Forsvaret opruster til cyberangreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvaret opruster til cyberangreb"

Transkript

1 en beregner afgiften, baseret på den tilbagelagte rute, øjets energiklasse og antal aksler. SM sendes oplysningerne til Toll Collect Center, der ver afgiften hos transportvirksomheden. oard Unit (OBU) n Board Unit lleres. Analyse Dansk roadpricing er et evighedsprojekt med tårnhøje ambitioner. Transportvirksomhed SIDE P.t. er ca køretøjer udstyret med en OBU, der i gennemsnit betaler 0,15 (ca. 1 kr.) pr. km. Viden Findes der et kosmisk tal, der styrer verden? I så fald er 137 nok det bedste bud. Side Destination teknologi Nu kommer 3D-skærmene, der giver dybde uden brug af briller. Side 8 8. Afgiften opkræves fra transportvirksomheden. TOLL COLLECT 7. Data sendes via GSM til Toll Collection Center. Kilder: wikipedia.org, roadtraffic-technology.com Grafik: Lasse Gorm Jensen 2 Siden januar 2011 ing.dk Forsvaret opruster til cyberangreb INDER nologi or Firmaet Parans solfanger 164 NYE JOB KARRIERE SIDE 24 Nyt i ingeniøren: Brancheteknologi Bladet udvides med nye teknologisider: I denne uge om LED-lys, der presser de gamle lyskilder. side 15 Karriere Hvis medarbejderne er i flow har virksomheden en konkurrencefordel. Side En ny enhed inden for Forsvaret skal kunne virke offensivt i forhold til it-angreb og eliminere en fjende, inden der er gjort skade på vitale danske installationer. Cyberkrig Af Jakob Møllerhøj og Erik Holm Forsvaret skal fremover ikke kun være i stand til at forsvare militære it- og kommunikationssystemer mod angreb via internet og it-udstyr, men også selv kunne foretage it-angreb. Derfor er Forsvarets Efterretningstjeneste nu ved at forberede etableringen af en angrebskapacitet i cyberspace, som man kalder det nye kamprum. Forsvarsministeriet oplyser til Ingeniøren, at man endnu ikke kan præcisere, hvilke konkrete opgaver, enheden får, men målet er blandt andet at støtte udsendte danske styrker. Nogenlunde sikkert er det dog, at enheden etableres i Danmark. Peter Jacob Blædel Gottlieb, analytiker ved Forsvarsakademiet med cybersikkerhed som fokusområde, kalder etableringen af en angrebsenhed for helt relevant.»man kan ikke beskytte sig ordentligt uden at vide noget om evnen til at kunne angribe,«siger Peter Jacob Blædel Gottlieb. Ifølge Forsvarsministeriet har Forsvaret indikationer på en hyppig forekomst af it-relaterede hændelser de senere år, og flere andre lande oplever et stigende antal forsøg på angreb på militære netværk. USA havde i 2008 over angreb på it-systemer i Pentagon. Peter Jacob Blædel Gottlieb mener, at et dansk cyberforsvar bør omfatte kompetencer inden for cyberangreb for at kunne forstå, hvordan en modstander ser på vores systemer som potentielle mål, for derigennem bedre at kunne beskytte systemerne. Viden om angreb er desuden nødvendigt for at kunne afværge eller stoppe et fjendtligt angreb med et modangreb eller forhindre et forestående angreb på kritisk infrastruktur og kommunikationssystemer.»i cyberspace er der ikke noget varsel om et angreb som i en traditionel krig, hvor man ser militære styrker opmarchere på den anden side af grænsen. Cyberkrigsførelse sker med noget nær lysets hastighed og kan foregå globalt,«siger Peter Jacob Blædel Gottlieb. Det synspunkt får opbakning fra flere internationale eksperter. En af dem er Nigel Inkster, ekspert i cybertrusler ved International Institute for Strategic Studies, London.»Et cyberforsvar skal i høj grad være offensivt, ellers kan det ikke være effektivt, og så kan man næsten lige så godt lade være,«siger han. Danmarks offensive rolle i Irak og Afghanistan samt Muhammed-tegningerne har ifølge Nigel Inkster gjort os til et større mål for cyberangreb fra terrorgrupper som Al-Qaeda. Grupperne har mange sympatisører, der gerne vil gå over i historien som dem, der fik ram på Danmark gennem et angreb i cyberspace.»det er jeg slet ikke i tvivl om,«siger Nigel Inkster. Forsvarsekspert ved Københavns Universitet, Bertel Heurlin, kalder den danske militære oprustning inden for cyberkrig naturlig.»det, at kunne angribe på cyberområdet er en ny dimension i forhold til at kunne håndtere en konflikt. Danmark har andre styrker, der kan angribe, og jeg ser det som helt legitimt,«siger Bertel Heurlin. Danmark er langt fra alene om at opbygge cyberenheder, der kan angribe. Ifølge det svenske Totalförsvarets Forskningsinstitut er over 100 lande ved at opbygge et cyberkrigsarsenal. Mens landene gerne taler om forsvar, og hvad de foretager sig i forhold til angreb, er der kun meget sparsomme oplysninger om, hvad de gør på angrebssiden, påpeger den finske cybersikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra F-Secure.»Vi må antage, at enhver nation, som forsker i cyberforsvar, også forsker i eller overvejer angrebsmuligheder over netværkene,«siger Mikko Hypponen. Han mener, det blot er et spørgsmål om tid, før landene også får travlt med at demonstrere de cybervåben, som de for øjeblikket er ved at udvikle. Det giver nemlig ikke nogen mening at have et veludviklet våbenarsenal, som kan bruges til at afskrække eventuelle cyberkrigstrusler, hvis ingen kender til arsenalet, fremhæver han. Forsvarets offensive cyberenhed skal være fuldt operationel i j Læs side 4-5

2 2 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 Ingeniøren Wakefield-skandalen peger på videnskabens metaltræthed Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør Det er en skræmmende case, som ingen forventer. Skurken er ikke en grisk medicinalvirksomhed, der hemmeligholder oplysninger om et livsfarligt lægemiddel for aktiekursens skyld. Svindleren er en charlatan og kvaksalver af en læge, der misbrugte bekymrede forældres vanskelige situation og fordomme over for videnskaben for egen vindings skyld. Det anerkendte lægefaglige prestigetidsskrift The Lancet publicerede i 1998 på forsiden en påstand om, at Merck og GlaxoSmithKline sælger MFR-vaccine mod mæslinger, fåresyre og røde hunde, der kan udvikle autisme. Artiklen var skrevet af Andrew Wakefield med hjælp fra en John Walker-Smith og 11 andre forskere fra Royal Free Medical School i London. Sidste år kom det frem, at Wakefield var betalt af en advokat, der sagsøgte medicinalvirksomhederne og derfor havde brug for dokumenta tion i anklagerne mod dem, og at der ikke var dækning for artiklens konklusioner. Nu viser det sig, at det ikke er myndighederne, der har afsløret svindlen, men journalisten Brian Deer, der har arbejdet med sagen i syv år. I en række artikler i British Medical Journal (BMJ) beskriver han i detaljer, hvordan forældre til de i alt 12 børn i undersøgelsen i forvejen var overbeviste om, at MFR-vaccinen havde gjort børnene til autister. Samtidigt dokumenterer han, at Wakefield har forfalsket fakta. Resultatet er i dag, at mange børn dør af børnesygdomme pga. angste forældre, der ikke vil vaccinere deres børn. Her vil vi berøre den pointe, at svindelsagen peger på et generelt problem især inden for medicinalområdet, men også inden for andre domæner. Hvis både medicinalindustrien og enkeltpersoner så nemt kan manipulere med systemet, er der noget galt med den videnskabelige proces og fagfolks vurdering af andres forskning de såkaldte peer reviews. Det må kunne gøres bedre. Kravene til, at forskere skal publicere meget ofte, betyder da ny forskning blot er små kviste på et urokkeligt, voldsomt stort og stærkt forgrenet egetræ at de små landvindinger skæres så tyndt og strækkes så langt i gentagelse på gentagelse, at tv-serien Horton-sagaen virker komprimeret. Hvorfor skal det være hemmeligt på de mest anerkendte tidsskrifter, hvem der laver peer reviews? Det gør forskningen utilgængelig, og offentligheden går kun efter sidste skrig, fordi ingen gider eller kan læse op på det hele. Sandheden bliver solgt i bidder af 100 små usandheder. Talrige er forsøg med et lavt antal mus og rotter, hvor resultater kan ekstrapoleres til det urimelige. Det kan føre til vidtgående politiske beslutninger, der ikke hviler på videnskabelige fundamenter, men på fordomsfuldhed. Vi så det sidste år, hvor EU foranlediget af Danmark forbød bisphenola i sutteflasker og glas med babymad, selv om det videnskabelige grundlag vurderedes særdeles spinkelt og ikke er reproduceret. og hvorfor skal det være hemmeligt på de mest anerkendte tidsskrifter, hvem der laver peer reviews? Man burde kræve åbenhed, så ingen skjulte aktører kan tilbageholde forskningsresultater alternativt kan blive stillet til ansvar for svage faglige vurderinger. Nye videnskabelige online-medier er i færd med at åbne for processen og gøre vurderingen mere transparent, det gælder på plos.org og faktisk også for BMJ. Vi mangler open access, så offentlige forskningsresultater kan undersøges og reproduceres af andre. Det fortjener både skatteyderne og isærdeleshed videnskaben, skal den ikke degenerere og beklikkes, som vi så det med climategate. j ugens satire: valg SPØRG SCIENTARIET? Rammes Voyager også af anomalier? Polisniksnak Mandag Morgen og 14 toneangivende personer fra toppen af samfundet skal drøfte visioner i et nyt politisk parti, der ikke stiller op til Folketinget. Fremtidens Danmark, hedder det, og ambitionen er at løfte den politiske debat over frikadelleniveau. >> se flere på ing.dk/satire Claus Patuel Rasmussen spørger:»har man målt anomalier for Voyagersonderne, analoge til dem, der er målt for Pioneer-sonderne?«Ingeniørens teknologiredaktør og videnskabsjournalist Jens Ramskov svarer: Det korte svar er: Nej. Og det er der en god forklaring på. Pioneer-anomalien er navnet for den besynderlighed, at rumsonderne Pioneer 10 og 11 opsendt i hhv og 1973 ikke befinder sig, hvor de burde være ifølge Newtons love. Det er, som om de bliver holdt tilbage i deres vej ud gennem solsystemet af en ukendt svag kraft rettet mod Solen. John Anderson fra Nasas Jet Propulsion Laboratory (JPL) gjorde allerede i 1980 opmærksom på problemet, som han har studeret i årevis. Det samme burde være tilfældet for Voyager 1 og 2, men den ukendte kraft og acceleration er så svag, at den ikke kan måles for Voyager-sonderne. Disse er nemlig ikke spin-stabiliserede ligesom Pioneer-sonderne. Det betyder, at de jævnligt har skullet affyre små motorer for at holde en fast retning i forhold til Jorden. Affyringen har givet anledning til små ændringer i sondernes hastighed, og usikkerheden omkring størrelsen af hastighedsændringen betyder, at små afvigelser på niveau med Pioneer-anomalien drukner i støjsignalerne. Der er endnu ikke fundet en god forklaring på Pioneer-anomalien, men den kan snart komme. Slava Turyshev fra JPL og Viktor Toth fra Canada har i 2010 udgivet 175 sider om Pioneer-anomalien som optakt til en artikel senere i år. I et interview i Popular Science i december 2010 løftede de sløret for lidt af deres forklaring på Pioneer-anomalien, som de mener skyldes termiske forhold. Strømforsyningen om bord på Pioneer-sonderne leveres af en plutonium-kilde, der har leveret op til 2,5 kw varme. Hvis denne varme ikke udsendes jævnt fra sonderne, kan det give anledning til ekstra kraft. JPL har ved en undersøgelse i 2002 afvist dette, men Turyshev og Toth har analyseret de gamle data med nye og mere avancerede metoder. De mener nu at have påvist, at varmefordelingen kan forklare en stor del af anomalien. Detaljerne får vi dog først i en kommende videnskabelig artikel. Ét er sikkert vi har ikke hørt det sidste til Pioneer-anomalien. j Ingeniørens Scientarium består af et stort antal af landets førende forskere. Se flere spørgsmål og stil dine egne på Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 JEG KAN TRÆDE IND I DEN FAGRE NYE VERDEN MED VELKENDTE VÆRKTØJER. JEG har cloud power. Få en gratis tag reader app til din mobil på Med Windows Server Hyper-V kan du bygge private cloud-løsninger, som vil vende op og ned på den måde, du leverer IT-as-a-Service på. Du får fordele som større fleksibilitet, mere kontrol og lavere omkostninger gennem velkendt Microsoft-teknologi. Dét er Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud

4 4 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 FOKUS krig i cyberspace Ingen aner, hvem fjenden er: Forsvar i cyberkrig er urealistisk Stormagterne opruster mod angreb i cyberspace. Men fjenden er svær at identificere, og der er ingen regler for, hvornår et angreb er kriminalitet, og hvornår det er krig, siger eksperter. Cyberangreb Af Jakob Møllerhøj og Erik Holm 30. april Efter to dages optøjer i Estlands hovedstad Tallinn starter problemerne. Flere officielle hjemmesider bliver angrebet af en ukendt fjende i cyberspace. Amerikanske ambassadedokumenter offentliggjort af WikiLeaks viser, at esterne, der lever i et af verdens mest internetbaserede samfund, først opfatter angrebene som en del af optøjerne, der skyldes flytningen af en statue af en sovjetisk soldat fra 2. verdenskrig. Over de følgende dage tager angrebene til, og de bliver mere avancerede. Fra internetadresser i blandt andet USA, Tyskland, Tyrkiet og Rusland bombarderes nu også banker og medier med enorme datamængder. Ét enkelt angreb varer 10 timer og sender 90 millioner Mbps trafik mod udvalgte mål, langt over normalen. Hjemmesider på stribe bukker under, og serverne hos Estlands to store banker Hansabank og SEB, der tilsammen varetager 90 procent af alle landets økonomiske transaktioner, pruster for at holde sig kørende. Få uger senere, 9. maj, kulminerer angrebene. Finanscentrum truet I september 2010 præsenterede Storbritannien en strategisk plan for fremtidens forsvar. Den krævede besparelser på 8-10 procent over hele linjen på nær ét område: Cyberspace er den nye kampplads, hed det.»storbritannien er Europas finansielle centrum. Et alvorligt angreb på sektoren kan få store konsekvenser ikke bare for os, men for den europæiske økonomi. Derfor er det afgørende, at omverdenen har tillid til, at London kan håndtere truslen om et cyberangreb,«siger Nigel Inkster, der er ekspert i cybertrusler ved International Institute for Strategic Studies (IISS) i London og tidligere har arbejdet som efterretningsofficer i MI6. Den tillid skal nu opbygges gennem en oprustning på 5,7 milliarder kroner, som næsten udelukkende tilføres den hemmelige krypteringsenhed Government Communications Headquarters (GCHQ). GCHQ anslår, at der alene i Storbritannien sendes ondsindede s rettet mod regeringsnetværk hver eneste måned. Af dem er de bevidst målrettet netværkene, og tallet stiger. Samme tendens ses i Tyskland, der i december offentliggjorde planer om et nyt center til forsvar mod angreb fra cyberspace. I USA går man endnu hårdere til værks. Det sker gennem en helt ny enhed under Pentagon kaldet USCybercom. Enheden blev oprettet i maj 2010 og får i år knap 800 millioner kroner til at forsvare USA s militærnetværk og 7 millioner militærcomputere mod angreb fra cyberspace. Indsatsen mod cybertrusler er kommet højt på dagsordenen hos Nato, der præsenterede sit strategiske koncept i efteråret. Hvad Nato konkret vil gøre, er for tidligt at sige, fortæller Kristian Søby Kristensen, der er Natoekspert ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Helt sikkert er det dog, at den klassiske musketer-ed, der fastslår, at et angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på hele alliancen, får det svært i cyberspace.»grænsen mellem angreb og ikkeangreb er flydende. Det gør det ekstremt vanskeligt at definere, hvem der står bag et angreb og om der er tale om krig eller kriminalitet og det gør det svært at svare igen. For hvem skal man angribe?«siger Kristian Søby Kristensen. Også orlogskaptajn Peter Jacob Blædel Gottlieb, analytiker ved Forsvarsakademiet med cybersikkerhed som fokusområde, peger på det problematiske i at identificere fjenden i forbindelse med cyberkrigsførelse eller -forsvar. Cyberangreb har flere formål end blot at ødelægge et system, det kan lige såvel være at opnå adgang til data, at kunne ændre i data eller at kunne udgive sig for en anden part i en kommunikation, end afsenderen forventer. Konsekvensen er, at det kan være så godt som umuligt at identificere, om eksempelvis en kinesisk IPadresse har været brugt af en privatperson, en virksomhed, hackere eller den kinesiske regering til at spionere mod eller angribe et andet land.»for nærværende opdager man typisk først et cyberangreb, efter det er overstået. Derfor skal man gå til værks som en retsmediciner. Ved at vurdere motivet og dygtigheden hvormed angrebet er udført, kan man få et fingerpeg om afsenderen,«fortæller Peter Jacob Blædel Gottlieb. Ingen cyberkrig endnu og dog Den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra it-sikkerhedsvirksomheden F-Secure mener, at vi endnu ikke har set egentlig cyberkrig.»det, vi så i Estland, er noget helt andet, end hvad jeg ville definere som cyberwarfare. Det var online-protester, ikke krig,«siger han. Mikko Hypponen definerer i stedet cyberkrig som et scenarie, hvor to udviklede nationer fører krig, og hvor en nation angriber militære computerinstallationer i en anden. Det har vi aldrig set, mener han. Men ikke alle deler den opfattelse: Ifølge Nigel Inkster, IISS, var der i dén grad tale om et velkoordineret, statsstøttet cyberangreb mod en anden nation, da Rusland invaderede Georgien i I tre uger før det militære angreb blev stribevis af officielle georgiske hjemmesider nedlagt af DDoS-angreb (se boks).»cyberangrebet på Georgien var så koordineret med de russiske militære bevægelser på landjorden, at Moskva efter min mening har spillet en afgørende rolle. Også selv om Kreml måske ikke selv udførte angrebene, og selv om man i sidste ende ikke kan bevise Moskvas indflydelse,«siger Nigel Inkster. Til gengæld er der ingen tvivl om, at stormagterne primært USA, Kina, Rusland og de store vestlige lande spionerer på livet løs mod hinanden i cyberspace, og det er der ingen internationale regler imod, forklarer amerikanske Scott Shackelford. Han er ph.d. og adjunkt ved Kelley School of Business, Indiana University Bloomington, og blandt verdens førende eksperter i regler for cyberkrig.»spionagen er bare langt lettere at udføre med udbredelsen af internettet. Hvor man før i tiden skulle bekymre sig om at miste en hemmelig rapport, taler vi nu om hele biblioteket,«siger han. Ét angreb adskiller sig dog fra mængden af de spionagemotiverede cyberangreb. Stuxnet, en af verdens hidtil mest avancerede computerorme, dukkede op i sommeren 2010, og meget tyder på, at ormen var målrettet faciliteter til uranberigelse i Iran. Mikko Hypponen fra F-Secure vælger dog at kalde Stuxnet for sabotage frem for krigsførelse, men siger samtidig, at definitionen er mudret.»var det en krigshandling? Det ved jeg faktisk ikke. På den anden side, hvis de havde kastet bomber fra luften, havde det formentlig været det,«siger Mikko Hypponen. For Danmark og andre vestlige økonomier kan der være god mening i at beskytte især bankerne i forbindelse med cyberforsvaret, som det er tilfældet i Storbritannien. Den finansielle sektor er nemlig i høj grad online i kraft af netbanker, og det gør samtidig sektoren sårbar over for DDoS-angreb, der netop kommer via internettet, fortæller Mikko Hypponen. Og det kan være udmattende for et land som eksempelvis Danmark, hvis online-banksektoren er nede i en længere periode på grund af et koordineret DDoS-angreb.»Hvis alle (net)bankerne i Danmark var nede i en dag, ville det ikke være så slemt. Hvis de er nede i en uge, bliver det så småt et problem. Hvis de er nede i et halvt år, så vil det være et ganske reelt problem. Folk ville ikke få deres penge, og folk ville ikke være i stand til at betale deres regninger,«siger han. Scott Shackelford går endnu længere i sin vurdering. Han mener, at et professionelt udført cyberangreb, som dramatiseret i filmen Die Hard 4.0, reelt kan nedlægge et land ved at ødelægge transportsystemer, energisektor og banksektor. Cyberangreb er med andre ord en lige så stor trussel mod international fred og sikkerhed, som truslen om atomkrig, lyder det fra Scott Shackelford. Eksperterne mener, at der mangler et sæt internationale retningslinjer for cyberkrigsførelse. Og før de er på plads, er det svært at definere, hvornår der er tale om et cyberangreb, og hvornår det i givet fald er legalt og eventuelt fornuftigt at gengælde det. De regler skal først og fremmest komme fra de store aktører inden for cybertrusler: USA, Rusland, Kina og de store vesteuropæiske lande. Men noget tyder på, at det har meget lange udsigter, fortæller Scott Shackelford. Han peger på, at især USA har været modvillige mod regler på området, mens Rusland og Kina har presset på.»usa er den førende magt inden for informationsteknologi, og en traktat vil begrænse deres handlemuligheder. Kina og Rusland bruger civile og patriotiske hackere til at udføre angreb. Det gør USA stort set ikke, og derfor vil en traktat virke skævt,«siger Scott Shackelford, der dog peger på, at Obama-administrationen er ved at løsne op.»der er ikke politisk opbakning til en generel traktat lige nu og endnu mindre til en erklæring rettet mod konkrete cybervåben. Det kommer næppe, før verden har oplevet en egentlig cyberkrig, eller før politikerne vågner op og forstår truslen,«siger Scott Shackelford. j 1

5 Ingeniøren 1. sektion 14. januar Våbnene i cyberspace DDoS-angreb: Distributed Denial of Service kan bruges til at nægte adgang til en hjemmeside, som man så det i Estland i Et stort antal IP-adresser sender forespørgsler til eksempelvis en netbank. Bankserveren får derefter så travlt med at behandle forespørgslerne, at den overbebyrdes. Botnets: Netværk af inficerede computere, også kaldet zombier. Zombiemaskinerne kan opstå ved, at ejeren uvidende har installeret skadelig kode på sin maskine under besøg på hjemmesider. Det sker ofte via et sikkerhedshul i tredjepartssoftware eller i en browser. Det anslås, at tusindvis af danske computere uvidende er koblet op på botnets, og kontrollen over maskinerne er til salg på det sorte marked. Defacement: Når nogen bryder ind på en hjemme side eksempelvis via sikkerhedshuller i et CMS eller via passwords indsamlet fra et botnet og ændrer på sidens indhold, f.eks. for at sprede propaganda. Målrettet malware: Det mest avancerede eksempel er nok computerormen Stuxnet, som var målrettet iranske faciliteter til uranberigelse. Stuxnet, der er et kompliceret stykke ingeniørkunst og har krævet store udviklingsressourcer, spredte sig via sårbarheder i Windows. Ormen adskiller sig ved ikke at have haft profit for øje, og så har den formået at sprede sig til systemer, der ikke har været koblet på internettet. Danmarks cyberforsvar under opbygning Et af de centrale elementer i det danske cyberforsvar kom på plads omkring årsskiftet, og mere er på vej. cyberforsvar Af Jakob Møllerhøj og Erik Holm Grundpillerne i det danske cyberforsvar er ved at blive rejst, og en af de vigtigste er den, der beskytter officielle hjemmesider. Opgaven ligger hos det statslige GovCERT, der hører under IT- og Telestyrelsen. Tjenesten blev operationel lige inden årsskiftet.»vi indgår som en del af samfundets it-beredskab,«siger leder af Gov CERT Thomas Kristmar. GovCERT består af 12 mand og har et årligt budget på otte mio. kr. Organisationen kom i luften kort før jul, og en de primære opgaver er at varsle statslige myndigheder om cyberangreb. Helt konkret har GovCERT en række bokse placeret ude hos organisationens brugere, som består af statslige institutioner, herunder ministerierne. Boksene overvåger datatrafikken, der løber til og fra eksempelvis et ministerium. Det foregår i praksis ved, at der bliver taget en kopi af afsender- og modtager-ip-adressen, som bliver sendt til GovCERT. Gov CERT ser ikke på indholdet af datatrafikken. Unormale mønstre Dataene bliver løbende analyseret og holdt op mod normalbilledet. Ser noget mistænkeligt ud, slår GovCERT alarm til den statslige myndighed. Et eksempel kan være, hvis en myndighed transmitterer store mængder data til en IP-adresse uden for normal arbejdstid, og til en adresse, der normalt ikke har særlig aktivitet.»vi har et samarbejde med Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, hvis vi ser et it-angreb. Det kan enten være os eller Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet, der skal reagere på det. Men det vil som regel være os, der ser det først,«siger Thomas Kristmar. Hvis eksperterne mistænker et målrettet angreb på et ministerium, vil GovCERT orientere ministeriet og PET. GovCERT opklarer ikke, hvem der står bag angrebet, det er en opgave for PET eller politiet, forklarer Thomas Kristmar. Hvis der er formodning om, at det er en anden stat, der angriber med militære midler, havner sagen hos Forsvarsministe riet.»hvis man tror, det er nogen, der eksempelvis angriber med samfundsomstyrtning for øje, så er det Justitsministeriet, og hvis man tror, det er noget andet, så er det som regel vores område,«forklarer han. Noget andet kan eksempelvis være almindelig hacking, eller hvis en gruppe mennesker synes, det er sjovt at lægge en hjemmeside ned, forklarer GovCERT-chefen. Samarbejde med private sektorer Ud over varslingen af statslige virksomheder i tilfælde af cyberangreb har GovCERT et tæt samarbejde med it- og telesektoren, den finansielle sektor og energisektoren, som Thomas Kristmar kalder for kritiske sektorer. Det består blandt andet i at advare, hvis GovCERT opsnapper, at der florerer en angrebstype, som kan være en trussel eksempelvis mod en energivirksomhed. En anden del af samarbejdet er en tæt kontakt til it- og telesektoren, som betyder, at GovCERT kan bede eksempelvis teleselskaber om at lukke for trafikken fra en given IP-adresse, som er under mistanke for at angribe en af GovCERT s brugerinstitutioner. I løbet af 2011 skal muligheden for, at også kommuner og regioner kan blive udstyret med bokse, der sender trafikdata til GovCERT, undersøges, Det danske cyberforsvar DKCERT: Danish Computer Emergency Response Team er en tjeneste fra UNI C. DKCERT fungerer som CERT for Forskningsnettet og UNI C s interne net. Derudover samarbejder DKCERT med Gov- CERT om at informere borgerne samt små og mellemstore virksomheder om it-sikkerhed. DKCERT rådgiver og analyserer anmeldelser fra personer, der har været udsat for en sikkerhedshændelse og koordinerer informationen mellem de berørte parter og andre organisationer, som for eksempel udenlandske response teams og politiet. DKCERT blev stiftet i Cyberspionage: Statsstøttet spionage via cyberspace er blandt den mest udbredte type angreb landene imellem. Det falder ikke direkte i kategorien cyberkrig, da der ikke er tale om krigshandlinger. Spionagen kan eksempelvis bestå i at inficere pc er hos en stat med malware, der indsamler fortrolige oplysninger og passwords til bagmændene. så også de decentrale, offentlige institutioner kan blive indlemmet i cyberforsvaret. j GovCERT: Governmental Computer Emergency Response Team, GovCERT er en statslig varslingstjeneste for internettrusler. Tjenesten bidrager til at skabe et overblik over de risici, som brugen af internettet medfører for staten. Det skal sikre, at staten kan reagere koordineret på trusler mod informationssikkerheden og hurtigere imødegå konsekvenserne af elektroniske angreb. Blandt opgaverne er sårbarhedsvurderinger, risikovurderinger samt trafikmonitorering og -analyse. Her driver tjenesten et monitoreringssystem, der kan observere sikkerhedstilstanden på den statslige del af internettet. GovCERT kom i drift 21. december Centret har 12 mand ansat. MilCERT: Military Computer Emergency Response Team hører under Forsvarsministeriet og skal etableres af Forsvarets Efterretningstjeneste. MilCERT skal forebygge brud på og sikre fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden i Forsvarets informationssyste mer. MilCERT skal desuden yde teknisk støtte i forbindelse med opklaring af brud på informationssikkerheden. Endelig vil tjenesten komme til at indeholde en offensiv kapacitet, der endnu ikke er fuldt ud defineret. MilCERT forventes fuldt operationelt senest ved udgangen af 2014.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 Interview Tæt på Frans Ørsted Andersen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mediehuset Ingeniøren har sat kræfter ind på at få fokus på matematikundervisningen og evnerne i Danmark. Det sker bl.a. i forbindelse med, at Pisaundersøgelsen viste, at de danske elever halter efter eleverne i bl.a. Finland og flere lande i Asien. Ingeniøren har udskrevet en konkurrence, hvor Danmarks bedste matematikformidler vil blive kåret. For at deltage skal du lave en kort video, hvor du på inspirerende vis forklarer noget matematik fra folkeskolen, så elever vil kunne forstå det. Vinderen får en bærbar pc, en tegneplade, et headset og software til en samlet værdi af ca kr. Deadline er 15. januar. Se mere på: ing.dk/tema/matematik finske elever har ikke flere undervisningstimer end de danske, men de klarer sig langt bedre i skolen som her i Liminka. Foto: Scanpix Dansk ekspert i finske skoler:»finske lærere er gode ledere«de finske elevers gode matematik-evner skyldes respekt for højtuddannede lærere, interaktive tavler og evaluering af den enkelte. Matematik: Sådan! Af Mette Buck Jensen Finske elever er de bedste i den vestlige verden til matematik og langt bedre end de danske, viser Pisa-test. Hvad er det de kan i Finland, som Danmarks folkeskoler ikke kan? En hel del ting, lyder det fra Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har studeret de finske skoler.»kulturen og hvad der sker på hjemmefronten er ikke så forskellig fra Danmark til Finland. Det, der sker i klasselokalet, er afgørende og meget af det kan vi lære af og lade os inspirere af. Og efter mange år med Pisa er det svært at komme uden om, at de har fat i den lange ende.«en vigtig årsag til Finlands succes er en rigtig god evalueringskultur.»de ser evalueringer som en måde at gøre eleverne bedre på. Lærerne bruger dem til at få alle med ved at lave tæt opfølgning af den enkelte elevs præstationer, skriftlige evalueringer til forældrene, lektiehjælp osv.«i Finland gives ikke test, som ikke bruges til noget. Og opgaverne gennemgås ikke blot for hele klassen.»i Danmark er evalueringer i dag ikke rettet mod den enkelte elev. I Finland gør evalueringerne, at meget få elever kommer ud med dårlige resultater. Samtidig bruger de dem til at dyrke den meget store elite-del. Danmark har ikke en særlig stærk top og en kæmpe stor bund af almindelige danske børn, der ikke har lært matematik. Det er meget kritisk.«interaktive tavler en selvfølge I Finland er undervisningsmaterialer af en meget høj kvalitet, og der er tradition for nye bøger hvert år, så man er på højde med den nyeste viden.»de er også gode til at inddrage it, for det er inkluderet i undervisningsmaterialerne, og det øger mulighederne for at differentiere eleverne og gør, at lærerne er obs på det. I Danmark skal lærerne ofte kopiere ekstra materialer, og bøgerne er nedslidte. Man kunne tænke, at det var dyrt med forlagsbøger, men kopiudgifterne er så store i Danmark, at vi ikke sparer noget.«man er i det hele taget med på det nyeste i Finland:»De har rigtig gode it-faciliteter på skolerne og interaktive tavler er standard mange steder. Det gør det på en meget enkel måde muligt for lærerne at vise opgaver osv. direkte fra computeren og internettet og skrive på dem. Det giver dynamik, at de kan arbejde med det, og gør det nemmere at fastholde elevernes interesse og koncentration. Variation er meget vigtigt, og lærerne får flere metoder til at opnå det. De interaktive tavler osv. er en selvfølge i hightech-samfundet, så skolerne afsætter ressourcer til det,«siger han og nævner, at mobiltelefoner også i stigende grad findes som klassesæt og bruges til at løse opgaver, finde poster, lave opmålinger osv. På trods af de højteknologiske hjælpemidler er den finske folkeskole faktisk omkring 20 pct. billigere end den danske.»det skyldes en lang række faktorer. Den finske folkeskole er ikke nær så administrativt tung som den danske, og de finske lærere har væsentligt flere undervisningstimer. Der er langt færre aflyste timer i Finland, fordi kurser f.eks. foregår uden for undervisningstiden, hvilket betyder, at der trækkes mindre på vikarer.«han påpeger, at Danmark også bruger mere end en fjerdedel af budgettet på specialundervisning, som der kommer meget lidt ud af. De bruger mindre i Finland og de er meget bedre til at udnytte det, da der undervises af højt uddannede specialister i modsætning til i Danmark. Høj prestige i at være lærer En af de vigtigste faktorer bag Finlands succes er, at læreruddannelsen er af meget høj kvalitet. I Danmark er det en professionsbachelor i Finland er det en femårig kandidat, som er meget svær at komme ind på. Der er både krav til karakter, en praktisk prøve samt en screening, der afgør, om man kan holde til det psykisk.»i Finland er læreruddannelsen meget populær og lærer er i top tre over de unges karrieredrømme, selvom lærerlønnen er den samme som i Danmark. Populariteten skyldes i stedet, at de høje krav giver prestige i modsætning til i Danmark, hvor alle kan vade ind fra gaden og blive lærer. Finland er også en ung nation og der er en høj grad af bevidsthed om, at det er via uddannelse, de skal klare sig. Undervisning af børnene er vigtigt for samfundet, så der er store forventninger til lærerne.«lærernes grundige uddannelse gør også, at der ikke er spildtid i folkeskolen. Eleverne er på plads og er klar med det samme, når en time starter. De kommer ikke for sent og skal ikke først dæmpes eller finde deres ting.»lærerne bliver trænet til at være ledere og bliver set som ledere ikke som en god ven eller konsulent, der Frans Ørsted Andersen har studeret de finske skoler, hvor lærerne er meget ambitiøse på elevernes vegne og der er mange lektier. Foto: DPU skaber hygge og trivsel, som vi har en opfattelse af i Danmark. I Finland er lærerne enige om, hvad der skal til der skal være ro, det er vigtigt at kunne koncentrere sig osv. Det er de danske lærere ikke. I Finland er det basale dannelsesaspekter, som alle lærere arbejder benhårdt med fra første dag, og de har på uddannelsen arbejdet grundigt med, hvordan det opnås.«hvilken rolle spiller forældrene?»de bliver holdt en armslængde væk af lærerne og blander sig ikke i deres arbejde. Det giver stor respekt.«det lyder lidt som den sorte skole?»det er det slet ikke, for det har ikke noget at gøre med frygt og tyranni. Jeg har ikke mødt én bange elev. Her er lærerne bare i stand til at sætte sig igennem med deres autoritet det vi kalder god ledelse.«er den finske succes i Pisa-test opnået på bekostning af noget andet?»nej, men styringen kan gå ud over selvstændigheden. På den anden side er der mere ro og koncentration og det gavner i høj grad drengene. Og der er flere unge finner end danskere, der starter virksomheder, så det tager ikke kreativiteten eller idérigdommen fra dem.«hvad skal der gøres i Danmark, hvis vi skal tage ved lære af Finland?»Læreren skal klædes bedre på under uddannelsen. Der skal fokus på læreren som leder og arbejdes med den daglige skolekultur. Evaluering bliver i Danmark til en snak om test og karakterer, men det skal føre til, at eleverne bliver bedre. En karakter skal følges op af vejledning.«j

7 Ingeniøren 1. sektion 14. januar Blog Må man vide, hvor du er? trafik Af Brian Jørgensen Direktør, Inntrasys Er det acceptabelt at give afkald på noget af sin anonymitet i trafikken for dermed at blive i stand til at give og modtage information fra fællesskabet? Et effektivt og intelligent trafikinformationssystem vil have behov for så mange trafikdata som muligt. Det betyder, at information om de enkelte køretøjers position, hastighed osv. er ønskværdig. Og skal systemet også kunne give noget igen til den enkelte bilist, er det selvsagt nødvendigt at kunne målrette kommunikationen. Et system beregnet til kørselsafgifter skal ikke blot vide hvor og hvornår, bilen har kørt på vejene, men også hvem, der skal have regningen. Begge scenarier kan nok løbe selv den mest tolerante og åbensindede person koldt ned ad ryggen med Big Brother visioner af værste skuffe. Men er der i virkeligheden så meget nyt og anderledes i sådanne systemer i forhold til, hvad der i dag er generelt accepteret? Teleselskabet ved, hvor din mobiltelefon er, internetudbyderen ved, hvilke websider du besøger, og de fremstormende sociale medier giver alle tænkelige muligheder for at geo-tagge og publicere personlige oplysninger. Så er der grund til bekymring? EU- Kommissionens ITS-direktiv påpeger eksplicit, at ITS-systemer, hvor det er muligt, kun skal operere på anonyme data. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal det sikres, at der er givet tilsagn om, at personlige oplysninger må benyttes, og at disse behandles i henhold til gældende persondatalovgivning. Skatteministeriets kommissorium for udvalg vedrørende en grøn omlægning af bilbeskatningen understreger ligeledes, at en dansk roadpricing-løsning ikke må indeholde en registrering af borgernes færden. Information om den konkrete færden skal ikke forlade udstyret i bilen kun regningen for de kørte kilometer. Men hvordan sikrer man, at ITSbrugernes privatliv bliver respekteret? I en digital verden er det svært at kommunikere uden at sætte spor. Sætter man spor, kan man også finde tilbage til afsenderen. Fuld anonymitet og et samtidigt ønske om at drage nytte af personlige trafiktjenester strider mod hinanden. At opkræve kørselsafgifter uden at vide, hvem regningen skal sendes til, er ligeledes uholdbart. Sagen er nok, at alle lovpligtige tiltag, der kræver sammenkædning mellem geografi, persondata og eventuelt kontant opkrævning, er et spørgsmål om, at der eksisterer en fornuftig lovgivning, og en tro på at den kan håndhæves. I de tilfælde, hvor man af egen vilje ønsker at benytte personlige services fra et ITS-system, må man nok regne med at opgive noget af sin anonymitet for at kunne opnå de ønskede fordele. I sådanne tilfælde er det et spørgsmål om at have tillid til sin udbyder af ITS-service på samme vis som man vælger teleselskab og internetudbyder. j Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#8mf2 Kan Danmark overhovedet videreuddanne de skarpeste internationale ledere? Svaret er et rungende ja. CBS Executive MBA leverer Nordeuropas stærkeste Executive MBA setup. Få mere info på eller kom til Infomøde 20. januar Er der i virkeligheden så meget nyt og anderledes i sådanne systemer i forhold til, hvad der i dag er generelt accepteret? Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk om Club Danmark-kollaps: Stil spørgsmål og få svar fra statikerformand, Jesper Frøbert Jensen Interview om anvendelsen af statikerne i byggeriet >> ing.dk/k#8mms Fleksible rørforbindelser Ekspansions-, vibrations-, støjproblemer? Bliv bedre til at optimere virksomhedens vedligehold... kursusopstart ultimo januar! CDV udbyder to videregående uddannelser på bachelorniveau. De er modulopbygget og kan tilpasses individuelle ønsker og behov, så de kan kombineres med erhvervsarbejde. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i problemstillinger fra de studerendes egen hverdag. Se mere på eller Datatransmitter til SRO Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold En diplomlederuddannelse som består af tre obligatoriske moduler, 2 valgmoduler samt et afgangsprojekt. Udbuddet af valgmoduler udvikles og tilpasses løbende. Teknisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø En diplomlederuddannelse bestående af tre obligatoriske moduler. Dertil kommer 2 tidssvarende valgmoduler, samt et afgangsprojekt. Fredericia Maskinmesterskole Center for Drift og Vedligehold

8 8 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 teknologi Nu kommer 3D-skærmen, der virker uden briller NINTENDO 3DS De nye skærme giver 3D-effekten ved lynhurtigt at sende forskellige billeder til henholdsvis det højre og det venstre øje ved hjælp af en parallaxbarriere udviklet af Sharp. Venstre øje Detalje af horisontal opløsning 3,5 3D-skærm Oplevelsen af 3D-effekten forudsætter, at brugerens ansigt er centreret foran konsollen. Kombineret Højre øje Slide-pad På Nintendo 3DS kan 3D-effekten skrues op og ned i styrke eller slås helt fra. elektronik Af Nicolai Østergaard og Kent Krøyer Grafik: Martin Kirchgässner Selvom skærmens billedformat stadig er 5:3, har den en horisontal opløsning på 800x240 pixel. Den høje opløsning er nødvendig, for at den kan rendere to sæt pixel, et til hvert øje. I løbet af foråret kan man købe 3Dskærme, der ikke kræver særlige briller for at give den tredimensionale oplevelse, men manipulerer direkte med øjnene enkeltvist. Af samme grund har bl.a. Nintendo, der bruger teknologien i sin 3DS-konsol, der ventes på markedet i marts, advaret børn under seks år mod brug af teknologien. Denne advarsel finder dog ikke opbakning hos danske eksperter, hverken øjenlæger eller neurobiologer:»jeg har ikke kunnet finde noget om det. Min egen holdning og flere andres er, at det ikke er et veldokumenteret fænomen, og at det er en sikkerhedsforanstaltning, at firmaer nævner det,«siger professor Albert Gjedde, der er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. j Parallax-barriere skaber 3D-effekt 2D: De specialudviklede skiftende flydende krystaller styres med elektriske spændinger, så parallax-barrieren forbliver transparent. Alt lyset passerer igennem, og det samme billede registreres af begge øjne. Baglys Slukket LCD Skiftende flydende krystaller Parallax-barriere 3D display mode: Parallax-barrieren bag LCD-skærmen aktiveres og separerer lyset i to sæt pixel, et til højre øje og et til venstre. H V H V H V Tændt Baglys Kilde: Nintendo Grafik: Martin Kirchgässner Unikt logistiksystem gør handel med printkor t sikrere, enklere, hurtigere og billigere! INTRODUKTIONSTILBUD: Byg dit eget multi-produkt-panel i Macaos Enterprise Pro - det eneste logistiksystem med denne unikke funktion. I januar/februar er det gratis at bruge. Det er både sjovere, billigere og mere enkelt. Kig ind på bestil din egen Macaos Enterprise (gratis) og se, hvor meget du sparer. Kontakt os i dag for yderligere information

9 Ingeniøren 1. sektion 14. januar VESTJYLLANDS VEJE ER EN GIFTIG AFFÆRE Alle skal være glade, når vestjyderne skal have nye veje. Derfor bruger COWI god tid på at tale med borgerne inden første spadestik. Vi indrømmer dog gerne, at vi ikke spurgte lille Milton på to år, hvad han syntes om Vestjyllands nyeste vejstrækning. Men vi tænkte på ham og ikke mindst hans fremtid. Derfor genbrugte og indkapslede vi flere tons forurenet sand fra lokalområdet, da vi byggede den nye vej. Så kan Milton nemlig selv vælge, hvornår han vil lege jorden er giftig. Vi kan også bygge en vej til dig, hvor hjerne og hjerte følges ad. Se selv på

10 10 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 teknologi SÅDAN SET Helt elektrisk Kort nyt Skodgas fra Tyskland sætter danske kraftværker i stå energi Siden oktober har Danmark importeret naturgas fra Tyskland, og det har givet store problemer for Bramming Fjernvarme og andre kraftvarmeværker i det sydjyske. Den tyske gas har nemlig en lavere brændværdi end Nordsøgassen, og dens brændværdi varierer mellem 39,24 og 44,28 MJ pr. normalkubikmeter i modsætning til Nordsøgassens meget lille variation på 43,2-44,28 MJ. Ændringen i gaskvalitet har krævet reguleringer, der har kostet værket mange tusinde kroner, og derudover kan værket ikke levere den mængde regulerkraft, man har lovet Energinet.dk. Sektionschef Tine Lindgren fra Energinet.dk som har ansvaret for naturgaskvaliteten i rørene kender godt til problemerne med den tyske gas, men hun henviser til, at kvaliteten overholder Sikkerhedsstyrelsens normer, og at det derfor må være Bramming Fjernvarmes egen opgave at få indreguleret sine motorer efter den nye, varierende gaskvalitet. j sw Bedre ingeniørarbejde kunne have forhindret BP s olieskandale energi Både ledelse og ingeniører står for skud efter historiens største oliekatastrofe, der skete i kølvandet på eksplosionen sidste år på BP s boreplatform i Den Mexicanske Golf.»De fleste fejl og forsømmelser ved Macondobrønden i Den Mexicanske Golf kan spores tilbage til en enkelt overordnet ledelsesfejl hos BP og olieselskabets leverandører.«sådan lyder den klare dom i en rapport om udredingsarbejdet efter BP s miljøkatastrofe i Den Mexikanske Golf, som National Oil Spill Commission offentliggjorde i tirsdags. Blandt de ingeniør- og ledelsesmæssige fejl, der blev begået, bliver det blandt andet fremført, at risikoanalysen var mangelfuld, designet af cementslammet, der skulle forsegle bunden af brønden, var forkert, der var fejlagtige procedurer for sikring af brønden, og så var reaktionen på udblæsningen ineffektiv. j jrh Magnesiumbatterier skal give elbiler længere køretid 526 hk leveret af fire synkronmotorer, et maksimalt drejningsmoment på 880 Nm og 0-96,6 km/h på fire sekunder. Sådan skal fremtidens elektriske superracer se ud, hvis det står til Mercedes-AMG, som præsenterede denne SLS AMG E-Cell ved åbningen af Detroit Auto Show i mandags. Bilen er endnu en prototype, men Mercedes-AMG nævner selv muligheden for en lille serieproduktion af den elektriske superbil med et karosseri inspireret af den klassiske Mercedes-Benz 300 SL fra Energien leveres af en 400 V væskekølet batteripakke bestående af 324 lithium-ion polymerceller på i alt 48 kwh. Foto: Polfoto transport Magnesiumbatterier med den dobbelte kapacitet af et lithium-ion-batteri skal give Toyotas elbiler et forspring, annoncerede den japanske bilproducent på Detroit Auto Show i denne uge. Jeffrey Makarewicz, der er ingeniør hos Toyota, forklarer til caradvice.com, at man i forvejen havde fordoblet sin energikapacitet ved at gå fra nikkelbaserede batterier til lithium-ion-batterier, men de håber på, at magnesiumbatteriet kan erstatte lithium-ionbatteriet i fremtidens elektriske biler og dermed give længere køretid. Mens batteriet bliver udviklet i Toyotas tekniske center i Michigan, arbejder deres japanske afdeling på alternativer som lithium-luft og metal-luft-batterier. Lithium-ion-batteriet kan dog ikke skiftes ud endnu, da magnesiumbatteriet først forventes klar i j frc Debat Ingeniøruddannelsen er devalueret uddannelse Af Kurt Vanggaard natur- og miljøchef, Struer Kommune 3 ½ års ingeniørstudier på universitetet rækker ikke længere til en akademisk bachelor. Diplomingeniører har ikke længere ret til at bruge den universitære akademiske bachelorgrad B. Sc. Eng. (hon). Ingeniøren er nu en professionsbachelor på niveau med en sygeplejerske, afspændingspædagog, optometrist m.fl. Tanken med en professionsbachelor var oprindelig, at den skulle være direkte adgangsgivende til relevante kandidatuddannelser ved universiteterne. Der er dog sket det, at mange (praktisk orienterede) uddannelser har budt sig til og er blevet godkendt som professionsbachelorer. Herunder uddannelser som har et praktikophold, der udgør mere end 40 pct. af studietiden! Eksempelvis giver 1 ½ års praktik i en optikerforretning lige så mange ETCS-point, som 1 ½ års ingeniørstudie. Kendsgerningen er, at kun ingeniørerne og lærerne opfylder kravet om direkte adgang til kandidatstudiet. De øvrige uddannelser skal igennem et brobygningsforløb. Det virker, som om der er gået inflation i syste - met prøv blot at google professionsbachelor. Titlen er blevet udvandet, og for at give professionshøjskolen et nyt løft, arbejdes der nu med en professionsmaster! I dag uddannes ca. 60 pct. af diplom ingeniørerne på universiteterne, 35 pct. på ingeniørhøjskolerne og 5 pct. på professionshøjskolen VIA. Erhvervsakademier (tekniske skoler) har mulighed for i samarbejde med en professionshøjskole at udbyde professionsbacheloruddannelser, det er eksempelvis allerede tilfældet for bygningskonstruktører. Det vil nok kun være et spørgsmål om tid, inden det samme sker for ingeniørerne. Ingeniøruddannelsen er en teoretisk, praktisk og udviklingsorienteret uddannelse og er ikke professionsorienteret som de ovennævnte uddannelser. Undersøgelser viser, at 80 pct. af diplomingeniørerne uddannet fra IHA arbejder som ledere eller på højeste videnniveau stort set identisk med civilingeniørerne. Derfor bør uddannelsen foregå på et universitet eller institutioner med tilknytning til et universitet. Her findes det studiemiljø, som understøtter uddannelsen, og her uddannes ingeniørens fremtidige kolleger. Et synspunkt som støttes af Danske Studerendes Fællesråd, som har udtalt, at den nuværende situation skaber forvirring og manglende sammenhæng omkring ingeniøruddannelserne. Det er helt givet, at ikke blot ingeniøruddannelserne, men også ingeniørarbejdet generelt, vil miste status i samfundet i takt med, at kendskabet til professionsuddannelserne bliver større. I forhold til tidligere, uddannes der nu flere civilingeniører end diplomingeniører formentlig som en konsekvens af den dårligere status for diplomingeniørerne. Vi ved, at der fremover bliver mangel på ingeniører. Derfor kan det undre, at man nu har devalueret uddannelsen. For få år siden var Dansk Byggeri fremme med et forslag om, at håndværkere skulle have adgang til ingeniøruddannelsen uden krav om supplerende kurser på gymnasialt niveau. Det eneste vi opnår med den slags udmeldinger er, at kan du ikke blive andet, kan du blive ingeniør. Det fremmer absolut ikke interessen for ingeniøruddannelserne. Jeg har derfor opfordret IDA s repræsentantskab til at arbejde aktivt for at ændre situationen. j Deltag i debatten på ing.dk/k#8mey

11 Ingeniøren 1. sektion 14. januar Analyse Tårnhøje ambitioner i konflikt med krav om gennemprøvet teknologi Danmark kan se passivt til, mens andre lande enten allerede har kørselsafgifter eller er i fuld gang med at indføre dem. ROADPRICING I TYSKLAND Det tyske system for kørselsafgifter for lastbiler er baseret på GPS og GSM-teknologi. En On Board Unit (OBU), registreres og installeres af Toll Collect Center. OBU en beregner afgiften, baseret på den tilbagelagte rute, køretøjets energiklasse og antal aksler. Via GSM sendes oplysningerne til Toll Collect Center, der opkræver afgiften hos transportvirksomheden. GPS-satellit Automatisk betaling af kørselsafgifter (Maut) blev indført i Tyskland i P.t. er ca køretøjer udstyret med en OBU, der i gennemsnit betaler 0,15 (ca. 1 kr.) pr. km. On Board Unit (OBU) Transportvirksomhed Destination 1. On Board Unit installeres. 2. Køretøjets data indtastes. 3. Positionen spores via GPS. 4. On Board Unit registrerer afgiftspligtig kørsel. 5. Håndhævelse stationær/mobil. 6. On Board Unit beregner afgift. 8. Afgiften opkræves fra transportvirksomheden. TOLL COLLECT 7. Data sendes via GSM til Toll Collection Center. Kilder: wikipedia.org, roadtraffic-technology.com Grafik: Lasse Gorm Jensen Derfor er dansk roadpricing et evighedsprojekt To år efter politikernes løfte om at indføre roadpricing er Danmark stort set ikke kommet nærmere målet. Regeringen har med modstridende systemkrav og kobling med skattelettelser for bilejere malet sig selv op i et hjørne. roadpricing Af Nicolai Østergaard En skandale a la IC4-togene, den digitale tinglysning eller Rejsekortet. Dette var skrækscenariet, da regeringen i december 2008 slog fast, at Danmark skal investere i ny teknologi, der skal gøre det muligt at opkræve kørselsafgifter på vejnettet. Derfor, forsikrede man, skal der indkøbes gennemtestet hyldevareteknologi, når Danmark vælger den teknologiske platform til først lastbilerne og senere personbilerne. Men nu kommer problemet: For ganske vist vil regeringen indkøbe stabil hyldevareteknologi, men man stiller stadig så store funktionalitetskrav til systemet, at man kan komme til at vente ti-femten år på, at den relevante teknologi er tilgængelig som gennemtestet hyldevare og hvis man vil i gang tidligere er teknologiske risici uundgåelige. Denne modsætning mellem lav risikovillighed og tårnhøje politiske ambitioner er forklaringen på, at indførelsen af kørselsafgifter i Danmark indtil videre er endt i det rene ingenting. Danmark kan se passivt til, mens andre lande enten allerede har kørselsafgifter eller er i fuld gang med at indføre dem ud fra den simple filosofi: Vi fastlægger ambitionerne ud fra den teknologi, som er til rådighed, og skynder os at komme i gang. Seneste udvikling kom kort før jul, da skatteminister Troels Lund Poulsen meddelte, at regeringen alligevel ikke ville indføre de lovede kørselsafgifter for lastbiler med premiere i sommeren Nu kan det tidligst blive i 2013, forlød det. Hovedårsagerne Der er to hovedårsager til, at Danmark endnu ikke er kommet ud af stedet mere end to år efter, at regeringen foretog sin helt uventede kovending og med ét omfavnede ideen om, danske biler skal betale en varierende afgift pr. kørt kilometer: j Planlægningen af den mest effektive teknologi til roadpricing og den bedste plan for ibrugtagning har udviklet sig til et skattepolitisk projekt snarere end et trafikpolitisk projekt. Det er skatteministeriets embedsmænd og ikke Transportministeriets eksperter, der planlægger de danske kørselsafgifter. j Regeringen har låst radaren fast på den forkromede vision om et avanceret, men endnu ikke-eksisterende, GPS-system til personbiler, der giver mulighed for at opkræve differentierede kilometerafgifter alt efter hvor i landet og på hvilket tidspunkt af døgnet man kører. Stilstand eller fremdrift Skatteministeriet fik opgaven med at planlægge de danske kørselsafgifter, fordi regeringen har lovet, at indtægterne fra kørselsafgiften skal modsvares af en tilsvarende nedsættelse af registreringsafgiften. Det bliver altså billigere at købe ny bil og kørselsafgifterne skal dække hullet i statskassen. Bagsiden ved planen er, at kravene til teknologien stiger eksponentielt, når pengene fra kørselsafgifterne skal ind og dække et hul i statskassen. At skulle indkassere skatteindtægter på flere milliarder via små GPS-bokse i op til to mio. personbiler kræver en teknologi og noget hardware, der kan være næsten 100 pct. sikret mod snyd. Og det er denne sikkerhed, som skatteministeriets folk fokuserer på i deres planlægning. Til gengæld fokuserer embedsfolkene nok ikke lige så meget på at få kørselsafgifterne indført i en fart for at løse nogle af de mange presserende problemer, som plager transportsektoren, nemlig trængsel omkring de store byer og CO 2 -udledning. Afventer det perfekte system Der er imidlertid også andre negative konsekvenser af, at regeringen har valgt at gøre kørselsafgifterne til et skatteprojekt. For eftersom kørselsafgifterne skal erstatte registreringsafgiften for køb af nye biler som jo kommer alle til gode må alle biler nødvendigvis også blive omfattet af kørselsafgifterne. Derfor er Danmark tvunget til at vente på den mest sofistikerede udgave af roadpricing-teknologien. Regeringen ville oprindelig vente på, at de hollandske myndigheder havde opfundet den nødvendige teknologi. I mellemtiden har hollænderne opgivet deres projekt, men i Danmark holder regeringen fast i ambitionen om at vente på, at andre udvikler et sofistikeret GPS-system, som Danmark så efterfølgende køber. Dette har to negative konsekvenser: j Indførelsen af kørselsafgifter for personbiler ligger langt, langt ude i fremtiden, hvor andre lande for længst har opgivet at afvente det perfekte system og i stedet lægger op til en gradvis proces, hvor man nøjes med at indføre kørselsafgifter på udvalgte vejstrækninger, f.eks. motorveje. j De høje tekniske ambitioner omkring kørselsafgifter for personbiler påvirker også indførelsen af kørselsafgifter for lastbiler om to år. Alle kan se det tåbelige i at indføre et relativt lavteknologisk system til at opkræve vejafgifter til lastbiler, som så måske kun 7-8 år senere skal skrottes igen for at blive erstattet med det rigtige GPS-baserede system. Og ingen forestiller sig, at personbiler og lastbiler bliver opkrævet kørselsafgifter på to forskellige teknologiplatforme. j Den nyeste teknologi til roadpricing finder man i Slovakiet, som i 2010 indviede et 570 mio. kr. dyrt system, som vha. satellit opkræver kilometerafgift for lastbiler ikke blot på motorvejene, men også på store dele af det sekundære vejnet. Udover installationen mærker den enkelte lastbilchauffør intet, ligesom myndighederne ikke har skullet installere udstyr langs vejnettet. Foto: Siemens Europa er godt i gang med roadpricing Mens Danmark tøver, har flere europæiske lande, heriblandt Tyskland, Slovakiet og Slovenien, allerede etableret GPS-baseret roadpricing i praksis. Systemerne omfatter imidlertid indtil videre kun lastbiler og omfatter kun motorvejsnettet samt udvalgte hovedveje, hvor disse løber parallelt med motorvejsnettet. Tjekkiet har også indført elektronisk roadpricing på motorvejsnettet, og satser målrettet på, at systemet ikke blot skal omfatte lastbiler, men på sigt også personbiler på motorvejene. De tjekkiske myndigheder har dog i første omgang fravalgt et satellitbaseret system og satser i stedet på DSRC-teknologi (som i Danmark kendes som brobizz), hvor køretøjet bliver ind- og afregistreret ved hjælp af en detektor, som er placeret på en stander ved hver enkelt til- og frakørsel. I øjeblikket gælder ordningen alle køre tøjer over 3,5 ton. Mere end køretøjer er på nuværende tidspunkt udstyret med den tjekkiske brobizz. I modsætning til Danmark er det tjekkiske motorvejsnet dog præget af relativt få til- og frakørsler, hvilket har reduceret omkostningerne ved at opbygge systemet. I Norge, Sverige og England opkræver man bompenge for at køre ind i større byer. j nic

12 12 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 viden & erkendelse Findes der et kosmisk tal, der styrer verden? Det har interesseret mennesker gennem alle tider. Der findes 4 årstider, 4 temperamenter, 4 elementer for mange i oldtiden var 4 noget helt særligt. Men 4 og andre bud på kosmiske tal overgås dog af 137, som spiller en mytisk rolle i mange sammenhænge. Flere topforskere har endog tillagt tallet en betydning, som nok går ud over det, som tallet fortjener. Numerologi Af Jens Ramskov s b berømmelse inden for naturvidenskaberne skyldes først og fremmest, at tallet er det reciprokke af finstrukturkonstanten en størrelse, der kombinerer elektronens ladning, lysets hastighed og Plancks konstant i ét tal. Lidt mere nøjagtigt er =1/137,036. Tankevækkende er det, at også cos( /137)/137 = 1/137,036, og dette tal afviger med mindre end fra. Arnold Sommerfeld introducerede finstrukturkonstanten i 1916 i en forklaring af spektrallinjerne i hydrogenatomet. Finstrukturkonstantens berømmelse skyldes, at den er en af de få naturkonstanter og klart den vigtigste som er udtrykt ved et rent tal uden dimensioner. Desuden forklarer finstrukturkonstanten, hvor fintunet vores univers a er. Var dens størrelse blot fire procent større eller mindre, ville stjerner ikke være i stand til at danne kulstof og oxygen og livet, som vi kender det, ville ikke kunne eksistere. Den engelske fysiker Arthur Eddington, der er berømt for i 1919 at Matematik et ualmindeligt primtal og den gyldne vinkel Fysik et bevis for finstrukturkonstantens størrelse havde foretaget målinger under en solformørkelse, der blev godtaget Da nye eksperimenter snart efter indikerede, at var tættere på 1/137, ændrede han sit bevis, så nu blev eksakt 1/137. som det første eksperimentelle bevis for Einsteins generelle relativitetsteori, er en af flere fysikere, som nærmest har været besat af finstrukturkonstanten. Eddington hævdede, at størrelsen af finstrukturkonstanten kunne udledes ved ren deduktion, idet den var knyttet til det såkaldte Eddington-tal, som han lancerede ved en forelæsning på Cambridge University i Eddington-tallet er en opgørelse af, hvor mange protoner, der er i universet. Eddington mente, der var præcist eller ca. 1, På daværende tidspunkt tydede de bedste eksperimenter på, at var omkring 1/136 og Eddington mente, at han kunne bevise, at var præcis 1/136. Da nye eksperimenter snart efter indikerede, at var tættere på 1/137, ændrede han sit bevis, så nu blev eksakt 1/137. På den baggrund gav det satiriske blad Punch ham tilnavnet Sir Arthur Adding-One. Finstrukturkonstanten er de seneste år kommet i søgelyset, fordi den måske slet ikke er en konstant. Det mener eksempelvis John Webb fra University of New South Wales i Australien, bl.a. baseret på målinger af fjerne kvasarer i universet. Det førte ham til først at mene, at finstrukturkonstanten har ændret sig med tiden. Senest har Webb dog argumenteret for, at der i stedet kan være en retningsbestemt variation i i universet ved at sammenligne målinger af kvasarer foretaget med teleskoper på den nordlige og sydlige halvkugle. Skulle det mod forventning vise sig rigtigt, at har ændret sig gennem tiden eller er forskellig i forskellige dele af universet, kan man principielt ikke vide, om det skyldes forandringer i elektronens ladning, Plancks konstant eller lysets hastighed men fingeren peger i givet fald nok mod lysets hastighed. j Som et specielt tal er 137 man fristes næsten til at sige naturligvis et primtal og et noget ualmindeligt et af slagsen. Det er nemlig også et tvillingeprimtal sammen med 139. Tvillingeprimtal er af formen (n, n+2). De er sjældne, men det alene gør dog ikke 137 ualmindeligt. Der findes mange tvillingeprimtal, ja der er faktisk en formodning om, at der findes uendeligt mange men den er aldrig bevist. Men helt ualmindeligt er 137 også et Stern-primtal dem kendes der kun otte af, og formodningen er, at der ikke findes andre. Stern-primtal er opkaldt efter Moritz Stern, der i 1856 modbeviste en formodning fremsat af Christian Goldbach. Goldbach havde i 1752 skrevet til Euler, at alle ulige tal er summen af et primtal (hvortil Goldbach også regnede tallet 1) og det dobbelte af et kvadrattal (0, 1, 4, 9...) eksempelvis er 19 = Euler verificerede, at udsagnet var korrekt for alle tal op til 2.500, men Stern fandt, at det ikke passede for tallene og disse tal kan man derfor passende kalde for Sterntal. Under sit arbejde med at undersøge alle tal op til opdagede Stern endvidere, at tallene 2, 3, 17, 137, 227, 977, og er de eneste primtal, der ikke kan skrives som p+2a 2, hvor p er et andet primtal og a et helt tal større end nul disse tal kaldes for Stern-primtal. Laurent Hodges fra Iowa State University har i 1993 undersøgt alle tal op til en million uden at finde nye Sternprimtal. Hans formodning er, at der ikke er andre. 137 har også en interessant relation til det gyldne snit. Del en cirkel i to dele, så forholdet mellem længderne af de to cirkelbuer, a og b, er bestemt af det gyldne snit, dvs. (a+b)/a = a/b. Den mindste vinkel, der dannes, kaldes den gyldne vinkel og er 137 grader mere præcist 137,51 grader. Talrækkefølgen 1, 3, 7 udgør desuden begyndelsen af den uendelige række af Mersenne-tal, 2 n 1, som spiller en vigtig rolle, når det gælder om at finde store primtal med mere end 10 millioner cifre. j Moritz STERN har lagt navn til Stern-primtallene, som der formodentlig kun findes otte af og 137 er ét af de otte. Fysikeren Athur Eddington var nærmest besat af finstrukturkonstanten, som han mente at kunne bevise var præcis 1/137.

13 Ingeniøren 1. sektion 14. januar meta science Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet En utro kopi? Kemi afslutningen af det periodiske system Indtil 1940 kendte man 92 grundstoffer, og det periodiske system sluttede med uran. De første syntetisk fremstillede grundstoffer blev fremstillet i slutningen af 1940 på University of California, Berkeley. Det var grundstof nr. 93 neptunium og nr. 94 plutonium, der blev dannet ved beskydning af uran med neutroner og deuteriumkerner. Siden har forskere primært i Rusland, USA og Tyskland arbejdet på at lave nye tunge grundstoffer, som ikke findes i naturen. De fleste af disse grundstoffer har meget kort levetid, men forskerne er rimeligt overbeviste om, at der må findes stabile isotoper af grundstoffer placeret på en ø kaldet Island of Stability, der bl.a. indeholder grundstof nr. 120 med 184 neutroner i kernen. At lave tunge grundstoffer med mange neutroner er dog en vanskelig opgave. Det tungeste grundstof, der er fremstillet, er nummer 118 med 175 neutroner. Det må stadig leve med navnet ununoctium. Der kan nemlig gå mange år, fra et nyt grundstof er fremstillet, til det får et officielt navn. Der findes dog en undtagelse. Untriseptium eller grundstof nr. 137 er allerede uofficielt kendt som feynmanium efter den amerikanske fysiker og Nobelpristager Richard Feynman. Han var nemlig den første til at bemærke, at en simpel analyse baseret på den relativistiske Dirac-ligning vil give anledning til problemer for elektronorbitaler i grundstoffer med atomnummer større end 1/ = 137. Det ville betyde, at neutrale atomer ikke kunne eksistere for atomer tungere end untriseptium. På den måde kan man hævde, at grundstof nr. 137 udgør afslutningen af det periodiske system. Feynmans beregning var dog baseret på lidt for simple antagelser, og i 2008 viste Walter Griner og Stefan Schramm fra Goethe-Universität Frankfurt am Main, at en fuldstændig korrekt udregning fører til, at grænsen for neutrale atomer går omkring grundstof 173. En artikel i Nature fra 2005 af S. Cwiok, P.-H. Heenen og W. Nazarewicz indikerer dog, at det periodiske system kan slutte meget tidligere, måske lige efter Island of Stability og før grundstof nr. 128 så feynmaniums eksistens kan ikke siges at være fuldstændig sikker. j Fysikeren Richard Feynman var den første til at regne sig frem til, at grundstof nr. 137 udgør afslutningen på det periodiske system. Senere er grænsen dog blevet sat ved nr. 173 eller måske så tidligt som før nr Talmystik nummeret på dødens værelse I 1925 formulerede den østrigske fysiker Wolfgang Pauli sit udelukkelsesprincip, der bl.a. betyder, at to elektroner ikke kan være i samme kvantetilstand. Det udgør den bagvedliggende forklaring på strukturen i det periodiske system. Pauli var opdraget som katolik, men var af jødisk afstamning. Det var måske af samme grund, han allerede i sin ungdom interesserede sig voldsomt for jødisk mysticisme i form af kabbala. På hebræisk skrives kabbala med fire tegn. I gematri, et jødisk regelsæt for fortolkning af Torah, er der til ethvert tegn knyttet et tal. Summen af talværdierne for kabbala er 137. Pauli var mere end almindeligt optaget af tallet 137, og diskuterede dets betydning ivrigt med sin ven og terapeut, psykoanalytikeren Carl Jung, som analyserede mange af Paulis drømme. Flere af disse, heriblandt drømmen om verdensuret, er tolket som indeholdende en beskrivelse af finstrukturkonstanten ud fra udtrykket = 137,036 ligesom Jung ved sin drømmetydning i mange tilfælde kunne trække tallene 1, 3 og 7 ud af drømmene. For Pauli spillede 137 en rolle til det allersidste. Han blev 5. december 1958 indlagt på et hospital i Zürich med kræft i bugspytkirtlen og uden sin egen viden anbragt på stue 137. Da Pauli opdagede dette, erklærede han, at han aldrig ville komme ud levende. Han døde den 15. december. Også i litteraturen kan man finde mange henvisninger til talrækkefølgen 1-3-7, eksempelvis i Tolkiens trilogi Ringenes Herre. Der var 1 herskerring to rule them all, 3 ringe til elverfolket og 7 til dværgene. Og så var der desuden 9 ringe til menneskene, bør det vel tilføjes. Så måske er i virkeligheden et endnu mere betydningsfuldt og mystisk tal. j Vi nulevende mennesker bærer artsnavnet Homo sapiens det tænkende menneske fordi vi skiller os ud fra andre organismer ved at have avancerede kognitive evner. Selvom kognitionsforskningen nu med vægt betoner, at vi også er følende væsner, er tænkning vores adelsmærke og alment regnet for den mest prestigiøse mentale præstation. Det er tænkning, der giver os nøglen til at forstå verden. Tænkning er f.eks. evnen til at skabe mentale repræsentationer af omverdenen. Repræsentationerne er en form for billeder, selvom udtrykket ikke kun henviser til repræsentationer af visuel karakter, men i lige så høj grad til repræsentationer baseret på sansemodaliteter som hørelse, lugt og følesans. Andre organismer kan også skabe repræsentationer af omgivelserne. Når hunden husker, hvor den gemte bolden i haven, er det fordi den bl.a. har et mentalt kort og et billede af en bold, som kan trækkes frem, selvom bolden ikke er i nærheden. Det kan vi selvfølgelig også. De fleste kan f.eks. genkalde sig vejen fra deres hus til arbejdet under forsøg, hvor de med lukkede øjne skal forestille sig vejen. Vi bruger meget tid på at tænke på ting, vi har lyst til at eje, eller hvad der skal ske i vores liv. Ting, eller deres kopier, som vi i et eller andet omfang har sanset. Forklaringen er, at vi på et tidspunkt har haft tingen tæt på eller en lignende oplevelse (en kopi) og derfor har kunnet etablere en repræsentation for den. Ifølge kognitionsforskere inden for f.eks. embodied semantics Tænkning er at skabe en anden verden end den, der findes. og grounded cognition er erhvervelsen af begreber sammenlignelig med etableringen af repræsentationer. Begrebet kanel, sagt i en samtale eller læst i en bog, aktiverer de samme hjerneområder, som var slået til under erhvervelsen af begrebet kanel, der typisk sker samtidig med sansningen af kanel. Afkodningen af ordene opstår dermed bl.a. som følge af en genoplevelse (simulation) af situationer, der er blevet kategoriseret ved den pågældende oplevelse. Men vi kan mere end det. Hvor hunden kun kan repræsentere konkrete genstande (mener vi at vide) kan vi ud over at repræsentere appelsiner, flyvefisk og kalendere også repræsentere ting, der ikke findes, som f.eks. hekse på vej til Bloksbjerg, julemanden, usynligt blæk og minus 500 grader celcius. Vi kan også repræsentere såkaldt abstrakte genstande som demokrati, kærlighed, den runde firkant og abstrakthed. Altså genstande, der af den ene eller anden grund ikke er håndgribelige og derfor ikke tilgængelige for vores sanser. Hulemalerierne i Chauvethulen i Frankrig går helt tilbage til år f.v.t. Her optræder både tegn og dyr som f.eks. næsehorn, løver, heste og ugler, der er usædvanligt detaljerede. Interessant er det, at nogle af figurerne både er menneske og dyr, såkaldte kimærer, og derfor er andet end blotte kopier af omgivelserne. Da vi ikke har og ikke kan have erfaring med kimærer, minus 500 grader og runde firkanter, hvor kommer repræsentationerne så fra? Nogle forskere taler for, at vi ekstrapolerer ud fra håndgribelige genstande. Kimæren er jo bare sammensat af to forskellige genstande, som vi har sanset hver for sig. Demokrati findes ikke som en entydig genstand, men kan manifestere sig i forskellige konkrete genstande, som Folketinget og valglokalet, som vi kan sanse. Det gælder i mindre grad abstrakthed, selvom abstrakte malerier kan være en hjælp. Når vi forstår verden, sker det altså, fordi vi er kreative og nyskabende. Vi har forladt den tro kopi til fordel for den utro. Tænkning er at skabe en anden verden end den, der findes. Det må give en vis form for ydmyghed med hensyn til, hvilken version af den der gælder. j

14 Radisson SAS Falkoner Frederiksberg 17. november 2011 PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN Vær med i en succes. For andet år i træk gennemførte vi Projektværktøjsdagen med stor succes. Vær med næste gang 17. november 2011 Projektværktøjsdagen er et perfekt sted at få overblik og indsigt i projektledelsesværktøjer. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål, prøve produkterne og skaffe sig kundskab om specifikke funktioner, suppleret med erfaringer fra andre kunder og dermed få de bedste forudsætninger for at vælge det rigtige produkt. På konferencerne fokuserer virksomhedspræsentationerne på kundecases, hvor leverandørernes kunder og brugere præsenterer produktet og deler deres erfaring og oplevelser. Hermed får potentielle nye kunder indsigt i, hvordan produktet spiller en væsentlig rolle i andre virksomheder. Forhåndsreservér din stand nu og bliv en del af successen. Kontakt Bolette Westh, eller Se mere på ing.dk/projektleder Udstillerevaluering % syntes at det samlede indtryk var meget godt eller godt 88% syntes at firmaets udbytte var meget godt eller godt Arrangører Dansk Projektledelse er en forening af og for projektledere, der arbejder for at fremme kompetent projektledelse i Danmark. Dansk Projektledelse har mere end 2000 medlemmer fordelt på over 600 virksomheder og organisationer.

15 Ingeniøren 1. sektion 14. januar teknologi: byggeri Belysning LED TAGER OVER, NÅR SOLLYSET SVINDER Forskere fra RUC og DTU har kombineret sollys-teknologi med LED er i et hybridarmatur. Når der går en sky for Solen, tændes en indbygget LED i lampen. 1 Sollys: Fra taget opfanges sollyset af heliostatens 64 linser, der koncentrerer lyset på et bestemt punkt. Fra heliostaten føres lyset gennem optiske kabler ned gennem taget og ned til lamperne i huset. Solfangeren kan levere lumen og kan levere lys til fire lamper fordelt på to lokaler på tilsammen 12 kvadratmeter. Firmaet Parans solfanger 98 cm 2 LED-belysning: Når sollyset reduceres i styrke, tændes gradvist for LED en. 220 V 98 cm Heliostat Optisk fiberkabel LED/220 V Køleradiator til lysdioden Lysleder Armatur: Princippet i armaturet er, at lyslederne fra heliostaten er ført ind til en optik af akryl. 10 watt lysdiode Sensor til styring af lysdioden Ved siden af lysledernes ender sidder LEDlyskilden og en sensor, der registrerer, hvornår Solen skinner. Optik, der kan udskiftes, så belysningsområdet kan varieres Kilde: RUC/DTU og Designskolen Kolding Grafik: Martin Kirchgässner Ny lampe kombinerer sollys og LED Danskudviklet hybridlampe kombinerer lys fra sollys med LED er. Opfinderne lover, at livstidsomkostningen ikke vil være højere end for et armatur med lysstofrør. Test begynder på skoler næste år. hybridbelysning Af Ulrik Andersen Ingen type belysning er lige så billig og miljøvenlig som sollys, men det er frygtelig upraktisk om natten og i overskyet vejr. Derfor har forskere fra RUC og DTU Fotonik sammen med Designskolen i Kolding og en elinstallatør udviklet en ny lampe, som lyser op med hjælp fra Solen, når den er fremme, og med hjælp fra LED er, når den er væk.»vi har taget eksisterende teknologi sollys-transport og LED er og kombineret dem. Og så har vi fundet ud af, hvordan man kan gøre det meget billigere,«fortæller ph.d.-studerende Araceli Bjarklev fra RUC. Sollyset indfanges i en såkaldt helio stat, der drejer sig efter Solens position på himlen. Fra heliostaten føres lyset via optiske kabler ned til et armatur. I armaturet sidder en lyssensor, der registrerer mængden af sollys, og tænder for en indbygget LED-pære, når solskinnet ikke leverer tilstrækkeligt lys. Billigere end lysstofrør Araceli Bjarklev har udviklet lampen sammen med DTU Fotonik, Designskolen Kolding, SEAS-NVE og Ibsen El-anlæg i et projekt støttet med 1,6 mio. kr. af PSO-midlerne fra Elforskpuljen. Projektdeltagerne skulle både undersøge potentialet og problemerne for hybridbelysning, og den afsluttende rapport, der netop er offentliggjort, gav både solid dokumentation for potentialet i hybridbelysning og solid dokumentation for det største problem: prisen. Set over en periode på 25 år koster det omkring kr. at oplyse et 100 kvadratmeter storrumskontor med hybridbelysning. Med lysstofrør er prisen kr.»det er klart, at der ikke er nogen, der vil udskifte en pære til 50 kr. med hybridbelysning, hvis det er så dyrt,«siger Araceli Bjarklev. Derfor har hun og DTU søgt om patent på to metoder til at reducere prisen:»det absolut dyreste er sollysindfangeren. Der skal bruges meget kompliceret elektronik til at følge Solens bevægelser og til at installere den på et tag. Det koster omkring kr. Vi har fundet en metode, som kan skære omkring 50 pct. af omkostningen til heliostaten og installationen.«plastfibre frem for glas For yderligere at spare omkostninger vil Araceli Bjarklev også skifte lyslederen af glas ud med fibre af plastic.»man mister lidt på effektiviteten i forhold til fibre af glas, men de er ikke så tossede, for de er meget mere fleksible og meget billigere,«forklarer hun. Sammen med DTU Fotoniks patentanmeldte lysstyring kan de forskellige ændringer skære 90 pct. af prisen for heliostaten og installationen, vurderer Araceli Bjarklev, og så kommer livstidsomkostningerne pludselig ned på prisniveau med eller endda under en løsning med lysstofrør, samtidig med at man bruger næsten 60 pct. mindre el. Men der er endnu flere fordele ved hybridbelysning:»hybridbelysning leverer en bedre lyskvalitet det er næsten som dagslys. Og lysstyringen er blevet så god, at du faktisk ikke lægger mærke til det, når lampen skifter over til LEDlys, fordi Solen forsvinder.«desuden er miljøbelastningen ifølge Araceli Bjarklev mindre fra kombinationen af optiske fibre og LEDlys end eksempelvis lysstofrør, der indeholder kviksølv og ikke altid bliver behandlet korrekt, når de bliver afleveret som affald. Test på Stevns De nye armaturer skal testes næste år på en skole i Stevns Kommune.»Vi håber at have et proof of concept klar i begyndelsen af 2011, og så skal testen i gang, så vi kan have nogle resultater i slutningen af året,«siger Araceli Bjarklev. Hvis testen går godt, satser hun på, at flere kommuner vil købe hybridbelysning:»alle kampagner er vendt mod husholdninger, men den største problematik har vi faktisk i den offentlige sektor og servicesektoren. Jeg ser et stort potentiale i kommuner, fordi nye EU-regler opfordrer kommunerne til at tænke CO 2 -besparelser ind, når de køber nye produkter.«j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 TEKNOLOGI / BYGGERI / belysning Dioder driver gamle lyskilder ud i Lysdioder vinder frem til indendørs og udendørs belysning, og det tvinger producenterne til at genopfinde lysstofrør, halogenlamper og andre gamle teknologier. LYSteknologier Af Ulrik Andersen Fem nyudviklede LED-gadelamper spejler sig i vandet ved Kanalgaden i Albertslund, mens små LED-lamper med indbyggede solceller lyser op blandt brostenene i januarmørket. Vestegnskommunen er en af dem, der er længst fremme med at udskifte de traditionelle natrium-højtrykslamper og lysstofrør med lysdioder. Målet er at udskifte al vej- og stibelysning i kommunen med LED-lamper inden for få år.»når en af vores almindelige gadelamper går i stykker, udskifter vi den med et LED-armatur, og vi regner med at gå i gang med en mere systematisk udskiftning snart, så alle udendørslamper vil være skiftet om to til fire år, fortæller Niels Carsten Bluhme, der er direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund. Mange kommuner er på vej i samme retning presset af lovgivning og egne klimaambitioner. Det omfattende projekt i Albertslund er nemlig delvist forårsaget af EU-krav om, at såkaldte 1-pulver-lysstofrør og kviksølvlamper skal udfases inden udgangen af I nogle kommuner vælger man at gå over til sparepærer, der er billigere end LED, men ikke i Albertslund.»Vi tror ikke på de andre teknologier. LED-lamper kan laves, så de er bedre sikrede mod hærværk, og de har en længere levetid og dermed lavere vedligeholdelsesomkostninger end alternativerne. Samtidig er de mere effektive og kan dæmpes og retningsbestemmes. Vi har regnet ud, at tilbagebetalingstiden ved nye LEDarmaturer er fem år,«begrunder Niels Carsten Bluhme. LED er lovende, men lumpen Lysdioder er uden tvivl den mest lovende teknologi lige nu, medgiver direktør i Dansk Center for Lys, Kenneth Munck:»LED og fokus på energibesparelser er de største emner lige nu. Det skyldes dels lovgivning om udfasning af traditionelle lyskilder og dels de stadig skrappere energikrav til bygninger. Det har både sat gang i produktudviklingen og markedet.«men dioderne kan give problemer.»hvis LED-løsningerne bliver lavet ordentligt, så holder de. Men vi har desværre set, at folk eksempelvis skifter til LED-baserede erstatninger for lysstofrør, og så finder ud af, at virkningsgraden er lavere, end den var i forvejen. I de værste tilfælde får man både mindre lys og højere energiforbrug,«siger han. Problemet er ifølge Kenneth Munck, at der er mange nye leverandører på markedet, og at der endnu ikke er standarder for, hvordan de skal måle deres produkters præstatio ner, så derfor er informationerne tit mangelfulde eller urealistiske:»de gamle lyskilder er super standardiserede, og der er ikke den store forskel på lyskilderne fra de forskellige leverandører. Men sådan er det ikke på LED-markedet.«Og de færreste kan reelt vurdere forskellige produkter mod hinanden.»vi har set flere projekter, hvor man bare har sammenlignet effektiviteten af en LED-løsning med de 30 år gamle armaturer, de skal erstatte, i stedet for at se på alternative lyskilder,«siger Kenneth Munck. Forbedrede lysstofrør slår LED Men det er dumt ikke at se sig for, for producenterne af de traditionelle lyskilder som metalhalogener og kompaktlysstofrør har nemlig oppet sig efter fremkomsten af lysdioder, så ofte er det en god idé at bruge noget så gammeldags som en halogenpære.»levetiden på et kompaktlysstofrør var omkring timer, men nu kan den være oppe på næsten det dobbelte altså på niveau med diodebaserede løsninger. Og jeg har endnu ikke set LED-armaturer, der er lige så effektive som en metalhalogenpære,«siger Kenneth Munck. En gammel teknologi som induktionslamper er også vendt tilbage.»typisk er elektroderne på lysstofrør, det første, der ryger, men der er ikke elektroder på et induktionslysstofrør, så nu dukker de op på nogle ubemandede tankstationer, hvor lyset skal være tændt i lang tid ad gangen, og hvor det er dyrt at skifte,«forklarer han om induktionslamperne, der kan klare omkring timer. LYS FREMTID FOR LED H.J. Round Første rapport om lysende halvlederforbindelser. O.V. Losev observerede lysemission fra SIC og Zn0. Den første røde LCD er af typen GaAsP udvikles erne: Lommeregnerdisplay. LYSKILDERS UDVIKLING I EFFEKTIVITET lm/w LED Glødelamper Halogenlamper Sparepærer Lysstofrør Spar op til 80% på virksomhedens lys energiforbrug. Vi ved godt det lyder ret fantastisk, og det er det også. Men vi har hjulpet en række af landets førende virksomheder, med at udskifte deres traditionelle belysning med Læs mere om dette og de LED belysning. Og resultatet tekniske detaljer på vores har været det samme hver hjemmeside, så er du godt i gang. Lys energiforbruget er gang med at nedbringe virksomhedens lys reduceret med op til 80%. energiforbrug. Telefon (+45) LED-lampen, som skal belyse veje og stier i Albertslund Kommune, er designet af Mads Odgaard, således at den blænder mindst muligt. Sollys er hot Indendørs raser kampen mellem lyskilderne også. LED bliver brugt i flere nye erhvervsbyggerier, fordi det tilladte energiforbrug i nye bygninger konstant bliver skåret ned i bygningsreglementet. I en typisk kontorbygning udgør energiforbruget til belysning omkring ni procent af primærenergiforbruget, og fordi elforbruget skal ganges med 2,5, når ingeniørerne udregner energirammen, så udgør elforbruget til belysning 25 procent af energirammen. Så der er noget at hente, hvis man bruger LED i stedet for glødepærer og halogen. De samme energikrav betyder dog også, at arkitekter og ingeniører er blevet meget mere opmærksomme på verdens ældste lyskilde: Solen.»De skærpede energikrav giver enorm fokus på udnyttelsen af dagslys for at minimere behovet for kunstig belysning,«siger Kenneth Munck. Men det er svært for både arkitekter og ingeniører at optimere brugen af dagslys uden at købe dyre og komplicerede regneprogrammer. Derfor har vinduesfabrikanten Velux udviklet et gratis beregningsprogram, der viser, hvad forskellige udformninger, glasarealer og rudetyper betyder for energiforbruget, fortæller Project Manager og arkitekt Per Arnold Andersen fra Velux:»De første streger, arkitekten slår, er afgørende for, hvor godt man kan udnytte dagslyset i en bygning. Men fordi programmerne er dyre, var der mange arkitekter, der ikke brugte det. Med vores gratis program er der ingen undskyldning for ikke at udnytte dagslyset optimalt.«kravene om bedre dagslys understøttes også af en stigende bevidsthed om indeklimaets herunder lysets betydning for menneskers velbefindende og produktivitet.»vi har brug for en bestemt eksponering for at få vores indre ur til at fungere. Det påvirker vores døgnrytme, humør og performance. De nyeste studier viser, at vi faktisk har behov for betydelig større eksponering, end man typisk får inden døre,«siger Per Arnold Andersen. For at forbedre indeklimaet i danske bygninger er en klassifikationsordning for indeklima under udarbejdelse. Her kommer dagslysmængderne til at spille en stor rolle. Velux håber, at indeklimabevidstheden også vil betyde, at der vil blive stillet større og mere specifikke lovkrav til dagslysudnyttelsen i nye boliger.»vi kunne godt tænke os, at dagslyskravet i boliger i langt højere grad blev reguleret i bygningsreglementet. Og det skulle defineres med absolutte tal, eksempelvis en specifik dagslysfaktor og ikke på, at vinduesarealet skal udgøre en bestemt procentdel i forhold til gulvarealet som i bygnings reglementet i dag,«siger han. Lysstyring kan spare millioner Men det største potentiale for både energibesparelser og indeklima gemmer sig faktisk i lamperne i de eksisterende bygninger. Derfor skal der

17 Ingeniøren 1. sektion 14. januar Læs mere om LED i pjece fra Dansk >>Center for Lys. ing.dk/k#8ktz præstationsræs Gule, grønne og orange dioder, der afgiver lys, kan produceres. De første højeffektive LED er (InGaN) med lysudsendelse i det blå spektrum demonstreres og skaber forudsætningen for udviklingen af hvidt LED-lys. På baggrund af blå LED med fosforescerende belægning, blev den første hvide diode lanceret. for at undgå, at lyset skruer op og ned hele tiden,«fortæller han. Set med hans øjne skal hele lysbranchen lige fra producenter til arkitekter, ingeniører og installatører, igennem den samme udvikling, som ventilationsbranchen har gennemført:»det er ikke raketvidenskab, men man er nødt til at sikre, at alle led i kæden gør det rigtige. Man skal have fastlagt, hvem der har ansvaret for hvad.«selv om fokus lige nu er på lysdioderne, så er der også konkurrenter som OLED organiske lysdioder, som man kender fra smartphoneskærme på vej, og endnu længere ude i fremtiden venter måske lyskilder med organiske transistorer. Men der vil gå lang tid, hvor LED vil overtage mere og mere, vurderer Kenneth Munck:»Endnu findes der ikke rigtige kommercielle belysningsprodukter baseret på OLED. Men LED vil blive interessant i flere og flere sammenhænge.«samtidig med den teknologiske udvikling vil lovene også blive strammet. Og det vil betyde døden for de halogenglødepærer og halogenpærer, som for øjeblikket bruges i stor stil.»eu er på vej med udfasningsregler for spotlyskilder. Det tager lidt længere tid end for glødepærer, men det kommer,«siger Kenneth Munck. j Farvede LED er anvendes for første gang i trafiksignalanlæg. Kølerumsbelysning med LED (Lumodan hos Chr. Hansen). Effektive downlights til belysning af kontorer og auditorier. Unikt lys i et unikt hus Kilde: Dansk Center For Lys Grafik: Martin Kirchgässner Foto: Adam Mørk De skærpede energikrav giver enorm fokus på udnyttelsen af dagslys for at minimere behovet for kunstig belysning. Kenneth Munck mere fokus på lysstyring, mener både Kenneth Munck og Per Arnold Andersen.»Det er retrofit, der er rigtig interessant. Vi kan hverken leve uden dagslys eller elektrisk lys, derfor skal vi have lavet et fornuftigt system, der sikrer, at de spiller sammen,«siger Velux-arkitekten. Langt flere bygninger skal udstyres med sektionerede kontorarealer, hvor bevægelsesfølere, lysmålere og termometre fortæller, om der foregår aktivitet, der har brug for kunstig belysning, eller om persienner og skodder skal køres ned, påpeger han. Ifølge rapporten Energibesparelser i erhvervslivet, fra februar 2010, kan virksomheder skære helt op til 82 procent af elforbruget ved at udskifte traditionelle lysstofrør med moderne T5-lysstofrør med dæmpbar elektronisk forkobling, dagslysstyring og bevægelsesmelder. Samlet forventer forfatterne bag rapporten dog kun, at man rentabelt kan skære 32 procent af energiforbruget til belysning over en tiårig periode. Blokade med post-it-sedler Men det er vigtigt at tænke sig om, når man laver dagslysstyring, understreger Kenneth Munck. Ellers ender man med post-it-blokader.»der er en del faldgruber med dagslysstyring, fordi der er så mange involverede i processen. Af hensyn til arkitekten gemmer man måske lysfølerne lidt væk, og så virker de ikke så godt. Så ender det med, at medarbejderne sætter gule sedler på følerne Avanceret dagslysstyring Middelfart Sparekasses nye domicil ligger ud til Lillebælt og For at løse denne komplekse lysstyringsopgave blev der er på alle måder et helt unikt byggeri. Det m 2 store valgt en Servodan IBI-løsning, bestående af 8 Comlux controller, der kommunikerer indbyrdes. Controllerne styrer domicil rummer bl.a. storrumskontorer, kantine, repræsentative lokaler samt kundecenter og er daglig arbejdsplads for mere end analoge/digitale ind- og udgange og der ca. 100 medarbejdere. Alt sammen under en stor tagflade, er tilsluttet 10 betjeningstableauer, der gør betjeningen af hvori der er skåret store lyskviste. Disse mange lyskviste belysningen let og overskuelig for brugerne. giver et særligt lys i dagtimerne med masser af lyseffekter overalt i huset. Derfor er lysstyringen også helt unik, da I alle kontorer og fællesarealer dæmper lyset i flere zoner i dagslysstyringen skulle tage hensyn til det store dagslysindfald forhold til det indfaldne dagslys, hvilket over 20 Luxstat controller sørger for. For maksimal energioptimering er der til- og justrere belysningen i henhold til dette dagslysindfald. lige installeret over 200 bevægelsessensorer, der sørger for, at belysningen slukker, når der ikke er personer i området. Så ud over en til bygningen matchende unik belysning, så opnår Middelfart Sparekasse med Servodans avancerede lysstyringsløsning en energibesparelse på ca. 45 % i forhold til en traditionel installation. Til gavn for brugerne... og ikke mindst for miljøet! Foto: Adam Mørk Stenager Sønderborg. Tel

18 18 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 TEKNOLOGI / BYGGERI / belysning < Klokken 19 bliver det blå lys, der forbereder kroppen på søvn, tændt. Klokken 4.45 tænder lyset i alle arbejdsrum og forstærkes i de følgende timer, til det kan sammenlignes med dagslys. Styrken reguleres af sollyset udefra. Fotos: Thomas Bryld Klokken 20 skifter lyset til en varm rød farve. Om eftermiddagen skifter lyset til en varm gul og rød farve. > KLOKKEN 23 dæmpes lyset på stuerne til en svag rød belysning, som patienten kan sove i. Farvet lys er sundt for sygeplejersker og patienter På intensivafdelingen på Kolding Sygehus skal computerstyret lys hjælpe patienter og personale ind i døgnrytmen og øve positiv indflydelse på krop og psyke. computerstyret lys Af Torben S. Christensen Sæt fire T5-lysstofrør i farverne rød, grøn, blå og hvid i et uplight-armatur, så kan man lave lys, der passer til enhver arbejdssituation på en intensivafdeling. Lys, der virker afslappende, lys, der gør det lettere at se blodårer, og lys, der gør det lettere at læse tekst på en computerskærm.»alt, hvad der er brugt, er hyldevarer. Der er ikke noget hokuspokus i det. Jeg udnytter bare de muligheder, der er i RGBW-lyset,«siger Rune Tønnes fra Rune Lighting, der har stået for programmeringen af lyset på Kolding Sygehus. Han har en baggrund hos lysfirmaet Louis Poulsen og har bl.a. sat lys til teaterforestillinger. Lyset på sygehuset skal blandt andet være med til at forhindre tilstanden delir, der er en konfus tilstand, der udløses af, at patienterne får ødelagt deres døgnrytme, og at der hele tiden sker noget nyt og uforudsigeligt. Med RGBW-lys (Red-Green- Blue-White) kan man simulere døgnrytmen på stuerne. Lys stimulerer hormonproduktion Lyset kan også hjælpe til med, at de rigtige hormoner bliver produceret på de rette tidspunkter af døgnet.»vi ved, at personale, der arbejder om natten, har en forhøjet risiko for at få brystkræft. Der er mistanke om, at det skyldes, at man ikke producerer så meget melatonin, når man har natarbejde, hvor det er kroppens væsentligste tidspunkt at producere hormonet,«siger Lisa Nielsen, der er overlæge på intensivafdelingen.»om natten skifter belysningen til en rød belysning, der er stærk nok til at arbejde ved. Samtidig får personalet via lyset et boost kortisol sidst på dagen, så man forbereder kroppen på, at det snart er nat,«forklarer hun. Om natten er der rødt lys, som skal hjælpe med til, at de ansatte producerer hormonet melatonin.»det handler dybest set om, at der skal være lys til, at man kan koncentrere sig optimalt, når der er brug for det, og lys, der får en til at blive så afslappet som muligt, når man ikke skal koncentrere sig,«siger Rune Tønnes. Begge forhold hjælpes på vej med belysningen. Den reelle merudgift for det nye lys Lysindstillinger på stuerne Akut: Alt lys tændes på den stue, hvor der skal arbejdes. Samtidig tændes der lys i medicinrummet og i centralrummet ved de skabe, der rummer udstyr som for eksempel hjertestarter. Venflon: Lys uden rødt, så personalet nemmere kan se, hvor de skal stikke patienterne. Sfære: En belysning, der kan bruges, når pårørende skal tage afsked med deres nærmeste. er ikke ret stor, idet man har trukket alle de oprindelige armaturer ud af projektet, da afdelingen skulle renoveres. Rune Tønnes har lavet installationen i samarbejde med sygehusets afdeling Medicoteknik. j Afslapning: Lys, der kun indeholder de farver, der virker beroligende. Overvågning om natten: Svarer til dæmpet dagslys. Ultralydsbelysning: Så personalet bedre kan se billeder på monitor. Lyset på alle stuer lukker automatisk ned, når de ikke er i brug. Alle rum er dagslysreguleret, altså reguleret efter hvor meget dagslys der falder ind ad vinduer og ovenlys. RIGO-fill FREMTIDSSIKKER FASKINE Nu også i lav model LEDSECTION har som mål at spare vores kunders eludgifter til belysning (samt minimere CO2 udslippet) ved at levere lyskilder, der anvender 85% mindre energi i forhold til halogenlyskilder og 50% mindre i forhold til kompakte lysstofrør. LEDSECTION kombinerer state-of-the-art design med den højeste ydeevne, der kan fås. nyrup plast a/s Tlf.: kan TV-inspiceres og spules Tlf.:

19 Ingeniøren 1. sektion 14. januar Læs mere om LED-producenternes arbejde med >>at etablere fælles standarder. ing.dk/k#8mkm Lysbranchen skriger på LED-standardiseringer LED-markedet er på grund af manglende standardiseringer et slaraffenland for dårlige skrammelprodukter, advarer fagfolk. Det skal kommende projekter gøre op med. standarder Af Morten Lund LED-teknologiens små lysdioder kaster deres lys over stadigt større markedsandele. Men risikoen for, at man som forbruger køber katten i sækken, er desværre vokset tilsvarende. Der mangler nemlig internationale, fortrinsvis europæiske, LED-standarder på markedet, lyder det samstemmende fra den danske belysningsbranche. Som det er i dag, er det de enkelte producenters laboratoriedata, der står på pakken, og det gør det alt for svært at sammenligne helt essentielle parametre som energieffektivitet, levetid og lyskvalitet.»der er ingenting. Det er dér, det går galt. Alle de data, som politikerne bliver fyldt med, er ikke reelle data. Det er laboratoriedata, som ikke har noget med virkeligheden at gøre,«pointerer Henrik Lenskjold, R&D Director hos Louis Poulsen.»Der er for få standarder. Vi mangler standarder på en række områder, og sådan noget standardiseringsarbejde går frygteligt langsomt, og det venter industrien jo ikke på. Og det er jo et problem,«lyder det tilsvarende fra Kenneth Munck, direktør for Dansk Center For Lys. Meget skrammel på markedet En af de aktører, der har taget konsekvensen af den langsommelige standardiseringsproces, er den nordjyske lysleverandør Nordlux. Her melder direktør Peter Terkelsen, at man for at komme problemet med tvivlsomme LED-produktet til livs har indført egne test. Nordlux stiller ganske enkelt sine produkter op og lysmåler på dem i to måneder. Siden da har Nordlux med Peter Terkelsens ord haft godt styr på det. Men direktøren efterspørger stadig i høj grad nogle fælles standarder.»der mangler standarder, rigtig meget. Dengang sparepæren kom på markedet, kom der også nogle forfærdelige produkter på markedet, som nærmest ikke havde nogen værdi. Så vi savner helt sikkert nogle LED-standarder. For der er rigtig meget skrammel på markedet,«siger han. Vi savner helt sikkert nogle LED-standarder. For der er rigtig meget skrammel på markedet. Peter Terkelsen Standardiseringer er på vej Som det er i dag, findes der kun to amerikanske standarder, LM79 og LM80. Men hos DTU Fotonik fortæller seniorforsker Carsten Dam-Hansen, at instituttet deltager i et internationalt projekt frem mod 2014, som netop har til formål at få særligt akkrediterede lyslaboratorier verden over til at måle på de samme parametre. Så der er altså så at sige lys for enden af tunnelen. Men, påpeger Henrik Lenskjold fra Louis Poulsen, det er altafgørende, at der ikke kun kommer standarder, hvad angår selve diodernes kvalitet. Også de armaturer, som LED-dioderne sidder i, må nødvendigvis skulle underkastes nogle lignende standarder, før det giver mening. Med det formål arbejder en international sammenslutning af LEDproducenter, kaldet Zhaga, for tiden på at udvikle et internationalt gældende sæt standarder for moduler og armaturer. Sammenslutningen har deltagelse af blandt andre Phillips, Samsung og Infineon Technologies, og Henrik Lenskjold sidder med ved bordet som eneste dansker. Ifølge organisationens hjemmeside har Zhaga senest holdt møde i december 2010, men hvornår dens standardiseringsudspil bliver lanceret, og om det i givet fald bliver officielt anerkendt, fremgår ikke. j Bæredygtig Beton Konferencen Musikhuset Aarhus 22. marts 2011 Tilmeld dig nu Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri? Tilmelding på Kan landskabsarkitekter gøre det sjovere at være ung? Kan arkitekter skabe ro i klassen? Kan teknisk forvaltning skabe bedre badevand? Oprydning på LED-markedet DTU Fotonik er pt. involveret i to projekter, der skal gøre det lettere for forbrugere og leverandører at orientere sig i LED-junglen. Det ene er et internationalt projekt med deltagelse af blandt andre USA, Japan, Kina og Frankrig. Projektet hedder Annex on Solid State Lightning og skal validere og sammenligne forskellige test af såkaldte SSL-produkter (LED-baseret lys) samt akkreditere laboratorier verden over til at teste produkterne. I projektfasen vil de involverede laboratorier måle på lysstrøm (lumen) og effektforbrug i watt og herudfra bestemme effektiviteten. Også lyskvaliteten vil der blive målt på. Det andet projekt er et dansk et af slagsen under Dansk Energi, der har fået det dopingklingende navn LED Positivliste. Her er formålet at skabe større gennemskuelighed omkring kvaliteten af de LEDprodukter, der findes på det danske marked, blandt andet via oprettelsen af en hjemmeside med en liste over de pågældende produkter. Mød nytænkning og inspiration Bjarke Ingels, Arkitekt MAA, Stifter BIG Bjarke Ingels Group Lone Wiggers, Arkitekt MAA, Partner, Arkitektfirmaet C.F. Møller Thomas Rau, Arkitekt, Stifter, Direktør Rau Architects, Amsterdam Jens Meinheit, ingeniør, Produktchef SF-kooperation, Bremen Oplev prisuddelingerne Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen In-Situ Prisen Betonprisen

