Netværksgruppen KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværksgruppen KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom"

Transkript

1 Slutprodukter fra Netværksgruppen KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom I. Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Fakta, definitioner og anbefalinger II. Delrapporter 1-4 Høringsudgave Ordinært repræsentantskabsmøde 27. oktober 2003 Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark

2

3 Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Fakta, definitioner og anbefalinger Høringsudgave Ordinært repræsentantskabsmøde 27. oktober 2003 Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark

4 Rehabilitering af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Fakta, definitioner og anbefalinger er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Udgivet af Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Telefon Oktober

5 Netværksgruppens deltagere Publikationen er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, der har været opdelt i følgende grupper: Gruppe 1. Afgrænsning og definition Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Birthe Hellquist Oversygeplejerske Århus Kommunehospital Pernille Lindeberg Kjær Overfysioterapeut Sønderborg-Tønder Sygehus Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital Åse Skytte Udviklingsfysioterapeut Holstebro Sygehus Gruppe 2. Overordnede strategier og anbefalinger for implementering Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Henriette Enevoldsen Overlæge H:S Amager Hospital Lena Ellegaard Fysioterapeut Odense Universitetshospital Maibritt Christensen Projektsygeplejerske Odense Universitetshospital Gruppe 3. Samarbejde med primærsektoren Anette Overgård Iltsygeplejerske Sygehus Viborg Anne Sofie Malmberg Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Annette Jørgensen Fysioterapeut Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Birgit Nielsen Fysioterapeut Sygehus Vendsyssel Birte Lorenzen Fysioterapeut Sygehus Vestsjælland - Kirurgisk Center Cleo Østerild Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Dorrit Sørensen Wind Hjemmesygeplejerske Svinninge Kommune Erik Juul Jensen 1. Reservelæge Århus Kommunehospital Glenn Grode Overlæge Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Lars Tougaard Overlæge, dr. med. Sygehus Fyn Faaborg Lill Moll Nielsen Læge Sygehus Viborg Linda Sigaard Distriktssygeplejerske Århus Kommunehospital Lis Jørgensen Sygeplejerske Århus Kommunehospital Merete Mindrup Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Mogens K. Jakobsen Praksiskonsulent Århus Kommunehospital 3

6 Gruppe 4+5. Kliniske retningslinjer og metoder samt Uddannelse og undervisning Annie Stensgård Souschef Hobro/Terndrup Sygehus Bente Lyng Sygeplejerske Frederikshavn-Skagen Sygehus Birte Kristensen Afd. Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Cecilia Arendal Diætist Sygehus Fyn Faaborg Elly Opstrup Sygeplejerske Holstebro Sygehus Elsbeth Madsen Fysioterapeut Odense Universitetshospital Hanne Bak-Mikkelsen Sygeplejerske Sygehus Vendsyssel Jørgen Vagn Jalving Afdelingsfysioterapeut Amtssygehuset i Gentofte Klaus Phanareth 1. Reservelæge Frederiksberg Hospital Lilian Jensen Oversygeplejerske Aabenraa Sygehus Malene Munkholm Fysioterapeut Sygehus Viborg Marianne Neerup Specialesygeplejerske Storstrømmens Sygehus i Næstved Michael Skov Jensen Overlæge Sygehus Viborg Per Garsdal Overlæge Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Ruth Maarup Sygeplejerske Hobro/Terndrup Sygehus Susanne Hald Ergoterapeut Sygehus Viborg Susanne Haahr Larsen Sygeplejerske Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Tove Kærsgaard Afd. Sygeplejerske Sygehus Vendsyssel Ulla Bleshøy Afd. Fysioterapeut Sygehus Viborg, Skive Sygehus Åse Skytte Udviklingsfysioterapeut Holstebro Sygehus Gruppe 6. Kvalitetssikringsmodel Eric Kindt Overlæge Sygehus Viborg, Skive sygehus Koordinator for Netværksgruppen Bodil Knokgaard Vicecenterchef Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Faglig ankerperson Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital Redaktionsgruppen Anne Dichmann Sorknæs Projektsygeplejerske Sygehus Fyn Faaborg Bodil Knokgaard Vicecenterchef Sygehus Vestsjælland - Medicinsk Center Eric Kindt Overlæge Sygehus Viborg, Skive sygehus Klaus Phanareth 1. Reservelæge Frederiksberg Hospital Lars Tougaard Overlæge, dr. med. Sygehus Fyn Faaborg Ronald Dahl Overlæge, professor Århus Kommunehospital 4

7 Indhold Forord...7 Indledning...9 Kapitel 1. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)...11 Hvad er KOL? KOL forekomst i befolkningen Sygdomsforløb Økonomiske konsekvenser KOL-patienter i det danske sundhedsvæsen Kapitel 2. Lungerehabilitering...21 Hvad er lungerehabilitering Hvem skal rehabiliteres Minimumskrav til lungerehabilitering Kapitel 3. Lungerehabilitering i praksis...25 Minimumskrav Rygeafvænning Undervisning i KOL og copingstrategier Ernæringsterapi Medicinsk langtids-vedligeholdelsesbehandling Fysisk træning Lungefysioterapi Psykoterapi, psykosocial støtte Kapitel 4. Organisering af lungerehabilitering...33 Tværfaglige teams Behov og omkostninger Relevante kriterier for tilbud om ambulant lungerehabilitering: Organisatoriske overvejelser Individuel organisation Nærambulatorier Diagnose og henvisning Undervisning af primærsektor-medarbejdere Undervisning af familie og andre ressourcepersoner Eksempel på organisering af lungerehabiliteringstilbud Litteratur...38 Resumeer af delrapporter fra netværksgruppen...41 Delrapport 1. Overordnede strategier for implementering af KOL-rehabilitering som driftsopgave Delrapport 2. Lungerehabilitering i samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer Delrapport 3. Kliniske retningslinjer, metoder og undervisningsmaterialer Delrapport 4. Kvalitetssikring Metode & Evidens for indikatorer

8 6

9 Forord Denne publikation er udarbejdet af netværksgruppen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom ; en tværfaglig arbejdsgruppe under Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark. Formålet med Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark er at styrke og fastholde sygehusenes indsats og ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme til patienter, personale og pårørende. Netværket udgør en platform for formel erfaringsudveksling samt udvikling af retningslinjer og metoder for implementering af forebyggelsesprogrammer på sygehuse. Publikationen er ment som et oplæg til indførelsen af lungerehabilitering som en fast del af behandlingsregimet over for KOL-patienter i Danmark. Publikationen indeholder afgrænsning og definering af lungerehabilitering samt en række overordnede strategier for implementering af lungerehabilitering som driftsopgave. Netværksgruppen har været inddelt i arbejdsgrupper og publikationen er resultatet af arbejdsgruppernes arbejde. Udover den foreliggende publikation har arbejdsgrupperne arbejdet med en række metodetilgange, økonomiske, strukturelle og organisatoriske overvejelser samt med konkrete kliniske emner vedrørende KOL-rehabilitering. Dette har resulteret i en række delrapporter, der forefindes i en webbaseret version på Resumeer af disse rapporter præsenteres i slutningen af publikationen. Det er Netværkets håb, at netværksgruppens arbejde kan danne fundament for indførelse af lungerehabilitering på danske sygehuse. God fornøjelse Forretningsudvalget, oktober

10 8

11 Indledning 3500 danskere dør hvert år af KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Omkring danskere, hvilket svarer til mere end fem procent af alle voksne, lider af sygdommen i varierende sværhedsgrad. KOL hører til i gruppen af de fem mest ressourcekrævende sygdomme i Danmark, og sygdommen står for omkring 20 procent af samtlige akutte indlægger på landets internmedicinske afdelinger; i alt indlæggelser om året og mere end sengedage.(1) Antallet af patienter med KOL vil desværre stige i de kommende årtier. Sygdommen kaldes ofte rygerlunger, fordi 85 til 90 procent af alle sygdomstilfældene hænger direkte sammen med tobaksrygning, og derfor kan man forvente et voksende antal patienter ud fra et stigende antal storrygere gennem de seneste år. KOL er en snigende kronisk sygdom med en langsom progression over årtier, og sygdommen giver tiltagende symptomer i svær grad over en ca. ti år lang periode. KOL-patienter er ressourcekrævende på grund af stort plejebehov og hyppige sygdomsforværringer. Patienterne er desuden ofte ressourcesvage, da sygdommen sætter meget store begrænsninger for livsudfoldelsen. Det er nødvendigt at tænke nyt i forhold til den enkelte patient, familien og samfundet. Gruppen af KOL-patienter er stadigt voksende, patienternes livskvalitet er ofte dårlig, og forbruget af sundhedsydelser er betydeligt og stigende. Der er dokumentation for, at KOL-patienter får bedre livskvalitet og forhøjet funktionsniveau, hvis de lærer at mestre deres egen sygdom og kompensere for en lang række følgetilstande det vil sige, hvis man giver et tilbud om lungerehabilitering. Der er desuden dokumentation for, at gennemført lungerehabilitering mindsker antallet af akutindlæggelser og intensiv behandling. Rehabilitering er en tværfaglig indsats hvor kompetencer fra flere faggrupper koordinerer en samlet indsats for forbedringer i den enkelte patients fysiske, psykiske og sociale tilstand. Der eksisterer i dag hovedsagelig fragmenterede og sporadiske tilbud til KOL-patienter i Danmark. Dette kan skyldes, at det er en ressourcesvag gruppe, der ikke selv har formået at stille krav. Det kan også skyldes, at det danske sundhedsvæsen kun har unge traditioner, når det gælder ikkemedikamentel behandling. Dertil kommer, at man mange steder har været tøvende over for organiseringen af et relevant tilbud, fordi der ikke har eksisteret samlede retningslinjer for lungerehabilitering. Det betyder ikke desto mindre, at et stort antal KOL-patienter lever med et dårligere funktionsniveau og lavere livskvalitet end nødvendigt. Det betyder også, at store dele af medarbejderne inden for sundhedsvæsenet er tøvende og frustrerede, fordi de oplever, at de ikke kan tilbyde en relevant hjælp til den stadigt voksende og meget ressourcetunge gruppe patienter. KOL er også på globalt plan en sygdom i kraftig vækst. Der er derfor tiltag til internationale retningslinjer samt transnationalt samarbejde omkring forebyggelse og behandling. 9

12 Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) er et globalt initiativ med medvirken af bl.a. WHO, der skal sætte fokus på sygdommen.(2) Anbefalingerne i nærværende publikation korresponderer med de af GOLD vedtagne retningslinjer. 10

13 Kapitel 1. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) I dette kapitel gives en indføring i sygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, dens forløb og dens forekomst i befolkningen. Kapitlet afsluttes med en status for KOL-patienters typiske forløb i hhv. primær og sekundær sundhedssektor. Hvad er KOL? Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der medfører hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og ødelagte lungesække, alveoler. Symptomerne er hoste, opspyt og stakåndethed, der langsomt tiltager over årene. KOL har fået sit navn, fordi vejrtrækningen og udåndingen er hæmmet af en øget modstand i luftvejene. Den øgede modstand betyder, at udåndingen tager for lang tid. Den forlængede tid for tømningen af luft fra lungerne begrænser vejrtrækningen. Sygdommen skrider fremad i takt med, at udåndingsmodstanden øges. Desuden falder den luftmængde, der kan bruges til vejrtrækning. Diagnosen KOL kan alene stilles via en undersøgelse af lungefunktionen (spirometri). KOL er til stede, når det volumen luft, der kan udåndes i det 1. sekund (forceret expiratorisk volumen i 1. sekund, FEV-1), er mindre end 70% end hele det volumen, der kan udåndes (forceret expiratorisk volumen, FVC). Sværhedsgraden af luftvejsobstruktionen defineres som nedsættelsen af FEV-1 i forhold til den forventede normalværdi for personen. (Der er etableret normalværdier for mænd og kvinder korrigeret for alder og højde.) I de sene stadier af sygdommen tilstøder der komplikationer som infektioner, højresidig hjertesvigt, fejlernæring og underernæring, fordi fødeindtagelsen bliver besværet på grund af åndenød, tab af muskelmasse, hormonforstyrrelser samt psykiske lidelser som angst og depression (3) % af tilfældene af KOL skyldes tobaksrygning. Derfor kaldes sygdommen også populært for rygerlunger. De øvrige tilfælde har baggrund i medfødte lungesygdomme eller erhvervsmæssig eksposition (langvarigt arbejde i svinestalde, asfaltarbejde, terrazzoslibning mv.) eller en kombination af begge dele (4). Global Initiative for Obstructive Lung Disease (GOLD), definerer KOL som en sygdomstilstand karakteriseret af begrænsning i lufttømningshastigheden, som ikke er fuldstændig reversibel. Begrænsningen i lufttømningshastigheden er sædvanligvis progredierende og associeret med en abnorm betændelsesreaktion i lungerne over for skadelige partikler og gasarter. Denne definition anvender ikke betegnelserne kronisk bronkitis eller emfysem. Kronisk hoste og opspyt (kronisk bronkitis) går ofte mange år forud for tab af lungefunktionen, men ikke alle personer med kronisk hoste og opspyt udvikler KOL. 11

14 Fig. 1. Normal aldersudvikling i spirometri for en 1.85 cm høj mand. Der sker et normalt aldersbetinget fald i lungefunktionen. 12

15 Spirometri for 50-årig mand med let, moderat og svært tab af lungefunktion som følge af 25 års tobaksrygning. Mennesker har forskellig følsomhed (modstandskraft) over for tobakkens skadevirkning på lungefunktionen. forventede kurveforløb, normal lungefunktion let følsom, let nedsat lungefuktion moderat følsom, moderat nedsat lungefuktion svær følsom, svær nedsat lungefunktion 13

16 Fig. 2. Følsomheden for tab af lungefunktion og FEV-1 er individuel og uforudsigelig. Ved at følge FEV-1 værdien over årene kan det afsløres, om det årlige fald af FEV-1 er forøget. FEV-1 FEV-1 gennemsnitlige forventet værdi let følsomhed for tab af lungefunktion moderat følsom svær følsom 14

17 KOL forekomst i befolkningen KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag, og omkring 3500 danskere dør hvert år af sygdommen Det anslås, at mere end danskere lever med forstadier til eller med KOL i mild grad, oftest uden selv at vide det. Stigningen i antallet af KOL-dødsfald er i de seneste år i særlig grad sket hos kvinder, fordi kvinder senere overtog og indhentede mændenes rygevaner. Det årlige dødstal på baggrund af KOL er i dag det samme hos kvinder og mænd. Ca lider af KOL i så alvorlig grad, at de er betydeligt handicappede i dagligdagen og har en gennemsnitlig anslået levetid på fem år. 50 procent af alle rygere vil før eller senere udvikle KOL. Derfor er gruppen af KOL-patienter i stigning. Denne stigning vil fortsætte, da vi i de kommende årtier vil se de helbredsmæssige konsekvenser af det stigende antal storrygere op gennem de seneste tre-fire årtier. Især må det forventes, at antallet af kvinder med KOL fortsat vil stige. Der er i dag færre rygere blandt unge sammenlignet med antallet for 20 år siden. Dette vil muligvis om en længere årrække afspejles i færre patienter med KOL. Desværre er antallet af storrygere, det vil sige mennesker, der ryger mere end 15 cigaretter daglig, fordoblet gennem de seneste 20 år. I voksenbefolkningen er ca. 20 procent af mændene og 15 procent af kvinderne storrygere. Ca. 15 procent af alle voksne mænd og kvinder er det, man kalder smårygere. Samlet set ryger omkring 35 procent af alle voksne.(1) Det stigende antal storrygere vil i løbet af en årrække resultere i flere yngre KOL-patienter. Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger udgør ca. 20% af alle indlægger på medicinske afdelinger er dødsårsagen for 3500 danskere hvert år Sygdomsforløb Lungerne udvikles normalt til at have en overkapacitet for almindelig dagligdags fysisk aktivitet. Tobaksrøgens ganske langsomme, men konstante nedbrydning af lungerne går derfor ubemærket hen i begyndelsen. KOL er en sygdom med en lang latensfase. Forløbet er progredierende på grund af kronisk betændelse med øget slimdannelse i store og små luftveje (bronkitis) og betændelse i lungevævet med destruktion af lungeblærerne (emfysem). Den helt store hovedpart af tilfældene skyldes tobaksrygning, som hos den følsomme del af rygerne allerede i års alderen begynder at give symptomer. Daglig hoste og opspyt med eller uden åndenød ved anstrengelse er ofte det første symptom på KOL. De fleste patienter opfatter dette som naturlig tobakshoste og dårlig kondition, men ikke som decideret sygdomssymptom. 15

18 Tabet af lungefunktionen sker langsomt og konstant. I løbet af år udvikler sygdommen sig med stadig tiltagende sværhedsgrad. Lungernes følsomhed for tobak varierer fra menneske til menneske, og det er almindeligt, at der skal mere end 15 års rygning til, før symptomerne for alvor manifesterer sig. Mange tager ikke notits af symptomerne og bemærker dem ikke, før en forkølelse medfører en akut forværring, som kan kræve lægehjælp eller decideret indlæggelse. Ved totalt rygestop bevares lungefunktionen, hvor den er, og hosten reduceres eller forsvinder. Ophør af røgbelastningen bevirker, at betændelsen standses, og den abnorme nedbrydning af lungerne ophører (4). Der er ingen absolut eller stor sammenhæng mellem lungesymptomerne (hoste, åndenød, åndenød, pibende vejrtrækning), almensymptomerne (træthed, søvnbesvær, angst, depression, vægttab) og graden af lungefunktionsnedsættelsen. Symptomerne følges ikke ad, og nogle patienter vil være mest generet af hoste og opspyt, andre af åndenød ved fysisk aktivitet, atter andre af luftvejsinfektioner osv. Dette gør det yderligere vanskeligt at stille KOL-diagnosen tidligt i forløbet. Det må anbefales, at rygere uanset symptomer får lungefunktionen undersøgt med mellemrum. Symptomerne vil ofte komme i års alderen, hvor de fleste patienter i det tidlige stadie af KOL begynder at få åndenød og symptomer på bronkitis ved anstrengelse. De kan desuden opleve, at banale infektioner som forkølelse og influenza udvikler sig til lungebetændelse, og at de har svært ved at genvinde deres normale funktionsniveau efter en sygdomsperiode. Patienten vil nu typisk få behov for medicinsk behandling til at bekæmpe infektioner i luftvejene, og bronkieudvidende medicin, når der er anfald med åndenød. Sygdomserkendelse hos patienten i denne periode kan eventuelt motivere patienten til rygestop, og lykkes dette, kan man nedsætte tempoet i sygdommens progression og forbedre patientens prognose væsentligt. Har patienten allerede nu væsentlig fysisk funktionsnedsættelse, er der behov for træning og undervisning i, hvordan man lever med sygdommen og dens symptomer. 16

19 Når KOL er fremskredet i svær grad, vil der være markant træthed, markant åndenød og hyppige infektioner. Patienten vil ofte være indlagt i kortere og længere perioder, og patienten vil efterhånden miste evnen til at klare almindelige daglige fornødenheder som blandt andet personlig hygiejne. En dansk undersøgelse viste en dødelighed for rygerlungepatienter på ca. 20% året efter første indlæggelse. Patienten kan få behov for ilt i hjemmet. Sygehusindlæggelserne vil blive hyppigere, som sygdommen skrider frem, og mange patienter vil på grund af kronisk muskelsvækkelse og udtrætning have behov for respiratorbehandling for at komme over forværringen. Slutstadiet er for rygerlungepatienten præget af lufthunger, som er vanskelig at lindre. 17

20 OBSTRUKTIV LUNGEFUNKTION LET MODERAT SVÆR LUNGESYMPTOMER: Hoste, opspyt Åndenød ved almindelig anstrengelse Lungeinfektioner, Åndenød af kold luft og stærke lugte Kronisk lungeinsufficiens Åndenød i hvile FØLGETILSTAND: Fysisk inaktivitet Dårlig fysisk kondition, tab af muskelmasse, underernæring Højresidig hjerteinsufficiens dårlig appetit katabol tilstand, ALMENSYMPTOMER: Søvnbesvær, irritabilitet, træthed Angst, depression, vægttab isolation Økonomiske konsekvenser KOL indebærer store omkostninger for den enkelte patient og familien på grund af flere sygedage, udgifter til behandling, tab af arbejdsevne og for tidlig død. For samfundet og sundhedsvæsenet er KOL omkostningskrævende. I Sverige blev det for 1991 beregnet, at KOL beslaglagde 1% af de samlede sundhedsudgifter: 137 mio s.kr til medicin, 434 mio s.kr til lægebesøg og 514 mio s.kr til hospitalsbehandling; hvilket vil sige, at de direkte udgifter i alt udgjorde mio skr.(5). Det må antages, at udgifterne til KOL i Danmark er svarende til de svenske. Befolkningstallet i Sverige er næsten dobbelt så stort som i Danmark, men forekomsten af KOL er til gengæld dobbelt så stor i Danmark. Dertil kommer indirekte udgifter, som i den svenske undersøgelse udgjorde yderligere mio s.kr. I en nylig undersøgelse blev de årlige omkostninger for en KOL-patient vurderet i Canada, Frankrig, Italien, Holland, Spanien, England og USA og blev beregnet til ca d.kr per år (6). Udgifterne til hospitalsbehandling i Danmark i 2001 er beregnet til i alt 573 mio. kroner fordelt på 530 mio. kroner for hospitalsindlæggelser, 40 mio. kroner for ambulante kontroller og 3 mio. kroner for skadestuebesøg. KOL-patienter i det danske sundhedsvæsen Patienter med sygdommen KOL vil oftest have deres første lægekontakt i forhold til sygdommen, når den er relativt fremskreden. Dette skal ses i sammenhæng med, at de færreste patienter opfatter sig selv som syge, selv om de har et højt tobaksforbrug, daglig hoste og andre rygerrelaterede symptomer. Det vil typisk være bronkitissymptomer samt gentagne luftvejsinfektioner, der bringer patienten til lægen. Lykkes det i denne fase at motivere patienten til rygestop, kan tempoet i sygdommens progression bremses, og patienten vil nogenlunde kunne bibeholde det funktionsniveau, vedkommende havde, da det lykkedes at holde op med at ryge. 18

21 Lykkes det ikke at motivere for rygestop, eller er sygdommen fremskreden, vil patienten få jævnlige anfald af kraftig åndenød, hoste og opspyt, der i nogle tilfælde vil gøre akut indlæggelse nødvendig. Her vil det være nødvendigt at intensivere den medicinske behandling og behandle med ilt eller respirator. Dertil kommer medicinsk behandling af mere eller mindre kroniske luftvejs- og lungeinfektioner. En KOL-patient i lungehandicapfasen vil typisk være indlagt med jævne mellemrum gennem de sidste leveår. Der vil ofte være behov for hjemmepleje samt for kronisk iltbehandling i hjemmet. 19

22 20

23 Kapitel 2. Lungerehabilitering I dette kapitel gives en kort indføring til begrebet lungerehabilitering. Hvad dækker begrebet over, hvad er behovet, og hvad er den forventede effekt for hhv. patient og samfund. Kapitlet vil overordnet beskæftige sig med en afgrænsning af den forventede målgruppe samt om minimumskrav til lungerehabilitering i praksis. Hvad er lungerehabilitering Målet for KOL-behandling og rehabilitering er at mindske åndenød og øge den fysiske præstationsevne, nedsætte sygeligheden og bedre livskvaliteten. Der stræbes efter at stabilisere lungefunktionen på det bedst mulige niveau og vende den negative spiral, der består af dekonditionering, inaktivitet og høj sygelighed. Lungerehabilitering defineres af American Thoracic Society som et multidisciplinært program for patienter med kroniske respirationsproblemer. Programmet er individuelt planlagt med henblik på at optimere fysisk og social formåen og egenomsorg.(7) Emneområdet er gennemgået i større europæiske oversigtsarbejder (8,9) Lungerehabilitering er altså en række tiltag, der skal tilrettelægges individuelt for den enkelte KOLpatient, og som både skal forbedre patientens fysiske tilstand og patientens evne til at mestre eget liv (10). Et rehabiliteringsprogram vil foregå over to tre måneder, hvor patienten kommer til klinikken 2 3 gange om ugen for superviseret træning, undervisning og individuelle tiltag. Før og efter gennemførelsen vurderes patientens tilstand og fysiske kondition for dermed at kvalitetssikre indsatsen. Det er vigtigt, at patienten fortsætter den fysiske træning og holder sig i gang med et aktivt liv. Rehabilitering er derfor en behandling, som vedvarer i en forebyggende personlig indsats. Målet er, at den enkelte patient skal opnå en så høj grad af funktion og livskvalitet som muligt set i forhold til patientens tilstand. En KOL-patient med svær sygdom lider af betydelige begrænsninger i sin hverdag på grund af den svære åndenød, som både kan opstå ved aktivitet og i de sene faser også i hvile. Da effekten af den medicinske behandling er begrænset, vil en stor del af patienterne leve med nedsat funktionsniveau, inaktivitet, frustration samt social isolation. Der vil desuden være angst og gentagne indlæggelser på grund af åndenøden (10,11,12). Der er imidlertid erfaring for, at de enkelte delelementer i lungerehabilitering har positiv indvirkning på sygdommen. Rygeafvænning er den største enkeltfaktor, og rygestop har dokumenterbart den bedste effekt på sygdommens symptomer. Tiltag som fysisk træning af muskelstyrke og muskeludholdenhed bedrer den fysiske kondition. Dermed øges den fysiske formåen, og åndenøden mindskes. Kostvejledning er af afgørende betydning for alle. For den gruppe patienter, som har tab af muskelmasse, eller som har et utilsigtet vægttab, er kostvejledning og diættilskud af særlig betydning. Der har desuden vist sig positiv effekt ved tiltag som muskeltræning, motion, hjælp til fornuftig håndtering af hverdagen, medicinsk behandling, patientundervisning med emner som sygdomsindsigt, undervisning i brug af medicin, diætvejledning, kontrol af vejrtrækning og bearbejdning af 21

24 angsten for åndenød og kvælning samt undervisning i, hvad man skal gøre, når symptomerne forværres. Der er ikke dokumenteret længere levetid for KOL-patienter på baggrund af lungerehabilitering. Der er heller ikke dokumenteret mærkbart bedre lungefunktion. Flere studier vist, at lungerehabilitering har markant effekt, hvad angår livskvalitet, funktionsniveau i patientens hverdag, oplevelsen af åndenød og patientens evne til at mestre sygdommen. (13,14) Lungerehabilitering har desuden vist sig at kunne nedsætte antallet af lægekonsultationer og akutindlæggelser, hvilket fører til et mindre ressourceforbrug i sundhedssektoren inklusive sygehussektoren. (15, 16) Der foreligger enkelte undersøgelser over kost/effektivitet i forbindelse med undervisning af KOLpatienter. De viser, at der efter undervisning sker et gennemsnitligt fald i patienternes forbrug af sundhedsydelser på kr. per patient per år. Dette skyldes hovedsageligt et fald i antal indlæggelser og intensiv behandling. (17,18) Effekt af lungerehabilitering Patienten: Bedre fysisk kondition, større psykisk stabilitet, mindre isolation, forbedret sygdomsrelateret livskvalitet, flere personlige ressourcer. Sundhedsvæsenet: Bedre kvalitet med hensyn til diagnose og behandling, færre akutte indlæggelser, mindsket sygelighed. Mindre frustration hos involveret personale qua muligheden for at kunne tilbyde adækvat hjælp. Samfundet: Bedre sundhedstilstand, tillid og tryghed for patienter og pårørende. Hvem skal rehabiliteres Alle patienter med forstadier til KOL bør tilbydes støtte til rygeafvænning, da tobaksrygning er den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder udviklingen af KOL. (2,4) Rygeophør vil for det helt store flertal standse sygdommens progression, hvis ophøret sker, inden patienten har andre symptomer end daglig hoste. Dette område belyses i en række andre publikationer. Egentlig lungerehabilitering vil i praksis være relevant, når diagnosen KOL er stillet, og når sygdommen har kliniske symptomer, der i væsentlig grad forringer patientens funktionsniveau og livskvalitet eller hvis sygdommen har ført til sygehusindlæggelse. Det er ikke muligt at lave en mere specifik afgrænsning af målgruppen, da klassifikation af KOLsværhedsgrad alene baseres på FEV-1, og da der ingen klinisk relevant sammenhæng er mellem lungefunktion, fysisk kondition, symptomer inklusive åndenød, livskvalitet, hyppigheden af akutte forværringer etc. En relevant afgræsning kan være at tilbyde rehabilitering til KOL-patienter med 22

25 tydelig nedsat livskvalitet, nedsat fysisk præstationsevne og nedsat evne til at klare daglige gøremål i hjemmet og på arbejdspladsen samt til personer med psykosociale problemer og stort forbrug af sundhedsydelser. (19,20) Inden der iværksættes et rehabiliteringsprogram for en KOL-patient, skal der foretages en kortlægning af symptomer og af fysisk og psykisk funktionsstatus. Tilstedeværelsen af komplicerende sygdomme skal kortlægges. Det skal beskrives, hvordan KOL udvikler sig hos patienten, og hvordan sygdommen påvirker sociale funktioner, lige som behovet for hjælp i dagligdagen skal beskrives. Formålet bør være at finde frem til, hvilke konsekvenser sygdommen har for den individuelle patient for derved at vurdere behovet for hjælpemidler samt for hjælp i særlige situationer. Det bør desuden afklares, hvor stor viden patienten har om sin sygdom, og i hvor høj grad patienten er præget af angst og depression. En praktisk afgræsning af målgruppen kan være at patienten lider af store fysiske begrænsninger på grund af sin sygdom at patienten kan forventes at få mærkbar effekt af et lungerehabiliteringsprogram Dele af et rehabiliteringsprogram eller et fuldt rehabiliteringsprogram vil være til gavn for praktisk taget alle, som søger læge for KOL. Minimumskrav til lungerehabilitering Lungerehabilitering bør tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov. Derfor kan man forestille sig et individuelt lungerehabiliteringsprogram, der udelader enkeltelementer fra den samlede vifte af tilbud, hvis dette vurderes gavnligt for patienten. Eksempelvis vil det være irrelevant at gennemføre et rygeafvænningsforløb, hvis patienten allerede selv har gennemført rygestop, eller at give kostvejledning til en normalvægtig med normal muskelmasse. Viften af tilbud skal dog være til rådighed, for at man kan definere et behandlingstilbud som egentlig lungerehabilitering (21,22). Lungerehabilitering omfatter: Rygeafvænning Ernæringsterapi Medicinsk behandling Undervisning i KOL og copingstrategier Fysisk træning Psykoterapi, psykosocial støtte Er en patient f.eks. på grund af anden sygdom forhindret i at modtage dele af lungerehabiliteringsprogrammet, kan man modsat ikke tale om lungerehabilitering. En række patienter med diagnosen KOL vil ikke kunne tilbydes lungerehabilitering på grund af f.eks. hjertekarsygdom eller lidelser i bevægeapparatet. Der kan også være tale om manglende motivation eller eksempelvis demens, der vil forhindre deltagelse. 23

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende.  Lungeforeningen :  :  : 1 KOL-bogen Vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Lungeforeningen : www.lunge.dk : www.facebook.com/lungeforeningen : 1 Indhold Hvad er KOL...3 Symptomer ved KOL...6 Hvordan stilles diagnosen

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Indhold 1. Sygdomslære og sygdomsudvikling (s. 3) 2. KOL og rygning (s. 17) 3. Hverdagen med KOL (s. 22) 4. KOL og vægt (s. 40) 5. KOL og mad

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere