Transportrådet. Transportformernes samfundsøkonomiske omkostninger. Notat til trafikministeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportrådet. Transportformernes samfundsøkonomiske omkostninger. Notat til trafikministeren"

Transkript

1 Transportrådet Transportformernes samfundsøkonomiske omkostninger Notat til trafikministeren

2 September 1993

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Sammenfatning og konklusioner Debatten om transportsektorens eksterne omkostninger Anvendelse af samfundsøkonomiske omkostninger Metoder til at fastlægge de eksterne omkostninger Gennemgang af transportsektorens eksterne effekter Opgørelser over transportformernes eksterne omkostninger Svenske erfaringer med at internalisere de eksterne omkostninger... 14

4 Indledning Dette notat er udarbejdet på foranledning af trafikministerens henvendelse til Transportrådet, hvor der til brug for arbejdet med trafikredegørelsen "Trafik 2005" ønskes en belysning af, hvor store de samfundsøkonomiske omkostninger (incl. eksternaliteter) er ved de enkelte transportformer - herunder en belysning af de metoder og de usikkerheder, der er forbundet med denne type opgørelser. Notatet indeholder resultaterne af en foreløbig belysning af emnet. Notatet bygger hovedsageligt på følgende to baggrundsnotater udarbejdet for Transportrådet: - "Afgifter i transportsektoren - forprojekt", COWIconsult, "Internalisering af de eksterne omkostninger inden for transportsektoren", Danmarks Miljøundersøgelser, Herudover er en række øvrige dokumenter behandlet og analyser foretaget i sekretariatet. Notatets afsnit 2 indeholder sammenfatning og konklusioner. I afsnit 3 resumeres den danske debat om de eksterne omkostninger i transportsektoren. Teoretiske overvejelser i forbindelse med internalisering af eksterne omkostninger behandles i afsnit 4. Afsnit 5 og 6 omfatter opgørelsesmetoder og gennemgår de enkelte effekttyper. Afsnit 7 forsøger forsigtigt at sammenstille foreliggende opgørelser over vejtrafikkens eksterne omkostninger. I afsnit 8 beskrives de omfattende svenske erfaringer med at internalisere de eksterne omkostninger. 2. Sammenfatning og konklusioner Der er både i EF og i dansk transportpolitik samt i transportsektorens organisationer en udbredt erkendelse af at transportpriserne - i princippet - mindst skal afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med transporten. Der er kun gennemført få sammenhængende forsøg på opgørelser af de eksterne effekter og værdisætning heraf. De foreliggende undersøgelser følger ikke stringent én opgørelsesmetode, og der er store mangler i vidensgrundlaget. De foreliggende undersøgelser har derfor ikke tilstrækkelig kvalitet til at give sikker viden om de eksterne omkostningers niveau eller forholdet mellem de enkelte transportformers eksternaliteter. Der gælder derfor afgørende forbehold overfor resultaternes anvendelighed til konkrete formål. Ved den økonomiske teori om internalisering af de eksterne omkostninger, som f.eks. miljø- og infrastrukturomkostninger, forstås, at de marginale eksterne omkostninger betales af de, der forårsager dem, f.eks. via en afgift.

5 - 2 - Derved gives i princippet et prissignal til transportbrugerne, der sikrer en samfundsmæssig optimal transportefterspørgsel. Det forudsættes her, at det er muligt at fastslå værdien af de eksterne effekter objektivt, f.eks. hvilken værdi en given reduktion af CO 2 -forureningen har i forhold til reduktion af støjbelastning eller slid på infrastruktur. Af både principielle og opgørelsestekniske årsager er det imidlertid ikke muligt på dette grundlag at fastslå niveauet for transportafgifterne størrelse eller forholdet mellem værdien af de eksterne effekter. Der er endvidere ikke sikkerhed for, at de offentlige udgifter til f.eks. infrastruktur vil blive dækket ved en prissætning efter marginalitetsprincippet, eller at miljømålsætningerne opfyldes. En bedre viden om transportsektorens eksterne effekter og metoder til at operationalisere denne viden vil imidlertid være værdifuld ved: - Fastlæggelse af afgiftsstrukturen således at afgiften på de enkelte transportformer afspejler de eksterne effekter på miljø, sikkerhed og infrastruktur. - Vurdering af costs og benefits i beslutningsprocessen om nye infrastrukturanlæg - Vurdering af omkostningseffektiviteten af forskellige strategier til reduktion af transportsektorens miljøbelastning Der forestår to vigtige opgaver for at bringe denne problemstilling videre: - Vurderinger af de enkelte transportformers bidrag til effekter på miljø, sikkerhed og infrastruktur. Der foreligger en del opgørelser af de enkelte transportformernes energiforbrug og udslip af luftforurening, men der savnes en konsistent videreførelse heraf til at dække uheld, støjbelastning, vejslid og infrastrukturomkostninger i øvrigt. Denne viden kan bidrage til at fastlægge en afgiftsstruktur, der fremmer en adfærd, som mindsker de samlede eksterne omkostninger fra transportsektoren. - Der bør ske en international koordinering af hvilke metoder, der bør anvendes, og hvilke effekter, der skal medtages, ved opgørelser af de eksterne omkostninger. Herefter kan der ske en arbejdsdeling af den efterfølgende forskningsindsats således, at der ikke i en række europæiske lande gennemføres parallelt udredningsarbejde.

6 Debatten om transportsektorens eksterne omkostninger Diskussionen om transportens miljøbelastning og om, hvorvidt de afgifter, de enkelte transportformer er pålagt, dækker de samfundsmæssige omkostninger, har bølget i de sidste mange år. Denne debat har i de seneste udmeldinger fra EF, danske regeringer samt transportsektorens interesseorganisationer udviklet sig til en principiel enighed om, at alle transportformer skal betale afgifter, der svarer til deres eksterne omkostninger. EF-kommissionen nedsatte i 1989 en arbejdsgruppe "Group Transport 2000+", som skulle analysere fremtiden for transportsektoren i EF. Arbejdsgruppen anbefaler, at transportbrugerne skal betale både for de direkte og de inddirekte omkostninger, herunder eksterne omkostninger, der opstår som følge af trængsel,ulykker, støj, luftforurening, barriereeffekt etc.. Forpligtelsen til at betale både de interne og eksterne omkostninger bør ifølge gruppen ikke alene gælde tranportsektoren, men ogå andre sektorer som landbrug, industri mv. I maj 1992 fremlagde Kommissionen en såkaldt grønbog med titlen: "Grønbog om Transportens indvirkning på miljøet. En fællesskabsstrategi for bæredygtig mobilitet". Grønbogen var et debatoplæg om en strategi for bæredygtig transportpolitik. Grønbogen lægger op til en fælles EF strategi, der tager sigte på at mindske (eller i det mindste begrænse) transportens indvirkning på miljøet. Samtidig skal transportsektoren dog fortsat opfylde samfundets transportbehov. Dette sammenfattes i begrebet bæredygtig strategi, som skal omfatte alle aspekter af transportens indvirkning på miljøet, således at man "mindsker forureningen, lægger en dæmper på unødvendig efterspørgsel efter transport, reducerer trafikken og overbelastningen af infrastrukturen og fremmer en effektiv udnyttelse af den bestående transport- og infrastrukturkapacitet". Efter høringen om Grønbogen fremlagde Kommissionen i december 1992 en Hvidbog om en fælles transportpolitik i EF: "The Future Development of the Common Transport Policy" med undertitlen "A global approach to the construction of a Community framework for sustainable mobility". Et væsentligt nyt punkt i Hvidbogen i forhold til EF's hidtidige transportpolitik er, at der lægges op til en ændring af EF's transportpolitik i retning af en mere integreret transportpolitik. Denne skal sikre et velfungerende og sammenhængende transportsystem på tværs af transportformerne, og tilfredsstille behovene i det indre marked, samtidig med at de miljømæssige målsætninger opfyldes. I denne sammenhæng lægges der vægt på brugen af afgifter som styringsmiddel. Udgangspunktet er, at afgifterne i princippet skal svare til de samlede eksterne omkostninger forbundet med transport, herunder specielt

7 - 4 - infrastruktur- og miljøomkostninger, og at alle transportformer skal betale egne infrastruktur- og miljøomkostninger. Dette indebærer i princippet, at al direkte og indirekte subsidiering af transportformerne skal ophæves, og at den transportpris transportbrugeren konfronteres med, afspejler samtlige direkte og indirekte omkostninger forbundet med transporten. Det hedder i Hvidbogen (punkt 39): "Opfyldelsen af alle disse målsætninger forudsætter, at alle transportbrugere som hovedregel skal betale de fulde omkostninger - dvs. både de interne og eksterne omkostninger - ved de transportydelser, de forbruger, også selv om disse omkostninger i visse tilfælde betales af samfundet for at hjælpe folk i trang. Specielt bør indkalkuleringen af de eksterne omkostninger være et vigtigt element i en transportpolitik, hvor miljøbeskyttelsen indgår som et væsentligt led." Den danske regering vedtog i maj 1990 en Transporthandlingsplan for miljø og udvikling. I Transporthandlingsplanen blev det synspunkt ligeledes lagt til grund, at transportbrugerne skal betale de samlede interne og eksterne omkostninger forbundet med transporten: "Transportpriserne bør med mindre særlige hensyn gør sig gældende mindst afspejle de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, som bl.a. for de forureningsmæssige konsekvenser kun vanskeligt kan skønnes". Der lægges i transporthandlingsplanen vægt på, at "befolkningens og erhvervslivets grundlæggende behov for transporttjenester" ikke tilsidesættes. Med andre ord, brugen af afgifter i transportsektoren må ikke lægge en alvorlig dæmper på den økonomiske aktivitet. De danske intresseorganisationer indenfor transportområdet forholder sig i forskellige politikudmeldinger til princippet om at de enkelte transportformer skal dække deres samfundsøkonomiske omkostninger: Danske Vognmænd er ikke afvisende overfor synspunktet om, at hver transportform skal dække sine eksterne omkostninger. Søfartssiden fremhæver, at søfart allerede i dag betaler sine egne infrastrukturomkostninger og forventer overflytning af gods fra vej til sø, når vejtransporten skal dække sine infrastrukturomkostninger. Transportkøberne, repræsenteret ved ETU, advarer mod at anvende prisinstrumentet til omfordeling af godset mellem transportformerne, men accepterer målsætningen om, at transportformerne skal dække sine egne infrastruktur- og miljøomkostninger. Miljøorganisationer, repræsenteret ved Danmarks Naturfredningsforening og NOAH mener at transportomfanget er for stort i dag og priserne for lave. En paraplyorganisation for miljøorganisationer i EF, "Transport and Environment" (T&E) har gennemført et større udredningsarbejde for at få fastlagt de eksterne omkostninger fra transportformerne i alle EF-lande. Danmarks Cyklistforbund støtter ligeledes synspunktet om, at vejtrafikken

8 - 5 - skal betale de fulde samfundsøkonomiske omkostninger, og fremhæver, at dette ikke sker i dag. FDM bakker op om, at transportbrugerne skal betale de fulde omkostninger og understreger, at det skal gælde alle transportformer. Dansk Vejforening ser gerne rene brugerbetalingsordninger, hvor brugere af vejnettet betaler alle de udgifter, de påfører samfundet herunder miljø og uheldsomkostninger, gerne ved et roadpricing system. 4. Anvendelse af samfundsøkonomiske omkostninger Der er, som beskrevet i forrige afsnit, et ønske om at kunne indrette afgiftssystemet i transportsektoren, således, at de enkelte transportformer skal dække de samfundsøkonomiske omkostninger. I den generelle betydning af dette begreb tænkes på, at hver transportforms afgifter skal afspejle den relative belastning som dette transportmiddel forårsager bl.a med hensyn til vejslid, ulykker, luftforurening og støj. Det samlede niveau for afgifterne kan efterfølgende politisk reguleres efter ønske om provenue samt ønske om at styre transportarbejdets omfang. Tilrettelæggelse af et afgiftssytem, der sikrer at de enkelte transportformers afgifter fastlægges i overensstemmelse med de enkelte transportformers eksterne effekter kræver to slags viden, som ikke er fuldt tilgængelig i dag. For det første skal der tilvejebringes viden om omfanget af transportsektorens marginale effekter på miljø, uheld, vejslid etc, og disse skal relateres til det enkelte transportmiddel. En anden nødvendig viden er behovet for at kunne veje disse effekter sammen, så man kan sammenholde de enkelte transoportformers samlede samfundsmæssige effekter. Dette kan ikke gøre på en eksakt måde, da der ikke meningsfuldt kan ske en prissætning af de enkelte effekter. Der kan dog politisk fastsættes "priser", der kan anvendes til denne sammenvejning på baggrund af viden om fx størrelsesordenen af transportformernes bidrag til miljøbelastningen. Sådanne politisk fatsatte "priser" på de samlede samfundsmæssige effekter af transport anvendes til cost/benefit analyser til vurdering af vejprojekter allerede i dag. Et bedre grundlag for denne prissætning samt en lignende procedure i forbindelse med andre trafikanlæg, som fx jernbaner, havne og rullende materiel kunne højne gennemskueligheden af beslutninger om nye infrastrukturanlæg. Politisk vedtagne "priser" på de eksterne effekter vil endvidere lette vurderingen af hvilke tiltag, der på den mest omkostningseffektive måde vil fx reducere transportektorens miljøbelastning. En simpel vurdering af forskellige strategier til at reducere NOx-emissionen fra transportsektoren kan gennemføres uden prissætning, men hvis strategierne indebærer at flere effekter påvirkes kan det blive meget vanskeligt at overskue de samlede effekter, hvis man ikke gennmførere en sammenvejning af effekterne. Der foreligger et mindre antal studier, der søger at gennemføre en

9 - 6 - prissætning af transportsektorens eksterne omkostninger for at internalisere disse eksterne omkostninger i markedsprisen. Den velfærdsøkonomiske teori bag denne intention er, at hvis de eksterne marginale omkostninger indregnes i markedsprien på de enkelte transportformer, vil man opnå en markedmæssig regulering, der sikrer et optimalt transportarbejde. Prissætningen af de eksterne effekter kan i denne teoretiske sammnhæng opgøres som samfundets betalingsvillighed overfor den enkelte eksternalitet, idet man forudsætter at effekterne er kendte. Der er dog ingen sikkerhed for at de samlede marginale omkostninger vil dække de offentlige udgifter til transportsektoren, altså at en balance ved en kasse-betragtning opnås. Der er ligeledes ikke sikkerhed for at opstillede miljømålsætninger opfyldes. 5. Metoder til at fastlægge de eksterne omkostninger Ifølge den økonomiske teori er problemet med at værdisætte miljøomkostninger og en række andre eksterne omkostninger, at der ikke er et marked for de pågældende goder (frisk luft, fred og ro, etc.), hvorfor der ikke sker en markedsmæssig prisdannelse. Markedspriser afspejler den marginale betalingsvillighed for goder. Forsøg på at værdisætte eksternaliteterne drejer sig derfor om at estimere betalingsvilligheden. Dette gøres konkret ved brug af forskellige metoder, der "afslører" betalingsvilligheden gennem direkte undersøgelser af betalingsvilighed, opgørelse af afværgeomkostninger eller skadesomkostninger. Som beskrevet i afsnit 4 vil en prissætning efter disse principper ikke føre til en optimal afgiftsstruktur. En politisk sammenvejning af de enkelte transportformers eksterne effekter må imidlertid tage udgangspunkt i den tilgængelige viden om omfanget af disse effekter. I det følgende peges på nogle af de problemstillinger dette fører med sig. Udgangspunktet for en sammenvejning af effekterne må være et kendskab til de enkelte transportformers bidrag til miljøbelastningen. For nogle eksternaliteter er dette forholdsvis enkelt. Ved ulykker, vejslid og trængsel kender man omfanget af effekterne. For andre typer af påvirkning som f.eks. luftforurening kender man emissionerne, men mindre til effekterne på natur og mennesker. Det er kendt, at luftforurening med visse stoffer betyder skovdød, forsuring og sundhedsskader på mennesker. Det er dog vanskeligt at opgøre trafikkens bidrag til skaderne. Tidsaspektet, og om effekterne er reversible eller irreversible, kan have betydning for hvilke "omkostninger", de repræsenterer. Det vil næppe være meningsfyldt at sætte "priser" på irreversible effekter som f.eks. tab af arter. Andre effekter kan være irreversible indenfor en generation, f.eks. sundhedsskader (hørelidelser, luftvejssygdomme, kvæstelser) og atter andre effekter er transiente, d.v.s. de forsvinder, så snart årsager ophører, som støj og visuelle gener.

10 - 7 - En anden væsentlig problemstilling, der vanskeliggør fastlæggelse af de marginale eksterne effekter, er effekten af ophobning i miljøet og forskelle i følsomhed overfor en given miljøpåvirkning. En marginal NOx-emission vil i myldretiden i en bygade kunne bringe koncentrationen af kvælstofilter over en sundhedsmæssig kritisk grænse, hvorimod den samme marginale emission på et andet sted alene vil have en skadevirkning på det regionale niveau. Endelig er der store vanskeligheder med at identificere det enkelte transportmiddels bidrag til eksternaliteterne. Hvor stor en del af olieforureningen i det afstrømmende vand fra vejene, der skal tilskrives de enkelte transportformer kan være vanskeligt at afgøre. 6. Gennemgang af transportsektorens eksterne effekter I det følgende oplistes de effekter af transport, som indgår i de samlede eksterne omkostninger. Der redegøres kort for effekterne og gives en status for den aktuelle viden om prissætningen. Luftforurening og klimaeffekt Emission af CO 2 medvirker til forstærkelse af drivhuseffekten. Klimaeffekten består dels i en global temperaturstigning med deraf følgende ændringer. Der hersker usikkerhed om langtidsvirkningen af drivhuseffekten. Der findes kun meget få omkostningsanalyser, bl.a. fordi man har svært ved at tackle den irreversible ophobning af CO 2. Regional luftforurening (NO x, HC, SO 2 ) Virker først og fremmest skadende på naturen, hvor den giver anledning til skader på vegetation, forsuring, eutrofiering af søer og vandløb osv. Der er tale om irreversible eller langtidsvirkende effekter. Der er ikke fuldt kendskab til forureningens fysiske effekter, bl.a. fordi der er et kompliceret samspil mellem mange forskellige stoffer i atmosfæren og i jordbunden. Da skadesopgørelserne anses for særdeles usikre, baserer man sig i såvel Danmark som Sverige på afværgeforanstaltninger og politisk betalingsvilje på baggrund af beslutningen om at indføre katalysatorer. Lokal luftforurening (CO, NO 2, HC, PAH, bly, SO 2, mv) Skaber først og fremmest sundhedsskader på mennesker og nedbrydning af materialer, især kalkstensbygninger -statuer m.v. Desuden kan der være lugtgener. Der er flere stoffer, der har forskellig sundhedseffekt, bl.a. åndedrætsproblemer (CO), forstærkede astmareaktioner (NO 2 O 3 ), øget kræftrisiko (HC og partikler). Bygningsskaderne skyldes synergieffekt af SO 2, der kun i begrænset omfang kommer fra trafikken og NO 2, der i byerne primært stammer fra trafikken.

11 - 8 - Der er ikke fuldt kendskab til effekterne og specielt ikke til eventuelle synergiske effekter mellem nogle af stofferne indbyrdes eller sammen med andre stoffer som pollen. Der er gennemført få vurderinger af de sundhedsmæssige effekter af de koncentrationer der optræder i bygader og specielt langtidsvirkninger er kun sporadisk undersøgt. Støj Høje støjniveauer giver sundhedsskader primært gennem depressioner og søvnproblemer. Ved lavere niveauer forringes trivsel og livskvalitet. Der findes undersøgelser af de sundheds- og trivselsmæssige konsekvenser af støj. Disse bruges dog ikke direkte til omkostningsvurdering. Selve omkostningsniveauet bestemmes normalt gennem indirekte metoder. I Danmark udfra påvirkning af huspriser. Ulykker Ulykker foranlediger sundhedsskader i alle skalatrin fra blå mærker til livsvarige handicaps og dødsfald. Desuden koster de materialskader på køretøjer og trafikanlæg. Ulykkesomkostningerne er gennemgående de bedst belyste. De opgøres som materielle omkostninger (sygehuse, politi, materialskader, mv) og produktionstab. Desuden opgøres et velfærdstab på grund af svie og smerte i den ene ende og dyb sorg i den anden ende af ulykkesskalaen. Velfærdstabet er tidligere blevet fastsat politisk, men i flere lande anvendes nu interviewmetoder til fastlæggelse af betalingsvillighed. Variable infrastrukturomkostninger Disse består af nogle faste omkostninger til belysning, saltning, vejrbetinget slid mv, samt nogle variabel som slid, brugsafhængige omkostninger på parkeringspladser. Disse omkostninger opgøres direkte ud fra regnskaber. De brugsafhængige omkostninger afhænger først og fremmest af køretøjernes akseltryk. Herudover er de proportionale med de kørte km afhængig af trafikanlæggets dimensionering. Energiforbrug Energiforbruget medfører i sig selv træk på begrænsede ressourcer ikke mindst så længe, der benyttes olieprodukter eller el. Selve udtømningen af energikilderne er der kun få forsøg på opgøre og prissætte. Ressourceforbrug Ved produktion og vedligeholdelse af transportmidler og trafikanlæg anvendes materialer, der i forskelligt omfang udgøres af ikke fornybare ressourcer. Der er få forsøg på at sætte pris på ressource udtømmelighed.

12 - 9 - Trængsel Trafikken skaber på trafikanlæg, hvor man nærmer sig kapacitetsgrænsen, trængsel og forsinkelse i trafikafviklingen. Hvert nyt køretøj bidrager til alle øvrige trafikanters forsinkelse, hvorfor effekten er ekstern i forhold til den øvrige trafik. Trængselsomkostninger opgøres som tidstab. Den er ikke proportional med trafikken, men stiger med mængden dog afhængig af kapaciteten. Den marginale omkostning er derfor afhængig af tid og sted. Det bemærkes, at øget trængsel fører til lavere hastigheder, der ikke blot øger tidsforbruget man også kan reducere andre effekter (ulykker, mv). Barriereeffekten Dette er biltrafikkens effekt på ikke-bilisters tidstab, samt visse trafikanlægs fysiske barrierevirkning i landskab og by. Omkostningen udtrykkes i tidstab. I Danmark fastsættes værdien politisk i forbindelse med benefit-cost analyser. Omkostningen stiger med trafikmængden og hastigheden. Utryghed Utryghed er den oplevede risiko, der ikke nødvendigvis svarer til den reelle. Utryghed kan begrænse især børn og ældres frie udfoldelsesmuligheder og skabe forringet social kontakt. Herved forringes livskvaliteten. Utryghed behandles i Danmark parallelt til barriereeffekt. Vibrationer Vibrationer stammer fra de tungeste køretøjer. De kan skabe skader på bygninger. Der findes så vidt vides ikke belyste sammenhænge mellem trafikken og vibrationer. Der findes heller ikke omkostningsvurderinger. Påvirkning af dyreliv Trafikanlæg i landskaber skaber barrierer for dyr og planter og kan ødelægge biotoper. Trafikmængden på vejene kan øge barrierevirkningen og forårsage trafikdræbte dyr, forstyrrelser i dyrenes færden. For nogle dyrearter vil nye trafikanlæg føre til udryddelse fra det pågældende område. Der findes ikke omkostningsopgørelser. Effekterne er knap nok kendte. Visuelle indgreb Trafik, trafikanlæg og parkerede køretøjer har indflydelse på de visuelle kvaliteter i en by eller landskab og påvirker dermed de kulturelle og landskabelige herlighedsværdier. Der findes så vidt vides ikke omkostningsopgørelser. Jord- og grundvandsforurening Trafikken indvirker på jord- og grundvandskvalitet p.gr. nedsivning af salt, olie, bly, fra trafik og autoværksteder m.v. Desuden kan ulykker med køretøjer med farligt gods foranledige jordforurening. Disse omkostninger er så vidt vides ikke opgjort.

13 Havforurening Disse effekter er af samme karakter som ovenstående, men sker på havet enten som ulykker/skibskatastrofer eller som bevidst dumpning af bl.a. olie og rensevæsker fra skibe. Omkostningerne er vanskelige at opgøre, 7. Opgørelser over transportformernes eksterne omkostninger Der er gennemført et mindre antal opgørelser af de eksterne effekter og omkostninger fra de forskellige transportformer. Der er i OECD regi og af NGO organisationen Transport and Environment (T&E) gennemført vurderinger af omkostningernes størrelse. I sidstnævne publikation er vist en oversigt over kilder til opgørelse af transportsektorens eksterne omkostningsansvar. Opgørelserne er sat i relation til BNP og kun få af de nævnte opgørelser omfatter alle nævnte eksternaliteter.

14 De totale eksterne omkostninger af transport i % af bruttonationalproduktet Luftforurening Støj Uheld Andet f.eks. jordog vandforurening Trængsel Total Grupp, 1986 Tyskland Planco, 1990 Tyskland UPI, 1991 Tyskland ECOPLAN, 1992 Schweiz Infras, 1992 Schweiz MacKenzie, 1992, USA 0,41% 0,08% 0,08% 0,79% - 1,36% 0,67% 0,09% 0,18% 1,08% - 2,06% 1,39% 1,98% 3,34% 3,16% - 9,86% 0,68% 0,52% 0,21% 0,28% 0,07% 1,76% 0,72% 0,71% 0,47% 0,26% 0,21% 2,36% 0,71% 0,17% 0,48% 1,05 1,91% 4,32% CE, 1988 Holland Willeke, 1990 Tyskland 0,27-0,38% 0,06% 0,49% 0,14% 1,02% 0,90% CETUR, ,35% COST studies (EF) ECOPLAN, 1991, Schweiz 0,36-0,78% 0,57% Tabellen viser, at der er relativt stor interesse i at få opgjort de eksterne omkostninger fra transportsektoren. Opgørelsen viser endvidere, at der er betydelige forskelle på det fundne omkostningsniveau. Der er derfor afgørende forbehold overfor anvendelse af disse opgørelser til konkrete formål. I Danmark har man tradition for at værdisætte en række faktorer herunder støj, ulykker, barriereeffekt og luftforurening i forbindelse med vurdering af nye vejanlæg. På baggrund af disse enhedspriser har DMU gennemført en beregning af de gennemsnitlige eksterne omkostninger fra vejtrafikken. Fælles for vurderingerne af de eksterne omkostningers størrelse er, at de

15 kun inddrager udvalgte eksternaliteter og dermed udelader en række faktorer, som uanset omfanget af disse udeladte eksternaliteter må føre til at de givne bud på eksterne omkostninger er for lave. Endvidere er det fælles for opgørelserne, at de ikke har kunnet gå i dybden med at vurdere effekterne af de miljømæssige faktorer, og der er derfor metodemæsssige inkonsekvenser i alle opgørelserne. Opgørelsen af luftforureningsomkostningerne er f.eks i alle studierne baseret på den politiske betalingsvillighed beregnet ud fra omkostningerne ved at indføre katalysatorer, hvilket givetvis er et lavt bud på omkostningerne. Tre af studierne, det fungerende svenske (det reviderede svenske fra 1992) og T&E når frem til konkrete bud på de samlede eksterne omkostninger, og sidstnævnte omregner endog disse til, hvad benzinprisen burde være hvis den omfattede de eksterne omkostninger. Med alle de nævnte forbehold er de 3 refererede studiers størrelse på de eksterne omkostninger for henholdsvis personbil og lastbil præsenteret i efterfølgende figurer. Tre opgørelser af eksterne omkostninger pr. km for en benzindreven personbil,ca 12 km/liter. Der indgår ca. 20% 'katalysatorandel'. Dækker delvis forskellige og ufuldstændige omkostninger.

16 Tre opgørelser af eksterne omkostninger pr. km for en større dieseldreven lastbil. Dækker delvis forskellige og ufuldstændige omkostninger. Konklusionen på disse opgørelser er, at der på nuværende tidspunkt er for ringe grundlæggende viden til at fastlægge disse omkostninger. Studierne viser, at der er stor international opmærksomhed om emnet, og det er oplagt, at en koordinering af den indsats de enkelte nationer og EF lægger i at få opgjort de eksterne omkostninger i transportsektoren vil styrke det samlede resultater. De tekniske problemer med at få opgjort de eksterne omkostninger skal dog ikke betyde, at initiativer til at regulere transportsektoren skal ligge stille. I dette notat er redegjort for, at selv en fuldstændig objektiv opgørelse af de eksterne omkostninger ikke vil lede til en optimal afgiftsstruktur i transportsektoren, men et bedre kendskab til eksternaliteterne kan støtte de politiske prioriteringer af transportmidlernes relative afgiftsniveauer. 8. Svenske erfaringer med at internalisere de eksterne omkostninger I Sverige er samfundsøkonomiske principper lagt til grund for udformning af trafikpolitikken. Principperne indebærer, at transportformerne hver især har et omkostningsansvar, som skal internaliseres via afgiftsstrukturen. Sverige synes at være det land, der er kommet længst på området, såvel med teoretisk stillingtagen som praktisk gennemførelse. Der kan dog identificeres en række problemer på begge niveauer, og man er endnu ikke ved vejs ende. Modgående tendenser kan også observeres. Derfor kan de svenske erfaringer være af interesse.

17 Samfundsøkonomiske principper har dannet grundlag for trafikpolitikken i Sverige siden Principperne er udviklet i flere trin. Eksterne omkostninger er på det senere kommet til at spille en væsentlig rolle. Seneste principielle ændringer er kommet med 1988's trafikpolitiske beslutning. Ifølge denne skal afgifterne for hver transportgren: - modsvare de samfundsøkonomiske marginalomkostninger via de variable afgifter, - modsvare forskellen mellem de marginale og de totale samfundsøkonomiske omkostninger via faste afgifter. Det afgørende er, at trafikanten møder en pris, som samlet svarer til samfundets marginalomkostninger. Altså at der via afgifter sendes et korrekt og synligt signal om det ønskede trafikniveau til trafikanten. Det er dermed vigtigt, at marginalomkostningsansvaret knyttes udtrykkeligt til de relevante afgifter, og at begge så vidt muligt varierer i tid og rum, svarende til den marginale effekt, der tænkes internaliseret. Om afgiftsprovenuet, i praksis dækker det offentliges omkostninger er i denne sammenhæng mindre interessant. Det erkendes dog som udgangspunkt, at de trafikøkonomiske hovedprincipper ikke kan være enerådende i forhold til den økonomiske styring på dette område. Andre hensyn kan eventuelt begrunde, at principperne fraviges: - Generelle afgifter som ikke er trafikpolitisk motiveret, som skatter, moms, m.v. kan opretholdes, men skal belaste transportgrenene ens af konkurrencehensyn, - Afskrivning af historiske investeringer, f.eks. det eksisterende baneog vejnet, kan accepteres, i det omfang der ikke er samfundsøkonomiske argumenter for at begrænse adgangen til de eksisterende anlæg, - Muligheder for samfinansiering af infrastrukturanlæg, f.eks. med regionalpolitiske interessenter kan begrunde fravigelser i omkostningsansvaret, - Der kan tages hensyn til konkurrenceneutralitet i forhold til andre sektorer og udlandet. Dette har især betydning for afgiftsstrukturen for skibstrafik og international flytrafik, som unddrages principperne. I det følgende beskrives kort hovedprincipperne i det svenske afgiftssystem, der i forskellig grad indregner følgende eksterne omkostninger: Variable infrastrukturomkostninger, trafikulykker, luftforurening og klimaomkostninger samt faste infrastrukturomkostninger. Støjbelastning indregnes ikke, idet den ikke vurderes at kunne tillægges en marginal-omkostning (et køretøj yderligere på en vej kan ikke høres). Vejtransport

18 Vejområdet omfattes af en række forskellige skatter og afgifter. Provenumæssigt indkræves omkring 31 mia kr (1990) i afgifter. Den største post er benzinskat (ca. 16 mia kr). Årlig køretøjsskat (vægt), kilometerskat (gælder for dieselkøretøjer) og CO 2 -skatter udgør hver ca. 3-5 mia. Som følge af trafikpropositionens opgørelse af de eksterne omkostninger forhøjedes benzinafgifterne med 10% og kilometerskatterne for tunge køretøjer med i gennemsnit 60% i Desuden blev kilometerskatterne differentieret efter akselantal. Dette skete for at implementere o- mkostningsansvaret. "Registreringsafgiften" (forsäljningsskat/acciss) er på ca 2 mia årligt. Pr indførtes en differentiering af denne afgift i tre miljøklasser. I modsætning til tidligere omfatter denne afgift nu også tunge køretøjer, der til gengæld har fået sænket kilometerskatterne 10%. Dette er et led i de miljøpolitiske beslutninger. Det bemærkes i øvrigt, at kilometerskatten på dieseldrevne lastbiler m.v. er besluttet afviklet, som led i Sveriges tilpasning til EF-reglerne. Det planlægges i stedet at hæve transportmiddel- og brændstofafgifterne. Banetransport På baneområdet er foretaget en opsplitning af selskabet i en (statslig) banedel og en (kommerciel) trafikdel, bla. for at kunne anvende trafikøkonomiske principper på jernbanedrift. Der er indført et system, hvor banerne betaler dels faste, og dels variable afgifter for brug af infrastrukturen. De faste afgifter er et beløb pr år pr hjulaksel, efter vogn/lokotype. De variable afgifter er en sporafgift pr tonkilometer, samt driftsafgifter, dieselafgifter og rangerafgifter. Statens Jernväger og evt. andre banetrafikselskaber betaler afgifterne til det statslige Banverket. Fly- og skibstransport For fly findes en to-leddet afgift, faste afgifter efter selskabets behov for start/landingskapacitet, og variable afgifter efter passagerantal. Afgifterne svares til luftfartsverket, som driver de statslige lufthavne. For skibe er der bla. en tonkilometerbaseret afgift, som svares til Söfartsverket, hvis aktiviteter finansieres ad den vej. Derudover er der lokale havneafgifter for benyttelse af havnene. Miljøafgifter Kun den indenrigs flytrafik svarer en eksplicit miljøafgift for emissioner af NO X og kulbrinter. Afgiften svarer til 12 kr pr kg NO X /HC. For vej- og banetrafik indgår miljøelementet delvis i andre afgifter (brændsels-, kilometer- og sporafgifter). Det samme gælder ulykkeselementet. Dette mere uklare system har betydning for graden og præcisionen i

19 internalisering af marginalomkostningerne, jf. den følgende gennemgang. Der er indført en CO 2 -afgift for olieprodukter. Den svarer til 250 kr pr ton CO 2. Afgiften er indført samtidig med reduktioner i eksisterende benzin- og dieselskatter, dog ikke med fuld kompensation. Siden er den forhøjet til 320 jr./ton (Smlg. iøvrigt den danske afgift, som svarer til 50 kr/ton for virksomheder og 100 kr/ton for private). Skibe, baner og udenrigsfly er undtaget for CO 2 -afgift. I tabellerne herunder ses de eksterne omkostninger for personbiler og lastbiler med de officielle nuværende prissætninger og det niveau, der er foreslået i 1992 ved revurderingen, der er foretaget af Hansson og Lindberg. Selvom dette eksempel kun inddrager en lille del af de samlede eksterne omkostninger vurderes det at være et af de mere konsekvente bud på opgørelse af de eksterne omkostninger, der er gennemført. Øre/km PERSONBIL UDEN KATALYSATOR PERSONBIL MED KATALYSATOR I dag Forslag I dag Forslag Infrastruktur Ulykker Luft og klima 12,5 23,5 7 8 I alt 26,5 59, Svensk regneeksempel på personbilers marginalomkostningsansvar, som det gælder i dag og med foreslåede ændringer for benzinbil med og uden katalysator. Øre pr km. Ulykkesomkostninger er i forslaget opgjort som gennemsnit af by og landevej. Der er ikke indregnet forhøjet CO 2 -afgift pr Øre/km STOR LASTBIL (>24tons) I dag Forslag Infrastruktur ca 47 ca 75 Ulykker Luft og klima I alt

20 Svensk regneeksempel på en større lastbils marginalomkostningsansvar, som det gælder i dag og med foreslåede ændringer. Øre pr km. Ulykkesomkostninger er i forslaget opgjort som gennemsnit af by og landevej. Der er ikke indregnet forhøjet CO 2 -afgift pr Det er ikke umiddelbart muligt at beregne de gennemsnitlige eksterne omkostninger pr. togkm., idet der er stor forskel på omkostninger afhængig af togtyper, kapacitetsudnyttelse, antal vogne pr. lokomotiver etc.

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vilkår i Skandinavien - transportformernes samfundsøkonomiske balance Økonom Mette Bøgelund, COWI Trafikdage på Universitet 2000 305 Luftfartens vilkår i Skandinavien I lyset af den offentlige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 174 Offentligt. Notat. Folketingets Europaudvalg

Grundnotat. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 174 Offentligt. Notat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 174 Offentligt Notat Folketingets Europaudvalg 30. maj 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Mobilitetsråd i Syddanmark

Mobilitetsråd i Syddanmark Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Fax 33 92 38 94 Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Begrænsning af transportsektorens CO

Læs mere

Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt

Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Europaudvalget 1998-99 EUU Alm.del Bilag 187 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 187) transportministerråd (Offentligt) Medlemmerne

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger. Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet

Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger. Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet Transportens eksterne omkostninger enhedspriser og samlede omkostninger af Tine Lund Jensen Specialkonsulent, Trafikministeriet og Niels Buus Kristensen Udviklingschef, COWI Baggrund I Trafikministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere