FINNAN forlist den 7. oktober 1997

Transkript

1 Opklaringsenheden Søfartsstyrelsen SØULYKKESRAPPORT 20. maj 1998 Lars H. Jacobsen Tlf.nr.: FINNAN forlist den 7. oktober 1997 Journal nr.: Vermundsgade 38 C Postboks København Ø Telefon Telefax Telex sofart dk Åbningstid Direkte telefon lokalnr. Gironr E-post sfs@dma.dk x.400 S=sfs; C=dk; A=dk400; P=sfs Hjemmeside

2 1. Søulykken Ulykkens art: Ulykkessted: Ulykkestidspunkt: Tilskadekomne: Forlis Farvandet ved Nòlsoys nordlige ende Stongin 7. oktober 1997, klokken ca (færøsk tid) Fartøjets fører omkommet som følge af ulykken 2. Skibet Skibets navn / Havnekendingsnr.: Hjemsted: Kendingsbogstaver: Skibstype: FINNAN KG 20 Klaksvík X P M J Fiskefartøj Byggeår: 1965 Tonnage: 9,79 BRT Besætning: 1 Passagerer: 0 Rederi/ejer: Klasse: Privat Uklasset Side 2 af 5 sider

3 3. Hændelsesforløbet Fiskefartøjet FINNAN sejlede om eftermiddagen den 7. oktober 1997 fra Klaksvík mod området ved Nolsoys nordlige ende, der hedder Stongin. Om bord var alene fartøjets fører. Klokken modtog Tórshavn Radio et opkald på VHF kanal 16 fra FINNAN. Tórshavn Radio svarede flere gange, og klokken meddelte fartøjets fører, at FINNAN straks ville synke øst af Nólsoy. Tórshavn Radio fik ikke fornøden positionsangivelse. Tórshavn Radio underrettede straks Færøernes Kommando og udsendte nødsignalet mayday - relay med oplysningen, at FINNAN var synkende øst af Nólsoy, og spurgte efter eventuelle fartøjer i området. Færøernes Kommando alarmerede Vaktar- og Bjargingartænastan og iværksatte en eftersøgnings- og redningsaktion. Fiskeriinspektionsskibet VÆDDEREN, der lå på positionen N V (ved Fuglafjørður), fiskeskibet NORÐHEIM, der passerede Eystnes, og fiskefartøjet BÙGVIN, der var ca. 15 sømil øst af Borðan (Nólsoys sydlige spids), sejlede mod ulykkesområdet. Vaktar- og Bjargingartænastans inspektionsfartøj SPÓGVIN sejlede ud fra Tórshavn for at deltage i eftersøgningen. I fiskefartøjet REIÐI, et seksmannafar der med tre ombordværende var på fiskeri med snører og liner i området mellem Hoyvíkshólm og Hvítanes, hørte føreren nødsignalet fra Tórshavn Radio to gange. Han så ud og observerede et fartøj i det opgivne område, og han så, at et linefartøj sejlede tæt på det nævnte fartøj, men sandsynligvis uden at have hørt nødsignalet fra Tórshavn Radio. REIÐI sejlede straks mod det nødstedte fartøj, men ca. 5 minutter efter sank dette. Man sejlede videre ret mod Stongin (Nólsoys nordlige spids) og var fremme i området minutter efter at have hørt nødsignalet. Da inspektionsskibet VÆDDEREN, klokken 16.24, var ca. 20 sømil borte, ville man forsøge at sende skibets helikopter afsted, men muligheden herfor var usikker på grund af tåge. I fiskefartøjet GERD, som på ulykkestidspunktet fiskede i Nólsoyarfjorð, hørte man over VHF kanal 8, at fiskeskibet NORÐHEIM kaldte andre mulige fartøjer i området og anmodede dem om at sejle mod ulykkesstedet øst af Urðina på Nólsoy. Fra GERD kontaktede man Tórshavn Radio og NORÐHEIM og meddelte, at man sejlede mod stedet. Side 3 af 5 sider

4 Da REIÐI klokken ca kom frem til området ved Stongin, hvor det andet fartøj var forsvundet, fandt man en del vragstumper, drivgods og olie på vandet, men der var ingen person at se, hvilket man meddelte politiet i Tórshavn over mobiltelefon. Man sejlede lidt tilbage mod vest i retning af de første vragdele, der var set undervejs mod Stongin, og fandt da en mand hængende fast med en blå tovende til en redningskrans. Manden var helt under vand og gav intet livstegn fra sig. Folkene i REIÐI skar tovenden over og halede manden indenbords, hvor de lagde ham på maven og forsøgte at få vand ud af ham. Dette lykkedes, der kom en mængde vand ud gennem hans næse og mund. Klokken meddelte føreren af REIÐI over mobiltelefon til politiet i Tórshavn, at man ved Stongin havde fundet og bjærget en livløs person, som man straks begyndte at yde førstehjælp samtidigt med, at man sejlede mod Tórshavn. Om bord i GERD hørte man denne meddelelse fra REIÐI, men fortsatte mod ulykkesstedet. Da fartøjerne nærmede sig hinanden, blev GERD prajet af folkene om bord i REIÐI for at få assistance i førstehjælpen til den bjærgede, men livløse person. Da man fandt, at GERD var bedre egnet til at give førstehjælp i, og at GERD var i stand til at sejle noget hurtigere (15-17 knob), flyttede man den bjærgede person over i dette fartøj, hvor han blev lagt på motorlugen. En af de ombordværende i GERD var tidligere livredder, og hele tiden under sejladsen ind mod iskajen i Tórshavn fik den bjærgede person hjertemassage og kunstigt åndedræt, uden at man kunne konstatere noget resultat heraf. Politiet i Tórshavn havde klokken via politiet i Klaksvík fået underretning om, at der kun havde været en person om bord i FINNAN, hvilket meddeltes Færøernes Kommando. Klokken ankom GERD til iskajen i Tórshavn, hvorfra den forulykkede straks blev ført med ambulance til Landssygehuset i Tórshavn. Sygehuset ligger tæt ved iskajen. Den forulykkede var stærkt nedkølet, da han blev modtaget på sygehuset. Klokken 17.45, da man havde fået hans hjertefunktion i gang igen, var hans legemstemperatur ca. 28 C. Han kom ikke til bevidsthed, og den 15. oktober 1997 blev han overført til Rigshospitalet, hvor han døde den 30. oktober Eftersøgningen fortsatte i nogle timer for om muligt at finde og bjærge vraget af FINNAN, men vraget blev ikke fundet. 4. Øvrige undersøgelser En blodprøve af FINNANs fører, som blev udtaget klokken 18.30, viste en mindsteværdi på 1,33 promille alkohol. Side 4 af 5 sider

5 5. Opklaringsenhedens bemærkninger FINNAN skulle på grund af tonnagen, under 20 BRT, ikke gennemgå periodiske syn ved Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har derfor ikke direkte kendskab til dets tilstand og udrustning på ulykkestidspunktet. Det er oplyst for Opklaringsenheden, at fartøjet, da det i februar 1997 blev overtaget af nu afdøde, var i meget god vedligeholdelsesmæssig stand og vel udrustet med både navigationsudstyr og redningsmidler - herunder en 4 personers redningsflåde og redningsveste, men ikke redningsdragt. FINNAN blev brugt i erhvervsmæssigt fiskeri, og fartøjet skulle være udrustet med bl.a. redningsvest og redningsdragt. Føreren af FINNAN var ikke iført hverken redningsvest eller -dragt, da han blev fundet. I betragtning af at han blev fundet og bjærget allerede ca. en halv time efter forliset, ville han have haft betydelig bedre forudsætning for at overleve, hvis han havde været iført redningsvest og især redningsdragt. Opklaringsenheden konstaterer, at FINNAN forliste - mest sandsynligt som følge af en grundstødning ved Stongin - i et område, der må formodes at have været særdeles velkendt af FIN- NANs fører. Opklaringsenheden har ikke oplysninger, hvoraf man med sikkerhed kan udlede årsagen til forliset. Opklaringsenheden må imidlertid konstatere, at fartøjets fører var beruset, og at der ikke var dårligt vejr. Opklaringsenheden må formode, at førerens beruselse har været en medvirkende faktor, der førte til fartøjets grundstødning og forlis. Opklaringsenheden må også formode, at førerens beruselse har haft en negativ indvirkning på hans mulighed for at handle rationelt med hensyn til at bruge de ombordværende redningsmidler. Opklaringsenheden mener, at de ombordværende i fartøjerne REIÐI og GERD handlede meget prisværdigt i deres forsøg på at redde den forulykkede. 6. Konklusion Opklaringsenheden kan ikke med sikkerhed fastslå årsagen til FINNANs forlis. Opklaringsenheden mener dog, at beruselse kan have været en medvirkende faktor for, at forliset skete, og at fartøjets fører ikke gjorde hensigtsmæssig brug af redningsmidlerne. Side 5 af 5 sider