Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks Nuuk. Inerisaavik Postboks Nuuk

Transkript

1 3 * 2012

2 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterivik Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisut/Oversættere: Bjørn Rosing Esekias Therkildsen Oplag: 1800 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk Trykkes af: Inerisaavik PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.) kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Peter Langendorff Hansen side 1, 36, 39, 40, 44 Aviaaja Egede Lynge side 6, 7 Leiff Josefsen side 8 Brita Toft Hyldgaard side 9, 10, 12, 13 Lars Port side 32 2

3 Imai Indhold Siulequtaq... 4 Ilinniartitsisut 14-it pamersaamerni kandidatinngorneranni meeqqat atuarfiat nunarpullu pisuunnguallappoq... 6 Kandidatinngortut ilisimatusarnerminni suliarisimasaat ukuupput:... 8 Pikkorissariartorluni sooq nunanut allanukartariaqarpa?... 9 Inerisaaviup pikkorissartitseriaatsimik nutaamik suliaa naatsumik eqqartulaarlugu imi alloriarfinni misilitsinnerit Inerisaavimmi Atorniartarfiup/ Udlånsafdelingip nittarsaanneqarnera Immikkoortortami sulisut naapitassatit ukuupput: Forord... 5 Folkeskolen og Grønland er blevet rigere med 14 nye kandidater i pædagogik... 7 De nye kandidaters specialer indeholder følgende:... 8 Hvorfor tage på kursus i udlandet? Kort status for Inerisaaviks arbejde med nyt kursuskoncept Trintest Personalet, du møder i afdelingen er: Præsentation af Atorniartarfik/ Udlånsafdelingen i Inerisaavik Nye medarbejdere Ny i Inerisaavik - næsten Sulisut nutaat Inerisaavimmi nutaaq - nutaangajak

4 Siulequtaq Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartissimalereerpoq. PI-mi normumi uani atuarsinnaavasi Inerisaaviup sulisortaavi arlallit, aammalu Udlånsafdelingen/Atorniartarfiup Inerisaaviullu nittartagaasa saqqummiunneqarnerat. Pædagogik kandidatit nutaat 14-it ilinniaqqinnerminnik naammassinnissimalerput kikkuuneri aammalu specialiisa sumik sammisaqarsimaneri takukkit. Pikkorissariartorluni sooq nunanut allanukartariaqarpa? Allaatigisaq Tuluit nunaanni Canterbury-mi pikkorissarnissamut periarfissanik imaqartoq taama qulequtaqarpoq. Aamma trintest 2012 pillugu aammalu Inerisaaviup pikkorissartitseriaatsimik nutaamik pilersitsiniarluni sulinerata naatsumik eqqartorneqarnera atuarsinnaavasi. 4

5 Forord Et nyt skoleår er nu godt i gang. I dette nummer af PI kan I læse om flere af Inerisaaviks nye medarbejdere, ligesom Udlånsafdelingen/Atorniartarfik og Inerisaaviks hjemmeside præsenteres. 14 nye kandidater i pædagogik er blevet færdige med deres videreuddannelse se hvem de er, og hvad deres specialer handler om. Hvorfor tage på kursus i udlandet? Det er overskriften på en artikel, som handler om spændende kursusmuligheder i Canterbury i England. Endvidere kan I læse om trintest 2012 samt en kort status for Inerisaaviks arbejde med nyt kususkoncept. 5

6 Ilinniartitsisut 14-it pamersaamerni kandidatinngorneranni meeqqat atuarfiat nunarpullu pisuunnguallappoq Allattoq: Aviâja Egede Lynge, Inerisaavik Cand. Pæd.-it almen pædagogikkimi ilinniagaqartut 14-it Ilinniarnermut Ilisimatusarfimmi, Ilisimatusarfiup ataaniittumi ilinniagaqarnertik naammassivaat. Allagartartaartitsineq arfininngorneq 25. august nal Ilimmarfimmi ingerlanneqassaaq. Holdit taakku tassaapput siullerpaajullutik, Ilinniarnermi Ilisimatusarnermut nalunaarusiaq 2005-imeersoq tunuliaqutaralugu kandidatitut iliniagaqarnermik aallaqqaataaniit ingerlatsisimasut. Ilinniagaqarneq meeqqat atuarfianni peqqussut nutaaq 2002-miit atuutitinneqalersumut atatillugu aallartitinneqarpoq. Taamaalillutik kandidatingorlaat, meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarneranut aamma meeqqat atuarfiannut sakkussanik, meeqqat atuartinneqarnerat pillugu aamma kulturi pillugu ilisimasatigut ilisimatusarnissamut piginnaaneqalersinneqarput. Kandidatitut ilinniagaqarnermi siunertarineqartoq tassaavoq, ilinniagaqartut perorsaanikkut, inooqatigiinnikkut aamma humanistiskiusumik ilisimatusarnikkut ilinniagaqarnermi inuiaqatigiinnilu pissutsit imminnut ataqatigiinnerisa misissoqqissaarneqarnissaannut, soorlu aamma ilinniagaqarnermi aaqqissuussinerit naapertuuttut pitsaanerpaallu ineriartortissagaanni inuaqatigiinnik, oqaasiinik aamma kulturiannik ilisimaarinninnissap pingaaruteqartuunerata tunngavilersornissaannut ilinniagaqartitsineq. Taamaattumik ilinniagaqartut namminneq ilinniagaqarnermik nalaani ilinniartinneqarnertik, Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnikkut aaqqissuussinerit, inuiaqatigiit, aammalu inuiaqatigiit immikkut ittuunerisa aamma kulturip ilinniagaqarnerullu akornanni pissutsit aamma aaqqissuussineq paasinarsarsinnaasimavaat. Ilinniagaqartut siunissami sulinissaminni Kalaallit Nunaat moderniusoq tunngavigalugu sulisinnaaqqullugit tamanna ingerlanneqarpoq, soorlu aamma ullutsinni inuiaqatigiinni ineriartorsimasuni allani taama pisartoq. Ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani professor Anton Höem imit Norgimeersumit, ukiuni 50-ini ilinniagaqarneq pillugu ilisimatusarnerup iluani misilittagaqartumit, Professor Geoffrey E. Mills imit USA-meersumit, ilaatigut ilinniagaqarneq pillugu ilisimatusarnermi periutsit pillugit atuakkiorsimasumit aamma Frank Darnell imit USA-meersumit, issittumi nunani atuarfeqarfinnik aaqqissuusseqqinneq pillugu ukiut 40-t sinnerlugit sulisimasumit atuartinneqarsimapput. Ilinniagaqarnerup ingerlanera kommunit aningaasaleeqataasimasut qanittumik suleqatigigalugit ingerlanneqarsimavoq, soorlu aamma meeqqat atuarfianni ilisimasat aamma periutsit ingerlanerani qanittumik suleqatigiiffiginerat pingaartillugu ingerlanneqarsimasoq. Taamaattumik meeqqat atuarfiata kandidatinngorlaat pisuunnguallaatigai. 6

