Bilag 1 Interview Kondensat

Transkript

1 Bilag 1 Interview Kondensat

2 Kondenseret interview Miljømærkning Danmark Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori Hver gang kriterierne revideres - ca. hver år - ser man på de nuværende kriterier og vurderer om der er behov for nye kriterier fordi der er sket en stor teknologisk udvikling og at man har opnået ny viden. I de tilfælde strammes eller ændres kravene og helt naturligt vil der være nogle, der ikke længere kan leve op til kravene og falder ud. Allerbedst er det, hvis de er nødt til at tilpasse og ændre lidt på deres produkt til de nye krav, for så er man med til at skubbe udviklingen. 01:20:56 Vi oplever også nogle gange i kriterieudviklingen at de foreslår at kravene skal være meget stramme, men hvor det så kun ville være den ene, der kunne leve op til kravene. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 41:14 Typisk får de godkendt en række kemikalier og en hel del farver, de får godkendt nogle fibre og sammenblandinger af fibre. Fx 90% bomuld, 10% polyester farvet. Det kan godkendes som et handelsnavn. En metervare kan godt godkendes, med forskellige farver, der er godkendte. Hvis de vil bruge et nyt tekstil, skal de have en ny godkendelse. Her skal de søge om en udvidelse af deres licens, hvor de sender den manglende dokumentation ind på kemien og fibrene. Det gælder også hvis de vil have andre farver eller et nye farveri. Det skal også godkendes. Så hvis der er ændringer, hvor der er krav, skal der søges om udvidelse. 42:51 Det [at følge med til at godkende modetøj, som er omskiftelig og hvor man ofte skifter mellem leverandører til miljømærkning] kræver, at man har det med i sin proces, når man lavet nyt tøj

3 og er mere forudseende. Hvis de kun har 6 uger til at få godkendt nye materialer, er det svært at nå, men hvis de har 4 kollektioner på et år, og de starter forårskollektionen 4 måneder i forvejen, kan det godt lade sig gøre. Det kræver noget i arbejdstid, hvis du har alle mulige tekstiler, der kommer mange forskellige steder fra. En udvidelse tager ned til 2-3 uger, hvis dokumentationen er i orden, men det kan godt trække ud, hvis ansøgningens kvalitet ikke er i top. Der er også forskel på om det er et par nye farver og nogle ekstra fibre eller det er 5 nye farverier, der skal godkendes. 48:57 Ja, det har betydning, hvor meget kontrol de har over deres produktionskæde og om den kapacitet de har. Hvis de er forudseende ved de at de måske kun bruger 5 farverier og ved at de skal bruge en farve til foråret, så kan de allerede nu i efteråret søge. Jeg oplever at det største problem er, at det hos en del ansøgere ikke er sat i proces. De er ikke så meget inde i processen og det er ikke en del af deres dagligdag, at man skal huske fx at få erklæringer på kemien. Men hvis man i virksomheden tog højde for det, ville det gå hurtigere, hvis det er beskrevet, hvad der skal gøres, når der kommer nye farver, fibre eller farverier. Hvis det er den del af udviklingsfasen, vil det være lettere for dem. 55:06 Michelle: Har du indtryk af at det er svært for dem, at få dokumentationen, fordi man tit kun kommunikerer med leddet, der syr eller en agent, der sidder med det og så er det et net af underleverandører. og der kan være langt til dem, man skal have noget kommunikation gennem nogen, man ikke har kontakt med. Lena: Ja. Det er det, der kan trække en ansøgning ud. Licenshaveren har måske et farveri, som typisk ikke er deres eget. Farveriet skal så skaffe erklæringer fra deres leverandører/kemiproducenter. Allerede der er man to led ude. Eller fiberleverandøren, der skal dokumentere at det er økologisk bomuld eller at det ikke indeholder pesticider. Der er ikke så mange krav til spinderiet. Det er fx hvilken spindeolie de bruger. 1.29:14 Man skal engagere sig, for det ikke bare sådan lige at få det. Det kræver nogle ressourcer og det skal man indstille sig på. Helt præcist hvad det koster ud over ansøgningsgebyret, det er svært at sige. Det kommer også an på hvor tit de skifter ud, hvor licensen skal udvides. Især første ansøgning kræver noget arbejde. Efter det går det lettere og det er meget lettere at udvide, når først man har licensen.

4 1.15.xx 1.20.xx Morten: Det kan være en fordel at lægge ansvaret over på jer? Lena: Vi har godkendt det, men man kan sige, at fx for Svanen er der nogle krav for kvalitetsprocesser de skal have indarbejdet, for at få mærket. Det skal sikre, at de bliver ved med at leve op til kravene. Det er en af de punkter hvorpå Blomsten og Svanen afviger. Her skal de have skrevet ned, hvordan de sikrer at kravene bliver ved med at blive overholdt. Fx hvordan de sikrer, at ny kemi ikke anvendes før det er godkendt af Miljømærkning Danmark. Michelle: Ligger der måske noget teknologisk i det? Mange steder foregår farvningen meget lavteknologisk. Så skal man finde farverier, der har den nødvendige teknologi til fx at rense spildevandet. Lena: Jeg synes også at det er rimeligt nok at forlange af nogen, der producerer noget tøj. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 1.27:15 Jeg synes måske nærmere at det er et problem, at der er så mange mærker. I branchen tænker man måske også på hvilket mærke man skal vælge fremfor et andet. Det kan være et stort problem. 01:03:19 Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det skyldes to ting. Det er ikke alle forbrugere, der ved, at det er en mulighed, fordi udvalget er så lille, så man er ikke vant til at kigge efter det og efterspørger det ikke på samme måde, som hvis der i et supermarked manglede økologisk mælk. Mit indtryk er dog, at der i de senere år er kommet mere fokus på dette område, så jeg håber, at den almindelige forbruger vil tænke over det. #01:04:32-8# Det er også 'ægget og hønen', for hvis man er vant til at det er ude i butikkerne, vil man også se efter det. I modsat fald er det ikke noget man ser efter, når man kigger på tøj, fordi man ikke ser det. Den anden grund er at mange mener, at det er for besværligt at få og som giver op på forhånd. 01:04:32 Michelle: Gør I noget for påvirke dette? Påvirker I i jeres markedsføring primært forbrugerne til at efterspørge det eller direkte modetøjsbranchen for at informere dem om fordelene ved miljømærkning? Lena: Det er forskelligt. Vi har næsten 90 kriterier i alt, så det er mange produktgrupper, der skal dækkes med relativt få ressourcer. Vi kan ikke lave en kæmpe kampagne udelukkende for tekstiler. Der kommer snart en landsdækkende kampagne ifm. Svanen fylder 25 år. Typisk,

