MEMO. Bilag 6 BAGGRUND

Transkript

1 Bilag 6 MEMO Project name Strategisk arbejde Ny ovnlinje Esbjerg Project no Client Energnist Memo no. Version 2 To Energnist, Poul Kristensen From Bettina Kamuk Copy to Per Nielsen, Energnist Kim Brinck, Ramboll Prepared by BKC Checked by - Approved by - BAGGRUND Date Energnists egne affaldsforbrændingsanlæg består af to ovnlinjer i Kolding og én ovnlinje i Esbjerg. Den ældste ovnlinje i Kolding er i dag 25 år og står foran en betydelig renovering og levetidsforlængelse, hvis anlægget fortsat skal behandle affald på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Ørsteds planlagte nedlukning af kulkraftværket i Esbjerg i 2023 har betydet, at der er opstået en mulighed for, at Energnist kan levere en større mængde varme til Esbjerg og dermed sikre byen en grøn varmeforsyning som alternativ til etablering af et nyt biomasseanlæg til erstatning for det eksisterende kulkraftværket. Energnist har derfor gennemført en scenarieanalyse med henblik på at udarbejde en plan for hvordan forsyningssikkerheden bedst sikres. I scenarieundersøgelsen indgår en vurdering af anlæggene i Kolding og i Esbjerg samt outsourcing af behandlingskapacitet udenfor Energnists opland. Det konkluderes, at etablering af en ny ovnlinje i Esbjerg og nedlukning af den gamle ovnlinje i Kolding er den løsning, der bedst sikrer en høj forsyningssikkerhed under hensyntagen til pris og miljø. Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T F Parallelt med scenarieundersøgelsen har Energnist ansøgt Energistyrelsen om kapacitetsgodkendelse af ny forbrændingskapacitet. Energnist har imidlertid d. 13. september 2018 modtaget afslag på kapacitetsansøgningen. Ovenstående scenarieanalyse, tilhørende baggrundsrapporter og Energistyrelsens afslag er fremsendt til Energnists ejerkommuner og har givet anledning til en række spørgsmål fra ejerkommunerne. Spørgsmålene blev drøftet på spørgemøde vedr. plan for fremtidig forsyningssikkerhed mandag d. 8. oktober Alle fremsendte spørgsmål og spørgsmål rejst på spørgemødet er samlet og besvaret i nærværende notat. Rambøll Danmark A/S DK reg.no /12 Doc ID / EN-STW Version 0b Member of FRI

2 Affaldsmængder, sortering og styring af affaldsstrømning Følgende spørgsmål omkring affaldsmængden er rejst af kommunerne: I løbet af de kommende år må flere af ejerkommunerne forventes at iværksætte udsortering af organisk affald fra husholdningsaffaldet, hvilket vil indebære en betydelig reduktion i mængden af forbrændingsegnet affald. Indgår dette i Energnists prognoser? Hvis ikke hvordan vil det så se ud, hvis det indarbejdes? De EU-retlige og nationale krav til genanvendelsesprocenter er stigende. For at opfylde disse krav må ejerkommunerne forventes at arbejde for en øget/forbedret udsortering af genanvendeligt affald. Indgår dette i Energnists prognoser? Hvis ikke hvordan vil det så se ud, hvis det indarbejdes? Hvad med sortering af affald? Affaldsprognosen, som danner grundlag for scenarieanalysen tager højde for både initiativerne i den danske ressourcestrategi, som præsenteret i rapporten Danmark uden affald, fra oktober 2013 og EU s cirkulære økonomi målsætning fra 2015, hvor 65% genanvendelse skal være opfyldt i I henhold til Ressourcestrategien og cirkulær økonomimålene betyder det, at kommunerne skal sikre udsortering af organisk affald til anden behandling, samt udsortering af en lang række genanvendelige fraktioner. I scenarieanalysen er det forudsat, at udsortering af organisk affald og genanvendelige fraktioner sker for både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Den estimerede mængde af forbrændingsegnet affald i 2030 udgør ca tons. I et business as usual scenarie ville affaldsmængden til forbrænding i 2030 være tons. Det er således antaget at yderligere ca tons/år i 2030 vil skulle udsorteres til genanvendelse i forhold til i dag. Affaldsprognosen, som ligger til grund for scenarieanalysen er illustreret i nedenstående figur og viser en affaldsmængde til forbrænding på omkring tons/år i planperioden Baseret på ovenstående er det Rambøll s vurdering, at affaldsmængden tager fuldt højde for udsortering af organisk affald og genanvendelige fraktioner. Det er vores opfattelse, at affaldsestimatet endda er forholdsvis konservativt, idet der ikke er indregnet den såkaldte sekundære affaldsmængde (illusteret som en grå skravering i ovenstående figur). Sekundært affald er den restfraktion, som er tilbage efter affaldet er behandlet på en genanvendelsesvirksomhed og som ikke kan yderligere genanvendes og 2/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

3 derfor må gå til energiudnyttelse på forbrændingsanlæg. Idet vi ikke ved, om der vil blive etableret genanvendelsesvirksomheder i Energnists opland, har vi valgt ikke at indregne denne mængde. Ligeledes har vi ikke indregnet shredder-affald, som i henhold til Ressourcestrategien fremover bør behandles på affaldsforbrændingsanlæg. Da Enerngist i dag ikke modtager denne fraktion, har vi valgt heller ikke at indregne denne mængde i den fremtidige affaldsmængde. Med henvisning til ovenstående, er det vores opfattelse, at den affaldsmængde som i scenarieanalysen er estimeret leveret til forbrænding i Energnists opland tager hensyn til de ambitiøse mål om udsortering af organisk og genanvendeligt affald. Følgende spørgsmål er rejst af kommunerne omkring kommunalt og erhvervsaffald: Kan det komme på tale at lave prioriteringer af henholdsvis kommunalt og erhvervsaffald? Kan det tænkes, at alene erhvervslivet skal anvises til fjernere affaldsenergianlæg? Liberalisering af området kan evt. betyde, at erhvervslivet selv skal finde løsninger. Måske skal borgmestre tages i ed på dette spørgsmål via et borgmestermøde. Ovenstående spørgsmål er i høj grad en politisk beslutning. Såfremt der ikke kan etableres tilstrækkelig behandlingskapacitet indenfor Energnists opland, kunne man forestille sig, at en prioritering af kommunalt affald over erhvervsaffald kunne blive nødvendigt. Dette vil medføre, at det ville være nødvendigt for kommunerne at prioritere det kommunale affald og dermed henvise erhvervsaffald til behandlingsanlæg, som ligger uden for Energnists opland og til de anlæg, som fremover måtte have fri behandlingskapacitet. Med henvisning til Energistyrelsens prognoser vil det være de sjællandske anlæg og især anlæg i hovedstadsområdet, som eventuelt vil have behandlingskapacitet. Hvordan regelgrundlaget ser ud i et liberaliseret marked for forbrændingsegnet affald er for nuværende ikke til muligt at forudse, men det antages, at kommunerne ville kunne foretage en sådan prioritering. Da en smidig affaldshåndtering for kommunernes erhvervsliv i nogen grad er med til at tiltrække erhverv kunne en sådan beslutning tænkes at møde modstand i det kommunal-politiske bagland. Tekniske muligheder på eksisterende anlæg Følgende spørgsmål er rejst af kommunerne: Vil det være muligt at lave en levetidsforlængelse i bare 5 år for Kolding linje 2 til 2028, hvor Herning-Ikast-anlægget måske kan stå klart eller levetidsforlænge i 9 år til 2032, hvor Måbjergværket lukker ned? Hvad ville det koste at levetidsforlænge Kolding linje 2 hhv. 5 og 9 år? Der er beskrevet, at man kan levetidsforlænge Kolding linje 2 for 640 mio. kr. Skal det forstås sådan, at man kan forvente en ny levetid på ekstra 25 år med denne investering? I rapporten Tilstandsvurdering af ovn 2, Energnist Kolding, august 2018 er der foretaget en vurdering af en 5-års levetidsforlængelse, svarende til drift i perioden Den forventede investering beløber sig til 9 mio. kr. Som det er belyst i ovenstående rapport, vil drift efter 2023 være forbundet med en omfattende renovering af anlægget. Dette skyldes fortrinsvis krav til drift af affaldsforbrændingsanlæg som reguleres af forbrændingsbekendtgørelsen, der igen udspringer af EU direktiv 2010/75/EU (direktiv om industrielle emissioner eller blot IED). 3/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

4 Forbrændingsbekendtgørelsens krav suppleres med referencedokumentet for bedst tilgængelig teknik, det såkaldte BAT reference dokument eller BREF. Den gældende BREF er fra Et udkast til den nye BREF blev offentliggjort i maj Der er fortsat nogen usikkerhed om, hvilke krav det endelige dokument vil indeholde, men sandsynligvis vil der kun være mindre justeringer i forhold til udkastet. Det er Rambølls vurdering, at disse krav vil medføre, at det vil være nødvendigt at etablere et nyt og mere effektivt røggasrenseanlæg ved fortsat drift af ovnlinje 2 efter Da røggasrenseanlægget vil være mere omfattende end det nuværende anlæg vil det være nødvendigt at etablere en ny bygning til røggasrenseanlægget. Det nye BREF dokument forventes ikke at stille krav til energieffektivitet, som ovnlinje 2 ikke ville kunne overholde. Til gengæld er såvel ovn/kedelanlægget som turbineanlægget i en temmelig medtaget stand og det vurderes, at ovnkedelanlægget og turbineanlægget vil skulle udskiftes ved fortsat drift efter 2023, ligesom det vil være påkrævet at forny elanlæg, styreanlæg og kompressoranlæg. Det skal ikke kunne udelukkes, at ovenstående levetidsforlængelse ville kunne udskydes til lidt efter 2023, men det er Rambølls vurdering, at det eksisterende anlæg ikke ville kunne fortsætte driften til 2028 og slet ikke til Da levetidsforlængelsen omfatter egentlig udskiftning af eksisterende hovedanlæg vil det være vanskeligt at foretage en lille levetidsforlængelse, da udskiftning af komponenter vil være alt eller intet. Såfremt der foretages en levetidsforlængende ombygning, som anført i rapporten Tilstandsvurdering af ovn 2, Energnist Kolding, august 2018 vil anlægget få en forventet levetid på 25 år. Desuden er følgende spørgsmål stillet af energnists ejerkommuner: Hvor stor betydning har den forventede øgede brændværdi i affaldet for anlæggenes reelle kapacitet? I scenarierne for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed indgår muligheden for at købe en ejerandel i Måbjergværket. Det er lagt til grund for dette scenarie, at Måbjergværket har en estimeret levetid på 40 år (mod et sædvanligt levetidsestimat på 30 år). Ifølge Rambøllrapporten er dette estimat baseret på en antagelse om, at ejerne af Måbjergværket har planlagt en 10 års levetidsforlængelse. Rambøll har endvidere lagt til grund som en forudsætning, at omkostningerne ved levetidsforlængelsen er indeholdt i de tilbudte behandlingspriser. Disse forhold kan være af stor betydning for ejerkommunernes hæftelse for køb af en ejerandel af Måbjergværket. Hvilken sikkerhed er der for, at de nævnte formodninger fra Rambøll faktisk holder stik? Forbrændingskapacitet er begrænset af den termisk last på anlægget, dvs. anlæggets kapacitet kan principielt ikke alene anføres ved en affaldsmængde, men skal altid oplyses som en sammenhørende værdi af affaldsmængde og den gennemsnitlige brændværdi i affaldet. Såfremt den gennemsnitlige brændværdi stiger vil anlægget kunne behandle en mindre mængde affald. Falder den gennemsnitlige brændværdi vil anlægget modsat kunne behandle en større affaldsmængde. Udsortering af organisk affald vil få den samlede, gennemsnitlige brændværdi til at stige, omvendt vil udsortering af plastik få den gennemsnitlige brændværdi til at falde. I scenarie analysen er det antaget, at den gennemsnitlige brændværdi fremadrettet er omtrent som i dag. Måbjergværket har allerede foretaget levetidsforlængende foranstaltninger. I beregningen af den pris, som Energnist skal betale per ton affald frem til 2030, er der derfor taget højde for dette og jf. de foreløbige drøftelser, som Energnist har haft med Måbjergværket, er prisen indrettet herefter. 4/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

5 Som en følsomhedsberegning er der i scenarieanalyse foretaget en beregning af et scenarie, hvor Måbjergværket og Fjernvarme Fyn kan drives i yderligere en 10-års periode efter 2030 til samme behandlingspris som i dag. Selv i dette scenarie er etablering af en ny ovnlinje 2 i Esbjerg stadig mere rentabel. Hvorvidt dette scenarie er realistisk kan diskuteres, da en levetidsforlængende investering i 2030 kunne forventes at betyde en stigning i behandlingsprisen. Scenariet uden en sådan prisstigning er alene medtaget for at vise om scenarie 2 er robust selv under disse forhold. Fjernvarmens placering i Varmeforsyningen Følgende spørgsmål er rejst af Energnists ejerkommuner: Er energistrategien klar i Esbjerg omkring affaldsvarmens placering? I forbindelse med udarbejdelse af rapporten Beslutningsgrundlag for ny affaldslinje, maj 2018 er der foretaget en grundig analyse af varmemarkedet i Esbjerg, og der er foretaget beregninger for to anlægsstørrelser for en eventuel ny ovnlinje 90 MW og 120 MW indfyret effekt. Begge ovnlinjer kan rummes i varmegrundlaget i Esbjerg. Energnist har dog i samarbejde med Din Forsyning i Esbjerg valgt alene at fokusere på den lille anlægsstørrelse for hermed at give plads til affaldsvarme fra andre industrier, herunder serverpark for internationale virksomheder og andre kilder. En ny affaldslinje indgår derfor fint i den strategi, som Esbjerg by har for fjernvarmeforsyning efter 2023, hvor kulkraftværket er planlagt at blive taget ud af drift. Ligeledes er der rejst spørgsmål fra ejerkommunerne omkring fjernvarmeforsyningen i Kolding: Hvordan går det med varmelevering og 1. prioritet i Kolding? Hvordan ser det ud med processen om at få Kolding politikerne til at beslutte, at affaldsforbrænding skal have 1. prioritet i deres varmeforsyning. Hvornår kan det blive besluttet? Det må være en klar forudsætning, at denne beslutning er truffet, inden man overvejer at investere flere penge i at levetidsforlænge af Kolding linje 2. Energnist har fremsendt alle nødvendige oplysninger omkring fjernvarmeprioritering i Kolding Kommune. Hvorvidt prioriteringen om fjernvarme ændres, så affaldsvarmen fra Energnists affaldsanlæg får førsteprioritet, er dermed uden for Energnists bemyndigelse. Beslutningen afgøres af Kolding Kommune. Rambøll er enig i, at denne beslutning bør være afklaret, inden man foretager yderligere investeringer i anlægget i Kolding. Logistik Følgende spørgsmål er rejst af Energnists ejerkommuner: Har der været undersøgt andre former for transport f.eks. via tog eller skib? I afgørelsen henviser Energistyrelsen til Ressourceplan (s.79) hvori det fremgår, at transportomkostningerne er så lave, at det ikke længere udgør en barriere for transport af affald mellem regioner. I rapporten Forsyningssikkerhed for energiudnyttelse af affald i Energnists opland fremgår det på side 6, at der forventes øgede transportudgifter på op til 237 kr. tons for mertransport fra Odense til ARC. Hvor meget affald og hvor stor en meromkostning forventes fremadrettet, såfremt der ikke etableres ny kapacitet i Energnist regi? 5/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

6 Det vil være interessant at se en samfundsøkonomisk vurdering af det scenarie hvor affald transporteres til forbrænding ved eksempelvis ARC samtidig med at varmegrundlaget i Esbjerg og Varde skal dækkes af andre kilder (eks. flis fyrede anlæg). Der er i forbindelse med udarbejdelse af scenarieanalysen ikke regnet på alternative transportformer, herunder skib eller tog. Energnist har dog tidligere analyseret disse alternativer og har fundet, at lastbiltransport er billigere end både tog og skib. Ingen af de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som Energnist ville kunne levere affald til, har direkte adgang til hverken tog eller skib og der vil derfor være behov for en betydelig håndtering, mellemlagring og omlastning, hvilket er omkostningskrævende. Energnist har derfor ikke fundet det nødvendigt at belyse disse transportformer yderligere i scenarieanalysen. Scenarieanalysen har benyttet de faktiske transportomkostninger, som Energnist erfaringsmæssigt har i forbindelse med transport til egne anlæg samt til Måbjergværket, til Fjernvarme Fyn og til anlæg i hovedstadsområdet. I scenarieanalysen er benyttet en pris på 275 kr/ton affald i det tilfælde, at affaldet skal transporteres fra Energnists opland til anlæg i hovedstadsområdet. Den præcise mængde affald, der skal transporteres afhænger af hvilket scenarie, der regnes med. Detailberegningerne kan findes i bilaget til scenarieanalysen. Såfremt Energnist alene regner med drift på ovnlinje 5 i Kolding og linje 1 i Esbjerg har Energnist en behandlingskapacitet på tons/år. Med en forventet affaldsmængde på tons/år vil der således skulle transporteres en affaldsmængde på tons/år til andre anlæg. Såfremt alt transporteres til hovedstadsområdet, vil dette udgøre en omkostning på 42,6 mio. kr. om året. Der er ikke foretaget en samfundsøkonomisk beregning af scenariet, hvor affaldet transporteres til ARC og Varde/Esbjerg forsynes med varme fra anden kilde. En umiddelbar vurdering er dog, at scenariet, hvor affaldet transporteres til ARC. vil falde dårligere ud i en samfundsøkonomisk analyse, idet dette scenarie skal tillægges omkostninger for transport samt for etablering af et nyt, flisfyret anlæg i Esbjerg. Afslag på ansøgning om affaldsgrundlag Energistyrelsens afslag på Energnists ansøgning om kapacitetsansøgning har givet anledning til følgende spørgsmål fra ejerkommunerne: Er der ikke sket en ny fortolkning af affaldsopland fra lokalt til nationalt? Hvad er det Energistyrelsen tænker? Hvordan er samfundsøkonomien behandlet i afslaget fra Energistyrelsen omkring transport ved manglende kapacitet i Vestdanmark? Hvornår vil der evt. blive åbnet op for nybyg igen? Er der andre anlæg som er i samme båd omkring nye godkendelser? Hvilken konsekvens får svaret fra Energistyrelsen? Betyder afslaget også, at der lukkes for levetidsforlængelse af Kolding linje 2? Rambøll har ikke drøftet afslaget med Energistyrelsen og følgende besvarelse er derfor baseret på Rambølls vurdering af sagen. 6/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

7 Vi har ikke tidligere set, at Energistyrelsen på denne måde har vurderet forbrændingskapacitet på nationalt plan. Normal praksis har været, at Energistyrelsen har vurderet affaldsmængden i ansøgerens opland, hvilket også svarer til indholdet af Miljøbeskyttelseslovens 50 b, stk. 1 som lyder: Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald. Endvidere står i bemærkninger til loven: Området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald vil som udgangspunkt være den affaldsregion, hvor anlægget er beliggende. Ved en affaldsregion forstås et velafgrænset område inden for hvilket, der naturligt og hensigtsmæssigt kan foregå et samarbejde om udnyttelse af forbrændingskapacitet m.v. Danmark er p.t. inddelt i 5 affaldsregioner. Energistyrelsen redegør efterfølgende for, at Den gældende nationale affaldshåndteringsplan, Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering , har gjort op med dette lokalitetsprincip, idet kapacitetsplanen for affaldsforbrænding i den gældende plan tager udgangspunkt i Danmark som en helhed. Dette er dog ikke indarbejdet i Miljøbeskyttelseslovens 50 b. Energistyrelsen bekræfter med rapporten Kapacitet til affaldsforbrænding i Danmark, Energistyrelsen 2018, opdateret april 2018 at der i Region Midtjylland er kapacitetsunderskud og i særdeleshed efter år Imidlertid viser samme rapport, at der i hovedstadsregionen er kapacitetsoverskud. Og at dette ikke forventes ændret før efter år På landsplan forventer Energistyrelsen derfor, at der først i år 2028 vil være behov for ny kapacitet. Denne begrundelse benytter Energistyrelsen i sit afslag på Energnists ansøgning om kapacitetsgodkendelse. Det skal understreges, at Energistyrelsen ligger ressourcestrategiens affaldsprognose til grund for denne vurdering. Såfremt det ikke lykkes kommunerne at reducere mængden af forbrændingsegnet affald, vil mængden af forbrændingsegnet affald på landsbasis allerede i år 2024 overstige den samlede behandlingskapacitet. Nedenstående kurve indeholder kun faktiske affaldsmængder til og med Overføres erfaringer fra Energnist til landsplan er affaldsmængden siden 2015 steget, og man er derfor langt fra at nå ressourcestrategiens målsætning. Dette taler for, at forbrændingskapaciteten allerede i år 2024 snarere end 2028 vil overstige den tilgængelige behandlingskapacitet. 7/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

8 Erfaringerne viser desuden, at der på landsplan bør være en vis overskudskapacitet, da der, især i sommerhalvåret, vil være flere anlæg, som er ude af drift for vedligehold, og dermed vil der i denne periode være en risiko for, at der ikke vil være den nødvendige kapacitet til at behandle det affald, som der produceres. Rambøll har gennemgået den godkendte kapacitet med den faktiske kapacitet, som oplyst på en række anlægs hjemmeside. En hurtig vurdering viser, at den godkendte kapacitet i flere tilfælde ikke er udnyttet fuldt ud. Det er Rambølls vurdering, på baggrund af mindre end 10 anlægs hjemmesider, at den samlede faktiske kapacitet på landsplan er mindst tons/år lavere end den kapacitet, der indgår i Energistyrelsens kapacitetsrapport. Dette kan bl.a. skyldes, at den aktuelle brændværdi er højere end den brændværdi, som anlægget oprindeligt er godkendt til. Dermed er anlæggets maksimale termiske last udnyttet ved en lavere affaldsmængde. Ligeledes kan det skyldes, at der er affaldsselskaber, som har ældre ovnlinjer, som er i en sådan stand, at de ikke kan drives kontinuert eller er for dyre at holde i drift. Energistyrelsen har i sin afgørelse ikke taget hensyn til selskab- og/eller samfundsøkonomi i sin afgørelse. Det fremgår ikke af Energistyrelsens afgørelse, hvorvidt man kan få godkendt en kapacitet efter 2028, ligesom det ikke fremgår, hvornår Energnist i så fald skal ansøge om denne kapacitetsgodkendelse. Det fremgår ikke af Energistyrelsens afslag, om der er andre anlæg, der har ansøgt om kapacitetsgodkendelse. Skulle dette være tilfældet, må det alt andet lige antages, at disse anlæg også har fået/vil få afslag. Energnist er ikke bekendt med, at andre anlæg har ansøgt/ansøger om kapacitetsgodkendelse. 8/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

9 Såfremt Energnist vælger at foretage en levetidsforlængelse af ovnlinje 2 i Kolding formodes det, at dette kan gøres indenfor Energnist s eksisterende kapacitetsgodkendelse. En større ombygning af eksisterende anlæg vil medføre en fornyet miljøgodkendelse og en VVM screening og eventuelt en egentlig VVM ansøgning. Hvorvidt Energnist ville kunne overføre den eksisterende kapacitet fra Kolding ovnlinje 2 til en ny ovnlinje i Esbjerg vil skulle undersøge nærmere, ligesom det ville skulle undersøges, om Energnist vil kunne etablere en ny større ovnlinje i Esbjerg og indtil 2028 udnytte denne kapacitet til biomasse og først efter 2028 udnytte den fulde kapacitet til affald. Andre alternativer/scenarier Inden for denne overskrift har ejerkommunerne rejst følgende spørgsmål: Vil man gerne søge igen om nogle år om etablering af ny kapacitet? Vurdering af alternative scenarier, herunder mulighed for at kombinere nogle af de allerede fremlagte scenarier. Vil Energnist, hvis muligt, lave længerevarende aftaler med andre anlæg. Man bør kigge på tidspres og deadlines i forhold til næste vindue i Herning/Ikast. (I 2028 åbner Energistyrelsen op for, at der er behov for ny kapacitet i Danmark - det kunne passe med, at man arbejder for Herning-Ikast scenariet). Vil Esbjerg scenariet blive hel udelukket? Og hvornår er der deadlines for Herning? Hvordan er planerne hos de resterende anlæg i Jylland og på Fyn? Kan man få Energistyrelsen til at acceptere etablering af ny forbrændingskapacitet fra 2028 nu, eller er det først noget man kan søge om, når vi kommer nærmere og hvornår vil det så være? Vi skal jo have sikret os deres tilladelse, inden vi går i gang med for mange undersøgelser. Hvordan vil det se ud, hvis tidshorisonten for etablering af forbrændingskapacitet først er i Det svarer til Måbjergværkets nedlukning. Kan der være nogen fordel i at tænke både Holstebro, Herning, Ikast som opland til et forbrændingsanlæg, eller er afstandene for store til det? Det vil enten medføre en yderligere levetidsforlængelse af Kolding linje 2 eller en længere udbudsperiode, men hvad vurderer Energnist som mest hensigtsmæssigt Etablering af et nyt forbrændingsanlæg tager typisk 5-7 år inkl. forundersøgelse, miljøgodkendelse, udbud, kontrahering, etablering og idriftsættelse af anlægget. Skal et anlæg stå klart i 2028, vil man således senest skulle starte den første sondering og forundersøgelse i Der vil således omkring dette tidspunkt være behov for igen at søge om ny kapacitet. Som anført tidligere, er Energnist ikke bekendt med, at anlæg har ansøgt/søger om kapacitetsgodkendelse. Rambøll vurderer, at der med afsat i de ovenstående afsnit vil kunne argumenteres for, at Energnist kunne genbesøge Energistyrelsens afslag. Det er dog Energnists bestyrelse, der på ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 30/ skal tage stilling til, om man ønsker at gå denne vej. Hvorvidt Din Forsyning vil kunne afvente en eventuelt senere etablering af ny forbrændingskapacitet i Esbjerg vides ikke og må drøftes nærmere. En senere etablering af en ny affaldslinje vil betyde, at det kulfyrede kraftværk må holdes i drift efter 2028, at Din Forsynings peak load anlæg har flere driftstimer eller at Din Forsyning etablerer midlertidig forsyning. 9/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

10 Såfremt Energnist ikke får mulighed for at udnytte det vindue, der opstår, når kulkraftværket nedlukkes i Esbjerg, vil det givetvis være en god ide at undersøge, om der med fordel kunne etableres et anlæg, som indtænker fjernvarmeområderne Holstebro, Herning og Ikast. Der er ikke i scenarieanalysen foretaget en vurdering af disse fjernvarmemarkeder. Beslutningsproces Følgende spørgsmål er stillet af ejerkommunerne: Hvad er tidsplanen for sagsbehandling og godkendelse i kommunerne? Hvad kommer ud til kommunerne? Det kan måske være relevant med et borgmestermøde for at etablere et politisk pres. Hvad er forventningen til faggruppen? Hvis det er Herning-Ikast scenariet, man ønsker, hvornår skal man gå i gang med processen? Hvornår skal man gå i dialog med Ørsted og Herning-Ikast politikerne, og hvornår skal en beslutning om etablering være truffet? Spørgsmålene besvares i særskilt notat samt i forbindelse med Energnists sagsfremstilling. Der kan dog henvises til tidligere svar (side 9) for så vidt angår Herning-Ikast scenariet og procestid. Liberalisering De igangværende politiske drøftelser omkring en eventuel liberalisering af forbrændingsegnet affald har rejst en række spørgsmål fra Energnists ejerkommuner: Ejerkommunerne anviser på nuværende tidspunkt det forbrændingsegnede erhvervsaffald til Energnist. Når/hvis den forventede liberalisering af sektoren gennemføres, vil der ikke længere være sikkerhed for disse mængder. Indgår dette i Energnists prognoser? Hvis ikke hvordan vil det så se ud, hvis det indarbejdes? Formålet med erhvervelse af en ejerandel af Måbjergværket er at kunne afsætte affald til forbrænding på værket uden forudgående udbud. Men hvis der gennemføres en så omfattende liberalisering af sektoren, som beskrives i Regeringens forsyningsstrategi samt i den nyligt udsendte rapport om cirkulær økonomi, vil kommuner ikke nødvendigvis fremover kunne anvise affald til forbrænding på egne værker uden forudgående udbud. Hvilke overvejelser er der gjort om konsekvenserne af at have erhvervet en ejerandel af Måbjergværket, og at det herefter alligevel ikke er muligt at anvise affald til forbrænding på værket uden forudgående udbud? Regeringen har med deres forsyningsstrategi ønsket, at forbrændingsområdet skulle liberaliseres. Vi kan komme i en situation fra 2023, hvor forbrændingspriserne stiger voldsomt, når mængderne skal udbydes. Denne situation med meget høje priser kan måske skabe et marked for, at en privat virksomhed vil etablere et forbrændingsanlæg. Er det realistisk? Vil det være muligt at etablere kapacitet sammen en privat aktør? Hvis priserne bliver meget høje, kan man så tænke den situation, at kommunerne vælger kun at sikre borgernes affald og dermed sikre lave priser, og så må erhverv selv finde ud af, hvordan de vil komme af med affaldet? Der er ikke taget politisk beslutning om liberalisering, ej heller er der politisk enighed om, hvordan en eventuel liberalisering skal implementeres. Besvarelsen af ovenstående spørgsmål er derfor baseret på Rambølls vurderinger og forventninger. 10/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

11 Scenarie analysen tager ikke som sådan hensyn til liberalisering i vurdering af affaldsmængderne, som alene er baseret på fremskrivning af kommunalt og erhvervsaffald indenfor Energnists opland. Der er imidlertid i scenarierapporten redegjort for, hvilken indflydelse en eventuel liberalisering kunne få for Energnist. Baseret på scenarieanalysen forventes Energnist at kunne tilbyde en konkurrencedygtig behandlingspris, fortrinsvis pga. det store varmegrundlag i Esbjerg. Desuden forventes der at være underskud af behandlingskapacitet efter år 2030, hvor en række ældre ovnlinjer i Danmark forventes at være taget ud af drift. Det er derfor Rambølls vurdering, at et ny ovnlinje i Esbjerg vil kunne tiltrække både kommunalt og erhvervsaffald i et liberaliseret marked. Da en ny ovnlinje i Esbjerg vurderes at have en god business case, og den bedste af de vurderede scenarier, må det antages, at det vil være lettere for Energnist at inddrage private aktører, såfremt dette ønskes. Det vurderes derfor muligt, at Energnist i et liberaliseret marked eventuelt kunne etablere forbrændingskapacitet med en (eller flere) privat(e) aktører. Internationalt eksisterer der en række private aktører, som kunne være interesseret i det danske marked hvis de politiske rammebetingelser er klare, og hvis der ikke er begrænsning på kapaciteten. På grund af en forventet god business case vurderes det ligeledes, at man ville kunne opnå en fordelagtig låntagning. Energnist oplyser, at i det tilfælde, hvor der erhverves en ejerandel af Måbjergværket, vil denne indgås på en række betingelser, herunder at man vil kunne komme ud af aftalen i tilfælde af, at Regeringen vælger at liberalisere affaldsmarkedet. Som tidligere anført kunne man forestille sig, at man i et liberaliseret marked vil fokusere på kommunalt affald og lade erhverv håndtere eget affald. Dette er en politisk beslutning, som ikke behandles yderligere i nærværende notat. Økonomi og ejerandele I forbindelse med høringsmøder har ejerkommunerne rejst følgende spørgsmål: Er omkostninger til nedtagning af Kolding linje2 indeholdt i scenarieanalysen Hvordan er kommunernes ejerandele I scenarieanalysen er der ikke medtaget omkostninger til nedtagning af Kolding linje 2. Dette skyldes, at affaldssiloen og andre dele af anlægget også servicerer ovn 5 og derfor ikke skal nedrives i forbindelse med lukning af ovnlinje 2. Nedrivningsomkostningerne for bygningen og maskinkomponenterne vurderes at være begrænsede, og vil i nogen udstrækning modsvares af indtægter fra salg af metal. Nedrivningsomkostningerne vurderes at beløbe sig til mio. kr. og vil dermed ikke ændre på konklusionen i scenarieanalysen. Spørgsmålene besvares i særskilt notat af Energnist. Plan for fremtidig forsyningssikkerhed Ejerkommunerne har stillet følgende spørgsmål: 11/12 Doc ID / EN-STW Version 0b

12 Hvordan forholder Energnist sig til Energistyrelsens afgørelse? (vurdering af afslagets betydning ift. det fremlagte materiale) Betyder afslaget, at strategiplanen lægges til side til senere for at have mulighed for at gentænke planen? Skal der arbejdes for ejerskab af Måbjergværket, eller for enten levetidsforlængelse af Koldinganlægget eller lave udbud indtil 2028? Ovenstående spørgsmål besvares i forbindelse med Energnists sagsfremstilling. 12/12 Doc ID / EN-STW Version 0b