Netværksgruppen KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
|
|
- Frida Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutprodukter fra Netværksgruppen KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom I. Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Fakta, definitioner og anbefalinger II. Delrapporter 1-4 Høringsudgave Ordinært repræsentantskabsmøde 27. oktober 2003 Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark
2
3 Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Fakta, definitioner og anbefalinger Høringsudgave Ordinært repræsentantskabsmøde 27. oktober 2003 Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark
4 Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Fakta, definitioner og anbefalinger er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Udgivet af Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Telefon lm04@bbh.hosp.dk Oktober
5 Netværksgruppens deltagere Publikationen er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, der har været opdelt i følgende grupper: Gruppe 1. Afgrænsning og definition Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Birthe Hellquist Oversygeplejerske Århus Kommunehospital Pernille Lindeberg Kjær Overfysioterapeut Sønderborg-Tønder Sygehus Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital Åse Skytte Udviklingsfysioterapeut Holstebro Sygehus Gruppe 2. Overordnede strategier og anbefalinger for implementering Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Henriette Enevoldsen Overlæge H:S Amager Hospital Lena Ellegaard Fysioterapeut Odense Universitetshospital Maibritt Christensen Projektsygeplejerske Odense Universitetshospital Gruppe 3. Samarbejde med primærsektoren Anette Overgård Iltsygeplejerske Sygehus Viborg Anne Sofie Malmberg Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Annette Jørgensen Fysioterapeut Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Birgit Nielsen Fysioterapeut Sygehus Vendsyssel Birte Lorenzen Fysioterapeut Sygehus Vestsjælland - Kirurgisk Center Cleo Østerild Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Dorrit Sørensen Wind Hjemmesygeplejerske Svinninge Kommune Erik Juul Jensen 1. Reservelæge Århus Kommunehospital Glenn Grode Overlæge Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Lars Tougaard Overlæge, dr. med. Sygehus Fyn Faaborg Lill Moll Nielsen Læge Sygehus Viborg Linda Sigaard Distriktssygeplejerske Århus Kommunehospital Lis Jørgensen Sygeplejerske Århus Kommunehospital Merete Mindrup Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Mogens K. Jakobsen Praksiskonsulent Århus Kommunehospital 3
6 Gruppe 4+5. Kliniske retningslinjer og metoder samt Uddannelse og undervisning Annie Stensgård Souschef Hobro/Terndrup Sygehus Bente Lyng Sygeplejerske Frederikshavn-Skagen Sygehus Birte Kristensen Afd. Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Cecilia Arendal Diætist Sygehus Fyn Faaborg Elly Opstrup Sygeplejerske Holstebro Sygehus Elsbeth Madsen Fysioterapeut Odense Universitetshospital Hanne Bak-Mikkelsen Sygeplejerske Sygehus Vendsyssel Jørgen Vagn Jalving Afdelingsfysioterapeut Amtssygehuset i Gentofte Klaus Phanareth 1. Reservelæge Frederiksberg Hospital Lilian Jensen Oversygeplejerske Aabenraa Sygehus Malene Munkholm Fysioterapeut Sygehus Viborg Marianne Neerup Specialesygeplejerske Storstrømmens Sygehus i Næstved Michael Skov Jensen Overlæge Sygehus Viborg Per Garsdal Overlæge Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Ruth Maarup Sygeplejerske Hobro/Terndrup Sygehus Susanne Hald Ergoterapeut Sygehus Viborg Susanne Haahr Larsen Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Tove Kærsgaard Afd. Sygeplejerske Sygehus Vendsyssel Ulla Bleshøy Afd. Fysioterapeut Sygehus Viborg, Skive Sygehus Åse Skytte Udviklingsfysioterapeut Holstebro Sygehus Gruppe 6. Kvalitetssikringsmodel Eric Kindt Overlæge Sygehus Viborg, Skive sygehus Koordinator for Netværksgruppen Bodil Knokgaard Vicecenterchef Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Faglig ankerperson Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital Redaktionsgruppen Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Bodil Knokgaard Vicecenterchef Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Eric Kindt Overlæge Sygehus Viborg, Skive sygehus Klaus Phanareth 1. Reservelæge Frederiksberg Hospital Lars Tougaard Overlæge, dr. med. Sygehus Fyn Faaborg Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital 4
7 Indhold Forord...7 Indledning...9 Kapitel 1. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)...11 Hvad er KOL? KOL forekomst i befolkningen Sygdomsforløb Økonomiske konsekvenser KOL-patienter i det danske sundhedsvæsen Kapitel 2. Lungerehabilitering...21 Hvad er lungerehabilitering Hvem skal rehabiliteres Minimumskrav til lungerehabilitering Kapitel 3. Lungerehabilitering i praksis...25 Minimumskrav Rygeafvænning Undervisning i KOL og copingstrategier Ernæringsterapi Medicinsk langtids-vedligeholdelsesbehandling Fysisk træning Lungefysioterapi Psykoterapi, psykosocial støtte Kapitel 4. Organisering af lungerehabilitering...33 Tværfaglige teams Behov og omkostninger Relevante kriterier for tilbud om ambulant lungerehabilitering: Organisatoriske overvejelser Individuel organisation Nærambulatorier Diagnose og henvisning Undervisning af primærsektor-medarbejdere Undervisning af familie og andre ressourcepersoner Eksempel på organisering af lungerehabiliteringstilbud Litteratur...38 Resumeer af delrapporter fra netværksgruppen...41 Delrapport 1. Overordnede strategier for implementering af KOL-rehabilitering som driftsopgave Delrapport 2. Lungerehabilitering i samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer Delrapport 3. Kliniske retningslinjer, metoder og undervisningsmaterialer Delrapport 4. Kvalitetssikring Metode & Evidens for indikatorer
8 6
9 Forord Denne publikation er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom ; en tværfaglig arbejdsgruppe under Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark. Formålet med Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark er at styrke og fastholde sygehusenes indsats og ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme til patienter, personale og pårørende. Netværket udgør en platform for formel erfaringsudveksling samt udvikling af retningslinjer og metoder for implementering af forebyggelsesprogrammer på sygehuse. Publikationen er ment som et oplæg til indførelsen af lungerehabilitering som en fast del af behandlingsregimet over for KOL-patienter i Danmark. Publikationen indeholder afgrænsning og definering af lungerehabilitering samt en række overordnede strategier for implementering af lungerehabilitering som driftsopgave. Netværksgruppen har været inddelt i arbejdsgrupper og publikationen er resultatet af arbejdsgruppernes arbejde. Udover den foreliggende publikation har arbejdsgrupperne arbejdet med en række metodetilgange, økonomiske, strukturelle og organisatoriske overvejelser samt med konkrete kliniske emner vedrørende KOL-rehabilitering. Dette har resulteret i en række delrapporter, der forefindes i en webbaseret version på Resumeer af disse rapporter præsenteres i slutningen af publikationen. Det er Netværkets håb, at netværksgruppens arbejde kan danne fundament for indførelse af lungerehabilitering på danske sygehuse. God fornøjelse Forretningsudvalget, oktober
10 8
11 Indledning 3500 danskere dør hvert år af KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Omkring danskere, hvilket svarer til mere end fem procent af alle voksne, lider af sygdommen i varierende sværhedsgrad. KOL hører til i gruppen af de fem mest ressourcekrævende sygdomme i Danmark, og sygdommen står for omkring 20 procent af samtlige akutte indlægger på landets internmedicinske afdelinger; i alt indlæggelser om året og mere end sengedage.(1) Antallet af patienter med KOL vil desværre stige i de kommende årtier. Sygdommen kaldes ofte rygerlunger, fordi 85 til 90 procent af alle sygdomstilfældene hænger direkte sammen med tobaksrygning, og derfor kan man forvente et voksende antal patienter ud fra et stigende antal storrygere gennem de seneste år. KOL er en snigende kronisk sygdom med en langsom progression over årtier, og sygdommen giver tiltagende symptomer i svær grad over en ca. ti år lang periode. KOL-patienter er ressourcekrævende på grund af stort plejebehov og hyppige sygdomsforværringer. Patienterne er desuden ofte ressourcesvage, da sygdommen sætter meget store begrænsninger for livsudfoldelsen. Det er nødvendigt at tænke nyt i forhold til den enkelte patient, familien og samfundet. Gruppen af KOL-patienter er stadigt voksende, patienternes livskvalitet er ofte dårlig, og forbruget af sundhedsydelser er betydeligt og stigende. Der er dokumentation for, at KOL-patienter får bedre livskvalitet og forhøjet funktionsniveau, hvis de lærer at mestre deres egen sygdom og kompensere for en lang række følgetilstande det vil sige, hvis man giver et tilbud om lungerehabilitering. Der er desuden dokumentation for, at gennemført lungerehabilitering mindsker antallet af akutindlæggelser og intensiv behandling. Rehabilitering er en tværfaglig indsats hvor kompetencer fra flere faggrupper koordinerer en samlet indsats for forbedringer i den enkelte patients fysiske, psykiske og sociale tilstand. Der eksisterer i dag hovedsagelig fragmenterede og sporadiske tilbud til KOL-patienter i Danmark. Dette kan skyldes, at det er en ressourcesvag gruppe, der ikke selv har formået at stille krav. Det kan også skyldes, at det danske sundhedsvæsen kun har unge traditioner, når det gælder ikkemedikamentel behandling. Dertil kommer, at man mange steder har været tøvende over for organiseringen af et relevant tilbud, fordi der ikke har eksisteret samlede retningslinjer for lungerehabilitering. Det betyder ikke desto mindre, at et stort antal KOL-patienter lever med et dårligere funktionsniveau og lavere livskvalitet end nødvendigt. Det betyder også, at store dele af medarbejderne inden for sundhedsvæsenet er tøvende og frustrerede, fordi de oplever, at de ikke kan tilbyde en relevant hjælp til den stadigt voksende og meget ressourcetunge gruppe patienter. KOL er også på globalt plan en sygdom i kraftig vækst. Der er derfor tiltag til internationale retningslinjer samt transnationalt samarbejde omkring forebyggelse og behandling. 9
12 Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) er et globalt initiativ med medvirken af bl.a. WHO, der skal sætte fokus på sygdommen.(2) Anbefalingerne i nærværende publikation korresponderer med de af GOLD vedtagne retningslinjer. 10
13 Kapitel 1. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) I dette kapitel gives en indføring i sygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, dens forløb og dens forekomst i befolkningen. Kapitlet afsluttes med en status for KOL-patienters typiske forløb i hhv. primær og sekundær sundhedssektor. Hvad er KOL? Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der medfører hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og ødelagte lungesække, alveoler. Symptomerne er hoste, opspyt og stakåndethed, der langsomt tiltager over årene. KOL har fået sit navn, fordi vejrtrækningen og udåndingen er hæmmet af en øget modstand i luftvejene. Den øgede modstand betyder, at udåndingen tager for lang tid. Den forlængede tid for tømningen af luft fra lungerne begrænser vejrtrækningen. Sygdommen skrider fremad i takt med, at udåndingsmodstanden øges. Desuden falder den luftmængde, der kan bruges til vejrtrækning. Diagnosen KOL kan alene stilles via en undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). KOL er til stede, når det volumen luft, der kan udåndes i det 1. sekund (forceret expiratorisk volumen i 1. sekund, FEV-1), er mindre end 70% end hele det volumen, der kan udåndes (forceret expiratorisk volumen, FVC). Sværhedsgraden af luftvejsobstruktionen defineres som nedsættelsen af FEV-1 i forhold til den forventede normalværdi for personen. (Der er etableret normalværdier for mænd og kvinder korrigeret for alder og højde.) I de sene stadier af sygdommen tilstøder der komplikationer som infektioner, højresidig hjertesvigt, fejlernæring og underernæring, fordi fødeindtagelsen bliver besværet på grund af åndenød, tab af muskelmasse, hormonforstyrrelser samt psykiske lidelser som angst og depression (3) % af tilfældene af KOL skyldes tobaksrygning. Derfor kaldes sygdommen også populært for rygerlunger. De øvrige tilfælde har baggrund i medfødte lungesygdomme eller erhvervsmæssig eksposition (langvarigt arbejde i svinestalde, asfaltarbejde, terrazzoslibning mv.) eller en kombination af begge dele (4). Global Initiative for Obstructive Lung Disease (GOLD), definerer KOL som en sygdomstilstand karakteriseret af begrænsning i lufttømningshastigheden, som ikke er fuldstændig reversibel. Begrænsningen i lufttømningshastigheden er sædvanligvis progredierende og associeret med en abnorm betændelsesreaktion i lungerne over for skadelige partikler og gasarter. Denne definition anvender ikke betegnelserne kronisk bronkitis eller emfysem. Kronisk hoste og opspyt (kronisk bronkitis) går ofte mange år forud for tab af lungefunktionen, men ikke alle personer med kronisk hoste og opspyt udvikler KOL. 11
14 Fig. 1. Normal aldersudvikling i spirometri for en 1.85 cm høj mand. Der sker et normalt aldersbetinget fald i lungefunktionen. 12
15 Spirometri for 50-årig mand med let, moderat og svært tab af lungefunktion som følge af 25 års tobaksrygning. Mennesker har forskellig følsomhed (modstandskraft) over for tobakkens skadevirkning på lungefunktionen. forventede kurveforløb, normal lungefunktion let følsom, let nedsat lungefuktion moderat følsom, moderat nedsat lungefuktion svær følsom, svær nedsat lungefunktion 13
16 Fig. 2. Følsomheden for tab af lungefunktion og FEV-1 er individuel og uforudsigelig. Ved at følge FEV-1 værdien over årene kan det afsløres, om det årlige fald af FEV-1 er forøget. FEV-1 FEV-1 gennemsnitlige forventet værdi let følsomhed for tab af lungefunktion moderat følsom svær følsom 14
17 KOL forekomst i befolkningen KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag, og omkring 3500 danskere dør hvert år af sygdommen Det anslås, at mere end danskere lever med forstadier til eller med KOL i mild grad, oftest uden selv at vide det. Stigningen i antallet af KOL-dødsfald er i de seneste år i særlig grad sket hos kvinder, fordi kvinder senere overtog og indhentede mændenes rygevaner. Det årlige dødstal på baggrund af KOL er i dag det samme hos kvinder og mænd. Ca lider af KOL i så alvorlig grad, at de er betydeligt handicappede i dagligdagen og har en gennemsnitlig anslået levetid på fem år. 50 procent af alle rygere vil før eller senere udvikle KOL. Derfor er gruppen af KOL-patienter i stigning. Denne stigning vil fortsætte, da vi i de kommende årtier vil se de helbredsmæssige konsekvenser af det stigende antal storrygere op gennem de seneste tre-fire årtier. Især må det forventes, at antallet af kvinder med KOL fortsat vil stige. Der er i dag færre rygere blandt unge sammenlignet med antallet for 20 år siden. Dette vil muligvis om en længere årrække afspejles i færre patienter med KOL. Desværre er antallet af storrygere, det vil sige mennesker, der ryger mere end 15 cigaretter daglig, fordoblet gennem de seneste 20 år. I voksenbefolkningen er ca. 20 procent af mændene og 15 procent af kvinderne storrygere. Ca. 15 procent af alle voksne mænd og kvinder er det, man kalder smårygere. Samlet set ryger omkring 35 procent af alle voksne.(1) Det stigende antal storrygere vil i løbet af en årrække resultere i flere yngre KOL-patienter. Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger udgør ca. 20% af alle indlægger på medicinske afdelinger er dødsårsagen for 3500 danskere hvert år Sygdomsforløb Lungerne udvikles normalt til at have en overkapacitet for almindelig dagligdags fysisk aktivitet. Tobaksrøgens ganske langsomme, men konstante nedbrydning af lungerne går derfor ubemærket hen i begyndelsen. KOL er en sygdom med en lang latensfase. Forløbet er progredierende på grund af kronisk betændelse med øget slimdannelse i store og små luftveje (bronkitis) og betændelse i lungevævet med destruktion af lungeblærerne (emfysem). Den helt store hovedpart af tilfældene skyldes tobaksrygning, som hos den følsomme del af rygerne allerede i års alderen begynder at give symptomer. Daglig hoste og opspyt med eller uden åndenød ved anstrengelse er ofte det første symptom på KOL. De fleste patienter opfatter dette som naturlig tobakshoste og dårlig kondition, men ikke som decideret sygdomssymptom. 15
18 Tabet af lungefunktionen sker langsomt og konstant. I løbet af år udvikler sygdommen sig med stadig tiltagende sværhedsgrad. Lungernes følsomhed for tobak varierer fra menneske til menneske, og det er almindeligt, at der skal mere end 15 års rygning til, før symptomerne for alvor manifesterer sig. Mange tager ikke notits af symptomerne og bemærker dem ikke, før en forkølelse medfører en akut forværring, som kan kræve lægehjælp eller decideret indlæggelse. Ved totalt rygestop bevares lungefunktionen, hvor den er, og hosten reduceres eller forsvinder. Ophør af røgbelastningen bevirker, at betændelsen standses, og den abnorme nedbrydning af lungerne ophører (4). Der er ingen absolut eller stor sammenhæng mellem lungesymptomerne (hoste, åndenød, åndenød, pibende vejrtrækning), almensymptomerne (træthed, søvnbesvær, angst, depression, vægttab) og graden af lungefunktionsnedsættelsen. Symptomerne følges ikke ad, og nogle patienter vil være mest generet af hoste og opspyt, andre af åndenød ved fysisk aktivitet, atter andre af luftvejsinfektioner osv. Dette gør det yderligere vanskeligt at stille KOL-diagnosen tidligt i forløbet. Det må anbefales, at rygere uanset symptomer får lungefunktionen undersøgt med mellemrum. Symptomerne vil ofte komme i års alderen, hvor de fleste patienter i det tidlige stadie af KOL begynder at få åndenød og symptomer på bronkitis ved anstrengelse. De kan desuden opleve, at banale infektioner som forkølelse og influenza udvikler sig til lungebetændelse, og at de har svært ved at genvinde deres normale funktionsniveau efter en sygdomsperiode. Patienten vil nu typisk få behov for medicinsk behandling til at bekæmpe infektioner i luftvejene, og bronkieudvidende medicin, når der er anfald med åndenød. Sygdomserkendelse hos patienten i denne periode kan eventuelt motivere patienten til rygestop, og lykkes dette, kan man nedsætte tempoet i sygdommens progression og forbedre patientens prognose væsentligt. Har patienten allerede nu væsentlig fysisk funktionsnedsættelse, er der behov for træning og undervisning i, hvordan man lever med sygdommen og dens symptomer. 16
19 Når KOL er fremskredet i svær grad, vil der være markant træthed, markant åndenød og hyppige infektioner. Patienten vil ofte være indlagt i kortere og længere perioder, og patienten vil efterhånden miste evnen til at klare almindelige daglige fornødenheder som blandt andet personlig hygiejne. En dansk undersøgelse viste en dødelighed for rygerlungepatienter på ca. 20% året efter første indlæggelse. Patienten kan få behov for ilt i hjemmet. Sygehusindlæggelserne vil blive hyppigere, som sygdommen skrider frem, og mange patienter vil på grund af kronisk muskelsvækkelse og udtrætning have behov for respiratorbehandling for at komme over forværringen. Slutstadiet er for rygerlungepatienten præget af lufthunger, som er vanskelig at lindre. 17
20 OBSTRUKTIV LUNGEFUNKTION LET MODERAT SVÆR LUNGESYMPTOMER: Hoste, opspyt Åndenød ved almindelig anstrengelse Lungeinfektioner, Åndenød af kold luft og stærke lugte Kronisk lungeinsufficiens Åndenød i hvile FØLGETILSTAND: Fysisk inaktivitet Dårlig fysisk kondition, tab af muskelmasse, underernæring Højresidig hjerteinsufficiens dårlig appetit katabol tilstand, ALMENSYMPTOMER: Søvnbesvær, irritabilitet, træthed Angst, depression, vægttab isolation Økonomiske konsekvenser KOL indebærer store omkostninger for den enkelte patient og familien på grund af flere sygedage, udgifter til behandling, tab af arbejdsevne og for tidlig død. For samfundet og sundhedsvæsenet er KOL omkostningskrævende. I Sverige blev det for 1991 beregnet, at KOL beslaglagde 1% af de samlede sundhedsudgifter: 137 mio s.kr til medicin, 434 mio s.kr til lægebesøg og 514 mio s.kr til hospitalsbehandling; hvilket vil sige, at de direkte udgifter i alt udgjorde mio skr.(5). Det må antages, at udgifterne til KOL i Danmark er svarende til de svenske. Befolkningstallet i Sverige er næsten dobbelt så stort som i Danmark, men forekomsten af KOL er til gengæld dobbelt så stor i Danmark. Dertil kommer indirekte udgifter, som i den svenske undersøgelse udgjorde yderligere mio s.kr. I en nylig undersøgelse blev de årlige omkostninger for en KOL-patient vurderet i Canada, Frankrig, Italien, Holland, Spanien, England og USA og blev beregnet til ca d.kr per år (6). Udgifterne til hospitalsbehandling i Danmark i 2001 er beregnet til i alt 573 mio. kroner fordelt på 530 mio. kroner for hospitalsindlæggelser, 40 mio. kroner for ambulante kontroller og 3 mio. kroner for skadestuebesøg. KOL-patienter i det danske sundhedsvæsen Patienter med sygdommen KOL vil oftest have deres første lægekontakt i forhold til sygdommen, når den er relativt fremskreden. Dette skal ses i sammenhæng med, at de færreste patienter opfatter sig selv som syge, selv om de har et højt tobaksforbrug, daglig hoste og andre rygerrelaterede symptomer. Det vil typisk være bronkitissymptomer samt gentagne luftvejsinfektioner, der bringer patienten til lægen. Lykkes det i denne fase at motivere patienten til rygestop, kan tempoet i sygdommens progression bremses, og patienten vil nogenlunde kunne bibeholde det funktionsniveau, vedkommende havde, da det lykkedes at holde op med at ryge. 18
21 Lykkes det ikke at motivere for rygestop, eller er sygdommen fremskreden, vil patienten få jævnlige anfald af kraftig åndenød, hoste og opspyt, der i nogle tilfælde vil gøre akut indlæggelse nødvendig. Her vil det være nødvendigt at intensivere den medicinske behandling og behandle med ilt eller respirator. Dertil kommer medicinsk behandling af mere eller mindre kroniske luftvejs- og lungeinfektioner. En KOL-patient i lungehandicapfasen vil typisk være indlagt med jævne mellemrum gennem de sidste leveår. Der vil ofte være behov for hjemmepleje samt for kronisk iltbehandling i hjemmet. 19
22 20
23 Kapitel 2. Lungerehabilitering I dette kapitel gives en kort indføring til begrebet lungerehabilitering. Hvad dækker begrebet over, hvad er behovet, og hvad er den forventede effekt for hhv. patient og samfund. Kapitlet vil overordnet beskæftige sig med en afgrænsning af den forventede målgruppe samt om minimumskrav til lungerehabilitering i praksis. Hvad er lungerehabilitering Målet for KOL-behandling og rehabilitering er at mindske åndenød og øge den fysiske præstationsevne, nedsætte sygeligheden og bedre livskvaliteten. Der stræbes efter at stabilisere lungefunktionen på det bedst mulige niveau og vende den negative spiral, der består af dekonditionering, inaktivitet og høj sygelighed. Lungerehabilitering defineres af American Thoracic Society som et multidisciplinært program for patienter med kroniske respirationsproblemer. Programmet er individuelt planlagt med henblik på at optimere fysisk og social formåen og egenomsorg.(7) Emneområdet er gennemgået i større europæiske oversigtsarbejder (8,9) Lungerehabilitering er altså en række tiltag, der skal tilrettelægges individuelt for den enkelte KOLpatient, og som både skal forbedre patientens fysiske tilstand og patientens evne til at mestre eget liv (10). Et rehabiliteringsprogram vil foregå over to tre måneder, hvor patienten kommer til klinikken 2 3 gange om ugen for superviseret træning, undervisning og individuelle tiltag. Før og efter gennemførelsen vurderes patientens tilstand og fysiske kondition for dermed at kvalitetssikre indsatsen. Det er vigtigt, at patienten fortsætter den fysiske træning og holder sig i gang med et aktivt liv. Rehabilitering er derfor en behandling, som vedvarer i en forebyggende personlig indsats. Målet er, at den enkelte patient skal opnå en så høj grad af funktion og livskvalitet som muligt set i forhold til patientens tilstand. En KOL-patient med svær sygdom lider af betydelige begrænsninger i sin hverdag på grund af den svære åndenød, som både kan opstå ved aktivitet og i de sene faser også i hvile. Da effekten af den medicinske behandling er begrænset, vil en stor del af patienterne leve med nedsat funktionsniveau, inaktivitet, frustration samt social isolation. Der vil desuden være angst og gentagne indlæggelser på grund af åndenøden (10,11,12). Der er imidlertid erfaring for, at de enkelte delelementer i lungerehabilitering har positiv indvirkning på sygdommen. Rygeafvænning er den største enkeltfaktor, og rygestop har dokumenterbart den bedste effekt på sygdommens symptomer. Tiltag som fysisk træning af muskelstyrke og muskeludholdenhed bedrer den fysiske kondition. Dermed øges den fysiske formåen, og åndenøden mindskes. Kostvejledning er af afgørende betydning for alle. For den gruppe patienter, som har tab af muskelmasse, eller som har et utilsigtet vægttab, er kostvejledning og diættilskud af særlig betydning. Der har desuden vist sig positiv effekt ved tiltag som muskeltræning, motion, hjælp til fornuftig håndtering af hverdagen, medicinsk behandling, patientundervisning med emner som sygdomsindsigt, undervisning i brug af medicin, diætvejledning, kontrol af vejrtrækning og bearbejdning af 21
24 angsten for åndenød og kvælning samt undervisning i, hvad man skal gøre, når symptomerne forværres. Der er ikke dokumenteret længere levetid for KOL-patienter på baggrund af lungerehabilitering. Der er heller ikke dokumenteret mærkbart bedre lungefunktion. Flere studier vist, at lungerehabilitering har markant effekt, hvad angår livskvalitet, funktionsniveau i patientens hverdag, oplevelsen af åndenød og patientens evne til at mestre sygdommen. (13,14) Lungerehabilitering har desuden vist sig at kunne nedsætte antallet af lægekonsultationer og akutindlæggelser, hvilket fører til et mindre ressourceforbrug i sundhedssektoren inklusive sygehussektoren. (15, 16) Der foreligger enkelte undersøgelser over kost/effektivitet i forbindelse med undervisning af KOLpatienter. De viser, at der efter undervisning sker et gennemsnitligt fald i patienternes forbrug af sundhedsydelser på kr. per patient per år. Dette skyldes hovedsageligt et fald i antal indlæggelser og intensiv behandling. (17,18) Effekt af lungerehabilitering Patienten: Bedre fysisk kondition, større psykisk stabilitet, mindre isolation, forbedret sygdomsrelateret livskvalitet, flere personlige ressourcer. Sundhedsvæsenet: Bedre kvalitet med hensyn til diagnose og behandling, færre akutte indlæggelser, mindsket sygelighed. Mindre frustration hos involveret personale qua muligheden for at kunne tilbyde adækvat hjælp. Samfundet: Bedre sundhedstilstand, tillid og tryghed for patienter og pårørende. Hvem skal rehabiliteres Alle patienter med forstadier til KOL bør tilbydes støtte til rygeafvænning, da tobaksrygning er den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder udviklingen af KOL. (2,4) Rygeophør vil for det helt store flertal standse sygdommens progression, hvis ophøret sker, inden patienten har andre symptomer end daglig hoste. Dette område belyses i en række andre publikationer. Egentlig lungerehabilitering vil i praksis være relevant, når diagnosen KOL er stillet, og når sygdommen har kliniske symptomer, der i væsentlig grad forringer patientens funktionsniveau og livskvalitet eller hvis sygdommen har ført til sygehusindlæggelse. Det er ikke muligt at lave en mere specifik afgrænsning af målgruppen, da klassifikation af KOLsværhedsgrad alene baseres på FEV-1, og da der ingen klinisk relevant sammenhæng er mellem lungefunktion, fysisk kondition, symptomer inklusive åndenød, livskvalitet, hyppigheden af akutte forværringer etc. En relevant afgræsning kan være at tilbyde rehabilitering til KOL-patienter med 22
25 tydelig nedsat livskvalitet, nedsat fysisk præstationsevne og nedsat evne til at klare daglige gøremål i hjemmet og på arbejdspladsen samt til personer med psykosociale problemer og stort forbrug af sundhedsydelser. (19,20) Inden der iværksættes et rehabiliteringsprogram for en KOL-patient, skal der foretages en kortlægning af symptomer og af fysisk og psykisk funktionsstatus. Tilstedeværelsen af komplicerende sygdomme skal kortlægges. Det skal beskrives, hvordan KOL udvikler sig hos patienten, og hvordan sygdommen påvirker sociale funktioner, lige som behovet for hjælp i dagligdagen skal beskrives. Formålet bør være at finde frem til, hvilke konsekvenser sygdommen har for den individuelle patient for derved at vurdere behovet for hjælpemidler samt for hjælp i særlige situationer. Det bør desuden afklares, hvor stor viden patienten har om sin sygdom, og i hvor høj grad patienten er præget af angst og depression. En praktisk afgræsning af målgruppen kan være at patienten lider af store fysiske begrænsninger på grund af sin sygdom at patienten kan forventes at få mærkbar effekt af et lungerehabiliteringsprogram Dele af et rehabiliteringsprogram eller et fuldt rehabiliteringsprogram vil være til gavn for praktisk taget alle, som søger læge for KOL. Minimumskrav til lungerehabilitering Lungerehabilitering bør tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov. Derfor kan man forestille sig et individuelt lungerehabiliteringsprogram, der udelader enkeltelementer fra den samlede vifte af tilbud, hvis dette vurderes gavnligt for patienten. Eksempelvis vil det være irrelevant at gennemføre et rygeafvænningsforløb, hvis patienten allerede selv har gennemført rygestop, eller at give kostvejledning til en normalvægtig med normal muskelmasse. Viften af tilbud skal dog være til rådighed, for at man kan definere et behandlingstilbud som egentlig lungerehabilitering (21,22). Lungerehabilitering omfatter: Rygeafvænning Ernæringsterapi Medicinsk behandling Undervisning i KOL og copingstrategier Fysisk træning Psykoterapi, psykosocial støtte Er en patient f.eks. på grund af anden sygdom forhindret i at modtage dele af lungerehabiliteringsprogrammet, kan man modsat ikke tale om lungerehabilitering. En række patienter med diagnosen KOL vil ikke kunne tilbydes lungerehabilitering på grund af f.eks. hjertekarsygdom eller lidelser i bevægeapparatet. Der kan også være tale om manglende motivation eller eksempelvis demens, der vil forhindre deltagelse. 23
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereKOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse
KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,
Læs mereDisposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:
Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1
KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereKOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE
KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereFormål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...
IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder
Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereKOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl
KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært
Læs mereKOL FAKTA OG FOREBYGGELSE
KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse
Læs mereSundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger
Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske
Læs mereTidlig opsporing af KOL
Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereKOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED
KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereBedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereSundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune
Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mere