5 når vi laver kampagner er det fælles information om, hvad mærkerne er og ikke specifikke produktgrupper. For nogle år siden fokuserede vi fx på byggebranchen og de dertilhørende produkter som byggeplader og maling. Så hvis vi fremover skulle lave en sådan kampagne ville det være i en gruppe med licenser, der passer sammen fx sko og sådan noget. 01:06:13 Der er mange, der synes, der ikke er efterspørgsel efter det. Det er ægget og hønen. Der er også mange, der tror, at det er for svært at gå i gang med. 01:06:13 Det er også kompliceret. Man er nødt til at engagere sig og sætte det i proces. Men især for større virksomheder burde det være muligt at have en proces omkring det. Når man først har den første ansøgning godkendt, så ved man hvordan det fungerer, også selvom der rimelig ofte er udskiftning. 01:06:13 Lena: Der er ret store kendskabstal især for Svanen. De kan ses på vores hjemmeside. Tallene faldt for blomsten i vi tror at det skyldes at logoet ændredes, men sammenlignet med Svanen er det meget lavt. Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 01:15:33 Jeg tror at modebranchen er berøringsangste og at de vælger nogle andre mærker, der måske er lidt lettere at opnå. Fx, hvis man vælger at spare på vandet eller fx Higg-indexet. Ikke at der er noget galt i de andre mærker, men det er hurtigere eller lettere at få. Det kræver mere engagement at få hhv. blomsten og svanen, fordi man skal mere i dybden end andre mærker. Det er fint at starte med fx at fokusere på vandforbruget. 01:15:33 Morten: Hvor meget mærker I påvirkning fra det politiske miljø og i hvor høj grad miljømærkning prioriteres - både i Danmark og på EU-plan? Kan I mærke, at der er udskiftning i Regeringen eller formandskabet i EU? Lena: Nej, det synes jeg ikke. Det er mest udtalelser fra Miljøministeren vi lægger mærke til fx hvis de er i Godaften Danmark omkring forbrugerforhold, hvor de heldigvis ofte henviser til Blomsten og Svanen hvis man vil have produkter, der ikke sundhedsskadelige fx madpapir. I de seneste 6 år har det været på mere eller mindre det samme niveau.

6 Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 01:14:17 Michelle: Hvor meget indflydelse har I på kriterierne og hvor meget har I mulighed for at tilpasse dem heroppe? Lena: Man skal have et argument for at få ændret noget i kriterierne og generelt lyttes der til hvad vi siger, men der er mange til der skal tages højde for, som har indflydelse på hvordan kravene ender. Nogle gang får vi medhold og andre gange ville vi gerne have haft nogle ting anderledes. Vi har ikke så stor indflydelse som mange større lande. Men lige præcis med tekstiler, hvor vi har en større erfaring, bliver der lyttet til sagsbehandlingserfaringerne vi har. Men det er meget forskelligt. 01:15:33 Jeg tror at modebranchen er berøringsangste og at de vælger nogle andre mærker, der måske er lidt lettere at opnå. Fx, hvis man vælger at spare på vandet eller fx Higgindexet. Ikke at der er noget galt i de andre mærker, men det er hurtigere eller lettere at få. Det kræver mere engagement at få hhv. blomsten og svanen, fordi man skal mere i dybden end andre mærker. Det er fint at starte med fx at fokusere på vandforbruget. #01:18:23-6# My: Hvad tænker du om at Bestseller på deres CSR-side skriver, at de ikke har tæt kontakt med deres underleverandører og derfor har sværere ved at kontrollere alle sider af miljø, og at de derfor vælger at fokusere på vandforbruget i hele produktionskæden, fordi det kan være med til at rykke noget. Lena: Det er ikke forkert, men det ville da være fint, hvis de havde bedre kontrol med deres underleverandører, men det er bedre end ingenting. De er kæmpestore og de gør en del, så vidt jeg ved. De har nogle fuldtidsansat til at se på miljøet. For sådan nogle store virksomheder kan det måske også være svært. For jeg går ud fra at de har audits, men de kan risikere, at så snart de er ude af døren, gør deres underleverandører et eller andet skørt, som de så hænger på, hvis de har udtalt at de har fuld kontrol over deres underleverandører. Det kan man stort set aldrig have. Man kan gøre alle mulige ting og tjekke hele tiden, men der er ikke nogen garanti, så der er måske en vægtning af hvad man tør side. 01:20:56 Michelle: Både rent økonomisk og ift. hvad man har at sige over for ens leverandører tænker jeg at størrelsen på virksomheden må have noget at sige. Lena: Man skal netop have sådanne ting in mente, når man søger, fordi der kræver at især farverierne gør et arbejde for

7 at skaffe dokumentationen. Hvis de ikke gider, kan man ikke få licens. Michelle: Så man er afhængig af at oprette et leverandørforhold, som er varigt. Lena: Det er også et af problemerne for de små virksomheder. Så er det måske bedre at lave en forening, et kooperativ eller slutte sig sammen, så 10 mindre virksomheder bruger et farveri og stiller nogle krav. Det kunne være en mulighed. De store farverier er ligeglade, hvis det kun er en procentdel af deres omsætning, som ryger, for så får de bare nogle andre kunder. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori Der kan være kulturforskelle mellem Danmark og Sydeuropa og Nordeuropa, som påvirker, hvordan man mener et produkt skal være. Fx er det ikke i Sydeuropa usædvanligt at der er parfume i toiletpapir xx Michelle: Ligger der måske noget teknologisk i det? Mange steder foregår farvningen meget lavteknologisk. Så skal man finde farverier, der har den nødvendige teknologi til fx at rense spildevandet. Lena: Jeg synes også at det er rimeligt nok at forlange af nogen, der producerer noget tøj. 55:06 Michelle: Har du indtryk af at det er svært for dem, at få dokumentationen, fordi man tit kun kommunikerer med leddet, der syr eller en agent, der sidder med det og så er det et net af underleverandører. og der kan være langt til dem, man skal have noget kommunikation gennem nogen, man ikke har kontakt med. Lena: Ja. Det er det, der kan trække en ansøgning ud. Licenshaveren har måske et farveri, som typisk ikke er deres eget. Farveriet skal så skaffe erklæringer fra deres leverandører/kemiproducenter. Allerede der er man to led ude. Eller fiberleverandøren, der skal dokumentere at det er økologisk bomuld eller at det ikke indeholder pesticider. Der er ikke så mange krav til spinderiet. Det er fx hvilken spindeolie de bruger. Andet

8 Tid Emne Data Placering #01:32:17-6# Imbudsmanden og markedsfring Ombudsmanden har i forbindelse med markedsføring for et par år siden kommet med en ny vejledning til hvad man må påstå på produkter og omkring vildledning, hvor der bl.a. står at hvis man har svanen eller blomsten behøver man ikke have yderligere bevis ved anprisninger om at dit produkt er mere miljøvenligt. Der er det nok at have mærkerne. Hvis ikke man har det skal man på en anden måde kunne retfærdiggøre anprisningen. 01:06:13 Kendskab til Svanen vs. Blomsten Der er en del lagner og håndklæder til hoteller som er mere B2B, der betyder det ikke så meget om det er svanen eller blomsten, men for en privat forbruger er Svanen mere genkendelig og det kan derfor være en fordel at have den mærkning. 01:20:56 absolutte krav Jeg synes helt klart, at det er bedst, at der er absolutte krav - ikke mindst i forhold til kommunikationen til forbrugerne. Når man køber et miljømærket tekstil, ved du at det lever op til kravene 01:10:28 Svanen vs. Blomsten Svanen er jo et nordisk miljømærke, men vi ser at der inden for flere produktgrupper er licenshavere i Italien, Holland og Usa og kun sælger deres produkter på deres eget hjemmemarked, men en del af vores licenser sælger både i Norden og i Østeuropa, hvor de også anvender Svanen. Fornemmelsen er at Svanen også bruges en hel del uden for Norden. [...] Mange licenshavere tænker netop, at de skal eksportere til Europa eller skal have både det nordiske og europæisk marked og vælger derfor Blomsten. Morten: Er der nogen, der har begge mærker og vil det kræve to ansøgninger? Lena: Ja, det vil kræve 2 ansøgninger, for kravene er

9 ikke de samme. De bliver ikke nødvendigvis mere harmoniserede. Nan: Ville man kunne overføre Svanen til blomsten? Lena: Der er for meget forskel, fx indenfor kemien. I Danmark er der dog udarbejdet en fælles erklæring på kemi, der dækker både Blomsten og Svanen, så dem, der har begge mærker kun skal kontakte deres kemileverandører én gang. Men man skal ansøge om licens for begge mærker. Kondenseret interview Bestseller Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 39:55 Blomsten kunne godt bruges som et instrument til at rykke branchen, men det er meget omstændigt, og det vil samtidig gå ud over forretningen 40:40 Omstillingen skal gå stille og roligt hen imod en mere miljørigtig produktion. Det kan ikke lade sig gøre fra det ene øjeblik til det andet Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 8:30 Det er ganske omstændigt at få godkendt en leverandør Gereffi 21:00 Det er ikke så svært at leve op til blomstens krav, men det er svært at dokumentere, at man gør det Gereffi

10 21:20 Mængden af dokumentation som skal fremskaffes fra alle led i kæden er stor og en forhindring 1:01:10 Det er meget omstændigt at sætte sig ind i krav og dokumentere. Men godt Gereffi Gereffi 1:02:30 Kravene er fine som udgangspunkt 1:04:00 Efterlyser lister over kemikalier som er godkendt. Det vil gøre processen meget hurtigere. 1:07:10 Miljømærket skal være et add on og ikke den primære salgbegrundelse Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 29:40 Blomsten vil formentligt ikke kunne løfte branchen lige så meget som f.eks. Better Cotton initiative da det kun er toppen af branchen som løftes. Et løft fra bunden er mere effektivt. 44:25 Der er konkurrencefordele ved miljømærket tøj, men det er primært andre produktgrupper som rykker. Han er meget i tvivl om der kommer en større efterspørgsel. Politisk afsnit, Hall, push pull 8:30 Det er ganske omstændigt at få godkendt en leverandør Gereffi 21:00 Det er ikke så svært at leve op til blomstens krav, men det er svært at dokumentere, at man gør det 21:20 Mængden af dokumentation som skal fremskaffes fra alle led i kæden er stor og en forhindring 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 22:55 Det er nødvendigt at være en stor virksomhed hvis man vil stille krav til producenterne Gereffi Gereffi Gereffi, Hall Gereffi, Hall 3:45 Blandt almindelige mennesker er der ikke den store efterspørgsel. - Det er mest til små børn. 5:15 Kendskabet til Blomsten er meget lavt. Svanen er bedre i norden specielt 25:10 Blomsten er et redskab til at vise forbrugerne at man gør

11 noget ved miljøet. Blomsten er kun et bevis på, at man har gjort noget. Et redskab som bruges er Better cotton Initiative Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 33:22 Vi vil gå mere ind i specielt kina og sikre os at leverandørerne lever op til kravene 34:30 Branchen selv hjælper leverandørerne med miljøstyring. - kompleksitetsopbygning 36:05 Vi skal tættere og tættere på vores supply chain vi skal stille krav til dem og tjekke dem 17:30 Det er ofte gennem en agent at handlerne foregår - Det gør det svært at få gennemskuelighed 18:30 I bangladesh og indien er det nemmere at stille krav, da hele produktionen er in house 16:40 Lange kontrakter er ikke eftertragtede, hvis man nemt vil kunne presse prisen Gereffi, Hall Gereffi Gereffi Gereffi, Hall Gereffi, Dolan & Humphrey (category management) Gereffi Geels 23:45 Det er som sådan ikke dyrere at producere i forhold til blomsten hvis kapaciteten er til stede 43:27 Leverandører med kapaciteten til at levere standardiserede produkter bliver hemmeligholdt af deres kunder Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 41:40 Det er de store firmaer, som har magten til at rykke branchen

12 8:40 Name It får deres leverandører til selv at søge licens, men leverandøren vil i den forbindelse gerne lave lange kontrakter. 21:45 Ikke alle underleverandører (farverier) kan levere ordentlig dokumentation på deres kemikalier 22:55 Det er nødvendigt at være en stor virksomhed hvis man vil stille krav til producenterne 34:30 Branchen selv hjælper leverandørerne med miljøstyring. - kompleksitetsopbygning 44:00 Større firmaer arbejder med at lave godkendte / certificerede leverandørkæder Gereffi, Hall Gereffi Gereffi, Hall Gereffi Hall 57:20 EU afsætter utroligt få ressourcer til EU-Blomsten Det er meget op til de enkelte lande at promovere den Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 39:55 Blomsten kunne godt bruges som et instrument til at rykke branchen, men det er meget omstændigt, og det vil samtidig gå ud over forretningen 44:25 Der er konkurrencefordele ved miljømærket tøj, men det er primært andre produktgrupper som rykker. Han er meget i tvivl om der kommer en større efterspørgsel. 8:40 Name It får deres leverandører til selv at søge licens, men leverandøren vil i den forbindelse gerne lave lange kontrakter. 19:30 Der er en stor sprogbarriere ved at skulle handle med kina og fjernøsten. Dette besværliggør hele processen 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 13:40 Blomsten er bedst til never out of stock produkter, da de ikke er omskiftelige. 16:40 Lange kontrakter er ikke eftertragtede, hvis man nemt vil kunne presse prisen push pull Gereffi, Hall Gereffi Gereffi, Hall Geels Geels 55:40 Blomsten mangler troværdighed og nærhed. Det er bare noget nede fra Brussel Svanen er mere troværdig og de nordiske lande er mere enige om krav

13 Kondenseret interview Virksomhed X Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 12:35 Når der blev spurgt ind til hvis der er for svært at kommunikere det videre i leverandørkæden så udtales der at det er det og menes ( ) ja vi kan ikke simpelthen be dem om at forholde sig til flere standarter ( ) vi kræver også CSR standart og vi kræver dem ikke og ( ) vi kræver simpelthen så meget det man er nød til at holde op med at opfinde mere og så bruge den der er. 10:55 De mener at EU-blomsten er begrænset eftersom leverandøren ikke har kendskab til dens standarter hvorimod leverandøren godt kender GOTS og dens standarter. Gereffi Gereffi 10:40 Når de blev spurgt ind til hvis de har overvejet at anvende EUblomsten som mærkning, så havde de ikke det. 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 12:00 GOTS som miljømærkes anses som vejen frem. Samt at GOTS kriterier er mere krævende, ( ) nu kan jeg ikke ligesom helt huske kravene længere og det er ved at være nogle tid siden på det der EU-blomsten men altså GOTS en den er højere, den er sværere end EU-blomsten er. ( ) men jeg tror ikke på det der, det gør jeg ikke. Og jeg tror ikke vi skal finde på flere mærker. 14:17 Jeg kan altså som hel grundregel simpelthen ikke forstå hvorfor vi skal hver i sær opfinde et eller andet, jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke bare benytter sig af de internationale altså principielt kan jeg hellere ikke forstå hvorfor vi både har røde Ø mærket på vores mælkekartoner når de i Sverige har de et andet mærke og i England et andet mærke altså hvorfor er det vi ikke har det samme. Altså jeg synes vi har alt for meget og denne

14 forbruger forvirring og det det vi også bliver mødt med hvert eneste gang vi kommer ud øh og skal fortælle om det her eller skal og så siger folk jamen de er forvirret og ved ikke hvorfor nogle mærker er de skal følge og det kan jeg godt forstå for der er alt alt for mange. 26:09 De mener for at der skal komme flere virksomheder der producere tøj som er mere bæredygtig, at det kræver mere tid, der skal mere viden til om hvordan produktionen foregår og dens konsekvenser. At både mere forbruger behøver efterspørge det og at industrien godt tør at stå frem og højne standarten. Geel 28:04 Hvis en af de store huse omlæg deres til at være bæredygtigt så tænker de at markedet vil reagere ( ) med at slå tre dobbeltsidet saltoer ( ) hvilket understøtter deres tanke om at marked har brug for mere tid at udvikle sig. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). Gereffi 17:49 Kriteriernes begrænsning på tøjet skal med fra starten af for produktionen. Designet af tøjet bliver rettet til efter det der kan lade sig gøre efter de restriktioner der er opstillede og det har fået ved at vælge at producere mærket tøj. Med designerne har de et nært sammenarbejde og efter design processen kan der også blive rettet i huset. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en Hall

15 underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 19:39 Det har et samarbejde med en produktionsvirksomhed i Indien der kun producerer mere bæredygtigt tøj efter de miljøstandarter men ellers mener de at der slet ikke nok er nok efterspørgelen efter tøj som er produceret mere bæredygtigt de kun kan producere under disse forholde. 12:35 Når der blev spurgt ind til hvis der er for svært at kommunikere det videre i leverandørkæden så udtales der at det er det og menes ( ) ja vi kan ikke simpelthen be dem om at forholde sig til flere standarter ( ) vi kræver også CSR standart og vi kræver dem ikke og ( ) vi kræver simpelthen så meget det man er nød til at holde op med at opfinde mere og så bruge den der er. Gereffi 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 27:13 De synes det er et problem med de virksomheder der både producerer tøj som er miljømærket og der ikke er. Ved at beholde denne dobbeltsidighed så mener de at disse virksomheder sender et dobbeltsigt signal til forbrugerne. Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres Gereffi

16 samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. Hall 11:33 Det udtales om børnetøj der bliver produceret i Østeuropa som er EU-blomst certificeret hvor der henvises til at virksomheden kun gøre det fordi de dem der producere det har stadigvæk deres egen fabrikker og systuer. Hvortil der menes at en virksomhed ikke arbejder for at få certificeret en systue i Kina efter EU-blomsten for hvis så bør de købe meget hos denne leverandør, hvilket gør at der ikke kan ses formålet med EUblomsten som miljømærke. Gereffi 15:46 Vores tilgang til det det er vi laver smart tøj og så er det en det er og det er en tillagt værdi at det har bæredygtighed i sig så det helt klart vores syn på det og det er også sådan vi sælger det. 5:15 De oplever det for nødvendigt at for skabe en gennemsigtighed i Gereffi

17 produktionen at når de besøger deres underleverandører ( ) så besøger vi hele kæden. 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). 21:15 Det er dyre at producere tøj og ved at de bruger mere eller mindre en fuld arbejdstid på at styre produktionen. 26:09 De mener for at der skal komme flere virksomheder der producere tøj som er mere bæredygtig, at det kræver mere tid, der skal mere viden til om hvordan produktionen foregår og dens konsekvenser. At både mere forbruger behøver efterspørge det og at industrien godt tør at stå frem og højne standarten. Gereffi Gereffi Geel 28:04 De mener at nogle af de store brands greenwasher deres navn ved at have sideløbende kollektioner som er miljømærket eller have en green kollektion. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 13:00 Der menes ikke at EU-blomsten har stadigvæk en stor fremtid inden for tøj. Dog hvis der produceres stadigvæk i Danmark eller i nærliggende lande så kunne det være en mulighed og der også havde sine egne fabrikker men så ser branchen ikke ud. De der har deres egen fabrik hvor Tøjmærket Joha gives som eksempel der har fabrik i Ukraine menes kan er gøre dette. 11:33 Det udtales om børnetøj der bliver produceret i Østeuropa som er EU-blomst certificeret hvor der henvises til at virksomheden kun gøre det fordi de dem der producere det har stadigvæk deres egen fabrikker og systuer. Hvortil der menes at en virksomhed ikke arbejder for at få certificeret en systue i Kina efter EU-blomsten for hvis så bør de købe meget hos denne leverandør, hvilket gør at der ikke kan ses formålet med EUblomsten som miljømærke. 7:02 Det har været betydningsfuld at få etableret et samarbejde hvor leverandører beroende på at de også ( ) selv har kunnet se det gode budskab i det ( ). Gennem dialog og få et godt forhold til hinanden har de kunnet få overbevise leverandørerne om at Gereffi Gereffi Hall

18 burde være med på dette og modtage deres relative lille ordre. Hvilket gælder især med et samarbejdspartner de har haft i Tyrkiet. 24:22 De arbejder sammen med deres leverandøren for at finde ud af hvilke muligheder de har i forhold til at hente viden der kan nyttig igennem at bruge deres samlet netværk. 33:50 De påpeger at det ikke er hensigtsmæssigt at brænde broerne med leverandørerne ved at de er afhængig af at få deres ordre, det er omkring dette også CSR tilgangen kommer ind for dem. Det synes det relevant at oparbejde et gensidigt forhold til sine leverandører hvor der arbejdes i et fællesskab. Hall Hall Andet Tid Emne Data Placering 13:33 Kommunikation og signalværdi 14:17 Kommunikation og mængden af miljømærkninger 15:47 Efterspørgelse og eksport Men for mig der lugter den bare lidt af børnetøj altså den er bare ikke maskulin vel vi laver herretøj altså Jeg kan altså som hel grundregel simpelthen ikke forstå hvorfor vi skal hver i sær opfinde et eller andet, jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke bare benytter sig af de internationale altså principielt kan jeg hellere ikke forstå hvorfor vi både har røde Ø mærket på vores mælkekartoner når de i Sverige har de et andet mærke og i England et andet mærke altså hvorfor er det vi ikke har det samme. Altså jeg synes vi har alt for meget og denne forbruger forvirring og det det vi også bliver mødt med hvert eneste gang vi kommer ud øh og skal fortælle om det her eller skal og så siger folk jamen de er forvirret og ved ikke hvorfor nogle mærker er de skal følge og det kan jeg godt forstå for der er alt alt for mange. De oplever en efterspørgselen af miljømærket tøj i Tyskland hvilket også det land de eksportere mest til. Diskussion 16:09 Det tyske marked I Tyskland er der flere som køber tøj fordi tøjet har en miljømærkede værdi end i Danmark, hvor det danske

19 efterspørgelen er baseret efter at tøjet opleves at være smart. 22:26 Restriktioner i design De oplever at de har restriktioner i forhold til designet, materialevalget, farverne, overfladebehandlinger og valg af tilbehør til tøjet, Ja det er sådan set det hele ( ). De største restriktioner oplever de ved nogle af de overfladebehandlinger. 28:40 GOTS og CSR CSR standarten som er indarbejdet i GOTS, findes ikke i andre miljømærker hvilket er en af årsagerne til at de har valgt GOTS som deres miljømærke. Eftersom den dækker bredere ved at have den menneskelige side og miljømæssige side med. 30:44 Kommunikation Gennem deres markedsføring informere de deres forbruger om deres fokus på bæredygtighed. Kondenseret interview Miljøstyrelsen Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 44:08 Blomsten er et dokumentationsværktøj, der kan vise, at produktet er tilpasset til bestemte miljøkriterier. Lever op til nogle krav. I stedet for bare at påstå noget. Forbrugerombudsmanden er opmærksom på, at man skal passe på med at kalde sit produkt bæredygtigt og miljøvenligt, hvis der ikke er bestemte standarder. Ja, mærkningen medvirker til bæredygtig udvikling.

20 1:06:51 Blomsten kan godt acceptere Better Cotton Initiative-bomuld. Måske med supplerende krav om dokumentation. Men pt. vil man ikke gå væk fra Blomstens strengere pesticidkrav. 1:30:17 Indirekte effekter: Nogen firmaer kigger i kriterierne og kan godt leve op til mange af dem nu og arbejder hen imod de andre. 1:17:25 Man kan ikke Blomstmærke et farveri. Men man kan dog sørge for, at farveriet kan producere på den ønskede måde, og derefter er det let for farveriet at tilbyde samme miljøstandard til andre kunder eller nye bestillinger. 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 44:08 Blomsten er et dokumentationsværktøj, der kan vise, at produktet er tilpasset til bestemte miljøkriterier. Lever op til nogle krav. I stedet for bare at påstå noget. Forbrugerombudsmanden er opmærksom på, at man skal passe på med at kalde sit produkt bæredygtigt og miljøvenligt, hvis der ikke er bestemte standarder. Ja, mærkningen medvirker til bæredygtig udvikling. 59:45 Det er godt med absolutte krav, for det er specifikt. Men ja, der er en gruppe, som sikkert giver op, fordi der er for lang vej. 1:30:17 Indirekte effekter: Nogen firmaer kigger i kriterierne og kan godt leve op til mange af dem nu og arbejder hen imod de andre. 04:13 Hvis du ikke har forstand på det, er der jo lidt længere vej. Svært hvis man ikke ved noget om miljøforholdene i ens produktion. Lang vej. Man skal først lære, hvad man skal opfylde, og så hvordan 36:10 Det sværeste er ikke fibrene, men proceskravene - farvning, vask, efterbehandling. Det er nemt nok at købe øko-bomuld, men Blomst- kravene til processerne (inkl. spildevand og kemikalier) kan måske være svære. Men det er også det helt store miljøproblem.

21 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Consciouskollektion Blomstmærket. Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 56:12 58:46 Når man fastlægger kriterierne, kigger man sig omkring: Hvor er de bedste produkter. Ikke nødvendigvis præcis de 30% bedste. Man kigger på nogle miljøparametre, der kan forbedres (kemikalier, processer ). Hvis det har en vis udbredelse på markedet, lægger man kriteriet der. Det er muligt for de fleste. Mange klarer fx let 90 % af kravene. Og så skal man måske bare substituere et kemikalie og have styr på spildevandet. Men vi kan godt komme til at ramme for skrapt, fx krav til (BAT) teknologi. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 53:45 Men måske føler fx H&M ikke, at de får så meget ud af det. Men man behøver ikke markedsføre Blomsten. Man kan markedsføre produktet og så oven i er der et miljømærke. Det behøver ikke sys på brystlommen. Dårlig undskyldning at sige, at miljømærker ikke er sexede. 59:45 Det er godt med absolutte krav, for det er specifikt. Men ja, der er en gruppe, som sikkert giver op, fordi der er for lang vej. 20:26 Bæredygtig mode fylder ikke så meget i den almindelige danskers bevidsthed. 21:26 og 24:00 Man peger også et andet sted hen end indad. Miljømærkning er svært og besværligt. Branchen peger som løsning på miljøproblemerne fx på brugsfasen (vask ) og genanvendelse. (greenwashing) 26:24 Branchen har haft held til at sige: Det er ikke (

22 interessant for os, og det efterspørges ikke hos forbrugerne. 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Conscious-kollektion Blomstmærket (kapacitet i produktionskæden). Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 1:21:30 Modebranchen siger sommetider, at miljømærkning ikke passer ind i deres koncept, fx fast fashion. Mundgøgl! Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om modetøj i det hele taget kan få betegnelsen bæredygtigt eller miljøvenligt, fordi der jo er tale om, at man skifter tøj ud, før det er slidt op. Er det en miljøvenlig måde at bruge ressourcer og produktionskapacitet på? 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 4 Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. 5 Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 19:40 Det er ikke uoverskueligt dyrt. Der er p.t. tilskud fra staten. 35:20 Der er fx indiske producenter, som bliver certificerede.

23 1:13:45 Man kunne godt lave nogle konkrete projekter med virksomheder. Hvad er hurdlen for jer? Hjælpe dem. Der er tanker om det Men der er pt. rådgivning at hente hos Miljømærkning Danmark ifm. ansøgning. 27:25 Dansk Mode og Tekstil har efterspurgt en større indsats/markedsføring af Blomsten og andre miljømærket for at få branchemedlemmer med. 04:44 Der er en bevidsthedsbarriere. Bliver man mere bevidst om sin virksomhed, sine produkter, produktionen og sin varekæde, så er det til at komme til. Så kan man stille spørgsmål og krav. Det kan man ikke, hvis man bare shopper en metervare. Det er ikke altid, at metervareforhandleren ved, hvor varen kommer fra. 25:12 Hvis Wrangler eller Levis besluttede at miljømærke deres jeans, ville de sagtens kunne producere alt det, de ønsker, blomstmærket. Ingen problemer, når først buksestoffet er godkendt. 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Consciouskollektion Blomstmærket. Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 1:03:00 Der er generelt udfordringer, når NGO er har meget høje krav, og virksomheder vil i en anden retning, fordi de vil gøre det mere gradvist. 1:17:25 Man kan ikke Blomstmærke et farveri. Men man kan dog sørge for, at farveriet kan producere på den ønskede måde, og derefter er det let for farveriet at tilbyde samme miljøstandard til andre kunder eller nye bestillinger. 1:21:30 Modebranchen siger sommetider, at miljømærkning ikke passer ind i deres koncept, fx fast fashion. Mundgøgl! Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om modetøj i det hele taget kan få betegnelsen bæredygtigt eller miljøvenligt, fordi der jo er tale om, at man skifter tøj ud, før det er slidt op. Er det en miljøvenlig måde at bruge ressourcer og produktionskapacitet på? 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 1:04:00 Der er mange flere, der kunne være med allerede nu. Man kunne nok godt overleve med 3000 farver i stedet for 5000 Men så har kemikalieproducenten pludselig også en interesse der. Der er økologisk bomuld nok pt. 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal

24 der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. 15:20 EU udvikler kriterier for GPP, og disse er parallelle med Blomstens kriterier. Det bliver nok ikke lov. Forskellige lande har forsk. praksis og grad af lovgivning på området. Indkøbsdirektiver fra EU skal implementeres i landene. 48:30 Man kunne lave kampagner for Blomsten i samarbejde mellem flere lande i EU, så det rykker. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 1:27:00 ff Det er sværere, når man producerer noget uden for EU. 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 15:20 EU udvikler kriterier for GPP, og disse er parallelle med Blomstens kriterier. Det bliver nok ikke lov. Forskellige lande har forsk. praksis og grad af lovgivning på området. Indkøbsdirektiver fra EU skal implementeres i landene. 17:05 Intet nyt om forslag om nedsætning af moms på blomstmærkede produkter 28:20 39:00 Manglende økonomisk støtte til fx at kunne fremme kendskab til Blomsten. Virksomhederne må også selv sælge budskabet. Dalende tilskud til miljømærkningen frem mod Miljømærkning er både et politisk instrument og et markedsføringsinstrument, og det betaler virksomhederne for. Og det er så lidt, at fx Bestseller ikke ville kunne mærke det på pengepungen. Man undersøger, om man skal betale en %-del af omsætningen af det miljømærkede produkt (stemmer overens med fordelen). Hundekiks. EU kommer ikke med støtte. Og det kan ikke være gratis. Vi er nødt til at opretholde et vist niveau af kontrol. 1:25:15 PRES fra omgivelserne. Udsigt til kommende afgifter gjorde, at tryksager pludselig allesammen var svanemærket. Hall Andet

25 Tid Emne Data Placering 1:20:44 Forbruger Vi husker hele tiden de 15 %, der er interesserede, selvom der stadig er mange, der ikke er. Dem skal vi også nå. 20:26 Forbruger Bæredygtig mode fylder ikke så meget i den almindelige danskers bevidsthed. 26:24 Forbruger Branchen har haft held til at sige: Det er ikke interessant for os, og det efterspørges ikke hos forbrugerne. 32:00 Kendskab Der er rent faktisk kendskab til Blomsten ude i verden, fx efter Tirupur-projektet. Men jeg ved ikke, om der kom flere produkter ud af det. Der har dog været flere indiske og pakistanske henvendelser om info om blomsten. Fx 10 om året. De skal videre og søge hos Miljømærkning Danmark. Ved ikke, hvorfor de er interesserede, eller hvad der kom ud af det. Men de er mere interesserede i Blomsten end Svanen pga. lavere genkendelsesgrad v. Svanen i EU. 04:00 Det bliver nemmere at udforme en ansøgning, jo oftere du har gjort det. 18:57 Regeringen giver et beløb til Miljømærkning Danmark for at få flere miljømærkede produkter. Men ingen planer for tekstiler. 28:20 39:00 økonomi i Blomsten og for ansøgerne Manglende økonomisk støtte til fx at kunne fremme kendskab til Blomsten. Virksomhederne må også selv sælge budskabet. Dalende tilskud til miljømærkningen frem mod 2916.

26 Miljømærkning er både et politisk instrument og et markedsføringsinstrument, og det betaler virksomhederne for. Og det er så lidt, at fx Bestseller ikke ville kunne mærke det på pengepungen. Man undersøger, om man skal betale en %-del af omsætningen af det miljømærkede produkt (stemmer overens med fordelen). Hundekiks. EU kommer ikke med støtte. Og det kan ikke være gratis. Vi er nødt til at opretholde et vist niveau af kontrol. 17:05 momsværktøj Intet nyt om forslag om nedsætning af moms på blomstmærkede produkter 21:26 greenwashing I modetøjsbranchen er der mange miljøanprisninger og påstande, som de ikke kan dokumentere. 30:20 blomsten genkendelsesgrad Genkendelsesgraden ligger på 30 %... I 2010 (mener nogen) puttede man blomsten i en ramme. Nyt layout 46:35 forbruger-efterspørgsel Hvis der ikke er noget træk fra forbrugerne, har virksomhederne ikke det pres, at de må omstille sig. Men omvendt: hvis der ikke er mange miljømærkede produkter, kender folk det heller ikke. 50:30 miljøinitiativer i branchen Der er initiativer igang. Men de peger lidt i forskellige retninger, fx på genanvendelse, eller et index. Der er ikke noget problem i, at et firma har et særligt brand (änglamark osv.). Men det er interessant at se, hvad der ligger bagved. Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale.

27 1:08:00 bæredygtighedsbegrebet Pas på med at bruge dette begreb Man kan kun sige, at man er på vej mod mere bæredygtighed. Intet endemål. 1:15:00 1:18:50 1:30:35 hvad virksomheder selv kan gøre yderligere De kunne gå sammen. Fx acceptere at købe metervarer samme sted. Forklarer lukketheden i branchen Der er behov for isbryderprojekter, der kan vise vejen. Der er noget i støbeskeen. Vend tilbage i januar Og ja, det ville have en betydning, hvis rigtig store firmaer gik foran. Men det er forsøgt med H&M. Prøv med Ikea... Kondenseret interview Neutral.com Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 23:06 Det gode ved Blomsten er at det er nogle meget konkrete kriterier det er, så derfor ved man jo også som udgangspunkt hvad det er for nogle kriterier som man skal arbejde hen imod 31:20 Neutral.com kan i princippet lave et leverandørsamarbejde med alle. Så starter man typisk bare et andet sted. Fx med mærkningsordninger som GOTS, fairtrade og Økotex og så er de andre mærkninger kommet til efterhånden. Det bliver nemmere og nemmere at blive certificeret efterhånden som man får flere certificeringer. 32:19 Hvis man ikke kan finde en leverandør der kan opfylde kravene til Blomsten, kan man med fordel starte med nogle af de andre mærkningsordninger fx GOTS. Der er ikke lang vej fra GOTS til Blomsten.

28 47:00 Hun er bange for at en eventuel tilpasning af kriterierne vil sænke kravene betydeligt og dermed udhuler værdien af mærket. 16:17 Neutral.com har valgt EU-Blomsten frem for Svanen pga. at en stor del af deres kunder ligger uden for det Skandinaviske makred. 49:20 Mener at staten/eu kan, bør og vil gøre meget mere for at fremme Blomsten. Det er vigtigt at det offentlige uddanner, også deres egne ansatte som selv er forbrugere. Green Public Procurement er vejen frem. 31:20 Neutral.com kan i princippet lave et leverandørsamarbejde med alle. Så starter man typisk bare et andet sted. Fx med mærkningsordninger som GOTS, fairtrade og Økotex og så er de andre mærkninger kommet til efterhånden. Det bliver nemmere og nemmere at blive certificeret efterhånden som man får flere certificeringer. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 23:06 Det gode ved Blomsten. er at det er nogle meget konkrete kriterier det er, så derfor ved man jo også som udgangspunkt hvad det er for nogle kriterier som man skal arbejde hen imod 24:30 De har tidligere oplevet begrænsninger, særligt i forbindelse med tryk og indfarvning. Da det dengang kun var begrænset antal farver som var godkendte og kvaliteten af dem var heller ikke god. Men i dag er der stort set ingen begrænsninger, vil jeg sige 29:34 De tror meget på samarbejde. Samarbejder meget tæt med deres leverandører. Det er vigtigt at leverandørerne ønsker denne udvikling selv og er motiveret for at ændre sig. Det handler om at finde leverandører der er villige til hele tiden at udvikle sig. 30:38 Det stiller krav til et tæt samarbejde og giver ikke mulighed for at shoppe mellem leverandører. De shopper ikke rundt efter prisen og har aldrig gjort. Hvis de vælger at lave et samarbejde med en leverandør, ved de godt at de krav som de stiller gøre det dyre at producere og så hjælper det ikke at løbe sin vej. 32:19 Hvis man ikke kan finde en leverandør der kan opfylde kravene til Blomsten, kan man med fordel starte med nogle af de andre mærkningsordninger fx GOTS. Der er ikke lang vej fra GOTS til Blomsten.