indgår i det fremadrettede arbejde (alle børn løber, pausegymnastik mv.), Fysisk aktivitet tilbudskatalog til lærerne med fysiske aktiviteter for eleverne 2008/2009, Fritid for dig er et tilbud, der når mange foreningsløse børn, I SundhedsCertifikatet 2008 indgik en måling af fysisk aktivitet i hverdagen i daginstitutioner, skoler og plejehjem med mulighed for at forbedre institutionens indsats, Fit Family tilbud til overvægtige børn og deres familier om bl.a. fysisk aktivitet for hele familien (p.t. ufinansieret), Fit Kid tilbud om kompetenceudvikling i at skabe fysisk aktivitet på nemme, sjove måder med børn og on location for hele personalegruppen i daginstitutioner (p.t. ufinansieret). Fremadrettet skal formuleres en strategi, der mere målrettet sikrer, at fysisk inaktive børn bliver fysisk aktive også de, der ikke bryder sig om at deltage i traditionel idræt. De nye tilbud til kronisk syge og handicappede er placeret i SundhedsCentret (bilag 2 og 3) og består professionelle tilbud om patientskole, træning for KOL patienter og diætvejledning til lægehenviste borgere med udvalgte diagnoser, herunder adipositas (svær overvægt og fedme). Livsstilssamtalerne og rygestopkurserne er naturligvis også åbne for kronikere. Der er kronikere repræsenterede på samtlige rygestopkurser, hvor de åbent fortæller andre rygere om det til tider hårde liv med fx KOL. Der har i 2008 været lang ventetid til diætvejledning i SundhedsCentret, og det blev derfor ved slutningen af året besluttet at ansætte yderligere personale til at nedbringe ventelisten. Bevilling hertil er fundet ved omlægning af administrative ressourcer i forvaltningen. SundhedsCentrets samarbejde med patientforeninger og netværk er også udbygget i 2008, hvor både borgerne, patientforeningerne og SundhedsCentret profiterer af samarbejdet (bilag 2). Sundhedskommunikation SundhedsCertifikatet så dagens lys i november 2008 og fungerer som kommunikationsmiddel til borgere og medier. En svarprocent på 85 % viser, at institutionerne tager brugernes sundhed alvorligt. Mange svarede, at det kan vi blive bedre til, hvilket vidner om en erkendelse blandt fagfolkene, at det kræver opfindsomhed og opmærksomhed at opfylde alle anbefalinger i relation til KRAMfaktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Som led i kommunikationsstrategien på sundhedsområdet koordinerer forvaltningen de mange kampagner og aktiviteter og medvirker til at sikre, at der sker en målrettet kommunikation før og efter aktiviteterne, særligt i den lokale presse.

11 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 11 Generelt er der stor opmærksomhed på at kommunikere budskaber om sundhed til kommunens borgere og medarbejdere, så budskabet er sundhedsmæssigt forsvarligt og til at forstå. Dette arbejde er forankret i Social og Sundhedsforvaltningen og gennemføres i samarbejde med bl.a. Kommunikation og Erhvervsudvikling i Centralforvaltningen. Indsatsen er lykkedes godt og fortsætter i Sundheds og forebyggelsesgruppen Sundheds og forebyggelsespolitikken har fået mere positiv og øget opmærksomhed i Det skyldes blandt andet den tværkommunale sundheds og forebyggelsesgruppe, der repræsenterer alle forvaltninger i kommunen. Gruppen er bemandet med ildsjæle, som sikrer information, koordinering og idéudvikling. Social og sundhedsforvaltningen er sekretariatet for gruppen, koordinerer indsatsen og følger de enkelte indsatsområder tæt med henblik på at hjælpe i gang og løbende støtte op om arbejdet, når det er nødvendigt. SundhedsCentret Udover de nævnte tilbud til kronikere og overvægtige i SundhedsCentret præsenterer medarbejderne i årsrapporten (bilag 2) en vifte af tilbud. 4 timer om dagen er der medarbejdere til rådighed i åben rådgivning, hvor der bl.a. er mulighed for at aftale en livsstilssamtale. SundhedsCentrets tilbud til borgerne er i 2008 udvidet til at rumme en bredere målgruppe, og der arbejdes målrettet med at skabe et tværgående samarbejde i kommunen om de målgrupper, der er særligt udsatte rent sundhedsmæssigt og som i særlig grad kan profitere af SundhedsCentrets tilbud (ulighed i sundhed). I andet halvår af 2008 er Centret blevet mobilt og synligt, idet flere aktiviteter er flyttet ud af Centrets bygning ud lokalt og til forskellige arrangementer (fx Sundhedsmesse, Fritidsmesse). De udgående medarbejdere er iført tøj med logo og tilbyder en række af SundhedsCentrets professionelle tilbud. På trods af organisationsændringer og en lang periode med et minimum af aktiviteter på grund af strejken på sundhedsområdet i 2008, er søgningen til centret er stigende. Konkluderende kan man sige, at SundhedsCentret nu har eksisteret så længe, at det for en række borgere er blevet en naturlig indgang til kommunen, både til SundhedsCentrets egne tilbud og til andre sundhedstilbud: Borgerne benytter Centrets tilbud om netværk og foredrag, som udbydes i samarbejde med lokale patientforeninger. De unge introduceres til SundhedsCentret på sundhedseksperimentarium i 8. klasse Ældre medborgere kan benytte sygeplejeklinikken til sårskift mv. Økonomiske konsekvenser: Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Social og Sundhedsudvalget. Personalemæssige konsekvenser: SundhedsCentret har i 2008 særligt været berørt af beslutning om organisatoriske ændringer og af strejken på sundhedsområdet. Det er forvaltningens vurdering, at SundhedsCentret er kommet ud af året som en styrket enhed. Medarbejderne er involverede i planlægning og udvikling og i prioriteringen af øget synlighed og aktiviteter i lokalområderne. Sundhedsmæssige konsekvenser: Arbejdet med Sundheds og forebyggelsespolitikken har tydeliggjort, at Hvidovre Kommune skal arbejde målrettet med forskellige former for forebyggelse og sundhedsfremme. Der skelnes mellem tre slags forebyggelsesstrategier:

12 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 12 Højrisikostrategi (for personer med kendte risikofaktorer, risikoadfærd eller tidlig sygdom) Massekampagner (fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt) Strukturel strategi (indsats, der gør det sunde valg let) De patient rettede tilbud og rygestopkurserne i SundhedsCentret er eksempler på kommunens udmøntning af en højrisikostrategi. Aktiviteter af den karakter er rettet mod højrisikogrupper og de er målrettede, fagligt specialiserede og ressourcekrævende. Kampagner virker ifølge eksperterne ikke i sig selv, men indtænkes løbende som et led i kommunens kommunikationsstrategi for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der arbejdes målrettet med en prioritering af kommunens deltagelse i kampagner, events og bidrag til pressen. Ligeledes arbejder vi bevidst med at udpege budskaber og medier for at sikre, at vi når ud til borgerne målrettet og i et passende omfang. Den strukturelle strategi er umiddelbart mest effektiv, men stiller også etiske og moralske dilemmaer. Jo flere erfaringer, kommunen høster på sundheds og forebyggelsesområdet, jo lettere bliver det at indkredse de tiltag, der kan sikre flest mulige borgere mest mulig sundhed ved at gøre det sunde valg til det lette valg. Der arbejdes på at sikre, at de kommunale ydelser og tilbud er organiseret og udføres på en måde, der er sundhedsfremmende. Den strukturelle strategi omfatter både forbud (fx mod solarier), tilgængelige tilbud (sund og billig mad i skolerne) og ikke mindst rammerne omkring brugernes hverdag (fx at fremme at børn går selv i stedet for at blive kørt i bil, bus og barnevogn). Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Hvidovre Kommune har i 2008 i forlængelse af ovenstående valgt at træde ind i de landsdækkende fora, der samler, udvikler og formidler viden og praksiserfaring på folkesundhedsområdet på det kommunale område Sund By Netværket og Dansk Selskab for Folkesundhed. I forvejen er Hvidovre Kommune aktiv i Vestegnssamarbejdets Sundhedsforum. Status på implementering af Hvidovre Kommunes Sundheds og forebyggelsespolitik (SSU d , pkt. 06_01) SundhedsCentrets årsberetning 2008 (SSU d , pkt. 06_02) SundhedsCentrets aktivitetsplan 2009 (SSU d , pkt. 06_03) Pkt.nr. 7 Sundhedspuljen Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget 1. at godkende forvaltningens forslag til anvendelse af sundhedspuljen 2009,

13 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side at kr. af de uforbrugte midler i 2008 indgår i årets ansøgningspulje, 3. at tage til efterretning, at Ældrerådet og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling. Sagsfremstilling: Social og Sundhedsudvalget har i 2009 fået tildelt et budget på kr. til sundhedspuljen. Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til udvalget, at puljen målrettes de ufinansierede indsatsområder på sundhedsområdet, der er omfattet af kommunalbestyrelsens budget for 2009: Budgettet indebærer tillige en række pejlemærker for kommunalbestyrelsens og fagudvalgenes arbejde i (.) Idræt til børn i socialt udsatte miljøer, foreningsløse, fedmeprojekter mv. overvejes indtænkt i eksisterende sundhedsfremmende puljer. Forvaltningen foreslår derfor følgende overordnede mål for udvalgets sundhedspulje 2009: Forebyggelse af overvægt og fedme Fysisk aktivitet hver dag 30 minutter for voksne og 60 minutter for børn Social ulighed i sundhed særlige målgrupper Formålet med at udmelde ovenstående mål er, at fastholde og øge fokus på disse højtprioriterede indsatsområder og sikre, at den samlede vifte af tilbud og erfaring på området øges. Forvaltningen anbefaler, at pengene prioriteres til projekter, der har mindst et men gerne flere af ovenstående som mål. Forvaltningen har kendskab til og anbefaler tre projekter, der falder ind under disse mål, jfr. nedenstående oversigt. Derudover foreslår forvaltningen, at der af puljen anvendes til at sikre SundhedsCertifikatets fortsættelse. Det resterende beløb udmeldes i lighed med tidligere år som en ansøgningspulje. Sundhedspuljen 2009 Forvaltningen foreslår puljen disponeret således: FIT FAMILY 4 familiekurser og fysisk træning for hele familien (bilag 1) Ung mødregruppe madlavning, fysisk aktivitet og samvær (bilag 2) HOLD FAST efter julemærkehjemmet (bilag 3) SundhedsCertifikat præmier Ansøgningspulje til institutioner og brugere I alt: kr kr kr kr kr kr. Institutionerne og brugerne vil således have mulighed for at ansøge om kr. Til sammenligning var der i 2008 afsat kr. Lige som sidste år vil udvalget få forelagt årets ansøgninger til godkendelse. Ansøgningspuljen forslag tildelingskriterier

14 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 14 I arbejdet med at øge indsatsen for at forebygge den stigende sociale ulighed i sundhed inddrager forvaltningen viden fra andre kommuner og fra statsligt niveau. Sundhedsstyrelsen kom i 2007 med en række gode råd 1, der berører barrierer, motivation og muligheder for at forbedre sundheden for socialt udsatte. Forvaltningen har ladet sig inspirere af disse forskningsbaserede råd og foreslår følgende tildelingskriterier for årets Ansøgningspulje: Social ulighed i sundhed Det sunde valg er tilgængeligt økonomisk, tidsmæssigt, praktisk og mentalt Det sunde valg er en del af hverdagen Tilbuddet må gerne udfordre deltagernes opfattelse af sig selv og egen sundhed/sygdom Det skal være sjovt at være aktiv Bygge på deltagernes egne ressourcer De deltagende medarbejdere har eller inddrager professionel viden om aktiviteten, fx fysik aktivitet Evaluering Forvaltningen vil sikre en enkel evaluering af Sundhedspuljen, med henblik på fremadrettet at kunne anvende erfaringerne fra projekterne. Udvalget vil ligesom i 2008 modtage en status ved årets slutning. Uforbrugte midler 2008 Der er overført uforbrugte midler på kr. fra udvalgets sundhedspulje 2008 til realisering i Beløbet var bevilget til følgende: Motionsredskaber Sundhedspris Uforbrugte midler (aktivitetscentret) 800 Der anvendes til udendørs motionsredskaber i Projektet er godkendt og igangsat. Forvaltningen foreslår, at restbeløbet på kr overført til årets ansøgningspulje. Beløbet er allerede indregnet i fordelingen af sundhedspuljen for Økonomiske konsekvenser: Der er afsat budget til aktiviteten. Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Flere undersøgelser peger på, at den sociale ulighed i sundhed er stigende, og at de kommunale udgifter til sundhed især anvendes til en lille gruppe borgere med høj sygelighed, stort hjælp behov og usund livsstil. For at imødekomme disse to store udfordringer den økonomiske og sociale foreslås det, at sundhedspuljen anvendes til forebyggelse og sundhed på områder, der har høj politisk prioritet, er ufinansierede. Der er behov for at medarbejdere og institutioner får opbakning til at gøre en ekstra indsats. Forvaltningen foreslår derfor, at Ansøgningspuljen anvendes til nye og gerne kreative tiltag, der hvis indsatsen ser ud til at virke efterfølgende og under forudsætning af finansiering kan forankres i den daglige drift. 1 Socialt udsatte borgeres sundhed barrierer, motivation og muligheder, Sundhedsstyrelsen og Social Forskningsinstituttet 2007

15 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 15 Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: 1. FIT FAMILY 4 familie kurser og tilbud om træning (SSU d , pkt. 07_01) 2. Ung mødregruppe madlavning, fysisk aktivitet, og samvær (SSU d , pkt. 07_02) 3. HOLD FAST efter julemærkehjemmet (SSU d , pkt. 07_03) 4. Ældrerådets høringssvar (SSU d , pkt. 07_04 5. Handicaprådets høringssvar (SSU d , pkt. 07_05 Pkt.nr. 8 Drøftelse af solarium som forebyggelse i SundhedsCenter Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget 1. at drøfte muligheden for at tilbyde solarium som forebyggelse i Hvidovre Kommunes SundhedsCenter, 2. at tage Social og Sundhedsforvaltningens sagsfremstilling til efterretning. Sagsfremstilling: Gruppe A ønsker i forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. marts 2009 om fremover at lukke solarierne i kommunens idrætsfaciliteter at drøfte muligheden for at andre sygdomsgrupper kan bruge solarier som forebyggelse. Der tænkes særligt på psoriasispatienter. Efter at have undersøgt sagen konkluderer Social og sundhedsforvaltningen at Solarier ikke kan ikke anvendes til behandlingsformål, men er derimod sundhedsskadelige. Anvendelse af lys til at mindske reaktionen på kroniske hudsygdomme, fx psoriasis, kan derimod betegnes som et behandlingstilbud. Lysbehandlingens skadevirkninger og ikke mindst langtidsbivirkninger skal nøje afvejes i forhold til bivirkninger ved anden behandling. Det kræver specialiseret faglig viden v/erfaren hudlæge (dermatolog). Et tilbud om solarium, fx i SundhedsCentret, er ikke en lovpligtig kommunal opgave j.fr. Sundhedslovens 119. At tage solarium og lysbehandling er ikke det samme Solarierne kaldes også bruningssolarier og har kun begrænset virkning på psoriasis. Til gengæld kan forskellige typer ultraviolet lys, evt. i kombination med tabletter, hjælpe på psoriasis, og bløde røntgenstråler kan også være nyttige. Særligt det såkaldte smalspektrede

16 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 16 UVBlys er optimeret til psoriasisbehandling. (Kilde: Dansk Dermatologisk Selskab, Patientvejleding Psoriasis). Det stiller krav om højt specialiseret viden og specialuddannet personale at tilbyde lysbehandling. Rent teknisk skal man kunne sikre at lysapparatets intensitet og bølgelængde er i overensstemmelse med den anbefalede behandling, ligesom det kræver specialiseret tilsyn ved hudlæge at holde øje med bivirkningerne. UVBbehandling gives derfor hos hudlæger og på specialiserede hudafdelinger. Endvidere kan medlemmer af Danmarks Psoriasis Forening leje UVBapparater gennem foreningens lokalafdelinger, fx hvis de bor langt fra en hudklinik. Lysbehandling gives under specialiseret lægefagligt tilsyn Specialafdelingen for hudsygdomme i Region Hovedstaden er placeret på Bispebjerg Hospital 2. Behandlingen af patienter med hudlidelser, fx psoriasis, varetages af speciallæger med særlig uddannelse. Psoriasis kan ikke helbredes. Til patienter, hvor anden behandling ikke rækker, kan det overvejes at anvende lysbehandling. I sådanne tilfælde afvejer en speciallæge i hudsygdomme (dermatolog) forskellige behandlingsformers mulige virkning og ikke mindst bivirkninger op imod hinanden. Specielt langtidsbivirkninger som hudkræft er svære at identificere. Behandlingen er ikke risikofri. Op imod 20 procent af alle med psoriasis giver lysbehandling en forværring i stedet for lindring. Solarier er sundhedsskadelige Det er dokumenteret, at bruningssolarier er sundhedsskadelige (bilag 1 og 2). De mest alvorlige risici ved bruningssolarier er forbrændinger og UVstråler, som øger risikoen for at få kræft i huden. En ud af 12 danskere får kræft i huden. Hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark og antallet er stigende. I perioden fik 257 personer i Hvidovre Kommune konstateret hudkræft (Kilde: Kræftens bekæmpelse). Solarier er ikke en kommunal opgave Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til kommunens borgere. Et tilbud om bruningssolarium, fx i SundhedsCentret, er ikke en lovpligtig kommunal opgave (Sundhedslovens 119 stk. 2 samt Sundhedsstyrelsens vejledning til 119). Økonomiske konsekvenser: Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Social og Sundhedsudvalget. Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: De sundhedsmæssige konsekvenser af at etablere solarium er beskrevet ovenfor og uddybet i bilag 1 3. Forvaltningen har henvendt sig til Ledende overlæge, dr. med. Tonny Karlsmark, Dermatovenerologisk afd. og Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og Projektleder Camilla Thorgaard, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse, der begge fraråder etablering af solarium i kommunalt regi. 2 Dermatovenerologisk afd. og Videnscenter for Sårheling

17 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 17 Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: 1. Social og Sundhedsforvaltningens notat om Solarier, marts 2009 (SSU d , pkt. 08_01) 2. Faktaark om solarier udarbejdet i fællesskab af Miljøministeriet, DMI, Dansk Dermatologisk Selskab, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (SSU d , pkt. 08_02) 3. Hudlægen informerer om psoriasis. Patientvejledning fra Dansk Dermatologisk Selskab (hentet på ) (SSU d , pkt. 08_03) Pkt.nr. 9 Daginstitutioner fremmødestatistikker Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget 1. at fremmødestatistikkerne for 2008 tages til efterretning 2. at kravet om at 06 års daginstitutioner skal udarbejde fremmødestatistikker bortfalder, og tidsbesparelsen herfra bliver benyttet til at styrke det pædagogiske arbejde i institutionerne Sagsfremstilling: Fremmødestatistikken for De sidste 3 år er fremmødeprocenten af antal indskrevne børn pr. år: Institutionstype Dagplejen 69,3 % 73,2 % 72,7 % Vuggestuer 76,8 % 75,8 % 76,2 % Børnehaver 75,3 % 73,6 % 76,0 % Kombinerede 75,9 % 75,0 % 76,0 % Fremmødestatistikkens anvendelighed Det er ret begrænset information, man får ved løbende opgørelse af fremmødeprocenterne. Fremmødestatistikkerne afviger, som vist ovenfor, kun ganske lidt fra år til år. Der er desuden ikke noget lovkrav om, at forvaltningen skal føre statistik over fremmødet i institutionerne.

18 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 18 Daginstitutionerne bruger til dagligt heller ikke fremmødestatistikken, men derimod en navneliste. Der er dog et par undtagelser. Blandt andet har fremmødestatistikken i en daginstitution været anvendt som en meget grov indikator for udviklingen i børnenes sygefravær. Det er i øvrigt ikke forvaltningens indtryk, at fremmødestatistikkerne har ligget til grund for nogen beslutninger vedrørende dagtilbudsområdet i Hvidovre Kommune. Kommunen benytter f.eks. ikke fremmødeprocenten i forbindelse med tilrettelæggelse af kapaciteten på 06 års området. Tidsforbrug ved udarbejdelse af fremmødestatistikken Forvaltningen anslår, at opgaven med udarbejdelse af fremmødestatistikker samlet løber op i 0,2 0,3 årsværk i kommunen. Langt hovedparten af denne tid bruges ude i de enkelte institutioner, men der benyttes også ca. 20 timer årligt i rådhusadministrationen. Dette er tid, som fragår kerneydelsen, og som ikke bidrager til kvaliteten i kommunens ydelse. Forvaltningens anbefaling På baggrund af fremmødestatistikkens begrænsede anvendelighed og relativt store tidsforbrug anbefales det, at kravet om, at institutionerne fører fremmødestatistikker, afskaffes. I stedet foreslås det, at den hidtil brugte tid på statistikkerne bliver benyttet til at styrke det pædagogiske arbejde i institutionerne, herunder udviklingsarbejde i rådhusadministrationen møntet på institutionerne. I det tilfælde at man på et senere tidspunkt ønsker at benytte statistikkerne, så ville kommunen evt. på dette tidspunkt kunne gøre fremmødestatistikkerne op. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Afskaffelse af statistikkravet er i tråd med det udbredte ønske om at afskaffe unødvendig dokumentation. Statistikker over fremmødte børn i 2008 (SSU d , pkt. 09) Pkt.nr. 10 Gave fra Birgit og Jørgen Rasmussen til Daghjemmet Strandmarkshave

19 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 19 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at modtagelsen af gave til Daghjemmet Strandmarkshave tages til efterretning 2. at give en udgifts og indtægtsbevilling på kr. Sagsfremstilling: Daghjemmet har modtaget en gavecheck på kr. Beløbet er givet af Birgit Rasmussen, der kommer i daghjemmet og hendes søn Jørgen Rasmussen. Beløbet er til gavn og fornøjelse for daghjemmets brugere. Økonomiske konsekvenser: Gaven har ingen nettoindvirkning på kommunekassen. Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Pkt.nr. 11 Eventuelt

20 Social og Sundhedsudvalget den 20. april 2009 Side 20 Sign.: Helle Adelborg / Sign.: Kit Claudi O:\KB og stående udvalg\åbne dagsordener og referater\socialudvalget\2009\090420\altudvalg pdf Denne fil indeholder dagsorden og samtlige bilag i alt 124 sider. Hvis du ønsker at udskrive dagsordenen og samtlige bilag, skal du klikke på ovenstående ikon. Herefter åbner dokumentet. Klik på printikonet og du kan starte udskrivningen