7 Folkeskolen og Grønland er blevet rigere med 14 nye kandidater i pædagogik Af: Aviâja Egede Lynge, Inerisaavik Institut for Læring, under Ilisimatusarfik udklækker 14 Cand. Pæd. uddannede indenfor almen pædagogik. Dimissionen foregår kl. 13 lørdag den 25. august i Ilimmarfik. Dette hold består af de første som fra bunden har gennemført kandidatuddannelsen på baggrund af bekendtgørelsen om kandidatuddannelser ved Institut for uddannelsesvidenskab fra Uddannelsen blev til i forbindelse med den nye folkeskoleforordning i De nye kandidater har således kompetence til at udvikle/ videreudvikle nye redskaber til folkeskolen ud fra forskning som er baseret på undervisning af børn og viden om kultur. Hensigten med kandidatstudiet har været at uddanne de studerende gennem pædagogisk, samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning til at analysere og forstå samspillet mellem uddannelsessystemer og samfund, ligesom at kunne begrunde nødvendigheden af at kende et samfund, dets sprog og kultur for at udvikle et adækvat og optimalt uddannelsessystem. De studerende har således kunnet analysere deres egen undervisning, det grønlandske undervisningssystem, samfund, forholdet mellem samfundets egenart og kultur og undervisningssystemet, dets kultur og organisering. Dette for at de studerende i deres fremtidige praksis kan udøve deres arbejde på det moderne Grønlands præmisser, som det sker i udviklede samfund i dag. De studerende har under deres forløb fået undervisning af professor Anton Höem fra Norge som har over 50 års erfaring i uddannelsesforskning, Professor Geoffrey E. Mills fra USA som bl.a. udgiver lærebøger i metode for uddannelsesforskning samt Frank Darnell fra USA som i over 40 år har arbejdet med skolereformer i arktiske lande. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Uddannelsesforløbet er sket i et tæt samarbejde med kommunerne som har været med til at finansiere forløbet, ligesom der er lagt stor vægt på et tæt forløb gennem teori & praksis på folkeskolen. Folkeskolen er derfor blevet rigere med de nye kandidater. 7

8 Kandidatinngortut ilisimatusarnerminni suliarisimasaat ukuupput: De nye kandidaters specialer indeholder følgende: Frederik Olsen, Sisimiut. Atuarfitsialak the good school a project for the few? Susanne Josefsen, Maniitsoq. Socialisering i klasseværelset. Karlina Lundblad, Qaqortoq. Hvor vigtigt er forberedelsen for en udviklende og god undervisning i fremmedsprogsundervisningen? Per Kunuk Lynge, Nuuk. De fortable sønner eller myten om de elskede sønner. Hector Lennert Sørensen, Aasiaat. Kan en skole være med til at sikre menneskelig succes? Looqi Schmidt, Ilulissat. Ledelse i Atuarfitsialak. Juliane U. Enoksen, Sisimiut Er der brug for alle de fag som folkeskolen indeholder i dag? Stephen Paulli Andersen. Hvordan kan underviserne udvikle sig professionelt? Lilli Kleist, Nuuk. Fra bygdeskole til byskole. Jimmy Hymøller, Sisimiut. Uddannelsesstop - en undersøgelse om årsagssammenhænge mellem sociokulturelle forhold og uddannelsesstop efter endt folkeskole Naasunnguaq Lyberth, Nuuk. Fra det formelle videnskab til de uformelle alment viden. Malina I. Larsen, Sisimiut. Education based on research in a class Sisimiut 16 th of feb-19 th of may Vilhelm Josefsen, Maniitsoq. Skoleledelse og skoleudviklingsarbejde. Lone Hindby. Atuarfitsialak genial idé eller fejlslagen reform? 8

9 Pikkorissariartorluni sooq nunanut allanukartariaqarpa? Allattoq: Brita Toft Hyldgaard, tuluttoornermut 3. fremmedsprogimullu siunnersorti, Inerisaavik Maani nunani allaniluunniit pikkorissarnissamut pissutaasut assigiinngitsuusinnaapput ilaatigut makkusinnaallutik: Sammisamut aalajangernermut tunngatillugu erseqqissumik ilisimasaqarumaneq, imaluunniit pikkoriffigisaq aalajangersoq ilikkarumallugu Immersorneqarumalluni, atuartitsinermut tunngatillugu nutaanik isumassarsiumalluni, imaluunniit pissutsit allatulaaq isigilersinnaajumallugit Illit samminerusanni allanngoriartornerit kingulliit malinnaavigiumagukkit Ilinniartitsisut nunani allamiut illit atuartitsissutinnik sammisallit naapinnissaat kissaatigigukku Der afprøves aktiviteter for nybegyndere Qulaani pineqartut isumalluarfigalugit Helle Follin (Ilinniarfissuaq) uangalu 29. juli Danmarkimiit aallarpugut. Pilgrims-imi Canterbury-miittumi (120 km missiliorlugit Londonip kangiani kujataaniittumi) ullut pikkorissarfiit qulit ulapiffiusussat ornippagut. Siusinnerusukkut Pilgrims-ip Canterbury-mi Kalaallit Nunaannilu marluulluta ilaasareersimavugut, taamaattumik sap.ak. marluk taakkua isumalluarfigeqaagut ilitsersuisut pikkorilluinnartut soqutiginnilluartullu naapinnissaannut suliatsinnullu tunngatillugu nutaanik ilisimasaqalernissaq nuannersumillu napisimaartarnissaq qilanaaralugu tamakkuami uagut suliatsinnut pikkorinnerulersissavaatigut, tuluttut oqalutterujussuassalluta aammalu assigiinngitsorpassuarnik misigisaqartissalluta. Pikkorissarnerni assigiinngitsuni marlunni peqataasussaavugut. Helle peqataavoq Teaching English with Drama uangalu Methodology for Teaching Spoken Grammar and Language peqataallunga. 29. julimiit 11. augustusimut, Canterburymiinnitsinni, pikkorissarnerit 15-it ataatsikkut ingerlapput 230 missaannit peqataaffigineqartut. Pilgrimsimi Tuluit Nunaanni pikkorissarneq peqataasunik naapitsinissamut ilinniartitsisunillu nunanit allaneersunik suleqateqarnissamut periarfissiisarpoq. Pikkorissarneq nunarpassuarneersunik ilinniartoqarpoq, ukiumummi pikkorissarnerit nunarsuarmit tamarmeersunik ilinniartoqartarput. Tuluit Nunaanni pikkorissarnermi tuluit oqaasii atorneqaannavittarput atuartitsineruttaaq avataatigut. Tamatumuuna pikkorissarnerup pitsaanerpaamik pissarsiffiunissaa qularnaarneqartarpoq. Nunami allami pikkorissarnissami salliutillugu isumaasarpoq suliamut tunngatillugu pikkorinnerulernissaq, aammali arajutsisimasariqanngilaq nunani allani suliamut tunngatillugu ileqqut kulturillu allat peqataaffiginissaat pingaaruteqarmat. Pingaartuuvormi misigalugulu paasissallugu atuartitsineq sungiusimasamit allaasumik 9

