IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT"

Transkript

1 PI

2 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion: Kirsten Olsen (akisuss.) Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere: Sørine Lange Ole Thorleifsen Carla Rosing-Olsen Angunnguaq Karlsen Oplag: 1800 ISSN Assit - Fotos: Rasmus Nielsen Forside/Bagside Debbie Damm s. 6, 8, 10, 12 SIULEQUT KLASSIMIK AAMMA SULEQATIGIINNERMIK INERIARTORTITSINERUP TOQQISSISI- MANERULLUNI OQAATSINIK ILINNIARNISSAQ PILERSITTARPAA KALAALLISUT ATUARTITSINERMI ILINNIUSIORNERMIK INERIARTORTITSINEQ PAT ATUARFIMMI ALLORIARFIMMI MISILIINEQ 2013 NYE UDGIVELSER ATORNIARTARFIMMIIT FORORD CLASSBUILDING OG TEAMBUILDING GØR DET TRYGGERE AT LÆRE SPORG UDVIKLING AF UNDERVISNINGSMIDLER I FAGET GRØNLANDSK IKT I SKOLEN TRINTEST 2013 NYE UDGIVELSER NYT FRA UDLÅNSAFDELINGEN IMAI INDHOLD

3 SIULEQUT Pi normumi matumani Suleqatigiinnik Piorsaasarneq (Teambuilding) aamma Atuaqatigiinnik Piorsaasaneq (ClassBuilding) pillugit allaaserisanik imaqarput. Allaaserisat taakkua Qallunaat Nunaanni atuagassianit tigusaapput, taamaakkaluartorli Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiini pissutsinut nuunneqarsinnaalluarput, naak atuartut oqaatsitigut piginnaasaat assigiinngikkaluartut; atuartunut eqimattakkuutaanut, ilinniartitsisup atuartitaanut, tulluarsarneqaannassapput. Aammattaaq atuarfimmi IKT pillugu allaaserisaqarpoq, tassani ilaatigut atuartitsissutini Ilikkarluarfiusuni periutsinut tapertatut IKT qanoq atorneqarsinnaanera pineqarluni mi Misiliutit (trintest) pillugit nalunaarusiaq saqqummingajalerpoq, atuagassiamilu matumani ukioq manna angusaasut pillugit allaaserisaq ilanngunneqarpoq kiisalu naqqissuut (retteark) pillugu paasissutissiissut ilanngunneqarluni, taanna klassit angusaannik atuartullu angusaannik erseqqinnerusumik paasisaqarsinnaalernissamut oqilisaataassaaq. Naggataatigullu Ilinniusiorfiup pisortartaavata Ilinniusiorfimmi suliassat pillugit pilersaarutini ilisaritissavai kiisalu atortussiat nutaajunerusut nassuiaateqarfigissallugit. FORORD I dette nummer af Pi handler en af artiklerne om Classbuilding og Teambuilding. Artiklen er lånt fra et dansk tidsskrift, men ideerne kan fint overføres til den grønlandske skole, selv om elevernes sproglige forudsætninger er anderledes; der skal blot rettes ind efter den elevgruppe, læreren underviser. Endvidere er der en artikel om IKT i skolen, der blandt andet handler om, hvordan IKT kan støtte op omkring Effektive Undervisningsprincipper. Rapporten om trintest 2013 er på vej, og i bladet bringes en artikel om årets resultater samt information om et retteark, som gør det nemmere at danne sig et overblik over klassernes og elevernes resultater. Endelig præsenteres Ilinniusiorfiks nye forlagschef planerne for arbejdet i forlaget samt beskrivelser af nyere materialer. 3

4 KLASSIMIK AAMMA SULEQATIGIINNERMIK INERIAR- TORTITSINERUP TOQQISSISI- MANERULLUNI OQAATSINIK ILINNIARNISSAQ PILERSITTARPAA Af: Jette Stenlev, Adjunkt, cand.mag. i engelsk og russisk,. Københavns Dag- og Aftenseminarium Klassimik aamma suleqatigiinnermik inerisaaneq Kaganip Cooperative Learningimik taasaani immikkoortunut taakku marluk ilaapput. Sammisaqaqatigiiffiupput naatsunnguit, nuannersut, klassimi ilikkarniarnermik pitsaasumik ingerlaavartumillu pilersitsinissamik siunertaqartut, tamanut peqataanermik toqqisisimanermillu misigisitsisut. Oqaatsitigummi atuartitsissuterpiani ersarilluinnartarpoq, atuartitsissummut ilikkarniarnermi toqqissisimanissaq qanoq pingaaruteqartigisoq. Oqaatsinik anguniagaasunik atuilluni klassimi oqalunniarsarisanngikkaanni, atuartut oqaatsinik atuisinnaanermut piginnaasaqalernissaannut periarfissaat asuliunngitsumik killilerneqarsinnaapput. Oqaatsitsigut ilinniartitsisutut, namminerlu oqaaserpassuarnik ilikkagaqarsimasutut, nalunngilarput, oqaatsit ataatsit aatsaat sungiusartuarnerisigut ilikkartarlugit. Ilisimatuussutsikkut misissuisarnerit una uppernarsarpaat: tusarnaarnerinnangajakkut assut oqaatsinik paasinnissinnaaneq ilikkarneqarsinnaasoq, kisianni oqalussinnaaneri sungiusartuarnerisigut aatsaat ilikkarneqartartut ersarinnerusunngussagaanni, tassa allanik attaveqaqateqarnikkut. Taammaattumik oqaatsitigut ilinniartitsisuugaanni, atuartut tamaasa, toqqissisimannginnermik qaangiiniarneranni saqqummerniarnerannilu periarfissaq piaarnerpaaq atorlugu ikiornissaat pingaaruteqarpoq. Tamatumani klassimik ineriartortitsineq (classbuilding) aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsineq (teambuilding) iluaqutaasinnaapput. Siullertut, klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsinerup nuannersuunissaa pingaaruteqarpoq. Atuartut allatut nuannersumik oqaloqatigiissapput, qulequttat allaanerusut oqaluuserissavaat, eqqumiitsunik iliuuseqassapput, tassa iliuuseqaqatigiinnerup nuannersua malugissavaat, aamma minnerunngitsumik klassimi kammalaatit kikkut tamaasa aqqusaarlugit. Tamanna toqqissisimanermik pilersitsisarpoq, toqqissisimanerlu atuartitsinermi atuartitsissutip imarisaa pillugu peqataanerulerniarnermut sapiinnerulersitsisarpoq. Klassimik suleqatigiinnermillu ineriartortitsineq atuartitsissutit imarisaat tunngavigalugit suliaqarnissamik aallaaveqanngilaq. Pisariunngilluinnarlunilu paasiuminartuussaaq killiffimmi sumiikkaluami tamanit peqataaffigineqarsinnaasoq. Tamanna isumaqarpoq, atuartut inernernik eqqaamanninnissaannik piumasaqaateqanngimmat imaluunniit sammisaq pillugu allatut isumaliutersuutinik tunniussinissaannik. Sammisalli imaat atuartut namminneq misigisimasaannik, salliutitaannik aamma inuuneq pillugu eqqarsaatersuutaannik imaqarput. Anguniakkat inooqatigiinnermut 4

5 tunngapput: Pitsaanerusumik imminnut (imminullu) ilikkarnissaq aamma atassuteqaatissanik tatigeqatigiinnissamillu ineriartortitsinissaq. Pingaartuali unaavoq, tamarmik iluatsitsisimasutut misigisaqarnissaat. Klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsineq oqaatsinik atuartitsinermut ilaappat? Oqaatsitigut atuartitsisuni akunnattoorutaagallartoq saqqummerpoq: Klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortsineq qallunaatut imlt. oqaatsit anguniagaasut atorlugit ingerlanneqassava? Qallunaatut ingerlakkaanni, taava immaqa takutinniarneqassaaq, tuluttoornermi imlt. tyskisoornermi qallunaatut oqalunnissaq ajunngitsoq, tamannalu atuartitsinerup sinneranut tuniluussinnaavoq. Akerlianilli oqaatsit anguniagaasut atorlugit KI (CB) aamma SI (TB) ingerlatissallugu toqqaraanni sammisaqartarnerit pingaarutaasa ilaat annaaneqarsinnaapput, tassaasut atuartitsissutip imarisaa pillugu sammisaqannginnissaq aamma atuartitsissutip imaarisaanut killiffik sumiikkaluarpat toqqissisimalluni peqataanissaq. Sammisaq tuluttut, tyskisut imaluunniit franskisut ingerlanneqarpat, isumaa malillugu atuartitsissutip imaarisaanut tunngalissaaq, imatut paasillugu, oqaatsini anguniagaasuni piginnaasat iluatsitsissutut misiginissamut imaluunniit naamik naleqqiunneqalissammata. Kisianni oqaatsitigut atuartitsinermi sammisaqartitsisarneq atussallugu pitsaasorpassuarnik tunngavilersuutissaqarluarmat, akunnattoorutaasumut iluarsiissutaasinnaasunik ujaasinissaq pingaaruteqarpoq. Qallunaatut matematikkimilu KI-mik aamma SI-mik ingerlaavartumik ingerlatsisoqartarnissaa pillugu, Klassimi ilinniartitsisut suleqatigiillutik ingerlasut peqatigalugit isumaqatigiissusiornissaq, isumaavoq pitsaasoq. Taamaaliornikkut klassimi atuartut akornanni tatigeqatigiinneq toqqissisimanerlu, oqaatsinik atuartitsinermi ingerlateqqinneqarsinnaasut ineriartortinneqassammata. Taava tiimini oqaatsitigut atuartitsiffiusuni sammisaqartitsiviit oqaatsit anguniagaasut atorlugit ingerlanneqarsinnaapput kisianni malugalugu sammisaqarnermi oqaatsit tamanit paasineqarsinnaaneri peqqissaarulluinnarneqassammat. Oqaatsit anguniagaasut atorlugit sammisaqartitsisarsimanissaq iluaqutissartalerujussuuvoq. Oqaatsinik atuartitsinermi oqaatsitit anguniaqaasut atorlugit suliaqarnissamut piffissaq atorluarneqarpoq qallunaatuunngitsoq. Qanorluunniit siunertaqarluni KI imaluunnit SI ingerlanneqaraluarpata atuartut oqaatsitigut ineriartornerat tinnersarneqassaaq. Soorlu, sammisami weekendimi susimaneq oqaluttuarineqassappat, taava oqaluutit pisimasorsiutit atussavaat, tassani anguniagaasoq oqaasertaligaagaluarpat imlt. sammisami qitiutitaq allaagaluarpat. Oqaatsit anguniagaasut atorlugit oqaaseqarnikkut toqqissisimalernissaq sungiusarneqartarpoq. Atuartut tyskit imlt. franskit oqaasii atorlugit atuaqatiminnut oqallattaallutik iluatsitsillattaaleraangamik kingusinnerusukkut sapiinnerulersarput. Assinganilli toqqissimalernissaq anguneqarsinnaasoq naatsorsuutigineqarsinnaan-ngilaq qallunaatuinnaq KI aamma SI ingerlassimagaanni. Oqaatsit anguniagaasut atorlugit inooqatigiinnissaq ilikkarneqartarpoq Oqaatsit ilarpassui, atassuteqarnermut tunngasut, soorlu ilassinninnermut, qujanermut, nersualaarinninnermut, ikiuiumanermut il.il. oqaatsinik atuartitsinermi allatut ajornartumik naammattumik sungiusarneqarneq ajorput. Amerlasuutigullu inernerisarpaa, atuartut pisumi malussarniarnermik aamma inussiarnisaarnermik, oqaatsini anguniagaasuni ilikkarsimasunut naatsorsuutigineqarsinnaasutut takutitsinngitsoortarnerat. KI-mut aamma SI-mut sammisassani oqaatsitigut tassunga tunngasortaa ersarissumik anguniagaqarluni nuannisarneq iluti-galugu sungiusarneqarsinnaavoq. Oqaatsit anguniagaasut atorlugit klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsinermik ingerlatsinitsinni, ikiuutissaagut atuartut tamar-mik sammisami arlaatigut namminneq inuttut iluatsitsillutik misigisaqarnissaannik periarfissiinitsigut. Tamatumanilu uku pingasut isummerfigisariaqarput: 1. Qanoq oqaatsitigut tamanit paasineqarluarsinnaasunik suliakkiisoqarsinnaava? 2. Qanoq atuartut sammisami oqaatsitigut unamminartunut takkuttussanut naapitaqarsinnaasunngortineqassappat? 3. Qanoq atuartut ingerlanerminni ikkorfartoqatigiittarsinnaappat, unittoornermi ikiorneqapallassinnaaneq tamanit misigisimaneqaqqullugu? Oqaatsinut ilinniartitsisut qanoq iliortarnerannik assersuutit takulaariartigit. 5

6 CLASSBUILDING & TEAMBUILDING Klassimik ineriartortitsineq Helle E.-p atortarpai Nigaliit marloqiuasat 1 imatut: Marlukkaartut tamarmik immikkut suliarissavaat Marluulluni pingpong 2, tassa paarlakaajaallutik iliuuseqarlutik takutitsisarlutik, ilutigalugu imatut oqarlutik: What am I doing? Taava aappaata iliuusaa tululuttut eqqoriassavaa, soorlu: you are reading, you are swimming, you are cooking. Sammisaq oqaatsitigut paasiuminartuu-lissaaq, atuartut tamarmik oqaaseqatigiik What am I doing? oqaatigisinnaaneraat ilinniartitsisup qulakkeerpagu aamma oqaaseqatigiit imatut sannallit atorsinnaaneraat you are.-ing (imlt tyskisut frans-kisulluunnit assingusunik) Atuartut oqaatsitigut piareersarneqarsinnaapput sammisassap aallartinnginnerani oqaluutinik -ing mik naanilinnik/ ilusilinnik allattarfissu-armut allattuipallannikkut (brainstorming). Taava soorlu oqaluutit 10 allassimappata, atuartut aallaqqaammut taakku akornannit toqqaasinnaapput. Arlaleriarluni eqqoriaasoqarsinnavoq. Berit L.-ip, aamma tuluttut atuartitsisartup oqaluttuaraa, nammineq Nalorsiineq paarlaannerlu 3 -mut atuartut qanoq piareersartarlugit, soorlu sammisami: Uannut tunngasut tamaasa nallukattat soorlu imatut apeqqutitallit atorlugit: What is the best thing about your birthday?, Would you rather be very strong or very smart? Why? Which day of the week is your favourite? Why? 6

7 Nalorsiineq paarlaannerlu ilusilersueriaatsimut assersutaavoq, inooqatigiinnissamut piginnaasanik sungiusarnissamut periarfissiilluartoq. Soorlu atuartut aapparisassap nutaap naapinnerani tamatigut imminnut ilassillutik aallartisinneqartarsinnaapput; Hello, good to see you! Hi, how are you? Qimalernermilu aapparisamut qujatillugit soorlu: Thank you for being my partner, It was nice working with you. Atuartunut oqaaseqatigiit naleqquttut tunniuteriikkit, sammisassaqarnissallu aallartinnginnerani sungiusartillugit. Berit nangippoq: Uanga aallaqqaataaniilli amerlasuut suli tuluttut nalornillutik misigisimasut, arlaleriarlunga Nalorsiineq paarlaannerlu ingerlattarpara, nallukattat ikioqatigiittut suleqatigiinnut (team) agguaattarpakka. Taava suleqatiigiit ataatsimoorlutik nallukattat atuaqqaartarpaat, taamaaliornikkut qulariunnaartarpara, atuartut ataasiakkaat apeqqutissatik atuarsinnaalerneraat. Sammisaqarnerlu aallartippat, nalorninerusut nalorninnginnerusut aallarniisissinnaavaat, taamaalillutik qanoq oqarnissaq tusarnaaqqaarsinnaavaat namminneq kingusinnerusukkut apeqqut taanna apeqqutiginialerunikku nalorninnginniassammata. Malugiuk sammisat ilaat allanit oqaatsitsigut ikorfartuinerusunik imaqarmata: Nallukattat imlt. pappilissat oqaasertalersoriikkat (soorlu Nalorsiineq paarlaanermilu imlt. Nassaariuk... ) atuartut oqaatsinik aallaavigisinnaasaannik tuniussisut. Uani soorlu qulaani Beritip oqaluttuarneratut, pingaaruteqarpoq atuartut oqaatsit sammereersimassagaat aamma eqqaamassagaat allassimasup paasiniarnerani ikioqatigiissinnaaneq ajunngimmat. Sammisat allat klassimik ineriartortitsissutit, annikinnerusumik oqaatsitigut ikorfartuisuupput, kisiannili akerlianik assut nikerartikkuminarlutik. Assersuut killiffinni tamani atorneqarsinnaasoq aamma oqaatsitigut atuartitsinermi atussallugu ajornanngitsoq tassaavoq Akulerunneq-aappariineq-akissuteqarneq 5 Tassani apeqqutit ikittuinnaat naammapput, tassa marlukkaat tamarmik ataatsikkut assigiimmik oqaluuserisaqassammata. Taamaalilluni atuartut oqaatsitigut piareersarnissaat ajornannginnerulerpoq. Soorlu apeqqutit imaattut toqqakkit: Weekendimi suleralutit nuannarisarpiuk? Ukiup qanoq ilinera nuannerineruiuk aamma sooq? 6 Imaluunniit qulequttanik soorlu nerisassanut, ilaquttanut, sunngiffimmut tunngasunik sammisaqalinnginnermi oqaatsitigut naleqquttunik piareersarluni sungiusaqqaagassanik toqqaagit. Aamma kopigassat 3-mi akissute-qarit imlt. 5-mi akissuteqarit 6 atorsinnaavatit, atuartullu apeqqutit ilaat tunngavigalugit sammisami: Akulerunneq-aapariinneq-akissuteqarneq-mi aappassamik naapitsinerit tamaasa oqaluttuaqattaatsillugit. (Taakku arkit aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsinermut ilusilersueriaatsimi oqaaseq kaaviijaartitaq 8 atorneqarsinnaapput). Oqaatsitigut atuartitsinermi qallunaatuumut nooriataarnissaq pinaveersaarniarlugu Berit nangilluni oqarpoq: Ilusilersueriaatsit (strukturer) ilaat immaqa ilaatigut atuartitsissutip imarissaa pillugu, tuluttut paasiniarneri sanngiinnerusuni nalunarsinnaapput. Uangali aamma qallunaatut atuartsisuugama ilusilersueriaatsit taakku tuluttut atulinnginnerini aamma qallunaatut atuartitsininni atullattaaqqaartarpakka. Atuartut taamaalillutik ilusilersueriaaseq nalunngereertarpaat, taavalu uanga tunniutiinnassanngilanga tuluttut oqaatsit klassimi atuutsiinnarniarnerini. Ikioqatigiittut suleqatigiinnermik ineriatortitsineq Soorunami oqaatsini aatsaat ilinnialikkani unamminartut annertunerusarput, tassa tuluttut klassimi, tyskisut franskisullu klassimi il.il. Atuartut oqaatsini anguniagaa-suni siuariarnerulerpata unamminartut annertusiallaqqinneqarsinnaapput. Uani Gunhild H-p ilinniarnertuunngorniarfimmi tuluttut iliniartitsisuusup ikioqatigiittut suleqatigiinnermik inerisaanermini sammisassatut assersuutai takutinneqassapput. 7

8 CLASSBUILDING & TEAMBUILDING Aamma klassini atorneqarsinnaassapput: Siullermik motivation (kajumissisisitsineq) imarisaata isumaanut oqaatsinik, isumassarsianik periarfissanilluunnit allattarfissuarmut/ boardimut allattuipallappugut. Atuartut namminneq saqqummiussassartik piareersarpaat: What motivate me oqaaseq kaajallatsitaq piffissami agguaataarneqartoq 1-1½ min. atuartumut periarfissiivoq. Aqqutaani oqaatsimik amigaateqalertoqassappat teamimi-kammalaatit aperissavaat: immikkoortumi tigusiit 9. Suleqatigiit saavanni arki 9-nik immikkoortiterfilik inissisimassaaq. Immikkoortut tamarmik qulequttanik aalajangersimasunik imaqassapput, soorlu: My family, My most embarrassing experience, My dream holiday, My favourite movie My best childhood memory. Teamimi ilaasortat oqaatsit paarlakaajaatsitami paarlakaallutik oqaluttuarisassaminnik immikkoortuni toqqaasassapput krydsilerlugulu naggataatigut immik-koortut tamarmik tiguneqarsi-massapput blacked out. Sammisat klassimik imlt. suleqatigiinermik ineriartortisut sorliilluunniit oqaatsit anguniagaasut atorlugit aallartikkaluaraanni, sammisaqarmermi oqaatsitigut ikioqatigiinnissaq pissusissamisuuginnartoq oqariartuutigissallugu pingaaruteqarpoq. Klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsillutit aallartilluarit Atuagaq nutaaq klassimik aamma suleqatigiinnermik ineriartortitsinermut tunngasoq Kaganip Suleqataanikkut Ilikkagaqartarnermi ilusi-lersueriaatsinik 14-inik, atuartitsissutip imarisaanik sammisaqarnissamik imaqanngitsumik isumassarsiorfissaqarluartunik, torrutiinnarlugit imlt. naleqqussarlugit nutserneqarlutik oqaatsitigut atuartitsinermi atorneqarsinnaasunngorsinnaasunik imaqarpoq. Sammisani taakkunani, atuartut tamarmik sulerusussuseqarlutik oqaatsinilu anguniagaasuni oqaaseqarnissaat qulakkeerneqartarpoq. Peqataasinnaalluni misigisat pitsaasut taamaattut, atuartut sammisanut atuartitsisutip imarisaanut oqaatsitigullu piumasaqaatitaqarnerusunut, piffisami oqaatsitigut atuartinneqarnerup sinnerani sapiinnerulernerannik kinguneqartitsisarput. Atuakkami Suleqataanikkut Ilikkartarneq suleqatigiinnermi ilusilersueriaatsinik atuilluni atuartitsineq (Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer), annertunerusumik Suleqataanikkut Ilikkartarneq atuarsinnaavat atuartitsissutillu imarisaanut tutsillugu qanoq atorneqarsinnaasoq aamma oqaatsitigut atuartitsinermi. Quppernerit tamaasa atuagakkami nassaarisinnaapput: Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea Se flere ideer til spørgsmål i Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s og det tilhørende website. 2. Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Se flere spørgsmål på websitet www. classteam.dk, som der er adgang til ved køb af bogen Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s. 142 ff. 8. Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s

9 CLASSBUILDING OG TEAMBUILDING GØR DET TRYGGERE AT LÆRE SPROG Af: Jette Stenlev, Adjunkt, cand.mag. i engelsk og russisk, Københavns Dag- og Aftenseminarium Classbuilding og Teambuilding er to af elementerne i Spencer Kagans Cooperative Learning. Det er korte, sjove aktiviteter, hvis mål er at opbygge og vedligeholde et godt læringsmiljø i klassen, hvor alle føler sig inkluderet og trygge ved hinanden. Og netop i sprogfagene er det tydeligt, hvor meget en sådan tryghed kan betyde for den faglige læring. Uden modet til at tale på målsproget i klassen, er der sat alvorlige begrænsninger for elevernes muligheder for at tilegne sig kompetencer på sproget. Som sproglærere, der selv har lært en masse sprog, ved vi, at vi kun lærer et sprog ved at øve os rigtig meget. Forskningen bekræfter dette: Man kan godt lære at forstå meget sprog næsten kun ved at lytte, men man lærer kun at tale det gennem masser af øvelse i netop at tale eller mere præcist, ved at kommunikere med andre. Derfor er det en vigtig opgave for sproglæreren at hjælpe alle elever til så tidligt som muligt at overvinde utrygheden og komme på banen. Her kan Classbuilding og Teambuilding være en hjælp. Classbuilding og Teambuilding skal først og fremmest være sjovt. Eleverne skal komme i dialog med hinanden på nye sjove måder, snakke om anderledes emner, gøre skøre ting og i det hele taget mærke glæden ved at gøre ting sammen, og vel at mærke med alle kammeraterne på kryds og tværs i klassen. Det skaber tryghed, og tryghed skaber mod til at deltage i den faglige del af undervisningen. I Classbuilding og Teambuilding arbejdes der som udgangspunkt ikke med fagenes faglige stof. Det skal være så simpelt og tilgængeligt, at alle kan være med uanset niveau. Dette betyder, at der ikke er krav om, at eleverne kan huske facts eller på anden måde levere faglig tænkning. Indholdet i aktiviteterne er i stedet ting som elevernes egne oplevelser, præferencer og refleksioner over tilværelsen. Målene er sociale: at lære hinanden (og sig selv) bedre at kende, at opbygge relationer og tillid. En vigtig pointe er, at alle skal kunne få en succesoplevelse. Er Classbuilding og Teambuilding en del af sprogundervisningen? I sprogfagene opstår der imidlertid et dilemma: Skal Classbuilding og Teambuilding foregå på dansk eller på målsproget? Gør man det på dansk, signalerer man måske, at det er i orden at tale dansk i engelskeller tysktimerne, og det kan smitte af på resten af undervisningen. Vælger man derimod at lave CB og TB på målsproget, kan man miste noget af selve pointen med aktiviteterne, nemlig at de skal være ikke-faglige og trygge for alle at deltage i uanset fagligt niveau. Så snart en aktivitet skal foregå på engelsk, tysk eller fransk, er den pr. definition faglig i den forstand, at ens kunnen på målsproget er en parameter i forhold til, hvorvidt man kan få en succesoplevelse eller ej. Der er imidlertid så mange gode grunde til at anvende aktiviteterne i sprogundervisningen, at det er værd at finde nogle løsninger på dette dilemma. Det er altid en god ide at aftale med lærerteamet omkring klassen, at der løbende foregår CB og TB i dansk og matematik. På den måde udvikles der tillid og tryghed blandt eleverne i klassen, som kan overføres til sprogtimerne. I sprogtimerne kan man så anvende aktiviteterne på målsproget men vel at mærke med stor omhyggelighed i forhold til at gøre aktiviteterne mest muligt sprogligt tilgængelige for alle. Der er mange fordele ved at gennemføre aktiviteterne på målsproget. 9

10 Man udnytter tiden i sprogundervisningen til at arbejde på målsproget ikke på dansk Uanset hvad CB eller TB aktiviteten i øvrigt går ud på, så vil den stimulere elevernes sprogudvikling. Hvis de fx skal fortælle om deres weekend i aktiviteten, så bruger de verber i datid, uanset om dette er en italesat målsætning, eller om fokus er noget helt andet. Man øver sig og bliver tryg ved at sige noget på målsproget Når eleverne har haft nogle små successer med at sige noget til en kammerat på tysk eller fransk, tør de mere senere. Samme tryghed opnås ikke nødvendigvis, hvis man kun har lavet CB og TB på dansk. Man lærer at være social på målsproget Meget af det sprog, der har at gøre med relationer, som fx at hilse, takke, give komplimenter, tilbyde hjælp osv. øves ikke nødvendigvis nok i sprogundervisningen, og resultatet er ofte, at eleverne ikke formår at fremstå med den situationsfornemmelse og venlighed, man ellers ville forvente af nogen, der har lært målsproget. I CB og TB aktiviteterne kan man øve denne del af sproget målrettet, samtidig med at man har det sjovt. Når vi laver Classbuilding og Teambuilding på målsproget, må vi hjælpe med at skabe betingelserne for, at alle elever i en eller anden grad kan opleve aktiviteten som en personlig succes. Her skal man forholde sig til tre ting: 1. Hvordan kan man stille opgaver, der er mest muligt sprogligt tilgængelige for alle? 2. Hvordan kan man klæde eleverne på til de sproglige udfordringer, der kommer i aktiviteten? 3. Hvordan kan eleverne støtte hinanden undervejs, så alle føler, der er hjælp ved hånden, hvis de går i stå? 10

11 Lad os se nogle eksempler på, hvordan sproglærere griber dette an. Classbuilding Helle E. bruger Dobbeltcirkler 1 på følgende måde: De to makkere i hvert par laver Ping-pong-par 2, hvor de skiftes til at vise en handling, mens de siger: What am I doing? Makkeren skal så gætte handlingen på engelsk, fx: you are reading, you are swimming, you are cooking. Aktiviteten er sprogligt tilgængelig i det øjeblik, læreren har sikret sig, at alle er i stand til at udtale sætningen What am I doing? Og bruge sætningskonstruktionen you are -ing (eller noget tilsvarende på tysk eller fransk). Eleverne kan klædes sprogligt på, ved at man inden aktiviteten brainstormer verber, som skrives på tavlen i -ing form. Hvis der fx står10 verber på tavlen, kan eleverne starte med at vælge imellem dem. Man må gætte, så mange gange man vil. Berit l., der også underviser i engelsk, fortæller om, hvordan hun klæder eleverne på til Quiz og byt 3, når de fx bruger kort til temaet: Alt om mig med spørgsmål som What is the best thing about your birthday?,would you rather be very strong or very smart? Why?,Which day of the week is your favourite? Why? Quiz og byt er et eksempel på en struktur, hvor der er rig lejlighed til at øve sociale færdigheder. Man kan fx lade eleverne starte med at hilse, hver gang de møder en ny makker, med: Hello, good to see you! Hi, how are you? og lade dem takke deres makker, før de skilles med fx Thank you for being my partner, It was nice working with you. Giv eleverne de relevante sætninger på forhånd, og lad dem øve dem, inden aktiviteten starter. Berit fortsætter: Jeg har fra starten ofte lavet Quiz og byt. Mens mange stadig følte sig usikre på engelsk, delte jeg kortene ud i teamet. De læste så først kortene fælles i teamet, og på den måde var jeg sikker på, at den enkelte elev kunne læse sit eget spørgsmål. Når aktiviteten var i gang, kunne de mere usikre lade de mere sikre starte med deres spørgsmål. Så kunne de lytte til udtalen og derved føle sig sikre, når de selv senere skulle stille samme spørgsmål. Bemærk at nogle aktiviteter har mere indbygget sproglig støtte end andre: Sproglige formuleringer på kort eller ark (som i Quiz og byt eller Find en der ) giver eleverne noget sprog at tage udgangspunkt i. Her er det, som Berit fortæller ovenfor, vigtigt at eleverne arbejder med sproget først, og at de husker, at det er fint at hjælpe hinanden med at forstå det, der står. Andre Classbuildere har mindre indbygget sproglig støtte, men er til gengæld meget fleksible. Et eksempel, der egner sig på alle niveauer og er nemt at bruge i sprogundervisningen er Mix-parsvar 5. Her behøver man kun få spørgsmål, idet alle par taler om det samme samtidig. Det gør det nemmere at forberede eleverne sprogligt. Vælg fx spørgsmål som: Hvad kan du godt lige at lave i weekenden? Hvilken årstid kan du bedst lide og hvorfor? 6 eller vælg et emne, fx om mad, familie, fritid, som du først klæder eleverne på sprogligt ved at øve relevante ord og fraser inden aktiviteten. Du kan også bruge kopiarkene Svar på 3 eller Svar på 5 6 og lade eleverne fortælle hinanden om et af spørgsmålene, hver gang de møder en ny makker i Mix-Par- Svar. (Disse ark kan i øvrigt også bruges i teambuildingstrukturen Ordet rundt og rundt 8 ). Om at undgå at slå over i dansk i sprogundervisningen, siger Berit videre: Nogle strukturer kan måske være svære at forstå på engelskfor de fagligt svageste. Da jeg også er dansklærer, bruger jeg disse strukturer et par gange i danskundervisningen, før jeg bruger dem på engelsk. Så kender børnene strukturen, og jeg behøver ikke at gå på kompromis med engelsk som classroom language. Teambuilding Det er klart, at de sproglige udfordringer er størst, når der er tale om begyndersprog, dvs. engelsk i klasse, tysk og fransk i klasse osv. Når eleverne er kommet længere på målsproget, kan der skrues op for udfordringerne. Her kommer et par eksempler på Teambuilding aktiviteter fra Gunhild H., som er engelsklærer i gymnasiet. De vil også kunne bruges i klasse: Først brainstormer vi gloser, ideer eller muligheder til fx begrebet motivation på tavlen/ boardet. Eleverne forbereder deres egen præsentation: What motivates me, som så deles i Ordet rundt på tid ca. 1-1½ minut pr. elev. Hvis nogen mangler et ord undervejs, spørger de deres team-kammerater. Snup et felt 9 : Foran teamet ligger et ark med 9 felter: Hvert felt rummer et emne, fx My family, My most embarrassing experience, My dream holiday, May favorite movie, My best childhood memory. Teammedlemmerne skiftes i Ordet rundt og rundt til at vælge et felt, de fortæller om, som så krydses af til sidst er alle felter blacked out. Uanset hvilken classbuilder eller teambuilder man sætter i gang på målsproget, er det vigtigt at formidle til eleverne, at det at 11

12 CLASSBUILDING & TEAMBUILDING hjælpe hinanden med det sproglige, hvor der er brug for det, er en naturlig del af aktiviteten. Kom godt i gang med classbuilding og teambuilding Den nye bog om Classbuilding og Teambuilding indeholder 14 Kagan Cooperative Learning strukturer med et væld af ideer til ikke-fagligt indhold, som kan oversættes direkte eller i en tillempet form, så de kan bruges i sprogundervisningen.med disse aktiviteter sikrer man, at alle eleverne deltager aktivt og får sagt noget på målsproget. Og disse positive oplevelser af at kunne være med bevirker, at eleverne lettere får modet til at deltage i de mere krævende faglige og sproglige udfordringer, de mødes med i resten af sprogundervisningen. I bogen Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, kan du læse meget mere om Cooperative Learning og om, hvordan det kan anvendes i faglige sammenhænge også i sprogundervisningen. Alle siderne refererer til Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea Se flere ideer til spørgsmål i Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s og det tilhørende website. 2. Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Se flere spørgsmål på websitet www. classteam.dk, som der er adgang til ved køb af bogen Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s. 142 ff. 8. Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s Classbuilding & Teambuilding med Cooperative Learning strukturer, Kagan og Steenlev, Alinea 2013 s

13 KALAALLISUT ATUARTITSI- NERMI ILINNIUSIORNERMIK INERIARTORTITSINEQ Af: Carla Rosing Olsen, forlagschef, Ilinniusiorfik Kalaallisut atuartitsinermi atugassanik ilinniusiorneq annertusarniarlugu Ilinniusiorfimmi sulineq ingerlanneqarpoq. Nukiit amerlanerit atorlugit tamanna aamma maanna ingerlanneqarpoq, taamaattumillu siunissami ilinniusiat kalaallisut atuartitsinermi periarfissaasut amerleriarnissaat anguniarneqarpoq. Ilinniusiorfimmi ilinniusiornermik aaqqissuisutut sulisut aasaq manna ikileriarput, tassa aaqqissuisutut sulisoq ataaseq aqutsisuusorlu soraarninngormata. Aaqqissuisumik nutaamik sulisoqaleqqammerpoq, tassaavorlu Angunnguaq Karlsen, siornatigut aamma ukiuni marlussunni Ilinniusiorfimmi sulereersimasoq. Angunnguup kalaallisut ilinniusiorneq aaqqissuisuuffigilerpaa, tassalu kalaallisut atuartitsinermi atugassanik ilinniusiornerup ineriartortinneqarnissaa qanimut suleqataaffigissallugu. Ukiorpaalunngorput kalaallisut ilinniusiat ataqatigiissaartut saqqummersinneqarmata, Akki, minnernut, Minittornerit, akullernut aamma Naleqqat, annernut. Taakku atuartitsinermi atorluarneqartuarsimapput, suli atorneqarlutik. Ullulli nutaat aamma atorpagut, ilinniusiallu allatuulli aamma nutaanik kingoraarteqartinneqartartussaapput. Ukiuni makkunani piffissanngorsorinarpoq ilinniusiat taakku allanik taarteqarnissaat. Suliarli tamanna aallartinneqassappat pilersaarusiorneq peqqaartariaqarpoq, tamannalu kalaallisut atuartitsinerup tungaatigut suliallit assigiinngitsut peqatigiillutik pilersaarusiamik suliaqarfigeqqaartariaqarpaat. Pilersaarusiaq naammassineqareerpat tigussaasortai, tassalu ilinniusiat, suliarineqarlutik aallartinneqarsinnaalissapput. Pilersaarusiorneq peqqaartariaqaraluartoq, piffissamillu atuinermik pisariqartitsigaluartoq, maannamiit manna iluatsillugu Ilinniusiorfimmiit kalaallisut atuartitsinermi nutaanik ilinniusianik pilersitsiartuaarnissamut soqutiginnittunut suleqataarusussinnaasunullu kajumissaariumavugut. Piffissami aggersumi qanittumi saqqummertussanik kalaallisut atuartitsinermi ilinniusianik suliaqartoqarpoq, ilaalu ilisaritilaassavagut. Taakku ukiup naannginnerani ukiortaalluunniit missaani saqqummersinnaassasut naatsorsuutigaarput. Ilinniusiallu tassaapput: Oqaatsikka allapallatakka Ilinniusiami uani atuartitsineq ilikkarluarfiusoq aallaaviuvoq. Atuagassat suliassartaalu atuakkami ataatsimiipput. Ilinniartitsisup oqaloqatiginnittarfiani sammisassaqarpoq, nangitsivimmi kiisalu sullivik 1,2 aamma 3-mi suliassartalersugaalluni. Ilinniusiami genret assigiinngitsut sammineqarput annernilu kalaallisut atuartitsinermi ilikkagassatut anguniakkat tamakkiusavillugit aqqusaarneqarlutik. Ilinniusiortuupput Anna Lise Kreutzmann aamma Riikki Grønvold. Qisuup angalanera Atuagaq atuffarissaataavoq aamma atuffassissutigineqarsinnaasoq, atuartunullu akullerniittunut naatsorsuussaalluni. Atuagaq assiliartagissaartuuvoq atuaruminartuullunilu. Atuakkap imaraa orpiup puttunnerminiit kipineqarnerminillu ingerlaarnera misigisaalu. Atuagaq oqallisissaqqissuuvoq, meeqqanillu takorluuisitsilluarsinnaalluni. Jukku Ostermann Markussenip taanna atuakkiaraa. Sunaana? Atuartunut annernut genrenut sammisaqarnermut ilinniusiaq atuagassartalik kiisalu genret qanoq sammineqartarnerannut suliassartalik ilitsersuutitalillu. Ilinniusiaq CD-ertaqassaaq taallanik, erinarsuutinik, filmeeqqanik kiisalu tusarnaagassianik imalinnik. Ilinniusiortuupput Mette Larsen Lyberth aamma Karoline Petersen. 13

14 UDVIKLING AF UNDERVISNINGSMIDLER I FAGET GRØNLANDSK Af: Carla Rosing Olsen, forlagschef, Ilinniusiorfik Der arbejdes i Ilinniusiorfik for at styrke arbejdet med at udvikle undervisningsmaterialer til faget grønlandsk. Der er sat flere kræfter af til dette arbejde, og således er der blevet igangsat målet for flere muligheder for materialer i faget grønlandsk. I denne sommer blev antallet af redaktører stærkt nedsat, idet en redaktør og en leder gik på pension. Der er fornylig blevet ansat en ny redaktør, som er Angunnguaq Karlsen, som tidligere også har arbejdet i et par år på Ilinniusiorfik. Angunnguaq er blevet redaktør for faget grønlandsk, og skal dermed være med til at udvikle materialer i faget grønlandsk på tæt hold. For en hel del år siden blev et undervisningssystem i grønlandsk udviklet, som var Akki, for yngstetrinnet, Minittornerit, for mellemtrinnet og Naleqqat, for ældstetrinnet. Disse materialer er blevet brugt flittigt og bruges stadig. Men nye tider melder sig hele tiden, og eksisterende undervisningsmaterialer skal også have efterfølgere af ny-udviklede materialer. Det synes at være på tide, at også disse undervisningsmaterialer erstattes af nye. For at påbegynde dette arbejde er det uundgåeligt med en planlægning først, og det kræver at folk med kompetence inden for undervisning i grønlandsk udarbejder en plan. Når planen så er færdiggjort, kan virkeliggørelsen af materialerne starte. Selvom det vil komme til at tage tid med selve planlægningen, vil vi fra Ilinniusiorfik allerede nu her komme med en opfordring til interesserede, der skulle have lyst til at deltage i arbejdet med nye undervisningsmaterialer til faget grønlandsk. For tiden er der flere materialer i grønlandsk under udarbejdelse, og vi vil præsentere nogle her. Det er målet, at disse materialer skal udkomme inden årets slutning eller omkring årsskiftet. Disse kommende undervisningsmaterialer er: Oqaatsikka allapallatakka Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i effektiv undervisning. Læsestykker og arbejdsopgaver er samlet i en bog. I lærerens samtaleforum er der arbejdsopgaver, i fortsættelsesdelen samt i værksted 1, 2 og 3 er der arbejdsopgaver. I bogen er forskellige genrer repræsenteret, og nærmest alle læringsmål i faget grønlandsk for ældstetrinnet er opfyldt i materialet. Forfatterne til denne bog er Anne Lise Kreutzmann og Riikki Grønvold. Qisuup angalanera En læsningsbog for mellemtrinnet, som også kan være en oplæsningsbog. Bogen er godt illustreret og letlæselig. Bogens indhold er historien fra træets spiring frem til fældning og dets oplevelser. Den er velegnet til samtale og diskussion, og vækker børns fantasi. Forfatteren til bogen er Jukku Ostermann Markussen. Sunaana? En bog til ældstetrinnet indeholdende gennemgang af genrer med læsestykker samt anvisninger til gennemgang af genrer med arbejdsopgaver og vejledninger. Der er tilhørende cd med digte, sange, småfilm samt hørespil. Forfatterne til bogen er Mette Larsen Lyberth og Karoline Petersen. 14

15 PAT ATUARFIMMI Af: Ole Thorleifsen, Projektleder for IT Ilinniartitaaneq pillugu periuusissamut nassuiaammi 2012-imeersumi siunnerfigineqarpoq Internetip qarasaasiatigullu atortut atuartitsinermi atorneqarneri nuna tamakkerlugu inerisaaffigineqassasut. Alimasissumik atuartitsineq uani kisimi pineqanngilaq, tassanilu ilanngunneqarluni Meeqqat atuarfianni atuartut ilikkarniarnerminni IT-imik atuinerisa annertusarnissaat, tassungalu ilanngullugu ilinniartitsisut atuartitsinerminni allaffissornermilu aamma IT-imik iluaquteqarnissaat aamma anguniarneqarluni. Januarimi 2012-imi Inerisaavik soqutigisaqaqatigiinnik suliaqartitsilluni ataatsimoortitsivoq, tassanilu anguniarneqarpoq suliassap anguniagassallu nalunaarsornissaa. Suliamut atatillugu Inerisaavimmiit Islandip universitetia suleqatigineqarpoq, kiisalu EU-mi suleqatigiit Open Discovery Space aammattaaq suleqatigineqarlutik. Suliami tassani siunertarineqarpoq Paasissutissanut, attaveqatigiinnermullu tunngatillugu teknologi (PAT), Atuartitsissutit ilikkarluarfiusut, avatangiisinillu attaveqarneq (Community of Practice) ataatsimut suliniutigineqassasut. Atuarfimmik allannguiniarnermi ilinniartitsisup qitiutinneqarnerata pamersaanikkut, atuartitsinermilu ingerlatseriaatsikkut (didaktik) paasiuminartumik sinaakkusiinissaq pisariaqartippaa, taannalu Meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmik kiisalu UNE- SCO-p ilinniartitaaneq pillugu sukaanik tallimanik aallaaveqassaaq. Taakku tamarmik kulturimut, naleqartitanut, ), Atuartitsissutit ilikkarfiusunut, avatangiisinillu attaveqarnermut (Community of Practice) allanngorartumik isiginneriaatsimik aallaaveqarput, tassanilu anguniarneqassaaq atuarfiup avatangiisai qaninnerusut, atuarfiillu nunani allaniittut attaveqarfigisarnerisigut nunarsuarmioqataanermut peqataatitsinissaq. IAT tassaapput qarasaasiat teknologiillu allat internet aqqutigalugu attavilersinnaasut. Qarasaasiaasinnaapput, Ipad/ tablet, oqarasuaatit angallattakkat imaluunniit allattarfiit attavilersinnaasut (Smartboard). PAT (ICT) isumaqarpoq Paasissutissannut, attaveqatigiinnermullu tunngatillugu teknologi. E-learning aamma PAT ikorfartuutigalugu ilinniartitsissutitut taaneqartarpoq. E-learning tassaavoq ilikkartitsiniarneq PAT-imik ikorfartuuserluni, soorlu assersuutigalugu qarasaasiat internetilu ikorfartuutigalugit. PAT atuartitsinermi ilanngunneqartillugu pisariaqarpoq atuartitsinerup allaanerusumik piareersarneqarnissaa, atuartitsinermiik nalinginnaasumiik allaanerusumik ilikkartitsiniarneq ingerlanneqartarmat. Siornatigut taaneqartarpoq IT (Informations teknologi). Internetit takkunnerata kingorna PAT-imik (ICT) taaneqartalerpoq, tamatumunnga tunngaviuvoq attaveqatigiinneq mail nittartakkallu aqqutigalugu pingaarnertut ingerlanneqalermat. PAT atuartitsinermi atuarfiup ingerlanneqarnerani assigiinngitsutigut ilanngunneqarsinnaavoq, soorlu Atuartitsissutit internetimiittut, CD-imiittullu atorneqarnerisigut Internetimi paasissutissanik ujarlernertigut 15

16 Atuartut blog atorlugu suliatik pillugit nalunaarusiornerisigut, saqqummersitinnerisigullu (soorlu Powerpoint) Suliat ingerlanneqarsimasut digitalimik assilinerisigut videoliarinerisigulluunniit Adobe Connect Pro Skypeluunniit atorlugu ilinniartitsisumik allamiittumik atuartitsisoqarneratigut Internet aqqutigalugu angajoqqaanik attaveqarnertigut Internet aqqutigalugu illoqarfinni nunanilu allani klassit ikinngutit attaveqarfiginerisigut Ilinniartitsisut ilinniaqqinnerat pikkorissartarnerallu internet aqqutigalugu Atuartut inuiaqatigiinni inersimasunngorlutik inooqataanissaannut ilinniartinneqassapput. PAT inuiaqatigiinni annertunerujartortumik atugaavoq. Uani sulianut tunngatillugu atortuuneri kisiat eqqarsaataanngilaq, kisiannili attaveqaatitut atornera pingaartinneqassaaq, soorlumi tamatta taamatut atulereeripput. Atuarfiup avataani atuartut inuunerminni PAT annertuumik atorpaat. Qarasaasiaq atorlugu pinnguartarput, internetimi pinnguaatinik pinnguartarput, inuillu allat facebookitut ittumik iluaquserlutik attaveqarfigisarpaat. Meeqqat amerlanerit angallattakkanik oqarasuaateqarput, taakkulu assiliisinnaapput, videoliorsinnaallutik, internetimullu atassusersinnaallutik. Atuarfiit amerlasuut suli PAT atuartitsinerminni ilanngutissallugu piareersaateqarsimanngillat, kisiannili atuarfeqarpoq PAT atorlugu atuartitsinermik ilanngussinissamik periarfissalinnik. PAT atuarfimmi atorneratigut atuartitsinerup pitsaassusaa pitsanngortinneqarsinnaavoq, atuartitsinermullu tunngatillugu suleqatigiinneq sakkortusarneqarsinnaavoq. PAT ilanngunneqarpat Atuartitsissutitsini ilikkarluarfiusuni attaveqatigiinneq ikorfartorneqarsinnaavoq, suleqatigiinneq ikorfartorneqarsinnaavoq, klassimi atuartitsiviusumi avataaniluunniit pilersitseqatigiilluni sammisaqarneq ikorfartorneqarsinnaavoq, pilersaarusiornerup peqqissaarullugu ingerlanneqarneratigut. Misissuinerit takutippaat atuartut PAT atorlugu atuarnermut soqutiginninnerusartut, nammineersinnaanerusartut pilersaarusiorluakkanik sammisaqartarnerminni. Taamaattumik pisariaqarpoq ilinniartitsisup pilersaarusiornermini Atuartitsissutit ilikkarluarfiusut PAT-iillu ilanngunneqarnissaat. Paasissutissanik internertikkut katersisarneq, siunnerfilittut aaqqissuussaq minutsit 20-nit sivisunerusariaqanngilaq. Aamma Adobe Connect imaluunniit Skype atorlugu akisunngitsumik ingerlanneqartarsinnaavoq, aaqqissuulluagaanguni akunnerillu affaannaanik sivisussuseqartaruni. Telep 2012-imi akigititai naapertorlugit internet aqqutigalugu akunnerup affaanik ataatsimiinneq 100 kruunip nalinganut naatsorsuunneqarpoq. Kommuneqarfik Sermersuumi alimasissumik atuartitsinermik misileraaneq Inerisaavimmiit malinnaavigineqarpoq, misilittagariligaallu Inerisaavimmut apuussorneqartarput, siunnerfigalugu suliniutinut assigiinngitsunut atornissaat. PAT eqqartorneqartillugu eqqarsaat siullerpaaq takkuttoq tassaasarpoq; atuartitsineq nalinginnaasoq taarserneqalernersoq. Siunertaanngilaq PAT-ip atuartitsineq nalinginnaasoq taarsissagaa. Atuartitsineq nalinginnaasoq ilinniartitsisumik ingerlanneqartoq ikorfartussavaa. Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip siunertaraa atuartitsinerup pilersaarusiornerani qitiusumit ilikkagassatut anguniakkat, atuartullu nammineerluni anguniagai ataqatigiissaarneqassasut, atuartup ilikkarniarnermini killiffia aallaavigalugu. PI-mi tulliuttumi PAT-ip Atuartitsissutillu ilikkarluarfiusut atuartitsinermi ilanngunneqarneranik assersuut ilanngunneqassaaq. 16

17 Billede link: IKT I SKOLEN Af: Ole Thorleifsen, Projektleder for IT Uddannelsesstrategien fra 2012 har som målsætning, at brugen af IT i undervisningen i alle områder af landet udvikles. Dette betyder ikke kun fjernundervisning, men lige så meget, at folkeskolens elever skal lære at bruge IT aktivt som en del af deres læring, mens lærerne skal bruge IT mere i deres undervisning og pædagogisk administration. Inerisaavik har lavet en workshop for alle interessenter i januar 2012, med henblik på en formulering af opgaven og målsætningen. Inerisaavik samarbejder med Islands Universitet og EU s projektgruppe Open Discovery Space, der har til formål at implementere, IKT, Effektive undervisningsprincipper og Community of Practice. Lokal skoleforandring med læreren som aktør giver anledning til at opstille en pædagogisk/didaktisk ramme, som er transparent og tager udgangspunkt i folkeskoleloven og UNESCO s fem søjler. portal.unesco.org/ Begge har grundlag i differentieret perspektiv på kulturen, værdier, effektive undervisningsprincipper og Community of Practice, der inddrager skolens lokalsamfund i globalt samspil med andre skoler i verden. IKT er computere og andet teknologi, der kan gå på internettet. Det kan være computere, men det kan også være ipads/ tablets, mobiltelefoner eller interaktive tavler (SmartBoards). IKT står for Informations- og kommunikationsteknologi. E-læring kaldes også IKT-støttet læring. E-læring er læring som er formidlet eller støttet gennem IKT, som f.eks. computere og internet. Når man inddrager IKT i undervisningen, kan man tilrettelægge undervisningen, så eleverne lærer tingene på andre måder end gennem traditionel undervisning. Før i tiden hed det IT (Informations Teknologi). Efter at internettet kom til, er man begyndt at kalde det IKT, fordi kommunikation (f.eks. mail og hjemmesider) er blevet en vigtig del af det, vi gør med computere. 17

18 IKT kan indgå i undervisningen og skolens øvrige liv på mange måder, f.eks.: Brug af netbaserede undervisningsmaterialer og undervisningsprogrammer på CD Informationssøgning på internettet Elev-produktion af blog indlæg, rapporter og præsentationer (f.eks. powerpoint) Dokumentation af arbejdsprocesser og resultater med digitale fotos og video Gæstelærere via Adobe Connect eller skype (Fjernundervisning) Kommunikation med forældre over internettet Kommunikation med venskabsklasser i andre byer og lande over internettet Uddannelse og kurser til lærerne over internettet kan man både løfte kvaliteten af undervisningen og styrke samarbejdet omkring undervisningen ved at inddrage IKT. Brug af IKT i undervisningen kan støtte op om Effektive Undervisningsprincipper omkring kommunikation, samarbejde og fælles produktive aktiviteter i klasseværelset og udenfor klasseværelset, hvis det er planlagt med omhu. Samtidig viser undersøgelser, at eleverne er mere motiverede og arbejder mere selvstændigt, når de arbejder med veltilrettelagte aktiviteter med brug af IKT. Derfor er det vigtigt at læreren planlægger undervisningen, så effektive undervisningsprincipper og IKT tages i brug. Informationsindsamling gennem internettet behøver ikke at vare over 20 minutter, hvis det er målrettet. Ligeledes kan kommunikation gennem Adobe Connect eller Skype gøres billigt, hvis det er veltilrettelagt og varer højest en halv time. Teles priser (2012) viser, at et møde gennem internettet på en halv time koster 100 kroner. Det kommunale fjerundervisningsprojekt i Kommuneqarfik Sermersooq følges af Inerisaavik, og deres erfaringer videreføres til Inerisaavik løbende, så vi kan bruge det i projekter Når man tænker på IKT og fjernundervisning, er den første indskydelse, om den vil erstatte den normale undervisning. Det er ikke hensigten, at IKT skal erstatte den normale undervisning. Den skal støtte op om den normale undervisning, som læreren udfører i klassen. Loven om Folkeskolen lægger op til, at undervisningen planlægges ud fra de centrale læringsmål og elevens egne mål, og tager afsæt i elevens standpunkt. Der vil i næste nummer af PI blive bragt et eksempel på et undervisningsforløb der inddrager IKT og Effektive Undervisningsprincipper. Eleverne skal uddannes til det samfund, de skal fungere i, når de bliver voksne. Og IKT spiller en større og større rolle i samfundet. Ikke kun som programmer, som vi bruger til at løse opgaver, men som et netværk, vi alle er en del af, og som binder os sammen. Elevernes hverdag udenfor skolen er fyldt med IKT. De spiller computer og internetbaseret spil og bruger internetbaseret sociale interaktive netværk som facebook. De fleste børn har mobiltelefoner, der både kan tage billeder, video og komme på nettet. Flere skoler er endnu ikke udviklet til at inddrage IKT i undervisningen, men der er skoler, der har mulighed for at inddrage IKT i undervisningen. Mere konkret 18

19 ALLORIARFIMMI MISILIINEQ 2013 Af: Naliliisarfik: Esekias Therkelsen og Carsten Petersen Upernaaq 3. aamma 7. klassit tamarmik arfineqaappassaat misilitsipput. Misiliinerit piffissami ataasinngornermiit tallimanngornermut 19. april ingerlanneqarput. Atuarfiit kaammattorneqarput atuartut, assersuutigalugu napparsimallutik peqataanngitsut upernaap ingerlanerani misilitsissasut. Klassini pineqartuni atuartut 700 miss. misiliinermi peqataapput, taakkunannga amerlanerpaartaasa atuartitsissutit misilitsiffiusussat misilitsiffigivaat. Kalaallit Nunaanni atuarfik oktobari 2012 malillugu 3. klassini atuartut 788-iupput 7. klassinilu atuartut 773-iullutik. Kisitsisini taakkunani atuartut immikkut atuartinneqartut ilanngullugit naatsorsorneqarsimapput, klasse trinnini pineqartuni tamani atuartut immikkut atuartinneqartut 40 missaanniipput. Atuartut immikkut atuartinneqartut peqqutissaqartumik ilaat misiliinermi peqataaneq ajorput, atuartitsineq nalinginnaasoq ingerlanneq ajormassuk. Maannakkullu atuartut immikkut atuartitaanngitsuni alloriarfimmi misiliinermi peqataaneq ajortut amerlavallaarunnaartut naliliigallarnikkut oqaatigineqarsinnaavoq, ilaatigut Qallunaat Nunaanni misiliinerni peqataaneq ajortut amerlassusaat naleqqatigalugit. Atuartut misiliinermi peqataasimanngitsut naatsorsorneqarneri Alloriarfimmi misiliinermi nalunaruusiami 2013-imi saqqummersinneqassapput. Maanna Naliliisarfiup Alloriarfinni misiliinermi akissutit atuarfinnit tamangajannit tigoreersimalereerpaat, nunaqarfiit ikittuinnaat maanna amigaataalersimallutik. Atuarfinnit amigaataasunit misiliutit tiguneqariaraangasa databasemut immiunneqartassapput. Nuna tamakkerlugu kiisalu kommunikkaarlugit angusat nunaqarfinni takkuttussanit kisitsisitigut annertuumik allannguuteqarnavianngitsut naatsorsuutigineqarpoq, atuarfiit suli nassiussinngitsut ikittunnguanik atuartuuteqarnerat patsisaalluni. Maanna kisitsisit databasemi aaneqarsinnaalereernikuupput aamma takussutissiaq 1-imi nuna tamakkerlugu angusat takuneqarsinnaapput. Piffissami marlunnik takussutissiivoq: Oqaatsini kalaallisut, qallunaatut tuluttullu angusat qaffakkiartorput. Pingaartumik 3. klassini kalaallisut malunnaateqarluartumik qaffakkiartorpoq. Taamaallaat 7. klassini kalaallisut annikitsumik appariarpoq, angusalli qaffasipput. 3. klassini matematikkimi annikitsuinnarmik appariarpoq, 7. klassinili matematikkimi annertuumik appariarpoq. Naliliisarfiup matematikkimi naammaginanngitsumik ineriartortoqarnera ilisimaarivaa, tamannalu patsisigalugu atuartitsissut sooq taama ineriartornersoq paasisaqarfiginerorusullugu, neriuutigalugulu arlaatigut tikkuussiumaartut misissuinerit assigiinngitsut aallartisarsimavai. Ilaatigut ukioq manna alloriarfimmi misiliinerup saniatigut matematikkimi atuartunut ilinniartitsisunullu immikkut apeqqutinik akisassanik tunniussisimavugut. Akissutit atuartunit 650 ilinniartitsisunillu 55 missaat pissarsiarisimavagut, akissutillu kisitsisitigut misissueqqissaarnissamut tunngavissaalluartutut oqaatigineqarsinnaapput. Apeqqusiat kiisalu atuartut alloriarfimmi misilitsissutaat naleqqiullugit misissoqqissaarneqareerpata, neriuutigaarput matematikkimi sooq naammaginanngitsumik ineriartortoqarnersoq paasisaqarfiginerussallutigu. Misissuinermi tassannga paasisat Alloriarfimmi nalunaarusiaq 2013-imi saqqummiunneqassapput, naatsorsuutigineqarporlu ukiup nutaap aallartinnerani saqqummersinneqassasoq. Alloriarfimmi misiliutit nuna tamakkerlugu misilitsissutaapput, kisianni kommunimi angusat aamma 19

20 soqutiginaateqartarput. Ilisimasariaqarporli kommunikkaarlugit angusat misissornerini sumiiffinni assigiinngissutsit takussaasarneri, pingaartumik oqaatsinik atuartitsinermi. Kommunini 2013-imi angusat inerneri ataani takutinneqarput ukiumullu 2012-imut sanilliunneqarlutik. Inerisaaviup pingaartippaa alloriarfimmi misiliutit atuarfinni ulluinnarni atuartitsinermi, kiisalu ingerlaavartumik naliliinermi atorneqatarnissaat. Ilinniartitsisunut, atuartunut angajoqqaanullu alloriarfimmi misiliutit atorneqarnissaat oqinnerulersinniarlugu, Naliliisarfik atuarfinnut misissuinermi naqqissuiffissamik nassiussivoq. Klassimi atuartullu angusaannik takussutissianik assigiinngitsunik imaqarpoq aammalu atuartitsissutit ilikkagassatut anguniagassanut naleqqersuunnissaannut takussutissiisinnaanngorlugit. Atuarfinniit misissuinermi naqqissuiffik iluarineqarluni nalunaartoqartarpoq kiisalu ukiumi tullermi alloriarfimmi misilitsitsinissami qanoq ineriartorteqqinneqarsinnaanersoq sutigullu pitsanngorsarneqarsinnaanersoq tutsiuttoqarpoq. Naliliisarfik atuarfinnit amerlanerujartuinnartunit atuartuutimit angusaasa qanoq inissisimanerannik paasiniaasunit saaffigineqartarpoq, nunalu tamakkerlugu kommunimilu angusanut pisariinnerusumik sanilliussinissamik kissaateqartunik. Kissaatillu tunngavigalugit ukiuni misilitsiffiusuni tamani (2013) atuarfiit ataasiakkaat angusaat nuna tamakkerlugu kommuninilu angusanut sanilliullugit maanna kisitsisitigut takussutissianillu ineriartortitsisoqarpoq. Takussutissiat ima isikkulersorneqarput, klassit 3. klassimiit 7. klassimut angusaat malinnaaffigineqarsinnaanngorlugit. Takussutissiat EXCEL regnearkimut nuunneqarsinnaapput kiisalu pdf-format atorlugu aamma anillatsinneqarsinnaallutik, aamma neriuutigaarput atuarfiit kvalitetsrapportiliornissamut aamma atorluarumaaraat. Atortussiaq maanna www. inerisaavik.gl-imi iserfigineqarsinnaavoq. ATUARFIK/GR KLASSE FRA RETTEARK TIL OVERBLIK Læreren indtaster elevernes resultater 1 = rigtigt 0 = forkert MATEMATIKKI 3. KLASSE ILIKKAGASSATUT ANGUNIAGASSAT IMMIKKOORTUI LÆRINGSMÅLSKATEGORIER MATEMATIKKI 3. KLASSE ATUARTOQ/ELEV NR. 2 - IMMIKKOORTUT/KATEGORIER 20...får med det samme klasseoversigten fordelt på læringsmål...og samtidig oversigten pr. elev (her elev nr. 2 som eksempel)

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information 1 2011 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq.

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. ut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. Meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarnissaa anguniagaavoq. Atuarfitsialammik aaqqissuusineq siunertaqarluarluni suliaavoq, tamannalu

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 * 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 3 2015 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: 2 * 2013 1 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Imai Aallaqqaassiut... 3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut?...... 4 Angusakka 1.-7. klassimi naliliinissamut neqeroorut... 12 Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq...

Læs mere

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING UKIUMUT NALUNAARUSIAQ 2004 ÅRSBERETNING 1 Imai Organisationsplan 3 Siulequt 4 Siulersuisut 6 Aningaasaqarneq 10 Takorluukkat anguniakkallu 14 Siunnersortit 20 Naliliineq 28 Nunanik allanik suleqateqarneq

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer 2 2010 Allaffeqarfinni aqutsisut aamma atuarfinni aqutsisut Ilulissani ataatsimiinnerannit 25.-28. november 2009 PI-mi

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Inerisaavik 2010 2 SIULEQUT Meeqqat atuarfiat pillugu ukiumoortumik

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq 3 4 6 7 8 10 12 14 16 17 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35 Oktober 10 OK-forhandlinger 2010 2010-mi isumaqatigiinniarnissat Ilinniarsimaneq

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere