Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn tilbud

Transkript

1 Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn tilbud Tilbuddets navn og adresse: Opgangfællesskabet i Finsens Have Chr. Paulsens vej 30, Frederiksberg Tlf.: Forstander Niels H. Jensen mailto:nije03@frederiksberg.dk Driftsparagraf: 85 Antal pladser: 15 Dato og tidspunkt for tilsyn: D Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Niels H. Jensen Medarbejderne var repræsenteret ved: Gitte Jespersen, social og sundhedsass. og Nina Taller, pædagog Beboerne var repræsenteret ved: 5 beboere Pårørende var repræsenteret ved: Ingen Tilsynet udført af: Konsulenterne Karin Skov Larsen og Stine Krigger.

2 Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på Botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på Botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte Botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Opgangsfællesskabet Finsenshave er et veldrevet bosted, hvor beboerne er glade for at bo og føler sig trygge og godt hjulpet. Hver beboer har sin egen lejlighed med køkken og bad. I opgangen ligger fælleslejligheden, som ligeledes har et lille køkken, spiseplads, lille opholdsstue og et mindre kontor til personalet. Her er hyggelig og hjemligt indrettet, og der virker indbydende. Side 2/19

3 Et af målene for beboernes ophold på Finsenshave er størst mulig selvhjulpenhed, en målsætning der støttes via udarbejdelse af relevante handleplaner med inddragelse af de beboere, der ønsker dette. Der har den seneste tid været en del udskiftning i personalegruppen, hvilket har påvirket både personale, hvad angår arbejdsmiljø og beboerne, hvad angår deres hverdag. Det har også påvirket mulighederne for pædagogiske udvikling af stedet som f.eks. efteruddannelse af personalet, skriftliggørelse af politikker og lignende. Medarbejderne har været meget opmærksomme på den påvirkning, det har haft på beboernes hverdag, en opmærksomhed som vi vurderer ikke bare har været relevant, men også respektfuld overfor beboerne, idet de er blevet inddraget i processerne undervejs. Generelt synes medarbejderne velvidende om deres egen fremtoning og påvirkning på beboerne og reflekterer fagligt over denne. Personalet omtaler generelt beboerne på en meget ordentlig, respektfuld og anerkendende måde. De ser på beboernes ressourcer frem for begrænsninger. Finsenshave ønsker at videreudvikle deres skriftlighed vedr. deres pædagogiske tilgange, metoder og politikker. Vi bakker op omkring dette ønske. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud CAFA indstiller til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Pkt. 8. Bemærkning: CAFA foreslår, at Finsenshave arbejder systematisk med at udvikle deres skriftliggørelse af deres pædagogiske tilgang, metoder og politikker f.eks. ved at opstille en plan for, på hvilke områder, der ønskes øget skriftlighed samt et tidsperspektiv for udarbejdelsen. Pkt. 13. Bemærkning: CAFA foreslår, at inddragelse af pårørende og netværk betragtes som et udviklingsområde på Finsenshave. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Niels H. Jensen Dato: Side 3/19

4 Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Opgangsfællesskabet henvender sig til sindslidende og borgere med store psykosociale problemer over 18 år, med behov for socialpædagogisk støtte eller genoptræning og vedligeholdelse af sociale færdigheder, ofte efter længerevarende ophold på en psykiatrisk afdeling eller anden institution. Alle borgere i bebyggelsen tilbydes boligsocial støtte i forhold til sociale og helbredsmæssige problemstillinger. Antal normerede pladser: 15 Antal indskrevne: 16 Evt. særlige forhold omkring målgruppen: Ingen CAFAs eventuelle tilføjelser: Forstander oplyser, at man aktuelt opererer med en overbelægning med 1 plads. Dette skyldes, at der blev en lejlighed ledig tæt på opgangsfællesskabet, som blev lagt ind under Finsenshave Der er i øjeblikket overvejelser om evt. at ændre botilbuddet til et 107 tilbud. Ingen kommentarer. Ingen. Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: Side 4/19