20 20 Ingeniøren 1. sektion 14. januar 2011 KARRIERE Mange projekter kører trægt, fordi projektlederne mangler redskaber, der kan skabe gejst og motivation. Her er flow et godt redskab. Lise Damkjær Sådan! håndterer du konflikter Selvforglemmelse er vej Arbejdsdagens opgaver, diskussioner og forhandlinger bærer kimen til en konflikt. Lone Skytte giver her fem gode råd til, hvordan du tager konflikterne i opløbet. Identificer konfliktens rod Grundlæggende findes der tre konflikter: Organisatoriske konflikter, som opstår på grund af den måde vi struk ture rer arbejdet. De fører ofte til interpersonelle konflikter, som opstår mellem folk på grund af forskellige interesser eller værdier. Endelig er der intrapersonlige konflikter, som foregår i dig selv, hvis eksempelvis chefen beder dig gøre noget, som strider imod dine værdier. Ved at kigge efter konfliktens udspring er det meget nemmere at løse den, fordi du kan tage fat i det, der skaber den. Sæt dig i modpartens sted Det er vigtigt at lytte til, hvad modparten siger og at stille åbne spørgsmål, så modparten får lejlighed til at forklare sin side af sagen. Spørg om, hvordan han opfatter problemet, og find ud af, hvad der har værdi for ham. Afskedsreception for ib oustrup IDAs administrerende direktør Ib Oustrup stopper efter 10 år på posten. Dette markeres ved en reception for samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner. Tirsdag den 25. januar 2011, kl Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge Hold person og problem adskilt Kort sagt handler det om at gå efter bolden i stedet for manden. Derfor er det vigtigt at minde sig selv om, at det er sagen, der skiller. Men det er også meget vigtigt at være bevidst om sine egne bløde punkter. Rigtig mange holder sig tilbage med at sige, hvad de mener, fordi de er bekymret for, at andre ikke kan lide dem, hvis de bliver uenige. Derfor er det essentielt for god konflikthåndtering, at alle har ret til at sige sin mening. Vi har nemlig nogle grundliggende instinkter, når det gælder konflikter: flugt eller kamp, som det er vigtigt at være sig bevidst, for det betyder, at man kan tage konflikten på forkant i stedet for enten at trække sig tilbage og brænde inde med sin mening eller få en konfrontation. Hvis du for eksempel er sur på en kollega, fordi vedkommende altid kommer for sent til jeres møder, så sørg for at holde dig på din hjemmebane. I stedet for at skælde ud over, at du spilder min tid, så sig: Jeg har svært ved at holde koncentrationen, fordi jeg er vred over, at du ikke respekterer min tid. Læg svesken på disken, så modparten ved, hvad det handler om. gå efter kreativt kompromis Du skal vise din villighed til at indgå kompromis og lade modparten forstå, at du ønsker en win-win-løsning. Det kræver en åben og ærlig kommunikation, hvor du tydeligt viser, hvad der er vigtigt for dig, samtidig med at du er villig til at give afkald på andet for at nå en fælles løsning. bed om en pause Hvis du er midt i en diskussion, hvor din stemme begynder at blive skinger, så er konflikten ved at trappe op. Det kan undgås ved at bede om en tænkepause, inden du bliver gal. Pausen er vældig effektiv, hvis en diskussion er ved at være dér, hvor man begynder at råbe og risikerer at sige noget, man fortryder. En pause kan ligeledes bruges taktisk, hvis du er på forkant med konflikten. Det kræver, at du har din konfliktværktøjskasse i orden. At bede om en pause kræver stor bevidsthed om konfliktens anatomi, men det er en meget effektiv konfliktstopper. j lw Lone Skytte HD, medindehaver af Human Margin og underviser i konflikthåndtering hos Mannaz. Virksomheder, der lægger arbejdet til rette, så medarbejderne kommer i flow, har en vigtig konkurrencefordel. Det øger motivationen og gør tanken smidig, så arbejdsopgaverne løses i en fart. flow Af Lene Wessel Kender du det, at du sidst på eftermiddagen lige føler, der er fred og ro til at arbejde en times tid på et projekt, og næste gang du kigger på uret, er der gået tre timer. Du har mistet tidsfornemmelsen, og så har du for øvrigt fået skrevet rapporten færdig. Noget, du normalt ville have brugt to hele arbejdsdage på. Mon ikke de fleste har prøvet at være effektive på denne selvforglemmende måde, som også kaldes for flow. Ifølge civilingeniør Lise Damkjær, der er indehaver af konsulentfirmaet Learning4life, er flow ikke en tilstand, man kan tvinge sig selv ind i. På den anden side kan de fleste lære at skabe rammer, som bringer dem i flow. Til glæde for den enkelte selv, men så sandelig også for den virksomhed, der lever af motiverede, kreative og effektive medarbejdere, understreger hun.»vi er vant til at lede projekter ud fra pris, tid og kvalitet, men det svære er at lede mennesker. Mange projekter kører trægt, fordi projektlederne mangler redskaber, der kan skabe gejst og motivation. Her er flow et godt redskab, fordi det er nemt at gå til, og man ikke behøver den store psykologiske indsigt,«siger Lise Damkjær. Tre gange hurtigere med flow Hendes egen tommelfingerregel siger, at hun er tre gange hurtigere, når hun er i flow. Hun tør derfor godt skrive under på, at de virksomheder, der giver medarbejderne mulighed for at være i flow, har en vigtig konkurrencefordel.»i vores kultur har vi en fornemmelse af, at hvis vi presser os selv mere, så når vi også mere. Men på mange arbejdspladser ender det med, at folk farer rundt som en flue i en flaske med risiko for at blive stressede. Hvor folk føler, de har meget travlt og reelt set også har det, men aldrig er i flow, fordi de hele tiden kun er delvis til stede i det, de laver, eller til det møde, de deltager i,«siger Lise Damkjær. Rutinearbejde keder Kort fortalt er der to ting, som blokerer for et frit flydende flow: kedsomhed og nervøsitet. Det første opstår, hvis dit arbejde er lagt i helt faste rammer, som du ikke selv er herre over, eller hvis du kører på rutinen. Det andet, nervøsiteten, som er fætter til præstationsangsten, opstår, når du har en opgave, som virker uoverskuelig, fordi du ikke forstår den, ikke har tilstrækkelig tid til den eller den ligger på kanten af eller over dine kvalifikationer. Resultatet er i begge tilfælde, at motivationen, gejsten og dermed din effektivitet går fløjten. Hvis du er projektmedarbejder, betyder det, at det bliver svært at leve op til de tids-, pris- og kvalitetskrav, som din virksomhed har stillet kunden i udsigt. Hvis du som projektleder gerne vil bringe dine medarbejdere derhen, hvor de kan komme i flow, gælder det om at finde frem til, om den demotiverede medarbejder keder sig eller går rundt og dirrer af præstationsangst. Når du ved det, kan du ændre på rammerne, så de bliver bedre egnede til at bringe medarbejderen over i den attraktive flow-tilstand, påpeger Lise Damkjær:»Hvis medarbejderen flegner ud, fordi han føler, opgaven er uoverskuelig, så hjælp ham med at dele den op i faser eller småopgaver, som er mere håndterbare. Tal med ham om formålet med opgaven, eller sørg for, at han får støtte af en kollega med de rette kompetencer,«siger hun. Der er ikke nogen, der kommer i flow på fuldstændig samme måde, og selv for den enkelte er det forskelligt fra dag til dag, hvordan og hvor nemt man flyder ind i den selvforglemmende, kreative tilstand. Enhver har sit eget flow Hvis man vil skabe arbejdsvilkår, der fremmer en flow-tilstand hos medarbejderne, må lederen derfor være villig til at lade den enkelte få mulighed for at arbejde på den måde, der er mest optimal for netop ham.»for nogle er det en god fornemmelse at gentage det, de mestrer, mens andre keder sig, når de først har prøvet noget én gang. Og så sker der hele tiden ting i vores liv, som betyder, at det, der gav et fantastisk flow den ene uge, ikke virker ugen efter,«siger Lise Damkjær. Når projektledere bør tilstræbe flow i deres projektgruppe, skyldes kom i flow Det første og vigtigste skridt mod flow er ganske simpelt at blive bevidst om, hvilke betingelser der er til stede, de gange du oplever at være i flow. Hvis du oplever tre timers flow sidst på eftermiddagen, og du ville ønske, at du kunne opnå samme intense arbejdsrum om formiddagen mellem 9 og 12, så tænk lidt over, hvad der karakteriserede eftermiddagsseancen. Hvis det var en tavs telefon, en presserende deadline eller lignende, så prøv at slå telefonen fra og sæt en deadline for dig selv, næste gang du brænder efter at komme i flow. Måske virker det. Hvis ikke så se, om der var andre parametre, du har overset.

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Industrivirus og industrispionage. It-sikkerhed 2011

Industrivirus og industrispionage. It-sikkerhed 2011 CIOViewpoint 2011 Industrivirus og industrispionage It-sikkerhed 2011 Formålet med denne undersøgelse er at afdække i hvor stort omfang danske virksomheder oplever industrispionage samt angreb mod basis

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

O Guide til it-sikkerhed

O Guide til it-sikkerhed It-kriminalitet O Guide til it-sikkerhed Hvad din virksomhed bør vide om it-kriminalitet, og hvordan du kan forebygge det codan.dk 2 Forord 3 o Er I ordentligt sikret mod it-kriminalitet? Mange virksomheder

Læs mere

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Sådan beskytter du din computer mod angreb Sådan beskytter du din computer mod angreb It-kriminelle har fundet et hul i sikkerheden, så de lige nu kan stjæle din net-identitet. Her bliver du klogere på, hvordan du garderer dig. Af Kenan Seeberg

Læs mere

- Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011

- Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011 - Forskningsnettet på 20 minutter - Sikkerheden i 2011 Forskningsnet konferencen 2011 15.-16. november 2011 - Comwell Klarskovgaard Forskningsnet CERT Shehzad Ahmad, Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk Agenda

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

Trusselsvurdering: APT-angreb mod danske myndigheder, virksomheder og organisationer

Trusselsvurdering: APT-angreb mod danske myndigheder, virksomheder og organisationer 5. februar 2014 Trusselsvurdering: APT-angreb mod danske myndigheder, virksomheder og organisationer Formålet med denne trusselsvurdering er at informere om omfanget af særligt avancerede hackerangreb,

Læs mere

guide til it-sikkerhed

guide til it-sikkerhed Codans guide til it-sikkerhed Hvad du som virksomhed bør vide om it-kriminalitet og hvordan du kan forebygge det Indhold Side 3...Forord Side 4...Virksomhedernes tanker om it-kriminalitet Side 5...Sådan

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk

Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk 9. april 2013 Dokumentnr.: CKG Ofte stillede spørgsmål om GovCERT s serviceydelser og sensornetværk Indhold: 1. Organisation...2 2. Serviceydelser...3 3. Teknik...6 4. Gældende regler...9 1/9 1. Organisation

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Center for Cybersikkerheds beretning 2014. Center for Cybersikkerheds beretning 2014

Center for Cybersikkerheds beretning 2014. Center for Cybersikkerheds beretning 2014 Center for Cybersikkerheds beretning 2014 1 Center for Cybersikkerheds beretning 2014 2 Center for Cybersikkerheds beretning 2014 Center for Cybersikkerhed Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 3332 5580

Læs mere

WWW.CERT.DK Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab

WWW.CERT.DK Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab Preben Andersen, chefkonsulent Forskningsnet CERT 1 Kodeks: Tiltrædelse ISP-Sikkerhedsforum Håndtering af trusler mod infrastrukturen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Center for Cybersikkerhed: Truslen i cyberspace. Hovedvurdering

Center for Cybersikkerhed: Truslen i cyberspace. Hovedvurdering 29. januar 2013 Center for Cybersikkerhed: Truslen i cyberspace Hovedvurdering De alvorligste trusler mod Danmark i cyberspace kommer fra statslige aktører, der udnytter internettet til at spionere og

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

DK CERT COMPUTER EMERGENCY RESPONSE TEAM. Chefkonsulent Preben Andersen

DK CERT COMPUTER EMERGENCY RESPONSE TEAM. Chefkonsulent Preben Andersen DK CERT COMPUTER EMERGENCY RESPONSE TEAM Chefkonsulent Preben Andersen DK CERT Analyse og beskyttelsescenter Primær opgave: Gennem samarbejdet i CERT FIRST åbne kilder, at opbygge en samlet viden, der

Læs mere

Evaluering af GovCERT-loven

Evaluering af GovCERT-loven Forsvarsministeriet Januar 2014 U D K A S T Evaluering af GovCERT-loven 1. Indledning og sammenfatning Forsvarsministeren afgiver hermed redegørelse om den statslige varslingstjeneste for internettrusler

Læs mere

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed Forsvarsministeriet Februar 2014 U D K A S T Forslag til Lov om Center for Cybersikkerhed Kapitel 1 Opgaver og organisation 1. Center for Cybersikkerhed har til opgave at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Kommunerne går glip af millionbesparelse

Kommunerne går glip af millionbesparelse Forsidehenvisning: Kommunerne går glip af millionbesparelse - erhvervslivet betaler 5 Danske kommuner mangler effektive selvbetjeningsløsninger. Det koster hvert år et beløb svarende til 1.300 pædagoger,

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed 2013/1 LSF 192 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin. j.nr. 2013/003214 Fremsat den 2. maj 2014 af Forsvarsministeren (Nicolai Wammen) Forslag

Læs mere

STYRKEN I DET ENKLE. Business Suite

STYRKEN I DET ENKLE. Business Suite STYRKEN I DET ENKLE Business Suite TRUSLEN ER REEL Onlinetrusler mod din virksomhed er reelle, uanset hvad du laver. Hvis du har data eller penge, er du et mål. Sikkerhedshændelser stiger kraftigt, med

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

IT- SIKKERHED. Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet

IT- SIKKERHED. Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet IT- SIKKERHED Omfanget og konsekvensen af IT-kriminalitet IT-KRIMINALITET & -SIKKERHED 1 IT-kriminalitet I 2015 rapporterede mellem 32-41% af alle virksomheder om cyberkriminalitet på globalt plan. Dermed

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 206 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 206 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed

Forslag. Lov om Center for Cybersikkerhed Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. maj 2014 af Forsvarsministeren (Nicolai Wammen) Forslag til Lov om Center for Cybersikkerhed Kapitel 1 Opgaver og organisation 1. Center for Cybersikkerhed

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk Agenda DK-CERT Hvem er DK-CERT, Formål med DK-CERT Hvad laver DK-CERT (og nogle tal) DK-CERT

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere