Erhvervspolitisk evaluering 2017

Transkript

1 Erhvervspolitisk evaluering 2017 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Side 3. Side 7. Side 8. Vi får hvad vi måler på Erhvervschefen har ordet: Perspektivering af prioritering af indsatser og overvejelser omkring valg af metode i vores tilgang til erhvervsservice Afrunding Indledning I 2013 blev der i et samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse, som udgjorde afsættet til Stevns Kommunes Erhvervspolitik. Redegørelsen pegede på en række udfordringer, der skulle løftes og en række muligheder skulle forfølges. Erhvervspolitikkens fem temaer beskrev overordnet, hvordan der skal arbejdes med erhvervsområdet og hvilke indsatser, der skal prioriteres i den fireårige periode. Politikken blev vedtaget i december 2013 af kommunalbestyrelsen. I foråret 2014 blev der efterfølgende udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd. Vi står nu overfor at udarbejde en ny Erhvervspolitik i første halvdel af I den forbindelse er det vigtigt, at den eksisterende kommunalbestyrelse får muligheden for at drøfte status her fire år efter samt overbringe sine erfaringer og betragtninger til den kommende kommunalbestyrelses arbejde. Kilde: Stevns Kommunes Erhvervspolitik

2 Tilgang i evalueringen Evalueringen omfatter såvel målsætningerne i Erhvervspolitikken og de effektmål, som fremgår af samarbejdsaftalen mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune. Samarbejdsaftalens mål er oplistet i bilag 2 og Erhvervspolitikkens målsætninger er oplistet i bilag 3. Samtlige mål er kategoriseret lidt simplificeret med en hhv. grøn gul eller rød lampe og suppleret med en kort bemærkning. En grøn lampe er ikke ensbetydende med, at der ikke kan gøres endnu mere, men et udtryk for, at den ambition vi havde for fire år siden er nået, og at vi står parate til at bygge videre på den succes. Det har resulteret i en del overvejelser at simplificere målopfyldelsen med grøn, gul og rød. Eksempelvis er flere mål opfyldt, men graden kan alligevel nemt diskuteres, da ambitionen i løbet af de fire år kan have flyttet sig, eller effekten vist sig ikke at være den ønskede. Derfor er de enkelte lamper mest af hensyn til nemt at danne sig et overblik, mens indholdet bør drøftes før der egentlig konkluderes på graden af målopfyldelse. Flere målsætninger er også svære at måle på, hvilket også har affødt drøftelser mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd om, hvorvidt målsætninger er opnået eller ej. I indeværende dokument er de målepunkter blevet kommenteret, som forvaltningen og Erhvervschefen i samarbejde vurderer især bør blive suppleret med yderligere bemærkninger. I 2013 udarbejdede Stevns Kommune Erhvervspolitikken og i 2014 for første gang en egentlig samarbejdsaftale. I det lys står vi langt stærkere i denne omgang, da vi er blevet mange erfaringer rigere om, hvordan det virker at måle på hvad - og i hvilken udstrækning, det giver mening. Ligeledes har kommunalbestyrelsen oparbejdet en række erfaringer i løbet af de sidste fire år, som er vigtige at overbringe til den nye kommunalbestyrelse og ind i det videre arbejde med den nye erhvervspolitik. Denne evaluering er den sidste over en firårigperiode og vil ikke kun give svar på spørgsmål men i ligeså høj grad stille en række spørgsmål. Den erhvervspolitiske redegørelse har således to hovedformål: 1) At give en status på graden af den konkrete målopfyldelse. 2) At rejse en række spørgsmål, der tager afsæt i de erfaringer som er høstet de seneste fire år, og som eventuelt bør indgå i drøftelserne af den fremadrettede erhvervspolitik. Vi får hvad vi måler på 2

3 Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd har indgået en samarbejdsaftale som gensidigt forpligter hinanden. Når den nye Erhvervspolitik er vedtaget, skal der på ny udarbejdes en samarbejdsaftale. Mens Erhvervspolitikken er områdets øverste dokument og fastsætter rammerne for området med en række målsætninger, så tager samarbejdsaftalen sit afsæt i Erhvervspolitikken, og præciserer en række forhold, herunder økonomi og de grundlæggende arbejdsopgaver. I samarbejdsaftalen indgår der en resultatkontrakt, som oplister konkrete resultatmål, som både dækker over aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål for at understøtte kommunalbestyrelsens mulighed for at vurdere værdien af indsatsen, se eventuelt bilag 7 Samarbejdsaftale Samarbejdsaftalens resultatmål er oplistet og vurderet i bilag 3, Evaluering af samarbejdsaftalen målsætninger. Et overordnet spørgsmål til samarbejdsaftalen er, hvorvidt det er de rigtige ting vi måler på. Fokus har det med at rette sig mod det, der måles på. Derfor bør vi både vurdere, hvorvidt målene er opfyldt men også, hvorvidt det er de rigtige. Mødet med erhvervslivet I samarbejdsaftalen er der fokus på dialog mellem politikere, Erhvervsrådet, erhvervslivet og forvaltningen. Også i 2014 var der fokus på vigtigheden af kendskab og gensidig forståelse som en forudsætning for den frugtbare dialog - til fordel for erhvervsudviklingen i Stevns. Dialogen er blevet bedre, men er et område, som både forvaltning og Stevns Erhvervsråd ønsker at prioritere endnu højere i fremtiden. Således er det også fremadrettet et fælles ønske, at nøglepersoner fra Stevns Kommune besøger virksomheder og hører deres komplette fortællinger direkte, og dermed også hurtigere kan reagerer på virksomhedens behov. Tilsvarende er det vigtigt, at vores Erhvervschef fortsat har en tæt kontakt med en bredde af kommunens erhvervsdrivende også den del, der ikke nødvendigvis deltager i Erhvervsrådets øvrige tilbud. Tilfredshedsmålinger Hvert år går et stort apparat i gang, når Dansk Byggeri og Dansk Industri kommer med sine målinger af kommunernes erhvervsvenlighed. Bruger vi potentialet i disse målinger bedst muligt i Stevns Kommune? Inddrager vi dem i en konstruktiv og frugtbar debat? Disse overvejelser eksisterede også for fire år siden og virkede som fødselshjælper til opstart af arbejdet med at supplere disse analyser med egne tilfredshedsundersøgelser. Vores egen undersøgelse skulle tage afsæt i de virksomheder, der reelt har kontakt med Stevns Kommune. Eksempelvis virksomheder, der får miljøtilsyn, ansøger om miljøtilladelser eller byggetilladelser. Der blev etableret en tilfredshedsanalyse, som kørte ét år, men svarprocenten var mikroskopisk lille. Undersøgelsen strandede desværre her og startede ikke op igen i en fornyet udgave. Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd er begge meget interesseret i at gentænkte initiativet og gøre et nyt forsøg. Problemstillingen er nødvendigvis, hvorvidt vi får et resultat, som vi har tillid til og som vi vil bruge til noget? Kan vi blive enige om noget at måle på, som også giver en værdi ind i det 3

4 videre arbejde og ikke blot resulterer i en diskussion om den anvendte metode, når udfaldet foreligger? Effektmål Der er i samarbejdsaftalen oplistet en række effektmål. Beskæftigelsen i den private sektor er steget og antallet af nystartede virksomheder pr indbyggere er steget, hvilket er positivt. I forhold til de øvrige kommuner er det imidlertid ikke lykkedes os at kommer op blandt den tredjedel, som har den bedste udvikling i antallet af virksomheder og dermed er dette mål ikke nået. Ligeledes ansætter vores virksomheder desværre ikke højtuddannet arbejdskraft og en forøgelse af den samlede eksportværdi er heller ikke slået rigtig igennem. Her kan man med rette spørge, hvad kan og bør tillægges Erhvervsrådets indsats og hvad er - sammen med den demografiske sammensætning så konjunkturbestemt, at enkeltindsatser ikke kan tillægges det fulde ansvar. På den anden side kan det drøftes, om en erhvervsindsats ikke netop bør afspejles i antal virksomheder, overlevelsesgrad og omsætning, eller om ikke bidraget til disse effekter har en værdi i sig selv? Rammevilkår Stevns Kommune har ikke levet op til sit effektmål om hvert år at forbedre eller som minimum at fastholde sine rammevilkår i Dansk Byggeri og Dansk Industris analyser. Kendetegnende ved flere af de rammevilkår, som indgår i de to analyser er, at de netop bliver fastlagt med kommunalbestyrelsens beslutninger og har en direkte indflydelse på erhvervslivets rammevilkår. Se bilag 4 og bilag 5 for placeringen for de enkelte rammevilkår siden år Bemærk at rammevilkår kun er en del af de parametre, der måles på, når kommunen vurderes på sin erhvervsvenlighed i Dansk Industri. Stevns Kommune har gode rammevilkår for erhvervslivet. Mens vores rammevilkår har fået en bedre placering af Dansk industri og gået fra en placering som nummer 40 i 2014 til en placering som nummer 7 i 2017, så placeres vi nu dårligere af Dansk Byggeri og er faldet fra en plads som nummer 7 i 2014 til en plads som nummer 27 i Disse placeringer er relative i forhold til øvrige kommuner, så det siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt der er truffet beslutninger, som giver erhvervslivet ringere eller bedre rammevilkår. Vores ambition er imidlertid ikke nået. Erhvervsvenlighed I samarbejdsaftalen er der et mål om, at den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed af DI skal forbedres. Det er ikke lykkedes. Da samarbejdsaftalen blev vedtaget var det et bevidst valg, at det netop var Dansk industris måling, der blev taget afsæt i. Her er den metodiske tilgang nemlig den oplevede og dermed ikke nødvendigvis den statistiske - erhvervsvenlighed (som eksempelvis under rammevilkår). På den måde handler dette målepunkt ikke kun om, hvem der gør hvad, men er et spørgsmål om, hvordan den service og ydelse opleves 4

5 af erhvervslivet herunder også hvorvidt vi i fællesskab formår at tale mulighederne op for eksisterende og potentielle erhvervsdrivende i Stevns Kommune. I Dansk Industris måling er det naturligvis kun virksomheder indenfor Dansk Industris medlems- og målgrupper, som har meldt sine betragtninger til analysen. Antallet af besvarelser i 2017 er 41. Uagtet angiver konklusionen, at rammevilkår er gode, men virksomheder vurderer, at kommunens erhvervsvenlighed overordnet set er dårlig. Det ser vi i DI s Erhvervsklimaanalyse og Stevns Erhvervsråd har lavet sine egne tilsvarende analyser blandt egne medlemmer og Dansk Byggeris medlemmer, og i alle analyser vurderes kommunes erhvervsvenlighed som liggende i den dårlige ende. Eksempelvis er Stevns Kommune i Dansk Industris analyse gået fra en ringe placering som nummer 74 i 2014 til en rigtig dårlig placering som nummer 89 i Det taler sit tydelige sprog og der ligger her en fælles og kompleks opgave. Det er en opgave som både forvaltning som Stevns Erhvervsråd ser som et af de helt centrale temaer i den kommende erhvervspolitik og et arbejde, der allerede er taget de første nye initiativer til. Centerchef for Teknik og Miljø og Erhvervsrådets formand har eksempelvis taget et fælles initiativ til et første og indledende fællesmøde mellem medarbejdere fra Teknik og miljø, Erhvervsrådets sekretariat og Erhvervsrådets bestyrelse. Mødet var en succes og det blev drøftet, hvad vi i fællesskab kan gøre på hhv. den korte og lange bane. Drøftelserne havde det netop med at kredse om behovet og vigtigheden af en forbedret intern og ekstern kommunikation, som en grundlæggende nødvendighed, hvis vi skal løfte erhvervsfremmeindsatsen til næste niveau. Hertil kommer overvejelser om muligheden for at hæve det oplevede serviceniveau. Dialog og Service En af søjlerne i Erhvervspolitikken er kommunen som serviceorienteret partner i det konstruktive møde med erhvervslivet, herunder især mål om øget fokus på dialog. Det gælder fokus på dialogen i mødet mellem forvaltning og erhvervslivet, men også mellem politikere, Stevns Erhvervsråd og forvaltning. Dialog skulle sikre erhvervsområdet større opmærksomhed end tidligere og med det for øje fandt vi det hensigtsmæssigt at placere området under Økonomiudvalget. Målsætningen er opfyldt, men effekten i forhold til en øget politisk opmærksomhed, har været begrænset. Det er en overvejelse værd, hvorvidt erhvervsområdet har den bedste mulighed for opmærksomhed i Økonomiudvalget eller i et egentlig fagudvalg eksempelvis med et smallere men mere dybdegående fokus på erhverv og beskæftigelse. Her kunne turisme eventuelt også tænkes ind, idet en del af turismeområdet er direkte erhvervsrelateret. 5

6 Der er kommet en langt tættere og hyppigere dialog. Eksempelvis mødes Direktør og Erhvervschef ca. hver 14. dag, forvaltningen stiller gerne op til årlige møder, for at orientere og tydeliggøre, hvilke opgaver erhvervslivet kan se frem til udbydes. Af hensyn til øget gennemskuelighed fremlægger forvaltningen hvert år, hvilke opgaver der udbydes og hvilke, der løftes af lokale erhverv. Der er et fælles ønske om en gensidig respektfuld og anerkendende dialog, hvilket også har været tilfældet på den store klinge. Der er dog fortsat forskellige opfattelser af, i hvilken udstrækning det nu også er tilfældet. Der er fortsat en form for gab i kommunikationen mellem forvaltning, Erhvervsråd og erhvervsliv. Parterne er enige om at give erhvervslivet gode vilkår, men grundlæggende er der en forskel i opfattelserne af, hvor langt vi skal gå og hvilke forpligtigelser vi hver især har i vores arbejde. Eksempelvis er der en forskel i, hvilke forpligtigelser byggesagsbehandlerne har i sit myndighedsarbejde overfor det, som erhvervslivet opfatter som erhvervsvenligt. Heri ligger en grundlæggende risiko for tilbagevendende konflikt i mødet mellem forvaltning og erhverv. Der bør blive en fornyet drøftelse af, hvad god service egentlig er. Teknik og Miljø bliver målt på sagsbehandlingstiden og har netop gennemført Lean, hvilket var med til at reducere behandlingstiden væsentlig. Det anser forvaltningen for at være god service. Det gør Erhvervsrådet også, men udfordrer imidlertid dette isolerede fokus og italesætter, at en væsentlig del af servicen også ligger i en mere udstrakt grad af vejligning og rådgivning herunder f.eks. telefonisk vejledning og dialogmøder. Det er imidlertid ikke parametre forvaltningen måles på. Yderligere er det et ønske fra erhvervslivet, at Teknik og miljø og Stevns Kommune generelt bevæger sig til kanten af lovgivningen i forsøget på at imødekomme virksomhedernes behov, hvilket muligvis kan være en del af forklaringerne på, hvorvidt en kommune bliver vurderet som erhvervsvenlig. Der ligger således en diskussion af, hvor langt vi kan - og vil gå - og hvad god service egentlig er i forhold til de ressourcer vi ønsker at stille til rådighed på området. Imødekommende og hurtig service er mere ressourcekrævende end enten imødekommende eller hurtig service isoleret. Måler vi på alt det, som giver modtagerne den største værdi? Kan vi opnå en større grad af forventningsafstemning af, hvad der er vores forpligtigelser i vores arbejde? Kan vi gensidigt acceptere ikke at have en nulfejlskultur, der skaber plads til, at forvaltningen kan finde de kreative løsninger for erhvervet? Det er opfattelsen i både Erhvervsrådet og forvaltningen, at der i kommunikationen er et væsentligt iboende potentiale i forhold til erhvervsfremmeindsatsen, men det fordrer en større gensidig forståelse og tryghed i kommunikationen. Fremadrettet kan der med fordel ses på en fornyet organisering, hvor der eksempelvis lægges flere dialogmøder ind i samarbejdsaftalens årshjul og i det kommunale årshjul, så en række møder bliver en integreret del af den løbende drift i forvaltningen forankret hos alle medarbejder, som er en del af erhvervsfremmeindsatsen. Hertil er det politiske fokus og ageren på området vigtigt for erhvervslivets vurdering af kommunen. 6

7 Erhvervschefen har ordet: Perspektivering af prioritering af indsatser og overvejelser omkring valg af metode i vores tilgang til erhvervsservice I har Erhvervspolitikken for Stevns Erhvervsråd primært haft fokus på den nærværende og individuelle erhvervsservice rettet mod iværksættere og virksomheder, hvor det har handlet om at imødekomme den enkelte iværksætter og virksomheds udtalte og ikke udtalte behov. Dette er sket via virksomhedsrettede produkter som vejledningsforløb, rådgivningsforløb, sparringsforløb, netværk, vidensarrangementer, vækstforløb mv. Disse produkter og indsatser betegnes i dagligt tale som basis erhvervsservice er indeholdt i Lov om Erhvervsfremme 12. Disse opgaver er gennem samarbejdsaftalen lagt ud til Stevns Erhvervsråd. Iværksættere og virksomheder efterspørger en meget bred pallette af tilbud, hvilket både stiller krav til udbuddet af tilbud, omstillingsparatheden og til at finde kritisk masse til de mere specialiserede tilbud. Stevns Erhvervsråds evaluering peger på god succes indenfor særligt følgende områder: a. Iværksættervejledningen, som succesfuldt har hjulpet mange nye virksomheder ud over rampen, og har fået en opmærksomhed der gør, at flere henvender sig for vejledning. Endvidere kontaktes alle nyoprettede virksomheder med tilbud. Antallet af nystartede virksomheder er stigende, etableringsraten er stigende og overlevelsesraten og jobskabelsen er høj. Initiativer inden for iværksætteri på skoleskemaet har også vist positive takter. b. Virksomhedsrettede vækstforløb, som succesfuldt har hjulpet de eksisterende virksomheder med at få mere grundigt fokus på deres forretning, med at give deres typisk faglært uddannede ejerleder en direktøruddannelse og med at sætte fokus på virksomhedens vækstpotentiale og væksthæmmere. Flere virksomheder har taget en længere vækstrejse gennem flere forskellige vækstforløb. Nu begynder også de første virksomheder, der har været igennem iværksætterforløb at benytte vækstforløb for etablerede virksomheder. Beskæftigelsen er stigende og værdiskabelsen i virksomhederne er stigende. c. Markedsføring og synligheden af tilbuddene til erhvervslivet. Tilbuddene er bredt kendte og erhvervsrådet vurderes af virksomhederne til at være synlig. To spørgsmål som Erhvervschefen og Erhvervsrådets bestyrelse arbejder med netop nu: Balancen mellem basis erhvervsservice for bredden og specialiserede indsatser for udvalgte målgrupper. 7

8 I har vi haft stort fokus på bredt at løfte vores eksisterende virksomheder at skabe en solid virksomhedsrettet erhvervsservice. Den base eksisterer nu, og kan ses som fundamentet i erhvervsservice, og er der, hvor vi opfylder virksomhedernes behov både erkendte og ikke erkendte. Vi har nu muligheden for at bruge den base til at bygge indsatser ovenpå, men vi kan også gøre den base stærkere både dybere og bredere. Er det vigtigst med en bred virksomhedsrettet erhvervsservice, der når ud til så mange virksomheder som muligt med et så bredt som muligt produktsortiment, eller er det vigtigere nu også at skabe mere målrettede, temabaserede indsatser (f.eks. turisme eller fødevarer), som henvender sig til en udvalgt gruppe af virksomheder (f.eks. i en branche) med et mere snævert tilbud (f.eks. en klyngeindsats)? Hvor er potentialet i det hele taget størst? Virksomhederne vurderer stadig ikke Stevns Kommune som erhvervsvenlig. Stevns Kommune har gode rammevilkår for erhvervslivet, men virksomhederne vurderer kommunens erhvervsvenlighed som værende dårlig. Det ser vi i DI s Erhvervsklimaanalyse og Stevns Erhvervsråd har lavet egne tilsvarende analyser blandt egne medlemmer og Dansk Byggeris medlemmer, og i alle analyser vurderes kommunes erhvervsvenlighed som liggende i den dårlige ende. Stevns Erhvervsråd vurderes i egne medlemsanalyser til at ligge helt oppe i den gode ende af skalaen. Omlægningerne og organiseringen i Teknik & Miljø har givet en mere effektiv sagsbehandling på byggesagsområdet og en mere klar indgang til at blive leverandør til kommunen i forhold til de kommunale ejendomme. Viljen til at møde erhvervslivet på fællesarrangementer er også steget, og der har været afviklet flere møder med meget positiv feedback fra erhvervslivet. Der er en ressourcemæssige balance mellem hurtig sagsbehandling og et højt serviceniveau, som man skal være opmærksom på erhvervslivet efterspørger begge og mere. Skal vi have nogen grundprincipper for, hvordan vi møder virksomhederne i alle kommunens virksomhedsrettede funktioner? Hvordan agerer vi overfor virksomhederne? Hvor langt går vi i forhold til at imødekomme virksomhedernes behov? Hvad kendetegner vores servicekultur overfor virksomhederne? Kan vi sammensmelte funktioner og udnytte hinandens styrker bedre? Afrunding Vi har i fællesskab på fire fået igangsat en række initiativer, som har bragt os tættere sammen og Stevns Erhvervsråd har skabt en grundlæggende erhvervsfremmeindsats, som vi kan være tilfredse med og som mange virksomheder nyder godt af. Dertil kommer, at flere tiltag, der tidligere er blevet efterspurgt af erhvervslivet, allerede er blevet en integreret del af hverdagen i Stevns Kommune. 8

9 Vi kan se, at der bliver en mere og mere direkte adgang mellem forvaltningen og Stevns erhvervsråd/ Erhvervschef. Mødefrekvensen er steget, og der er alt andet lige blevet etableret en mere åben og ærlig dialog. Det er i det lys også naturligt, at kravene bliver større og ambitionerne højere. Særligt skal vi arbejde med, at få et mere tydeligt og fælles billede af, hvor vi vil hen og hvilke erhvervsindsatser vi fremadrettet vil prioritere og vurderer giver størst værdi. Ressourcer og prioriteringen af disse er et medfølgende tema i den sammenhæng. Helt konkret synes intern og ekstern kommunikation at være et centralt delelement, og en integreret del af et højnet serviceniveau. Erhvervspolitikken er det redskab, der kan løfte det Erhvervspolitiske område og give det en styrket platform. I udarbejdelsen af den kommende Erhvervspolitik bliver et af de centrale spørgsmål, hvordan vi kan formulere en Erhvervspolitik, der i større grad virker forpligtende og engagerende for alle involverede parter. En mere konkret, indsatsorienteret visionsplan lavet i fælles kontrakt mellem kommune og erhvervsliv synes at være det, som andre kommuner har succes med en kontrakt, der kan afstemmes løbende. 9