10 paasineqarlunilu aamma allatut ingerlanneqarsinnaammat. Nunani allani pikkorissarner aamma suliamut tunngatillugu ilisimasanik nutaanik paasinninnermillu nutaamik pissarsinissamut periarfissiisarpoq immaqa assigiinngitsunut arlalinnut tunngatillugu, immaqa angerlarsimaffitsinni tuluttut pikkorissarnermi pissarsiarisinnaasatsinnit allaasinnaasunik. Nunami allami pikkorissarneq pissarsinartuuvoq pikkorissarnerup kingornagut ilinniartitsinissamut pingaaruteqarsinnaasumik. Nalunanngilluinnarpormi nunami allami pikkorissarneq oqaatsinik, ulluinnarni suliamulu tunngatillugu atorneqartunik sungiusarnissamut sungiusarfiulluartarmat. Toqqaannartumik misilittagaqalerneq ilitsersuisunik pikkorissaqataasunillu nunarsuarmit tamarmeersunik suleqateqarneq taamalu kulturinit assigiinngitsuneersunik paasisimasaqarnerulerneq motiusumik tuluttut ilinniartitsinermut pingaaruteqarluinnarput. Nunarpassuarneersunik assigiinngisitaartunik tunuliaqutaqartunik pikkorissartoqarnera nukerujussuarmik piumassutsimillu tunisisarpoq. Pitsaaqut alla tassaavoq atuartitsisut, sulerusussuseqarluinnartut, isumassarsiullaqqissut suliaminnullu tunngatillugu ilisimasalerujussuit oqaatsitigut inuttullu peqataasunut tamanut pissarsisitsisut. Ilinniartitsisut tamarmik Pilgrims-imi pikkorissarnissamik qinnuteqarsinnaapput. Ukiut tamaasa ilinniartitsisunut pikkorissarnissat assigiinngitsut neqeroorutigineqartarput (porskimiit aasaq tamaat ilanngullugu ingerlasussat). Pikkorissarnerit amerlanersaat tuluttoornermik ilinniartitsisunut sammisinneqartarput, kisiannili aamma allarpassuarnut tunngatillugu pikkorissarneqartarpoq (assersuutigalugu How to Motivate Your Students, Using Technology in the Classroom, Dealing with Difficult Learners, Building Group Dynamics, Coaching for Teachers). Pikkorissarnerit tamarmik tuluttut ingerlanneqartarput, taamaattumik pikkorissarneq sunaagaluartoq qinnutigissagaanni tuluttut paasisimasaqarluarnissaq pisariaqarpoq. (Pikkorissarnissamik qinnute- Pilgrims pillugu naatsumik: Organisationi pilersinneqarpoq 1974-imi Tuluit Nunaanni nunanilu allani (assersuutigalugu Kalaallit Nunaanni) pikkorissarnerit ingerlanneqartarput Inuusuttuaqqanut, niuernermik ingerlatalinnut ilinniartitsisunullu pikkorissartitsinerit sakkortuut Pilgrims-ip upperaa inuppalaartumik oqaatsinik paasisimasaqalerneq inuttut ineriartuutaasartoq Efter skoletids hygges der med fælles aftensmad, et miskmask af slovensk, polsk, dansk, tysk, græsk og spansk mad 10

11 qarneq namminersuutissaavoq Pilgrim-ip website-a atorlugu. Angalanissamut, pikkorissarnermut akiliutissamut - pikkorissarfimmiinnissamullu EU-p tapiissuteqarnissaanmik qinnuteqarnissamut periarfissaqarpoq tamakkua tamarmik isumagineqarsinnaapput Pilgrim-ip website-atigut.) Ullup ingerlanerani pikkorissarnissat singunniusimanartut saniatigut ualikkut unnukkullu piumassutsimik peqataaffiusinnaasunik workshopeqarpoq ulluunerani ilikkakkanut tapertaasussanik (assersuutigalugu Digital Storytelling, Games for Beginners, Bookless Beginners, Humanising the Course Book). Worshopinut assigiinngitsorpassuarnut peqataarusunngikkanni Canterbury-p eqqaata kusanartup angallaviginissaanut periarfissaqarluarpoq, soorlu weekend-imi atuannginnermi London tikeraarneqarsinnaalluni. Pilgrims-ip pikkorissartitsineri ingerlanneqartarput University of Kent i Canterbury (londonip kujataani kangiani. 120 km missiliorlugu ungasissusilimmi) organisationip aasaanerani attartortagaani. Pikkorissarnerit ineqarnerlu tamarmik universiteterujussuarmiittarput, init atuartitsiviusut atuartullu inaasa saniatigut aamma timersortarfeqarpoq, nerisarfeqarpoq, isiginnaartitsisarfeqarpoq filmertarfeqarpoq il.il. Sap.ak. marluk pikkorissareeratta neriuutigut tamaasa naammaginarluinnartumik pissarsiaraagut. Nuummut uterpugut nutaanik ilisimasaqalerluta tuluttullu atuartitsinermut isummersorneqarluta aammalu misigisarpassuarnik puigugassaanngitsunik pissarsillutalu ilisarisimasarpassuaqalerluta, nunanilu allamiunik nutaanik ikinngutitaarluta. Tuluttut atuartitsinermut tunngatillugu marluulluta ingerlatassanik periarfissanillu nutaanik pissarsilluarluta. Pilgrim-ip aasaanerani pikkorissartitsisarneri innersuutissaqqeqaat. Canterbury-mi Pilgrim-ip pikkorissartitsinerinut ilaaneq sakkortuvoq, pissarsinarluarluni misigisaallunilu nuannersoq. Ilikkakkatit, inuit nutaat avatangiisillu najukkatit naapitatillu aqqutigalugit pissarsivutit. Suliannut atuartitsininnullu tunngatillugu ilisimasassanik nutaanik unammiortinneqarumaarputit nutaanik eqqarsalerlutit isumassarsillutillu. Pilgrim pillugu paasisaqarnerorusukkuit uani atuarit (toqqaruk Teacher Training ) Tapiissutinut tunngatillugu atuaruk page/?title=teacher+training &pid=4 (toqqaruk EU Funding ) Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 11

12 Hvorfor tage på kursus i udlandet? Af: Brita Toft Hyldgaard, Konsulent for engelsk og 3. fremmedsprog, Inerisaavik Der kan være flere grunde til at tage på kursus, hvad enten det er herhjemme eller i udlandet det kan være, at du: Søger konkret viden om et emne, eller ønsker at lære en specifik færdighed Ønsker at blive inspireret, få nye ideer til undervisningen, eller at se tingene fra en ny vinkel Ønsker at holde dig ajour med den seneste udvikling inden for dit fag Ønsker at møde kolleger fra andre lande, som underviser i samme fag som dig Med ovenstående forventninger stævnede Helle Follin (Ilinniarfissuaq) og undertegnede den 29. juli ud fra DK. Forude ventede 10 tætpakkede kursusdage hos Pilgrims i Canterbury (ca. 120 km sydøst for London). Vi havde begge kendskab til Pilgrims fra tidligere kurser i Canterbury og Grønland, og havde store forventninger til de kommende to uger, og så frem til at møde topprofessionelle og engagerede instruktører, få indsigt i ny faglig viden, møde kolleger fra hele verden og nyde det sociale samvær alt i alt at opkvalificere os fagligt, tale en MASSE engelsk og samtidig opleve en masse. Vi skulle deltage i to forskellige kurser. Helle deltog i Teaching English with Drama og jeg deltog i Methodology for Teaching Spoken Grammar and Language. I perioden 29. juli 11. august, hvor vi var i Canterbury, foregik der 15 kurser samtidig med omkring 230 deltagere. Et kursus hos Pilgrims i England giver deltagerne mulighed for at møde og arbejde sammen med andre lærere fra mange forskellige lande. Kursusmiljøet er internationalt, da der hvert år er kursister fra hele verden. Under kursusopholdet i England bruger man hele tiden sproget aktivt Solen skinner - aktiviteter rykkes udenfor også uden for selve undervisningen. Det sikrer et optimalt udbytte af kurset. Ideen med at tage på kursus i udlandet er naturligvis primært at opkvalificere sig fagligt, men det er samtidig væsentligt at lære af andre faglige traditioner og kulturer. Det er vigtigt at opleve og opnå indsigt i, at undervisning kan forstås og udføres anderledes, end hvad vi er vant til og plejer at gøre. Desuden giver kurser i udlandet mulighed for at hente ny viden og indsigt på områder indenfor ens fag flere og andre områder, som man ikke nødvendigvis ville opnå samme indsigt i, som hvis vi deltog i et engelskkursus herhjemme. Et kursus i udlandet er udbytterigt og får betydning for ens videre undervisning. Det er indlysende, at et kursus i udlandet giver god sprogtræning såvel af det daglige sprog som det faglige sprog. Den direkte erfaring og interaktion med instruktører og kursusdeltagere fra hele verden og den deraf følgende interkulturelle kompetence er afgørende i en moderne engelskundervisning. Det er en stor styrke og god dynamik, at holdet består af kursister med forskellige nationaliteter, baggrunde og jobs. Et andet stort plus er underviserne, der altid sprudler af energi, krea- 12

13 tivitet og stor faglig viden, og som både giver noget sprogligt og personligt til hele holdet. Alle lærere kan søge kurser hos Pilgrims. Der udbydes hvert år en lang række forskellige kurser for lærere (fra påske og hen over sommeren). De fleste kurser er målrettet engelskundervisere, men der udbydes også kurser inden for mange andre områder (fx How to Motivate Your Students, Using Technology in the Classroom, Dealing with Difficult Learners, Building Group Dynamics, Coaching for Teachers). Alle kurser foregår på engelsk, så uanset hvilket kursus man søger, er det nødvendigt, at have kendskab til engelsk. (Kursusansøgning foregår på eget initiativ og foregår via Pilgrims website. Der er mulighed for at søge om EU tilskud til rejse, kursusafgift og ophold dette kan gøres via Pilgrims website.) Udover det intensive kursusprogram om dagen, er der frivillige workshops hver eftermiddag og aften, som understøtter læringen i dagtimerne (fx Digital Storytelling, Games for Beginners, Bookless Beginners, Humanising the Course Book). Hvis man ikke har lyst til at deltage i de mange forskellige workshops, er der rig mulighed for at tage på ture i det smukke område omkring Canterbury, evt. kan man besøge London i friweekenden. Pilgrims kurser foregår på University of Kent i Canterbury (ca. 120 km sydøst for London), hvor organisationen lejer sig ind i sommerperioden. Alle kursusaktiviteter samt indkvartering finder sted på universitetets store område, som foruden undervisningslokaler og kollegier også rummer sportsarealer, spisesteder, teater og biograf mm. Efter to ugers kursus fik vi begge indfriet vores forventninger til fulde. Vi vendte begge hjem til Nuuk med ny viden og inspiration omkring engelskundervisningen og vi var mange fantastiske oplevelser og bekendtskaber rigere, nye venskaber blev skabt Kort om Pilgrims: Organisationen blev grundlagt i 1974 Afholder kurser i både England og udlandet (fx Grønland) Intensive kurser for teenagere, studerende, forretningsfolk og lærere Pilgrims tror på en humanistisk tilgang til sprogtilegnelse og personlig udvikling på tværs af adskillige landegrænser. Vi er begge blevet rige på nye aktiviteter og tilgange indenfor engelskundervisningen. Pilgrims sommerkurser er i høj grad anbefalelsesværdige. At være på Pilgrims kursus i Canterbury er en intens, lærerig og god oplevelse. Både gennem det du lærer, de nye mennesker du møder og de omgivelser, du bevæger dig i. Du vil blive udfordret med ny viden om dit fag og din undervisning og få nye tanker og idéer. Læs mere om Pilgrims på (vælg Teacher Training ) Intro på første kursusdag Læs mere om tilskudsmuligheder på page/?title=teacher+training &pid=4 (vælg EU Funding ) 13

14 Inerisaaviup pikkorissartitseriaatsimik nutaamik suliaa naatsumik eqqartulaarlugu Allattoq: Jens Jakobsen, Inerisaavimmi pisortaq Inerisaavik kommunillu pikkorissartitsinerit iliuutsillu allat atorlugit pikkorissartitsisarnernernit assigigisaannillu toqqaannarnerusumik atugaqarlutik meeqqat atuarfiannut maleruaqqusap piviusunngortinniarnera nukittorsarlugu ingerlassimavaat. PI-imi Inerisaaviup pikkorissartitseriaaseq nutaaq nassuiarsimavaa. Pilersaarullu naatsumik oqaatigalugu imaappoq: Atuarfinni pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliaq piareersaarsiorlugu ataatsimiinneq ulluni marts 2012: Ulloq marts kommunip atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit piareersaasiorlutik siullermeerlutik ataatsimiinnerat Nuummi ingerlanneqarpoq. Kommune Kujalliup atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit tallimat toqqarsimavai, Qeqqata Kommunia sisamanik toqqaasimavoq, Kommuneqarfik Sermersooq arfinilinnik Qaasuitsup Kommunealu arfineq marlunnik toqqaasimallutik. Taakkua piareersaasiorluni ataatsimiinnermut, Inerisaavimmit aaqqissuunneqartumut peqataapput. Atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit 14 suliassarpiaattut makkua ip naanerani anguneqarsimasussatut siunnersuutigineqarput: Atuarfiit tamarmik angajoqqaanik ataatsimiititsineq siulleq nammassereersimassavaat, taavalu minnernut-akullernut angajullernullu Angusakka suliarineqarsimassalluni. 3. aamma 7. klasseni alloriarfinni angusat atorneqassapput atuartut ataasiakkaarlugit nalilersuiffigineqarneranni tamatumuuna atuartup annertunerpaamik atuartinneqarsimanissaa qularnaarniarlugu. Minnerni ilikkagassatut anguniagassatut siunertaasinnaasut suliarineqassapput. Suliassat qulaani pineqartut isumagineqarnissaat siunnersuutigineqarpoq KANUKOKAmiit ingerlatsivinnilu pisortaniit ingerlanneqassasoq, kommunit 1. martsimiit julip naanerata tungaanut sap.ak. nal.ak. 8 atugassanngortissavaat, taakkunanilu aallaavigineqassaaq piffissaq suliffiusoq pillugu immikkoortoq atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu sulialinnut tunngasoq. Suliassat kommuninit nalilersorneqarumaarput 2012-imi upernaap ingerlanerani aalajangiissallutillu suliami 1. august 2012-imiit suut aallaavigineqassanersut. Atuarfinni pisortat ulluni april 2012 ataatsimiinnerat: Atuarfinni pisortat aprilimi ataatsimiipput atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit ataatsimiinnermi qitiutillugit, minnerunngitsumik maleruaqqusap ileqquusumit pimoorussinerulluni pikkorissartitsisarnikkut piviusunngortinniarneqarnerani atuarfimmi pisortaq sunik suliaqassanersoq sammillugu. Ilaatigut sammisat makkua, qulaani eqqartorneqartunut tunngasut sammillugillu oqallisigineqarput: Ingerlatsivinni pisortat aamma atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit: kommunip 2012/2013-imi iliuuseqarfissai aamma atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit suliassaat. Atuarfimmi pisortap malinnaanera ilinniartitsisunillu isummersuinera. Atuarfimmi pisortap massakkornit qaffasinnerusumut inissinnissaa. Kommunit iliuuseqarfissaat: Kommune Kujalliup iliuuseqarfissai: o o Nunaqarfinni illoqarfimmilu timelærerit pikkorissartinnissaat, specialundervisningimi annertunerusunik atuar-

15 titsisut pikkorissartinneqarnissaat, savaateqarfinni angerlarsimaffinni atuartitsisut pikkorissartinneqarnissaat, elevhjemmeni fjernundervisningimilu sulisut suliamut pikkorissartinneqarnissaat. Qaasuitsup Kommuneata iliuuseqarfissai: oo Atuartitsissummut tunngatillugu ineriartornissap pingaartinneqarnissaa, atuartup atuarnermini ingerlariaqqittarneri, evalueringskulturip atulersinneqarnissaa, atuartunut atuarnikkut sanngiinnerusunut iliuuseqarnissaq aamma kontraktstyringip eqqunneqarnissaa. Kommuneqarfik Sermersuup iliuuseqarfissai: oo Atuartitsissummut tunngatillugu paasisimasaqarluarneq, sungiusaaneq, oqaatsitigut pikkorissarneq aamma atuartitsinermi IT-p eqqunneqarnissaa. Qeqqata Kommuniata iliuuseqarfissai: oo Ukiumut pilersaarusiortarneq pitsanngorsarneqassaaq, aningaasanik isumalluutinillu atuineq pitsanngorsarneqassaaq, specialområde misissuataarneqassaaq, kataattoqarsinnaanera pitsaalineqassaaq, evaluering aamma malinnaatitsineq nukittorsarneqassaaq, piaartumik iliuuseqartarnissaq pingaartinneqassaaq, pingaartumik meeqqanut ajornartorsiuteqariartortunut tunngatillugu aammalu uddannelsespolitikimik suliaqartoqassaaq. Atuarfinni pisortat makkununnga tunngatillugu nukittorsaasoqarnissaa kissaatigigitsik oqaatigaat: Atuarfimmi pisortap atuartitsinermut malinnaanera aamma ilinniartitsisunik siunnersuineq Atuarfimmi pisortap qaffasinnerusumut inissinnissaa Kissaatigisat taakkua KANUKO- KA suleqatigalugu ingerlateqqinneqassapput. Atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit sunik sammisaqarnissaannut siunnersuut: Apeqqutip qulaajarneqarnerani taaguut ressourcepersoner suliamut qulequtaralugu atorneqarpoq, kisianni KANUKOKA-p julip aallartinnerani kommunini tiimit amerlassusissaat, Atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallit funktionstillægissaat suliassaallu siunnersuutigaa kommunillu qinnuigalugit tiiminut suliassanullu siunnersuutit atuarfimmi samarbejdsudvalgemi suliarineqarnissaat qularnaaqqullugu 1. august 2012 aallartiffigalugu. Suliassap suunerata nassuiarneqarneranut siunnersuut qulaani oqallinneq aallaavigineqarpoq imaqarlunilu meeqqat atuarfiannut tunngatillugu maleruaqqusap siunertanut periaatsinullu tunngasortaasa pingaartinneqarnissaat qularnaarneqassasoq tamakkualu iliuuseqarfinnut atatinneqassasut. Qaasuitsup Kommunea ajuusaarluni junip ingerlanerani nalunaarpoq kommunip 2013-imut budgetimi atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu sulialinnik atuinissamut isumaqatigiissut allatut ajornartumik kinguartittariaqarsimagaa aningaasaqarniarneq pissutigalugu. Atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu suliallinnut tunngatillugu pilersaarusiorluni Nuummi isumasioqatigiinneq ulluni september: Pilersaarusiorluni isumasioqatigiinnermi suliap sumut aamma angusaqarfiusumik atuartitsinermi periaasiusartut atorlugit atuartitsinerup sumut killinnerat suliarineqarpoq aammalu piffissalersuinerup suleriaasissallu pilersaarusiorneranut tunngatillugu assigiimmik paasinninnissaq tamatumuuna siunertaralugu. 15

16 Kort status for Inerisaaviks arbejde med nyt kursuskoncept Af: Jens Jakobsen, leder af Inerisaavik Inerisaavik og kommunerne har været i gang med at styrke implementeringen af folkeskoleforordningen gennem kurser og andre tiltag i en mere målrettet form end de traditionelle kursusudbud mv. I PI har Inerisaavik beskrevet det nye kursuskoncept. I store træk følges planen: Planlægningsmøde for kvalitets-/skoleudviklere den marts 2012: Den marts har kommunens udpegede kvalitets-/ skoleudviklere holdt det første planlægningsmøde i Nuuk. Kommune Kujalleq har udpeget 5 kvalitets-/skoleudviklere, Qeqqata Kommunia har udpeget 4, Kommuneqarfik Sermersooq har udpeget 6 og Qaasuitsup Kommunea 7. Disse var med til planlægningsmødet arrangeret af Inerisaavik Konkret for kvalitets-/skoleudviklernes arbejdsopgaver kom følgende forslag, som forventes at være nået ved udgangen af 2012: Samtlige skoler skal have overstået det første forældremøde, hvor Angusakka udarbejdes i yngste-mellemog ældstetrinnet. Trintestresultater i 3. og 7. klasse bruges til at evaluere den enkelte elev og sikre, at eleven får den maksimale undervisning. Udarbejdelse af vejledende læringsmål i yngstetrinnet. Til varetagelse af ovenstående opgaver forslås det fra KANU- KOKA og forvaltningscheferne, at kommunerne afsætter 8 timer om ugen fra 1. marts til slutningen af juli måned, og disse tager udgangspunkt i arbejdstidsaftalens afsnit om kvalitets-/skoleudviklere. Kommunerne vil foretage vurdering af arbejdsopgaverne i løbet af foråret 2012 og træffe beslutning om, hvilken ramme der skal være udgangspunktet for arbejdet pr. 1. august Skoleledermøde den april 2012: Skolelederne holdt møde i april måned med udgangspunkt i tiltag omkring kvalitets-/skoleudviklerne og ikke mindst med spørgsmålet om, hvilke arbejdsopgaver skolelederen skal have i forhold til implementeringen af forordningen i en mere målrettet form end de traditionelle kursusudbud. Følgende emner, som har relation til ovenstående, blev bl.a. taget op og drøftet: Forvaltningscheferne og kvalitets-/skoleudviklerne: kommunens indsatsområde i 2012/2013 og kvalitets-/skoleudviklernes opgave. Skolelederens observation og vejledning af lærere. Skolelederens opkvalificering. Kommunernes indsatsområde: Indsatsområde for Kommune Kujalleq: oo Kursus for timelærere på bygdeskoler og byskoler, kursus for undervisere i vidtgående specialundervisning, kursus for hjemmeundervisere fra fåreholdesteder, personaleopkvalificeringskursus for ansatte på elevhjem og fjerundervisning. Indsatsområde for Qaasuitsup Kommunea: o o Fokus på faglig udvikling, overgange i barnets skolegang, implementering af evalueringskulturen, indsats over for svage læsere samt indførelse af kontraktstyring. 16

17 Indsatsområde for Kommuneqarfik Sermersooq: oo Faglighed, indskoling, sproglig indlæring og implementering af IT i undervisningen. Indsatsområde for Qeqqata Kommunia: oo Årsplanlægning forbedres, økonomi og ressourceforbrug forbedres, specialområdet kigges på, forebyggelse af restgruppe, evaluering og opfølgning styrkes, fokus på tidlig indsats, især for børn med begyndende problemer og udarbejdelse af uddannelsespolitik. Skolelederne gav udtryk for, at de ønsker, at følgende områder styrkes: Skolelederens observation af undervisning og vejledning af lærere Skolelederens opkvalificering som arbejdstitel, men KANU- KOKA har i begyndelsen af juli måned forslået kommunerne timeantal, funktionstillæg og opgaver for skoleudviklere/ kvalitetsudviklere og har anmodet kommunerne om at sikre, at forslag om timer og opgaver blev behandlet i skolernes samarbejdsudvalg med virkning fra 1. august Forslaget til funktionsbeskrivelsen tager afsat i ovenstående drøftelse og indeholder forslag til sikring af fokus på centrale dele af folkeskoleforordningens formål og principper og sikrer, at disse knytter an til indsatsområderne. Qaasuitsup Kommunea meddelte med beklagelse i juni måned, at kommunen har været nødt til at udsætte aftalen om brug af kvalitets-/skoleudviklere til budget for 2013 på grund af økonomiske årsager. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Disse ønsker arbejdes der videre på i samarbejde med KANU- KOKA. Forslag til funktionsbeskrivelse for kvalitets-/ skoleudviklere: I afklaringsfasen er betegnelsen ressourcepersoner blevet brugt Planlægningsseminar for kvalitets-/skoleudviklere den september i Nuuk: Ved planlægningsseminaret foretages status for arbejdet og status for undervisning ud fra de effektive undervisningsprincipper med henblik på at skabe en fælles forståelse og udarbejdelse af en tids- og handleplan. 17

18 2012-imi alloriarfinni misilitsinnerit Allattut: Carsten Petersen, Ellen Jensen Karlsen og Esekias Therkildsen, Naliliisarfik Kingumut ukioq manna atuarfinni tamani alloriarfinnimisilitsittoqarpoq. Atuartut akissutaat aasap ingerlanerani alloriarfinni misilitsinnerni databasimut nuunneqarput. Naliliisarfiup angusat atuarfinnut, angajoqqaanut, kommuninut allanullu piaartumik apuunneqartarnissaat pingaartippaa, taamaammallu ukioq manna alloriarfinni misilitsinnerni angusat atuarfiit augustimi aallartimmata tamanut saqqummiunneqarsinnaanerat nuannaarutissaavoq. Atuartut angusaat alloriarfinni misilitsinnernut databasimiittut, maanna Inerisaaviup nittartagaatigut takuneqarsinnaapput. Angusat nuna tamakkerlugu, kommunikkuutaartumik atuarfiillu ataasiakkaarlugit immikkoortitikkat saqqummiunneqarput. Angusat agguaqatigiissillugu angusatut aammalu medianitut kisitaapput, kisitsisitut graf itullu takuneqarsinnaallutik. Allatami uani graf it kisitsisit databasimi 17. august pigineqartut tunngavigalugit suliaapput, nunaqarfinni ataasiakkaani angusat suli tiguneqanngimmata amigaataallutik. Naliliisarfiup ukiap ingerlanerani kisitsisit nutaat itinerusumik misissussavai sammineqarsinnaasullu nutaat pissanganartullu 2012-imi alloriarfinni misilitsinnernit nalunaarusiassami angusat immikkuualuttui annertuumik sammineqassallutik. Nuna tamakkerlugu angusat Siullermik oqaatigineqassaaq, ukioq kingulleq 2011 alloriarfinni misilitsinnernit isigalugu pitsaasuummat. Taamanikkut siullermeersumik inerniliillaqqissuseq eqqarsaatigigaanni atuartitsissutini tamani siuariartoqartoq malunniuppoq. Siuariarneq taamaattoq 2012-imi misilitsinnerni tamatigut ingerlaqqinngilaq, 2011-mili atuartitsissutini amerlanerni angusat attatiinnarneqarput. Oqaatigineqassaarlu 2012 ataatsimut isigalugu kommunini, nunap immikkoortuini atuarfinnilu annertuutigut assigiinngiiaartunik angusaqarfiummat. Figur 1, 3. klassimi nuna tamakkerlugu 2010-mit 2012-imut ineriartornermik takutitsiviuvoq mi 3. klassimi kalaallit oqaasiini siuariartoqartoq, imi annikitsumik kinguariartoqarpoq, taamaattorli 2010-mi angusanit suli annertuneruvoq. Qallunaat oqaasiini matematikkimilu ukioq kingulleq siuariartoqartoq 2012-imi nikeriartoqanngilaq. Figur 2, 7. klassimi nuna tamakkerlugu 2010-mit 2012-imut ineriartornermik takutitsiviuvoq imit 2012-imut 7. klassimi kalaallit qallunaallu oqaasiini nikeriartoqanngilaq, tuluit oqaasiini matematikkimilu annikitsumik kinguariartoqarpoq, sulili 2010-mi angusat qaangersimaneqarlutik. Siuliani allaaserineqartuni inerniliillaqqissutsimi ukiumiit ukiumut ineriartorneq sammi Procentit eqqortut Procentit eqqortut Kal. oqaasii Qall. oqaasii Matematikki 0 Kal. oqaasii Qall. oqaasii Tul. oqaasii Matematikki Figur 1: 3. klassimi inerniliillaqqissuseq Figur 2: 7. klassimi inerniliillaqqissuseq 18 (medianimik nalingi) (medianimik nalingi)

19 neqarpoq, Inerniliillaqqissutsilli qaffasissusia oqaaseqarfigineqarani. Aperisoqarluarsinnaavoq, angusat naammaginassappata median-imik kisitsisit qanoq qaffasitsigissanersut. Piffissami matumani apeqqut taanna suli ersarissumik akineqarsinnaanngilaq, naatsorsueqqinnermi tabel inerniliillaqqissutsip alloriarfinni misilitsinnerni naammassisat skala-nnut nuunnissaanut atorneqartussaq suli ineriartortinneqanngimmat. Naliliisarfiup alloriarfinni misilitsinnerit ineriartorteqqinnerini tamanna sulissutiginiarpaa, taamaaliornikkut angusat naammaginarnersut naammaginannginnersulluunniit oqaatigineqarsinnaanngussammata. Aamma oqaatigineqassaaq inerniliillaqqissutsimi ineriartorneq kisiat matumani sammineqarmat, atuartulli misilitsikkamik qanoq inernileeriaasinnaatiginerat sammineqarani. Atuartitsissutit ilaanni taakkua marluk imminnut ataqatigiinnerat ersarippoq, allanili takujuminaalluni. Taakkua ataqatigiinnerat alloriarfinni misilitsinnerit pillugit nalunaarusiani ukiumoortuni itinerusumik misissorneqartarput. ajugaasorlu tassaavoq Aasaq manna timersorneq sammineqaqaaq taamaammallu 2012-imi ajugaasoq toqqassallugu tulluartuusinnaavoq. Tunngaviatigut Inerisaaviup atuartut angusaat aallaavigalugit atuarfiit tulleriinnilersorlugit saqqummiuttartussaanngilai. Tamanna marlunnik patsiseqarpoq. Siullermik atuarfinni mikisuni ineriartorneq nalaatsornerusinnaavoq, taakkunanilu kisitsisit amerlanngimmata ineriartorneq tunngavissaqarluarluni naatsorsorneqarsinnaasarani. Aappassaannik atuarfinni ataasiakkaani atuartut angusaat najukkami inooqatigiinnikkut aningaasasiornikkullu atukkanik sunnerneqarsimasinnaapput. Maannakkut Naliliisarfik inooqatigiinnikkut aningaa-sarsiornikkullu atukkat, sunniutaasinnaasullu allat soorlu kultureqarnikkut atukkat, atuartut angusaannut iluarsiissutiginissaannut sakkunik pigisaqanngilaq, maannakkulli inooqatigiinnikkut aningaasarsiornikkullu atukkat atuartut angusaannut sunniutigisartagaasa iluarsiissutiginissaannut sakkunik peqalernissaq sulissutigineqarpoq. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 19

20 Kommunit aallaavigalugit kisitsigaanni alloriarfinni misilitsinnerni angusat sanilliunnissaat isumaqarnerulerpoq, kommunit annerullutillu assigiiaarnerummata mut sanilliussilluni ineriartorneq uuttuutigissagaanni Qaasuitsup Kommunia ersarissumik ajugaasuuvoq. Kommunimi tassani atuarfiit ataatsimut isigalugit atuartitsissutinit 7-iusunit sisamani siuariartoqarpoq, pingaartumik 7. klassimi kalaallit oqaasiini siuariarneq ersarilluni. 3. klassimi kalaallit oqaasiini imi angusat taamaaginnarput. Taamaattorli 3. klassimi qallunaat oqaasiini 7. klassimilu tuluit oqaasiini kinguariartoqarpoq. Kommunini allani atuartitsissutini ineriartorneq siuariarnermit kinguariarnermut sinnerseraattumik allanngorarfiuvoq. Sanilliussinerit taamaattut ajugaasumillu toqqaanerit itinerusumik tigusariaqanngillat. Taamaattorli neriuutigineqarpoq, atuarfiit kommunillu namminneq allallu alloriarfinni angusaannik nalilersuisassasut, ineriartorneq pitsaasup tungaanut ingerlanersoq misissorlugu. Naliliisarnerup tamarmiusup atuarfinnik aamma / imalt. kommuninik pitsaasumik ineriartorfiusunik tikkuagaqarsinnaaneq iluaqutigaa, allanit ilinniarfiujumaarnissaat neriuutigalugu. Procentit eqqortut Piffissami aggersumi Alloriarfinni misilitsinnerit maanna sorlanereerput paasissutissallu ukiumiit ukiumut katersorneqartut amerliartormata statistikki atorlugu misissuisinnaanerit amerliartorput. Taamaammat maanna piffissaalerpoq alloriarfinni misilitsinnerni angusat ingerlaavartumik naliliisarnermut ilagitillugit tapertaritillugillu atuarfinni atorluarneqalernissaasa qularnaarnissaat, atuartut sanngiiffii pikkoriffiilu taamaaliornikkut pilertortumik sumiiffissineqassammata. Naliliisarfiup piffissami aggersumi alloriarfinni misilitsinnernut atatillugu suliap taassuma pingaaruteqartup salliutinnissaa sulissutigissavaa. Alloriarfinni misilitsinnerni angusat atuartitsissutit immikkut pisariaqartitsiffiusut toqqarnissaannut pingaaruteqartuupput. Atuartitsissut taamaattoq tassaavoq matematikki p upernaavani Naliliisarfiup 5. klassit ilaanni matematikkimi suliassiissutit nunanit tamalaanit misissuinermit TIMSSimit (Trends In Matematics and Science Studies) tamanut atugassanngortinneqartut pingaarnersiorlugit nunatsinni misilerarpai. Atuartut angusaat qiterlernut ilaallutik pitsaasuupput kalaallit atuartut Norgemi atuartut angasaattut angusillutik. Misissuineq taanna 2013-ip upernaavani malitseqartussaavoq 9. klassit ilaanni matematikkimi pinngortitalerinermilu misissuisoqartussaammat. Aamma 2012-ip upernaavani web aqqutigalugu nunatsinni matematikkimi ilinniartitsisut ilaat apeqqusiatigut misissuiffiupput. Ajoraluartumik akisut amerlagisassaanngillat, Naliliisarfiulli misissuinerit taakkua ingerlateqqissavai. Atuarneq ilikkagaqarniarnermut pingaaruteqarluinnarpoq, soorlu matematikkimi taamaattoq. Pisut arlaqartut takutippaat atuartut allassinnaanertik atuarsinnaanertillu ajornartorsiutigisaraat. Taamaattumik Kal. oqaasii Kal. oqaasii Qall. oqaasii Qall. oqaasii Tul. oqaasii Matematikki Matematikki 3. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl Figur 3: Qaasuitsup Kommuniani inerniliillaqqissuseq (medianimik nalingi) 20

21 nuna tamakkerlugu atuarsinnaanermik misissuinissaq maanna piareersarneqarpoq. Alloriarfinni misilitsissutit ukiuni kingullerni qaffasissumik pitsaassuseqalerput, suliassiissutit psykometrimi piumasaqaatit nunani tamalaani piumasaqaataasartut malillugit qaffasissuuneri eqqarsaatigalugit. Naliliisarfiup misilitsissutit taakkua pitsaassusaasa allatigut qularnaarniarnerat piffissami qaangiuttumi aamma sulissutigaa, soorlu suliassiissutit ilikkagassatigut qaffisissusiisigut. TIMSSimi misissuineq pitsaassutsimik taamaattumik qulakkeerinninniarnermik suliaqarnerup ilagaa, nunani tamalaani suliassiissutinik nunatsinni misiliisoqarneratigut. Naliliisarfiup suliaq taanna ingerlateqqippaa 2013-imilu 10. klassit ilaanni aammalu 1. GUmi PISA-mi misilitsissutit ilaat pingaarnersiukkat tamanullu atugassanngortitaasut misilerarneqarnissaat pilersaarutaavoq. Matumani erseqqissarneqassaaq, Kalaallit Nunaat pisortatigoortumik TIMSS-imi PISA-milu misissuinerni peqataanngimmat, taakkunanili suliassat tamanut atugassanngortitaasut atorlugit nunatsinni misissuisoqartarmat naliliisarnerup tungaanit isigalugu pissanganartortaqarpoq. Atuartut 2013-ip upernaavani meeqqat atuarfianni naammassisussat tassaapput atuartut siulliit meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut 2002-meersoq tamaat malillugu atuartinneqarsimasut. Taamaattumik atuartut taakkua 2006-imi 3. klassimi alloriarfinni misilitsinnerni peqataaqqaarneranniit, 2010-mi 7. klassimi alloriarfinni misilitsinnerat kiisalu 2013-imi inaarutaasumik misilitsinnissaat ilanngullugu malinnaaffiginissaat periarfissaalertussaavoq. Taamatut pisoqareerneratigut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip naliliiffiginissaa piviusorsiortoq periarfissaalissaaq. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen 21

22 Trintest 2012 Af: Carsten Petersen, Ellen Jensen Karlsen og Esekias Therkildsen, Evalueringsafdelingen Igen i år har der været afholdt trintest på alle landets folkeskoler. Hen over sommeren er resultaterne blevet registreret i Trintestdatabasen. Evalueringsafdelingen lægger meget vægt på at resultaterne formidles hurtigt til skoler, forældre, kommuner mv. og det er derfor glædeligt, at resultaterne af årets trintest var klar til offentliggørelse da dette skoleår startede i august. Resultaterne kan nu ses i Trintestdatabasen på Inerisaaviks hjemmeside. De præsenteres for hele landet under et, for hver enkelt kommune samt for de enkelte skoler. Resultaterne angives ved henholdsvis gennemsnitsværdien og median-værdien og vises både som tal og som grafiske illustrationer. Graferne i denne artikel er baseret på de registreringer i databasen, der forelå pr. 17. august, hvor der dog stadig manglede registreringer for enkelte bygdeskoler. Evalueringsafdelingen vil i løbet af efteråret analysere de nye Procent rigtige data grundigt for at finde nye og spændende analysevinkler, der vil blive præsenteret i den kommende rapport om resultaterne fra trintest 2012, sammen med en meget detaljeret gennemgang af resultaterne i øvrigt. Landsresultatet Først skal det bemærkes, at sidste år var et godt år set gennem trintestbriller. For første gang nogensinde var der nemlig fremgang at spore indenfor alle fag, når man ser på løsningssikkerheden. Samme meget positive tendens gælder ikke helt for testene afholdt i 2012, hvor niveauet fra 2011 for de fleste fags vedkommende fastholdes. Det skal dog bemærkes at det overordnede billede dækker over en meget forskelligartet udvikling indenfor kommuner, distrikter og skoler. Figur 1 viser udviklingen i 3. klassetrin for hele landet for perioden I Grønlandsk gik det frem i 2011, mens der i 2012 er tale om en Procent rigtige lille tilbagegang. Dog er man fortsat over niveauet fra For både Dansk og Matematik afløses fremgangen fra sidste år af status quo i I figur 2 vises udviklingen i 7. klassetrin for hele landet for perioden På 7. klassetrin er der status quo i fagene Grønlandsk og Dansk, mens Engelsk og Matematik falder en smule tilbage, dog fortsat over niveauet fra I de ovenstående beskrivelser er der set på udviklingen i løsningssikkerheden mellem de forskellige år. Der er derimod ikke kommenteret på niveauet for løsningssikkerheden. Man kan med god ret spørge, hvor høj median- værdien skal være, for at præstationen kan anses for acceptabel. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare klart herpå, da der ikke er udviklet en omregningstabel, som omsætter løsningssikkerhed til en egentlig præstationsskala for trintest. Evalueringsafdelingen vil have dette aspekt i tankerne Grønlandsk Dansk Matematik 0 Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Figur 1: Løsningsikkerhed på 3. klassetrin (median-værdien) Figur 2: Løsningsikkerhed på 7. klassetrin (median-værdien) 22

23 i videreudviklingen af trintest, så der på sigt kan udvikles en reference i forhold til at vurdere om præstationerne er tilfredsstillende eller ej. Endelig skal det bemærkes, at der her kun er set på udviklingen i løsningssikkerhed, mens der ikke er set på elevernes løsningshastighed. For nogle fag er der er en klar sammenhæng mellem disse to mål, for andre fag findes ikke en klar sammenhæng. Disse sammenhænge er analyseret i detaljer i de årlige Trintestrapporter. og vinderen er Sommeren har stået i sportens tegn og det synes derfor naturligt at skulle udpege en vinder for Inerisaavik afstår principielt for at offentliggøre ranglister med de enkelte skoler placeret efter elevernes præstationer. Det skyldes to forhold. For det første kan udviklingen fra år til år på de meget små skoler været præget af tilfældigheder, hvor der ofte ikke er solidt belæg for at drage konklusioner om udviklingen. For det andet kan de enkelte skolers elevpræsentationer være præget af de socioøkonomiske forhold i skolernes opland. Lige nu råder Evalueringsafdelingen ikke over metoder til at korrigere for socio-økonomiske forhold og andre forhold såsom kulturelle forhold, men der arbejdes lige nu på at udvikle metoder til at vurdere specielt effekten af de socioøkonomiske forholds betydning for elevernes præstationer. I forhold til kommunerne giver det mere mening at sammenligne trintestresultaterne, da der er tale om større og mere ensartede områder. Målt på udviklingen i forhold til 2011 er Qaasuitsup Kommunia en klar vinder. Skolerne i kommunen har samlet set fremgang i fire ud af de syv discipliner, særligt fremgangen i Grønlandsk 7. klasse er markant. Grønlandsk 3. klasse holder niveauet fra Der er dog tilbagegang i Dansk 3. klasse og Engelsk 7. klasse. Udviklingen i de andre kommuner er mere broget med fag, der veksler mellem fremgang og tilbagegang. Atorniartarfimmiit/ fra Udlånsafdelingen Procent rigtige Grønlansk Grønlansk Dansk Dansk Engelsk Matematik Matematik 3. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. Figur 3: Løsningsikkerhed for Qaasuitsup Kommunia (median-værdien) 23

24 Man skal ikke tage denne slags sammenligninger og kåring af en vinder for mere end det de nu er. Alligevel er håbet at skoler og kommuner selv vil foretage vurdering af udviklingen i egne og andres trintestresultater og se, om udviklingen går i den rigtige retning. En positiv side af hele evalueringen er at kunne pege på skoler og/eller kommuner, der har en positiv udvikling, og som andre forhåbentlig kan lære af. Den kommende tid Trintestene har efterhånden vundet fodfæste og mængden af data stiger år for år og gør mulighederne for at foretage statistiske analyser endnu større. Tiden er derfor inde til at sikre, at resultaterne fra trintest an- vendes endnu bedre på landets skoler sammen med og i forlængelse af den løbende evaluering, så elevernes svage og stærke sider hurtigt pejles. Evalueringsafdelingen vil prioritere denne vigtige vinkel på trintest højt i den kommende tid. Resultaterne fra de årlige trintest har været vigtige i forhold til at udpege fag, hvor der er behov for en ekstra indsats. Et sådant fag er matematik. I foråret 2011 gennemførte Evalueringsafdelingen en undersøgelse blandt et udsnit af 5. klasser, hvor et repræsentativt udsnit af frigivne matematikspørgsmål fra det internationale spørgekoncept TIMSS (Trends In Matematics and Science Studies) blev afprøvet. Det gav en fin placering i midterfeltet og grønlandske elever lå på linje med norske elever. Undersøgelsen forventes at blive fulgt op til foråret 2013 med en undersøgelse blandt et udsnit af 9. klasser i Matematik og Naturfag. I foråret 2012 har der desuden været gennemført en web-baseret spørgeundersøgelse blandt landets matematiklærere. Desværre var svarprocenten ikke særlig høj, men Evalueringsafdelingen vil også fortsætte ad dette spor. Læsning er helt centralt for læringen, herunder Matematik. Flere forhold tyder på at en del elever har vanskeligt ved at skrive og læse. Der er derfor en national læseundersøgelse på tegnebrættet. 24