Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse"

Transkript

1

2 2 Ankestyrelsen 2008 Titel Udgiver Bidrag Redigering Designkoncept Layout og tryk Hjemmeside Ankestyrelsen 2008 Ankestyrelsen, maj 2009 Trine Baadsgaard Klartekst ApS Kontrapunkt as Schultz Grafisk Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 indhold 3 Indhold Side Forord Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Ankestyrelsen kort fortalt Tema: Ankemøder Beskæftigelsesudvalgsmøde Arbejdsskadeankemøde Børneankemøde Aktiviteter i 2008 i tal og overskrifter Sagsbehandling Praksiskoordinering og vejledning Dataindsamling og analyse Organisation og personale nye tiltag Kommunikation og pressearbejde Det kommende år i Ankestyrelsen Fortsat udvikling af organisationen Planlagte aktiviteter i 2009 Indenrigs- og Social ministeriets lovområder Anbringelse af børn og unge Hjælp og støtte til personer med nedsat funktionsevne Magtanvendelse ved flytning til særligt botilbud Ældre Retssikkerhedsloven

4 4 Ankestyrelsen 2008 Side Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Beskæftigelses ministeriets lovområder Arbejdsskadesager Arbejdsmiljø Arbejdsløshedsforsikring Kontanthjælp og aktivering m.v. Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension og folkepension Vilkår for ansættelsesforholdet Ferieloven Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Øvrige ministeriers lovområder Undervisningsministeriet VEU-godtgørelse/arbejdsmarkedsuddannelser Praksisundersøgelser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Efterregulering af boligstøtte Fleksjob og ledighedsydelse Ophør af anbringelse ved det 18. år Sygedagpengelovens 27 og betydningen for retssikkerhedslovens 7 a Oversigt over statsforvaltningernes praksisundersøgelser gennemført i 2008 statistikker, velfærds undersøgelser og analyser Statistikker Velfærdsundersøgelser og velfærdsanalyser Kapitel 10 Tabeller og oversigter Oprettede sager fordelt på sagstyper Afsluttede sager fordelt på sagstyper Sagsbehandlingstider fordelt på sagstyper Ændringsprocenter i 2008 fordelt på sagstyper Oprettede og afsluttede retssager i 2008 Afsluttede retssager i 2008 med udfaldskoder Oprettede retssager

5 forord 5 Forord Ankestyrelsen har den særlige funktion at værne om borgernes retssikkerhed. Det gør vi ved: At afgøre klagesager inden for det beskæftigelses- og socialretlige område, hvor vi er øverste klageinstans At koordinere praksis for at sikre kvalitet og ligebehandling i alle sager inden for det sociale og beskæftigelsesretlige område Løbende at bidrage med viden til den aktuelle velfærdsdebat Vi er mest kendte i offentligheden for vores konkrete produkter: afgørelser og praksiskoordinering. Færre kender til de bagvedliggende processer, som er helt afgørende for, at Ankestyrelsen kan fungere som garant for borgernes retssikkerhed. For dét kræver en ganske særlig organisation, hvor integritet og stærk faglighed er i højsædet blandt alle cirka 300 medarbejdere. Med denne årsberetning vil vi gerne give en bredere kreds et konkret billede af, hvordan vi i praksis udfylder vores funktion i velfærdssamfundet. Derfor supplerer vi i år den systematiske status over vores arbejdsområder med et særligt kapitel om ankemøder. Hovedparten af Ankestyrelsens afgørelser træffes nemlig på et ankemøde, hvor der deltager beskikkede medlemmer. De skal sikre, at der træffes afbalancerede og rigtige afgørelser, som tager hensyn til den almindelige opfattelse i befolkningen. Ankestyrelsens medarbejdere forbereder og forelægger sagerne, men ankemødet træffer den endelige afgørelse. Det er derfor en vigtig del af styrelsens virke konstant at være i åben dialog med de beskikkede medlemmer. I årsberetningen åbner vi dørene til tre forskellige ankemøder om henholdsvis børn, arbejdsskader og beskæftigelse. Desuden giver vi et indblik i de undersøgelser og statistikker, der er blevet gennemført i Af de afgørelser, vi har truffet i løbet af året, kan vi selvsagt kun præsentere et lille udsnit. Jeg håber, at beretningen giver et godt indtryk af både perspektiverne og dagligdagen i Ankestyrelsens arbejde i 2008; det år, hvor jeg selv fik fornøjelsen af at blive en del af holdet. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Thorkil Juul Styrelseschef

6 6 Ankestyrelsen Ankestyrelsen kort fortalt Ankestyrelsen er landets øverste klageinstans og praksiskoordinerende myndighed på velfærds området. Vi er en administrativ, domstolslignende myndighed, der er uafhængig af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andre om, hvordan den enkelte sag bør behandles og afgøres. Ankestyrelsen blev oprettet i 1973 som en styrelse under Socialministeriet, nu Indenrigs- og Socialministeriet. Vi løser desuden en del opgaver for Beskæftigelsesministeriet samt opgaver for en række andre ministerier. Med omkring 300 ansatte, heraf 200 jurister, er Ankestyrelsen en af landets største juristarbejdspladser. Styrelsen leverer sekretariatsbistand til følgende selvstændige ankenævn: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, BU Arbejdsmarkedets Ankenævn, AMA Arbejdsmiljøklagenævnet, AMK Ligebehandlingsnævnet På vores hjemmeside beskriver vi grundigt Ankestyrelsens og de enkelte nævns opgaver, herunder hvordan beskikkede medlemmer og faglige konsulenter medvirker til at afgøre sagerne. Specialiseret viden skal komme mange til gode Ankestyrelsen anvender sin viden og ekspertise proaktivt i praksisundersøgelser, analyser og statistikker, der samlet giver et konkret billede af kommunernes afgørelser og sagsbehandling inden for velfærdsområdet. På den måde sørger vi for, at vores specialiserede juridiske viden udbredes til borgere, praktikere, politikere, samarbejdspartnere, pressen og andre interesserede. Ens sager bør afgøres ensartet i hele landet En af Ankestyrelsens kerneopgaver er at sikre, at behandlingen og afgørelsen af en borgers sag ikke afhænger af, hvor i landet borgeren bor. Vi lægger vægt på, at myndigheders afgørelser er korrekte, af ens kvalitet og udtryk for ensartet praksis.

7 k apit e l 1 Anke st yre l se n k o r t fo r ta lt Vi udsender praksisundersøgelser, statistikker og principafgørelser for at koordinere praksis hos kommunerne og de sociale nævn. Ankestyrelsens mission Ankestyrelsen skal som øverste klageinstans på velfærdsområdet træffe afgørelser og fastlægge praksis på landsplan Ankestyrelsens vision Vi vil være kendt for vores korrekte og forståelige afgørelser og analyser Vi vil anvende vores samlede viden til at sikre et helhedsorienteret perspektiv på velfærdsområdet Vi vil skabe tillid til Ankestyrelsen ved at være en åben myndighed Ankestyrelsens værdier Entusiasme Imødekommenhed Tværfaglighed Kvalitet Respekt Huset Siden styrelsen blev oprettet har den haft til huse i en smuk, 250 år gammel bygning i Amaliegade midt i København. Efter flere udvidelser har vi også taget andre lokaler i Amalie gade i brug. 7

8 8 Ankestyrelsen Tema: Ankemøder Beskæftigelsesudvalgsmøde Alle skal behandles lige Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om blandt andet kontanthjælp, aktivering, revalidering og dagpenge. Juraen og retssikkerheden spiller en central rolle i udvalgets afgørelser, der kan have vidtrækkende konsekvenser for mennesker, de handler om. Når møderne i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg næsten altid bliver holdt i styrelsens stueetage, skyldes det ikke skønheden ved de brede egetræsplanker og den imponerende stuk fra svundne tider, hvor bygningen blandt andet dannede rammen om et hospital. Den egentlige årsag er, at lokalerne i stueetagen er let tilgængelige for handicappede og at en del af udvalgets beskikkede medlemmer benytter kørestol. Det er onsdag eftermiddag, og i mødelokalet er der med kaffe, te og vand på bordet gjort klar til dagens møde, hvor 15 sager er på dagsordenen. Sager fra statsforvaltningerne Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser på det beskæftigelsesretlige område truffet i beskæftigelsesankenævnene, der hører under Statsforvaltningerne. Sagstyper Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager inden for følgende områder: Kontanthjælp Aktivering Revalidering Fleksjob Dagpenge som følge af sygdom eller barsel Førtidspension

9 k apit e l 2 T e m a : Anke m øde r Beskæftigelsesankenævnets afgørelse er som udgangspunkt endelig. Men sagens parter såvel borgeren som kommunen har ret til at bede Ankestyrelsen om at efterprøve nævnets afgørelse ved at ophæve sagen til principiel behandling. Når Ankestyrelsen modtager en sådan klage, tager styrelsen først stilling til, om sagen har principiel eller generel betydning og dermed vil være egnet som bindende retskilde for kommuner og statsforvaltninger, når de skal løse tilsvarende sager. Ankestyrelsen vil derfor normalt afvise at tage klagesagen op, hvis der allerede er en fast praksis for, hvordan den type af sager skal afgøres. Af de cirka anmodninger om at ophæve sager til principiel behandling, Ankestyrelsen modtager, ender kun cirka 350 med at blive behandlet. God tid til forberedelse Når vi skal beslutte, om en sag er principiel nok til, at vi vil antage den, er det ikke kun én persons beslutning. Vi diskuterer den grundigt internt i vores kontor, fortæller ankechef Karin Rasch. Hvis Ankestyrelsen antager sagen, går sagsbehandlingen i gang. Der indhentes supplerende oplysninger og eventuelle speciallægeudtalelser. Cirka en uge før mødet udsendes alle sagens relevante dokumenter til nævnsmedlemmerne, så de har god tid til at forberede sig grundigt på sagerne. 9

10 10 Ankestyrelsen 2008 Mødedeltagere I sager fra beskæftigelsesankenævnene vil der i beskæftigelsesudvalgets møde som udgangspunkt deltage i alt seks personer - ét medlem udpeget af hver af følgende organisationer: DA, LO, KL, og Danske Handicaporganisationer samt to ankechefer, hvoraf den ene er formand. Hvis deltagerne i mødet ikke er enige, afgør flertallet sagen. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. Til stede i mødelokalet denne onsdag eftermiddag er fire beskikkede medlemmer samt to ankechefer, hvoraf den ene er formand for mødet. Derudover deltager Ankestyrelsens juridiske sagsbehandler, der forelægger sagen, men har ikke stemmeret. Kommunens klage afvist Første punkt på dagens møde er en sag om en borger, der har søgt kommunen om økonomisk hjælp til forsørgelse. Kommunen havde standset mandens udbetaling af kontanthjælp, fordi han uden rimelig grund var udeblevet fra et beskæftigelsestilbud. Derfor fik manden ikke udbetalt den kontanthjælp, han skulle leve af. Kommunen havde begrundet sit afslag med, at behovet for hjælp var en konsekvens af, at manden ikke havde overholdt sine forpligtelser. Manden havde klaget til Statsforvaltningens Beskæftigelsesankenævn, der mente, at manden havde ret til at få engangshjælp efter sin henvendelse. Nævnet lagde vægt på, at manden påbegyndte aktivering, og at han var uden midler til egen forsørgelse. Det er denne afgørelse, kommunen i dag har klaget over til Ankestyrelsen. Efter sagsbehandlerens gennemgang af sagen diskuteres den mellem juristerne og de beskikkede medlemmer. Et af de beskikkede medlemmer mener ikke, at der kan være tvivl: Det fremgår, at manden ikke har mulighed for at forsørge sig selv, og dermed må det da være helt rimeligt at udbetale kontanthjælp. Han er tilmed startet i aktivering igen, argumenterer han. Et andet synspunkt rundt om bordet er, at manden selv er skyld i, at hans kontanthjælp er ophørt.

11 kapitel 2 Tema: Ankemøder 11 Efter en grundig samtale kommer udvalget i enighed frem til, at manden har ret til den engangshjælp, han har søgt om. Mødedeltagerne lægger vægt på, at borgeren er startet i aktiveringen, og at han dermed atter opfylder sin rådighedsforpligtelse. Mødet giver dermed Statsforvaltningens Beskæftigelsesankenævn ret og sender sagen retur til kommunen, der således skal udbetale pengene til manden. Nej til at forlænge sygedagpenge Den næste sag drejer sig om en 44-årig kvinde, der har været sygemeldt på grund af følger af et piskesmæld. Ifølge oplysningerne har kvinden dagligt ondt i nakke, skuldre og hoved, og der er næppe udsigt til, at det bliver bedre. Kommunen havde afslået at forlænge kvindens sygedagpenge og mente ikke, at der var behov for yderligere afklaring i sagen. Kvinden klagede til Statsforvaltningens Beskæftigelsesankenævn, der ændrede kommunens afgørelse. Nævnet mente, at kvinden efter en lægelig vurdering ville kunne genoptage sit arbejde inden for to gange 52 uger. Nævnet mente også, at der var erfaring for, at generne efter disse relativt lette tilfælde af piskesmæld ville blive mindre over tid, så kvinden på et tidspunkt ville kunne genoptage sit fuldtidsarbejde. Kommunen var ikke enig i afgørelsen og klagede til Ankestyrelsen. Efter at have hørt gennemgangen af sagen, tjekker mødedeltagerne deres papirer og indleder diskussionen: Sygedagpenge er jo tænkt som en kortvarig ydelse, der skal gives, når man er rimelig sikker på, at vedkommende kommer tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Ud fra de lægelige oplysninger i sagen kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt det vil ske her, siger et af udvalgets medlemmer. Et af de beskikkede medlemmer pointerer, at det er værd at give kvinden en chance for at se, om hun bliver helt rask. Og sådan går diskussionen frem og tilbage med argumenter både for og imod inden deltagerne i dette tilfælde bliver enige: Kvinden er ikke berettiget til at få sine sygedagpenge forlænget.

12 12 Ank e s t y r e l s e n Mødedeltagerne er nemlig enige om, at man ikke kan være sikker på, at kvinden vil genoptage sit normale arbejde. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lægger i sin afgørelse vægt på, at sygedagpenge er en kortvarig ydelse. Det betyder, at der skal være en sikker forventning om, at kvinden vil kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for en kortere periode. På baggrund af sagens lægelige oplysninger vurderer beskæftigelsesudvalget, at dette ikke er tilfældet. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalget ændrer således beskæftigelsesankenævnets afgørelse og støtter dermed kommunens oprindelige beslutning. De beskikkedes stemme er vigtig Ankechef Karin Rasch forklarer: Vi er og skal være garanten for, at juraen i sagerne er i orden, og at alle behandles lige. Men der er jo mennesker bag alle sagerne, og det er vi meget bevidste om. Der skal altid være en balance. Derfor er det godt, at afgørelserne træffes på møde, hvor der altid er beskikkede medlemmer, udvalgt af de relevante organisationer. I det hele taget finder Karin Rasch det meget givende at arbejde med de beskikkede medlemmer. De bidrager med værdifulde vinkler på sagerne og giver os jurister mange gode input. Vores sagsbehandling er fuldstændig gennemsigtig, så de beskikkede medlemmer har alle oplysningerne i en sag. Det gør, at der ikke bare er tale om skrivebordsafgørelser, men om afgørelser truffet af mennesker, der til sammen har en meget bred baggrund, siger Karin Rasch. Eftermiddagen er gået, og en lang række sager har på ankemødet fundet deres endelige afgørelse. Nu kan klagerne få det svar, de har ventet spændt på.

13 kapitel 2 Tema: Ankemøder 13 2 Tema: Arbejdsskadeankemøde Ret skal være ret På et arbejdsskadeankemøde bliver det besluttet, om personer kan få anerkendt en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom eller om de kan få erstatning for deres anerkendte arbejdsskade. Det er sager, der har enorm betydning for de mennesker, der er i centrum. Det er onsdag eftermiddag, og for enden af en af de mange kringlede gange i Ankestyrelsens domicil er mødelokalet Guione gjort klar. Lokalet er opkaldt efter den franske arkitekt, som omkring 1785 tegnede forhuset ud mod gaden, der oprindelig blev bygget som fødselsstiftelse. Det er stadig om ikke livsvigtige gøremål så dog afgørende øjeblikke, der udspiller sig i det atmosfærefyldte rum, som i dag danner rammen om et arbejdsskadeankemøde. Sager i stakkevis Der er kaffe, danskvand og store stakke af papirer på bordet. På den ene side sidder dagens to beskikkede medlemmer, der er udpeget af henholdsvis TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark) og DH (Danske Handicaporganisationer). På den anden side af bordet sidder hele tiden en af de ansvarlige jurister fra Ankestyrelsen, der fremlægger sagerne for de beskikkede medlemmer. Det er de to beskikkede medlemmer og Ankestyrelsens mødeleder, der afgør sagerne. Juristerne har som mødeledere ansvar for et vist antal sager hver. De går i en lind strøm ind og ud af lokalet og afløses hele tiden af nye kolleger med deres sager. Sagens parter eller repræsentanter for disse er ikke til stede under ankemødet. Klar til ankemøde På arbejdsskadeankemøder behandles dels sager om anerkendelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, dels sager om tilkendelse af godtgørelse og/eller erstatning for anerkendte arbejdsskader. I 2008 behandlede Ankestyrelsen ca af sådanne sager, som forinden havde været behandlet og afgjort af Arbejdsskadestyrelsen. En sag starter med, at Ankestyrelsen modtager partens klage fra Arbejdsskadestyrelsen. Sammen med klagen modtager Ankestyrelsen alle de oplysninger, Arbejdsskadestyrelsen tidligere har haft. Som noget helt nyt modtager Ankestyrelsen alle sagerne med udgangspunkt i et såkaldt digitalt indblik i Arbejdsskadestyrelsens journal. Når en part klager over en afgørelse, plukker sagsbehandleren i Ankestyrelsen sagens relevante bilag direkte fra

14 14 Ankestyrelsen 2008 Arbejdsskadestyrelsen. Er der tale om en lægelig sag, bliver den forelagt en af Ankestyrelsens lægekonsulenter, der afgiver en skriftlig udtalelse i sagen. Sideløbende udarbejder sagsbehandleren et mødeoplæg, og så er sagen klar til ankemøde. Tre forskellige afgørelser En afgørelse fra Ankestyrelsen vil almindeligvis indeholde en af tre muligheder: At styrelsen er enig i den afgørelse, der er klaget over At styrelsen er helt eller delvist uenig i den afgørelse, der er klaget over, og derfor ændrer afgørelsen At styrelsen sender sagen tilbage til den myndighed, hvis afgørelse der er klaget over, f.eks. fordi der mangler oplysninger. Det kaldes at hjemvise en klage og betyder, at myndigheden skal vurdere sagen igen og træffe en ny afgørelse Velforberedte medlemmer De beskikkede medlemmer har tydeligvis forberedt sig godt og er dybt inde i hver enkelt sag. Snakken går frem og tilbage over bordet. Der er en tone af alvor og seriøsitet imellem mødedeltagerne, men også smil og god stemning. Sagerne på dagens ankemøde bliver behandlet af de to beskikkede medlemmer og den ansvarlige mødeleder fra Ankestyrelsen. De lægelige spørgsmål er afklarede forinden, så ankemødet er reserveret den juridiske diskussion om sagen. Dagens møde skal henover de næste par timer drøfte og afgøre 16 sager. Lungehindkræft efter udsættelse for asbest Første sag drejer sig om en kvindelig kontorassistent, der har fået lungehindekræft. Mødelederen gennemgår sagen og fortæller, at lungehindekræft stort set altid ses hos folk, der på en eller anden måde har været i kontakt med asbest. Kvinden har arbejdet samme sted i årtier og har umiddelbart ikke været udsat for asbest. Imidlertid ved man, at der i den kontorbygning, hvor hun arbejdede, på et tidspunkt er foregået renoveringsarbejde, hvor der blev fjernet asbest. Bevisbyrden er klagerens, og Arbejdsskadestyrelsen har ikke fundet det tilstrækkelig bevist, at klageren har været udsat for asbest.

15 kapitel 2 Tema: Ankemøder 15 Mødet drøfter sagen indgående. Et af de beskikkede medlemmer kommenterer, at man sædvanligvis ikke skal udsættes for særlig meget asbest, før man udvikler sygdommen, og mødelederen giver ham ret. Mødedeltagerne bliver enige om, at der må gives afslag til klageren på baggrund af oplysningerne i netop denne sag. I afgørelsen til klageren vil det blive præciseret, at hun er velkommen til at få prøvet sin sag igen, hvis der kan skaffes mere dokumentation om renoveringsarbejdet og om, hvordan hun kunne være udsat for asbest. Brystkræft som erhvervssygdom Den første mødeleder går ud, og ind kommer hendes kollega med en sag om en frisør, der har fået Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af brystkræft som erhvervssygdom. Ifølge mødelederen optræder brystkræft som følge af frisørarbejde ikke på fortegnelsen over erhvervssygdomme. En ny rapport, der er udkommet, siden sagen sidst blev behandlet, viser dog, at frisører har en moderat øget risiko for at få brystkræft. Imidlertid viser det sig også, at der i kvindens nærmeste familie er konstateret tilfælde af brystkræft i en ung alder, samt at hun har været i behandling med kvindeligt kønshormon, hvilket også øger risikoen for, at man udvikler brystkræft. De beskikkede medlemmer og mødelederen er enige med Arbejdsskadestyrelsen. Kvindens private forhold må anses for årsag til, at hun har udviklet brystkræft. Ankemødet stadfæster derfor afslaget på at få anerkendt brystkræften som en erhvervssygdom. Det er med til at gøre arbejdet som jurist i Ankestyrelsen utrolig fascinerende, at afgørelserne træffes på selve ankemødet med de beskikkede medlemmer. På mødet skal man derfor kunne forklare samspillet mellem de juridiske regler og sagens faktum og drøfte sagen inden for disse rammer. Den udfordring har vi også, når vi efterfølgende skal forklare borgeren, hvorfor ankemødet er nået til et bestemt resultat, siger jurist Ina Vang Runager.

16 16 Ank e s t y r e l s e n Ingen dispensation Mødet er klar til næste sag, og en ny mødeleder træder ind af døren. Sagen handler om en mand, der under et arbejde med at afmontere tagplader falder ned og lander på et betongulv. Sagen er speciel, for den handler ikke om anerkendelsen af de skader, manden uden tvivl har fået, men om, hvorvidt han kan få dispensation for, at han har anmeldt sagen for sent. For at blive anerkendt skal en arbejdsskade anmeldes senest et år efter ulykkesdagen. Mødelederen gør klart, at der i tidligere sager er fastlagt en ret striks praksis med hensyn til overskridelse af tidsfristerne. Et af de beskikkede medlemmer spørger ind til, hvor meget man egentlig skal forlange af folk, og fremfører, at mænd jo generelt ikke er så gode til at gå til lægen med fysiske problemer. Mødelederen fremhæver, at manden trods alt har været syge meldt i to måneder efter ulykken, hvor han burde have anmeldt skaden. Ankemødet når derfor frem til, at afgørelsen skal stadfæstes. Retssikkerheden i fokus Og sådan går det sag efter sag. Skæbne efter skæbne. Vi er meget bevidste om, hvor indgribende vores afgørelser er for de skadelidte. Vores afgørelse kan vitterligt betyde meget for, hvordan folk kan indrette resten af deres liv. Det er retssikkerheden, der er i fokus, idet vi skal sikre, at de skadelidte får det, de har ret til efter gældende lov og praksis, siger jurist Marie-Louise Linneballe Hansen. Statistikken viser, at Ankestyrelsen i 2008 omgjorde cirka 25 procent af de indklagede sager. Heraf blev 13 procent ændret, og 12 procent blev hjemvist til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. I de resterende tre fjerdedele af sagerne blev Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet. Dagens møde er slut. Om to dage venter et nyt møde. Nye sager skal drøftes, flere mennesker skal have en ny chance for at få omgjort, det de opfatter som forkerte eller uretfærdige afgørelser.

17 kapitel 2 Tema: Ankemøder 17 2 Tema: Børneankemøde Vi kan håbe at gøre en forskel for et barn, der har det svært Et børnemøde i Ankestyrelsen er noget ganske særligt. Her træffes der ikke blot afgørende beslutninger. Juristerne får en unik lejlighed til at se de mennesker i øjnene, som deres afgørelser har konsekvenser for: udsatte børn og deres forældre. Det er et job, der kræver empati, fordomsfrihed og professionalisme. Stemningen er alvorlig, men dog afslappet denne tirsdag eftermiddag i Ankestyrelsens smukke mødelokale Baghuset, der ligger i Amaliegade. Her i baggården ved det gamle Frederiks Hospital midt i Frederiksstaden mellem toppede brosten og æbletræer skal to jurister fra Ankestyrelsen og to lægmænd i løbet af den næste times tid træffe afgørelse om en lille drengs adgang til at se sin mor. Drengen lad os kalde ham Tobias er syv år. Han blev tvangsfjernet fra sin mor, da han var to år. Faderen ser han ikke. Drengen er vokset op i en plejefamilie, hvor han er faldet godt til og trives. Tre slags sager Der er tre måder, en børnesag kan havne i Ankestyrelsen på: Som en klagesag typisk fra forældre, der er utilfredse med, at kommunen har anbragt deres børn uden for hjemmet uden deres samtykke; men klagen kan også handle om samvær Som en underretningssag, Ankestyrelsen har modtaget fra fagfolk, der er bekymrede for et barn Som en egendriftssag, Ankestyrelsen selv tager op, når vi f.eks. i medierne hører om et udsat barn Denne eftermiddag er der tale om en såkaldt klagesag, der er indbragt af Tobias mor. Rundt om bordet sidder de fire personer, der skal drøfte drengens sag. Ankechef og mødeleder Henrik Horster, Ankestyrelsens juridiske sagsbehandler samt to beskikkede medlemmer, der i dag er udpeget af henholdsvis FTF og LO. Sagen fremlægges De beskikkede medlemmer deltager altid i Ankestyrelsens møder og er en garant for, at den såkaldt almindelige borger også har en stemme blandt alle juristerne. Endelig deltager der som altid i disse sager en børne-/ungesagkyndig psykiater, der ikke har stemmeret, men som efter behov kan rådgive undervejs.

18 18 Ankestyrelsen 2008 Inden selve ankemødet er der formøde. Sagsbehandleren starter med at fremlægge sagen. Der er tale om en dreng, der har betydelige problemer sprogligt, socialt og følelsesmæssigt. Han fungerer tilsyneladende godt hos sin plejefamilie, men reagerer negativt både før, under og efter samværet med sin mor. Derfor har hans hjemkommune besluttet, at moderen kun kan se Tobias, hvis der er tale om overvåget samvær, ligesom hun har fået forbud mod at kontakte sin søn telefonisk. Men moderen er ikke tilfreds med afgørelsen, og har derfor anket den til Ankestyrelsen. Det er beslutningen om det overvågede samvær, moderen har anket, og som denne dag er på dagsordenen i Ankestyrelsen. Moderen beskrives som intellektuelt godt funderet, men som en såkaldt borderline-type. Psykiateren uddyber beskrivelsen med ord som uforudsigelig, skift af sindsstemning fra situation til situation og manglende evne til at overholde aftaler. I sådanne sager ser vi desværre også ofte, at forældrene involverer børnene i den store sorg, det selvfølgelig er at have fået fjernet sit barn, forklarer Henrik Horster. Det er blevet tid til at høre parterne i sagen, det vil sige børnenes forældre eller værge samt disses advokater. Hvis barnet er over 12 år, har det også selv ret til at udtale sig i sagen eventuelt i selskab med en bisidder, som kan være en plejemor eller en pædagog. Drejer sagen sig om et barn over 15 år, er barnet en selvstændig part i sagen med ret til egen advokat. Ingen løftede pegefingre Døren til forkontoret åbnes, og formødets næste fase går i gang. I dag er moderen ikke selv mødt op, men repræsenteres af sin advokat, der i sin fremlæggelse af sagen lægger vægt på de forhold, der taler til moderens fordel.

19 kapitel 2 Tema: Ankemøder 19 Ankechef Henrik Horster fortæller: En sag kan jo altid ses fra mindst to sider, og det er vores opgave at lytte og danne os vores eget billede af de mennesker, der i klemme. Selvom vi på forhånd har fået alle de vigtige akter i sagen, er det vigtigt, at vi fordomsfrit og uden løftede pegefingre ser på de mennesker, vi møder, og hører deres forklaring. Man kan høre, at det er vigtigt for ham, at forældre og børn føler sig godt tilpas. Jeg byder velkommen, fortæller dem om mødets længde, om hvad vi skal tale om. Jeg siger, at det vigtigste ved mødet er, at de får mulighed for at komme til orde og sige, hvad de mener om kommunens beslutning. De skal føle sig trygge og opleve, at det er et ok sted at være. Det er min erfaring, at man kommer meget langt med at gå frem på en anerkendende måde. Man skal huske, at disse mennesker i årevis har fået læst og påskrevet om, hvad de gør rigtigt og forkert som forældre. Og dét er altså ikke vores rolle, siger Henrik Horster og fortsætter: Ankestyrelsens rolle er at være den uafhængige juridiske vinkel på en alvorlig sag. Der er andre instanser, som tager sig af de socialfaglige aspekter. Afgørelsens time Henrik Hoster lægger ikke skjul på, at Ankestyrelsen altid fokuserer på at sikre barnets retssikkerhed. Men selvfølgelig er der juridiske hensyn til forældrenes rettigheder, der også skal tages, siger han. Advokaten får omkring en halv time til at fremlægge sagen på vegne af Tobias mor og forlader derefter mødet. Nu starter det egentlige ankemøde, og dermed er afgørelsens time kommet. I denne som de fleste andre sager er det svært. Forskellige afgørelser Som eksempler på afgørelser kan nævnes: At Ankestyrelsen giver klageren helt eller delvis ret At Ankestyrelsen er enig med kommunen At sagen skal behandles i kommunen igen At kommunen pålægges en række tiltag f.eks. at give barnet ophold hos en aflastningsfamilie eller at tilbyde støttepersoner i hjemmet

20 20 Ank e s t y r e l s e n Vi håber, at vi ved vores arbejde kan gøre en lille forskel for de børn, der i forvejen har det meget vanskeligt, siger Henrik Horster. De fire stemmeberettigede er enige om at stadfæste kommunens afgørelse. Altså at moderen kun kan se Tobias ved overvåget samvær, og at hun ikke må tage telefonisk kontakt til sin søn. Efter en time er både formøde og ankemøde slut, men et ankemøde bliver aldrig bare endnu en dag på kontoret. Vores arbejde kræver nærvær og empati, og det er nok også derfor, vores medarbejdere er så dedikerede. Har man først fået job i Ankestyrelsens børnekontor, er det sjældent, man søger andre udfordringer. Vores arbejde kræver den rette blanding af indføling og juridisk professionalisme. For vi er også nødt til at være professionelle, hvis vi hver dag skal kunne gå hjem fra arbejde uden at tage de mange personlige skæbner på os, slutter Henrik Horster.

21 kapitel 3 Aktiviteter i 2008 i tal og overskrifter 21 3 Aktiviteter i 2008 i tal og overskrifter I dette kapitel præsenteres Ankestyrelsens primære aktiviteter i det forgange år. Sagsbehandling Mere end afsluttede sager Ankestyrelsens største opgave er at træffe afgørelser i enkeltsager. I 2008 afsluttede Ankestyrelsen sager sager blev behandlet efter arbejdsskadelovgivningen sager blev afsluttet efter anden lovgivning. Af disse var 449 mødebehandlede sager om tvangsmæssige foranstaltninger for børn og unge. I årsberetningens kapitel 10 findes samlede oversigter over antal sager, sagsbehandlingstider og omgørelsesprocenter fordelt på lovområder og sagstyper. To procent af afgørelserne påklaget til domstolene Af Ankestyrelsens mere end afgørelser i 2008 blev 443 sendt videre til domstolene. Retssager anlægges som udgangspunkt i byretten, og byretternes afgørelser kan så ankes til landsretterne. I 94 procent af sagerne fik Ankestyrelsen medhold eller sagen blev hævet. I omkring seks procent af sagerne fik Ankestyrelsen ikke medhold, eller retten nåede til et delvist andet resultat. Mens antallet af retssager mod Ankestyrelsen faldt i 2007, steg det i 2008 til et højere niveau, end før domstolsreformen trådte i kraft (1. januar 2007), hvilket til dels kan ses i sammenhæng med det stigende antal børnesager og arbejdsskadesager. To ud af tre retssager er børnesager Over 300 af de i alt 443 retssager anlægges af forældre, der er uenige i en afgørelse om tvangsanbringelse af deres børn, eller af forældre, som er utilfredse med en afgørelse om betingelserne for samvær med deres anbragte børn. Det høje antal skyldes den særlige adgang til at få prøvet disse afgørelser ved domstolene.

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Forord 5. 1 Ankestyrelsen 6. 2 Aktiviteter i 2010 Huset rundt 8. Sagsbehandling i tal og overskrifter 8. Praksiskoordinering og vejledning 11

Forord 5. 1 Ankestyrelsen 6. 2 Aktiviteter i 2010 Huset rundt 8. Sagsbehandling i tal og overskrifter 8. Praksiskoordinering og vejledning 11 2010 Årsberetning Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Ankestyrelsen 6 2 Aktiviteter i 2010 Huset rundt 8 Sagsbehandling i tal og overskrifter 8 Praksiskoordinering og vejledning 11 Dataindsamling og analyse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Ankestyrelsens. Årsopgørelse for sagsbehandlingen

Ankestyrelsens. Årsopgørelse for sagsbehandlingen Ankestyrelsens Årsopgørelse for sagsbehandlingen 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 3 2 Nøgletal 5 Titel Årsopgørelse 2014 Udgiver Ankestyrelsen ISBN nr Layout Identitet &

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Ankestyrelsens statistikker Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 2 2 Forklaring

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

NIS Socialpakken. Lovinformation skræddersyet til socialområdet

NIS Socialpakken. Lovinformation skræddersyet til socialområdet NIS Socialpakken Lovinformation skræddersyet til socialområdet NIS Socialpakken er en del af EG Kommuneinformations internetbaserede lovsystem NIS. Socialpakken indeholder syv fagområder og er specielt

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Side 1 af 17 LBK nr 1203 af 10/12/2009 Gældende (Retssikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 12-12-2009 Indenrigs- og Socialministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 434 af 08/05/2006 11 LOV

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Frister for sagsbehandlingstider i Stevns Kommune

Frister for sagsbehandlingstider i Stevns Kommune Frister for sagsbehandlingstider i Stevns Kommune Generelt om sagsbehandlingsfrister God forvaltningsskik Alle henvendelser til kommunen besvares/behandles hurtigst muligt. Retssikkerhedsloven Ifølge Retssikkerhedslovens

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2013... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2014... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Februar 2012 Samlet rapport. Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet

Februar 2012 Samlet rapport. Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet Februar 2012 Samlet rapport Klagesystemet på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeriet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. Baggrund 4 1.2. Formål 5 1.3. Tilgang og metode 6 1.4. Operationalisering

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere