R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 29. september 2016

Transkript

1 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 29. september 2016 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen (formand) Vicegeneralsekretær Tania Dethlefsen (næstformand) t.o.m. pkt. 3. Chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådet Institutleder Helle Samuelsen, Københavns Universitet Seniorforsker Louise Riis Andersen, DIIS Programkoordinator Rolf Hernø, Care Danmark Bestyrelsesmedlem Vibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISU CEO Bolette Christensen, BØRNEfonden International chef Gunvor Bjerglund Thomsen, Dansk Ungdoms Fællesråd Formand Bente Sorgenfrey, FTF Sekretariatsleder Mads Bugge Madsen, Ulandssekretariatet Udenrigsministeriet: Direktør for udviklingspolitik Martin Hermann Chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jespersen Kontorchef Erik Brøgger Rasmussen, kontoret for udviklingspolitik og finansiering Kontorfuldmægtig Mette Brink Madsen, kontoret for kvalitet og faglighed i udviklingssamarbejdet Chefkonsulent María Ana Petrea, kontoret for udviklingspolitik og finansiering (pkt. 4) Pkt. 2 Kontorchef Jens-Otto Horslund, chefkonsulent Pernille Mortensen, chefkonsulent Kurt Mørck Jensen, Kontoret for Mellemøsten og Nordafrika

2 Dagsordenspunkt 1: Siden sidst Udviklingspolitisk direktør samlede op på forrige møde i Udviklingspolitisk Råd, hvor Rådet havde drøftet synopsis til ny udviklingspolitisk og humanitær strategi samt en tematisk drøftelse af private-offentlige partnerskabers rolle i udviklingssamarbejdet. Udkast til strategien var blevet lanceret i juni og havde været i offentlig høring hen over sommeren, hvorved der var modtaget over 60 høringssvar, der i høj grad kvitterede for den åbne og involverende proces samt fandt det positivt, at strategien havde verdensmålene som omdrejningspunkt. Hvad angik offentlige-private partnerskaber, så havde dette fået et aftryk i strategien, hvilket også var reflekteret i udkast til Finansloven for Udviklingspolitisk direktør orienterede om nyt fra Bevillingskomiteen, der på sit seneste møde havde drøftet landeprogram til Myanmar samt udfasningsprogram for Mozambique. Hvad angik programmet i Myanmar, havde Bevillingskomiteen bemærket, at der var tale om indsatser med en høj grad af risiko, og at man i en række indsatser var involveret i konstruktioner med tætte forbindelser til det tidligere militærstyre. Vedrørende udfasningsprogrammet i Mozambique havde drøftelsen blandt andet drejet sig om den vanskelige situation, som Mozambique står i, med stigende politiske spændinger, og hvad det betyder for det danske engagement. Bevillingskomiteen havde noteret, at programmet i høj grad var blevet til i samarbejde med de Mozambikanske myndigheder, som også ville få en central rolle i forhold til at sikre bæredygtigheden af de danske indsatser. Endelig havde Bevillingskomiteen noteret, at exit strategien i høj grad var baseret på tidligere erfaringer samt den guidance note, som var blevet udviklet til formålet. Dagsordenspunkt 2: Strategisk ramme for Dansk Arabisk Partnerskabs Program Udviklingspolitisk direktør indledte med at bemærke, at der var tale om en sammenlægning af en strategisk ramme og et programdokument. Det var atypisk, men lå til gengæld fint i tråd med ønsket om at gøre programmeringsprocessen mere lean. Chefen for MENA bemærkede indledningsvist, at der var tale om et fokuseret program med udgangspunkt i erfaringer, den kontekstuelle udvikling i regionen samt danske udviklings- og udenrigspolitiske målsætninger. Antallet af fokuslande, partnere og indsatsområder var reduceret. Indsatsområderne var valgt ud fra et hensyn til behovene i regionen, danske kompetencer og erfaringer, ligesom hensynet til danske politiske prioriteter i forhold til Mellemøsten og Nordafrika var centralt. Dialog var fortsat et væsentligt element i programmet som integreret del af partnerskaberne, men ikke længere en selvstændig målsætning. Unge og ligestilling indgik som en tværgående prioritet. Udviklingspolitisk Råd fandt generelt dokumentet velskrevet. Der var tale om et refleksivt papir, som ramte rigtigt i forhold til både strategisk fokus og ambitionsniveau. Programmets målsætninger var klare, og der var tale om en klar fokusering af programmet i forhold til tidligere. Rådet ønskede større klarhed i forhold til programmets regionale perspektiv. Der var tale om en indsats i fire lande i regionen, men hvori bestod det regionale mere konkret? Der kunne endvidere med fordel skabes større klarhed over samspillet mellem programmets forskellige indsatsområder. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorfor man i lyset af Folketingets beslut- 2

3 ning om, at Danmark ikke skal handle med Marokko havde valgt Marokko som fokusland. Hertil understregede chefen for MENA, at Folketingets beslutning handlede om Vestsahara og ikke Marokko som sådan. Der var i øvrigt for DAPP programmets vedkommende i hovedparten tale om støtte til marokkanske civile organisationer. Det var i MENA-chefens optik væsentligt at fortsætte indsatsen for at fremme menneskerettighederne i Marokko, hvor der syntes at være en reel vilje til at gå den vej. Flere af Rådets medlemmer spurgte til dialog-elementet, som tidligere havde været et grundlæggende element i programmet. Det var forståeligt, at man havde valgt ikke længere at have en konkret dialog-målsætning, men man savnede refleksion af, hvilke implikationer det ville få for gensidigheden i dialogen, ikke mindst i forhold til den indenrigspolitiske debat i Danmark om Mellemøsten. Her kunne programmets dansk-arabiske dialog netop bidrage til at skabe en større indsigt og en mere retvisende fortælling i Danmark om de konkrete forhold i Mellemøsten. Der blev peget på, at dokumentet på nogle områder var tydeligt i sin fokusering og realisme, mens det på andre områder var mere ambitiøst. Rådet understregede, at det var væsentligt med en analyse, der ikke kun identificerede barrierer, men også muligheder. Det gjaldt blandt andet beskrivelsen af religion, som i analysen udelukkende fremstod problematiserende, mens man ikke desto mindre havde valgt at inkludere inter-religiøs dialog som et indsatsområde. Programmet byggede på en forventning om mulige synergieffekter, men den lokale forankring af de forskellige danske instrumenter kunne med fordel udbygges. Programmets fokus på unge var væsentligt, ikke mindst på jobskabelsesområdet, som var en gennemgående udfordring i regionen. Her blev det fremhævet, at en styrkelse af kompetencer var en væsentlig barriere for unges adgang til jobmarkedet. Det blev foreslået, at programmet inkluderede indsatser i form af tekniske uddannelser. Ligestilling blev fremhævet som et væsentligt område, herunder i forhold til kvinders økonomiske muligheder. En række af Rådets medlemmer noterede sig den forestående udbudsproces, hvorigennem programmets partnere ville blive valgt. Rådet tilkendegav, at det var en balance på den ene side at formulere nogle klare og operative outcomes for programmet og samtidig sikre, at der var rum for egentlig konkurrence i det forestående udbud. MENA takkede for de mange konstruktive bemærkninger og understregede, at man havde arbejdet koncentreret på at skabe et program, der havde den nødvendige fokusering. For så vidt angik programmets regionale dimension, havde flere overvejelser gjort sig gældende. Dels havde man set et behov for at nedbringe antallet af fokuslande, hvilket selvsagt betød, at man nu koncentrerede sig om et mindre geografisk område. Man forudså imidlertid en tydelig regional dimension gennem netværk og aktiviteter på tværs af regionen. Herudover så man gerne, at programmet bidrog til at fremme regionale synergier og fælles løsninger samt til at skabe forståelse på tværs af regionen som modvægt til yderligere fragmentering. Det var dog vigtigt at være realistisk i forhold til, hvad man ville kunne opnå. Man ville arbejde videre med at tydeliggøre den regionale dimension i programmet. MENA delte fuldt ud den holdning, at dialog var et af programmets styrker. Derfor havde man valgt at bibeholde dialog som et element i partnerskaberne. Det betød ikke, at man ikke tillagde tovejs dialogen vægt. Der var meget at lære af hinanden, og det var forventningen, at partnerne fortsat ville tillægge det gensidige element stor vægt. Forskellen var, at man ikke længere målte 3

4 på det, da dette i praksis havde vist sig vanskeligt. Man var endvidere enig i, at det var væsentligt, at analysen af programmets muligheder fremstod stringent. Med programmet sås en række muligheder for at bidrage til forandring, og det var netop her, man havde valgt at fokusere. Det blev i den forbindelse bemærket, at hvor man påtænkte at skabe synergi mellem de forskellige danske instrumenter, var DAPP netop et unikt redskab, som havde nogle værktøjer, som andre danske instrumenter ikke havde. Der var derfor tale om en klar opdeling indenfor instrumentariet, som i sin helhed bidrog til at fremme danske politiske prioriteter i regionen. MENA understregede, at fokuseringen af programmet ikke skulle tages som et udtryk for, at man ikke anerkendte, at der var en række væsentlige problemstillinger, som programmet ikke adresserede. Decentralisering og korruptionsbekæmpelse var nærliggende eksempler. Man havde valgt at fokusere på indsatsområder, hvor man havde konkrete danske erfaringer at bringe i spil, som kunne bygge videre på eksisterende resultater, og som var udvalgt på baggrund af et konkret behov i regionen. Man havde haft blandt andet tekniske uddannelser under overvejelse, men man havde fundet, at der dels var blandet succes i forhold til indsatser inden for tekniske uddannelser i regionen, dels at man ønskede at fokusere. Formanden pegede afslutningsvist på, at diskussionen havde centreret sig om nogle principielle spørgsmål, som var relevante udover DAPP programmet. Det gjaldt spørgsmålet om, hvor meget og hvordan vi kan hjælpe udefra, og hvem den ideelle partner er, når vi taler om vanskelige kontekster som f.eks. Mellemøsten. Et andet principielt spørgsmål gjaldt vægtningen af danske interesser og sammenfaldet mellem danske interesser og de konkrete behov, som disse lande stod med. Dagsordenspunkt 3: Orientering om udkast til ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde samt drøftelse af Rådets rolle og funktion Udviklingspolitisk direktør orienterede om hovedelementerne i indholdet i lovforslaget, som indeholdt reference til verdensmålene, afbinding af IFU, justeringer vedr. udgiftsrammer, hvor der ikke længere skulle oversendes multilaterale og bilaterale oversigter, samt forslag om at ændre den udviklingsfaglige rådgivning af ministeren ved at sammenlægge Udviklingspolitisk Råd og Bevillingskomiteen. Lovforslaget havde været i høring, og der var modtaget 15 høringssvar, der alle var enige i - eller ikke kommenterede på den foreslåede sammenlægning, mens der var en række kritiske bemærkninger vedr. indstilling og udpegning af medlemmer samt antallet af medlemmer. Udviklingspolitisk Råd henledte opmærksomheden på proceduren for indstilling og udpegning af medlemmer til Udviklingspolitisk Råd, og en række medlemmer understregede, at det var problematisk, at det var den til enhver tid siddende minister, der kunne udpege medlemmerne. Det blev i den forbindelse fremført, at Rådets troværdigved skulle sikres, ikke mindst med henblik på, at Rådet fremadrettet skulle give konkrete anbefalinger til ministeren hvad angik bevillinger. Det blev fra Rådets side understreget, at der var behov for fortsat at sikre en bred repræsentation blandt rådets medlemmer, samt at man samtidig skulle sikre den rette balance mellem blandt andet fagbevægelsen og erhvervslivet, samt øvrige grupperinger i Rådet. Det blev ligeledes be- 4

5 mærket, at selvom repræsentativitet var vigtigt, så kunne det ikke stå alene, og der blev opfordret til at sikre en god vægtning mellem strategiske, politiske og faglige kompetencer. Endvidere blev det bemærket, at snæver interessevaretagelse også kunne være en ulempe, hvis det betød, at medlemmerne ikke ville være i stand til at tænke på tværs. Derfor ville det være vigtigt, at medlemmerne repræsenterede et bredt bagland, og dermed ikke kun skulle stå til ansvar for sig selv. Når Rådet i fremtiden også skulle rådgive ministeren om bevillinger, var det vigtigt at sikre, at de rette kompetencer var til stede i Rådet til dette. I den forbindelse blev det foreslået at fordele et bestemt antal pladser til eksperterne og et