5 Opgangsfællesskabets beboere lejer en etværelses lejlighed på 39 m 2. Desuden er der etableret en fælleslejlighed på 78 m 2 og en aktivitetslejlighed på ca. 45 m 2. Der er tilknyttet 2 kontorarealer á 39 m 2. Beboerlejlighederne indeholder bad, lille gang, separat køkken og et værelse som stue og soveareal. Der er altaner til alle lejlighederne. Ejendommen omfatter 3 boligblokke, hvor beboerne er samlet i den ene blok, fordelt på flere opgange. Der er vaskeri og elevatorer i ejendommen. Der er grønne områder mellem bolig-blokkene med bænke og borde, som er til fri afbenyttelse. Brandsikring og brandtilsyn: Der er røgalarmer monteret i alle lejemål. I Fælleslejligheden er der ildslukker og brandtæppe. Beredskabsplaner: Der foreligger ikke umiddelbare beredskabsplaner. Bygningernes egnethed til formålet: De er umiddelbart ok for målgruppen, men dog kunne der godt være et rum mere i lejlighederne. Planer om renovation og istandsættelser: Ikke planer pt. Rengøring - organisering og udførelse: Der foretages hovedrengøring 2 gange årligt, ved ekstern rengøring i fælleslejligheden. Den daglige rengøring udføres af personalet. Rengøring i kontorlokaliteterne foretages eksternt 1 gang månedligt. Beboerne rengør selv deres lejemål, nogle med støtte fra os eller 83. CAFAs eventuelle tilføjelser: Forstander oplyser, at Finsenshave ikke har et generelt brandtilsyn. Dog har personalet været på brandkursus og førstehjælpskursus, og der etableres en hjertestarter i opgangsfællesskabet. Opgangsfællesskabet Finsenshave ligger placeret i et socialt udsat boligområde. Flere af de nærliggende boligblokke anvendes ligeledes til visiterede socialt udsatte borgere. På alle opgangenes hoveddøre er påsat et skilt, hvorpå der står, at man ikke skal lukke fremmede ind, og det er underskrevet af politiet. Opgangene, kældrene og lofterne fremstår skumle og mørke. Dog er området omringet af flere grønne områder, samt en større atletik- og idrætspark. Forstander oplyser, at til trods for opgangsfællesskabets placering, er beboerne ikke Side 5/19

6 utrygge ved at bo der, og personalet er heller ikke bange for at begå sig her. Fælleslejligheden, som er det sted, hvor beboerne spiser morgen- og aftensmad og ellers kan opholde sig, synes ryddelig, rent og indbydende. Der er spisebord og et hyggeligt sofaarrangement. Et lille rum er indrettet til personalets kontor. Vi så ingen beboerlejlighed. Omgivelserne omkring Finsenshave kan synes uindbydende, men selve fællesrummene, fælleslejligheden og motionsrummet virkede meget indbydende og hjemlige. Ingen Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: Der er 6 medarbejdere + delt forstander. Timer i den boligsociale indsats 15t+20t. Opgangsfællesskabet 32t+34t+35t+35t Antal løst ansatte/vikarer: 0 APV gennemført: Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynsbesøg foretaget d mhp. screening af virksomhedens arbejdsmiljø. Ingen forhold som krævede yderligere handlinger. CAFAs eventuelle tilføjelser: Se punkt 7. Se punkt 7. Side 6/19

7 Ingen. Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): At styrke den enkeltes sociale færdigheder og psykiske ressourcer, med henblik på at kunne få et hverdagsliv til at fungere med så høj en grad af selvstændighed som muligt. Skabe trygge rammer for sindslidende borgere i deres egen bolig. Kompensere for begrænsede ressourcer hos den enkelte gennem tæt daglig støtte og kontakt. Tilbyde praktisk social støtte omkring de opgaver, der optræder i dagliglivet. Arbejde fremadrettet, positivt og jeg-støttende i forhold til den enkelte, så der altid er et fokus på optimering af de ressourcer, der altid er stede hos borgeren. Skabe fælles sociale relationer og fremme netværksopbygning i de tilbud, vi tilbyder i beboerens eget hjem og i den fælles lejlighed. Arbejde målrettet med respekt og selvrespekt hos den enkelte, så livskvaliteten fremmes mest muligt. Give beboerne indflydelse på den daglige planlægning gennem beboerrådsmøder, som afholdes hver måned, hvor alle kan give deres mening til kende. Give bostøtte til de samlede borgere i bebyggelse i forhold til ovenstående rammer. Findes der beskrivelser af anvendte metoder: Ja. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen. Ingen kommentarer. Ingen. Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Side 7/19

8 Nej Hvordan opbevares medicin: Håndterer ikke medicin Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Medicin registreres kun, hvis det indgår i den aktuelle dialog med borgeren. Utilsigtede hændelser registreres. CAFAs eventuelle tilføjelser Forstander fortæller, at Finsenshave ikke er inde over beboernes medicin. Personalet ved ikke hvilken medicin alle beboerne får. Beboerne skal og kan som oftest håndtere deres medicin selv. Dog har Finsenshave en tæt kontakt med beboernes læger samt Frederiksbergs OP-team (opsøgende psykiatrisk team) samt distriktspsykiatrisk Center, så de kan få hjælp af dem, hvis det bliver nødvendigt. Personalet oplever, at det er nemt at observere, hvis en beboers eventuelt afvigende adfærd skyldes forkert håndtering af medicin. Vi vurderer, at det er positivt, at der er etableret et tæt samarbejde med OP-teamet m.fl.. Ingen. De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet 6 Modtagelsen: Vi blev modtaget imødekommende. Forstander var velforberedt på vores besøg, og havde planlagt tilsynets forløb. Han foreslog, at vi startede med at interviewe beboerne, da de allerede var samlet omkring morgenmaden, derefter en rundvisning og til sidst interview med ham og medarbejder. Beboerne fortalte, at de i god tid var blevet informeret om vores besøg. Evt. andre observationer: Ingen særlige. Side 8/19

9 Personale og organisation 7 Beskrivelse: Det oplyses, at der den sidste tid har været en del udskiftning af medarbejdere grundet forskellige problemstillinger. En meget vellidt medarbejder, som havde været ansat længe, søgte nye udfordringer, en medarbejder sagde op efter tre måneder af personlige årsager, og en nyansat medarbejder er afskediget, da arbejdsforholdet ikke fungerede. Medarbejderne fortæller, at arbejdsmiljøet selvfølgelig har været påvirket af dette, men de synes, at de har fået en rigtig god opbakning af deres leder. Derudover har de oplevet, at beboerne har været gode til at rumme og vise forståelse for medarbejders situation, og de har hverken kritiseret dem, eller beklaget sig over noget. Samlet set synes medarbejderne, at hændelsesforløbet til trods for alt, har givet hele Finsenshave en styrket fællesskabsfølelse. Medarbejderne er stolte over, at det hele har fungeret som det plejer, og at beboerne ikke har lidt under problemerne, selvom de har været underbemandede. De mener selv, at dette er fordi, de har været gode til at informere og inddrage beboerne i situationen. Forløbet har givet medarbejderne en tro på, at de gør deres arbejde godt. Forstanderen bakker op omkring medarbejdernes perspektiver og tilføjer, at han synes, han er en heldig mand i kraft af at have sådanne velfungerende og ansvarsfulde medarbejdere ansat. Han mener, at deres arbejdssituation sagtens kunne have haft alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og beboere, hvis ikke medarbejderne (og beboerne) havde håndteret situationen, som de har. Vi har spurgt til medarbejdernes grunduddannelse, og har fået oplyst, at de aktuelt 6 ansatte har følgende grunduddannelser: 2 pædagoger, 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 sosu-ass. og 1 tandtekniker. Sidstnævnte har tidligere arbejdet som vikar på et værested og kollegium, og har derfor en god praktisk erfaring om psykiatrien. Forstander oplyser, at der fokuseres meget på kompetenceudvikling, herunder efteruddannelse, kurser og særlige kvalifikationer. Når der ansættes nye medarbejdere, går man efter brede kvalifikationer, og forsøger så senere at kompensere i forhold til, hvad den enkelte medarbejder mangler af viden indenfor f.eks. psykiatri og lign. Kurserne findes bl.a. gennem psykiatrifonden. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at der er åbenhed for, hvis en medarbejder gerne vil på et konkret kursus Det oplyses dog, at der i den sidste tid ikke har været overskud til at fokusere på kurser mv., men det er begyndt at vende lidt igen. Aktuelt har de en medarbejder, der mangler konkret viden, og det er besluttet at sende pågældende på et 10 dages kursus i Recovery. Der er et generelt mål om, at de ansatte hver især får tilegnet sig nogle særlige kvalifikationer, så de hver har kvalifikationer, som de særligt kan byde ind med over for beboerne. Side 9/19

10 CAFA vil gerne anerkende Finsenshaves tackling af de personaleproblemer, der har været, herunder deres inddragelse af og information til beboerne. Vi finder personalegruppens kvalifikationer passende i forhold til målgruppens behov, og vi finder målsætningen om særlige kvalifikationer hos den enkelte medarbejder rigtig, da det kan styrke en lille personalegruppe til at kunne varetage mange særlige behov hos målgruppen. Ingen Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Finsenshaves beboere repræsenterer et bredt område inden for psykiatriske lidelser. Der er beboere med bipolarlidelse, affektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser, Asperger, ADHD, skizofreni, misbrug osv. Aktuelt er beboerne i aldersgruppen ca år. Som udgangspunkt udarbejder personalet handleplaner med beboerne. De oplever sjældent, at beboerens sagsbehandler er inddraget. Forstanderen ytrer et generelt ønske om, at samarbejdet med myndighederne omkring handleplanerne blev bedre. Det oplyses, at personalet r først og fremmest tager afsæt i beboernes historie, når de arbejder med handleplanerne, for herefter at arbejde med beboernes ønsker, tanker og overvejelser om fremtiden. De har nogle beboere, der ikke vil samarbejde om handleplan. Nogle synes, at det er hårdt at arbejde med mål, da det kan virke angstprovokerende at skulle forholde sig til fremtiden, og nogle afviser det kategorisk, fordi de ikke kan se formålet med en handleplan. Der udarbejdes ikke handleplaner, hvis beboerne ikke vil medvirke. Men personalet arbejder dog løbende med at forsøge at motivere beboerne hertil og få dem til at forstå ideen med en handleplan, og i praksis er det kun få beboere, der ikke får lagt en handleplan. Både medarbejdere og forstander understreger, at selvom beboerne ikke ønsker at udarbejde en officiel handleplan, så arbejder personalet hele tiden med mål for beboerne. Dette vil sige, at personalet laver en intern målplanlægning for beboeren, som personalet styrer efter i deres arbejde. Personalet fortæller, at de har planer om, at skabe en større tydelighed omkring den pædagogiske helhed på botilbuddet. De vil gerne skriftliggøre deres pædagogiske tilgang og metoder i dagligdagen gennem f.eks. nedskrivning af en kost og motionspolitik. De ønsker at dette skal blive medvirkende til, at alle i opgangsfællesskabet, både beboere og ansatte, får en større fælles forståelse for, hvordan dagligdagen skal fungere på botilbuddet. Side 10/19

11 Vi finder det positivt og professionelt, at personalet sætter mål for deres arbejde, selv om beboere evt. ikke ønsker at bidrage til en egentlig handleplan. Vi bakker ligeledes op omkring en højere grad af skriftlighed af den pædagogiske tilgang og metoder samt politikker. Jf. interviewet med beboere i tilsynet, synes de også at efterspørge en større synlighed omkring hvad man må og ikke må, hvad man kan stille af krav til personalet, og hvilke rettigheder man har. Bemærkning: CAFA foreslår, at Finsenshave arbejder systematisk med at udvikle deres skriftliggørelse af deres pædagogiske tilgang, metoder og politikker f.eks. ved at opstille en plan for, på hvilke områder, der ønskes øget skriftlighed samt et tidsperspektiv for udarbejdelsen. Pædagogik 9 Beskrivelse: Beboernes på Finsenshave har hver en kontaktperson. Hvis der er behov for to kontaktpersoner til en beboer, så etableres det. Som udgangspunkt skal alle medarbejdere dog kende til alle beboernes problematikker. Dette sikres gennem information til hinanden qua både it-systemet bostedet og verbal overlevering. Der er ikke døgndækning på botilbuddet, så hvis beboerne er dårlige om natten, skal de ligesom alle andre mennesker henvende sig til skadestuen eller andre døgnåbne tilbud/tjenester alt efter problematikken. Forstanderen fortæller dog, at hvis der er enkelte beboere, som har nogle særlige problematikker, så finder de ud af, hvordan de kan imødekomme dette, f.eks. qua hjemløseindsatsen, og derudover har de som tidligere nævnt, et tæt samarbejde med OP-teamet omkring beboerne. Forstanderen mener, at nogle af beboerne har særlige behov, der kun kan opfyldes i botilbuddet på grund af dette tætte samarbejde. Finsenshave arbejde med forskellige pædagogiske tilgange: Recovery Relationsarbejde Jeg støttende relationer Social færdighedstræning kognitive principper Strukturerede samtaler og refleksion Individuelle handleplaner Rehabilitering Side 11/19

12 Forstanderen fortæller, at recovery ikke er deciderede metoder, men en værdibaseret tilgang, hvor man ser på muligheder hos den enkelte beboer. Ifølge forstanderen, er opgangsfællesskabet som udgangspunkt ikke et sted, beboeren skal blive resten af sit liv, men et skridt på vejen til noget andet. Der eksisterer et flow i udskiftningen af beboere. Men både forstander og medarbejdere konstaterer, at de har nogle beboere, som de ikke tror, flytter derfra, idet de ikke rigtig besidder et udviklingspotentiale. Der er også beboere, som ytrer, at de ikke ønsker at flytte. Ligesom det er en succes, hvis en beboer udvikler sig så meget, at vedkommende kan flytte i egen bolig, kan det også i tale sættes som en succes den modsatte vej. Altså kan det ses som en succes, hvis beboerne evner at blive ved at bo i opgangsfællesskabet frem for at flytte til et tilbud med mere støtte. Medarbejderne fortæller, at de generelt arbejder med beboernes ressourcer og forsøger at hjælpe med at finde ind til de ønsker, de har. Det kan være svært, men de oplever, at de har god tid til beboerne i hverdagen, hvilket gør det muligt at få nogle gode snakke med dem. I disse snakke forsøger de at opfange beboernes ønsker, behov og drømme for fremtiden, selvom de ikke altid selv kan formulere disse. Medarbejderne tager det i meget små skridt, og selv små handlinger, kan være et stort skridt for en beboer. Det værste, der kan ske, er, hvis man mister den gode relation til beboerne. Forstanderen understøtter medarbejdernes beskrivelser og tilføjer, at de på mange områder ikke er eksperter, men de tager ansvaret for at guide og hjælpe den enkelte beboer med udvikling og kontakt med fx læge og andre offentlige myndigheder, social færdighedstræning, økonomi osv. Der refereres til casemanagement metoden. Personalet fortæller, at de arbejder på at styrke fællesskabet mellem beboerne og mellem beboerne og personalet. De oplever, at der er sket en stor udvikling her inden for de sidste par år. I dag deltager flere og flere af beboerne til aftensmad, og de kommer tidligere og sidder og venter i sofaen osv. De oplever også, at beboerne kommer til dem, hvis de er kede af det og lignende. Derudover er beboerne begyndt at se hinanden mere udenfor fællesskabet. 3 af beboerne har været sammen i Norge. De arrangerede det hele selv. 2 af beboerne er taget til Roskilde festival sammen for at arbejde, og 2 af beboer går til rollespil sammen. Beboermøderne fungerer også meget bedre. Her har beboerne f.eks. selv arrangeret, at de skal begynde at hjælpe hinanden med tjenester i stedet for at tage betaling for det. Det kan f.eks. være, at en beboer hjælper en anden beboer med at farve hår, hvis den anden hjælper med at støvsuge eller lignende. Personalet fortæller, at det helt og holdent er beboernes egen idé. Personalet oplever, at beboerne er begyndt at tage mere ansvar for fællesskabet. Der kan stadig udvikles på det, men det er blevet meget bedre. Forstander oplyser, at opgangsfællesskabet skal ses som et socialt sted, hvor man kan danne et socialt fællesskab. Personalet ser sig selv som rollemodeller, hvis ansvaret for fællesskabet skal blive ved at forankre sig hos beboerne. De mener, det er dem, der må bidrage til den gode Side 12/19

13 stemning og til beboernes opfattelse af sig selv som ansvarlige. Dette kan f.eks. være ved at spørge til, hvem der har lavet maden, og hvem har hjulpet osv., og så give vedkommende ros og tak for maden. Også selvom indsatsen måske har været kraftigt støttet af personalet. CAFA anerkender den pædagogiske tilgang, Finsenshave har til beboerne. Beboerne omtales på en meget ordentlig, respektfuld og anerkendende måde, og der ses på beboernes ressourcer frem for begrænsninger. Derudover er personalet velvidende om deres egen fremtoning og påvirkning på beboerne og reflekterer fagligt over denne. Ingen Praktisk støtte 10 Beskrivelse: De fleste af beboerne i opgangsfællesskabet har brug for praktisk støtte til f.eks. at få gjort rent i køleskabet, vasket tøj, bære affald ned, gøre rent osv. Derudover er der nogle, som har særlige problematikker, der skal hjælpes mere intenst med. De har f.eks. en beboer, som gemmer på gammelt emballage og gammelt mad osv. Gennem strukturerede og kontinuerlige aftaler om hjælp til oprydning og samtaler om, hvorfor det er vigtigt at smide ud, har medarbejderne oplevet, at beboeren har udviklet en større forståelse herfor. I starten gjorde beboeren intet rent selv, men i dag er han så småt begyndt at forberede til, at de skal gøre rent. Ifølge medarbejderne skal man ikke sætte for høje forventninger til beboerne, men i stedet samtale med dem med henblik på at forstå dem bedre og støtte en udvikling af beboernes forståelse af egen situation. Medarbejderne oplever, at der sker udvikling hos den enkelte beboer, hvis de som medarbejdere kan finde teknikker, som beboerne kan forstå og herunder acceptere, at det går langsomt. Denne tilgang er meget individuel orienteret. De taler ikke om sådanne temaer og tilgange på beboermøder, dels fordi beboernes vanskeligheder er meget forskellige, dels fordi at man på den måde kan komme til at udstille beboere på en negativ måde. Personalet siger samstemmigt, at beboerne ofte er meget flove over og private omkring deres vanskeligheder. Det man i stedet kan gøre i et fællesskab, er at være rollemodeller f.eks. ift. rengøring. Det er CAFAs vurdering, at der arbejdes relevant og respektfuld med beboerne i dagligdagen. Vi anerkender den reflekterende tilgang over ikke at udstille beboernes van- Side 13/19

14 skeligheder overfor andre. Dog kunne man på forsøgsplan undersøge, om nogle af beboerne kunne have gavn af at samarbejde omkring sammenlignelige problematikker for på den måde at vise dem, at de ikke er alene med disse problemer? Ingen Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Beboerne i opgangsfællesskabet klarer hovedsagelig selv personlige hygiejne, men nogle skal have lidt støtte. For at kunne give denne støtte, kræver det dog, at man som personale har et vist kendskab til den enkelte beboer, idet nogle ikke kan rumme denne form for intimitet. Medarbejderne fortæller, at det personlige generelt er et sårbart område for beboerne. Det kan meget hurtigt føles som en kritik, hvis man f.eks. kommenterer på deres lugt, men samtidig kan det være nødvendigt, idet de ellers kan blive socialt udstødt. Her handler det om, at sige det på en meget ordentlig måde. Hvad angår rygning, er der siden opgangsfællesskabet start sket en stor udvikling. I dag fungerer det dog fint. Der må ryges på altaner og på områderne udenfor. Medarbejderne må indtil nu også ryge på altanen, men kun når beboerne ikke er der. Der ryges aldrig sammen med beboerne. Flere af beboerne i opgangsfællesskabet lider af overvægt og usund livsstil generelt. Personalet fortæller, at de har fokus på denne problemstilling og gør meget for at ændre på det, hvilket bl.a. er grunden til, at de gerne vil udforme en skriftlig kost og motionspolitik. Der gives rådgivning til de enkelte beboere om sundhed og kost, og rent praktisk serveres der ikke slik, kage, sodavand osv. Der serveres saft til jul og andre højtider, og her er det altid økologisk. Maden er fedtfattig og med mange grøntsager. Nogle af beboerne vil dog gerne have piskefløde i sovsen, men så viser personalet, at man godt kan bruge alternativer, der også smager godt. Hvad angår motion, er en erfaring, at det er vigtigt, at der er faste ramme omkring motionstilbud. En medarbejder siger: Hvis ikke personalet selv brænder for det, og viser veje, så er det svært at sælge det til beboerne. Hvis vi tilbyder, at en af os er i motionsrummet en bestemt dag, så skal vi være der!. Hvis personalet er i motionsrummet fast et par gange om ugen og er med til at dyrke motion, så kan det lykkes at motivere beboerne. Men det er stadig svært for både medarbejdere og beboere, så det er et område, der stadig arbejdes med. Nogle af beboerne dyrker motion udenfor opgangsfællesskabet, f.eks. zumba og løbegruppe. Side 14/19

15 Der er et relevant fokus på beboernes sundhed, og vi vurderer, at overvejelserne om selv at deltage og sætte en fast struktur omkring motionsaktiviteter er relevante. Vi forventer, at der bliver sat endnu mere fast struktur omkring motion, når politikken om sundhed bliver udarbejdet. Ingen Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Beskrivelse: Der har ingen magtanvendelser været overfor beboere i 2012 Personalet fortæller, at konfliktniveauet er lavt, idet der oftest ikke er konflikter. Hvis der alligevel er små konflikter beboerne imellem, går personalet ind og støtter op om at løse dem. Nogle gange opfordrer de beboerne til at tale med hinanden om det, og andre gange går de ind og forsøger at være mægler eller tale beboernes sag overfor hinanden. Der er flere beboere, som lider af paranoide vrangforestillinger, og derfor kan føle, at en enkelt hej, hvordan går det?, fra enten personale eller beboers side, kan opfattes som forfølgelse, og derfor nogle gange være konfliktoptrappende. De forsøger at tage samtaler med disse beboer omkring dette, og de oplever, at de får en god dialog med beboeren. Det vurderes at botilbuddets tilgang til håndtering af konflikter er relevant for målgruppen af beboere. Ingen Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Beskrivelse: Personalet oplyser, at de arbejder ud fra casemanager tilgangen, hvilket indebærer, at man gennem inddragelse af den enkelte beboers behov, interesser, ønsker og vanskeligheder, forsøger at guide og støtte beboeren i dagligdagen. Hvis ikke der sker en stor indsats og motivering fra medarbejderens side, kan beboerne ofte have tendens til at gemme sig væk fra omverden ved f.eks. at blive inde i lejligheden hele dagen. For nogle beboere kan det være svært at tage til læge, møder, handle ind osv. Her Side 15/19

16 tager medarbejderne evt. med som støtte. Medarbejdere beskriver, at de forsøger at tage udgangspunkt i og inddrage beboernes perspektiver, så de ikke fortaber sig i deres egen professionelle synsvinkel. I interviewet med beboerne i dette tilsyn (se senere i rapporten) kom det frem, at enkelte af beboerne synes, at personalet spørger så meget til dem, at det føles som kontrol. Adspurgt til dette, svarer personalet, at de ikke mener, at det vil kunne undgås, at visse beboere oplever det således. Personalet forklarer, at disse beboere ofte har nogle paranoide problematikker, som gør, at de meget hurtigt føler sig overvåget og forfulgt. Forstanderen forklarer, at disse beboere i det hele taget har svært ved forstå og deltage i normale sociale samtaler. Dette er et dagligt dilemma. Det fremhæves også, at medarbejderne skal passe på med, hvordan de formulere sig i journalen i Bosteds-systemet. Der nævnes et eksempel med en beboer, som beder om aktindsigt, og der vil læsning kan påvirke hende meget. Derfor vælger forstanderen at læse akterne sammen med hende. Det er generelt en pædagogisk udfordring at lave skriftlig dokumentation vedr. beboerne i Bostedssystemet, fordi beboerne ofte kan opfatte det som overvågning, kontrol og forfølgelse. Medarbejderne fortæller, at de forsøger at skrive præcist, hvad der bliver sagt af beboerne uden at vurdere på det. Der afholdes beboermøde hver den 1. onsdag i måneden. Der udarbejdes en dagsorden, hvor beboerformanden gerne kommer ned et par timer før for at høre, om personalet har noget til dagordenen. Referater af møderne ligger i en mappe i fælleslejligheden. Der er ikke mødepligt, men beboerne opfordres til at deltage. Derudover bliver beboerne inddraget i økonomi, medarbejdersituationer, ferie, udskiftning, sygdomme, kontaktpersoner og lignende. Der har været kritik fra beboernes side, idet de er utilfredse med, at der kommer nye sosu-assistenter hver 3. mdr., da det derfor kan være svært at danne en relation til dem, samt at det altid er ubehageligt, når der kommer nye. Adspurgt fortæller personalet, at de sådan set er enige med beboerne, men at de desværre ikke kan gøre noget ved det, da de heller ikke har nogen indflydelse på denne beslutning. Personalet fortæller, at de aktuelt har en beboersammensætning, hvor de pårørende ikke kommer ret meget på botilbuddet. Personalet skal have samtykkeerklæring fra beboerne til alt, hvad der angår inddragelse af de pårørende, og der er flere beboere, der ikke ønsker at inddrage deres pårørende. De lukker dog ikke nogle pårørende ude. Hvis personalet mener, at der er god mening i, at de pårørende skal inddrages, så foreslår de det til beboerne, og få gange går beboerne med til det. Forstander fortæller, at der er bekymrede pårørende, der ringer engang imellem pga. manglende kontakt. Man kan hjælpe meget ved at lytte til de pårørende og forsøge at forklare, hvorfor beboerne måske afviser deres forsøg på kontakt. I disse tilfælde informerer de altid beboerne om, at deres pårørende har ringet. Det er vigtigt, at beboerne kan mærke, at medarbejderne ikke går bag om ryggen på dem. Side 16/19

17 Det vurderes, at der er fokus på beboernes selvstændighed samt relevant inddragelse af dem i både beslutninger vedr. opgangsfællesskabet som helhed samt beslutninger vedr. beboernes private liv. I forhold til inddragelse af netværk/pårørende vil vi pege på, at det kunne være et udviklingsområde for Finsenshave, da en metodeudvikling på dette område kunne være til gavn for mange brugere. Bemærkning: CAFA foreslår, at inddragelse af pårørende og netværk betragtes som et udviklingsområde på Finsenshave. Interviews og observationer Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Vi talte med fire beboere både mænd og kvinder mellem tredive og halvtreds år. Omstændigheder i forbindelse med interview: Vi sad i fællesstuen og blev budt på te. Der var flere beboere fra starten, hvoraf nogle forlod lokalet efter en stund, mens vi talte videre med de beboere, der blev tilbage. Referat: Side 17/19

18 Beboerne gav udtryk for, at det er dejligt at få maden serveret, de tre dage om ugen, hvor der er maddag. De får endvidere mad udefra den ene dag om måneden, de har beboermøde, hvilke betyder, at der er flere beboere, der ønsker at deltage. Der er ingen døgndækning med personalet, hvilke en beboer mente, kan være sundt, idet de selv skal tage ansvar og løse eventuelle problemer. Flere beboere havde et kritikpunkt ift., at der er elever tilknyttet institutionen, som skifter hver 3. måned. Beboerne mente, at det er vanskeligt at få nyt personale ind i huset hele tiden, da har brug for genkendelighed og har svært ved at møde nye mennesker. En beboer sagde, at der helst ikke skal ske noget nyt, hvis beboerne har en dårlig dag og ikke kan rumme særlig meget. Beboerne oplyste, at der på beboermøderne er en fast dagsorden, der udarbejdes af personale og en beboerrepræsentant. Der bliver skrevet referat, som alle kan læse. En beboer siger, at det er svært at få beboerne til at deltage og forpligtige sig. På møder drøfter de, hvilke ture de skal arrangere, ferieforslag, og andre emner. Institutionen har en aktivitetskasse, som bliver anvendt, hvis de skal på ture. Beboerne siger, at de er blevet bedre til at komme af sted på ture f.eks. til tivoli, på restaurant, til bowling, fordi de har fået en bedre sammensætning af beboere gruppe og har det socialt godt sammen. Beboerne oplyser, at personalet er gode til at hjælpe beboerne med at løse konflikter, hvis der opstår sådanne. F.eks. er der nogle beboere, fortæller, de, der ikke har så meget situationsfornemmelse, så der kan opstå misforståelser mellem dem. Beboerne er enige om, at de bliver inddraget af personalet tales til i øjenhøjde. Hvis beboerne forslår noget f.eks. aktiviteter, er det beboernes oplevelse, at man altid får det igennem. Beboerne oplever, at de behandles med respekt, og er tilfredse med forstanderen og personalet. En beboer siger, at Finsenshave er det bedste sted, han har boet og det ikke er så institutionspræget. En anden beboer mener, at de godt kunne have mere privatliv, hor personalet ikke spørger ind til, hvad de skal hen, og hvem de skal være sammen med. Det føles som en kontrol, og som om man skal aflægge rapport, forklare samme beboer. Om søndagen får de brunch og der kommer mange beboere til dette arrangement. Endvidere er der aftensmad tre gange ugentlig, hvilke en beboer og personale står for. En beboer forklarer, at beboerne gerne må være kærester. Der er en uskrevet regel om at de blot skal tage hensyn til de andre beboere f.eks. om ikke at kysse hinanden i fælleslejligheden. Det skal forgå privat i deres egne lejligheder. Beboerne er enige om, at der bør være flere nedskrevne retningslinjer, så nye ved, hvordan alting foregår, og hvad man må. F.eks. siger en beboer, at han troede man skulle oplyse, hvor man tog hen etc. Men fandt så senere ud af at det ikke var nødvendigt at informere personalet om dette. Interview - Pårørende 15 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Forstanderen havde forinden tilsynet meddelt, at der ikke var nogen pårørende, der kunne deltage i et interview. Side 18/19

19 Omstændigheder i forbindelse med interview: Referat: Observation 16 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og personale mv.: Der er ikke gennemført observation, da det var muligt at gennemføre interview med brugerne. Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Side 19/19