Affaldsplan

Transkript

1 Affaldsplan Renovation FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Forord Jeg er glad for at kunne præsentere denne nye affaldsplan for Aalborg Kommune, som Aalborg Byråd vedtog i december Planen gælder i perioden Affaldsplan erstatter affaldsplanerne fra de fire tidligere kommuner Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg, som jo siden 1. januar 2007 har udgjort det nuværende Aalborg Kommune. Hovedformålet med affaldsplanen har været at harmonisere affaldsordningerne i Aalborg Kommune. Harmoniseringen betyder, at borgerne ud fra et lighedsprincip skal behandles ens. Derfor skal der ikke være forskel på de affaldsordninger, der tilbydes borgerne i hele Aalborg Kommune, ligesom der skal være ens gebyrer for ens borgergrupper. Ud over at opnå en harmonisering vil initiativerne i affaldsplanen bevirke, at en større mængde affald genanvendes, og en mindre mængde deponeres og brændes. Til gavn for miljøet. Planen beskriver, hvilke emner og initiativer, der skal udføres i planperioden. De væsentligste emner i planen er: - Genbrugspladsstrukturen - Husstandsindsamling af papir og pap - Ændring af henteordningen - Kuber til småt jern og metal - Dagrenovation i sommerhuse Jeg håber, at planen kan inspirere til, at alle sorterer deres affald og dermed er med til at sikre mere genanvendelse i vores kommune. Venlig hilsen Preben Pedersen Rådmand

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Planens indhold Fakta om Aalborg Kommune Politisk aftale 5 2. Målsætning 6 3. Tidligere affaldsplaner 8 4. Kortlægning Husholdningsaffald Erhvervsaffald Modtage- og behandlingsanlæg Affaldsdata Takststruktur Visioner for affaldsordninger i Aalborg Kommune Genbrugspladser Indsamlingsordninger for husaffald Farligt affald fra husholdninger Kubeordning til papir, glas/flasker, småt jen/metal mv Flisordning Erhvervsaffald Stigende affaldsmængder Tømningstakster Planlagte initiativer Grundlag Genbrugspladser Husholdningsaffald Erhvervsaffald Stigende affaldsmængder Takster Opfølgning på nye initiativer Økonomi og tidsplan Genbrugspladsstruktur Restaffald Henteordning Farligt affald Side

4 7.5 Papir og pap Kubeordning Flisordning Ændring i Sejlflod Sammenfatning af de forventede økonomiske konsekvenser Tidsplan for implementering af initiativer i affaldsplan Strategisk miljøvurdering Lovgrundlag Beskrivelse af affaldsplan Screening Scoping med høring Miljøvurdering af genbrugspladsstruktur Miljøvurdering af ordninger for papir/papog storskrald Miljøvurdering af bringeordning for småt metal Ikke-teknisk resumé 67 Bilag - tilhørende kapitel 8 A. Screnningsskemaer 68 B. Gandrup-området 83 C. Nibe-området

5 1. Indledning 1.1 Baggrund Med gennemførelsen af kommunalreformen har det været et krav, at de nye kommuner skulle etablere ens affaldsordninger og fastlægge ens gebyrer for identiske borgergrupper fra den 1. januar Et sådant krav havde imidlertid så omfangsrige administrative og økonomiske konsekvenser for de nye kommuner, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af en ansøgning fra Kommunernes Landsforening var nødsaget til at give dispensation for kravet. Dermed kan sammenlagte kommuner opretholde forskellige anvisnings- og indsamlingsordninger indtil den 1. januar Dispensationen omfatter dog ikke ordninger om adgang til genbrugspladser. I regeringsgrundlaget fra november 2007 står der, at regeingen vil fremlægge en ny affaldsstrategi inden udgangen af Heraf kan udledes, at kommunerne skal lave nye affaldsplaner i I tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune var der store forskelle i de ordninger, der blev tilbudt borgere og virksomheder. I forlængelse heraf er nærværende affaldsplan primært udarbejdet med henblik på - allerede på nuværende tidspunkt - at tilrettelægge et ensartet serviceniveau på udvalgte områder. På grund af stigende affaldsmængder vil der endvidere i planen indgå overvejelser omkring mulighederne for at reducere mængden af brændbart affald. Hvad angår takststrukturen og affaldsgebyrer, er der allerede fra den 1. januar 2007 indført ens forhold i alle dele af Aalborg Kommune. Det er gennemført på baggrund af to samleregulativer (ét for husholdninger og ét for erhverv), som begge blev vedtaget af Sammenlægningsudvalget den 29. maj Planens indhold Ligesom der er forskelle i affaldsordningerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, er der naturligvis også forskelle i affaldsplanerne. Forskellene kommer bl.a. til udtryk i beskrivelsen af planlægningsgrundlag, detaljeringsgrad, indsamling og registrering af data, udarbejdelse af regulativer osv. Det er derfor vanskeligt og i visse tilfælde ikke muligt i nærværende affaldsplan at beskrive statusforholdene på et ensartet og fælles grundlag. Med de begrænsninger, som disse forskelle giver, er planen opbygget med følgende indhold: Målsætning Der foretages en sammenligning af målsætningerne i affaldsplanerne for tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, og der opstilles herefter henholdsvis overordnede mål og delmål i nærværende affaldsplan. Tidligere affaldsplaner Initiativerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommunes affaldsplaner listes op, og det beskrives, i hvilket omfang initiativerne er ført ud i livet. Kortlægning De forskellige ordninger - og ordningernes forskelle - i de tidligere kommuner for henholdsvis husholdninger og erhverv beskrives. Endvidere gennemgås de kommunale og fælleskommunale modtage- og behandlingsanlæg, ligesom tilgængelige affaldsdata beskrives. Endelig beskrives den indførte fælles takststruktur på affaldsområdet. Visioner for affaldsordninger i Aalborg Kommune De ordninger, som bør harmoniseres snarest muligt, eller som umiddelbart kan harmoniseres uden, at der nødvendigvis skal foretages yderligere undersøgelser og forberedelser, angives Hovedformålet med Affaldsplan er at få harmoniseret affaldsordningerne i Aalborg Kommune. Desuden er der i planen foreslået nyt tiltag vedrørende husstandsindsamling af papir og pap. Større nye tiltag afventer den næste affaldsplan. Plandel Plandelen beskriver hvilke initiativer, der skal gennemføres, eller vil være i fokus i planperioden og hvilke andre tiltag, der vil blive taget i perioden for at opnå en harmonisering af serviceniveauet i Aalborg Kommune. 1.3 Fakta om Aalborg Kommune Pr. 1. januar 2007 er der indbyggere fordelt på husstande i Aalborg Kommune, og jf. CVR-registeret februar 2007 er der virksomheder i kommunen. Aalborg Kommune er tilsluttet følgende fælleskommunale selskaber: 1. I/S Reno-Nord - ejes af Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg Kommune. Selskabet driver et forbrændingsanlæg, en kontrolleret losseplads og et genbrugsanlæg for byggeaffald. 2. I/S Renovest - ejes af Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune. Selskabet driver et affaldscenter med flere forskellige aktiviteter, herunder en kontrolleret losseplads. I/S Renovest har aftale med I/S Aars Varmeværk om forbrænding af affald. Renovest udførte i 2007 flere opgaver for Renovationsvæsenet efter Renovests fastsatte takster. Blandt andet står Renovest for indsamlingen af storskrald og af papir med husstandsindsamling ved fast materiel i landområderne og landsbyer samt genbrugspladstøm-