bestemt antal pladser til interessevaretagelsen. Alene på denne baggrund ville det være relevant at genoverveje Rådets størrelse. Hvad angik antallet af medlemmer var der en række medlemmer der fandt, at 9 medlemmer ville være for få, og det blev bemærket, at baggrunden for reduceringen af antallet ikke stod klart. Det blev i den sammenhæng anført, at man i stedet for at indskrænke Rådet burde åbne op og invitere til øget dialog ikke mindst i den nuværende situation, hvor Udviklingspolitisk Råd eventuelt kunne komme til at spille en øget rolle i forhold til opfølgning på dagsordenen. Det blev fra Rådets side bemærket, at selvom den nye struktur ville minde om den tidligere Styrelse for internationalt udviklingssamarbejde, så ville det være vigtigt at bibeholde og endda øge den transparens, som var herskende i dag, og ikke gå tilbage til den lukkethed, som netop Styrelsen var blevet kritiseret for. Der blev fra Rådets side fremsat et forslag om, at detaljerne omkring indstilling, udpegning og sammensætning af Rådet ikke nødvendigvis behøvede at blive fastlagt i selve lovteksten, da der i høj grad var tale om administrative bestemmelser, som sagtens kunne håndteres udenom selve loven. I den forbindelse blev der spurgt til, hvilke nye interesser der evt. ville kunne blive repræsenteret i Rådet, hvis det blev sammensat på en anden måde end det nuværende. Endelig var der fra Rådets side forslag om at drøfte fremtidig arbejdsform, når et nyt Råd skulle træde sammen, samt ønske om, at der blev mulighed for dialog med ministeren i det nye set-up. Udviklingspolitisk direktør understregede, at det var afgørende, at det nye råd skulle være både strategisk rådgivende og samtidig bevillingsfagligt. Hvad angik, at det var ministeren, der skulle udpege medlemmerne til Rådet, bemærkede Udviklingspolitisk direktør, at dette ikke var anderledes end i dag, hvor ministeren havde udpeget alle medlemmer til Udviklingspolitisk Råd samt de eksterne medlemmer i Bevillingskomiteen. Selvom det fremadrettet ikke ville stå i bemærkningerne til loven, hvilke organisationer der havde en særlig mulighed for at indstille kandidater, og selvom der ikke længere ville være en fast fordeling af pladser blandt Rådets grupperinger, så ville det fortsat være i ministerens samt ministeriets interesse, at Rådet blev bredt sammensat. Som eksempel på nye interessenter, der kunne tænkes at indgå i Rådet fremover, blev bl.a. private filantropiske selskaber, investeringsfonde og humanitære organisationer nævnt. Vedrørende antallet af medlemmer, så var det væsentligt, at Rådet ville få en størrelse, der sikrede, at det var operativt, ikke mindst i forhold til drøftelse af konkrete bevillinger. Rådet havde hidtil ikke været et konsensusorgan, men fremadrettet ville der være behov for at kunne samle en konsensus om den anbefaling, man ville give ministeren på den konkrete bevilling. Hvad angik transparens, så var det selvsagt ikke ministeriets ønske at formindske denne. Vedrørende 5

6 ministerens deltagelse, så var det klart forventningen, at ministeren også fortsat ville deltage i strategiske drøftelser i udviklingspolitisk Råd. Dagsordenspunkt 4: Tematisk drøftelse: Opfølgning på verdensmålene indenfor udviklingssamarbejdet og udviklingspolitikken med afsæt i udkast til den udviklingspolitiske og humanitære strategi Udviklingspolitisk direktør redegjorde indledningsvist for, at de 17 verdensmål var platformen for udviklingssamarbejdet jf. udkastet til en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. Enkelte verdensmål var tilvalgt i de forskellige landekategorier baseret på interesser, partnerskaber og resultater, uden at Danmark fralagde sig mulighederne i andre mål. Verdensmål 16 og 17 var gennemgående for alle indsatser. Det uformelle mål 18 om unge understregede den høje prioritering af indsatsen med og af unge. Endvidere var 5 verdensmål identificeret som mærkesager i det normative og dagsordenssættende internationale udviklingspolitiske arbejde: ligestilling (5), bæredygtig energi (7), klima (13), fred, retfærdighed og institutioner (16) og partnerskaber (17). Med 2030-dagsordenen og Addis-aftalen om udviklingsfinansiering fulgte også et paradigmeskifte i udviklingssamarbejdet, hvor udviklingssamarbejdet i højere grad skulle bruges som mobiliserende og katalyserende kraft. De første skridt til udmøntning af strategien var taget. Blandt andet var verdensmålene afspejlet på FFL17, og der var lanceret en Verdensmåls Investeringsfond under IFU. Endvidere ville opfølgning på verdensmålene indgå i bl.a. programoplæg. Parallelt hermed arbejdede regeringen på formulering af en handlingsplan for Danmarks nationale og internationale opfølgning, hvor strategien ville være et væsentligt bidrag til Danmarks internationale opfølgning. Rådet udtrykte opbakning til linjen i opfølgningen på verdensmålene inden for udviklingspolitikken, herunder fokusering på udvalgte mål i de forskellige landekategorier og valg af mål 16 og 17 som tværgående. Der var mange mål og delmål, og der var derfor behov for at fokusere. Rådet støttede valg af mål 8 om vækst og beskæftigelse, og fandt det vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter, samt at adressere den uformelle økonomi. Endvidere fandt Rådet, at mål 10 om ulighed var væsentlig for fattigdomsbekæmpelse, at menneskerettigheder burde have en mere prominent plads, og at alle strategiske partnerskaber skulle orientere sig mod verdensmålene. Samarbejdet med den private sektor måtte også inkludere virksomhedernes ansvar. Strategien syntes at vægte udfordringerne ved migration mere end 2030-dagsordenens overvejende fokus på de positive dimensioner. Strategien kunne med fordel i højere grad afspejle sammenhængen mellem migration og udvikling fra blandt andet det humanitære topmøde i Istanbul og FN-topmødet i New York om flygtninge og migration. Nogle af Rådets medlemmer brugte allerede verdensmålene som en integreret del af deres arbejde. Der var dog stadig behov for kommunikation af verdensmålene i Danmark, at engagere flere i bredere debatter, at støtte SMV ere i at arbejde med verdensmålene, og at være risikovillig i forbindelse med etableringen af tværsektorielle partnerskaber. Rådet henviste til, at vidensinstitutioner kunne have en mere fremtrædende plads i strategien. Rådet udtrykte tilfredshed med vægtningen af unge. Der blev opfordret til at trække på medlemmernes viden og til at tænke unge ind på tværs af indsatser, evt. i form af en unge-politik. I forhold til Danmarks samlede opfølgning på verdensmålene foreslog medlemmer i Rådet, at der blev etableret et Bæredygtighedsråd med det formål at samle de forskellige aktører på tværs af samfundet. Rådet bakkede 6

7 op om, at Udviklingspolitisk Råd fik en central rolle i opfølgningen inden for udviklingspolitikken. Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst havde et andet mandat og kunne ikke forventes alene at varetage denne rolle. Endelig fandt nogle medlemmer, at formålet med drøftelsen havde været uklar og henviste til de allerede indsendte høringssvar til strategien. Udviklingspolitisk direktør bekræftede, at Udenrigsministeriet var i gang med at gennemgå høringssvarene til strategien. Drøftelsen af opfølgningen på verdensmålene var sat på dagsordenen efter opfordring fra medlemmerne. Hvad angik udfordringerne vedr. den uformelle økonomi, så ville dette indgå i det konkrete arbejde med at omsætte strategien til handling. Det blev understreget, at menneskerettigheder stod centralt, og at disse bl.a. omhandlede arbejdstagerrettigheder og social dialog. Vedrørende unge pågik der for øjeblikket grundige overvejelser om arbejdet med unge, da det netop var hensigten ikke at lave endnu en pulje til at fokusere på dette område. Brugen af instrumenter ville blive differentieret i de forskellige landekategorier, og strategien specificerede på samme vis, at ikke fattigdomsbekæmpelse, men derimod bæredygtig udvikling, var det primære formål med indsatsen i transitionsøkonomier. Mobiliseringen af andre aktører i opfølgningen skulle ske gennem konkrete indsatser, og der ville som nævnt af Rådet være brug for risikovillighed. I forhold til Rådets spørgsmål om asyludgifternes betragtelige andel af udviklingsbistanden og fordelingen mellem multilateral og bilateral bistand, henviste udviklingspolitisk direktør til, at der med OpenAid var mere information end nogensinde før, og at det måske netop af samme årsag kunne være svært at overskue data. Dagsordenspunkt 5: Teknisk gennemgang af Finanslovsforslaget 2017 Udviklingspolitisk direktør redegjorde for, at der i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2017 nu skulle tages højde for, at der hen over sommeren havde været en nedjustering af det forventede antal asylansøgere, hvilket grundet 0,7 målsætningen - betød, at der ville blive tilført flere midler til 06.3 end forventet ved finanslovsforslagets udarbejdelse. De tilførte midler ville primært blive brugt på nærområdeindsatser i forbindelse med blandt andet krisen i Syrien og til at udligne en negativ budgetregulering, som allerede var lagt ind i finanslovsforslaget. Endelig skulle finanslovsforslaget ses som et første skridt i udmøntningen af den nye strategi. Fra Rådets side blev det bemærket, at der syntes at være en modsætning mellem på den ene side at ville sende opgaver i udbud og på den anden side at ville varetage danske interesser. Det blev herudover fremført, at civilsamfundsorganisationerne hidtil også havde kunnet fokusere på andre og egne prioriteter, end dem der var fastsat i den udviklingspolitiske strategi. Det blev endvidere fremført, at det var nødvendigt, at civilsamfundsorganisationerne ville få tid til at tilpasse sig, hvis man ændrede på modaliteterne og rammebetingelserne. I den forbindelse svarede udviklingspolitisk direktør, at der ville blive afholdt en række møder med civilsamfundsorganisationerne om omlægningen. Med hensyn til ansøgningsrunden handlede det jo ikke om at konkurrenceudsætte i snæver udbudsretlig forstand, men derimod om sund konkurrence, hvor de enkelte organisationer fik mulighed for at byde ind - dette ikke mindst i lyset af, at den nuværende fordeling af midler blandt civilsamfundsorganisationerne i høj grad var historisk betinget, uden at nogen kunne sige, hvorfor den var, som den var. Det blev anerkendt, at der ville være behov for en indfasning, men med ændringer, der ville være 7

8 gældende fra 2018, var det opfattelsen, at der burde være tid for organisationerne til at omstille sig. Medlemmer af Rådet stillede spørgsmål angående Myanmars placering i gruppen af fattige, stabile lande, og hvorfor der ikke var afsat midler til f.eks. Afghanistan i de kommende år. Det blev bemærket, at der var tilført et afsnit om bæredygtig vækst, men også, at det umiddelbart så ud til, at det var området for Naturressourcer, energi og klima, som kom til at betale herfor. Der blev stillet spørgsmål vedr. Danida Market Developments samt øvrige erhvervsinstrumenters placering på Finanslovskontoplanen. Endelig blev det bemærket, at der var blevet tilført yderligere ressourcer til forskningsområdet samt stillet spørgsmål vedrørende dets placering under Partnerskaber for bæredygtig vækst. Hertil svarede Udviklingspolitisk direktør, at hvad angik Myanmar, så var der mange definitioner af skrøbelige lande, og selvom landet måske ikke var stabilt i gængs forstand, så var det heller ikke vurderingen, at Myanmar var en skrøbelig stat i gængs forstand. Vedrørende midler til Afghanistan var der tale om, at der var afgivet et stort tilsagn til Afghanistan i 2014, hvorfra der fortsat ville blive udbetalt midler i de kommende år. Hvad angik klimafinansiering, kunne det være svært at fremstille det rigtige billede i det format, som anvendes i finanslovsforslaget. Erhvervsinstrumenterne var nu samlet under et nyt aktivitetsnummer (06.38.) under overskriften Partnerskaber for bæredygtig vækst. Under sin opsummering bemærkede formanden, at det ville være positivt, hvis nogle af de ekstra midler, som nu ville blive tilført nærområdeindsatserne, kunne bruges til at sætte gang i nye initiativer, herunder integration og jobskabelse i de berørte lokalsamfund. Dagsordenspunkt 6: Eventuelt Der blev stillet spørgsmål vedr. lovforslagets betydning for Rådets planlagte rejse i Hertil svarede udviklingspolitisk direktør, at det naturligvis afhang af, hvorvidt lovforslaget blev vedtaget, men såfremt det blev vedtaget inden årets udgang, var det ministeriets forventning, at et nyt konstitueret Råd ville kunne overtage rejsen i marts