6 ning eksklusiv farligt affald i den del af kommunen, der før 1. januar 2007 var interessent. Sammen med Jammerbugt og Rebild Kommune er Aalborg Kommune i dialog med Renovest I/S for at få afklaret, hvilke opgaver der i medfør af interessentskabets vedtægter er overdraget til interessentskabet, og hvilke opgaver, der ikke er overdraget fra kommunerne. Dialogen drejer sig dog udelukkende om opgaver for den del af disse kommuner, som før kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 var interessent i Renovest I/S. 3. I/S Mokana - en modtagestation for farligt affald. Ejerkredsen er en række kommuner i Nord- og Midtjylland, og endvidere har I/S Mokana en associerings- og samarbejdsaftale med de 18 grønlandske kommuner. I Aalborg Kommune varetages opgaverne vedrørende affald af Forsyningsvirksomhederne. Administrationen har ansvaret for planlægnings- og myndighedsopgaverne på området. Mens det driftsmæssige kommunale ansvar for de mange opgaver på affaldsområdet varetages af Renovationsvæsenet, som bl.a. står for: - Drift af genbrugspladser - Indsamling af dagrenovation - Indsamling af affald fra nogle virksomheder - Kundereklamationer - Indsamling af storskrald - Tømning af papir- og flaskekuber - Drift af fyldplads - Drift af jorddepoter - Indsamling af klinisk risikoaffald - Indsamling af farligt affald fra private Anvisningen af erhvervsaffald er særskilt henlagt til Renovationsvæsenet, der også formidler generel rådgivning og vejledning om affaldshåndtering til såvel private husholdninger som til erhvervsvirksomheder. Endelig bør det nævnes, at Renovationsvæsenet gennem Energicenter Aalborg i samarbejde med de øvrige kommunale forsyningsvirksomheder tilbyder helhedsrådgivning til virksomheder og borgere i kommunen. For Renovationsvæsenets område er det genbrugsrådgivning, der tilbydes. 1.4 Politisk aftale om affaldssektorens fremtid Allerede i 2003 varslede regeringen et serviceeftersyn af affaldssektoren med henblik på at gøre den mere effektiv og gennemsigtig, og i december 2004 anbefalede en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle relevante aktører en række forslag til ændringer på området. En del af disse var der enighed om i arbejdsgruppen, mens der var uenighed om andre. I februar 2007 fremlagde regeringen et udspil til en ny organisering af affaldssektoren. Der blev opnået politisk aftale i juni På baggrund af aftalen vil regeringen fremsætte et lovforslag om affaldssektoren i Aftalen er indgået med udgangspunkt i regeringens udspil til den nye affaldssektor. Dette udspil tager afsæt i anbefalingerne fra en bredt sammensat arbejdsgruppe og fra et tværministerielt udvalg der har arbejdet særligt med affaldsforbrænding- og deponering. Aftalen sigter mod at videreudvikle den høje miljøkvalitet på affaldsområdet. Forligspartierne er enige om, at miljøministeren skal iværksætte følgende initiativer for affaldssektoren. - Der skal i højere grad være frit valg for virksomhederne i forhold til affald, der genanvendes - Det skal være miljømæssigt forsvarligt, nemt og billigt for borgere og virksomheder at komme af med deres affald - Aftalen sigter mod at fastholde og videreudvikle den høje miljøkvalitet, som findes i Affaldsstrategi Der skal være tilstrækkelig affaldsbehandlingskapacitet - Der skal være effektiv service til borgere og virksomheder samt effektiv kontrol med, at affaldet håndteres korrekt - Affaldssektoren skal være økonomisk effektiv - 5 -

7 2. Målsætning I de fire tidligere kommuners Affaldsplan er der formuleret en række forskellige målsætninger: Målsætninger Nibe Hals Hals Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Hals Kommune vil arbejde for at opfylde de nationale sigtelinier. Delmål: - Genanvendelse af dagrenovation, primært flasker og glas - Genanvendelse af erhvervsaffald bør øges på bekostning af forbrænding Dette vil bl.a. ske med følgende: - Løbende at undersøge muligheden for at udsortere og nyttiggøre affald - Løbende at informere borgere og virksomheder om muligheder for genanvendelse, herunder at informere om korrekt håndtering af farligt affald - Deltage i Reno-Nords netværk for genbrugspladsmedarbejdere Information og vejledning: - Arbejde for en forøgelse af informationen rettet mod specifikke målgrupper - Informerer specifikt omkring, glas, metal, papir og pap, plast, pvc, farligt affald og hjemmekompostering Losseplads og genbrugsanlæg: - Mindst 80 % af alle affaldslæs fra virksomheder leveret på Renovest fremover er kildesorterede - Mindst 85 % af forbrændingsslaggen genanvendes Forbrændingsanlæg: - Den brændbare mængde nedbringes med 5 % - Affald til genanvendelse og deponering samt farligt affald frasorteres affaldslæs til forbrænding Dagrenovation: - Mængden af dagrenovation til forbrænding skal nedbringes med 5 % - Den organiske dagrenovation skal fortsat genanvendes og madaffald fra storkøkkener skal fortsat afsættes til genanvendelse Sejlflod Sejlflod Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse Delmål: - Der skal være ordninger, der gør det let for borgere og virksomheder at komme af med affald, specielt det mest miljøbelastende affald - Efterhånden som nye fraktioner med fordel kan genanvendes, vil der blive afleveringsmuligheder for disse Sejlflod Kommune vil øge andelen af affald, som genanvendes ved kildesortering Delmål: - Sejlflod Kommune vil medvirke til, at en større del af den organiske dagrenovation udsorteres og komposteres, således at mængden af affald til forbrænding reduceres - Sejlflod Kommune vil arbejde for, at indsamlingsprocenten for papir og pap løbende forbedres. Konkret tilstræbes det at indsamle 65 % af potentialet inden udgangen af 2008 Sejlflod Kommune går ind for affaldsforebyggelse som en metode til at nedbringe de samlede affaldsmængder Delmål: - Sejlflod Kommune vil ved information og håndhævelse af eksisterende regler i forbindelse med miljøtilsyn, medvirke til at kommunens virksomheder så vidt muligt minimerer frembringelsen af affald - 6 -

8 Målsætninger - fortsat Aalborg Aalborg Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Delmål: - Der skal være ordninger, der gør det let for borgere og virksomheder at komme af med affald, specielt det mest miljøbelastende affald - Efterhånden som nye fraktioner med fordel kan genanvendes, vil der blive afleveringsmuligheder for disse Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. Delmål: - Aalborg Kommune vil arbejde for, at genanvendeligt affald udsorteres fra den brændbare mængde - Aalborg Kommune vil arbejde for, at mest muligt genanvendeligt og brændbart affald udsorteres fra mængden til deponering Aalborg Kommune vil arbejde for, at der indføres arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet. Delmål: - I forbindelse med større anlægsrenoveringer, samt ved nyudstykninger, vil Aalborg Kommune tage højde for, at der kan etableres tidssvarende affaldssystemer Grundlæggende skal denne affaldsplans målsætninger indarbejdes i kommunens tværsektorielle opgaver og derved påvirke kommunens institutioner, borgere og virksomheder til miljørigtig adfærd. Delmål: - I den kommunale indkøbspolitik skal der tages højde for, at mængden af emballageaffald mindskes. - I forbindelse med tilsyn på virksomhederne vil kommunen søge at påvirke virksomhederne til at indføre renere teknologi De fleste målsætninger i de fire forskellige affaldsplaner har i overvejende grad det samme hovedindhold, og det vurderes, at der først er behov for en egentlig revision af disse i forbindelse med næste ordinære affaldsplan. Indeværende affaldsplan bygger derfor på følgende overordnede mål: - Aalborg Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. - Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. - Aalborg Kommune vil arbejde for, at der indføres arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet. - Grundlæggende skal denne affaldsplans målsætninger indarbejdes i kommunens tværsektorielle opgaver og derved påvirke kommunens institutioner, borgere og virksomheder til miljørigtig adfærd. Særligt til denne plan er følgende målsætninger formuleret: - Aalborg Kommune vil arbejde for at opnå et ensartet serviceniveau. - Aalborg Kommune vil arbejde for øget genbrug og derved nedbringe affaldsmængder til forbrænding og deponering

9 3. Tidligere affaldsplaner Som nævnt er der mange forskelle i affaldsordningerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune og i de affaldsplaner, der var gældende i de tidligere kommuner. Forskellene kommer bl.a. til udtryk i beskrivelse af planlægningsgrundlag, detaljeringsgrad, indsamling og registrering af data, udarbejdelse af regulativer osv. Det forudsættes, at ikke alle analyser iværksættes i Affaldsplan , men afventer en kommende affaldsplan. I september 2003 udsendte regeringen Affaldsstrategi Det er regeringens nationale affaldsplan, som udstikker retningslinier for regeringens affaldspolitik og for kommunernes affaldsplanlægning. I Affaldsstrategi er der opstillet en liste over 123 initiativer. Ud af disse er der 26, som henvender sig direkte til kommunerne. I de eksisterende affaldsplaner fra de fire tidligere kommuner er initiativerne oplistet, som planlagt til at skulle gennemføres inden for planperioden. En del af initiativerne er allerede ført ud i livet, mens der endnu ikke er taget fat på andre, blandt andet som følge af strukturreformen. I nedenstående skema ses en oversigt over alle de kommunale initiativer, og det er således også noteret, om initiativerne er iværksat eller ej. Med baggrund i at der sigtes mod ens serviceniveau og harmonisering, vælges det at stille endnu ikke udførte initiativer i bero indtil videre. I forbindelse med en ny affaldsplan for Aalborg kommune vil initiativerne på ny blive taget op med henblik på at overveje, om de skal indarbejdes i planen. F.eks. var det ifølge tidligere Aalborg Kommunes Affaldsplan i planperioden hensigten at foretage en analyse af fleksibiliteten i indsamlingen af restaffald, mens der i tidligere Hals Kommune skulle udarbejdes en informationskampagne vedrørende farligt affald fra husholdningerne og erhverv

10 Gennemførte og planlagte initiativer i de fire tidligere kommuners affaldsplaner Initiativer, som ikke er iværksat, er skrevet med kursiv og rødt, mens initiativer skrevet med normal skrift er iværksat - enkelte af disse er dog endnu ikke afsluttede Tværgående initiativer Regeringens initiativer 1 Arbejdsgruppen om organisering af affaldsområdet 2 Fortsat støtte til udvikling af nye behandlingsteknologier, centrale krav til behandling af affaldet samt etablering og drift af behandlingsanlæg på markedsmæssige vilkår 3 Reduktion i antallet af kommunale regulativer 4 Forenkling af virksomhedernes registrerings- og indberetningsforpligtelser 5 Strategi for farligt affald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Kommunen har kun indirekte indflydelse på disse fem initiativer, og de er derfor ikke blevet behandlet nærmere i de eksisterende affaldsplaner. Sektorrelaterede tværgående initiativer Deponering Husholdninger 6 Muligheder for at genanvende eller nyttiggøre affald skal til stadighed undersøges med henblik på at sikre, at der i fremtiden kun deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. 7 Bedre information til borgerne om de kommunale affaldsordninger, herunder ordninger for farligt affald Arbejde for hele tiden at være ajour med nye muligheder for udsortering og genanvendelse af nye fraktioner Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Imprægneret træ som ikke genanvendes udsorteres til deponering Pvc, som ikke kan genanvendes, udsorteres til deponering Undersøge muligheden for etablering af et specialdeponi til fx støberisand og forurenet jord Udarbejdelse af en overordnet informationsplan Udarbejdelse af information til virksomheder og transportører Arbejde for hele tiden at være ajour med nye muligheder for udsortering og genanvendelse af nye fraktioner Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Arbejde for, at kontrol og sortering bliver mere systematisk, for at sikre, at det kun er deponeringsaffald, der ender på lossepladsen. Dialog med Skoleforvaltningen mm. Uddannelsesplan for elever 8 Opfordring til undervisningsinstitutioner om at foretage sortering af deres eget affald Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Løbende at informere om hjemmekompostering Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Dialog med Skoleforvaltningen mm. Uddannelsesplan for elever - 9 -

11 9 Etablering eller forbedring af de kommunale genbrugs- og genanvendelsesordninger for storskrald Indsamling af farligt affald ved storskraldsordningen. Analysere og justere storskraldsordningen så den afspejler brugernes behov. Afhentningsordning for storskrald. Udsortering af storskraldstræ med henblik på genanvendelse Grundig analyse af henteordningen 10 Opfordring til etablering af netværk for mandskab på containerpladser m.v. Deltagelse i netværk der er etableret for pladsmedarbejdere i Reno-Nords kommuner Deltagelse i netværk der er etableret for pladsmedarbejdere i Reno-Nords kommuner To årlige møder for at udveksle erfaringer. 11 Kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering Intern efteruddannelse af personale - især omkring deponering Revidering af Boligforeningens affald, idékatalog" og udarbejde en speciel udgave rettet mod de private boligudlejere. Industri 12 Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet som følge af gennemførelsen af IPPC-direktivet Fortsat samarbejde med myndighed Emballage 13 Øge genanvendelsen af metal-, træ- og plastemballage 14 Fastholde genanvendelsesniveauet for glas- og pap/papiremballage Træemballage udsorteres til genanvendelse (iværksættes i 2007) Indsamlingsordning for metaldåser til genanvendelse på genbrugspladserne Information for at tilskynde husstandene til at benytte ordningerne for papir, pap og plast. Konsulenterne vil informere virksomhederne om mulighederne for afsætning af papir og pap til genanvendelse Initiativer for enkelte fraktioner Farligt affald Slam 15 Udarbejde en strategi for farligt affald 16 Implementere kriterierne for miljøfare for farligt affald 17 Iværksætte nye initiativer som følge af det nye administrationsgrundlag for håndtering af havnesediment Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder Administrationsgrundlaget følges op med information over for havnene i Hals og Hou Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder Administrationsgrundla get indarbejdes i kommunens regulativer Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder

12 Jern og metal 18 Stille krav om separat indsamling fra husholdninger 19 Anvise metalemballager til genanvendelse (fx via genbrugspladser) Ozonlagsnedbrydemde stoffer 20 Undersøge i hvilket omfang fjernvarmerør opgraves 21 Undersøge mulighederne for særskilt håndtering af andre affaldsfraktioner indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer Undersøgelse om praksis på fjernvarmeområdet iværksættes Undersøgelse om praksis på fjernvarmeområdet iværksættes Undersøgelse af omfanget af opgravning og bortskaffelse af fjernvarmerør ved private varmeselskaber Pap og papir 22 Træffe afgørelse om en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig i forbindelse med redegørelsen i Folketinget i 2005 om emballage genanvendelsesmålene Plast 23 Øge fokus på virksomhedernes udsortering af plastfolie 24 Kræve at virksomheder udsorterer plastdunke og -beholdere 25 Indføre obligatoriske ordninger for indsamling af plastdunke og plastflasker fra husholdninger Konsulenterne vil informere virksomhederne om mulighederne for afsætning af plast til genanvendelse Information til borgere Information til borgere Information til borgere 26 Stille krav til håndtering af PVC-affald Information til borgere og virksomheder Information til borgere Information til borgere

13 Øvrige initiativer Hals Følge udviklingen vedrørende genbrugsordning for erhvervsaffald Indsamling og behandling af farligt affald fra erhverv Information vedrørende farligt affald fra husholdningerne Tilbud om køb af kompostbeholdere til halv pris Nibe Kontrol af læs tilført Aars Varmeværk med henblik på frasortering af affald til genanvendelse og deponering samt farligt affald Kampagne for indsamling af batterier Vurdering om hjemmekompostering af den organiske dagrenovation er miljøøkonomisk optimal Tilbud om køb af billige kompostbeholdere til borgere og løbende information om hjemmekompostering Arbejde for at husstandene får mulighed for valg af beholderstørrelse og tømningsfrekvens i forbindelse med afhentning af dagrenovation Indsamling af landbrugsplast, såfremt der er efterspørgsel Indsamling af batterier ved tømning af papircontainere Udlevering af batterispande til institutioner og detailhandlen Sejlflod Kortlægning af erhvervsaffald med henblik på bedre sortering og øget genanvendelse Kampagne for øget hjemmekompostering Løbendeundersøgelser af muligheden for at udsortere og nyttiggøre affald Løbende information af borgere og virksomheder om muligheder for genanvendelse, herunder information om korrekt sortering og håndtering af farligt affald Aalborg Konsulentordning: Fastholdelse af indsats, forenkling af indsamling og behandling af data samt kampagne for korrekt sortering og bortskaffelse af restaffald fra virksomheder Analyse af indsamlingen af farligt affald fra husholdningerne (Rappenskralden) Kampagne for øget hjemmekompostering Forsøgsordning med flisning af grene på genbrugspladserne eller ved privat adresse Etablering af en erhvervsgenbrugsplads Dybdegående undersøgelse vedrørende fleksibilitet i indsamlingen af restaffald Indsats for at affaldsløsninger indpasses i nærmiljøet

14 4. Kortlægning Nedenstående kortlægges og beskrives de ordninger for både husholdninger og erhverv, der eksisterede indtil 31. december 2006 i de fire tidligere kommuner. Desuden indeholder kortlægningsdelen en kort beskrivelse af de modtage- og behandlingsanlæg, der er i Aalborg Kommune. Restaffald Tilslutnings- og benyttelsepligt Indsamling (distrikter) Materiel Tømning - byområder Tømning - landområder 4.1 Husholdningsaffald Husholdningsaffald omfatter: - Dagrenovation: restaffald, papir, pap, flasker/glas og plast - Storskrald: brændbart affald, jern og metal, tøj, planglas, gips, imprægneret træ, beton, murbrokker, affald til fyldplads, lossepladsaffald, dæk og kølemøbler. - Farligt affald: batterier, elektronikaffald, neonrør, malings- og medicinrester m.m. Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der er tilslutnings- og benyttelsespligt til den kommunale indsamling for alle ejendomme. Det vil sige, at både husholdninger, virksomheder og landbrug skal aflevere deres restaffald til denne ordning. Restaffaldet afleveres på Reno-Nord, hvor det brændes og energien udnyttes til el og varme. Og på I/S Aars varmeværk, hvor det brændes og energien udnyttes til varme og el. Indsamlingen er udliciteret Indsamlingen er udliciteret Indsamlingen er udliciteret Renovationsvæsenet indsamler i ét distrikt. Tre distrikter er udliciteret Alt containermateriel er ejet af Renovatøren 1 Stativer ejes af kunderne I byområder - tømning ugentligt - der kan vælges mellem plastpose på 100 l, containere på 240, 400 eller 800 liter. Ved fjerntliggende 2 huse tømning 14. dag. Der kan vælges mellem containere på 240, 400 eller 800 liter. Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyr I byområder - tømning ugentligt - Indsamling i 100 l plastsække eller containere i str. 140 l, 240 l, 400 l, 600 l eller 800 l. Ved fjerntliggende 2 huse tømning hver 14. dag. Her bruges der 240 liters container Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyret I byområder - tømning ugentligt - Indsamling primært med spande af 140 l. Ved fjerntliggende 2 huse tømning hver 14. dag. Her bruges der 240 liters container Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyr I byområder - tømning ugentligt - Indsamling i 100 l papirsække. I etageboliger og boligselskaber dog ofte i 660 liters containere. I lettilgængelige landområder tømning ugentligt - Indsamling i 100 liters papirsække. Ved fjerntliggende huse - tømning hver 14. dag. Der kan vælges mellem 2 sække eller en container Tømning - sommerhusområder I sommerhusområdet - der kan vælges tømning som i landområdet (f.eks. for fastboende) eller pose med 25 tømninger fra marts til og med oktober. Der er desuden mulighed for at tilmelde til lørdagstømning i sommerperioden fra uge 26 til og med uge 33, ved mere end 100 tilmeldte sommerhuse. Der er opstillet 2 storcontainere i vinterhalvåret I sommerhusområder bliver dagrenovationen hentet 27 gange om året. En gang om ugen i ugerne 19-41, samt tømning i ugerne 13,15,17,43 Dagrenovationen hentes fra 1. april til 30. september I vinterhalvåret skal brugeren selv transportere sække med restaffald til de lukkede containere, som placeres centralt i de enkelte sommerhusområder. Sommerhuse og kolonihaveforeninger er omfattet af tilslutningspligten fra 1. april til 30. september samt i efterårsferien og i jule- og nytårsferien. Udstyr Takst 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. 1 Al containermateriel er ved årsskiftet ejet af renovatøren, men i Budget er det forudsat, at Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet opkøber materiellet i Fra 1. januar 2007 er definitionen af by- og lettilgængelige landområder og fjerntliggende huse i de tidligere kommuner blevet harmoniseret, og det er tidligere Aalborg Kommunes definition i Regulativ for Dagrenovation, der er den gældende Beholderen hentes på standstedet, og efter tømning lægges den på grunden umiddelbart ved skel. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. Taksten for den 1. tømningsenhed på 140 l sidestilles med taksten for 100 l pr. uge. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse.

15 Forskelle i ordninger - Indsamlingsudstyret, idet der anvendes 140 l's spande til husholdninger i tidligere Sejlflod Kommune og stativer med henholdsvis 100 l's papir- eller plastsække i de øvrige områder - Indsamlingsudstyr i landområder, hvor der indsamles i containere (240, 400 eller 800 l) eller papirsække (i lettilgængelige landområder i tidligere Aalborg Kommune) - Indsamling i sommerhusområder, idet der tømmes 1 gang ugentligt i forskellige perioder over året. I tidligere Hals Kommune er der desuden mulighed for at tilmelde sig lørdagstømning. I nogle af de tidligere kommuner (Hals og Sejlflod) er der endvidere mulighed for at aflevere restaffald i centralt opstillede containere i dele af året - Behandling af udstyr efter tømning - Indsamlingsudstyrets størrelse sammenholdt med takst Distriktsstruktur for indsamling af restaffald Aalborg Kommune er inddelt i syv distrikter for indsamling af restaffald. Renovationsvæsenet har ansvaret for indsamling af restaffald i hele kommunen, og indsamler selv restaffaldet i ét distrikt (Distrikt Centrum). De øvrige områder udliciteres til private vognmænd. Området nord for fjorden er inddelt i to distrikter: 1. Distrikt 4: Nordøst (tidligere Hals Kommune) 2. Distrikt 2: Nord (tidligere Aalborg Kommune, nord for fjorden) Vodskov (9310) samt dele af 9320 skal i den efterfølgende udbudsrunde (kontraktperiode) flyttes fra Distrikt 2 til Distrikt 4. Området syd for fjorden og syd for Renovationsvæsenets distrikt er opdelt i fire distrikter, idet Renovationsvæsenets nuværende område, inkl. Kærby, danner den nordlige grænse for disse distrikter. Kærby flyttes i næste udbudsrunde (kontraktperiode) fra Distrikt 3 til Distrikt 1: 3. Distrikt 1: Centrum (tidligere Aalborg Kommune) 4. Distrikt 3: Sydvest (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) 5. Distrikt 5 Vestsydvest (tidligere Nibe Kommune) Godthåb by og Svenstrup by med grænse til den sydlige kommunegrænse (dele af 9230, dele af 9240 samt dele af 9530) flyttes i næste udbudsrunde (kontraktperiode) fra Distrikt 3 til Distrikt Distrikt 6: Sydøst (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) 7. Distrikt 7: Østsydøst (tidligere Sejlflod Kommune) Klarup (9270) flyttes i næste udbudsrunde fra Distrikt 6 til Distrikt 7. På nedenstående kort er principperne for inddelingen i de nye distrikter angivet:

16 Papir og pap Hals Nibe Sejlflod Aalborg Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladserne - I kuber (ca. 45 stk.) - Til spejdernes indsamling 4 gange om året Papir kan afleveres: - Til FDF som indsamler 6 gange årligt i Nibe by - Ved husstandsindsamling med fast materiel. Der er i landområderne udsat containere (140 og 240 l) ved boligerne. Renovest sørger for, at containeren bliver tømt hver 6. uge i landsbyer og hver 12. uge på landet - På genbrugspladsen Pap kan afleveres: - På genbrugsplads - Via henteordning Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladsen - Til de private organisationer, som indsamler 9 gange årligt. Der udleveres papirsække til alle husstande i byområder, inkl. mindre landzonebyer - Private uden for sommerhusområderne og de 13 byområder skal senest torsdagen i ugen før indsamling tilmelde sig, hvis de ønsker afhentet papir Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladser - I kuber/containere (1.307 stk. 660 liters containere og 392 stk. kuber + 7 underjordiske contianere) - Til henteordningen, papir, der stilles ud til henteordningen, hentes på bestemte datoer 11 gange om året. Forskelle i ordninger - I tidligere Hals, Sejlflod og dele af Nibe Kommune (i Nibe by) foretages indsamling af frivillige organisationer (spejdere m.m.), mens der i den resterende del af tidligere Nibe Kommune foretages husstandsindsamling ved Renovest. I tidligere Aalborg Kommune indsamles papir og pap ved henteordning af Renovationsvæsenet. - I tidligere Nibe Kommune indsamles alene papir ved husstandsindsamling, mens der i de øvrige tre kommuner indsamles både pap og papir. - I landområderne i tidligere Nibe Kommune har husstandene containere til papir, mens der i tidligere Sejlflod og Aalborg kommune udleveres papirsække. - I tidligere Hals og Aalborg Kommune er der opstillet kuber i byområder - det er der ikke i tidligere Nibe og Sejlflod Kommune. - Indsamlingsfrekvenserne er forskellige. Miljøstyrelsen har i oplægget til den seneste affaldsplan opsat krav om, at kommunerne lever op til en indsamlingsprocent på 55 % af papir og pap fra husholdninger. Miljøstyrelsen udsendte i efteråret 2005 nye papirpotentialer gældende for 2006 og frem. Disse fremgår af nedenstående tabel, hvor det ligeledes kan konstateres, at Aalborg Kommune ligger signifikant over Miljøstyrelsens krav, forudsat indsamlingsmængden af pap og papir er den samme som i 2003/2005. Indsamlet papir og pap Hals (2003) Nibe (2005) Sejlflod (2003) Aalborg (2005) Total Potentiale - tons Indsamlet - tons Indsamlingsprocent ,0 93,6 60,2 57,0 58,5-15 -

17 I nedenstående tabel er indsamlingsmængderne for pap og papir opgjort for husholdning og erhverv, hvilket synliggør de store forskelle, der eksisterede i de tidligere kommuner mht. muligheden for at adskille pap- og papirindsamlingen i husholdning og erhverv. I tidligere Aalborg Kommune er de mængder, der er registreret tydeligt opgjort i husholdning (21 %) og erhverv (79 %), hvilket er udtryk for forskellige indsamlingsordninger for de to grupper. I de tre øvrige kommuner er opgørelsen lige modsat f.eks. i tidligere Hals Kommune hvor husholdning er på 74 % og erhverv er på 26 %. Dette tyder på, at der ikke den samme klare adskillelse mellem husholdning og erhverv i de tre øvrige kommuner, hvilket betyder, at kommunerne har haft lettere ved at leve op til Miljøstyrelsens krav om en indsamlingsprocent på 55 % fra husholdninger. Indsamlingsmængderne opgjort for husholdning og erhverv Hals (2003) Nibe (2005) Sejlflod (2003) Aalborg (2005) Total Husholdning - tons Erhverv - tons Total mængde i tons 452 (74,0 %) 550 (72,3 %) 396 (73,7 %) (21,0 %) (23,8 %) 158 (26,0 %) 211 (27,7 %) 141 (26,3 %) (79,0 %) (76,2 %) 610 (100 %) 761 (100 %) 537 (100 %) (100 %) (100 %) Flasker og glas Hals Nibe Sejlflod Aalborg Kan afleveres: - På genbrugspladserne - I kuber/containere, i sommerhusområdet og ved en række dagligvarebutikker i byerne (18 stk.) Kan afleveres: - På genbrugspladsen - I kuber/containere (10 stk.) - Ved henteordning Kan afleveres: - På genbrugspladsen - I kuber/containere (14 steder i kommunen) Kan afleveres: - På genbrugspladserne 3 - I kuber/containere (591 stk. + 4 stk. molokker ) Forskelle i ordninger - Dækningsgrad - kuber - I tidligere Nibe Kommune kan glas og flasker afleveres ved henteordningen 3 Dette er antallet af de kuber/containere, Renovationsvæsenet har stillet til rådighed. Der er enkelte steder, hvor private indsamlere ligeledes har opstillet containere til opsamling af flasker og glas

18 Farligt affald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Afleveringsmuligheder for private - På genbrugspladserne - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladsen - Til henteordningen - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladsen - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden, affaldet afhentes af Rappenskralden 2 til 4 gange om året - I farvehandel, byggemarked og på apoteker - Viceværtordning Batterier - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladserne - Der hvor de er købt - På låget af skraldespan-- den for enfamilieshuse - På genbrugspladsen - Til henteordningen - I spande i butikker - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladsen - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden - I de opstillede spande ved detailhandelen Kanyler - Apotekerordning, hvor diabetikere har mulighed for at aflevere brugte kanyler - Enkelte offentlige steder er der opsat bokse til brugte kanyler - Mulighed for at afleverer brugte kanyler på genbrugspladserne, på Renovationsvæsenet, Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg Forskelle i ordninger - I tidligere Aalborg Kommune er der mulighed for at aflevere farligt affald til Rappenskralden. - I henhold til viceværtordningen i tidligere Aalborg Kommune er der mulighed for at uddanne en vicevært til at indsamle og håndtere farligt affald. - I tidligere Nibe Kommune indsamles farligt affald ved henteordningen. - I tidligere Aalborg Kommune har diabetikere mulighed for at aflevere brugte kanyler på genbrugspladserne, på Renovationsvæsenet, hos Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg. Der er ligeledes opsat bokse enkelte offentlige steder, hvor narkomaner kan aflevere brugte kanyler. - Kun i tidligere Sejlflod er der ikke mulighed for at aflevere brugte batterier i spande i butikker

19 Henteordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Ingen henteordning Renovest indsamler storskrald 5 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Elektronik - Glas og flasker - Haveaffald - Køleskabe og frysere - Metal inkl. vaskemaskiner og tørretumblere - Pap - Lossepladsaffald - Farligt affald Indsamlingen varetages af Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet. I byområder indsamles 4 gange om året. I landområder er der ringeordning. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Metal Kommunen indsamler storskrald 11 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Papir og pap - Metal Forskelle i ordninger - Der er forskel på hvilke fraktioner/affaldstyper, der tages med i henteordningerne - Frekvensen for afhentning varierer - I tidligere Hals Kommune er der ikke etableret nogen form for henteordning Flisordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der tilbydes flisning af grenaffald i sommerhusområderne Ingen flisordning Forskelle i ordninger - Der tilbydes flisning af grenaffald i sommerhusområderne i tidligere Hals Kommune for de ejere, der er med i sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området. Der er udarbejdet en plan for, hvornår der flises. Grundejere, der ikke er med i sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området, er ikke omfattet af flisordningen, men er henvist til selv at aflevere grenaffald på genbrugspladsen. 4.2 Erhvervsaffald Affald fra virksomheder, håndværkere, butikker, skoler og sygehuse er erhvervsaffald. Det meste erhvervsaffald består af beton, murbrokker, metal, pap, papir, plast, glas, asfalt, jord og farligt affald

20 Restaffald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der indsamles restaffald fra virksomhederne én gang om ugen. Der er tilslutningspligt til kommunens dagrenovationsordning for alle ejendomme, hvor der fremkommer restaffald. Farligt affald Forskelle i ordninger - Udstyret kan lejes af Renovationsvæsenet i tidligere Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, mens materiellet ejes af renovatøren i tidligere Hals Kommune 4 - Her henvises yderligere til afsnit 3.2 med skemaet over restaffald ved husholdninger. Hals Nibe Sejlflod Aalborg - Der er benyttelsespligt til anvisningssordningen (bortset fra små mængder farligt affald), dvs. pligt til at benytte godkendte transportører og modtageanlæg - Affaldsproducenten har pligt til at kildesortere farligt affald og til at sikre, at der anvendes godkendt udstyr til opsamling af det farlige affald, samt at det emballeres og mærkes forsvarligt. Affaldsproducenterne har endvidere anmelde- og oplysningspligt - For alle de geografiske områder, der fra og med 1. januar 2007 udgør Aalborg Kommune, gælder fremover Aalborg Kommunes Regulativ for farligt affald fra virksomheder, vedtaget af Aalborg Byråd den 25. juni 2007 Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen ved Hou Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen Det farlige affald afhentes ved ringeordning Forskelle i ordninger - Mindre mængder farligt affald kan afleveres på genbrugspladserne i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune. Erhvervsvirksomheder har ikke adgang til genbrugspladserne i tidligere Aalborg Kommune. Klinisk risikoaffald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Ansvar for ordningen Renovationsvæsenet har det overordnede ansvar for administrationen og indsamlingen af klinisk risikoaffald Aflevering Brugere Affaldet afleveres til destruktion ved særlig forbrænding, indsamling via Mokana Brugerne af ordningen er primært læger, tandlæger, praktiserende jordemødre, plejehjem og hjemmeplejen. Yderligere brugere er sygehuse, behandlingsinstitutioner, sanatorier, retsmedicinske institutter, tatovører, akupunktører, kosmetologer, medicinske forskningsinstitutioner, laboratorier og levnedsmiddelkontrolenheden m.fl. - Der er tilslutnings- og benyttelsespligt for alle producenter af klinisk risikoaffald. Sygehuse og privatpersoner har mulighed for at få fritagelse fra indsamlingsordningen mod at bortskaffe affaldet efter Renovationsvæsenets anvisning. - Indsamling via Rappenskralden Brugerne af ordningen er hospitaler, fødeklinikker, tatovører, akupunktører, kosmetologer, fodterapeuter, fodplejere, behandlingsinstitutioner, hjemmeplejeordninger samt klinikker for praktiserende læger, tandlæger og dyrlæge klinikker og m.fl. Forskelle i ordninger - Håndhævelse af regulativgrundlaget. Indsamling af klinisk risikoaffald i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune er hidtil blevet varetaget af I/S Mokana, men fra den 1. januar 2007 er administrationen af indsamlingen af klinisk risikoaffald overtaget af Renovationsvæsenet. 4 I Budget er der forudsat, at Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet opkøber materiellet i På sigt er det meningen, at materiellet skal kunne lejes af Renovationsvæsenet, således at forholdene for erhverv bliver ens i hele Aalborg Kommune

21 Anvisningsordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Anviser erhvervsaffald, i det omfang, det ikke afleveres andetsteds, til genbrugspladsen ved Hou Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal på virksomhedens foranledning transporteres til anviste anlæg Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal på virksomhedens foranledning transporteres til anviste anlæg Ordningen skal benyttes, hvis man har affaldstyper, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Ved ordningen forstås, at Renovationsvæsenet anviser mulighed for bortskaffelse af virksomhedens affald. Virksomheden vælger selv transportøren. Renovationsvæsenet anviser forbrændings- eller deponeringsanlægget. Forskelle i ordninger - Tidligere Hals Kommune bortskaffer erhvervsaffald, som er defineret i Aalborg Kommunes samleregulativ, i en særskilt bestemmelse fra tidligere Hals Kommunes genbrugspladsregulativ,, som både er gældende for husholdning og for erhverv. Derved anvises erhvervsaffald implicit til genbrugspladsen Hou. I de resterende 3 kommuner anvises erhvervsaffald som defineret i Aalborg Kommunes samleregulativ, i særskilt bestemmelse fra de tidligere kommuners erhvervsregulativer. Genbrugspladser Hals Nibe Sejlflod Aalborg Erhvervsvirksomheder i tidligere Nibe, Hals og Sejlflod Kommune gives af afstandsmæssige årsager, ekstraordinært fortsat i 2007, muligheden for at aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen ved Hou, Storvorde og Nibe mod betaling. Art og mængde pr. aflevering af erhvervsaffald, der tillades tilført genbrugspladserne, må kun svare til affaldet fra en gennemsnitlig husholdning tilført med kassevogn og/eller normaltrailer. Virksomheder med større mængder farligt affald, olie- og kemikalieaffald henvises til at benytte Mokana. Større mængder fast farligt affald m.v. afleveres på Rærup Losseplads. Byggeaffald og jord afleveres på Rørdal. Erhvervslivet har ikke adgang til genbrugspladserne på Sundholmen og Over Kæret, men er henvist til at benytte anviste modtageranlæg. På Genbrugscenter Hou vil der yderligere kunne indvejes komposteringsaffald og rent jord. Forskelle i ordninger - Erhvervsvirksomhederne i tidligere Aalborg Kommune har ikke adgang til aflevering på genbrugspladserne, men er henvist til at benytte anviste modtageranlæg. - Erhvervsvirksomhederne i tidligere Hals, Sejlflod og Nibe Kommune har i begrænset omfang mulighed for at aflevere på genbrugspladserne (mod betaling)

22 Jord Hals Nibe Sejlflod Aalborg Forurenet jord anvises primært til rensning eller til deponering/afdækning. Jordordningen er under erhvervsregulativet, hvor der anvises til anlæg til behandling af forurenet jord. Jord anvises til anlæg til behandling af forurenet jord. Aalborg Kommune har et jordregulativ. Her anvises der til de anlæg, hvor der må afleveres lettere forurenet og forurenet jord. Forskelle i ordninger - Aalborg Kommunes har fra 1. januar 2007 udarbejdet et samleregulativ for erhvervsaffald fra de tidligere kommuner. I den er der særskilte bestemmelse for de fire tidligere kommuner, hvilket giver et differentieret regulativgrundlag. Tidligere Aalborg Kommunes bestemmelser fra jordregulativet er gældende, mens de øvrige kommuner har indarbejdet jordordningen i deres tidligere erhvervs- og genbrugspladsregulativ. Med baggrund i de seneste stramninger i Jordforureningsloven er der behov for et fælles regulativ for Aalborg Kommune. 4.3 Modtage- og behandlingsanlæg I Aalborg Kommune findes en række anlæg, der behandler affald. Generelt kan anlæggene inddeles i fem kategorier: genanvendelsesanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, anlæg til behandling af farligt affald samt anlæg til modtagelse af jord

23 Kortet viser en oversigt over, hvilke anlæg kommunen ejer eller er interessent i fra 1. januar Genbrugspladserne I tidligere Aalborg Kommune driver Renovationsvæsenet to store moderne genbrugspladser - den ene ligger Over Kæret i Aalborg, mens den anden er placeret på Sundsholmen i Nørresundby. Genbrugspladserne er forbeholdt boligabonnenter og er kun beregnet til affald, der i art og omfang typisk produceres af en husholdning, dog ikke restaffald. Genbrugspladserne kan benyttes hele året, og der er opstillet containere/aflæsningsmuligheder for mange typer affald og genbrugsvarer. I tidligere Hals Kommune er der fem genbrugspladser, hvor der kan afleveres alt det affald, der typisk produceres af en husholdning, dog ikke restaffald. På genbrugspladsen Hou er der dog også mulighed for at aflevere flere fraktioner til genbrug. På de små genbrugspladser (Hals, Ulsted, Gandrup og V. Hassing) må der kun afleveres affald svarende til, hvad der max. kan være på en trailer - det vil sige, at der ikke er adgang for biler over kg, traktorlæs osv. Disse henvises i stedet til Affalds- og Genbrugscenter Hou. Erhverv må aflevere haveaffald samt rent jord på anlægget. Genbrugsplads Hou fungerer således som central plads. Foruden at fungere som genbrugsplads oplagres og bearbejdes byggeaffald samt haveaffald til henholdsvis vejmateriale og kompost på Affalds- og Genbrugscenter Hou. Signaturforklaring 1: Genbrugsplads Nibe 2: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet 3: Genbrugspladen Over Kæret 4: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 5: Genbrugspladsen Sundsholmen 6: Affalds- og Genbrugcenter Rørdal 7: Rærup Kontrollerede Losseplads 8: Genbrugspladsen Vester Hassing 9: Genbrugspladsen Storvorde 10: Genbrugspladsen Gandrup 11: Genbrugspladsen Ulsted 12: Affalds- og Genbrugscenter Hou 13: Genbrugspladsen Hou 14: Genbrugspladsen Hals 15: I/S Reno-Nord 16: I/S Mokana

24 Genbrugspladser i Aalborg Kommune Over Kæret Sundsholmen Areal m² m² incl. areal til Genbrug Nord Ejerforhold Genbrugspla ds drevet af Erik Dahl, Nibe Produktforretning Åbningstider Bemanding 3 medarbejdere Personalefaciliteter Mandag til fredag samt weekend og helligdage fuldtidsansatte, en fejemand og chauffører 6 fuldtidsansatte Fast bygning med frokoststue, toilet og badeforhold Hou Gandrup Hals Ulsted Vester Hassing 20 ha, hvoraf 800 m² er til genbrugplads og resten til komposteringsareal og jorddepot Man kl tirs.- tors kl fredag kl weekend kl Vintertid: 1. søn. i nov., dec., jan., feb. og marts kl fuldtidsansatte Fast bygning med hal, spisestue, toilet og bad Storvorde Nibe 858 m² m² 684 m² 910 m² m² 875 m² genbrugsplads og m² komposteringsareal Kommunen ejer pladsen Ons. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Skur med spisestue og toilet Tors. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Tirs. kl lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) En fælles medarbejder Fast bygning Skur med spisestue og toilet Man. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Skur med spisestue og toilet Tirs og ons. -fre Lørdag - søndag fuldtidsansatte samt 2 i flexjob inkl. chauffør Ny velfærdsbygning til 5-6 personer opført i 2005 Hverdage kl Lørdage samt søn- og helligdage kl Kontor tilhørende Nibe Produktforretning Ejere af/antal containere Ca. 20 containere ejet af Renovest, et komposteringsareal, et olie- og kemikalierum Pladsindretning Ca. 100 containere, ejet af Renovationsvæsenet Asfaltbelagt plads Maskinflettet hegn Ca. 75 containere, ejet af Renovationsvæsenet Asfaltbelagt plads Maskinflettet hegn og jordvold Ca. 17 containere, ejet af DSV + 1 komprimator. 1 komposteringsareal samt byggeaffald og jord Grusvej Grusbelagt plads Betonplads til jern og metal hegn og jordvold Vægt Ca. 11 containere, ejet af DSV Asfalt på hovedpart af arealet Træstakit Ca. 10 containere, ejet af DSV Grusbelagt plads Træstakit Ca. 8 containere, ejet af DSV Grusbelagt plads Træstakit Ca. 14 containere, ejet af DSV Asfaltbelægning Træstakit Ca. 57 containere ejet af Renovationsvæsenet Hegn Hegn, Betonbelægningssten Affaldsmængder ton (2005) ton (2005) ton 5 (2003) 553 ton (2003) 488 ton (2003) 202 ton (2003) 341 ton (2003) ton (September september 2006) ton (2005) 5 Genbrugsplads Hou har indsamlet så store mængder, fordi der modtages, oplagres og bearbejdes byggeaffald og jord på anlægget. Hvis dette trækkes fra, er der tons tilbage. En anden årsag til det høje tal er, at genbrugsplads Hou modtager store mængder haveaffald på grund af det store sommerhusområde